Projekt BASTA - Røgfrihed for alle

More documents

Recommendations

Info

26 Verheul og medarbejdere (Verheul et al. 1999) har forsøgt at opstille en psykobiologisk model for drikketrang i forhold til alkohol. Der opereres her med tre hypote- STI 1: Belønnings-trang (reward) eller higen efter den belønnende, stimulerende og/eller opkvikkende effekt af alkohol. (Åh-hvor-jeg-synes-der-ikke-er-gang-i-den. Giv mig: Tivoli og tutti-frutti). Menes at have sammenhæng med ubalance i dopamin/opioid-stofskiftet i hjernen - og/ eller med en personlighedsstil kendetegnet ved belønningstrang, utålmodighed, impulsivitet STI 2: Lindrings-trang (relief) eller higen efter mental spændingsreduktion eller (Hjælp-det-er-for-meget-for-mig. Giv mig: medicin med det samme). Sammenhæng med GABA/glutamat-stofskiftet - og/eller - med en personlighedsstil kendetegnet ved stress-følsomhed, kaos-oplevelse, sårbarhed STI 3: Tvangspræget-trang er defineret som manglende kontrol over påtrængende/ invaderende tanker om at drikke alkohol. Formår ikke at tænke på ret meget andet. (Jeg-prøver-ellers-på-ikke-at-tænke-på-alkohol. Giv mig: et middel mod snigende modløshed). Sammenhæng med serotonin-stofskiftet - og/eller - en personlighedsstil kendetegnet ved impulsstyring/ringe evne til udsættelse af behov I hvilket omfang disse trangs-kategorier er relevante for rygeadfærd kender vi ikke empiriske undersøgelser af. Men på et rent hypotetisk niveau kan figur 3.8’s rangordning af rygefunktionens kategorier udmærket sættes i perspektiv ud fra Verheul og medarbejderes model. Seks af de angivne rygefunktions-kategorier synes således overvejende at høre under “belønnings-trang” (“fest, afslap- BASTA - Behandling af alkohol- samt tobaksafhængighed Afd. for forskning og formidling, Ringgården tiske former for drikketrang/craving, tre forskellige “stier” eller pathways: ning/hygge, fællesskab, kedsomhed, tidsfordriv, belønning), tre under “lindringstrang” (stress-dæmpning, beroligelse, trøst), to under “tvangspræget-trang” (vane, pause-signal). Dermed understreges rygningen - også hos svært afhængige alkoholmisbrugere - overvejende at tjene stimulerende frem for mere dæmpende funktioner.
Højrisiko-faktorer Klienterne har udfyldt en modificeret udgave af “Inventory of Drug Taking Situations, IDTS” (Annis & Martin 1985), som er ændret i forhold til højrisikosituationer ved rygning (Nikorisk 50). Figur 3.9. viser grupperesultatet af “Nikorisk 50” - en test for højrisikosituationer, hvor klienten oplever rygetrang. Ikke overraskende er det især ”negative følelsesmæssige tilstande”, der lokker til rygning. Men umiddelbart efter følger positive følelsesmæssige tilstande hvilket vil sige, at de kognitive forventninger om henholdsvis trøst (relief) og belønning (reward) vejer stort set lige tungt. Den høje score på kategorien “konflikter” viser rygningen som middel til at håndtere tanker og følelser opstået under eller efter konfliktsituationer med andre personer. Dernæst ses kategorien “trang og fristelser”, der sammen med kategorien “pres fra andre om at ryge” viser hen til en impulsstyret rygning, der enten opstår, når man pludselig bliver opmærksom på til- Figur 3.9. Højrisikosituationer for rygning ifølge Nikorisk 50 (n=65) Negativ følelsesmæssig tilstand Positiv følelsesmæssig tilstand Konflikter Trang og fristelser Negativ fysisk tilstand Behageligt samvær Pres Prøve på personlig kontrol gængeligheden til tobak (trang og fristelser) eller får lyst til at ryge, fordi man konfronteres med andres rygning (pres). At ryge på baggrund af “negative fysiske tilstande” dækker over forskellige risikofaktorer som f.eks. fysiske smerte eller ubehagstilstande, som dulmes med nikotin. Der kan også være tale om oplevelse af nikotinabstinenssymptomer, der optræder med jævne mellemrum, så snart kroppens nikotinniveau når under et bestemt niveau (“… er der snart rygepause?”). Endelig ses på rangordenens sidste plads - men dog med en forekomst på 36% - “prøve på personlig kontrol”, der udtrykker rygerens ambivalens i forhold til sin afhængighed af nikotinen: På den ene side har disse rygere fremtrædende ønsker om at ophøre med deres rygning, men samtidig opfatter de et totalt stop som enten et indgreb i deres personlige frihed eller et udtryk for viljesmæssig svaghed. De foretrækker derfor at forsøge at fremtvinge en øget kontrol med den fortsatte 0 10 20 30 40 % 50 60 70 80 BASTA - Behandling af alkohol- samt tobaksafhængighed Afd. for forskning og formidling, Ringgården 27
Page 1 and 2: Behandling af Alkohol- Samt TobaksA
Page 3 and 4: Indhold Klik på for at gå direkte
Page 5 and 6: Indledning Indenfor såvel dansk so
Page 7 and 8: 1. Baggrund Alkohol og rygning hæn
Page 9 and 10: mennesker, at alkoholindtagelse øg
Page 11 and 12: et område, der stadig er udfordren
Page 13 and 14: yge, drak mere alkohol pr. dag og h
Page 15 and 16: hed (belysning af behandlingseffekt
Page 17 and 18: 3. Resultater Resumé De der ikke g
Page 19 and 20: Tabel 3.2. Analyse af frafaldsgrupp
Page 21 and 22: Kun 21% er i lønnet beskæftigelse
Page 23 and 24: Rygningens omfang og funktion - og
Page 25: Rygningens oplevede funktion Klient
Page 29 and 30: Erfaringer med rygestop Adspurgt om
Page 31 and 32: Hensynet til helbredet er da også
Page 33 and 34: Ændringer ved udskrivning Resumé
Page 35 and 36: Halvdelen af de undersøgte kliente
Page 37 and 38: I de efterfølgende analyser af opl
Page 39 and 40: Tabel 3.22. Forhold til alkohol ved
Page 41 and 42: ehandlingen “flyttes” moderate
Page 43 and 44: le effekt, som det “vikarierende
Page 45 and 46: vende for, at det har været svært
Page 47 and 48: Gwaltney, C.J., Shiffman, S., Paty,
Page 49: Per Nielsen Psykolog, PhD, fagchef

Projekt BASTA - Røgfrihed for alle

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?