Identitet og 'blød' forskellighed*

More documents

Recommendations

Info

34 Artikel | Jeff de Waal Dryden ’sekt’ noget løseligt, simpelt hen som en betegnelse for en ’minoritetsgruppe’. 61 Derfor ligger der ikke nødvendigvis i ’sekt’ en isolationistisk dagsorden. Mens denne model kommer til kort på væsentlige punkter, som vi vil se om lidt, har kritikere af Elliott alt for ofte fejlagtigt formodet, at han ved at bruge termen ’sekt’ tænkte om disse fællesskaber som noget analogt til Quamramsamfundet. Mens identifikationen af disse kristne fællesskaber som ’sekteriske’ rummer en stærk vægtlægning på ’vedligeholdelse af grænser’, betyder det ikke, at disse grupper nødvendigvis var isolationistiske. 62 Der imod rummer den en generel negativ holdning over for kulturen, 63 hvor den grundlæggende model for interaktion er en baseret på konflikt. 64 De største mangler ved Elliotts værk, er manglen på forståelse for vægtlægningen på pa,roikoi og parepi,dhmoi som en identitet, der skal gribes. Siden han anser disse termer for alene at referere til fællesskabets uheldige sociale status som et resultat af afvisning, fejler han i at se, hvordan disse titler er centrale identitetsmarkører, som er foreskrevet fællesskabet at gribe i dets relation til hedensk kultur. Dette er uheldigt, for ved at gøre sådan, går han faktisk glip af nøglen til at forstå forfatterens dagsorden i dette at adressere det ’to-sidede’ dilemma, isolation eller assimilation. Som Volf siger, er nøglen til at overvinde denne spænding ikke at finde i den ’degree [to which] one stresses difference, but rather on what basis Christian identity is established.’ Som han forklarer:’Identity can be forged through two related but clearly distinct processes: either through a negative process of rejecting the beliefs and practices of others, or through a positive process of giving allegiance to something distinctive.’ 65 Det har indflydelse på, hvordan en gruppe relaterer til den ‘anden’, hvordan identitet bliver konstrueret (om det er positivt eller negativt). Volf advarer om, at : ΙΧΘΥΣ | 2 | jun 06 Det at konstruere identitet negativt tvinger ham til at antage en ’state of war’ mellem kirken og den hedenske verden, hvilket kun finder liden støtte i teksten When identity is forged primarily through the negative process of the rejection of the beliefs and practices of others, violence seems unavoidable, especially in situations of conflict. We have to push others away from ourselves and keep them at a distance, and we have to close ourselves off from others to keep ourselves pure of their taint. The violence of pushing and keeping away can express itself in subdued resentment, or it can break out in aggressive and destructive behaviour. 66 Da Elliott ser pa,roikoi og parepi,dhmoi som beskrivelse af kristen social fremmedgørelse, I stedet for som en forskrift for en gudgiven identitet, konstruerer han identet vis-à-vis den hedenske verden negativt. 67 Som Volf rigtigt har påpeget, resulterer dette i en essentielt negativ beskrivelse af den hedenske verden og producerer et klima fyldt med konflikt. Ikke overraskende passer dette til Elliotts beskrivelse af den situation som adresseres i 1. Peters brev: ’The readers… are reminded that they are in a state of war (2:11; 4:1) which implies a radical distinction between themselves the righteous and the impious sinners (4:17-18). They are the brotherhood faithful to God, whereas the Gentiles are in league with the devil (5:8-9). Hence Christians are encouraged to ‘resist’ these opposing forces (5:9) and to separate themselves thoroughly from all the ungodly ways of the Gentiles (1:14, 17; 2:1; 4:1.4). 68 Men her leder Elliotts model ham på afveje. Det at konstruere identitet negativt tvinger ham
’Volden’ i at skubbe den anden væk er præcis den slags respons disse kristne er fristede til at gribe til som gengældelse for deres hedenske naboers dårlige behandling af dem til at antage en ’state of war’ mellem kirken og den hedenske verden, hvilket kun finder liden støtte i teksten. Som vi så i 2,11, er kirkens kamp ikke med verden udenfor, men mod det kødelige begær som kæmper inden i hjertet på enhver omvendt. Idet han kristiserer Elliott, argumenterer Volf for at: 1 Peter consistently establishes the difference positively, not negatively. There are no direct injunctions not to behave as non-Christians do. … The statements that celebrate Christian calling ‘out of darkness into his marvellous light’ notwithstanding (2: 9), 1 Peter does not operate with the stark black.-and-white opposition between ‘divine community’ and ‘satanic world.’ Correspondingly, the author seems less interested in hurling threats against the unbelieving and aggressive non-Christian neighbors, than in celebrating Christians’ special status before God (see 2:9f). … When we encounter negative examples of how Christians should not behave, then our attention is drawn not so much to the lifestyle of non-Christians as to ‘the desires of the flesh that wage war against the soul’ (2:11). … The force of the injunction is not ‘Do not be as your neighbors are!’ but ‘Do not be as you were!’ 69 At konstruere identitet negativt er at identificere alt ‘andet’ som ondt, som når Elliott siger, at ‘the letter reduces all the opposing forces to a common denominator: ‘Gentiles’ (2:12; 4:3), Artikel | Jeff de Waal Dryden ‘sinner(s)’ (4:18), ‘your adversary, the devil’ (5:8).’ 70 Men vægtlægningen I 1æ Peter er på kirkens interne kamp med det onde, sådan som det ses I de gentagne formaninger til gode gerninger. Fordi forfatteren konstruerer identitet positivt, er den ’anden’ ikke en fjende; og siden konflikten er intern, falder nødvendigheden af at værge sig mod dem udenfor væk. Ansigt til ansigt med forfølgelsen, betyder dette, at de kristne kan bevæge sig hen imod deres forfølgere. Som Volf bemærker: Exhortation [in 1 Peter] is given not to repay evil for evil or abuse for abuse, but to repay evil with blessing (3:9)! …When blessing replaces rage and revenge, the one who suffers violence refuses to retaliate in kind and chooses instead to encounter violence with an embrace. But how can people give up violence in the midst of a life-threatening conflict if their identity is wrapped up in rejecting the beliefs and practices of their enemies? Only those who refuse to be defined by their enemies can bless them. 71 Volfs beskrivelse af 1. Peters holdning overfor dem udenfor passer bedre med bevismaterialet end Elliotts sekteriske model. Fordi deres identitet som ’udlændinge og fremmede’ i grundlæggende er positiv, er de i stand til at se positivt på deres interaktion med dem udenfor— at ombytte ’vrede og hævn’ med ’velsignelse’. ’Volden’ i at skubbe den anden væk er præcis den slags respons disse kristne er fristede til at gribe til som gengældelse for deres hedenske naboers dårlige behandling af dem. Det er præcis denne slags kødelige ønsker, der fører krig kata. Th/j yuch/j, som forfatteren søger at udslette. At gribe til denne type vold ville for dem betyde en afvej fra det hellige liv, de er blevet kaldet til. Midt i deres lidelse, skal de fortsætte med at vælge at gøre godt. 72 Ved at gribe deres identitet som ’udlændinge og fremmede’, vælger de at nægte sig selv den vej til vold, som deres hedenske naboer har valgt som svar på deres ’anden’: kirken. Ved at ΙΧΘΥΣ ΙΧΘΥΣ | 2 | jun 06 35
Page 1 and 2: Identitet og ’blød’ forskellig
Page 3 and 4: historien om denne barmhjertighed n
Page 5 and 6: For at begynde med den mest oplagte
Page 7 and 8: ejede de ingen identitet (ouv lao,j
Page 9 and 10: fremmedgørelse, der er et resultat
Page 11: For nogle grupper er massernes acce
Page 15 and 16: different in all respects (intus om
Page 17 and 18: midte. Ansigt til ansigt med ildpr
Page 19 and 20: and exhortation are integrated’ (
Page 21 and 22: original. 60. Se ELLIOTT, 1 Peter,
Page 23: 37B. New York: Doubleday, 2000. CRY

Identitet og 'blød' forskellighed*

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?