Projekt BASTA - Røgfrihed for alle

1. Baggrund
Alkohol og rygning hænger sammen
Selvom rygning i den generelle befolkning
er reduceret betydeligt over de
sidste 3 årtier, så er rygning blandt alkoholmisbrugere
uændret høj (Hays et al.
1999). Op mod 97% af mennesker med alkoholproblemer
er tobaksrygere, det vil
sige rundt regnet 3 gange så mange som i
befolkningen som helhed (McIlvain et al.
1998; Rohsenow et al. 1997). Endvidere
ryger op imod 70% af alkoholmisbrugere
mindst 20 cigaretter om dagen (National
Institute of Alcohol Abuse and Alcoholism
1998).
Sammenhængen mellem tobak og alkohol
ses også deri, at rygere som gruppe betragtet
har et noget større alkoholforbrug
end ikke rygere; og rygere som opfylder
kriterierne for nikotinafhængighed har 2,7
gange højere risiko for at blive alkoholafhængige
end gruppen af ikkerygere
(Breslau 1995).
Rygning koster rundt regnet 12.000 danskere
livet hvert år (det vil sige 1/5 af alle
dødsfald), og halvdelen af alle livstidsrygere
dør af rygning, halvdelen af disse før
de fylder 70 år - i gennemsnit 22 år for tidligt
(Tobaks skaderådet 1997). Samtidig er
det slået fast, at et kombineret tobaks- og
alkoholmisbrug øger risikoen for visse
kræftformer betydeligt (Seitz et al. 2001;
Bobo et al. 1986), og da alkoholmisbrugeres
tobaksforbrug ofte er meget stort, vil
risikoen for en hvilken som helst følgesygdom
til rygning være markant større i
denne gruppe.
Generelt har antallet af rygere også i
Danmark været for nedadgående, selvom
de seneste undersøgelser peger på, at andelen
af rygere de seneste 3 år har ligget
på omkring 25% af voksenbefolkningen
(Sund hedsstyrelsen et al. 2006) med en
an del af storrygere på ca. 17% (Ekholm et
al 2007). For 10 år siden var tallet 47%, og
mere end 1 million nulevende danskere er
eksrygere (PLS Consult 1997). Men den
fortsatte storrygning blandt flertallet af de
mennesker, som har alkoholproblemer,
udgør et af de mest markante eksempler
på “social ulighed i sundhed” i Danmark i
dag.
Årsagsforhold
Forskellige faktorer ser ud til at bidrage til
risikoen for udvikling af samtidig afhængighed
af alkohol og nikotin. Det drejer sig
hovedsageligt om:
genetiske faktorer, involveret i reguleringen
af særlige hjernekemiske systemer,
neurobiologiske mekanismer, som
f.eks. krydstolerance og krydssensibilisering
overfor begge rusmidler
indlærte, betingede mekanismer, hvor
trangen til alkohol eller nikotin udløses
af bestemte omgivelsesmæssige stimuli
psykosociale faktorer, f.eks personlighedskarakstika
og psykiatriske forstyrrelser
Genetiske faktorer er gennem de sidste
10 år i stigende grad anerkendt som væsentlige
i udviklingen og vedligeholdelsen
af såvel rygning som alkoholmisbrug. Det
BASTA - Behandling af alkohol- samt tobaksafhængighed
Afd. for forskning og formidling, Ringgården 7