Projekt BASTA - Røgfrihed for alle

More documents

Recommendations

Info

42 4. Afslutning og anbefalinger BASTA-projektet bekræfter, at nikotinafhængigheden hos alkoholafhængige er stor - og at rygningen ofte øges betydeligt under behandling for alkoholproblemer, hvis der ikke sættes særskilt fokus på denne. Resultaterne viser, at det er muligt ikke blot at forebygge den næsten lovmæssige stigning i tobaksforbruget under alkoholbehandling, men også at bevirke en reduktion af tobaksforbruget, som holder sig efter behandlingens afslutning. Del - tagerne i BASTA-gruppen ændrer undervejs i behandlingen syn på rygning og øger motivationen for ændring af rygeadfærd, og flere end i kontrolgruppen nedsætter deres rygning og har mindre nikotinafhængighed ved behandlingens afslutning. På opfølgningstidspunktet er forskellen mellem gruppernes rygning mindre markant, idet kontrolgruppen efter udskrivning også reducerer tobaksforbruget. Selv om supplerende fokus på rygning i denne undersøgelse ikke har nedsat tobaksforbruget efter behandlingen mere end Ringgårdens traditionelle behandling, så er der ikke tvivl om, at rygefokus har forebygget og modvirket den ellers velkendte øgning af rygning under behandling markant. Samlet ses efter behandlingen både i BAS- TA og i kontrolgruppen en klar bedring med hensyn til alkoholafhængighed, almen trivsel, psykiske symptomer - og tobaksrygning. Men forhåndsantagelsen BASTA - Behandling af alkohol- samt tobaksafhængighed Afd. for forskning og formidling, Ringgården om, at et supplerende fokus på nikotinafhængighed på længere sigt vil medføre bedre kontrol med afhængigheden af alkohol og dermed forstærke effekten af alkoholbehandlingen, kan ikke bekræftes i denne undersøgelse. I hvert fald ikke med de valgte metoder i den foreliggende intensitet. I den forbindelse skal nævnes, at det kun lykkedes at motivere ganske få deltagere til totalt rygestop. Undersøgelsen kan således ikke understøtte antagelsen om, at man på afgørende vis kan forebygge tilbagefald til alkoholmisbrug gennem forsøg med samtidig rygeafvænning eller rygefokusering. Det betyder ikke, at undersøgelsen som sådan er et argument imod den gryende forskning på området, der - som refereret i rapportens baggrundsafsnit - synes at pege på, at rygning øger tilbagefald til alkoholmisbrug, og at kombination af alkoholbehandling og rygeafvænning rummer et effektpotentiale. Ét muligt problem i undersøgelsen kan være, at “doseringen” af rygefokus har været for lav til at kunne slå igennem. Det er vores fornemmelse, at vægtningen mellem rygefokus og alkoholfokus ikke har været optimal. Vægtningen har - i daglig tale - været omtalt som en 20/80 fordeling mellem rygefokus og alkoholfokus (20% af tid/energi i behandlingen er viet til rygeafvænning og 80% til alkoholbehandling). Dette kunne man overveje at se som en underdimensionering af den potentiel-
le effekt, som det “vikarierende fokus” på rygning skulle have - dels på rygningen i sig selv og dels - indirekte - på alkoholafhængigheden. Som resultaterne ser ud, kunne man ræsonnere på den måde, at vi havde for ringe omfang og styrke i rygeafvænningsdelen til at få fuld effekt på både alkoholafhængigheden og rygningen, og at det i stedet er “gået lidt ud over” alkoholbehandlingsdelen, som jo på den måde kan anses for at miste 20% omfang/styrke uden at få den indirekte supplerende effekt fra BASTA elementerne. De supplerende behandlingsmetoder i BASTA har haft stor vægt på at træne klienten i at befinde sig i, udholde og mestre en maksimal højrisikosituation. Målet har været at øge klientens almene copingrepertoire, hvor afhængighedsadfærd og - tænkning normalt ville bryde igennem og dominere. I BASTA var rygningen valgt som “eksemplarisk” afhængighedsform, men hensigten - som var helt åben for klienten - var ikke primært at opnå rygestop, men derimod at nå ind til alkoholafhængighedens styringsmekanismer via rygefokuseret eksponering og træning i responshæmning. Vi forberedte os inden projektet startede på at møde en betydelig motivationel ambivalens hos klienterne. At denne var til stede bekræftes ikke alene af behandlernes og vores oplevelser med klienterne, men også af undersøgelsens fund af, at der i populationen sideløbende med adskillige tidligere overvejelser om og forsøg på rygestop ses et massivt og afhængighedspræget tobaksforbrug, som det ikke er lykkedes deltagerne at slippe af med. På trods af vores forventninger om denne ambivalens var manifestationen af den i BASTA-gruppen alligevel betydelig stærkere end forudset. Fra starten blev der anlagt en neutral, fakta- og feedback-orienteret, lavmælt behand - lerstil i tråd med principperne for motivational interviewing med fokus på kortlægning af rygning og rygetrang, psykoedukation med stærk vægt på at belyse både psykologiske, sociale og biofysiologiske mekanismer involveret i rygning, eksperimenter med rygestop/-reduktion, signaleksponering og responshæmning m.m. Alligevel skulle det vise sig, at de valgte metoder indebar en massiv konfrontation med tobaksvaner og nikotinafhængighed. Sammenlagt med døgnbehandlingens særlige kvaliteter - at klienten befinder sig i et intensivt behandlingsmiljø uden muligheder for (hvis det går som det skal) at indtage rusmidler - er grundlaget indlysende til stede for, at det supplerende fokus på rygning netop trænger nogle klienter op i et hjørne i forhold til den sidste rest af deres afhængighedsadfærd, rygningen. Med deraf indbygget modstand til følge. Vi har vendt og drejet disse overvejelser behandlerne og projektlederne imellem, og konklusion er ikke, at vi skulle have reduceret vores 20/80% fokus på rygningen, men snarere øget det til 50/50%. I så fald ville muligheden for at kunne opnå det, som i kognitiv terapiforskning kaldes “træningssituationens mætningspunkt” - salience of the training situation (Gold man BASTA - Behandling af alkohol- samt tobaksafhængighed Afd. for forskning og formidling, Ringgården 43
Page 1 and 2: Behandling af Alkohol- Samt TobaksA
Page 3 and 4: Indhold Klik på for at gå direkte
Page 5 and 6: Indledning Indenfor såvel dansk so
Page 7 and 8: 1. Baggrund Alkohol og rygning hæn
Page 9 and 10: mennesker, at alkoholindtagelse øg
Page 11 and 12: et område, der stadig er udfordren
Page 13 and 14: yge, drak mere alkohol pr. dag og h
Page 15 and 16: hed (belysning af behandlingseffekt
Page 17 and 18: 3. Resultater Resumé De der ikke g
Page 19 and 20: Tabel 3.2. Analyse af frafaldsgrupp
Page 21 and 22: Kun 21% er i lønnet beskæftigelse
Page 23 and 24: Rygningens omfang og funktion - og
Page 25 and 26: Rygningens oplevede funktion Klient
Page 27 and 28: Højrisiko-faktorer Klienterne har
Page 29 and 30: Erfaringer med rygestop Adspurgt om
Page 31 and 32: Hensynet til helbredet er da også
Page 33 and 34: Ændringer ved udskrivning Resumé
Page 35 and 36: Halvdelen af de undersøgte kliente
Page 37 and 38: I de efterfølgende analyser af opl
Page 39 and 40: Tabel 3.22. Forhold til alkohol ved
Page 41: ehandlingen “flyttes” moderate
Page 45 and 46: vende for, at det har været svært
Page 47 and 48: Gwaltney, C.J., Shiffman, S., Paty,
Page 49: Per Nielsen Psykolog, PhD, fagchef

Projekt BASTA - Røgfrihed for alle

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?