HARbOØRE KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
HARbOØRE KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
HARbOØRE KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>HARbOØRE</strong> <strong>KIRKE</strong><br />
1263<br />
fig. 12. Plan 1:300, målt af K. Varming 1908, jf. fig. 13, suppleret af Hugo Johannsen efter Chr. Axel Jensen 1909 og<br />
tegnet af Merete Rude 2011. – Grundriss.<br />
DEn nEDREVnE †<strong>KIRKE</strong><br />
Kendskabet til den middelalderlige kirke, som<br />
på nær hovedparten af tårnet blev sløjfet 1909,<br />
skyldes i det væsentlige den indberetning (Jensen<br />
1909), ledsaget af en serie fotografier samt en opmåling,<br />
som Chr. Axel Jensen fra nationalmuseet<br />
udfærdigede umiddelbart inden nedrivningen.<br />
Kirken bestod af kor og skib, antagelig opført i<br />
1200-tallets anden halvdel. Senere i middelalderen,<br />
formentlig o. 1500, tilføjedes det nu delvis<br />
bevarede vesttårn, ligesom selve kirken blev forhøjet.<br />
Den lange og smalle kirke målte fra korets til<br />
skibets gavl ca. 25,75 m, mens skibets udvendige<br />
bredde var ca. 7,45 m. Materialet var rullesten<br />
med en udvendig skal af overvejende gullige<br />
eller rødgule mursten, som også var benyttet til<br />
muråbningerne. På korets nordside sås, at murene<br />
hvilede på syldsten, og sammesteds var levn af en<br />
falsgesims bevaret under den senere forhøjelse.<br />
Heraf fremgik, at korets murhøjde har været meget<br />
beskeden, kun ca. 3,5 m. Tilsvarende synes<br />
gældende for skibet, hvis oprindelige gesims dog<br />
ikke var bevaret, men kun markeret i nord, hvor<br />
tårnets østmur hvilede på skibets murkrone. På<br />
sydsiden savnes tilsvarende markering; men til<br />
gengæld har tårnets østmur respekteret en fremspringende<br />
murklods med sparrenkop-gesims (jf.<br />
fig. 22), som kan være levn af en fodtinde på<br />
gavlkammen. Den ældste kirkes lave højde be-<br />
kræftedes desuden yderligere af skibets vestgavl,<br />
som sås tydeligt under nedrivningen (jf. fig. 23).<br />
Ved undersøgelsen påvistes spor af muråbninger,<br />
som dog ikke alle synes at stamme fra opførelsestiden.<br />
Oprindelige var skibets døre, af hvilke<br />
den søndre havde bevaret sin udvendige fals og<br />
rundbuede stik (jf. fig. 22), mens sidstnævnte i<br />
nord var borttaget ved indsættelsen af et eftermiddelalderligt<br />
vindue. Tilsvarende havde koret<br />
i nord et rundbuet, falset vindue (jf. fig. 20, 72),<br />
hvis ydre åbning måltes til ca. 100×64 cm med<br />
en lysningsbredde på ca. 36 cm. En ligeledes falset<br />
vinduesblænding i altervæggen adskilte sig ved<br />
buens form (kurvehanksbuet) og sin større bredde<br />
på ca. 116 cm. 29 På det foreliggende grundlag<br />
er det vanskeligt at afgøre, om dette vindue også<br />
var oprindeligt eller ændret ved en senere fornyelse<br />
i lighed med en række andre vindueslevn (se<br />
nedenfor).<br />
Korbuen med rundbuet helstensstik og fremspringende<br />
teglskifte som kragbånd tilhørte antagelig<br />
også det oprindelige anlæg.<br />
Skibets oprindelige taggavle af rullesten var bevaret,<br />
mens korets stammede fra en eftermiddelalderlig<br />
reparation.<br />
Datering. Den lavstammede, langstrakte kirke<br />
synes med sine detaljer at skulle henføres til<br />
1200-tallets anden halvdel, og det er svært at<br />
forene Chr. Axel Jensens iagttagelser med hans<br />
vurdering af den forhøjede kirke inklusive tårnet<br />
som et samlet anlæg fra tiden o. 1500 – en<br />
80*