HARbOØRE KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
HARbOØRE KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
HARbOØRE KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
1290 Vandfuld herred<br />
fig. 47. Klokke, omstøbt 1835 fra den ældre †klokke<br />
af P. P. Meilstrup, Randers (s. 1289). foto Hugo Johannsen<br />
2010. – Glocke, 1835 umgegossen aus der älteren<br />
†Glocke von P. P. Meilstrup, Randers.<br />
InVEnTAR I †<strong>KIRKE</strong><br />
Oversigt. Som nævnt ovenfor bidrog sognefolket allerede<br />
i 1600-tallet jævnligt med gaver, herunder formentlig<br />
til altertavlens og prædikestolens anskaffelse<br />
1606 og 1618. 16 1703 gennemførtes en større istandsættelse<br />
af kirkens indre på initiativ af sognepræsten<br />
Thomas Graae og de fornemmeste sognemænd, hvilket<br />
markeredes med årstal på altertavle, prædikestol og<br />
pulpitur samt med en indskrift på korbuebjælken. 57 En<br />
hovedreparation gennemførtes 1790, og kirken omtaltes<br />
både 1795 og atter 1803-04 som værende i god og<br />
‘skikkelig’ stand. 20 få år tidligere, 1801 var opsat et nyt<br />
pulpitur i kirkens nordside. behovet for en nyopmaling<br />
af altertavle, præstestol og mange af de øvrige stole er<br />
anført 1835, 58 men gennemførtes først 1844-45, omfattende<br />
desuden alterskranken, døbefonten og prædikestolen.<br />
33 umiddelbart inden nedrivningen 1909<br />
blev inventaret registreret og fotograferet af museumsinspektør<br />
Chr. Axel Jensen, nationalmuseet.<br />
†Alterbord, antagelig middelalderligt, muret af rullesten,<br />
155 cm langt og ca. 85 cm bredt, ca. 60 cm<br />
fra østvæggen. I forbindelse med en hævning af altergulvet<br />
1633 flyttedes tavlen og dermed vel også<br />
selve bordet ind til (øst)muren. Samtidig anskaffedes<br />
et stykke egetræ til at placere tavlen på (†alterbordsplade).<br />
Sandsynligvis blev i samme forbindelse<br />
optaget »en steen med nogle bogstaffuer paa«, vel<br />
dele af et middelalderligt †relikviegemme. 59 En ny<br />
bordplade anbefaledes anskaffet 1837. 33 1862 omtales<br />
bordet som værende af træ, formentlig dog<br />
en henvisning til †alterbordspanelerne, der 1909 betegnedes<br />
som ‘nye og værdiløse’. 15<br />
†Sidealterbord. 1587 afregnedes for at nedbryde<br />
et (side)alter og erstatte pladsen med en lukket<br />
stol (se denne), der, som det fremgik 1595, var<br />
placeret i sydsiden. 16<br />
†Alterklæder. 1629 forærede kirkeværgerne, Søren<br />
og Anders Gregersen kirken et stykke rødt<br />
taft hertil, »for huilket Gud Allernaedligste Will<br />
dennom Rigelligen bellønne.« 16 1766 noteredes<br />
behovet for en udskiftning, 21 hvilket måske refererer<br />
til det 1769 omtalte, der var af rødt klæde<br />
med røde og hvide frynser forneden. 17 1809-10<br />
savnedes både alterklæde og -omhæng. 20 1856<br />
anbefaledes nyanskaffelsen af et klæde af rødt stof,<br />
klæde, silke eller fløjl, helst silkefløjl med guldgaloner.<br />
Et kors af guldbrokade tilføjedes 1862, dog<br />
1891 udskiftet med et kors af bredere galo ner. 33<br />
Altertavle, 1606, overført til den nye kirke (s.<br />
1274).<br />
†Altersølv mv. jf. s. 1278. 1627 afregnedes for tin<br />
til †kalk og disk samt for en †tinflaske. 16<br />
†Messehagel, omtalt 1769 som værende af rødblomstret<br />
silke, kantet med en smal sølvgalon<br />
og med rygkors af brede sølv- og guldgaloner. 17<br />
1825 anskaffedes en ny hagel. 58 1862 anbefaledes<br />
en anskaffelse af en rød hagel, helst af silkefløjl,<br />
med ægte guldkors og -galoner. 33 Samme<br />
år er dog også nævnt en ældre sort hagel med<br />
sølvkors og -besætning. Den røde hagel udskiftedes<br />
1889 (jf. ovenfor), idet dog guldgalonerne<br />
genanvendtes; 15 muligvis identisk (eller delvis<br />
identisk) med en fløjlshagel anskaffet 1889 og<br />
endnu nævnt 1910. †Messeskjorte, skænket 1615<br />
af Christen Smed. Skjorten blev dog stjålet<br />
1628. 16
Change language