Identitet og 'blød' forskellighed*

More documents

Recommendations

Info

26 Artikel | Jeff de Waal Dryden Israels historie, bliver generaliseret som u`po. Avnqrw,pwn. Det er beregnet til at anvendes paradigmatisk også på det kristne samfund, for at tale om deres udvælgelse af Gud og deres forkastelse af mennesker—i deres tilfælde af deres hedenske naboer. Sådan bliver deres nye ære/ skam, udvælgelse/forkastelse paradigme udledt af deres identifikation med Kristus. Således er udvælgelse linjen, som adskiller dem fra den ’anden’, og etablerer deres identitet som dem, der bliver forkastet af den større kultur. Men udvælgelse etablerer også deres fælles identitet positivt ved at ære de kristne som et folk, der er udvalgt at Gud med et bestemt formål. Gud bygger dem op til et oi=koj pneumatiko.j eivj ièra,teuma a[gion. Betydningen af oi=koj pneumatiko,j lader sig ikke let dekryptere. Vi kan begynde med at sige, at ’huset’ tydeligvis er metaforisk. Mens oi=koj simpelt hen kan betyde ’bolig’, om det så er en enkel eller en paladsagtig, bruges det ofte til at referer til templet som ’Guds hus’. De fleste fortolkere vil sige at oi=koj pneumatiko,j er en reference til et ’åndeligt tempel’—et fællesskab af troende, hvori Gud bor. 21 1. Kor.3,16-17 taler om de troende som nao.j qeou/ i denne betydning. 22 Denne fortolkning er særlig passende set i kontekst med ’præsteskab’ og (som vi snart vil se) ’åndelige ofre’. Mod dette foreslår Elliott, at oi=koi skal forstås i betydningen ’husholdning’, 23 hvilket så sandelig er en anvendelig mulighed. 24 Først ser det måske ud, som om han er en ordkløver ved at skelne mellem de komplementære betydninger af ’tempel’ og ’fællesskab’, men til syvende og sidst har Elliott ret. Den første vanskelighed ved at forstå oi=koi pneumatiko,j som ’åndeligt tempel’ er, at den næste frase beskriver læserne som et ’helligt præsteskab’. Først er de templet, og dernæst er de præster i templet. Blandingen af metaforer er skurrende, og selvom den i sig selv er utilstrækkelig til at diskvalificere denne fortolkning, rejser den nogen tvivl. Den mere ΙΧΘΥΣ | 2 | jun 06 betydelige vanskelighed med denne læsning er, at ’tempel’ ikke beskriver en gruppe. Alle de andre titler som gives her og i 2,9 har et adjektiv og et navneord, hvor navneordene henviser til en gruppe: helligt præsteskab, udvalgt race, kongeligt præsteskab, hellig nation, Guds eget folk. Kort sagt er disse alle kollektive navneord. For at følge dette mønster, er det bedre at forstå oi=koj i betydningen som’husholdning’, eller ’familie’. 25 Sådan er Gud i færd med at ’bygge dem sammen til en åndelig husholdning for at være et helligt præsteskab.’ Desuden passer oi=koj i betydningen ’husholdning’ bedre med brugen af det senere i 4,17, hvor der ikke er nogen kultiske konnotationer der fordunkler sagen. Betegnelsen af denne husholdning som ’åndelig’ peger både på dets oprindelse i Guds udvælgende handling og til forbindelsen, der binder alle medlemmer af denne familie sammen. Elliott mener at, Oikos pneumatikos (oikos tou theou [4:17]) constitutes the root metaphor for Christian community in 1 Peter, the fundamental concept that identifies the collective indentity of the Christians, their relation to God and to one another, and the basis of their behavior as a family or brotherhood.’ 26 Vores forfatter fortsætter med at pege hen på Guds hensigt med at skabe denne åndelige familie: til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som takket være Jesus Kristus er kærkomne for Gud (ivj ièra,teuma a[gion avnene,gkai pneumatika.j qusi,aj euvprosde,ktouj îtw/ID qew/I dia. Vlhsou/ Cristou/). Titlen ’helligt præsteskab’ er beregnet på at lægge endnu et lag til fællesskabets identitet som en husholdning, og på at sammenfatte kirkens identitet i relation til dens kald over for Gud. Det sjældne ord ièra,teuma er taget fra LXX 2.Mos. 19,6, 27 hvor det er en titel, som Gud giver Israel på Sinai til at identificere dem som hans udvalgte folk. Gud kalder Israel for base,leion ièra,teuma 28 kai. E;qnoj a[gion. Mens begge disse titler bliver brugt i 2,9, bliver de her i vers 5 sammentrængt til at forme det ene billede
For at begynde med den mest oplagte pointe: åndelige ofre er, lige som bogstavelige ofre, tilbedelseshandlinger af en ièra,teuma a[gion. Hovedindholdet i denne titel er den samme som det var for Israel, at fremhæve dette fællesskab som Guds udvalgte og hellige folk, sådan som Elliott ganske rigtigt har påpeget. 29 Denne titel beskriver også fællesskabets kald som et præsteskab, der ofrer åndelige ofre; det er ikke kun en identitetsmarkør, den betegner også hensigt. 30 Men i hvilken forstand er de et ’præsteskab’, og hvad er pneumatika.j qusi,aj? Måske vil det at besvare det andet spørgsmål hjælpe os med det første. For at begynde med den mest oplagte pointe: åndelige ofre er, lige som bogstavelige ofre, tilbedelseshandlinger. Derfor er dette fællesskab af præster altså bestemt til at give pris til dets Gud, sådan som det bliver udtrykt i den komplementære hensigtssætning i vers 9. Som modtagere af hans nåde, skal de ære Gud ved at proklamere hans store frelsesgerninger (avretai,). I tillæg inkluderer pneumatika.j qusi,aj også en opførsel, som afspejler et kald ud af mørke og ind i lys. Som Elliott bemærker: ’Since the time of the prophets, thanksgiving and righteous conduct were considered equivalent, and in some instances superior, to animal sacrifices.’ 31 Han tilføjer, at ‘Among Israelites of the Diaspora for whom sacrifice at the Jerusalem a Temple was not always possible, the equation of praise and moral conduct with such sacrifices was particularly welcomed.’ 32 Så der eksisterer allerede, I Israels historie, et fortilfælde for en moralsk connotation til ‘åndelige ofre’, og det er denne tradition, som står bag brugen her. Som Michaels argumenterer: ’In 1 Peter, as in Hebrews [13:15-16], the ’spiritual sacrifices’ are first of all something Artikel | Jeff de Waal Dryden offered up to God as worship (avnene,gkai) and, second, a pattern of social conduct.’ 33 Denne vægtlægning på opførsel bliver bekræftet i beskrivelsen af dette præsteskab som a[gion, som forudsætter, at disse ‘præster’ er moralsk retskafne såvel som sat til side af Gud. Det er vigtigt at bemærke, at vores forfatter har brugt to titler til at beskrive fællesskabets identitet: oi=koi pneumatiko.j og ièra,teuma a[gion. Den første relaterer til fælleskabets identitet som en familie, der er bragt sammen af Gud, mens den anden relaterer til deres identietet som et tilbedende fællesskab. Det første billede lægger vægt på familiens kærlighed og gensidige samhørighed. Det andet billede lægger vægt på at herliggørelse af Gud er den endelige motivation for al handling. Derfor, argumenterer Elliott (som fokuserer på det første af disse aspekter) fungerer de to tvillinge ’rod metaforer’,j oi=koi pneumatiko og ièra,teuma a[gion som styrende billeder over forfatterens forskrifter for fællesskabets liv. I versene som følger, bliver ’skriftbeviser’ fra tre GT tekster, som bygger på temaerne udvælgelse og forkastelse, anført. Mange nøgleord fra disse beviser er allerede blevet introduceret i vers 4-5, men det primære nøgleord er li,qoj, som forbinder bevisteksterne med hinanden såvel som til versene 4-5. Vers 6 begynder ’kæden’ ( idet der løst citeres fra LXX Esaj.28,16): For der står i Skriften: ’Se, i Zion lægger jeg en hjørnesten, (ivdou. Ti,qhmi evn Siw.n li,qon) udvalgt og kostbar (evklekto.n e;ntimon), De, der tror på ham, skal ikke blive til skamme. (o` pisteu,wn evpV auv tw/ ouv mh. Kataiscunqh/).’ Dette bruges til at bevise påstanden i vers 4, at Jesus er den levende sten, som er udvalgt og æret af Gud. Det andet fokus i denne tekst er, at de, som tror på Jesus, vil blive reddet fra skam. Det næste vers gør denne forbindelse eksplicit: So to you honor as those who believe (u`mi/n ou=n h ` timh. Toi/j pisteu,ousin). Gud giver ære, til de som tror. Igen er ære/skam motivet svært at overse. Her er ære bundet udtrykkeligt til tro på Guds udvalgte. Tro, som ΙΧΘΥΣ ΙΧΘΥΣ | 2 | jun 06 27
Page 1 and 2: Identitet og ’blød’ forskellig
Page 3: historien om denne barmhjertighed n
Page 7 and 8: ejede de ingen identitet (ouv lao,j
Page 9 and 10: fremmedgørelse, der er et resultat
Page 11 and 12: For nogle grupper er massernes acce
Page 13 and 14: ’Volden’ i at skubbe den anden
Page 15 and 16: different in all respects (intus om
Page 17 and 18: midte. Ansigt til ansigt med ildpr
Page 19 and 20: and exhortation are integrated’ (
Page 21 and 22: original. 60. Se ELLIOTT, 1 Peter,
Page 23: 37B. New York: Doubleday, 2000. CRY

Identitet og 'blød' forskellighed*

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?