HARbOØRE KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

HARbOØRE KIRKE
1249
fig. 3. ligkapel og kirke set fra nordøst. foto Hugo Johannsen 2010. – Nordostansicht von Leichenkapelle und Kirche.
Kirken, hvis tårn hæver sig som et markant pejlemærke
i det lave sletteland af hævet havbund,
ligger i landsbyens østre udkant, tæt ved landevejen
lemvig-Thyborøn. Sognet, som er klemt
inde mellem Vesterhavet og limfjorden, ligger på
marint forland ved foden af det høje, bakkede
morænelandskab mod sydøst. Det præges af de
mange strandsøer og har tidligere ofte været hærget
af sandflugt og stormflod med oversvømmelser
og afskæring fra højlandet til følge.
Den store kirkegård, som i kraft af sine mindesmærker
over druknede fiskere og sømænd (s.
1297) er blevet kaldt ‘de store katastrofers kirkegård’,
14 er udvidet i flere omgange. Således i 1877
med ca. 20 alen mod nord og 1894 mod syd, da
man samtidig planerede den meget ujævne del
af kirkegården. 15 Atter 1904 blev arealet udvidet,
nu i øst, på den nedbrændte præstegårds grund
(jf. fig. 2), som erhvervedes med midler fra frivillige
bidrag. I 1920 bevilgede staten penge til
en stor kirkegårdsudvidelse mod nord, motiveret
af behovet for yderligere begravelsesplads til de
mange druknede, som under verdenskrigen var
drevet i land ved Harboøre, jf. bygningstavle s.
1252. Den store udvidelse mod nord inddrog tillige
vejen nord for kirken, jf. fig. 2, 6d), som nu
flyttedes mod syd og ændredes til den nuværende
Søndergade. En ejendom, som endnu 1947 (jf.
fig. 4) lå mellem kirkegården og Søndergade, er
senere inddraget som en del af kirkegården, mens
tomten efter købmand Røns forretning, beboelse
og lager ved kirkepladsens sydgrænse indgik
i parkeringsplads og vej.
Kirkegårdens hegn og indgange. Vestsiden hegnes
syd for hovedindgangen af en teglstensmur afdækket
med udadvendte tagsten. Den er hvidkalket