Download modulbeskrivelsen - University College Sjælland

Modulbeskrivelse 6 

Fysioterapeutuddannelsen 

University College Sjælland 

Oktober 2012 

Modul 6 

Undersøgelse, diagnostik og differentialdiagnostik 

Oktober 2012 


University College Sjælland

Modulets tema 

Modulet retter sig mod den almene sygdomslære og symptomkomplekser inden for det 

muskeloskeletale, reumatologiske, neurologiske, ortopædkirurgiske, almen medicinske og 

psykiatriske område. Modulet retter sig desuden mod patienter med komplekse og 

konkurrerende sygdomsbilleder og deraf følgende komplikationer. 

Modulet har fokus på diagnostik forstået som den proces, hvor patientens symptombilleder 

om hvilke mulige problemkomplekser der kan gøre sig gældende. Herunder hører 

differentialdiagnosticering, hvorved forstås hypoteser om andre årsager til symptomerne 

end de fysioterapeutiske relevante; (fx lidelser i indre organer eller maligne tilstande). I 

diagnostikken vægtes således en skelnen mellem fagrelevante lidelser i bevægeapparatet 

og andre sygdomme, hvis symptombillede manifesterer sig i bevægeapparatet. Gennem 

diagnosticering og klinisk ræssonering skal den studerende således kunne vurdere om 

fysioterapi er indiceret eller kontraindiceret, om de fysioterapeutiske kliniske undersøgelser 

er fyldestgørende eller om der kræves supplerende parakliniske undersøgelser samt 

vurdere om en fysioterapeutisk behandling vil være tilstrækkelig eller skal suppleres med 

anden behandling. 

Fokus er på rollen som diagnostiker. 

Modulets overordnede formål 

Formålet er at den studerende på baggrund af funktions og bevægeanalyse opnår 

kompetencer til at planlægge og udføre specifikke undersøgelser og tests med 

udgangspunkt i deres viden om smerter, ætiologi og patogenese i relation til udvalgte 

diagnoseområder indenfor almen sygdomslære, herunder maligne og non maligne 

sygdomme. Den studerende skal udover at kunne redegøre for neuroanatomiske 

forhold også kunne vurdere tests og undersøgelsesmetoders reliabilitet og validitet. 

Et overordnede mål er at kunne udføre, vurdere og dokumentere undersøgelsesresultater 

gennem klinisk ræsonnering mhp at træffe beslutning om fysioterapeutiske intervention. 

Forudsætninger for deltagelse på modulet 

Modulet knytter sig tæt til modul 3 og bygger videre på den studerendes viden om 

anamnese, holdningsundersøgelse og bevægelighedsundersøgelse og specifikke 

undersøgelser. Eksempelvis færdigheder i at undersøge og vurdere vævstyper, 

vævsforandringer som eksempelvis muskelstyrke, muskellængde og ledspil. 




Oktober 2012 1 

1

ECTS for centrale fagområder 

(Jf. nationale studieordning) 

Fordeling af ECTS- point på centrale fagområder for modul 6 

Fysioterapiteori og metode 5 

Manuel vævsundersøgelse og 

behandling 

Sygdomslære 

I alt 15 ECTS-point 

Læringsmål 

(Jf. national studieordning) 

1. Redegøre for ætiologi og patogenese i relation til almen sygdomslære inden for 

udvalgte diagnoseområder 

2. Redegøre for kliniske symptomer på udvalgte maligne / non-maligne 

sygdomme. 

3. Planlægge og foretage specifik undersøgelse på baggrund af 

funktionsundersøgelse. 

4. Redegøre for smerteteorier, der anskueliggør på hvilke måder, smerter kan 

manifestere sig 

5. Sammenholde og vurdere kliniske undersøgelsesfund med journaloplysninger, 

billeddiagnostisk materiale, anamnese og andre kliniske/parakliniske 

informationer om patienten 

6. Redegøre for differentialdiagnostiske overvejelser 

7. Vurdere og dokumentere undersøgelsens resultater og gennem klinisk 

ræsonnering og træffe beslutning om fysioterapeutisk intervention. 

8. Vurdere test og undersøgelsesmetoders reliabilitet og validitet. 

9. Redegøre for neuroanatomiske forhold. 

Modulets faglige indhold 

Fysioterapi og metode (5 ECTS) 

Anatomi 

2 Videnskabsteori (naturvidenskabelige fag) 1 

6 

Undervisningen retter sig mod den fysioterapeutiske undersøgelse og anvendelse af 

diagnostiske redskaber til afdækning og vurdering af menneskets muskeloskeletale 

funktionsproblematikker. Undervisningen bygger på en funktionel tilgang til 

undersøgelse, og tager udgangspunkt i problemstillinger relateret til kroppens 





2 

1

egioner. Klinisk ræsonnering og funktionsdiagnostik figurerer som centrale 

omdrejningspunkter i fysioterapi teori og metode i modulet. 

o Den fysioterapeutiske undersøgelses muligheder og begrænsninger. 

Sammenhængen mellem anamnesen som diagnostisk redskab, kropsudtryk 

og undersøgelse af bevægekvalitet samt specifikke undersøgelser og 

specifikke tests. 

o Smertelære i et biologisk, psykologisk, sociokulturelt, diagnostisk og 

undersøgelsesmæssigt perspektiv. (Herunder malign - , non-malign smerte, 

akut/kronisk smerte, nociceptive / neurogene smerter, lokalsomatiske 

smerter / refererede smerter / projicerede smerter). Smertetyper, 

Smerteanamnese i forhold til akutte og kroniske problematikker. 

Hovedproblem, hovedmål. 

o Hovedproblem, hovedmål, delmål i forhold til ICF og fysioterapeutiske 

interventionsformer. 

o Funktionel anatomi og funktionsanalyse 

o Vævslære i forhold til biomekaniske og metaboliske vævsegenskaber i 

tilknytning til træning og behandling. 

o Uddifferentiering af div. vævsproblematikker eksempelvis: dysfunktion i 

kontraktile/non kontraktile strukturer, intra/ekstra artikulære strukturer. 

Uddifferentiering af artritter artrose, myoser, myositter, myofacielle 

triggerpunkter, tendinoser, tendinitter, Tendovagenitter, bursitter, 

aponeuritter, ligament læsioner (sprains: grad 1, 2 og 3) 

muskulæreproblematikker som kontusioner, strains: grad 1, 2, og 3). 

o Artrokinematisk ledundersøgelse (Kaltenborn/Maitland) fortsat fra modul 3. 

o Det teoretiske grundlag for udvikling af smerte og dysfunktion i hofte, knæ fod, 

skulder, albue, hånd samt columna totalis og bækkenets led. Herunder 

akutte (overload) og kronisk (overuse) og systemiske problematikker. Dette 

dækker eksempelvis strain og sprain samt inflammatoriske lidelser. 

Eksempler på ovenstående kan ud fra en regionær inddeling ses som følger: 

Hofte 

Eksempler på problematikker i regionen: 

Hofteartrose, collum femoris fraktur, adduktor-tendinit 

Eksempler på undersøgelser og tests med relation til regionen: 

Trendelenburg test, Thomas test, Elys test. 





3

Knæ 


ACL- ruptur, menisk læsion, jumpers knee, runners knee, PFS-syndrom 


Lachmann test, Steinmanns palpationstest, valgus/varus test 

Underben/fod 


Luksatio talocruralis, aponeuritis, shinsplints, pes planus 


Valgus/varus test, great toe, extension test, skuffetest. 

Cervical columna 


Strain af ligamentum tranversum, thorakale outlet-syndromer, stenose af 

intervertebralrum, discusprolaps. 


Ligamentum aleria test, de Kleyns test, spurlings-test, reflex-tests med relation 

til OE 

Thoracal columna 


Facetleds-syndrom, costafraktur. 


Thoraxkompression, test af costotransversalled. 

Kæbeled 


Låsnings / discus – problematikker. Artrose. 


Traktion og glidning af temporomandibulær leddet 

Lumbal columna 


Discus prolaps protusioner, entrapment af nerver, facetsledssyndromer, 


Slump-test, Elys test, SLR-test, reflex-tests med relation til UE 

SacroiliacaIed 


Hyper- og hypomobilitet af SI, smerter med relation til symfysis pubica 





4


Nutation – counternutations, stork-test, kompression/seperation 

Skulderled 


Luksatio glenohumeralis, luksation acromioclavicularis, primær, sekundær og 

intern impingement,. 


Neers-test, relocation-test, sulcus-test 

Albue 


Epicondylitis medialis/lateralis, bursitis olecrani, frakturer capitulum humeri 


Valgus/varus test, perkussionstest, Tinels-sign, nerve entrapments 

Hånd 


Tendovaginitis, springfinger, scaphoideum-fraktur, Depuytrens-kontraktur 


Phalans test, Prayers test, Allans test, Finkelsteins test, uddifferentiering af 

segmentær og perifer nerveinnervation 

1. og 2. neuron dysfunktioner 

Eksempler på 1. neuron problematikker: 

Hæmorhagi, intracerebralt hæmatom, cerebral tumor 

Eksempler på undersøgelser og tests med relation til problematikken: 

Neurologisk undersøgelse sv.t.: hjernenerverne, tonus, sensibilitet (overflade- 

og dybde), stillingssans, Rhombergs test, muskelfunktion, Babinski refleks, 

ANT 

Eksempler på 2. neuron problematikker: 

Karpaltunnelsyndrom, piriformissyndrom, Duchenne-Erbs paralyse, 

radialis-, medianus- og ulnarispareser 

Eksempler på undersøgelser og tests med relation til problematikken: 

Neurologisk undersøgelse sv.t.: sensibilitet, muskelstyrke, reflekser, Tinels 

tegn, ANT 

Elterapi: 

Muskeloskeletal ultralydsscanning som redskab til identifikation, palpation og 

fremkaldelse af anatomiske strukturer, såvel i hvile som i forbindelse med 

funktionelle aktiviteter 





5

Muskeloskeletal ultralydsscanning som diagnostisk redskab i forhold til identifikation 

og vurdering af patologiske tilstande og neo-vaskularisering i sener og synovialvæv. 

Manuel vævsundersøgelse og behandling (2 ECTS) 

Palpation og identifikation af vævsstrukturer, herunder patologiske tilstande i 

hud, knoglevæv, muskelvæv, senevæv, bursae, ledbånd/kapselvæv samt 

nerve- og karvæv. 

Vurdering af den generelle og specifikke palpation i sammenhæng med den 

resterende del af undersøgelsen herunder anamnese/smerteanamnese, 

kropsudtryk, bevægeanalyse samt specifikke undersøgelser og specifikke tests. 

Sygdomslære (6 ECTS) 

Undervisningen orienterer sig mod sygdomslære indenfor hovedområderne: reumatologi, 

ortopædi/ortopædkirurgi, medicin/kirurgi og neurologi 

Reumatologi 

Reumatologiske lidelser og tilhørende histologi og kliniske undersøgelser 

Non-artikulære reumatiske sygdomme - lidelser i muskler, sener, periostale 

tilhæftninger, ligamenter, bursae, seneskeder og ledkapsler. 

Periartrosis humeroscapularis 

Refleksdystrofi 

Kompressionssyndromer 

Fibromyalgi 

Reumatoid artrit 

Juvenil kronisk artritis 

Reaktiv artritis 

Septisk artritis 

Osteoartrose 

Bindevævssygdomme 

Ortopædkirurgi 

Generelle behandlingsprincipper( eks. bandagering) 

Generel traumatologi 

Frakturer og luksationer hos voksne med hovedvægt på ankel, knæ og hofte og skulder. 

Specifikke komplikationer til ortopæd kirurgiske lidelser 

Postraumatisk fibrose 

Volkmanns iskæmiske kontraktur 

Akut og kronisk ostit 

Nervekompression (andre nervelæsioner i neurologi) 





6

Knæ. 

Hæmartron 

Osteochondritis dissecans 

Knæled, menisk, korsbånd, collaterale ligamenter 

Fod 

Distortioner 

Hånd 

Karpaltunnelsyndrom, kontrakturer, frakturer, ganglion, springfinger 

Den kirurgiske behandling af degenerative og inflammatoriske ledlidelser 

Alloplastikker. 

Metaboliske knoglesygdomme 

Osteoporose 

Osteomalaci 

Pagets sygdom 

Traumatiske ryglidelser 

Kirurgisk behandling af traumatiske ryglidelser 

Knogletumorer 

Varicer 

Ortopædkirurgi og pædiatri 

Scolioser 

Epifyselidelser 

Barnealderens hoftelidelser 

Congenitte foddeformiteter 

Børnefrakturer 

Medicin / kirurgi 

Kirurgiske lidelser 

Journal 

Nyresygdomme 

Endokrinologi 

Lever og galdevejslidelser 

Mave/tarmsygdomme 

AIDS 





7

Kønssygdomme 

Chlamydia 

Herpes 

Condylomer 

Hudsygdomme 

Bakterielle 

Impetico 

Erysipelas 

Furunkulose 

Hidrosadenitis 

Psoriasis 

Allergi 

Mammas sygdomme 

Hernier 

Dræn 

Decubitus 

Lungesygdomme 

Pneumoni 

Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) 

Astma 

Lungekræft 

Medicinering indikationer og kontraindikationer samt bivirkninger af relevans for 

fysioterapeutisk behandling 

Den medicinske undersøgelse og den medicinske journal 

Allergi og astma, kirurgiske og medicinske lungesygdomme. 

Den kliniske neurologiske undersøgelse og parakliniske undersøgelsesmetoder 

(elektrofysiologi og billeddannende undersøgelser af centralnervesystemet), 

hjernens gennemblødning og autoregulation, intracerebrale trykforhold og 

cerebrospinalvæske ved normale og patologiske forhold. 

Neurologi 

Introduktion 

Undersøgelse af det motoriske system 

Undersøgelse af det sensoriske system 

Afasi 

Specielle sansefunktioner 

Parakliniske undersøgelser 

Cerebral parese 

Hydrocephalus 

Rygmarvsbrok 





8

MS/DS 

Amyotrofisk lateralsclerose (ALS) 

Neuropsykologiske dysfunktioner 

Neurologiske komplikationer til metaboliske og endokrine sygdomme 

”Konfusion” 

Hovedpine 

o Spændingshovedpine 

o Migræne 

o Andre incl Horton 

o Sekundære hovedpineformer 

Parkinson 

Demens 

Epilepsi 

Infektioner 

Spinalkanalens traumatiske sygdomme 

Perifere nerveskader 

Neuromuskulære sygdomme eks 

o Neuromuskulære transmissiondefekter 

o Muskeldystrofier 

Polyneuropati / radikulit 

Cerebrale traumer 

Cerebrale tumorer 

Anatomi (1 ECTS) 

Indhold 

Teoretisk neuroanatomi 

”De primære nervesygdomme omfatter medfødte og degenerative sygdomme, infektioner i 

hjerne, hjernehinder og nerver, læsioner og senfølger efter disse, hjerneblodprop, 

hjerneblødning, dissemineret sklerose, svulster, følger efter vitaminmangel og 

giftvirkninger samt demenssygdommene.” fra den store danske encyklopædi 

Apoplexi (infarkt og hæmoragi) 

Parkinsons sygdom 

Meningitis 

Tumorer i nervesystemet 

Demens, alkoholdemens og Alzheimers sygdom 

Multipel sclerose (MS) 





9

Praktisk neuroanatomi 

Test af hjernenerver 

Neurologisk undersøgelse for uddifferentiering af central – og perifer 

nervepåvirkning (motorik, sensibilitet, reflekser, fodsål refleks med positiv Babinski, 

klonus test, koordination, Rombergs balancetest samt andre specifikke test). 

Videnskabsteori (og – metode (naturvidenskabelig) 1 ECTS 

Indhold 

Undervisningen retter sig mod test- og undersøgelsesmetoders muligheder og 

begrænsninger i differentialdiagnostisk sammenhæng, samt vurdering af måleskalatyper 

med konkrete eksempler relateret til smerte og identifikation af vævspatologiske tilstande. 

Begreberne reliabilitet og validitet 

Kvalitative og kvantitative målevariabler og deres anvendelse 

Reliabilitet og validitet som kvalitetskrav til test- og undersøgelsesmetoder 

Reliabilitet og Kappa-statistik til nominale data. 

Validitet og begreberne sensitivitet og specificitet. 

Læringsaktiviteter 

De anvendte læringsaktiviteter på modul 6 vil være en blanding af teoretisk undervisning, 

forelæsning, praktisk afprøvning, demonstrations-undervisning og gruppearbejder, - og 

arbejde i workshops på baggrund af oplæg fra undervisningen. 

Modulprøve modul 6 

Modulets prøver er baseret på BEK nr. 714 af 27/06/2012. 

Prøvens formalia 

o Intern praktisk mundtlig prøve 

o Praktisk demonstrationsbaseret prøve 

o Bedømmelsesskala: 7-trinsskala 

o Grundlaget for bedømmelsen bygger på eksaminandens 

individuelle præstation. 

Prøvens grundlag 

Prøvens grundlag består i 11 cases, der udleveres ved modulstart og indgår således som 

materiale for den studerendes læringsproces. 

Hjælpemidler: 





10

Den studerende kan medbringe noter, bøger o. lign til forberedelsen, og må til selve 

eksaminationen medbringe et A4 ark med egne noter. 

Forberedelsen foregår individuelt, og det er derfor IKKE tilladt medstuderende at være 

tilstede i forberedelseslokalet. 

Prøvens forløb: 

Den studerende trækker på eksamensdagen én af de i forvejen 11 kendte cases. Casen 

trækkes ca. 35 minutter før eksamenstidspunktet hos eksaminator. 

Eksaminationen varer 30 minutter og herefter 5 minutter til votering og tilbagemelding. 

Prøvens praktiske del demonstreres på en medstuderende. 

Besvarelsens form: Praktisk demonstrationsbaseret mundtlig prøve. 

Prøvens bedømmelseskriterier jf. læringsmål 

Nedenstående kriterier er knyttet til undersøgelse af medstuderende!! 

1. Redegøre for ætiologi og patogenese i relation til almen sygdomslære 

inden for udvalgte diagnoseområder. Herved forstås at den studerende kan: 

a. Redegøre for og inddrage overvejelser for forskellige biologiske 

vævstypers ophelingstider, biomekaniske vævsegenskaber 

b. Knytte viden om smertetyper og deres karakteristika til såvel akutte som 

kroniske problematikkers, herunder degenerative lidelsers patogenese. 

2. Redegøre for kliniske symptomer på udvalgte maligne / non-maligne 

sygdomme. Herved forstås at den studerende kan: 

a. Redegøre for kardinalsymptomer ved (udvalgte) maligne sygdomme 

3. Planlægge og foretage specifik undersøgelse på baggrund af 

funktionsundersøgelse. Herved forstås at den studerende kan: 

a. Identificere afvigelser fra, og symptomer forbundet med udførelse af 

motoriske funktioner 

b. Udvælge og argumentere for valg af motorisk udgangsniveau, samt 

kunne redegøre for og demonstrere muligheder for progression og 

regression. 

c. Identificere årsager til afvigelser fra normal funktion ved at variere såvel 

biomekaniske, neuromuskulære, sansemotoriske og opgavemæssige 

komponenter i en given funktion. 

d. Fremkalde og differentiere vævsstrukturer og vurdere den pågældende 

strukturs beskaffenhed i forhold begreber som eksempelvis anatomisk 

forløb, smerte, hævelse, spændthedsgrad, temperatur, muskelstyrke, 

muskellængde o.a. 





11

4. Redegøre for smerteteorier, der anskueliggør på hvilke måder, smerter kan 

manifestere sig. Herved forstås at den studerende kan: 

a. Optage en smerteanamnese med udgangspunkt i viden om teorier om 

smertesyndromers opståen, smertetyper og deres karakteristika i form af 

lokalisation, karakter og intensitet 

b. Redegøre for forskellen mellem akutte og kroniske smerteproblematikker, 

og herunder identificere karakteristika for overload-, overuse- eller 

systemiske problematikker 

c. Redegøre for de forskellige tilgange i anamneseoptagelsen ved akutte og 

kroniske smertetyper. 

d. Uddifferentiere forskellige smerteproblematikker gennem anvendelse af 

funktionelle og specifikke undersøgelser og specifikke tests 

5. Sammenholde og vurdere kliniske undersøgelsesfund med 

journaloplysninger, billeddiagnostisk materiale, anamnese og andre 

kliniske/parakliniske informationer om patienten. Herved forstås at den 

studerende kan: 

a. Diskutere og afveje sandsynligheder for tilstedeværelsen af forskellige 

problematikker i lyset af journaloplysninger, billeddiagnostisk materiale, 

anamnese og andre kliniske/parakliniske informationer om patienten, 

herunder eksempelvis holdningsundersøgelse, funktionsundersøgelse 

samt specifikke undersøgelser og specifikke tests 

6. Redegøre for differentialdiagnostiske overvejelser. Herved forstås at den 

studerende kan: 

a. Redegøre for overvejelser for sammenhæng mellem 

opståelsesmekanismer/(eksponering), smertekarakter og funktionsdeficit i 

forhold til en given diagnose 

7. Vurdere og dokumentere undersøgelsens resultater gennem klinisk 

ræsonnering og træffe beslutning om fysioterapeutisk intervention. Herved 

forstås at den studerende kan: 

a. Opstille hypoteser gennem den generelle undersøgelse og efterfølgende 

afkræfte eller bekræfte disse gennem anvendelse af specifikke 

undersøgelser og specifikke tests 

b. Identificere, verificere og registrere undersøgelsesfund i 

funktionsundersøgelsen og på baggrund heraf træffe beslutning om 

(yderligere intervention gennem) specifikke undersøgelser og tests. 

8. Vurdere test og undersøgelsesmetoders reliabilitet og validitet. Herved 

forstås at den studerende kan: 





12

a. Redegøre for begreberne validitet og reliabilitet i forhold til 

fysioterapeutiske undersøgelsesmetoder 

b. Redegøre for forhold i forbindelse med testen og dens udførelse som har 

betydning for dens validitet og reliabilitet 

9. Redegøre for neuroanatomiske forhold. Herved forstås at den studerende 

kan: 

a. Relatere neuroanatomiske strukturer til de hypoteser og generelle samt 

specifikke undersøgelsesmetoder som bringes i anvendelse 

Re-eksamen 

Hvis prøven ikke bestås afholdes der re-eksamen jf reglerne i bekendtgørelse om prøver 

og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK. nr. 714 af 27/06/2012, kap.3 § 6. Se 

eksamensoversigt for konkrete datoer. 





13

Download modulbeskrivelsen - University College Sjælland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?