Naturkvalitetsplan 2013 - 2030 - Velkommen til Århus Kommune
Naturkvalitetsplan 2013 - 2030 - Velkommen til Århus Kommune
Naturkvalitetsplan 2013 - 2030 - Velkommen til Århus Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kap. 6 Naturnetværket<br />
6.1 Mere og bedre natur<br />
Byrådets beslutning om at skabe mere natur er synliggjort gennem udpegningen<br />
af naturnetværket i kommuneplanen og vist på side 38.<br />
Naturnetværket indeholder:<br />
• Beskyttede naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3<br />
• Mulige naturområder<br />
• Natura 2000 områder<br />
• Lavbundsarealer<br />
• Skove<br />
• Landskabsstrøg med bestande af løvfrø<br />
Naturnetværket følger typisk ådalene og indeholder også de store skove langs kysterne.<br />
Målet er at skabe natur af høj kvalitet inden for netværket og at øge antallet<br />
af små og store naturområder. Link <strong>til</strong> kort naturnetværket.<br />
I naturnetværket indgår økologiske forbindelser, som er spredningskorridorer der<br />
skal gøre det nemmere for pattedyr som odder, grævling og mårdyr at sprede sig.<br />
Mere natur i de økologiske forbindelser vil også være <strong>til</strong> gavn for mange andre dyr<br />
og for planter. Ud over mere sammenhængende natur er der fokus på at forbedre<br />
passager på steder, hvor veje og jernbaner spærrer for dyrenes bevægelser.<br />
Fri bevægelighed er vigtig dels for at gøre nye områder <strong>til</strong>gængelige for flere arter<br />
af dyr og planter og dels for at sikre bestandenes langsigtede sundhed ved at<br />
undgå indavl i små isolerede bestande. Aarhus <strong>Kommune</strong> har kortlagt alle spredningsbarrierer<br />
og etablerede faunapassager.<br />
De ”våde” spærringer<br />
Langt de fleste spærringer for fisk og andre vandløbsdyr er allerede fjernet og<br />
mange spærringer langs vandløb – primært vejunderføringer af vandløb - er ligeledes<br />
udbedret enten med faste eller flydende banketter. De spærringer, som ligger<br />
øverst i vandsystemerne er særlig vigtige at få fjernet, idet de hindrer spredningen<br />
over vandskel <strong>til</strong> andre vandsystemer. Kortet side 38 viser kun spærringer for vilde<br />
dyr i de økologiske forbindelser.<br />
De ”tørre” spærringer<br />
Større industri- og boligområder og intensivt dyrkede landbrugsområder kan også<br />
virke som spærringer for forskellige typer vildt. I landbrugsområderne kan der<br />
skabes forbindelse langs hegn, skel og eventuelt vandløb, mens spærringerne er<br />
langt sværere at fjerne, når det drejer sig om allerede eksisterende bebyggelser.<br />
Her handler det i højere grad om at omdirigere den biologiske ”trafik” ved at skabe<br />
andre attraktive naturområder, der leder vildtet uden om.<br />
Der arbejdes desuden på at sikre faunapassager i nye boligområder ved at integre-<br />
re passagerne i grønne områder, åbne regnvandssystemer og skovbeplantninger.<br />
n a t u r k v a l i t e t s p l a n<br />
39