SANDEMOSIANA - Aksel Sandemose Selskabet

hen ad vejen har han opbygget en velfungerende persona, som er
meget vanskelig at få til at krakelere. Men to gange under vejs til
Island sker det alligevel. Første gang da han viser interesse for den
Madonnafigur, en nøgen Gulnare, som matrosen Gullhesten har skåret
i træ. Senere tager Claes Winckel hævn for at han ikke kunne
købe Gulnare, købe kærlighedens tavse substitut, og han nægter at
låne Gullhesten sit gevær til mågejagt under indsejlingen til Island. I
enrum fortryder Claes Winckel bittert disse to revner i facaden.
Claes Winckel er berørt af angsten for at blive forladt igen. Her
på Island løser Claes Winckels krop den nuværende forelskelses­ og
jalousikonflikt for ham, idet han udstyres med en gevaldig lungebetændelse.
Han foretager – en så at sige lovlig – regression, vender
tilbage til en barndomstilstand for at blive puslet og plejet ud af kalamiteterne.
På Sct. Johns – i bogens slutning – hvor mandskabet, og
her især hans evige rival, Gullhesten, vil forlade ham, reagerer Claes
Winckel i et afmægtigt raseri – og dræber Gullhesten. At tilskrive
kaptajnen egentlige seksuelle forstyrrelser (som er et af de karakteristiske
træk hos narcissistisk skadede) er måske at gå for vidt; men
han tænker dog selv at ”det erotiske som noe særlig betydningsfullt
hadde han tidlig sjaltet ut av sitt liv [….] og syntes det egentlig aldri
hadde betydd noe for ham.” (160) Hans interesse for kvinder indskrænker
sig til det døde idealbillede af træ samt til mandskabets
fællesforlystelse, Gertrude, mod romanens slutning. Den affære med
Helga, som forblev uforløst, gør han op således:
Du blev syk av kjærlighet, og av all den skitten som kommer med
kjærlighet. En mann svekker sig når han begynner å ha omgjengelse
med månen og tenke i vers. Jeg vilde ha Helga, men også
være kvitt henne. Det blev for innviklet [….]” (167f)
Citatet peger uomgængeligt i retning af den narcissistisk skadedes
uklare behov.
23