Du kan også hente Dansk Pelsdyravl som PDF ... - Kopenhagen Fur

kopenhagenfur.com

Du kan også hente Dansk Pelsdyravl som PDF ... - Kopenhagen Fur

Dansk

PelsDyravl

ny investeringsforening for pelsdyravlere / nyt kraftcenter for dansk Mode

avlsdyrtælling 2013 / teMa: nordaMerika / fokus på hvalpesyge

MedleMsblad for

dansk pelsdyravlerforening

#5 juni 2013

køberen af farmen er fra Hongkong:

fra bine Hans til kina Hans


Grafisk opsætning: MONTAGEbureauet • Fotos: Colourbox

NYHED - tERMISK VIDEOSIKRING

OPTIMÉR DIN

FORMUE OG SKAT

direkte opkobling til dansk godkendt kontrolcentral

Skandia har sendt mest ind

på sine kunders konti

Invester i - en Berlingske, europæisk den 4. oktober solcellepark 2012 med Obton A/S


“Jeg har valgt den termiske videoalarm

fra Sikring Syd, da jeg anser den for at

være fremtidssikret, idet alarmen går

til en dansk godkendt kontrolcentral og

alarm detekteringen foretages af det

termiske kamera, som søger efter varme.

Jeg har som en ekstra sikkerhed valgt

at kombinere løsningen med elhegnsalarmen,

ligeledes fra Sikring Syd.”

– Danmarks største K/S-udbyder inden for solenergi.

Skandia har igen leveret overbevisende afkast på kundernes opsparing.

Faktum er, at vore kunder i løbet af årets første 9 måneder har fået et afkast på …

10,1 % - 18,2 % på deres opsparing

Mølvadgård Mink.

Obton har erfaring Her ser fra mere du hvordan end 30 afkastet solcelleparker kunne i have drift, set og er ud i gennemsnit

for perioden 1. januar til 30. september

2,3% foran vores 2012 budgetter. i aktiver En sammensat K/S-investering af overskud er en attraktiv i ApS, 2 løsning pensionsdepoter for personer samt indestående på

med høj indkomst anfordring eller en i bank. virksomhedsskatteordning. Se udvalgte K/S projekter her. her.

AKTIVER BELØB AFKAST I KR. AFKAST I PCT. MATCH PROFIL

Overskud i ApS 3.500.000 kr. 637.000 kr. 18,2 % Skandia Match 7

Kapitalpensionsdepot 500.000 kr. 81.500 kr. 16,3 % Skandia Match 5

Ratepensionsdepot 2.000.000 kr. 292.000 kr. 14,6 % Skandia Match 4

Anfordringskonto i bank 1.000.000 kr. 182.000 kr. 18,2 % Skandia Match 7

Total 7.000.000 kr. 1.192.500 kr. 17,03 %

Konklusionen er, K/S Obton at der Solenergi kan være mange penge K/S Obton at Solenergi vinde og det rejser K/S spørgsmålet Obton Solenergi …

ZONE

Pantah

Pantah II

Apulien VI

Placering: Italien Placering:

Vokser din opsparing som den skal?

Italien Placering: Italien

Produktion 2012 (jan-sep): ▲ 4 % Produktion 2012 (jan-sep): ▲ 6 % Produktion 2012 (jan-sep):

Skandia tilbyder dig samme afkast uanset om du vælger at placere midler du har opsparet

i dit aktie-/anpartsselskab, pensionsmidler eller private midler herunder opsparing

▲ 7 %

Det termiske kamera overvåger-

Det termiske kamera detekterer per- Alarmen fra det termiske kamera går

du har foretaget i virksomhedsskatteordningen. Pensionsmidler er bundet efter de gælhele

området og sørger for 100%

soner når de forcerer hegnet ind til

direkte til F&P godkendt kontrolcen-

synlighed selv dende i mørke regler og i dårlig PBL (Pensionsbeskatningsloven). farmen, sker dette Alle vil kameraet andre midler låse kan du disponere tral og kontrolcentralen over kobler sig op

sigtbarhed. når som helst på anfordring. sig fast på de indtrængende personer

og afgive alarm.

på kameraet og ser live billeder fra

farmen.

Kontakt seniorpartner Hans Kurt Nielsen på telefon 20 49 10 49 eller send en mail til

hanskurt@partnerpension.dk og få en personlig beregning samt oplysning om afkastsatserne

pr. 31. december 2012, som offentliggøres i løbet af januar 2013.

K/S Obton Solenergi

Griebo Euper

Placering: Tyskland

Produktion 2012 (jan-sep): ▲ 1 %

Se kameraet på WWW.SIKRINGSYD.DK

K/S Obton Solenergi

Westerhausen

Placering: Tyskland

Produktion 2012 (jan-sep): ▼ -2 %

Med venlig hilsen

PartnerPension

Hans Kurt Nielsen

Seniorpartner

www.partnerpension.dk

K/S Obton Solenergi

Hessen

Placering: Tyskland

Produktion 2012 (jan-sep): ▲ 11 %

PartnerPension

PartnerPension er godkendte Tied Agent for Skandia og kvalificerede til

rådgivning om Skandias produkter på det danske marked.Tied Agents for

Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus C

Skandia er omfattet af lov om forsikringsformidling og underlagt finanstil-

Tlf. 86 26 12 00 · Fax synets 86 26 retningsliner. 12 70 · obton@obton.com Skandia er en del af den · www.obton.com

nordiske Skandia koncern.


K/S Obton Solenergi

Apulien

Placering: Italien

Produktion 2012 (jan-sep): ▼ -4 %


Vil du vide

mere om dine

investeringsmuligheder:

obton.com

K/S Obton Solenergi

Nardo

Placering: Italien

Produktion 2012 (jan-sep): ▲ 7 %

“Vi har set mange videosystemer igennem

tiden og kan konstatere, at den nye

termiske video alarm fra Sikring Syd

virkelig giver nogle gode billeder, selv

under ekstremt vanskelige forhold. Vores

rolle som kontrolcentral bliver mere aktiv

i forhold til at verificere alarmen, og vi er

dermed afhængige af gode billeder og

i den forbindelse må vi sige, at det termiske

kamera virkelig gør en forskel.”

Kontrolcentralen Rednings-Ringen,

Lemvig A/S

Obton A/S har siden 2006 beskæftiget sig med formidling af investeringskapital og

administration af investeringsprojekter til danske investorer. Obton A/S repræsenterer

mere end 400 investorer og forvalter 1,5 mia. kr. Siden 2009 har Obton A/S

haft fokus på investering i solenergi og administrerer i dag anlæg, der kan levere

strøm til ca. 10.000 europæiske husstande.


inDHolD – juni 2013

z leDer: retssag afslører meDieHykleri 5

z Dansk moDe åbner nyt kraftcenter meD fokus På kina 6

z ny investeringsforening forvalter fortjenesten 10

z en PelsDyravler lægger oP – næsten Da 12

z Den taknemmelige køber 18

z synligHeD Hos konkurrenterne 22

z jagten På uDenlanDske skinD 26

z minkavleren, Der røg inD i kulDen 30

z en caDillac inDen for minkavl 32

z Der er altiD nye mål 36

z avlsDyrtælling 2013 40

z målet er en simPel løsning 44

z nye minktyPer – nye muligHeDer 46

z enigHeD om foDeranbefalingen til De Danske

foDercentraler i 2013 48

z stor unDersøgelse af HvalPesyge-uDbruD 50

z Henstilling om sommervaccination moD HvalPesyge 54

z tilskuD til automatisk tømning af gyllerenDer 54

z stabling og neDtagning af Halmballer meD minilæsser 55

z krav til flytning af mink fra HvalPesygefarme 55

z nye teknologier viser Potentiale for at kunne reDucere

ammoniakforDamPning fra minkfarme i fremtiDen 56

z nyt Projekt veDrørenDe DiarrÉ Hos mink På

købenHavns universitet 58

z biDskaDer og antibiotika bliver genstanD for kontrol 60

z oPtimal fravænning af minkHvalPe 62

z koPenHagen fur meD i stort genetikProjekt 62

z anbefalinger for succesfulD gruPPeinDHusning 64

z navnenyt 66

z læserbrev: et naivt ægteskab? 68

z aktuelt 70

nr. 5. juni 2013

forsiDefoto

Minkavler Hans Andersen – bedre

kendt blandt avlerkolleger som Bine

Hans – solgte sin farm til en forretningsmand

fra Hongkong og er nu ansat

som konsulent på farmen. Læs om

dem begge i dette nummer af Dansk

Pelsdyravl. Foto: Jens Bach

3


Vejen til vækst

på din minkfarm

NCC Roads har løsningen

NCC Roads A/S er Danmarks største asfaltentreprenør

med afdelinger over hele landet.

Et af vores specialer er minkfarme, hvor vi har stor

indsigt i logistik og transport.

Vi kan tilbyde en bred vifte af belægningstyper, der

kan sikre gode arbejdsbetingelser og god fremdrift i

regnfulde perioder.

Vi vil gerne tilbyde et uforpligtende gennemsyn af dine

transportveje og komme med løsningsforslag til udbedring

af logistikken med asfaltveje på din minkfarm.

NCC Roads A/S, Fuglesangsallé 16, 6600 Vejen, www.ncc.dk/roads

KontaK t os

for et godt tilbud

NCC Roads A/S

Tlf. 96 35 29 00


etssag afslører

meDieHykleri

leDer

af torben nielsen,

tn@kopenhagenfur.coM

Så faldt der endelig dom i straffesagen

mod Thorbjørn Schiønning fra Anima,

TV2-journalisterne fra Operation X og redaktør

Miki Mistrati fra Ekstra Bladet. De

blev alle dømt for ulovlig indtrængning

ved Retten i Holstebro. Straffen i form af

dagbøder vil næppe volde dem de store

økonomiske problemer at betale.

Dommeren gav nemlig strafnedsæt-

telse til aktivisten Thorbjørn Schiønning,

fordi politiets efterforskning havde taget

urimelig lang tid. Det er da også helt uforståeligt,

hvorfor politiet i Holstebro skulle

bruge år og dag på en sag, der fra starten

mest af alt lignede en tilståelsessag.

Men tilbage til det vigtigste: Dommen

for ulovlig indtrængning. Journalisterne

reagerede naturligvis voldsomt på dommen,

idet de mener, at dommen er en

trussel mod den undersøgende journalistik.

De optrådte efter egen overbevisning

i befolkningens interesse. Det synspunkt

afviste dommeren totalt. Journalisterne

havde ikke forsøgt at afdække

forholdene på de danske pelsdyrfarme

via gængse, journalistiske metoder.

Hvorfor havde de ikke prøvet at komme

ind af hoveddøren i dagslys, før de kravlede

over hegnet ved nattetide?

Dommen var klar. Det er utroligt vigtigt,

at domstolene sætter en grænse for,

hvordan medierne huserer og bruger

skjulte kameraer. Miki Mistrati er allerede

nr. 5. juni 2013

dømt i en lignende sag. Her blev optagelser

igennem længere tid med skjult

kamera på plejehjem brugt som bevis for

omsorgssvigt med videre. Så dommen

i Holstebro understreger blot, at samfundet

ikke vil tolerere ulovlig indtrængning,

brug af skjult kamera og lignende

metoder. Borgerne skal beskyttes mod

ufrivilligt og uden viden at blive en del af

et journalistisk reality-show.

Et par dage før dommen faldt, havde tidli-

gere chefredaktør for Ekstra Bladet, Bent

Falbert, en længere indlæg om sagen i

Ekstra Bladet. Man fornemmede tydeligt

mellem linjerne, at han var klar over, at

sagen ville vippe til den - for ham og

Ekstra Bladet – forkerte side. Anklageren,

dommeren og de to domsmænd blev beskrevet

som nogle bonderøve, der næppe

forstod og kunne leve op til den intellektuelle

standard i hovedstaden. Det var et

indlæg, der var så patetisk og arrogant, at

det måske forklarer, hvorfor det engang

så indflydelsesrige blad i dag er degraderet

til primært at være en handelsplads

for sexydelser garneret med lidt journalistisk

øvlebøvle-snak.

Ekstra Bladets tiltagende journalistiske

deroute blev helt åbent erkendt af både

Miki Mistrati og dennes forsvarer under

retssagen. Det kan godt være, at avisen

både i leder og i artikler brystede

sig af, at de var de egentlige bagmænd

bag den ulovlige indtrængning i tiden

omkring Operation X-udsendelsen i

efteråret 2009, men det var skam ikke

sandt. Det var Ekstra Bladet ikke, påstod

de i retten.

Hvor sølle kan det blive. Tænk på, hvor

mange redaktører, der er villige at gå i

fængsel for retten til at skrive sandheden

i deres avis. Miki Mistrati undsagde sin

egen avis og indrømmede, at han lyver

i spalterne, og at man ikke kan stole på

Ekstra Bladet samt citater i Politiken eller

hans egen udsagn i radioprogrammet

"Mennesker og medier" på Danmarks Radios

P1. Alt sammen blot for at undgå en

rimelig beskeden straf. Vorherre bevares.

Alt dette har vi naturligvis vidst længe.

Der var bl.a. derfor, at Ekstra Bladet ikke

blev inddraget i fogedsagen omkring

Operation X under henvisning til, at det

sådan set var ligegyldigt, hvad avisen

skrev, for der er alligevel ingen, der tror

på, hvad de skriver. Men herfra og så til

helt åbent i Ekstra Bladets ledelse at erkende,

at avisen lyver, der er dog langt.

Tilbage er at spørge, hvorledes en avis,

der åbent erkender, at de fører læserne

bag lyset, kan underbygge de demokratiske

processer og dermed være berettiget

til at kalde sig avis og modtage

offentlig støtte? Hvis man mener, at løgn

og fortielser er godt for demokratiet, er

Ekstra Bladet i smult vande, men hvordan

pokker kan pressen generelt leve

med, at et medie åbent erkender, at løgn

er en del af avisens journalistiske politik.

Hvad er pressens mission, hvis troværdighed

ikke vægtes tungt, og hvorfor

har vi ikke fået en reaktion på dommen

fra den øvrige presse? Desværre er der i

Danmark ikke tradition for kritisk journalistik

internt i mediebranchen.

5


6

Dansk moDe åbner

nyt kraftcenter meD

fokus På kina

KiCK er navnet på en ny kreativ kompetenceklynge inden for modeindustrien, som er

etableret af Kopenhagen Fur og Dansk Mode & Textil. Med sin placering i hjertet af

København skal klyngen bl.a. fungere som brohoved mellem modevirksomheder i Europa

og Kina. Målet er gensidige gevinster på begge markeder.

moDe

af tobias østergaard brandt

tob@kopenhagenfur.coM

Med etableringen af KiCK, Kopenhagen

internationale Center for Kreativitet, flytter

Kopenhagen Fur og Dansk Mode &

Textil sammen i A.N. Hansens 1800-tals

palæ på hjørnet af Fredericiagade og

Bredgade i Indre København. Det sker efter

et årelangt og tæt alliancesamarbejde

de to organisationer imellem.

Huset kommer til at danne rammen om

en række kreative samarbejder, hvor

pels, livsstil og mode smelter sammen,

og den kreative synergi kommer i

højsædet. De centrale aktører i KiCK er

brancheorganisationen Dansk Mode &

Textil og Kopenhagen Furs design- og

innovationscenter Kopenhagen Studio

samt Designskolen Kolding.

De bliver suppleret af et nystartet initia-

tiv, Kopenhagen Nexus, der skal agere

brohoved mellem kinesiske og europæiske

– og i særdeleshed danske – mode-

virksomheder. Ambitionen med huset er

at skabe samarbejde mellem disse virksomheder

med vækst til følge og dermed

vise, at modebranchen er en afgørende

faktor for vækst i Danmark, både nu og i

fremtiden.

- Danske modevirksomheder har stort

potentiale og stor viden inden for design,

marketing og branding. Matches det med

de rette, ressourcestærke kinesiske virksomheder,

kan det føre til meget lukrative

joint ventures i både Europa og Kina,

siger Kenneth Loberg, direktør for marke-

tidsskrift for dansk pelsdyravl


ting

og forretningsudvikling

hos Kopenhagen

Fur.

stor interesse På forHånD

De første kinesiske tekstilgiganter står

allerede og skraber i jorden for at komme

i gang. Kopenhagen Fur har gennem 20

års engagement i Kina opbygget et netværk,

der nu skal udmunde i aftaler til

gavn for den danske modebranche. Samtidig

bliver den københavnske klynge

vejen ind i Europa for kinesiske modevirksomheder.

Dansk Mode & Textil og Kopenhagen Fur

har tidligere samarbejdet om forskellige

projekter med fokus på Kina. Med

nr. 5. juni 2013

etableringen af KiCK skaber man nu

en bedre ramme for det, men samtidig

udvides samarbejdet også, således

at de to organisationer kan pulje

deres kompetencer på både det

kommercielle og kreative område og

udnytte den synergi, det giver.

- Vores medlemmer har vist stor interesse

for de her partnerskaber, så der er

nok af projekter at tage fat på, så snart

KiCK slår dørene op. Samarbejdet kan

ydermere være med til at skabe vækst

og bidrage med endnu flere arbejdspladser

og eksportkroner til Danmark, siger

Thomas Klausen, adm. direktør for Dansk

Mode & Tekstil.

KiCK bliver samtidig Dansk Mode & Tex-

tils officielle afdeling i København, og

huset åbnede den 22. maj.

fremsynet og stærk alliance

Det nye samarbejde blev officielt ind-

viet af Karin Gaardsted (S), Formand for

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

I åbningstalen påpegede hun

styrken i den fremtidige alliance, som

skal sikre nye forretningsforbindelser til

dansk mode.

- Jeg ser det som særdeles fremsynet,

når to organisationer, der er stærke i sig

selv, vælger at gå sammen i et strategisk

samarbejde for at sikre et marked for

danske minkskind og modebranchen generelt,

både nu og i fremtiden. Med Kopenhagen

Fur og Dansk Mode & Textils

store netværk og deres direkte adgang til

relevante samarbejdspartnere, kan KiCK

tilbyde kinesiske investorer og andre

investorer alt, hvad de har brug for i forhold

til at etablere virksomhed i Europa,

sagde Karin Gaardsted, som gjorde det

klart, at hun har store forventninger til,

hvad samarbejdet, som i øvrigt matcher

den udvikling, der er beskrevet i regeringens

nye vækstplan, kan kaste af sig.

7


Flere folketingspolitikere lagde vejen forbi åbningen af KiCK. Til venstre er det

Inger Støjberg (V), der kigger på innovativ brug af pels.

Også bestyrelsesformand i Kopenhagen

Fur, Tage Pedersen, ser et stort potentiale

i KiCK både for danske brands, men

også for dansk økonomi generelt.

8

- Vi tror på, at vi ved at samle kræfter

kan nå længere, end vi kan nå hver for

sig. Det er den tanke, der ligger bag et

Formand for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, Karin Gaardsted

(S), holdt åbningstale og fik efterfølgende en snak med Torben Nielsen, adm.

direktør i Kopenhagen Fur.

andelsforetagende som Kopenhagen Fur,

og vi har netop igennem vores egen virksomhedsstruktur

vist, at vi er gode til at

samle folk og få dem til at arbejde sammen

om et fælles mål og dermed skabe

succes for flere. Og det er også det, der

er målet for KiCK. Her vil vi fremover udvikle

og søsætte nye aktiviteter, der sæt-

ter gang i det kreative erhverv i Danmark

og dermed på sigt sikrer øget eksport og

arbejdspladser i Danmark, sagde Tage

Pedersen i sin tale ved åbningen.

tidsskrift for dansk pelsdyravl


Combi Cut

Få mere ud af dine skind

■ Løsner både hale og bagben fra skindet

■ Justérbar hastighed

■ Færre ødelagte skind

■ Finger-touch display

– Og større effektivitet i pelseriet

Hos HG vælger du selv, om du vil købe eller lease nye eller brugte

maskiner til pelstiden.

Vi kan også hjælpe dig med at sammensætte det maskin-mix, der giver

mest valuta for pengene.

Vær i god tid med planlægningen: Tag fat i din sædvanlige HG kontakt og

få et godt tilbud på nyt udstyr til efterårets arbejde.

Erik Bach 20 12 32 12

Tobias Rundin 28 35 04 53

Ole Andersen 20 12 32 13

Jens Villadsen 22 69 58 10

Tonny B. Rasmussen 30 88 13 31

Heiko Andresen 20 29 32 44

Johannes Nielsen 30 80 12 00

Henrik Mortensen 20 20 56 11

Morten Ågren 22 69 58 16

Jesper Ørskov Pedersen 30 80 08 68

Døgnservice: 20 21 30 44

8 Hot Spray Skrabemaskine

■ Sætter nye standarder for skrabekvalitet

■ Patenteret spraysystem med varmt vand

■ 2 sæt à 4 skraberuller

■ 2 x fedtskraber

Maskinen er p.t. udsolgt, men vi er i fuld

gang med en enstra produktion, der kan

leveres fra 6. december 2013

Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted

Telefon (+45) 75 89 12 44

Telefax (+45) 75 89 11 80

www.hedensted-gruppen.dk

Nr. 5. juNi 2013 9


ny investeringsforening

forvalter fortjenesten

Med Kopenhagen Fur Invest giver Kopenhagen Fur de danske minkavlere en sikker og

fleksibel mulighed for at investere deres overskud – og skaber dermed et alternativ til den

etablerede finansielle branche.

økonomi

af hans løgstrup poulsen

hlp@kopenhagenfur.coM

Det går for dansk pelsdyravl i disse, hvor

priserne for minkskind for danske farme

gentagne hæver barren for de globale

toppriser.

Det betyder en ganske høj indtjening for

de danske minkavlere, som til gengæld

ved, at gode tider kan blive fulgt af dår-

Der er en Del usikkerHeD

meD banker omkring inDlån.

Derfor er koPenHagen invest

et goDt og sikkert alternativ

til bankerne. samtiDig er vi

attraktive i forHolD til anDre

investeringsforeninger gennem

vores lavere omkostninger.

Ole B. Larsen,

group financial supervisor, Kopenhagen Fur

lige. Derfor skal fortjenesten forvaltes

på bedst mulig vis. Men hvad gør man,

når den finansielle sektor oplever banker,

der krakker, og har høje omkostninger?

Kopenhagen Fur har valgt at tage sagen i

egen hånd for at give avlerne et alternativ

til det eksisterende finansielle udbud.

Tilbuddet hedder Kopenhagen Fur Invest

og er en investeringsforening skabt til

at varetage og pleje den del af indtjeningen,

som avlerne gerne vil gemme af

vejen til brug i fremtiden.

tænk langsigtet

Bestyrelsen for Kopenhagen Fur har med

hjælp fra SEB Banken, Wealth Invest

etableret den nye investeringsforening

for avlere. I spidsen for Kopenhagen Fur

Invest står group financial supervisor

i Kopenhagen Fur, Ole B. Larsen. Han

påpeger, at renteafkastet typisk er større

end i en sammenlignelig investeringsforening

og ved indlån i banker. Samtidig

skal der tages højde for den nuværende,

usikre situation i den finansielle sektor

samt de højere omkostninger.

10 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


- Der er en del usikkerhed med banker

omkring indlån. Derfor er Kopenhagen

Fur Invest et godt og sikkert alternativ

til bankerne. Samtidig er vi attraktive i

forhold til andre investeringsforeninger

gennem vores lavere omkostninger, siger

Ole B. Larsen.

Obligationer udgør 85 procent af investe-

ringsporteføljen, hvilket gør, at sikkerhe-

den for både kapitalen og for afkast over

tid er stor. Ole B. Larsen understreger dog,

at man skal have en horisont på et til to år.

akkumulereDe afkast veD brug af Den strategiske allokering set over De

seneste 13 år inDenfor PerioDer På:

- Pengene kan til enhver tid hentes ud,

når avleren ønsker det. De er ikke bundet

i en bestemt periode, siger han.

1 år 3 år 5 år 7 år

Mindste afkast -3,96% 1,34% 14,73% 31,91%

største afkast 16,96% 34,12% 40,80% 49,39%

De akkumulerede afkast, der vises i figuren, kan på ingen måde garanteres, men det giver en indikation

af, hvad man som investor kan forvente.

Nr. 5. juNi 2013 11


Bine Hans (tv) kommer ikke så ofte på farmen som

tidligere, efter han er gået fra ejer til konsulent. Men

farmens daglige leder, Flemming Bundgaard Larsen,

har stadig gavn af Bine Hans’små 60 års erfaring mink

– samt de mange muntre kommentarer.

en

PelsDyravler

lægger oP

– næsten Da

Efter et helt liv som pelsdyravler kan det være en stor beslutning

at sige stop. Da Hans Andersen tidligere i år valgte at sælge

sin minkfarm, var køberen en forretningsmand fra Hongkong.

Det har betydet, at Hans Andersen gradvist kan trappe ned og

afhænde sit livsværk over tid. Men minkavler er han stadigvæk.

generationsskifte

af hans løgstrup poulsen

hlp@kopenhagenfur.coM

fotos: jens bach

Han hedder Hans Andersen, men det synes

forkert at omtale ham som andet end

Bine Hans. Et tilnavn, han fik efter sin

mor, der alle dage blev kaldt Bine. Et tilnavn,

der, sammen med hustruens navn

Else, står på den sten, der møder enhver,

når man drejer ind på grusvejen til deres

hus ved Filskov midt imellem Grindsted,

Billund og Brande.

Alle steder er han kendt som Bine Hans.

Således også blandt danske pelsdyrav-

lere, hvor han gennem snart 60 år med

mink – og tidligere også ræve – har været

en engageret personlighed i branchens

udvikling. Et engagement, som altid har

placeret ham midt i faglige diskussioner

og spotlyset, blandt andet i form af

muntre indlæg på Dansk Pelsdyravlerforenings

generalforsamlinger.

Nu har Bine Hans igen vist, at han ikke er

bange for at gøre tingene anderledes end

de fleste. I en alder af 80 år har han valgt

at sælge sit livsværk: Farmen ved Filskov

og minkene på den. Det kunne umiddelbart

lyde som enhver anden ældre

avler, der sælger sin farm, hvis ikke det

var for køberen. Han hedder Pat Wong,

er skindopkøber, kommer fra Hongkong

13


Else Andersen fortæller, at det ikke var en nem beslutning for Bine Hans at give det endelige ja til et salg af farmen. Nu er de gæster i den frokoststue,

der har været deres i næsten 60 år. Udover et par ekstra ringbind med papirer på hylden har både frokoststue og farm dog ikke ændret sig.

og har ansat Bine Hans som konsulent på

farmen de næste to år.

- Det har betydet, at jeg ikke fra den ene

dag til den anden skulle stoppe med at

arbejde med mink. Prisen var også god,

men omstændighederne for aftalen

gjorde bestemt beslutningen lettere, siger

Bine Hans.

Den svære beslutning

Den nye hverdag som konsulent vender

vi tilbage til. Over en kop kaffe i farmens

frokoststue sammen med hustruen Else

starter Bine Hans med at fortælle om

overvejelserne bag salget. For hvordan

når man frem til beslutningen om, at tiden

er inde til at sælge sit livsværk? Det

var også en svær proces, forklarer han.

- Gennem de seneste par år havde jeg

fået flere tilbud fra interesserede købere.

Men det ville betyde, at det ville være

helt slut med at komme på farmen. Jeg

har brugt næsten 60 år på at avle mink,

og stammen af dyr på farmen er resultatet

af alle de års arbejde, siger Bine Hans

om sine overvejelser.

Samtidig har de seneste års høje priser

været et slagkraftigt modargument,

når hustruen Else og resten af familien

mente, at en mand tæt på 80 år burde

trappe ned. Ingen af parrets tre døtre

stod klar til at overtage farmen, så et salg

ville før eller siden komme på tale.

På trods af de gode tider valgte Bine Hans

alligevel at mødes med Pat Wong for at

høre, hvad en skindopkøber fra Hongkong

havde af planer med en minkfarm i Filskov.

En beslutning, som hustruen Else bakkede

op omkring

- Priserne er gode, så det er nu, at farmen

er noget værd. Falder priserne igen, kunne

vi risikere, at farmen ikke var noget værd

om et par år, påpeger Else Andersen.

"betragt Den som Din egen"

Det første møde mellem minkavleren

fra Filskov og forretningsmanden fra

Hongkong blev holdt under Kopenhagen

Furs december-auktion sidste år med folk

fra Kopenhagen Fur som bisiddere. Her

stod det hurtigt klart for Bine Hans, at Pat

Wong ikke udelukkende tænkte på profit.

- Selvfølgelig var han først og fremmest

interesseret i at se tal for kvalitet, avlsresultater

og auktionspriser, men han

spurgte også meget til min familie og

hvor længe, jeg havde haft farmen. Han

viste stor forståelse for, at det var en stor

beslutning for mig at sælge den og dyrene,

siger Bine Hans.

14 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


PAMU CLEANER

Fuldautomatisk udmugningssystem

Driftsikkert

Propfunktion

Har du fået tilsagn om tilskud til udmugning eller søger du tilskud i år?

kan du benytte det til vores system.

Interesseret?

Ring 96 13 30 30

Så enkelt du selv kan montere

Fleksibel skrabeplade

Effektiv dobbelt kantskrab

BRUG FOR EN NY SKRABEMASKINE I ÅR?

Vi har solgt mange maskiner i år.

Så hvis du/I påtænker køb af ny maskine til denne sæson så vent ikke,

Men bestil NU 96 13 30 30

GRØNLANDSVEJ 5 • 7480 VILDBJERG • pa@pamutec.com • 96133030


For at sikre kvaliteten på farmen ansatte

Pat Wong Bine Hans som konsulent i

foreløbig to år. En opgave, der betyder,

at Bine Hans ikke altid skal være til stede

på farmen. I højsæsonerne skal han dog

fortsat stå i spidsen for eksempelvis parring

og livdyrsortering. En aftale, der dog

passer den garvede minkavler ganske

godt.

- Han sagde: "Driv farmen som hidtil, be-

tragt den som din egen". Det er nærmest

kun ved større investeringer, at jeg skal

orientere ham. Og skindene skal stadig

sendes til auktionshuset i Glostrup, siger

Bine Hans

HuskeseDler miDt om natten

Tanken om fortsat at komme på farmen

gjorde selve handlen langt mere fordøjelig.

Alligevel var det ikke let at gøre salget

endeligt. Det skete under Kopenhagen

Furs auktion i februar. Bine Hans og Else

kom direkte til mødet fra lufthavnen efter

en ferie sydpå. På grund af de travle perioder

på farmen har parret altid lagt en

uges ferie i januar.

- Han tøvede lidt, da det endelige nik til

en aftale skulle gives. Jeg nåede lige at

kigge på ham, men så kom det, husker

Else Andersen.

Hun husker også, hvordan Bine Hans var

en smule mere vrissen og pirrelig den

første måneds tid derefter. Humørsvingningerne

vedstår han gerne, for selvom

han stadig kommer ofte på farmen, var

der mange små ting, der skulle gives videre

til farmens daglige leder, Flemming

Bundgaard Larsen.

Han sagDe: "Driv farmen som

HiDtil, betragt Den som Din

egen". Det er nærmest kun veD

større investeringer, at jeg skal

orientere Ham. og skinDene skal

staDig senDes til auktionsHuset i

glostruP.

Bine Hans, pelsdyravler

- Jeg vågnede om natten og stod op for

at skrive små huskesedler, fordi jeg lå og

kom i tanke om et eller andet, der skulle

tages hånd om. Og så skulle jeg da nok

også vænne mig til tanken om, at farmen

ikke længere var min egen, siger Bine

Hans.

tiD til fiskeri og børnebørn

Nu er de nye tider blevet hverdag, og opgaven

som konsulent har Bine Hans taget

til sig. Sammen med Flemming Bundgaard

Larsen er han i fuld gang med at

sikre, at den enkelte tæve og hendes kuld

trives bedst muligt her i hvalpesæsonen.

- Bine Hans er her mindre end tidligere,

men det fungerer rigtig godt. Når han så

er her, så snakker vi om udviklingen på

farmen og bliver enige om, hvad der skal

ske fremadrettet, siger Flemming Bundgaard

Larsen, mens de to går rundt og

ser til minkene.

Efterhånden har Bine Hans vænnet sig

til den ekstra fritid. Pat Wong købte ikke

jorden omkring farmen, så den skal nu

tages i brug oftere til fritidsinteresserne

jagt og fiskeri. Sommerhuset i Blåvand

bliver besøgt mere end tidligere, mens

sommerhuset i Nordsjælland for en

gangs skyld ikke skal agere hjem for Bine

Hans og Else under en af Kopenhagen

Furs auktioner, hvor de ellers altid er på

plads.

Her i juni rejser de i stedet til staten Bri-

tish Columbia i de vestlige Canada i tre

uger. I øjeblikket har de et barnebarn bosat

nær byen Vancouver, mens et andet

barnebarn bor i Californien i det vestlige

USA, og dem er der nu tid til at rejse over

til. Familien har bl.a. lejet en stor autocamper,

der skal tage dem igennem den

storslåede natur i British Columbia.

- Jeg glæder mig til, at jeg hver dag skal

opleve et nyt fantastisk sted at fiske. Nå

ja, og så bliver det da også godt at se

børnebørnene, siger Bine Hans og griner.

De næste to år skal han være konsulent

på farmen, derefter er han i princippet

færdig med sit livsværk. Og dog. På

spørgsmålet om han så til den tid – i en

alder af 82 år – langt om længe skal være

pensionist, læner han sig forover og smiler

sit karakteristiske, drilske smil:

- Jeg kan fejre 60 års jubilæum som pels-

dyravler næste år, og det vil jeg ikke gå

glip af. Derfor rykkede jeg 210 avlstæver

over på en nærliggende farm, så jeg er

skam stadig aktiv minkavler og medlem

af Dansk Pelsdyravlerforening. Og hvis

jeg kender mig selv ret, så udvider jeg

nok til det dobbelte antal avlstæver næste

år, siger Bine Hans forventningsfuldt,

mens Else sukker og smiler:

- Ja, for du kan jo ikke lade være.

16 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Privatfoto

fast sketcHmateriale i Den lokale revy

Bine Hans kan fortælle mange farve-

rige historier om mink og mennesker,

hvor anekdoterne om sidstnævnte

kategori ofte hører hjemme i en helt

anden type tryksag end Dansk Pelsdyravl.

Historierne om Bine Hans selv er

også mange og tit særdeles underholdende.

I Filskov er de faktisk så fasci-

nerede af hans gøren og laden, at der

hvert år er en sketch med Bine Hans i

den lokale revy under den lokale festuge,

Viaduktfesten, i maj.

I årets sketch havde hans alter ego

skiftet navn fra Bine Hans til Kina Hans

og var på scenen blevet udstyret med

den klassiske kinesiske hat af strå. Til

Viaduktfestens årlige optog gav salget

også anledning til en vogn med temaet

dansk eksport til Kina.

- Jeg har fået en del gas for at have

solgt min minkfarm til en kineser, men

sådan har det nu altid været. Jeg er

efterhånden nødt til at finde på noget

skørt hvert år, så de har noget nyt materiale

til revyen, siger Bine Hans og

griner.

Nr. 5. juNi 2013 17


Forretningsmanden Pat Wong har bygget sin virksomhed op omkring pelsbranchen, hvor han siden 1980 har lagt vejen forbi Glostrup for at deltage

i pelsauktioner. Nu har han udvidet sine forretningsområder og købt danske minkfarme.

Den taknemmelige køber

Forretningsmanden Pat Wong fra Hongkong har efter mange år i pelsbranchen udvidet

sine forretningsområder til også at omfatte danske minkfarme. Det sker på grund af profit,

men også fordi han hylder de danske minkavlere og deres betydning for opbygningen af

sin virksomhed.

interview

af hans løgstrup poulsen

hlp@kopenhagenfur.coM

fotos: jesper clausen

Han har indtil videre købt tre danske

minkfarme og er ifølge ham selv på udkig

efter flere farme, ”hvis den rigtige

mulighed opstår.” Pat Wong er en driftig

forretningsmand og lader forstå, at han

har undersøgt markedet grundigt, inden

han valgte at investere i netop danske

minkfarme.

- Overordnet set har danske minkskind

verdens bedste kvalitet. Derfor har jeg

valgt at købe farme i Danmark, siger Pat

Wong nøgternt, inden han uddyber:

- Det skyldes den unikke måde, som dan-

ske minkavlere samarbejder på. Det ses

ikke andre steder. Avlerne hjælper via

Kopenhagen Fur hinanden til at optimere

den fælles produktion til gavn for alle.

Det er et fællesskab, som jeg hylder og

ønsker at tage del i.

en krukke meD gulD

Historien om Pat Wong og danske minkskind

startede tilbage i 1980. Her kom

den dengang 23-årige hongkonger første

gang til Glostrup for at købe skind.

Han fik hurtig succes i branchen og

etablerede i 1984 sin egen virksomhed,

der i dag har vokset sig så stor,

18 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


at U.K. Fur Co. Ltd. i august 2012 blev

noteret på børsen i Hongkong.

- Pelsbranchen endte med at bliver der,

hvor jeg fandt min krukke med guld, siger

Pat Wong.

Netop børsnoteringen er årsagen til, at

Pat Wong i dag er ejer af minkfarme i

Danmark. Ifølge ham drejer det sig om at

sprede sine aktiver over flere led i værdikæden,

så man har spredt sine risici og

ikke går konkurs, hvis man kun satser på

et enkelt forretningsområde.

For de fleste lyder det som logik for

enhver forretningsmand. Vigtigheden

af spredning af aktiver er imidlertid kun

blevet vigtigere for Pat Wong, efter hans

virksomhed er blevet børsnoteret. Det

gør aktierne mere interessante for investorer.

- Jeg fandt simpelthen ud af, at inve-

storerne var langt mere lydhøre, når

jeg fortalte, at jeg havde planer om

også at have produktionsdelen – altså

minkfarme – som en del af min virksomhedsportefølje.

Når der så samtidig er

en rentabel forretning at opdrætte mink,

så er det oplagte investeringer, forklarer

Pat Wong.

I forvejen er han kommissionær og køber

skind for pelsproducenter på Kopenhagen

Furs auktioner, mens han også gør

sig i finansiering af pelsproduktion.

alt er, som Det Plejer

Pat Wong er således klar til at give sig i

kast med at producere minkskind. Han

erkender blankt, at han ikke selv ved

meget om farmdrift bortset fra skindkvalitet.

Samtidig er der langt fra Hongkong

til farme i jyske landområder. Derfor har

Pat Wong sikret sig, at skindproduktionen

fortsat bliver drevet på samme høje

niveau som tidligere.

- Kopenhagen Fur er den stærkeste plat-

form for mig at sælge skind fra farmene,

så intet er ændret på det område. Jeg

henter heller ikke kinesisk arbejdskraft til

Danmark for at arbejde på farmene. De

koPenHagen fur er Den stærkeste Platform for mig

at sælge skinD fra farmene, så intet er ænDret På Det

områDe. jeg Henter Heller ikke kinesisk arbejDskraft

til Danmark for at arbejDe På farmene. De Danske

minkavlere Har mange års erfaring, og Den Har jeg

resPekt for.

Pat Wong, forretningsmand fra Hongkong

danske minkavlere har mange års erfaring,

og den har jeg respekt for. Derfor

ansætter jeg avlerne til at varetage deres

tidligere farme, som de altid har gjort.

Hvor det ikke er muligt, har jeg hyret

dem som konsulenter, mens farmens

personale fortsat er ansat, siger han.

Udover den økonomiske gevinst både

direkte og via flere investorer i hans virksomhed

har Pat Wong også en personlig

årsag til at købe danske farme. Det er

tydeligt, at han oprigtigt mener, danske

minkskind har en stor del af æren for

hans succes.

- Jeg ser det sådan, at jeg kan give no-

get tilbage ved at købe de her farme af

ældre minkavlere. Jeg kan forstå, at det

er svært at finde købere til farme i de

her år, fordi bankernes risikovillighed er

begrænset. Derfor vil jeg gerne føre farmene

videre, i stedet for at de skal lukke,

siger Pat Wong.

Respekten for avlerne er stor, fornem-

mer man. Det skyldes ifølge Pat Wong,

Nr. 5. juNi 2013 19


Da Pat Wongs virksomhed, U.K. Fur Co. Ltd., i august 2012 blev noteret på børsen i Hongkong, blev det efterfølgende fejret ved at købe et Top Lot på

Kopenhagen Furs september-auktion. Ifølge Pat Wong som et udtryk for den taknemmelighed for dansk minkskinds betydning for hans virksomheds succes.

På billedet står han sammen kundechef i Kopenhagen Fur, Brian Tufvesson (tv), samt auktionariusserne Paul Pedersen og Per Knudsen (th).

at han som ung tog sin uddannelse på

Clemson University, der ligger i delstaten

South Carolina i USA. Byen Clemson

har kun 13.000 indbyggere, hvoraf

mange er universitetsstuderende. Her

fandt en ung Pat Wong fra millionbyen

Hongkong sig godt til rette blandt de

lokale.

- Folk, der ikke bor i storbyer, er venlige

og synes at have en mere veludviklet

vilje og overskud til at hjælpe hinanden.

Det er gode mennesker. Det var min oplevelse,

da jeg boede i Clemson, og det

er mit indtryk af de dansk minkavlere,

jeg har truffet gennem årene, siger han.

ny energi inD i brancHen

Torben Nielsen er adm. direktør for

Kopenhagen Fur og har dermed kendt

Pat Wong gennem 20 år. Han har lært

Pat Wong at kende som en ”god ven af

huset”, en dygtig forretningsmand og en

person med et stort overskud.

- Nogle personer møder kun dårlige

mennesker, mens andre kun møder

gode mennesker. Den udvikling falder

tit tilbage på den enkelte person selv.

Pat er så afgjort typen, der kun møder

gode mennesker, lyder Torben Nielsens

beskrivelse.

Torben Nielsen mener, at man skal se

det som en anerkendelse af dansk pelsdyravls

succes, når man er i stand til

at tiltrække udenlandske investorer til

Danmark. Det bærer vidnesbyrd om, at

dansk pelsdyravl udgør toppen af den

globale pelsbranche.

- De visioner, der ligger bag Pat Wongs

investeringer, viser, at han ikke er interesseret

i at tjene penge på at producere

minkskind, mens priserne er høje for

derefter at trække sig ud igen. Han vil

være del af den danske pelsbranche, og

det skal danske pelsdyravlere kun være

stolte af, siger Torben Nielsen.

Han mener også, at Pat Wong kan bidrage

til dansk pelsdyravl.

- Han kan bringe nye ideer og visioner

ind i avlsarbejdet. Hvor avlere tæt på

pensionsalderen nu kan trække sig fra

arbejdsmarkedet, kan han med ny energi

og midler løfte farmene til nye højder,

siger Torben Nielsen.

Pat Wong bekræfter, at han har store vi-

sioner med farmene.

- Det er mit mål at udvide farmene og

produktionen. Danske minkfarme kan

levere verdens højeste skindkvalitet, og

den vil der altid være efterspørgsel på,

fastslår han.

20 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Scan her!

Se det hele online!

Halm Opsamler

Under Bur Kost

Højtryksrenser

Klip Klap Greb

Kalk Vand Spreder

Helt ny halm opsamler!

Mulighed for fejekost!

Volumen er hele 2,1 m³

Halm Udlægger

Dobbelt Halm Rive

Sand Spreder Plæneklipper Planeringsaggregat

Korn/Sne Skovl Pallegaaer Sneslynge

Over 100 Forskellige redskaber!

Kæmpe nyhed:

Kom og se den nye R-serie

på kopenhagenfur.

Nr. 5. juNi 2013 21


Mens prisen bydes op inde i auktionssalen, diskuteres skindenes prisudvikling udenfor.

synligHeD Hos

konkurrenterne

Danske pelsdyravlere er indehavere af verdens førende auktionshus for pels. Men det er

ikke en titel, man skal tage for givet. Derfor aflægger repræsentanter for Kopenhagen Fur

årligt besøg hos de konkurrerende auktionshuse for at se, hvordan de udvikler sig – og for

at være synlige hos såvel kunder som avlere (verden over).

auktionsHuse

tekst og fotos

josefine bøgh nederMark

jbn@kopenhagenfur.coM

- Lot number two now. Let’s start with

eighty. I have eighty – eighty two – four,

now six. Eighty eight dollar bid on the

right. Allan, are you saying ninety? Last

call, ninety, done.

Hammerslagets dumpe lyd breder sig i

auktionssalen. Den evige engelske talestrøm

lyder ikke langt fra auktionarius i

Glostrup, og alligevel kommer stemmen

fra den anden side af jorden. Scenen er

knap 8000 kilometer fra det danske auktionshus.

Repræsentanter fra Kopenhagen

Fur er taget den lange tur til Seattle i den

nordvestlige del af USA for at følge udviklingen

på årets anden og sidste auktion

hos auktionshuset American Legend

Cooperative, ALC.

Det omrejsenDe cirkus

Repræsentanter fra Kopenhagen Fur er

ikke helt fremmede på ALC's auktioner

i Seattle. Kunderne, der sidder inde

i auktionssalen i heftig aktivitet med

hænderne i vejret og indimellem små

udbrud af "hey", er også kendte ansigter.

De er stort set alle en del af det omrejsende

cirkus, der tager fra auktionshus

til auktionshus i jagten på de bedste

skind til de bedste priser. Seattle oplever

under denne auktion rekordfremmøde

22 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


med over 300 kunder, hvilket ikke levner

mange ledige pladser i auktionssalen.

Disse kunder er én af flere gode grunde

til, at Kopenhagen Fur kigger forbi Seattle.

- Vi har her mulighed for at kommuni-

kere med de kunder, som også kommer

i auktionshuset i Glostrup. Fordi jeg er

auktionarius hos Kopenhagen Fur, er vi

derhjemme lidt på hver sin side. Her er vi

til gengæld jævnbyrdige, fordi vi begge

er på udebane. Det er en god måde

at møde kunderne på og finde ud af,

hvordan de virkelig synes, tingene står

til i branchen, siger Per Knudsen, der er

global salgschef og chefauktionarius hos

Kopenhagen Fur.

Per Knudsen er sammen med Jesper

Lauge Christensen, salgsdirektør for

Avlerservice, og skindkonsulent ved

Kvalitetsafdelingen, Flemming Ørnø, taget

til ACL’s maj-auktion. Det er dog ikke

udelukkende kunderne, de har fokus på.

Bevæger man sig udenfor auktionssalen,

hvor kunder, auktionarius og spottere arbejder

sig igennem kataloget med knap

Flemming Ørnø fra Kopenhagen Furs kvalitetsafdeling er med i Seattle for at se pelsauktionshuset ALC’s

kvalitet og udbud af minkskind.

1,8 millioner mink, er der også her en

konstant summen.

synligHeD gør Dialog nemmere

Prisudviklingen bliver diskuteret af nordamerikanske

avlere, der er dukket op

for at se deres skind blive solgt. Det går

stærkt, for hele årets produktion af skind

kan sælges i løbet af kort tid på grund af

ALC har stort fokus på brandet Blackglama. Her præsenterer adm. direktør Joe Morelli den kommende kampagne.

auktionshusets sorteringssystem med

farmlots. De fleste følger koncentreret

med og noterer, hvad der sker inde i salen.

I højtalerne høres auktionarius højt

og tydeligt, mens storskærmen også

viser, hvad der foregår. Så kan alle følge

med. Omkring 400 amerikanske og 100

canadiske avlere leverer skind til ALC.

Nr. 5. juNi 2013 23


- Der er næsten altid avlere til stede un-

der auktionerne, og derfor er det som

auktionshus vigtigt at være synlig. Synlighed

gør det nemmere med fremtidig

dialog, for vi bliver lige pludselig kendte

ansigter i stedet for et auktionshus på

den anden side af jorden. Det gør det lettere

at blive accepteret, lyder det fra Per

Knudsen.

Han suppleres af Jesper Lauge Christen-

sen, der påpeger en anden vigtig faktor.

- Her kan vi se, hvordan relationerne er

auktionshusene og avlerne imellem. Vi

får indsigt i de forretningsbetingelser,

som de andre auktionshuse tilbyder og

fanger de små historier undervejs, man

måske ellers ikke hører. Vi prøver at

danne et helhedsbillede, siger han.

kvalitetskontrol af

konkurrenterne

Alle i det amerikanske auktionshus render

rundt med identifikationskort. Sikkerhed

er i højsædet. Derfor står der lokalt

politi ved indgangen, hvor du skal kunne

genkendes som en velkommen gæst for

at komme forbi den høje port. Berettiget,

da der står aktivister ude foran med

skilte, megafon og slagord.

Er man først kommet inden for, ser det

hele dog mere fredeligt ud. Især sorteringshallen

er præget af ro, hvor kunder

og andre interesserede kigger skindene

systematisk igennem. Kopenhagen Fur

besøger én gang om året de nordamerikanske

auktionshuse i henholdsvis Seattle

og Toronto.

- Det er interessant at følge konkurrenter-

nes kvalitet, udbud, udvikling og tjekke

op på de ydelser, som de tilbyder til kunder

og avlere. Der er meget hård konkurrence

mellem auktionshusene i Seattle

og Toronto, og derfor afspejler deres

officielle rapporter måske ikke altid alt,

hvad der foregår. Derfor er det godt at

se det ved selvsyn for at få fuldt overblik

over alle aspekter, siger Per Knudsen.

Som eksempel nævner han det store

prisfald på Blue Iris under auktionen.

Rapporterne viser ikke nødvendigvis,

hvad der lægger bag udviklingen, og den

manglende interesse fra kundernes side

får man måske kun ved selv at have set

udbuddet og auktionen.

Dyre Damer i små omgivelser

En tur rundt i det lille auktionshus i

Seattle viser masser af dyre damer.

De er allestedsnærværende, og det er

prominente og velkendte navne. Barbra

Streisand, Audrey Hepburn, Sophia Loren,

Elizabeth Taylor og Brigitte Bardot

pryder samtlige vægge. Enkelte velklædte

herrer har også fundet sig vej; Luciano

Pavarotti og Ray Charles. Alle ses

de smilende og imødekommende i flotte

pelse. På plakaterne står der desuden det

retoriske spørgsmål "What Becomes A

Legend Most?" og dernæst "Blackglama".

Inde i auktionssalen kan man følge med i hvilken

farm, der er i gang med at få solgt sine minkskind.

For eksempel her, hvor det er "The Becksteads".

Blackglama er navnet på ALC' brand med

sort mink af bedste kvalitet.

- De går meget op i deres brand her.

Selvom både American Legend og Kopenhagen

Fur er ejet af pelsdyravlere,

har vi fokus på hver sin ende af værdikæden.

Mens vi hos Kopenhagen Fur tænker

meget på avlerne og på at værdiforøge

ved hjælp af værktøjer og rådgivning

på farmene, tænker de her meget over

selve salget og produktionen i sidste led,

hvor pelsen bliver til frakker, lyder det fra

Jesper Lauge Christensen.

Fokus bliver slået yderligere fast under

det storslåede modeshow, der bliver

vist under kundeaftenen i auktionshuset.

Her inviteres kunder, avlere og gæster

til en såkaldt påskønnelsesmiddag. Efter

et godt måltid mad kommer nutidens

modeller i pelse spankulerende ned

af catwalken, mens de tidligere tiders

Blackglama-modeller kigger ned på dem

fra den sorte væg. Hele modeaspektet,

og især hvilke kendisser der går i pels,

betyder meget.

- Det er anderledes i Danmark. Her for-

venter de danske avlere i stedet, at vi gør

noget for dem. De stiller krav til os, og

det er det, der gør, at Kopenhagen Fur er,

hvor det er i dag – verdens førende auktionshus

med verdens bedste skind, siger

Jesper Lauge Christensen.

24 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


HvaD ser Du som Den største forskel mellem

koPenHagen fur og american legenD?

Dale tHeisen, vice PresiDent

of sales, american legenDs

cooPerative:

fan yang, broker og PresiDent,

beijing jia Xiang fur & leatHer:

Der er naturligvis stor forskel i størrelsen

på de to auktionshuse. Kopenhagen Fur

er kæmpestort. Før var der meget fokus

på Blackglama i Seattle, men det fylder

ikke så meget længere. Her er der rigtig

god kundeservice med en meget venlig

kundepolitik, gratis transport og lignende.

Per knuDsen, cHefauktionarius,

koPenHagen fur:

En væsentlig forskel er selvfølgelig måden

at sortere og opbygge udbuddet af

skind på. Det giver en helt anden dynamik

i auktionssalen i Seattle. Hos Kopenhagen

Fur sælger vi store strings af ensartede

lots ad gangen, hvilket gør, at man

hurtigt rammer et nogenlunde fast prisni-

Kopenhagen Fur er meget stort i forhold

til Seattle og ret imponerende. Den største

forskel må være, at hos Kopenhagen

Fur samsorterer man al pels. Hos os har vi

farmlots, og det giver meget spænding og

nervøsitet for avlerne, fordi det er inden

Til gengæld er kvalitetssorteringen meget

bedre hos Kopenhagen Fur. Jeg køber

halvdelen af al pels i Glostrup, men det er

vigtigt for os indkøbere, at der ikke kun er

ét auktionshus. Der er helst ingen, der må

blive alt for store og stærke. Det er ikke

godt for konkurrencen.

barry jorDan, skinDinDsamler i

norDamerika for koPenHagen fur:

Jeg tror, at en af de største forskelle er

hvilke typer, de forskellige auktionshuse

har. Seattle har altid specialiseret sig

i sorte mink, og de er måske kommet

lidt sent i gang med at fokusere på andre

typer, men det er nødvendigt for at

følge med. Kopenhagen Fur har mere

veau for en lang række lots. Det varierer

meget i Seattle, fordi man starter forfra,

hver gang en ny avler kommer på tavlen.

Derudover afholder Seattle kun to årlige

auktioner og har derfor begrænset træning

i auktionsprocessen. Mulighederne

for at opbygge rutine som auktionarius er

derfor anderledes for dem.

for få minutter, at de ved, hvordan det er

gået med sæsonens produktion på netop

deres farm. Farmlots sørger desuden for

at holde fast i hver enkelt avlers identitet i

bundterne. Vi har dog også mange ligheder,

for vi er begge ejet af pelsdyravlerne,

og derfor går vores energi på at få de

bedste priser til avlerne.

ekspertise på mutationstyperne og laver

en bedre sortering af dem. Derfor er det

også her, avlerne kan opnå de bedste priser

på dem. Derudover er der selvfølgelig

også den væsentlige forskel i størrelsen

på de to auktionshuse.

Nr. 5. juNi 2013 25


Områdets minkavlere er inviteret til informationsmøde for at høre mere om, hvad Kopenhagen Fur står for og kan tilbyde.

jagten På

uDenlanDske skinD

Kopenhagen Fur har i tre sæsoner haft fokus på at indhente nordamerikanske skind til

auktionshuset. Udenlandsk pels skal hjælpe med at tiltrække endnu flere kunder. Det

forbedrer konkurrenceevnen og sørger dermed for de bedste hammerslagspriser til avlerne.

forretningsområDer

tekst og foto

af josefine bøgh nederMark

jbn@kopenhagenfur.coM

Omgivelserne afslører ikke, at arran-

gementet i Cypress Ballroom afholdes

til ære for en flok lokale pelsdyravlere.

Uden for er sceneriet grønt og frodigt, og

den dikterede påklædning er poloshirt

med krave, golfbukser og golfsko. Begivenheden

finder nemlig sted ved Newlands

Golf & Country Club, der er placeret

i Langley lidt uden for Vancouver i den

canadiske delstat British Columbia. Med

høje fyrretræer og Golden Ears-bjergene

som baggrund er stedet ganske enkelt

malerisk.

Kopenhagen Fur har inviteret de 15 mink-

avlere i området til informationsmøde

for at høre mere om, hvad auktionshuset

egentligt står for og kan tilbyde. Langt

de fleste er dukket op, og stort set alle

har medbragt koner, kærester og børn.

Tanken bag et sådant arrangement er naturligvis

i sidste ende at hente skind med

hjem til det danske auktionshus.

- Det genererer omsætning i auktions-

huset, når vi får udenlandske skind med.

Hvis alle udenlandske avlere solgte de-

26 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Der er stor interesse for de danske skind, der er

fragtet hele vejen fra Glostrup for, at de canadiske

avlere kan få lov til at gå dem igennem.

Det genererer omsætning

i auktionsHuset, når vi får

uDenlanDske skinD meD.

Hvis alle uDenlanDske

avlere solgte Deres skinD

anDetsteDs, ville vi ikke

være verDens største

auktionsHus.

Jesper Lauge Christensen,

salgsdirektør ved Avlerservice,

Kopenhagen Fur

res skind andetsteds, ville vi ikke være

verdens største auktionshus. Med flest

skind får vi flest kunder og skaber dermed

den største konkurrencedygtighed,

hvilket i sidste ende giver alle avlere

de størst opnåelige priser, siger Jesper

Lauge Christensen, der er salgsdirektør

ved Avlerservice i Kopenhagen Fur.

øjnene oP for Danske skinD

Jesper Lauge Christensen holder – sammen

med Per Knudsen, der er global

salgschef og chefauktionarius hos Ko-

penhagen Fur – et oplæg, som forklarer,

hvordan Kopenhagen Fur gør tingene.

Ifølge Per Knudsen er den udenlandske

skindindsamling en del af auktionshusets

overordnede plan om at forblive førende

i pelsbranchen.

- Det ligger simpelthen i vores målsæt-

ning. Og hvis vi tilbyder gode kollektio-

ner af udenlandske – herunder nordame-

rikanske – skind, kan det tiltrække kunder

som ellers ikke ville dukke op under vores

auktioner. Det vil måske sørge for, at

de også får øjnene op for danske skind,

siger Per Knudsen.

Det er dog ikke kun kunderne, der er ved

at få øjnene op for de danske skind. Til

arrangementet i British Columbia er der

fragtet flotte, danske skind hele vejen fra

Glostrup. Her får de canadiske avlere lov

til at gå skindene igennem sammen med

Flemming Ørnø, der til daglig arbejder

som skindkonsulent i Kvalitetsafdelingen.

Interessen for de danske skind er

stor. Der bliver diskuteret højlydt, og det

Nr. 5. juNi 2013 27


Der bliver under præsentationen fortalt om alt fra prisudvikling og markedsandele til avlerværktøjer og Kopenhagen Furs unikke samsortering.

fornemmes hurtigt, at selskabet består

af avlere, der er meget entusiastiske omkring

deres arbejde.

goDe ambassaDører er

toneangivenDe

Under præsentationen af Kopenhagen

Fur fortæller Jesper Lauge Christensen

og Per Knudsen om alt fra prisudvikling,

markedsandele og skindindsamling til

informationssystemet med detaljeret

statistik, hvilke værktøjer, der tilbydes og

formålet med den unikke samsortering,

som Kopenhagen Fur bruger. Derudover

handler arrangementet i høj grad om

at afkræfte eventuelle myter om auktionshuset

og samtidigt skabe relationer

og opbygge tillid. Det skal gøres ved at

møde avlerne i øjenhøjde.

- Der er langt til København, når man er

avler i Nordamerika – måske især mentalt.

Derfor er det heller ikke i særlig høj

grad direkte ved disse avlerarrangemen-

ter, vi får skind. Det gør vi i stedet ved

efterfølgende individuelle besøg, hvor vi

har tid til at tale med den enkelte avler.

Men her kan vi se, hvem der vil være

gode at arbejde sammen med og være

gode ambassadører for Kopenhagen Fur,

siger Jesper Lauge Christensen.

Ifølge ham er en god ambassadør en to-

neangivende avler i området. Hvis sådan

en person leverer skind til Kopenhagen

Fur, er der nemlig stor sandsynlighed for,

at andre avlere følger trop.

- Men det kræver også, at man forstår

relationen mellem de forskellige avlere

for at finde de rette ambassadører. Det

kan vi få et indblik i, når vi samler avlerne

som her, siger Jesper Lauge Christensen.

minDer om Danske avlere

Lige i dette område i British Columbia

lader det til, at alle avlerne har det godt

med hinanden. Ifølge en af de fremmødte,

Joseph Williams, er der ingen,

der er interesserede i at træde hinanden

over tæerne.

- Vi kender alle sammen hinanden og

respekterer hinanden. Derfor vil vi også

hellere hjælpe til end at være i vejen, lyder

det fra Joseph Williams.

Det er samme indtryk, Jesper Lauge

Christensen og Per Knudsen har fået i

løbet aftenens begivenhed, hvor de danske

repræsentanter blev mødt med både

åbenhed og interesse.

- Jeg oplevede en større grad af sam-

arbejde end tidligere set ment på den

måde, at de har en udbredt respekt for

hinanden i området. Den eneste forskel

fra dem her i British Columbia og til

danske pelsdyravlere er nok den gode

videndeling, som vi gør meget ud af i

Danmark, siger Per Knudsen.

28 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Nr. 5. juNi 2013 29


minkavleren,

Der røg inD i kulDen

Siden Stanley Sheves startede i minkbranchen i 1945, er der sket en hel del. I dag står han

i spidsen for et dybfrostimperium, mens sønnen har overtaget minkfarmen. En alder på 84

er ingen hindring for hverken udvidelser eller brug af nyeste teknologi.

interview

af josefine bøgh nederMark

jbn@kopenhagenfur.coM

Selvom man starter i det små, er der alle

muligheder for at få stor succes. Det er

mantraet for 84-årige Stanley Sheves fra

British Columbia i Canada, der for 68 år

siden startede i minkbranchen med kun

seks tæver.

Det gik ganske godt, og derfor blev der

hurtigt udvidet. Men Stan Sheves synes

ikke, at det minkfoder, der fandtes på

markedet dengang, var godt nok. Derfor

startede han i 1960’erne med at lave sit

eget minkfoder. Og ligesom med begyndelsen

på minkeventyret, startede også

fodereventyret i det små.

- Men mit foder var så godt i forhold til

det, der i forvejen var på markedet, at

andre avlere også ville købe det. Derfor

blev jeg jo nødt til at udvide. Så skulle

jeg pludselig bruge ekstra leverandører,

og al det ekstra foder fyldte. Så udvidede

jeg igen. Så kom der endnu flere

kunder, og så udvidede jeg igen, fortæller

Stan Sheves.

ejer Hele vejen

Sådan fortsatte det, og med tiden er

han endt med at blive den førende på

opbevaring af dybfrost i hele British

Columbia – og ikke kun på minkfoder.

Virksomheden har navnet "Cloverdale

Cold Storage" og er beliggende på 188th

Street i Surrey. Stort set hele gaden ejes

efterhånden af Stanley Sheves, der byggede

den seneste ejendom for kun få år

siden med al den nyeste teknologi til 40

millioner dollars.

For selvom alderen har sneget sig ind

på den 84-årige entreprenør, der også

ejer andre ejendomme, en fiskefabrik og

lidt jord rundt omkring, fejler hovedet

ikke noget. Hverken hukommelsen eller

hørelsen er hæmmet, ej heller evnen til

at fortælle en god historie. Da Stanley

Sheves beretter om en minkavlerkollega,

der lige er blevet pensioneret, ryster han

blot på hovedet.

- Han er kun i 70'erne. Det er jo ingen

alder at gå på pension i, lyder det med et

glimt i øjet fra Stan Sheves.

Knap 20 år efter at familie og venner

troede, Stanley Sheves skulle til at pensioneres,

har han udrettet mere end

nogensinde før, og han er stadig chefen

for det hele. I dag er det primært supermarkeder,

der lejer plads i dybfryserne,

der har kapacitet til 39.000 paller frossen

fisk, kylling og meget andet.

Imens er den oprindelige minkfarm over-

taget af næste generation og er i dag

blevet sønnens ansvarsområde. Sønnen,

Rick Sheves, er med sine 47 år også allerede

en etableret mand i branchen. Han

startede med at arbejde på minkfarmen

for 30 år siden. I dag er der 16.000 tæver

på farmen, og han er derudover formand

for Canada Mink Breeders Association.

Der er dog ingen planer om, at Rick Sheves

skal overtage resten foreløbig. For

bliver Stanley Sheves spurgt, om han

snart skal pensioneres, bliver der blot

svaret med et spørgsmål:

- Hvorfor skulle jeg gå pension, når jeg

stadig kan arbejde?

30 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Ifølge Stanley Sheves er der ingen grund til at lade sig pensionere, selvom man for længst har rundet de 80 år. Han står i spidsen for en dybfrostkoncern, som

startede i forbindelse med foderproduktion til minkfarme.

På auktionsbesøg i glostruP

Når Kopenhagen Fur slår dørene op

til årets september-auktion i Glostrup,

vil der være besøg fra en god portion

nordamerikanske minkavlere og enkelte

ægtefæller.

I alt kommer 33 gæster, hvor blandt

andre Stanley Sheves og hans søn,

Rick, er en del af følget. Det er Kopenhagen

Furs skindindsamler i Nordamerika,

Barry Jordan, der har stået

for at finde gæsterne til turen.

- Grunden til, at vi inviterer dem til Kø-

benhavn, er at vise dem auktionshuset

og især vores unikke måde at håndtere

skindene med al den automatik,

der er involveret. Fordi de er der

under september-salget, kan de også

se, hvor stort auktionshuset egentligt

er, med det store antal af kunder, der

er tiltrukket på grund af de mange udbudte

skind, siger Barry Jordan.

De nordamerikanske gæster skal

bruge noget tid ved auktionen, og der

er selvfølgelig også tid til lidt sightseeing.

Derudover skal de besøge forsøgsfarmen

og Hedensted på en dag,

der primært står i minkavl og minkfoderets

tegn.

Ifølge Barry Jordan er det vigtigt, at

de udenlandske avlere føler sig trygge

ved Kopenhagen Fur for at kunne gøre

sig forhåbninger om at gøre forretning

med dem. De kender i forvejen til

virksomheden, for de har alle deltaget

i møder, hvor repræsentanter fra

Kopenhagen Fur har vist billeder og

fortalt om, hvordan tingene gøres.

- Men der er nu ikke noget som at se

det med egne øjne. At sende skind til

et fremmed land er et stort skridt for

de fleste af dem. Vi vil gerne have, at

de føler, at beslutningen er den rigtige,

og at de er trygge omkring deres valg,

lyder det fra Barry Jordan.

Nr. 5. juNi 2013 31


Williams Fur Farm er helt klart et familieforetagende. Terry Williams’ tre drenge – Matthew, David og Joseph – er alle vokset op blandt mink, og i dag tager de sig

af driften af familiens to minkfarme.

en caDillac

inDen for minkavl

Familien Williams har i et velhaverkvarter i British Columbia bygget en ny, prangende

minkfarm, hvor traditionelle værdier møder moderne faciliteter midt i et generationsskifte.

canaDa

af josefine bøgh nederMark

jbn@kopenhagenfur.coM

Når man kommer kørende på vejen ud

for familien Williams’ minkfarm, er der

ikke meget, der vidner om, at der rent

faktisk bliver holdt mink få meter længere

inde. Man bydes velkommen i ren

idyl i grønne omgivelser med en lille

dam, velholdte blomsterbede og dekorative

sten rundt omkring. Alt sammen pla-

ceret klods op af byen Langley i British

Columbia, Canada.

- Vi har farm i et boligområde, hvor

mange rige mennesker fra Vancouver

flytter ud. De tror alle sammen, at vi er

"hillbillies" her. Vi vil gerne have, at de

tænker "wow – kan en farm se sådan

ud?" i stedet. Derfor har vi gået meget

op i facaden, siger 28-årige Joseph Williams,

der står i spidsen for farmen.

Han er en af tre brødre, der er vokset op

blandt mink, og som i dag tager sig af

driften af familiens to minkfarme. Det administrative

sørger moderen Angela Williams

for, mens faderen Terry Williams

holder de vigtige møder og taler med de

rigtige mennesker.

ingen muDreDe støvler Her

Derfor er det især på det flotte kontor,

at Angela og Terry Williams har deres

daglige gang. Heller ikke her er der

noget, der giver udtryk for, at det er et

sted, hvor arbejdsmænd nyder eftermiddagskaffen.

Der er ordentligt og rent, og

det har måske noget at gøre med skiltet,

32 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


der hænger ved indgangen: "Træd ikke

ind på kontoret med beskidte, mudrede

støvler."

- Vi vil gerne vise, at vi er seriøse, når

folk kigger forbi. Derfor er det vigtigt, at

her ser ordentligt ud, lyder det fra Terry

Williams.

Han og konen Angela er forældre til seks

børn, men det er kun de tre af hankøn,

der har valgt at fortsætte i pelsindustrien.

Terry Willams’ historie i minkbranchen

går helt tilbage til dengang,

han kun var en stor knægt. Som 15-årig

kom han i arbejde på en lokal minkfarm.

Herefter blev han ansat som skindsorterer

ved Hudson’s Bay Company. Terry

Williams er forandringsparat, og derfor

flygtede han ikke fra pelsbranchen sammen

med alle de andre, da den globale

minkkrise ramte. I stedet så han mulighederne

for at gøre en god handel

tilbage i 1990.

- Jeg kunne få fingrene i en minkfarm ret

billigt. Derudover var der en fyr, som var

ved at gå fallit, og jeg kunne købe avls-

dyr af ham til ingen penge, siger Terry

Williams.

Dermed blev sorteringsarbejdet droppet

til fordel for livet som minkavler. Farmen,

som han overtog, ejer han stadig den dag

i dag. Men det er hans 26-årige søn Matthew,

der tager sig af den daglige drift. Det

fine kontor ligger dog ved den nye farm,

hvor de to andre sønner, Joseph og David,

arbejder til daglig. Farmen er kun fire år

gammel og bliver til stadighed udvidet.

- Jeg vil gerne have, at det er sjovt for

de unge mennesker at være minkavlere.

Udvidelsen med den nye farm er for deres

skyld, for jeg ved godt, det er hårdt

arbejde. Jeg vil være sikker på, at de kan

lide, hvad de laver, lyder det fra Terry

Williams.

erfaring frem for foDeranalyse

Der er ingen tvivl om, at de tre unge

mænd nyder arbejdet. Der bliver fortalt

entusiastisk om alt, hvad der foregår. Det

nyeste initiativ er byggeriet af et stort

foderkøkken. Det står helt færdigt inden

for et par måneder, men selvom der er

fuld gang i byggeriet, holdes rodet ved

et minimum. Heller ikke her efterlades

der nogen tvivl om, at der er tænkt over

udseendet. Store, grålige granitsten

pryder væggene, mens trapper op til en

ekstra etage i begge ender af det store

åbne rum sørger for, at pladsen bliver

udnyttet optimalt.

Der bliver kapacitet til i hvert fald at

fodre 200.000 mink, og det bliver kun til

eget behov. Familien Williams har ikke

interesse i at sælge foder. Selvom køkkenet

bliver topmoderne med et stort

fryserum lige ved siden af, er det stadig

den traditionelle måde at blande foder

på, der hersker. Her bliver der ikke beregnet

på indholdet.

- Vi laver ingen foderanalyse. Vi ind-

samler selv foderet hos forskellige le-

Joseph Williams demonstrerer, hvordan man bruger den gamle pelsningsstation. Her plejede familien at pelse 50.000 mink i hånden.

verandører, som vi altid har gjort, og vi

har blandet foder i snart 25 år, så vi ved

godt, hvad der skal til. Men det kan da

godt være, at vi vil til at holde mere styr

på det her på den nye farm, siger Joseph

Williams, der ikke er bange for at trække

på sin fars mange års erfaring.

Nr. 5. juNi 2013 33


"Du skal bare finDe et Hul et eller

anDet steD"

Overalt på farmen findes mødet mel-

lem gammelt og nyt. En moderne, grøn

og gul John Deere står i solens stråler,

mens en ældgammel, rusten traktor

gemmer sig i laden, der er lavet i samme

stil som kontoret. Faderen Terry Williams’

kærlighed til gamle landbrugsting

viser sig blandt andet ved hestevognen,

tønderne og de gamle leer, der er placeret

rundt omkring på den moderne farm,

som ikke har været helt billig at lave.

- Alle vores penge går til farmen, så

længe tiderne er gode, siger Joseph Williams.

I området var der førhen knap 50 farme,

mens der kun er 15 i dag. Produktionen af

mink er alligevel af samme størrelse som

dengang. Familien Williams er den eneste

familie i området, der har valgt at udvide

så drastisk. Det er ikke på grund af manglende

muligheder, at de canadiske avlere

generelt ikke udvider. Det handler snarere

om forsigtighed. Familieforetagendet her

har trodset normen, og det har ikke været

noget problem. På miljøfronten er der

ikke de store hensyn at tage.

- Vi kan selv komme af med gyllen, for vi

har rigeligt jord. Det her er Canada – du

skal bare finde et hul et eller andet sted

og komme gylle ned i det. Vi drikker alligevel

ikke vandet her, så der er ikke de

samme problemer, fastslår Joseph Williams.

Helt så enkelt er det måske ikke, men

der er lempeligere forhold i Canada end

Danmark. Dog er der også regler vedrørende,

hvor langt minkbedriften skal holdes

fra vejen og naboerne. Lugtgener og

fluer holdes på et minimum ved jævnligt

at muge ud. Gyllerender er der ikke nogen

af på farmen.

staDig Hurtigst i HånDen

Inde i det lille pelsrum er kontrasten mellem

traditionelt, håndgjort arbejde og

nutidens teknologiske hjælp særligt synligt.

I den ene side står den nyeste teknologi

med masser af knapper og ledninger

i alverdens farver. Det er kun et par år

siden, der kom maskiner til.

Terry Williams har en forkærlighed for gamle landbrugsting. Hans nyeste fund er en hundrede år gammel

hestevogn, som har fået ærespladsen lige ved indkørslen til den moderne farm.

- Vi plejede at pelse 50.000 mink i hånden.

Og jeg gør det stadig hurtigst i hånden,

fortæller 26-årige Matthew Williams

og demonstrerer, hvordan man bruger

den gamle pelsningsstation.

Den står i modsatte side af lokalet, lige

ved siden af de nye maskiner. Man er slet

ikke i tvivl om, at de stadig bliver brugt.

- Det er ikke godt at blive for afhængig af

maskinerne. Hvis de går i stykker, så ved

man lige pludselig slet ikke, hvordan man

klarer sig uden, siger Matthew Williams.

Det lader alligevel til, at det stadig sid-

der i hænderne på de tre unge mænd.

Og netop det, at de er unge, er ikke et

særsyn i området. Næste generation

står klar til at overtage farmene rundt

omkring, når de ældre avlere ikke gider

længere.

- Der er gode penge i minkavl i dag, og

derfor er mange unge interesserede.

Men de fleste har kun været i branchen

i et års tid. Også dem, der har forældre,

der altid har været minkavlere. Vi har altid

været her og har altid været en del af

foretagendet, siger den yngste af de tre

brødre, David Williams.

Derfor er der masser af god erfaring at

trække på – især fra faderens mange år

i branchen, hvis man skal tro David Williams.

- Selvom vi ikke ser far ude på fodervognen

længere, kan vi stadig få glæde

af hans ekspertise. Han er den klogeste

minkavler, jeg kender.

faMilien

WilliaMs’

nye farM

• er fire år gammel

• har 9.500 tæver – derudover

6.000 tæver på den gamle farm

• er på over 16 hektar

• skal ende på 15.000 tæver, når

det hele er færdigt

• har 35 personer ansat, inklusiv

lastbilchauffører

• ligger kun 10 minutter væk fra

den gamle farm

• Joseph Williams er desuden

formand for British Columbia

Mink Producers Association

34 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


jeg vil gerne Have, at Det er sjovt

for De unge mennesker at være

minkavlere. uDviDelsen meD Den nye

farm er for Deres skylD, for jeg veD

goDt, Det er HårDt arbejDe.

Terry Williams, minkavler

Redekasserne er kun hos minkene, så længe der er unger. Indtil hvalpene er 25 dage gamle, ligger der en træplade på toppen af redekassen.

ny brancHekoDe for goD

farmPraksis i canaDa

- Her i Canada har hver avler sin egen

type redekasse, lyder det fra minkavler

Joseph Williams, mens han fremviser

værkstedet, hvor der bygges bure

og redekasser til brug på farmen i

Langley i British Columbia, Canada.

Redekasserne er kun hos minkene, så

længe der er unger, og de sættes på,

når tæverne er drægtige. Mens der er

unger, bliver der sat en træplade på

toppen af redekassen for at skabe et

trygt miljø for hvalpene. Men når de

er 25 dage gamle, bliver træpladen

fjernet. Det skal sørge for, at hvalpene

kan vænne sig til et almindeligt bur,

dagslyset og avlerne.

Reglerne for redekasser og burstør-

relser har indtil videre baseret sig på

en såkaldt anbefalet praksis, men en

ny branchekode for god farmpraksis

i Canada blev vedtaget i maj. Her er

flere af de anbefalede praksis blevet til

formelle krav for minkavlerne. Blandt

andet vil der nu være specifikke krav

til burstørrelse. De nye krav skal indfø-

res senest 31. december 2013 eller 30.

juni 2014.

Hos familien Williams regner man ikke

med, at de nye størrelseskrav vil blive

et problem, eftersom de i forvejen har

haft større bure end tidligere anbefalet

praksis. Heller ikke redekasserne lader

til at blive et problem, da kravene

beskrives i vendinger som "passende

størrelse til at rumme alle dyr i redekassen

komfortabelt på samme tid."

Nr. 5. juNi 2013 35


Der er altiD nye mål

Selvom man er medlem af Kvalitetsgruppen, kan man godt ramle ind i problemer. Det var

tilfældet for Peter Christensen på Gjøl, der i november blev ramt af den frygtindgydende

plasmacytose og derfor måtte starte en ny sæson uden egne avlsdyr.

kvalitet

af josefine bøgh nederMark

jbn@kopenhagenfur.coM

foto: Michael bo rasMussen/

baghuset

- Jeg var sikker på, at verden gik under.

Ordlyden efterlader ingen tvivl om kva-

litetsgruppemedlem Peter Christensens

sindstilstand, efter han i november fik et

bedrøveligt opkald fra Jørgen Østergaard.

Der var reagenter i minkbesætningen

på Peter Christensens farm på Gjøl.

vi går jo og leDer efter et sPøgelse.

vi veD ikke, HvaD Der var grunDen

for 12 år siDen, og vi veD Heller ikke,

HvaD Der var grunDen til uDbruDDet

i november. vi kan kun gøre, HvaD vi

kan og så Håbe, at Det er goDt nok.

Peter Christensen, minkavler, om plasmacytose

- Jørgen Østergaard ringede, mens jeg

gik rundt ude blandt minkene. Det var

virkelig hårdt at give beskeden videre,

fortæller Peter Christensen.

Alligevel tog han hurtigt beslutningen

om, at hele besætningen skulle pelses.

Et firma blev sat på rengøringen i de rå

frostgrader, og med nye dyr har arbejdet

fortsat sin gang, Til trods for at det

kunne føles sådan, gik verden altså ikke

under. Der var ellers gået 12 år siden

sidst, Peter Christensen blev nødt til at

sanere på grund af plasmacytose.

I denne sæson fik Peter Christensen ikke mulighed

for at avle videre på egne dyr, men han er optimistisk

med de nye, som han fik i slutningen af februar.

- Vi går jo og leder efter et spøgelse. Vi

ved ikke, hvad der var grunden for 12 år

siden, og vi ved heller ikke, hvad der var

grunden til udbruddet i november. Vi kan

kun gøre, hvad vi kan og så håbe, at det

er godt nok, siger Peter Christensen.

anstrengenDe uHelD På rette

tiDsPunkt

På trods af den anstrengende situation,

kan Peter Christensen godt se, at det var

et godt tidspunkt, hvis sygdommen endelig

skulle ramme, for der har været råd

til at pelse alle dyrene og samtidig købe

36 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


nye ind. Alligevel er det aldrig sjovt og

slet ikke for en minkavler, der har meget

fokus på avlsdelen, og som går højt op i

sorteringsarbejdet.

- De dyr, vi pelsede, var meget fornuf-

tige. Det er dem, vi har nu også, men

målet er altid at blive bedre og selv lave

gode dyr. Det er altså sjovere, når man

ser resultatet af avl på sine hvalpe og

kan sætte sit eget præg på minkene,

konstaterer Peter Christensen.

Selvom han ikke fik mulighed for at avle

på egne dyr denne sæson, er der altid

nye mål at stræbe efter på farmen, og

det er det, der holder Peter Christensen i

gang. Indtil videre er han også optimistisk

med de nye dyr. I slutningen af februar fik

Peter Christensen 3000 tæver fra Esbjerg

og Grindsted med hjælp fra en avler, som

Peter normalt køber avlsdyr hos.

Plasmacytose På gjøl igen

Sidst i maj fik Peter Christensen så en

god nyhed. Blodprøverne viste, at han

ikke har nogen reagenter på farmen.

Desværre fik en af hans kollegaer på Gjøl

et af den slags opkald, man ikke har lyst

til at modtage. Nu er hans farm blevet

saneret.

- Jeg synes, det er ordnet fornuftigt. Ho-

vedbestyrelsen handlede hurtigt og gav

beskeden om, at der skulle pelses ned.

Det giver os en chance til vinter, for hvis

hele sommeren var gået, uden at der var

blevet gjort noget, ville ingen være sikker,

siger Peter Christensen.

Når man kommer fra Gjøl, tages der

ekstra mange blodprøver og endnu flere,

hvis der også er reagenter iblandt. Heldigvis

er der et godt sammenhold mellem

de 30 farme på Gjøl, der mødes i en

lokal gruppe for at tale om plasmacytose

og holde hinanden til ilden.

- Det er virkelig noget, man giver sig tid

til. Det er imponerende med sådan en

opbakning, for ofte mødes vi med kun 1-2

dages varsel og det er næsten altid alle,

der dukker op, siger Peter Christensen.

Umiddelbart efter saneringen på den

seneste farm, der er blevet ramt af sygdommen,

blev der også holdt møde.

- Der kan hurtigt opstå rygter, hvis man

ikke helt ved, hvad der foregår. Derfor er

det vigtigt at holde sig orienteret, og her

får vi mulighed for at stille spørgsmål,

lyder det fra Peter Christensen.

ingen avl uDen uDDannelse

Han har altid vidst, at han ville være

minkavler, og med en far, der selv har

Nr. 5. juNi 2013 37


Efter at være blevet ramt af plasmacytose på farmen, har Peter Christensen gjort flere tiltag for at holde sygdommen ude. Blandt andet har han med den nye

indretning ved fodersiloen sørget for, at foderleverandør og avlere ikke krydser veje.

været avler i 54 år, gav det også god

mening.

- Jeg har rendt rundt på farmen, siden

jeg var fem år. Mit første job foregik på

en ølkasse, hvor jeg skulle pille clipsene

af trætanerne, fortæller den 40-årige Peter

Christensen, der dog ikke blev avler

lige med det samme.

- Det måtte jeg ikke. Mine forældre ville

have, at jeg fik en uddannelse først.

Derfor blev han uddannet som tømrer og

kom først ind i branchen omkring årtusindeskiftet.

Her overtog han halvdelen af

farmen fra sin far, og de deler den også ligeligt

i dag. Men der er så småt gang i generationsskiftet,

og alt er klart til, at Peter

Christensen kan overtage farmen og blive

eneejer, den dag faderen ikke gider være

avler længere. Peter Christensen har selv

ingen planer om at forlade branchen, heller

ikke selvom det ikke kun er plasmacytose,

der gør arbejdet udfordrende.

- Man skal være meget omhyggelig og

lægge masser af tid i det. Du kan ikke

bare lade stå til, det tager meget tid at

være avler, siger han.

viDen skal kunne bruges På farmen

Når man går op i kvalitet, kan det tage

ekstra mange kræfter at være minkavler.

For Peter Christensen er det dog ikke

kun skindsiden, det handler om. Faktorer

som antal hvalpe og størrelse har også

stor betydning. Opfordringen lyder, at

det er vigtigt at deltage i skindudstillinger

og ellers følge med i, hvad der er

efterspurgt.

- Ellers ved man jo ikke, hvordan ens

avlsdyr skal se ud. Det er vigtigt at lave

god kvalitet, og der er al mulig grund

til at stræbe efter det. Det giver blandt

andet flere penge i sidste ende, lyder begrundelsen

fra Peter Christensen.

Siden Kvalitetsgruppens start er der sket

meget kvalitetsmæssigt hos de danske

minkavlere. Og selvom gruppen ifølge

Peter Christensen ikke kan tage al æren,

er der i dag kommet større fokus på kvalitet.

En af de ting, som Kvalitetsgruppen

hjælper med, er at give ny viden, der kan

bruges på farmene, mener Peter Christensen.

- For mig er det vigtigt, at det, vi snakker

om i gruppen, kan omsættes i praksis.

Det må ikke være al for videnskabeligt,

men i stedet brugbart når man er i gang

med arbejdet ude på farmen.

38 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Intelligente. Sociale.

Og ikke bange for at få

jord under neglene.

Kan fremtidens ledere

lære noget af svin?

Dansk svineproduktion er verdensberømt. Blandt andet fordi uddannelsen

er i verdensklasse. Og det skriver vi ikke kun, fordi uddannelsen giver

mange forskellige kompetencer. Men også fordi svineproduktionslinien

er den landbrugsuddannelse, der giver størst jobsikkerhed. Den viden,

der er fundamentet for dansk svineproduktion, kombineret med en moderne

lederuddannelse, er lidt af en vinderkombination. Og den er mindst lige

så efterspurgt i resten af verden som herhjemme. Se mere på

www.hyoakademiet.dk

Landbrug&Foedevarer_182x253.indd 1 22/05/13 10.07

Nr. 5. juNi 2013 39


avlsDyrtælling 2013

ProDuktion

figur 1

antal avlstæver og minkfarme

5600

4800

4000

3200

2400

1600

800

0

3.677

1985

4.236

1986

4.465

1987

4.957

1988

5.132

1989

4.407

1990

4.023

1991

3.515

1992

2.814

1993

2.783

1994

2.665

1995

figur 2

minkfarmenes gennemsnitlige størrelse målt i avlstæver

2500

2000

1500

1000

500

0

505

1985

506

1986

af jesper clausen

jc@kopenhagenfur.coM

527

1987

570

1988

588

1989

506

1990

520

1991

643

1992

542

1993

651

1994

688

1995

2.519

1996

755

1996

2.543

1997

862

1997

2.519

1998

924

1998

2.212

1999

926

1999

2.197

2000

1.001

2000

Udviklingen fra de to seneste år, hvor avlsdyrantallet er

begyndt at stige, er fortsat ved dette års avlsdyrtælling.

Udover at antallet af avlstæver stiger, så er der igen i år også

en lille stigning i farmantallet.

2.095

2001

1.106

2001

2.035

2002

1.172

2002

1.998

2003

1.221

2003

1.875

2004

1.298

2004

1.786

2005

1.405

2005

1.727

2006

1.545

2006

1.704

2007

1.631

2007

1.564

2008

1.754

2008

1.460

2009

1.832

2009

1.401

2010

1.896

2010

1.433

2011

1.937

2011

1.447

2012

2.029

2012

1.455

2013

2.160

2013

Stigningen i antallet af farme er dog

kun på 0,6 procent, men det viser at vi

har fået knækket kurven med faldende

antal farme.

Selvom farmantallet stiger, så stiger

antallet af avlsdyr endnu mere. Der er

i år således 7,1 procent flere avlstæver

end sidste år, og derfor stiger den

gennemsnitlige farmstørrelse også

i år. Der har således lige siden 1993

hvert år været en stigning i den gennemsnitlige

farmstørrelse.

Således har vi nu i Danmark lige godt

3,1 mio. avlstæver fordelt på 1455

farme, hvilket giver en gennemsnitlig

farmstørrelse på 2160 avlstæver.

I forhold til tidligere år er der ændret

lidt i tabellerne. Farvetyperne Violet,

Blue Iris og Jaguar var efterhånden

blevet så små, at de nu er placeret

i kategorien Øvrige. Til gengæld er

farvetypen Palomino vokset meget

kraftigt de senere år, så den har nu

fået sin egen linje i stedet for at være

en del af Øvrige.

I figur 1 kan man se, hvorledes den

positive udvikling i antal avlstæver fra

sidste år er forsat i år. Der er således

over 200.000 flere avlstæver i år. Ligeledes

fremgår det af figur 1, hvorledes

faldet i antal farme, der har varet helt

tilbage fra 1990 og frem til 2010, nu

har stabiliseret sig med en lille stigning

de tre seneste år.

40 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


figur 3

tyPeforDeling i 2013

Sapphire

1,3%

Silverblue

7,4%

Pearl Beige

7,3%

Pastel

0,6%

White

11,8%

Palomino

3,1%

Diverse Cross

2,3% Øvrige

2,9%

Black

6,5%

Mahogany

12,3%

Brown/Glow

44,4%

tabel 1

forDeling af farme antal farme

akkumuleret På

størrelsesgruPPer

antal avlstæver Pr. farm 2013 2012 2011 2013 2012 2011

Mindre end 600 127 145 147 127 145 147

600 - 1499 452 471 501 579 616 648

1.500 - 2.499 417 420 421 996 1036 1069

2.500 - 4.999 369 338 301 1365 1374 1370

Mere end 5.000 84 67 58 1449 1441 1428

tabel 2

uDvikling i farvetyPesammensætning 2011 - 2013

2013 % forskel 2012 % forskel 2011 % forskel

black 204.175 -15,5 241.494 -12,1 274.602 -10,4

Mahogany 386.092 -3,5 400.140 -2,6 410.860 -1,7

broWn/gloW 1.395.803 0,7 1.386.591 3,6 1.338.002 6,6

pastel 19.713 1,8 19.363 -1,2 19.601 -3,5

pearl beige 229.468 17,4 195.405 15,0 169.988 3,9

silverblue 233.954 17,5 199.086 22,9 161.998 15,1

sapphire 41.328 3,8 39.823 -6,4 42.532 -18,9

White 370.664 23,9 299.116 22,4 244.286 18,6

paloMino 97.793

I tabel 1 kan man se, hvorledes det

stadigvæk er de små hobbyfarme og

”enkeltmandsfarme” med under 1500

avls-tæver, der forsvinder. Antallet af

farme i mellemgruppen med 1500-2499

avlstæver er stabil. Det spændende er

derimod de to grupper med 2500-4999

og over 5000 avlstæver. Det er her, at

udvidelserne sker.

Resultatet af disse forskydninger kan ses

i figur 2. Her fremgår det, at den gennemsnitlige

farmstørrelse nu er kommet

op på 2.160 avlstæver.

Af figur 3 fremgår det, hvorledes avls-

dyrbestanden fordeler sig på de forskel-

lige farvetyper. I forhold til sidste år ser

figuren lidt anderledes ud. Som i figur

1 er de tre små typer Violet, Blue Iris og

Jaguar nu lagt ind under Øvrige, mens

Palomino er trukket ud af Øvrige og er

blevet en selvstændig type. Derudover

kan man – hvis man sammenligner med

sidste års figur – se, hvorledes de mørke

minktyper stadigvæk går tilbage på

bekostning af de lyse typer. Således udgjorde

Black, Mahogany og Brown/Glow

sidste år 69 procent af avlsdyrene. Det

tal er i år faldet til 63,2 procent.

diverse cross 73.233 14,7 63.844 27,8 49.953 7,9

øvrige 91.029 0,2 90.868 40,9 64.478 51,0

total Mink 3.143.252 7,1 2.935.730 5,7 2.776.300 4,5

Nr. 5. juNi 2013 41


tabel 3

antal minkavlstæver 1.000 stk. i lanDsDelsforeningerne

tabel 4

antal minkfarme antal avlstæver

(1.000 stk.)

gennemsnitlig

farmstørrelse

2013 2012 2011 2013 2012 2011 2013 2012 2011

sp 86 88 87 150 147 141 1.744 1.670 1.621

np 493 490 487 913 845 799 1.852 1.724 1.641

Mp 496 489 487 1.158 1.074 1.016 2.335 2.196 2.086

fsp 380 380 372 922 869 820 2.426 2.287 2.204

hele landet 1455 1447 1433 3143 2935 2776 2160 2028 1937

tabel 5

Procentvis forDeling af farvetyPe Pr. lanDsDel

antal

avlstæver

sP nP mP fsP Hele lanDet

2004 147 720 873 694 2.434

2005 142 745 905 718 2.510

2006 150 806 959 749 2.663

2007 156 835 999 789 2.779

2008 148 818 993 784 2.744

2009 137 777 975 785 2.675

2010 140 770 965 783 2.657

2011 141 799 1016 820 2.776

2012 147 845 1074 869 2.936

2013 150 913 1158 922 3.143

%-vis udvikling 2,0 8,0 7,8 6,1 7,1

sP nP mP fsP i alt

Procent

forDeling

antal

avlstæver

Procent

forDeling

antal

avlstæver

Procent

forDeling

I tabel 2 kan de præcise tal og procent-

vise ændringer de seneste tre år stude-

res nærmere.

I tabel 3 kan man se, hvorledes avlsdyr-

bestanden er fordelt på de fire lands-

dele. Her er det glædeligt at konstatere,

at alle fire landsdele igen i år kan fremvise

fremgang i avlsdyrbestanden. For

tre landsdele gælder det også, at fremgangen

er større i år, end den var sidste

år. Samlet kan vi konstatere, at Danmark

har en fremgang i avlsdyrbestanden på

7,1 procent i år i forhold til sidste år.

I tabel 4 kan man se, hvorledes alle fire

landsdele har en stigning i antal avlstæver

og gennemsnitlig farmstørrelse.

Det er forsat FSP, der har den største

gennemsnitlige farmstørrelse (2426 avlstæver),

tæt fulgt af MP (2335 avlstæver).

Den mindste gennemsnitlige farmstørrelse

findes igen i år hos SP, tæt efterfulgt

af NP med henholdsvis 1744 og

1852 i gennemsnitlig farmstørrelse.

I tabel 5 kan man se nærmere på, hvor-

ledes farvetypesammensætningen

varierer mellem de forskellige landsdels-

antal

avlstæver

Procent

forDeling

antal

avlstæver

Procent

forDeling

black 12.504 8,4 29.538 3,2 111.388 9,6 50.745 5,5 204.175 6,5

Mahogany 12.487 8,3 55.468 6,1 162.349 14,0 155.788 16,9 386.092 12,3

broWn/gloW 55.882 37,3 522.408 57,2 368.097 31,8 449.416 48,7 1.395.803 44,4

pastel 1.911 1,3 6.205 0,7 8.561 0,7 3.036 0,3 19.713 0,6

pearl beige 9.554 6,4 79.508 8,7 87.315 7,5 53.091 5,8 229.468 7,3

silverblue 15.620 10,4 52.580 5,8 114.837 9,9 50.917 5,5 233.954 7,4

sapphire 2.983 2,0 11.546 1,3 19.250 1,7 7.549 0,8 41.328 1,3

White 27.079 18,1 103.211 11,3 169.550 14,6 70.824 7,7 370.664 11,8

paloMino 3.324 2,2 17.915 2,0 44.550 3,8 32.004 3,5 97.793 3,1

diverse cross 3.693 2,5 14.451 1,6 33.081 2,9 22.008 2,4 73.233 2,3

øvrige 4.611 3,1 20.206 2,2 39.351 3,4 26.861 2,9 91.029 2,9

149.648 913.036 1.158.329 922.239 3.143.252

42 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


tabel 6

Procentvis forDeling af avlstæver På foDercentraler og farvetyPe

foDercentral black maHogany

brown

/glow

Pastel Pearl

beige

silverblue

saP-

PHire

wHite Palomino

Diverse

cross

sole Minkfoder a/s 5,00 17,95 47,66 0,48 5,16 6,46 1,08 9,44 3,39 2,21 1,17

sydvestjysk pelsdyrfoder 5,73 13,25 48,42 0,24 6,58 5,75 0,77 8,85 3,53 2,39 4,49

fodercentralen "liMfjorden" 2,44 5,47 61,45 0,26 8,00 5,98 0,93 11,36 2,39 1,66 0,07

holstebro fodercentral 10,05 15,84 31,35 1,17 7,69 11,07 1,33 13,92 2,97 3,64 0,97

fodercentralen vendsyssel a.M.b.a 1,55 4,24 61,55 0,22 8,89 3,49 0,27 9,27 1,18 0,73 8,62

sjællands pelsdyrfoder a.M.b.a. 8,54 7,62 38,95 1,25 6,88 10,64 1,94 15,94 2,42 2,51 3,30

bording Minkfodercentral 8,92 12,21 31,89 0,83 10,49 9,47 1,86 11,24 6,60 2,46 4,03

Minkfodercentralen "vildsund" 9,88 11,33 28,00 0,88 10,88 7,38 4,16 17,80 2,08 2,25 5,35

Minkfodercentralen leMvig 13,94 12,14 33,00 0,45 5,48 5,94 2,12 21,41 3,86 1,51 0,14

Minkfodercentralen tværMose 9,20 22,48 28,15 0,45 6,39 11,88 2,79 12,73 1,97 3,42 0,55

hvalpsund Minkfodercentral 8,15 10,48 39,43 1,04 11,96 8,82 1,20 10,34 3,11 2,59 2,87

nordjysk Minkfoder a/s 0,43 1,81 78,01 1,61 5,24 1,66 0,19 8,67 1,62 0,50 0,27

producerer selv foder 4,29 2,86 1,90 0,00 0,00 4,76 0,00 4,76 1,43 0,00 80,00

bornholMs Minkfoderfabrik 2,93 14,99 30,70 1,47 0,38 7,88 2,45 37,46 0,00 1,12 0,62

tabel 7

antal avlstæver

ræve castor reX cHincHilla

2004 7366 306 12800

2005 4517 110 12281

2006 3206 106 11829

2007 3984 94 12271

2008 2956 762 12224

2009 2449 48 13980

2010 1647 81 13964

2011 1409 75 14903

2012 1382 20 15172

2013 1437 54 16430

procentvis forskel

fra 2012 til 2013

tabel 8

antal cHincHillafarme antal cHincHilla-

avls tæver

4 170 8

gennemsnitlig farmstørrelse

cHincHilla

2013 2012 2011 2013 2012 2011 2013 2012 2011

sp 7 5 5 866 694 805 124 139 161

np 31 34 35 9.500 8.772 8.884 306 258 254

Mp 12 12 12 4.712 4.717 4.248 393 393 354

fsp 8 5 7 1.352 989 966 169 198 138

hele landet 58 56 59 16.430 15.172 14.903 283 271 253

øvrige

mink

foreninger, både i procent og absolutte

tal. Tilsvarende kan man i tabel 6 se

farvetypesammensætningen fordelt på

fodercentral.

ræve, castor reX og cHincHilla

I tabel 7 kan man se, hvorledes avlsdyrbestanden

i ræve, Castor rex kaniner

samt Chinchilla har udviklet sig de seneste

10 år. Der er tale om en stor procentvis

forandring i kaninbestanden, men

da det absolutte antal er så lille, skal der

ikke mange dyr til for at lave den store

procentvise forskel. Det væsentligste i

denne tabel er nok, at rævebestanden

faktisk er steget, ligesom chinchilla bestanden

fortsætter sin stigning.

I Tabel 8 kan man se, hvorledes Chinchil-

lafarmene fordeler sig på landsdele. Der

er sket en lille rokade, og samlet er der

kommet et par ekstra farme. Chinchillafarmene

følger også den udvikling, vi ser andre

steder, med større og større enheder.

Der er således nu 16.430 avlstæver i Chinchilla

fordelt på 58 farme, hvilket giver en

gennemsnitlig farmstørrelse på 283.

Nr. 5. juNi 2013 43


Ved at vedlægge plantegninger med processerne i pelseriet indtegnet kan en ansøgning til Fødevarestyrelsen om overholdelse EUs forordning om animalske

biprodukter udfyldes med ganske få ord.

målet er

en simPel løsning

I kampen mod spredning af sygdomme i landbruget har en ny EU-forordning for animalske

biprodukter set dagens lys. Fødevarestyrelsen har i den forbindelse sat fokus på pelserier.

I samarbejde med Kopenhagen Fur arbejdes der på en løsning, der lever op til EUs krav og

samtidig tilpasses pelseriernes arbejdsgange mest muligt.

sygDomme

af hans løgstrup poulsen

hlp@kopenhagenfur.coM

Umiddelbart ligner det en klods om

benet, når en EU-forordning skal efterleves,

mens pelsningssæsonen kører

på fuld tryk henover ganske få uger.

Men vælger man i stedet at se på, hvad

der kræves for at efterleve forordnin-

gen, så vil pelserierne uden de store

problemer kunne opnå den godkendelse,

som Fødevarestyrelsen lægger

op til.

De fleste pelserier har i dag sat pelsnin-

gen i system for at kunne være så ef-

fektive som mulig, når der pelses på livet

løs. Den effektivitet og de strømlinede

arbejdsgange bliver nu en kæmpe fordel

for branchen, når fødevarestyrelse skal

godkende pelserierne.

- Lovgivning er lovgivning og skal efterleves.

Når det så er sagt, så har vi via

samarbejde med Fødevarestyrelsen forsøgt

at gøre det så simpelt og overskueligt

som muligt for pelserierne at leve

op til kravene i forordningen fra EU, siger

Jørgen Østergaard, seniorspecialist hos

Kopenhagen Fur.

Implementeringen af forordningen vil

blive en løbende proces, hvor man

starter med de største pelserier. Den vil

44 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


komme til at gælde alle, der pelser for

mere end egen farm. Målet er at nå de

første 25 pelserier inden næste pelsningssæson

i november.

Dokumentation og oPfølgning

Selve efterlevelsen handler primært om

en ansøgning, hvor pelseriets processer

og behandling af primærproduktet

– minkskind – og de forskellige biprodukter

beskrives.

Når ansøgningen er indsendt og god-

kendt, drejer det sig om løbende egen-

kontrol, hvor man registrerer eksempel-

vis leverancer ind og ud af pelseriet af

primær- og biprodukter og andre materialer

samt medarbejderes arbejdsrutiner.

- Procesbeskrivelsen skal dokumentere,

at adskillelsen af primær- og biprodukter

lever op til forordningen. I tilfælde af

smittespredning skal egenkontrollen ses

som et redskab til at kunne finde tilbage

til smittekilden, forklarer Jon Buttenschøn,

embedsdyrlæge i Fødevarestyrelsen

Region Nord.

På forkant meD situationen

Jon Buttenschøn understreger, at det

ikke skyldes problemer for pelsbranchen

på nuværende tidspunkt. Det handler

snarere om at undgå, at de opstår.

- Det handler om at være på forkant med

situationen, når det gælder smittespredning.

Jeg har et positivt indtryk af pelsbranchens

egen indsats på området, og

vi er kun interesserede i at gøre det så

let som muligt for pelserierne at leve op

til forordningen, siger han.

Derfor har Fødevarestyrelsen i samar-

bejde med Kopenhagen Diagnostik prø-

vekørt et udspil til en ansøgning samt et

nr. 5. juni 2013

Det HanDler om at være På forkant meD situationen,

når Det gælDer smittesPreDning. jeg Har et Positivt

inDtryk af PelsbrancHens egen inDsats På områDet, og

vi er kun interessereDe i at gøre Det så let som muligt

for Pelserierne at leve oP til fororDningen.

Jon Buttenschøn, embedsdyrlæge i Fødevarestyrelsen Region Nord

skema til egenkontrol. Det er sket i sam-

arbejde med to pelserier, hvor man ved

besøg på pelserierne har taget bestik af

pelseriernes procesbeskrivelser. Målet

er at skære alt overflødigt ud af både ansøgning

og egenkontrol og gøre begge

dele simple og effektive.

Efter at have gennemgået processerne i

selve pelserierne, satte man sig ned og

kiggede nærmere på plantegninger over

pelserierne, hvor processerne er tegnet

ind. På den måde kan man med henvisning

til tegninger med ganske få ord

forklare, hvordan man sørger for at skille

skind fra kroppe, fedt og savsmuld.

Når kravet om egenkontrollen skal

efterleves,fik man talt sig frem til få

punkter, blandt andet at man gemmer

kvitteringer modtaget fra eksempelvis

indleveringer af mink og materiale samt

omvendt kopier af kvitteringer fra afhentninger

af både skind, kroppe, fedt

og savsmuld. Krav, som mange pelserier

allerede overholder, da de gemmer alle

kvitteringer og fakturaer til regnskabsføring.

så overkommelige som muligt

På et møde på Sabro Kro den 14. juni

blev repræsentanter fra de kvalitetssikrede

pelserier samt en række pelserier

inden for Fødevarestyrelsens Region

Nord informeret om, hvad der var

tankerne bag EU-forordningen, og fik

vist, hvad der kræves for at ansøge om

godkendelse hos Fødevarestyrelsen.

Samtidig fik de mulighed for at stille

spørgsmål. Jon Buttenschøn ser positivt

på branchens samarbejdsvillighed.

- Det er godt, at pelsbranchen selv har

mulighed for at komme med input til,

hvordan det kan gøres på den nem-

meste måde. Alle har interesse i at gøre

kravene så overkommelige som muligt,

siger han.

Jørgen Østergaard er enig og påpeger, at

det også gavner den enkelte minkavler.

- For avlere, der kommer på pelserierne,

kan det betyde, at der kræves en høj

grad af fokus på smitterisiko. Det er dog

også en fordel for avlerne selv, så de

ikke risikerer at få eventuelle sygdomme

med hjem på deres farme, siger Jørgen

Østergaard.

afbrænding

af processavsMuld

I forbindelse med biproduktforordningen

påpeger Fødevarestyrelsen

en række regler for

afbrænding af savsmuld anvendt

til pelsning.

• Godkendelse af forbrænding af

savsmuld med højst to procent

fedt

• Fødevarestyrelsen skal ansøges

om godkendelse af forbrændingsenhed

efter artikel

24 i biproduktforordningen

• Fyret skal kunne opvarme til

mindst 900 grader i to sekunder

• Ansøgning skal indeholde tegning,

der viser af placering af

fyr og opbevaring af savsmuld.

45


Vi vil gerne medvirke til at udvikle nye minktyper, så tøv ikke med at kontakte os, hvis du har en anderledes udseende mink. Vi vil gerne hjælpe med at tjekke og

eventuelt udvikle den. Foto: Ole Olsen

nye minktyPer

– nye muligHeDer

Farvemutanterne har haft opkøbernes interesse i de senere år.

En ny farvetype kan derfor være en ekstra gevinst i produktionen.

avl

af bente krogh hansen

bkh@kopenhagenfur.coM

Gennem de mere end 100 år, hvor mink

er blevet avlet, er der opstået mange nye

typer rundt omkring. Forskellige typer

kan være skjult i de dyr, man allerede har

på farmen.

Får man en ny type på sin farm, opstår

følgende spørgsmål hurtigt: Hvordan

ved man, hvad det er for en type? Er den

let at opformere, og hvordan er dens

sundhed og frugtbarhed?

Skal den nye farvetype undersøges, skal

man gemme dyret med den nye farvetype,

dens forældre og helsøskende.

Har man ikke dyrene, er det næstbedste

at have information om forældre og søskende

- deres type og id.

Ønsker man at udvide sin bestand af en

given type, kan det være, at der findes

muligheder på ens egen farm. Nogle

farvetyper kan være kombinationer

af andre. Som et eksempel er der ikke

mange, der tænker over, at Pearl faktisk

er en "Palomino Silver". Man kan altså

bruge den til at lave både Palomino og

Silverblue. Et andet eksempel er, at man

kan lave safir uden at have safir-tæver

som mødre.

Hvis der er spørgsmål omkring disse muligheder, er man altid velkommen til at ringe til en af

konsulenterne, og få en lidt mere udførlig beskrivelse af det. Foto: Jesper Clausen

46 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Hvad er merværdi for

DIG?

Med dobbeltskrabet skaber du både

merværdi for dine skind og din

virksomhed

Fordele ved dobbeltskrabet

Du forøger din indtjening med helt op til,

9 kr. pr. skrabt skind.

- Kvaliteten af skrabning med dobbeltskrab

er direkte sammen lignede med kvaliteten

med skrabning med roterende

skrabemaskine.

- Skindene vejer mindre og du undgår fedt

film i hård/ uld. Den har en forbedret

skrabning på 15% til 20 %.

- Skindene er mere smidige i nakken og ved

forbenene, som færdig tørrede skind og er

derved nemmere at kvalitets bestemme.

- Dokumenterede forsøg viser at der er mere

end 30% af skind som mister én kvalitet,

som i visse tilfælde koster 60 kr.

Kører du med dobbeltskrabet kan du

mindske denne procentdel markant.

- Væsentlig mindre fedtet savsmuld i de tørre

skind.

nr. 5. juni 2013

Claus Tang

Telefon:

+45 51 64 66 00

Email:

ct@dkmink.com

Erik Lund

Telefon:

+45 61 61 33 15

Email:

el@dkmink.com

Kim Hjelm

Telefon:

+45 25 76 96 06

Email:

kh@dkmink.com

Lykkesvej 10, 6705 Esbjerg Ø, www.dkmink.com

RIGTIGT

Dobbeltskrab er

med savsmuld

mellem de 2 sæt

ruller

Læs meget mere

på vores

hjemmeside

47


enigHeD om

foDeranbefalingen

til De Danske

foDercentraler i 2013

foDer

af Mette line christiansen

Mlc@kopenhagenfur.coM

og tor Mikael lassen

tMl@kopenhagenfur.coM

kopenhagen rådgivning

For at styrke samarbejde og koordination

mellem forskning, rådgivning og råvareleverandører

indenfor foderområdet,

blev der afholdt et møde mellem Dansk

Pelsdyrfoder, Kopenhagen Forskning og

Kopenhagen Rådgivning i marts 2013.

Baggrunden for mødet var at diskutere

foderanbefalingen for 2013 samt se på

en mulig sammenhæng mellem proteinniveau

og skindkvalitet i 2012.

Der var enighed i gruppen om, at anbe-

falingerne i 2013, ligesom i 2012, inde-

holder nok protein til at dække minkenes

behov. Men dette kræver naturligvis, at

anbefalingerne overholdes, at råvarerne

har en tilfredsstillende kvalitet, høj fordøjelighed

på råvarerne, kontrol med

råvareleverandører, flere råvareanalyser

og sidst, men ikke mindst, flere fordøjelighedsforsøg

på nye råvarer. Råvarekvalitet

er nøglen til godt minkfoder!

kvaliteten er i centrum

Ved at gennemgå analyser for proteinindhold

samt skindstatistikker for kvalitet

fra de enkelte fodercentraler i 2012 blev

der ikke fundet sammenhænge mellem

proteinindhold og forringet/dårligere

skindkvalitet. Fodercentraler med lavt

proteinindhold kan stadig holde de højeste

skindpriser. På mødet blev det vurderet,

at kernen i hele denne diskussion

er kvaliteten på råvarerne samt deres

aminosyreindhold/-niveau og fordøjelighed.

Et billigt, men ringere foder, kan vise

sig at koste en formue i form af lavere

skindpriser og dårligere dyresundhed.

For at dække minkens behov for næ-

ringsstoffer bliver foderplaner optimeret

med fokus på aminosyreindhold og høj

fordøjelighed. Forudsætningen for at

ramme den planlagte foderplan er gode

råvarer, hvor næringsværdien er kendt,

sammen med god planlægning og lagerstyring

på fodercentralerne. Jo tættere

normen ligger på behovsgrænsen, jo

mere styr skal man have på sine råvarer,

dvs. deres indhold af aminosyrer og

deres fordøjelighed. Det gælder også

for forskellige varianter af den samme

råvare.

Råvarer af forskellige varianter kan sjæl-

dent sammenlignes direkte. Råvarer,

der eksempelvis består af forskellige

slagtebiprodukter, kan variere i indhold

og behandlingsform, således at næringsstofindhold,

herunder aske, aminosyrer

og fedt og ikke mindst fordøjelighed

ændres. Hvis råvarens næringsmæssige

værdi ikke reelt kendes, kan man ikke

være sikker på fordøjeligheden af foderet

og hvilken mængde (fordøjeligt) protein,

der tilføres dyrene.

øget fokus På kvalitetssikring

Råvaretabellen, der bruges som udgangspunkt

til optimering af foderplanerne,

er under løbende revision, og der

bliver kontinuerligt udtaget prøver af alle

typer råvarer til analyse. Analyser bliver

sammenlignet med kendte værdier for

samme råvare, og der bliver også løbende

udført fordøjelighedsforsøg, som

bliver sammenlignet med tidligere fordøjelighedsforsøg.

I disse forsøg bliver

ikke kun proteinfordøjeligheden bestemt,

men også fordøjeligheden af de enkelte

aminosyrer.

Råvarernes anvendelighed vurderes på

fodercentralerne før brug. Disses egenkontrolprogram

skal opfange og fravælge

partier af råvarer, der er uegnede til

minkfoder.

Den Frivillige Foderkontrol har øget det

årlige antal af uanmeldte besøg til seks

på alle fodercentraler, der er tilmeldt

ordningen i 2013. På disse besøg bliver

der taget prøver af dagsproduktionen

af foder og de råvarer, der bruges den

aktuelle dag. Derudover indkaldes der

løbende prøver af det færdige foder.

Alle prøver bliver sendt til analyse på

Analyselaboratoriet, Dansk Pelsdyrfoder

a.m.b.a. i Holstebro.

Anbefalinger til indhold af næringsstoffer

udsendes hvert år fra Kopenhagen Rådgivning.

Tallene tager udgangspunkt i nyeste

viden baseret dels på forsøg og dels

praktiske erfaringer med foderproduktion

med fokus på gode råvarer, afbalanceret

aminosyreindhold og tilstrækkelige høje

fordøjeligheder.

Har du spørgsmål angående foder og fo-

dersammensætning, er du altid velkom-

men til at kontakte din fodercentral eller

foderkonsulent.

48 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Fritstående hegn Topmonteret hegn

Effektive sikringsløsninger

til din minkfarm

Er du træt af ubudne gæster på

farmen, så er der hjælp at hente.

PIT Hegn har mange års erfaring

i et væld af hegnsløsninger – også

til minkfarme.

Topmonterede

eller fritstående hegn

Vores løsninger kan monteres på

toppen af det nuværende hegn eller

være et ekstra fritstående hegn.

Det giver den bedste sikkerhed.

Fælles for dem er, at trådene er

strøm førende og dermed vanskelige

at forcere. Dertil kommer et alarmsystem,

som aktiveres, hvis trådene

forsøges overklippet.

Få oplyst forhandler og hør mere

på telefon 6225 1254.

Vi er altid klar med

et godt tilbud.

PIT Hegn leverer hegns-

løsninger til landbruget,

industrien, institutioner,

fritidslandbrug og private

i hele landet. Vi rådgiver,

laver projektet, monterer

det og går ikke hjem

før ”leddet er lukket”.

Telefon 6225 1254

info@pithegn.dk

Nr. 5. juNi 2013 49


stor unDersøgelse af

HvalPesyge-uDbruD

Mange avlere har i løbet af sommeren 2012 frem til vinteren 2013 haft store tab som følge af

hvalpesyge på deres farme. I alt blev der diagnosticeret hvalpesyge i ikke mindre end 64 farme.

Det er det højeste antal udbrud i nyere tid.

sygDomme

af t. struve, M. k. jensen, e. hagber

kopenhagen diagnostik,

og r. trebbien, g. larsen & M. chriél

veterinærinstituttet, danMarks

tekniske universitet, dtu

Hvalpesygen resulterede i en betydelig

stigning af dødelighed på mange af far-

mene og har dermed haft alvorlige økonomiske

konsekvenser for avlerne. Ikke

kun på grund af dødeligheden, men også

som følge af de kraftige forringelser af de

skind, der efterfølgende er blevet sendt

videre til Kopenhagen Fur fra de ramte

farme. Tillige er effekten af hvalpesygeudbruddet

på minkenes reproduktion i

de berørte farme endnu ikke opgjort. I

løbet af perioden med udbrud blev de

involverede avlere kontaktet, og data

omkring forhold på farmen blev indsamlet.

Formålet med dette var at finde en

mulig forklaring på introduktion af virus i

de berørte farme.

Flere avlere oplevede store tab på skind fra de syge dyr, idet disse var løshårede og meget skrøbelige i læderet i forbindelse med pelsningsprocessen.

50 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


smitte fra Den vilDe fauna

De første seks avlere, vi kontaktede,

havde set syge ræve enten inde på selve

farmen eller lige uden for hegnet. Desværre

blev ingen af de selvdøde ræve

sendt ind til diagnostisk undersøgelse.

Først i november modtog Veterinærinstituttet

de første vilde ræve til obduktion,

der viste sig at være smittet med

hvalpesyge. Totalt set havde 52 procent

af avlerne set syge/døde ræve i farmen

eller lokalområdet.

Ved at undersøge generne af hvalpe-

syge-virus fra de syge ræve samt virus

fra mink involveret i udbruddene, fandt

man en meget stor grad af lighed blandt

virus. Yderligere lignede virus fra begge

dyrearter ligeledes et virus, man har

fundet i vilde ræve fra Tyskland. Man kan

derfor godt mistænke virus for at være

spredt via ræve fra Tyskland til Danmark.

DøDeligHeD og kliniske symPtomer

Alle størrelser af besætninger var ramt,

lige fra farme med 500 og op til 22.000

avlstæver. Dødeligheden i de smittede

farme varierede fra 0,003 % til 29,4 %,

men i gennemsnit mistede farmene

3,78 % af dyrene.

Størstedelen af de involverede farme så

et eller flere af de klassiske symptomer

på hvalpesyge i forbindelse med udbruddet.

Der var delte meninger omkring

betydningen af farvetypen i forhold til

graden af symptomer. Halvdelen af avlerne

mente, at symptomerne var lige

udbredte hos alle farvetyper i farmen,

mens den anden halvdel mente at symp-

Ræv med klassiske symptomer på hvalpesyge obduceret på

Veterinærinstituttet, DTU Kilde: Veterinærinstituttet, DTU.

tomerne var klart værre i mahogany og

hvide mink.

Otte af de adspurgte avlere havde ikke

mistanke om hvalpesyge ved indsendelsen

af dyr til undersøgelse, men blot

noteret en øget dødelighed eller havde

mistanke som følge af sygdom hos de

nærmeste nabofarme. De hyppigste

symptomer var tåreflåd (73 procent),

nedsat ædelyst (42 procent) skorper på

næsen (41 procent) og hævede poter

(37 procent) – enkelte havde dog også

observeret hjernesymptomer såsom

kramper og lammelser. 13 procent af de

adspurgte avlere havde ikke set kliniske

symptomer i besætningen.

vaccinationsHistorik i De smitteDe

farme

Der var meget forskellige vaccinationsstrategier

på de berørte farme. 16 procent

af farmene havde vaccineret i månederne

op til udbruddet af hvalpesyge

Pct.

30

25

20

15

10

5

0

Det volDsomme uDbruD af

HvalPesyge i 2012-2013 skylDes

manglenDe smittebeskyttelse

og Høj forekomst af sygDom

i Den vilDe fauna.

mortalitet gennem PerioDen juli 2012 - februar 2013

(sommervaccination af ungdyr). Enkelte

af disse havde formentlig vaccineret for

tidligt og opnåede dermed ringe eller

ingen effekt pga. antistoffer fra tæven.

Andre havde vaccineret umiddelbart før,

de første kliniske tegn blev set, hvilket

tyder på, at virus allerede var i farmen på

vaccinationstidspunktet.

Halvdelen af farmene havde vintervac-

cineret, hvorved hvalpene sad ubeskyt-

tede i sommerperioden. 31 procent af

udbrudsbesætningerne havde hverken

vaccineret sommer eller vinter, hvorfor

hele farmen var ubeskyttet og fuldt modtagelig

for hvalpesygevirus.

Der fandtes desuden en tydelig sam-

menhæng mellem vaccinationshistorik-

ken i farmen og dødeligheden forårsaget

af hvalpesyge. Den højeste dødelighed

sås blandt de farme, der ikke havde

vaccineret tidligere (gennemsnit 6,69

procents dødelighed). En lavere gen-

Dødeligheden (mortalitet) blandt de involverede farme (hver søjle repræsentere en farm), 12 farme

(18 %) havde mere end 6 % dødelighed.

Nr. 5. juNi 2013 51


Klassiske symptomer på hvalpesyge hos mink: Tåreflåd, skorper om snuden samt hævede poter.

nemsnitlig dødelighed sås hos de farme,

hvor tæverne var beskyttet via vintervaccination

(2,69 procents dødelighed).

Den laveste dødelighed sås blandt de

farme, der havde sommervaccineret deres

dyr (1,75 procents dødelighed).

men HvorDan er virus så kommet inD

i De Danske minkfarme?

Det er ikke sandsynligt, at smitten skulle

være bragt ind med hverken foder eller

dyrlæge, da de smittede farme benyttede

syv forskellige fodercentraler og 27

forskellige dyrlæger, fordelt på 18 forskellige

dyreklinikker.

I en periode på et år op til udbruddet

havde 81 procent af farmene indkøbt dyr

fra en eller flere besætninger. Typisk var

der indkøbt dyr fra en enkelt besætning

eller to (gennemsnit 1,8), nogle enkelte

havde dog indkøbt dyr fra fire forskellige

besætninger. Der fandtes ikke et mønster

i indkøbet af dyr, der kunne antyde,

at smitten skulle stamme fra disse. Syv

farme havde indkøbt eller lånt brugt materiel,

alle fra usmittede farme.

Generelt set oplyste avlerne, at smit-

teforanstaltningen primært anvendes til

gæster samt dyrlæger og konsulenter,

hvorimod naboer og familie havde adgang

til farm området uden skift af tøj

eller brug af dragter/sko.

Yderligere viste det sig, at der var en del

trafik ind og ud af farmen af forskellige

dyr. Udover de førnævnte vilde ræve oplyste

66 procent af avlerne, at de havde

katte på farmområdet, enten tamme

eller vilde katte. Flere avlere berettede

om problemer med fugle på farmen. Det

var dog flere forskellige slags fugle, der

her var tale om (stære, måger, krager og

gråspurve).

71 procent af avlerne havde hunde, og

58 procent af disse hunde havde adgang

til farm området. Af de hunde, der kom

med ind på farmen, oplyste 80 procent

af avlerne, at hunden med sikkerhed

var vaccineret mod hvalpesyge. Af de

hunde, der kom i farmene, blev 32 procent

af dem brugt til jagt uden for farmens

område. Det var dog kun i et enkelt

tilfælde, at jagten foregik sammen med

andre minkavlere.

Generelt må man konkludere, at der er

en væsentlig trafik ind og ud af farmen af

såvel vilde dyr som egne kæledyr. Smittebeskyttelsen

i forbindelse med besøg

af personer er i mange tilfælde utilstrækkelig

til at hindre overførsel af smitte i

og mellem farme. Dette har uden tvivl

været en medvirkende årsag til den store

spredning af hvalpesygevirus mellem

jyske minkfarme i 2012-13.

Det er vigtigt, at der iværksættes effek-

tive tiltag for at smittebeskyttelsen kan

hindre introduktion af sygdom til den enkelte

farm. I skrivende stund meldes der

stadig om fund af selvdøde, vilde ræve

smittet med hvalpesygevirus. Hvalpene

vil være modtagelige for sygdommen i

fravænningsperioden og frem til 14 dage

efter vaccination. Derfor; gør rigtig meget

ud af smittebeskyttelsen, og sørg for

at lukke farmen af så godt som muligt for

den vilde fauna.

En primær strategi for beskyttelse af farmen er at

holde den vilde fauna ude.

52 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Vi rejser mast efter mast…

Derfor byder vi velkommen til nye ansigter!

Montører : Eigil og Jørgen (Farmsikring)

Salg : Morten (Intelligente Camera-systemer m.v. )

Tag godt imod dem, de har noget at byde på…

Med venlig hilsen

Villy Grevsen

www.vge-gruppen.com

Fokus på kvalitet og funktionalitet:

Hos Vallø har vi konstant fokus på optimering af

kvaliteten og funktionaliteten i vores produkter!

OBS!

Nyudviklet

”Click-on/off”

hængselsystem til

hurtig montering

af forlåger

Ny kasse med input fra avlere:

I samarbejde med minkavlere har vi udviklet en

6-rums burkasse i fyr med forstærket halmbræt

og ergonomisk ruselukning. Trælister i bunden

letter iøvrigt tømning af kassen.

• Kasse inkl. ruser, bund og forlåger

631,- + moms

Kvalitetsstål

Vallø benytter udelukkende tråd fra italienske Cavatorta, der er

en seriøs og stor aktør på det europæiske marked. Kvaliteten er

i top, og netop derfor har vi valgt Cavatorta’s tråd. Tråden testes

løbende af Teknologisk Institut.

VGE-Sikring

» Tilknyttet Kontrolcentral «

TEKNOLOGISK

I N S TIT U T

Kvalitetsbure i rustfri- eller

i kombination med AluFur ® tråd:

Vallø leverer bure i præcis den trådkombination,

du måtte ønske. Eks.:

• 6-rums bur, samlet, i rustfri tråd

(AiSi 304L)r:

927,- + moms

Inkl. levering v/køb af min.100 bure

NYHED: AluFur ®

Sammen med vores italienske

trådleverandør Cavatorta har

vi gennem de seneste 18 måneder

udviklet AluFur ® – en tråd

der ifølge Teknologisk Institut

ligger helt i top til netop minkproduktion.

Vallø ApS

Ove Jensens alle 31C

DK-8700 Horsens

Tel: +45 5628 3313

Nr. 5. juNi 2013 53


Henstilling om

sommervaccination moD

HvalPesyge

Dansk Pelsdyravlerforening henstiller

jævnfør katastrofehjælpsordningen til,

at alle minkfarme i Danmark sommervaccineres

mod hvalpesyge i 2013.

Hvis du vælger ikke at følge denne

vaccinationshenstilling, vil din normale

selvrisiko på 6 procent af både

avlsdyrbestanden og hvalpebestanden

blive forhøjet til 25 procent i henhold

til § 7, punkt 3 i den nuværende katastrofehjælpsordning.

Forhøjelsen vil

naturligvis kun have virkning i tilfælde

af udbrud af hvalpesyge og ikke andre

pelsdyrsygdomme.

Baggrunden for denne henstilling er

sidste års mange udbrud af hvalpesyge,

som er fortsat ind i begyndelsen af

2013. I forbindelse med hvalpesygeepidemien

er der fundet mange vilde

ræve smittet med hvalpesyge, hvilket

indikerer et stort smittepres fra den

Igen i år får de danske minkavlere mulighed

for at søge om tilskud til etablering

af automatisk tømning af gyllerenderne.

De sidste par år har Kopenhagen Rådgiv-

vilde fauna. Erfaringerne tyder på, at

vaccinerne beskytter minkene efter

hensigten, selvfølgelig betinget af at

smitten ikke er i farmen på vaccinationstidspunktet,

og at vaccinen anvendes

efter producentens anvisninger.

Avlsdyr, der ikke er vaccineret indenfor

det sidste år, skal vaccineres samtidig

med hvalpene.

Vaccinationstidspunktet afhænger af,

om tæverne tidligere er vaccineret

mod hvalpesyge eller ej samt hvilken

vaccine, man bruger, jævnfør nedenstående

tabel. Ved tvivl, spørg din dyrlæge

til råds.

goDkenDte vacciner moD HvalPesyge og Deres goDkenDte

vaccinationsProgram

vaccinenavn vaccine moD alDer, HvalPe fra

uvacc. tæver

disteMink vet hvalpesyge 6-8 13

endivac vet

febrivac de vet

hvalpesyge/ virus

enteritis

hvalpesyge/virus

enteritis

febrivac hv vet hvalpesyge 10

ning indsendt 45 ansøgninger, hvoraf 44

har fået tilsagn om tilskud.

I år er puljen til indsatsområde 1 (reduk-

tion af lugtgener samt emission af klima-

gasser og ammoniak fra husdyrproduk-

tion og husdyrgødning) kun på 22 mio.

kroner mod ca. 95 mio. kroner sidste år.

Så der bliver kamp om kronerne!

4-6 8-9

8-10 10-12

alDer, HvalPe fra

vacc. tæver

10

ved vaccination under

10 uger vaccineres

de to gange med 4-6

ugers interval

tilskuD til automatisk

tømning af gyllerenDer

miljø

af vibeke hagelskær lund

vlu@kopenhagenfur.coM

Så står du og overvejer at sætte automatik

på gyllerenderne, eller har du en

miljøgodkendelse, der siger, at du skal

muge ud en gang dagligt, så kan du

kontakte en af Kopenhagen Rådgivnings

miljørådgivere Vibeke Hagelskær Lund

på 7213 2805 eller Inger Knude Aagaard

på 7213 2816 for nærmere information

om tilskudsordningen.

54 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


krav til flytning af

mink fra HvalPesyge-

farme

sygDomme

af hanne hansen

specialkonsulent i dyresundhed,

fødevarestyrelsen

Har man som minkavler haft hvalpesyge

eller påbudt vaccination som følge af

udbrud tæt på dig, skal du søge Fødevarestyrelsen

om tilladelse, hvis du vil

flytte hvalpene på sommerfarm, før de

er gamle nok til at blive vaccinerede. Du

skal kontakte Fødevarestyrelsen via deres

kontaktformular på Fødevarestyrelsens

hjemmeside, fvst.dk. Her klikker man på

"Kontakt" og derefter på "Kontaktformular"

på den side, man kommer ind på.

Problemstillingen er, at de farme, der var

smittede med hvalpesyge sidste år og i

starten af 2013 og derfor blev sat under offentligt

tilsyn, i det efterfølgende år kun må

flytte pelsdyr fra farmen, hvis de er vaccinerede.

Det samme gælder de farme, der

lå indenfor en kilometer fra de smittede.

Men hvalpe af vaccinerede tæver er

dækket ind af maternelle antistoffer, indtil

de er ca. 10 uger, hvorfor det ikke har

effekt at vaccinere dem før.

Fødevarestyrelsen har fået mulighed for

at dispensere fra kravet i bekendtgørelsen

om hvalpesyge, så det bliver muligt

– på nærmere betingelser – at der flyttes

hvalpe fra de berørte farme uden forudgående

vaccination.

Det kræver imidlertid, at de berørte

farme ansøger Fødevarestyrelsen om

tilladelsen.

Dette gør du ved at gå ind på Fødevare-

styrelsens hjemmeside fvst.dk og bruge

kontaktformularen derinde. Der vil blive

lagt information på forsiden, så det bliver

lettere at se, hvad du skal gøre, og

hvilke oplysninger, der skal gives i forbindelse

med ansøgningen.

• Ny pakning

• Ingen smuld

• Ens hårdhed

• Hele briketter

Nr. 5. juNi 2013 55


Separation af urin og gødning giver en stor

reduktion i ammoniakfordampningen i forsøg.

nye teknologier

viser Potentiale for

at kunne reDucere

ammoniakforDamPning fra

minkfarme i fremtiDen

miljø

af henrik bækgaard

hbk@kopenhagenfur.coM

og peter foged larsen

pfl@kopenhagenfur.coM

kopenhagen forskning og rådgivning

Kopenhagen Fur har de seneste år gen-

nemført forsøg med at reducere mink-

branchens aftryk på miljøet, og der har

specielt været stor fokus på at reducere

protein indholdet i minkfoder. Årsagen

til den store fokus på proteinoptimering

har været, at en reduktion af proteinindholdet

i foderet – dvs. mindre indtag af

protein/kvælstof – resulterer i både mindre

ammoniakfordampning og mindre

arealkrav i forhold til udspredningsarealer

til gyllen.

I 2011 og 2012 er det med succes samlet

lykkedes at reducere proteinindholdet

med over 6 %. Dette har slået igennem

i forhold til miljøet, hvor kvælstofudledningen

er faldet tilsvarende. Dog er der

områder, som kan opleve problemer i

forhold til ammoniakfordampningen fra

minkfarmen og dermed sætte begrænsninger

for udvidelser.

Derfor har specielt ammoniakfordamp-

ningen haft stor forskningsmæssig fokus,

og en stribe af forsøg er gennemført på

Kopenhagen Furs forsøgsfarm ved Holstebro

for at undersøge forskellige teknologiers

effekt på ammoniakfordampning.

Der bliver gennemført undersøgelser

af bl.a. gylleforsuring og separation af

urin og gødning, mens der samtidigt er

gennemført langtidsforsøg af effekten af

udmugningshyppighed.

De nyeste resultater fra forsøget med ud-

mugningshyppighed viste en ammoniakreducerende

effekt, som er væsentlig

større end hidtil antaget. De første korttidsresultater

fra separationsforsøgene

viser en teknologieffekt på op mod 90

procent reduktion af ammoniakfordampningen

ved at adskille urin og gødning

under minkburene. Vi har dog på nuværende

tidspunkt ingen opgørelse over

langtidseffekterne, ej heller en teknologi

til håndtering af separering i praksis.

Kommende forsøg på forsøgsfarmen vil

desuden dokumentere teknologieffekten

af gylleforsuring for at vurdere potentialet

i denne teknologi, som i dag er meget anvendt

indenfor bl.a. svinebranchen, hvor

der er dokumenteret op til 70 procent

reduktion. Den teknologiske udvikling indenfor

gyllehåndtering vil blive undersøgt

og fulgt nøje de kommende år, og vi vil

holde avlerne opdateret i bladet.

56 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


stabling og neDtagning

af Halmballer meD

minilæsser

lovgivning

af Maria sylvest blæsbjerg

Msb@kopenhagenfur.coM

Når der stables eller nedtages halmbal-

ler, skal maskinen have førerværn eller

FOPS (førerhus, der beskytter føreren

mod nedfaldne genstande). Det gælder

uanset størrelsen af ballerne, højden

GG

TUBSAPS

Salg af nye og brugte

isolerede plastikkar

Tlf.: 24 23 00 00

geert@gg-tubs.dk www.gg-tubs.dk

ballerne stables i og om halmballerne

holdes fast med en overfaldsklo. Det

gælder også, selvom køretøjet ikke kan

køre inde i hallerne med førerværn på.

Arbejdstilsynet henviser dog til, at visse

producenter har beskrevet under hvilke

forhold, deres maskiner må anvendes

uden førerværn. Andre producenter har

tilpasset maskiner til kørsel i minkhaller.

Dette gælder, uanset om det er dig selv

eller dine medarbejdere, der bruger

minilæsseren til arbejdet med halmballer

– det gør jo lige ondt på jer at få en balle

ned over jer.

Eneste undtagelse er, hvis leverandøren

i brugsanvisningen har beskrevet de

forhold, hvor minilæsseren må anvendes

uden førerværn, hvis der ikke er fare for

nedfaldne genstande eller at vælte.

Nr. 5. juNi 2013 57


Indsendte diarrémink vil blive obduceret

umiddelbart efter modtagelse i sektionsstuen

på København Universitet.

nyt Projekt veDrørenDe

DiarrÉ Hos mink På

købenHavns universitet

I 2013 har Københavns Universitet brug for hjælp fra minkavlere og praktiserende dyrlæger i

forbindelse med et nyt projekt vedrørende diarré hos mink. Projektets formål er at forbedre

diagnostikken og øge viden om diarré i minkproduktionen. Projektet er finansieret af

pelsdyravlernes forskningsfond og omfatter både feltarbejde og dataindsamling på farme

samt obduktioner og laboratoriearbejde.

sygDomme

af a. s. haMMer, h. e. jensen, l. j. krarup,

s. hansen og l. andresen

det sundhedsfaglige fakultet,

københaven universitet

Diarréudbrud kan være forbundet med

store omkostninger for minkproducenter

og er en af de vigtigste årsager til anvendelse

af antibiotika i pelsdyrproduktionen.

Tidligere undersøgelser tyder på

at virusinfektioner spiller en rolle for udvikling

af diarré hos mink – især i diegivnings-

og vækstperioden.

Der er imidlertid meget lidt viden om

årsager til diarré hos mink, herunder

forekomst af sygdomsfremkaldende

virus. Det skyldes blandt andet, at den

relevante diagnostik er svært tilgængelig

og omkostningsfuld. Det betyder samti-

dig, at der ikke er nogen mulighed for at

forebygge udbrud på farmene, og muligheder

for behandling begrænser sig ofte

til anvendelse af antibiotika.

formålet meD Projektet

For at få et overblik over forekomsten og

betydningen af virusinfektioner og mulighed

for forebyggelse er det nødvendigt

med en effektiv og ikke alt for dyr diagnostik.

I forbindelse med det nye projekt

på Københavns Universitet arbejdes der

på at etablere basis for en PCR-diagnostik,

hvor screening for flere relevante

virus kan ske i samme analyse (en såkaldt

multiplex-analyse). Undersøgelse for

flere virus sideløbende er både hurtigere

og billigere end den nuværende fremgangsmåde,

og denne type analyser

anvendes med succes hos andre grupper

af husdyr.

Indsamlede prøver vil blive undersøgt

både med PCR og med andre avancerede

diagnostiske metoder, herunder elektronmikroskopi

og sekvensering af genetisk

materiale i prøverne. Med disse metoder

kan der både identificeres kendte og

helt nye og ukendte årsager til sygdom.

Analyserne vil øge forståelsen af årsager

til diarré hos mink. Den viden kan på sigt

hjælpe med til at begrænse sygdomsforekomst

og antibiotikaanvendelse på

farmene.

I projektgruppen indgår lektor Anne

Sofie Hammer, lektor Lars Andresen og

professor Henrik Elvang Jensen, samt tre

veterinære specialestuderende. Projektet

har dermed også et uddannelsesmæssigt

formål. Projektet foregår også i

samarbejde med det svenske veterinære

institut, SVA.

58 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Veterinær specialestuderende Maria samler prøver ind på farm.

såDan kan Du Deltage!

I løbet af 2013 håber Københavns Uni-

versitet at modtage dyr fra diarréudbrud

på ca. 40 farme (helst fem dyr pr. farm).

Fragtudgifter kan ikke refunderes,

men nogen dage har forskerne mulighed

for at afhente minkene direkte på

farmen. Projektet skal omfatte udbrud

i både diegivningsperiode, fravænningsperiode

og vækstperiode (julinovember).

Derfor kan der være uger,

hvor der er lukket for indsendelser

(hvis max-antal for perioden er nået).

Fra ca. ti farme vil der også blive ind-

samlet kontroldyr fra en anden farm i

samme område som ikke har diarré-

problemer. Kontroldyr kan f.eks. være

dyr aflivet på grund af sår eller andet.

Der kan i nogle tilfælde kompenseres

økonomisk, hvis det er nødvendigt at

aflive raske kontroldyr, men det ligger

ikke indenfor projektets økonomiske

rammer at kompensere for syge dyr,

der aflives.

HvaD får Dyrlæger og minkavlere

uD af at Deltage?

Minkene obduceres umiddelbart efter

modtagelsen. Der igangsættes undersøgelse

for parvo-virus samt BU

og resistens. Svar på disse undersø-

gelser fremsendes til indsender uden

beregning. Efterfølgende vil indsender

også modtage svar på andre analyser,

der efterfølgende igangsættes, herunder

PCR-analyser for bl.a. astro- og

coronavirus samt elektronmikroskopisk

undersøgelse og sekventering.

Indsender vil også modtage en samlet

rapport for projektet i 2014.

Kontaktperson: Dyrlæge Anne Sofie

Hammer: hammer@sund.ku.dk. Her

kan der også rekvireres indsendelsessedler

til projektet.

Nr. 5. juNi 2013 59


iDskaDer og antibiotika

bliver genstanD for

kontrol

Veterinærrejseholdet har meldt kontroltemaer ud for anden halvdel

af 2013. Minkbesætninger vil blive kontrolleret i forhold til bidskader i

gruppeindhusning og brug af antibiotika.

kontrol

af søren jespersen

sje@kopenhagenfur.coM

Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold

har fra 2009-2012 gennemført landsdækkende

kontrolkampagner i minkbesætninger,

hvor fokuspunktet har været

”Håndtering af syge og tilskadekomne

mink”. Ved alle disse kampagner er der

fundet mink med bidskader, der ikke var

håndteret korrekt. Det har endvidere efterladt

et indtryk af, at der hyppigere ses

bidskader, når der sidder mere end to

mink sammen i buret.

Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold

gennemfører en systematisk og dyberegående

kontrolindsats med fokus

på bidskader og håndtering af syge

og skadede dyr hos gruppe- og parvis

opdrættede mink. På den enkelte farm

kontrolleres både mink, der opstaldes

par vis, og mink, der opstaldes gruppevis.

Formålet er at belyse, om der kan

påvises forskelle i antallet af bidskader

hos henholdsvis gruppe- og parvis op-

staldede mink samt at belyse, om der er

forskel på skadernes omfang ved de to

opstaldningsformer.

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold

har stadig fokus på, hvordan syge og

tilskadekomne mink håndteres i besætningerne.

Dette for at kunne følge, om den

positive udvikling, der blev set sidste år,

fortsætter. Her blev konstateret et fald i såvel

antal sanktionerede forhold hos mink

som antal sanktionerede besætninger.

Denne kontrol omfatter 100 besætninger

og den gennemføres i tredje og fjerde

kvartal.

kontrol af antibiotika

Den anden kontrolkampagne omfatter

antibiotikaforbrug til mink. I perioden

2008 til 2012 er der sket en kraftig stigning

i forbruget af antibiotika til mink.

Der er sket en stigning på ca. 100 procent

i mængden af antibiotika til injektionsbehandling

og en stigning på ca.

100 procent i mængden af antibiotika til

vand- og fodermedicinering.

Kampagnen vil fokusere på farme med

et kraftigt stigende antibiotikaforbrug til

bl.a. vand- og fodermedicinering samt

de tilknyttede dyrlæger.

Den såkaldte risikobaserede medicinkon-

trol har fokus på:

- Medicinhåndtering og medicinopteg-

nelser i besætningen.

- Dyrlægens diagnostik

- Dyrlægens ordinationsmønstre i mink-

besætninger med et højt medicinforbrug

Kontrollen omfatter alle minkfarme med

højt forbrug samt tilknyttede besætningsdyrlæger.

60 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


indlæg fra fødevarestyrelsens veterinærrejsehold

på farmerdag & temadag om pelsning

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold vil under Farmer-

dag & Temadag for pelsning den 23. august holde et indlæg

om efterårets kampagne med kontrol på minkfarme. Rejseholdet

gennemfører i 3. og 4. kvartal 2013 kontrol på ca. 100

minkfarme fordelt rundt i landet.

Rejseholdet vil i indlægget redegøre for indholdet af kon-

trolbesøgene. Der vil blive vist eksempler fra tidligere

kontroller, og der er til slut afsat tid til spørgsmål fra mødedeltagerne.

Indlægget holdes to gange i løbet af dagen på

følgende tidspunkter:

Kl. 11.00 – 11.45

Kl. 13.00 – 13.45

herning den 23. august 2013

Der vil i efterårets kontrolkampagne være særlig fokus på

følgende to områder:

• Syge og skadede dyr

• Antibiotikaforbrug

Kopenhagen Fur opfordrer avlerne til at møde op til et af

de to møder og blive klædt på til efterårets kampagne fra

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold. Der vil være medarbejdere

fra Driftfaglig Afdeling tilstede ved begge møder.

Tilmelding er ikke nødvendig – henvisning til mødelokalet

kan ses på Kopenhagen Furs stand og ved indgangen til

Messecentret.

Farmerdag & Temadag om pelsning

freDag Den 23. august 2013 kl. 9.30 – 16.00

Hal e, mcH messecenter Herning

Succesen med en kombineret Farmerdag og Temadag om pelsning gentages i 2013 fredag den 23. august i Messecenter Herning

fra kl. 9.30 til 16.00. Arrangementet foregår ligesom sidste år i Hal E, hvor der i alt er ca. 4.200 kvadratmeter til rådighed.

Kopenhagen Fur er vært ved en frokostbuffet fra kl. 12.00 – 13.30 i restaurant Merkur samt cafeteriet i hovedbygningen.

Der udleveres spisebilletter ved indgangen.

Kopenhagen Fur, Forskning, Rådgivning og Diagnostik vil være på udstillingen. Der er parkering ved Vardevej.

uDstillere:

a. flensborg, herning Maskinfabrik a/s gjøl vakuum anlæg a/s pamutec a/s

agrokorn hedenstedgruppen rv Maskiner

almtoft smede og Maskinfabrik a/s j.M. farmsalg aps sikring syd a/s

anker bjerre a/s jasopels sorring Maskinhandel a/s

brogaard Minkredskaber r2 agro a/s specialbutikken

columbus aqua a/s kopenhagen fur thyrrestrup Mink

dansk dyrestimuli a/s Mb networks tved Maskinbyg

dansk Minkpapir Maach technic a/s twinca

dk Mink obton a/s vallø

Firmaer herudover, der ønsker at udstille, kan tilmelde sig hurtigst muligt til Susanne Skottrup Andersen

på ssa@kopenhagenfur.com.

Nr. 5. juNi 2013 61


oPtimal

fravænning

af minkHvalPe

avl

af tove clausen

og peter foged larsen

kopenhagen forskning og rådgivning

Igennem de sidste tre år har Kopenha-

gen Furs forsøgsfarm gennemført forsøg

for videnskabeligt at beskrive en optimal

fravænningsprocedure for minkhvalpe.

I dag siger lovgivningen, at hvalpene

først må fravænnes, når de er otte uger,

hvilket i nogle tilfælde ikke er en fordel

Kopenhagen Fur er med, når Danmarks

samt nogle af verdens dygtigste forskere

og universiteter indenfor kvantitativ husdyrgenetik

i de kommende fem år skal

videreudvikle og udbrede anvendelsen

af genomisk selektion.

Genomisk selektion er allerede nøglen

til udvælgelse af nye avlsdyr hos kvæg

og svin. Her bruges metoden til at finde

de helt rigtige gener, der skal satses på

fremadrettet. Den succes skal nu udvides

til bl.a. mink. Med et fem-årigt budget tæt

på 68 millioner kroner, hvoraf de 31 millioner

er fra Det Strategiske Forskningsråd,

deltager og bidrager Kopenhagen Fur i

det store projekt, GenSAP, sammen med

hverken for tævens eller hvalpenes velfærd.

De nyeste forsøg med at dele de

store hvalpe i store kuld allerede efter

seks uger, når de er mellem 41 og 43

dage gamle, viser en stor reduktion i antallet

af bid hos hvalpene sammenlignet

med kuld, som ikke deles. Faktisk kan

antallet af bid reduceres med 60 procent

i delte kuld sammenlignet med ikke-delte

kuld fra dag 42 til dag 56. Det er vigtigt

at understrege, at det i forsøget kun var

hvalpe som var "store nok", som blev

delt dag 42, og at hvalpene gik fire-fem

koPenHagen fur meD i

stort genetikProjekt

forskning

af peter foged larsen

kopenhagen forskning

og Mogens sandø lund

aarhus universitet

Viking Genetics, DanAvl og andre store

aktører indenfor genetiske ressourcer i

Danmark.

Kopenhagen Fur er med i projektet, idet

der arbejdes på modeller til at overføre

genomisk selektion til mink, som har

en meget forskellige avlsstruktur sammenlignet

med f.eks. kvæg og svin. Her

anvender man bl.a. kunstig inseminering

og har betydeligt længere generationsintervaller,

end vi har hos mink, som parrer

naturligt og sjældent bliver meget ældre

end et år. Derfor går projektet for minks

deltagelse ud på at udvikle metoder specielt

rettet mod mink for derved at kunne

beregne den forventede fremgang i avlsarbejdet

ved at anvende genomisk selektion

sammenlignet med den avl, som vi

kender i dag.

Når vi først har en fornemmelse over

den øgede avlsfremgang, vil det være

hvalpe sammen efter deling. Resultater

fra 2010 viste nemlig, at for tidlig deling,

dvs. når hvalpene ikke var "store nok",

resulterede i større dødelighed og reduceret

tilvækst for de små hvalpe ved

tidlig fravænning. Dette understreger,

at hvalpenes størrelse er vigtigere end

deres alder for at sikre en god fravænning,

men samtidig også vigtigheden af

avlerens faglige vurdering af hvalpene

og deres størrelse for at sikre en optimal

fravænning for både minkenes velfærd

og for avlerens egen økonomi.

muligt at udarbejde forretningsplaner

for, hvorvidt potentialet for genomisk

selektion er stort nok i mink. Derved kan

vi på forhånd vide, om det er rentabelt

at starte op med genomisk selektion i

mink.

Men før vi når dertil, er vi nødt til at

vide mere om minkens genom og de

enkelte egenskaber, som vi forventer at

forbedre. Nogle af de egenskaber, som

genomisk selektion vil kunne forbedre

mest, er f.eks. avlsresultat og foderudnyttelse

– dvs. egenskaber, som er

svære at udvælge efter i dag.

Professor Mogens Sandø Lund er direk-

tør på det nye projekt, og Mogens har

minkavl og minkforskning i blodet, idet

hans far er tidligere forsøgsleder Rudolf

Sandø Lund fra Forsøgsfarm Vest.

62 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Nr. 5. juNi 2013 63


anbefalinger for succesfulD

gruPPeinDHusning

kontrol

af Michael sønderup, bente krogh

hansen og vilhelM Weiss,

kopenhagen rådgivning

Fødevarestyrelsen har på deres hjem-

meside netop offentliggjort planerne for

det veterinære rejseholds minkkontrol til

efteråret. Fokus vil bl.a. være på mink i

gruppeindhusning og eventuelle skader

hos disse.

Listen nedenfor skal ses som et sammen-

kog af de seneste forskningsresultater og

tips fra praksis med henblik på at opnå

en succesfuld gruppeindhusning med få

slagsmål og gnav.

• Det er hensigtsmæssigt, at hvalpene

sættes sammen tidligst muligt

NYHED NYHED

• Det er fordelagtigt med trinvis opdeling

af kuldet ved fravænning

• I slutningen af juni bør de store kuld

deles

• Sen udsætning kan resultere i øget ag-

gression

Termoslange

uden samlinger.

• Lyse, tidligt pelsmodne minktyper går

ofte bedre sammen end mørkere, sent

pelsmodne typer

• I nogle tilfælde er tre tæver sammen

bedre end fire tæver

• HUSK, at mink, som går i grupper, skal

have ekstra daglige tilsyn

• I mørke haller og i bure med mørke

plastikskillevægge kan det være lidt

Vi kan NU levere termoslange i ruller a 100 m

og 200 m samt tilhørende drikkeventiler.

Drikkeventil

■ Indbygget hvalpeskål.

■ Minimal vandspild.

■ Rustfri stålstift.

■ Med automatisk udskrab i

gyllerenderne får du mange

fordele og lettere arbejdsgang..

■ Mindre ammoniak fordampning.

■ Bedre klima i minkhallerne.

■ Mindre og lettere arbejde

ved renderne.

sværere at se eventuelle bid og sår. Vær

derfor særlig opmærksom, når du tilser

minkene i disse haller – og specielt de

mørkere minktyper.

• Det er en fordel at fodre og fordele fo-

der flere gange om dagen

• Overvej muligheden for flere foder-

pladser – evt. hylde nær foderpladser

eller andet

• For at minimere risikoen for skader bør

de gruppeindhusede pelses tidligst muligt.

Derved bliver perioden fra kønsmodning

til pelsning kortest.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen

til at kontakte en af konsulenterne i Kopenhagen

Rådgivning.

Automatisk udskrabning

Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..!

64 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Vil du skabe vækst i danmark?

Det gør Du, når Du køber maskiner hos maach technic

Rærupvej 40a · 9340 Vodskov · tlf. 96 39 10 66

www.maachtechnic.dk · kro@maachtechnic.dk

vi producerer i Danmark og samarbejder

med ca. 20 danske virksomheder.

tilsammen beskæftiger vi 300-350 personer.

skal det blive til flere? Du bestemmer...


navnenyt

Omtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl.

Send omtalen til info@kopenhagenfur.com og medsend gerne billede.

søren møller olsen

70 år

Tirsdag den 2. juli 2013 fylder æres-

medlem af Sjællands Pelsdyravlerfor-

ening, Søren Møller Olsen, 70 år.

Søren er født ind i pelsdyrerhvervet. På

Almegården ved Højby startede hans

far, Valdemar Olsen, minkfarmen tilbage

i 1940'erne, og Søren overtog driften af

den i 1979 og flyttede til Prejlerup i 1990.

Hans start gik dog over en landbrugs-

uddannelse, der også medførte uddan-

nelse på minkfarme i USA og sortering

på Canada Fur Auction. På Almegården

var der også bærplantage, og den

idé tog Søren også med til Prejlerup.

Med denne krydsogtværs ønsker Dansk Pelsdyravl alle medlemmer

en rigtig god sommer. Du deltager i konkurrencen ved at finde kodeordet

i felterne markeret med gult. Krydsogtværsen kan også findes

på www.kopenhagenfur.com.

Du kan vinde:

1. præmie: Madeline Clutch

2. præmie: Florence W Bracelet & Gabrielle W Necklace

3. præmie: Kelsey Keyring

Søren har over årene opbygget en

moderne minkfarm og en rationel bærplantage,

hvor begge dele er veldrevet

med høje produktionsresultater.

Ved siden af har han taget del i det

erhvervspolitiske arbejde, først som

formand for Sjællands Pelsdyravlerforenings

bestyrelse fra 1979 til 1989,

hvor han varetog medlemmernes interesser

i Dansk Pelsdyravlerforening.

Derudover var han i mange år Sjællands

Pelsdyravlerforenings medlem

af vurderingsudvalget, hvor han også

gik engageret til opgaven og blev tildelt

dommergerningen.

Ydermere blev Søren valgt ind i Sjæl-

lands Pelsdyrfoders bestyrelse og blev

næstformand fra starten af andelsselskabet.

Denne post varetog han indtil

for et år siden.

soMMerkonkurrence

præMier

Her på vej til de 70 år er Søren i fuldt

sving med at bygge minkhaller, og

avlsresultatet har slået et par rekorder

igen. Et godt eksempel på hans store

glæde og engagement for vores fælles

erhverv.

Kære Søren, vi, avlerne i Sjællands

Pelsdyravlerforening, vil hermed

ønske dig hjertelig tillykke med den

runde dag, som du passerer i fuld fart.

Samtidig tak for din store indsats for

vores fælles erhverv. Den har vi alle

nydt godt af.

Knud J. Vest

Formand,

Sjællands Pelsdyravlerforening

1. præMie 2. præMie 3. præMie

Kodeord: ______________________________________________

Navn: ______________________________________________

Kontonr.: ______________________________________________

Adresse: ______________________________________________

By: ______________________________________________

Send løsningen til Dansk Pelsdyravl, Langagervej 60, 2600 Glostrup. Mærk

kuverten “Sommerkonkurrence”. Løsningen skal være Dansk Pelsdyravl i hænde

senest den 31. august 2013. Vinderne bliver offentliggjort i september-nummeret.

66 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


soMMerkonkurrence

Nr. 5. juNi 2013 67


læserbrev

et naivt ægteskab?

kommentar

af erik ugilt hansen

Det er et paradoks at læse direktørens

klare budskaber i virksomhedsberetningen

om den forvaltning af rammevilkår,

der er sket over for danske landmænd

gennem mange år, og så lederen i

Dansk Pelsdyravl i april, hvor formanden

på erhvervets vegne har indgået

ægteskab med Landbrug & Fødevarer.

Fakta er, at alle danske landmænd er

blevet ulovligt behandlet af danske myndigheder

gennem de sidste 25 år med

uhyggelige, fordyrende rammevilkår til

følge. Det ved direktøren i Kopenhagen

Fur, og det burde formand og bestyrelse

også vide, da både direktør og formand

gennem de sidste 16-17 år på næsten

alle generalforsamlinger i Dansk Pelsdyravlerforening

har berørt denne ulovlige

administration. Samtidig har vi gjort

opmærksom på, at landbrugets organisation

på Axelborg slet ikke har villet

varetage landmændenes interesser på

et fagligt og juridisk korrekt grundlag.

Danske pelsdyravlere og danske land-

mænd har krav på at blive administreret

efter gældende dansk- samt EU-lovgiv-

ning på nøjagtig samme måde som alle

andre borgere og virksomheder, hverken

mere eller mindre. Og hvis nogen

er blevet administreret ulovligt, har de

et ubetinget krav på at få rettet ulovlighederne,

samt at den organisation, de

er medlemmer af, hjælper deres medlemmer

med dette. Både den gamle

og nye ledelse i Landbrug & Fødevarer

har klart meldt ud, at man ikke vil bruge

kræfter på fortiden, men kun vil arbejde

på, hvad der er politisk muligt.

Dansk Pelsdyravlerforening har gen-

nem de sidste 20 år markeret, hvad der

er fagligt og juridisk korrekt over for

omverdenen. Det er erhvervet for det

meste blevet respekteret for, selvom

Axelborg sjældent har støttet os.

Dansk Pelsdyravlerforening har på alle

områder været til for medlemmernes

skyld, hvilket har givet et sammenhold

i erhvervet, hvor alle kræfter er blevet

brugt på at udvikle vores erhverv

Kære bestyrelse. I har begivet Jer ud

på en glidebane, hvor det er andre, der

sætter dagsordenen. En dagsorden, der i

den grad har ladet primærproducenterne

i landbruget i stikken. Og hvor man hel-

Læserindlæg sendes pr. e-post til adressen info@kopenhagenfur.com

eller med postvæsnet til kommunikationsafdelingen på foreningens

adresse. Indlæg skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden

forud for indrykning.

lere vil tækkes de kræfter, der ønsker

landbruget hen, hvor peberet gror.

Det vil minimere landbruget på sigt, og

dermed vil det samlede samfund blive

den store taber.

Og så er der jo lige pointen. Vores natur

og miljø har det i Danmark fantastisk

godt, og danske landmænd er i førerfeltet

på verdensplan inden for de fleste

produktionsgrene med en meget lav

natur- og miljøpåvirkning. Men sådan

må det jo ikke lyde.

68 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


koPenHagen fur Pelsgolf 2013

Alle golfspillende avlere og ansatte inden for pelsdyrerhvervet inviteres til årets Pelsgolf

torsdag den 29. august i jammerbugtens golfklub

Vi skal i år spille Pelsgolf i Jammerbug-

tens Golfklub.

Jammerbugtens Golfklub skriver på

hjemmesiden, at der er tale om Nordjyllands

smukkeste naturbane mellem hav

og fjord. En bane, der skal opleves.

Deltagelse

Alle pelsdyravlere og ansatte inden for

pelsdyrerhvervet kan deltage. For at være

med i Pelsgolfmatchen skal du være

medlem af en golfklub, og dit registrerede

handicap må højst være 44. Hvis dit

handicap er over 44, eller hvis du bare

er interesseret i golf, kan du tilmelde dig

matchen på par 3-banen.

møDetiDsPunkt og sPilleform

Alle deltagere møder senest kl. 08.30 til

fælles morgenbord, og der vil være kanonstart

i umiddelbar forlængelse af mor-

vi støtter Pelsgolf 2013

genmaden. Pelsgolf vil blive spillet som

Stableford i fire rækker fra A til D.

matcHfee

Matchfee inkl. morgenbord, frokost og

kaffe efter matchen er på i alt kr. 500,00.

Har Du brug for en overnatning

inDen matcHen?

Vi har forlods reserveret et antal værelser

fra onsdag den 28. august til torsdag den

29. august på Rønnes Hotel, som er beliggende

nogle få kilometer fra golfbanen.

Opholdet er inkl. en tre-retters menu onsdag

aften og koster kun kr. 577 pr. person

i dobbeltværelse og kr. 744 pr. enkeltværelse.

Der vil være fælles middag onsdag

aften kl. 19.30.

sPil om onsDagen Den 28. august

Klubben har tilbudt en særlig lav greenfee

på kun kr. 150 for dem, som vil prøve-

–professionel til skindet

spille banen om onsdagen. Vi har forlods

reserveret starttider fra kl. 12.10 til 13.00,

så kontakt Erik Thomsen på tlf. 20 44 61

07, hvis du ønsker at spille i det tidsrum.

Her har du også mulighed for at bestille

en buggy også til om torsdagen.

tilMelding

• På Kopenhagen Furs hjemmeside:

www.kopenhagenfur.com

• eller til Søren Gersløv, Kopenhagen Fur,

tlf. 43 26 10 22 – mobil 22 68 09 18

• Ved tilmeldingen bedes du oplyse: navn,

adresse, hjemmeklub, medlemsnummer

og aktuelt handicap (hcp).

• Alle deltagere vil et par dage før matchen

modtage et brev med startlisten samt kuvert

til betaling af matchfee, som afleveres

ved ankomsten til golfklubben. Vi vil ligeledes

sætte startlisten på Kopenhagen Furs

hjemmeside, så snart den er klar.

Sidste frist for tilmelding er fredag den 5. juli

vi glæDer os til at se rigtig mange glaDe PelsgolfsPillere

til enDnu en Hyggelig Dag På golfbanen.

Nr. 5. juNi 2013

69


aktuelt

avlerservice

af jesper lauge christensen

jlc@kopenhagenfur.coM

og søren gersløv

sg@kopenhagenfur.coM

ejerskifte

eller

ændret

selskabsforM


farMen

Hvis du har ændret ejerforholdet

på din farm (dvs. fået nyt SEnummer

hos Skat), skal du samtidig

have ændret dit aftaleforhold

med Kopenhagen Fur. Du skal i

den anledning have oprettet en

ny konto hos Kopenhagen Fur, og

dit medlemskab af foreningen skal

overflyttes fra det "gamle" kontonummer.

Bemærk, at såfremt du har ændret

selskabsform, skal du ikke besvare

skemaet med forventet indlevering,

men kontakte Avlerservice,

så vi undgår at producere taloner,

som du ikke får brug for. Du vil – så

snart der er oprettet en ny konto –

modtage et nyt spørgeskema, så

der kan produceres taloner med

dette kontonummer til sæsonen

2013/2014.

kalenDer 21. juni til 20. sePtember

Dag / Dato

onsdag 3. juli

torsdag 4. juli

sidste frist for tilMelding til pelsgolf 2013 i

jaMMerbugtens golfklub

indlevering af soMMerskind (Mink) – centraler og kopenhagen fur

holder åbent fra kl. 10.00 til 14.00

fredag 5. juli kopenhagen fur holder lukket

fredag 12. juli kopenhagen fur holder lukket

Mandag 15. juli proMpt-dag - bankoverførsel af auktionsprovenu – juni-auktionen

tirsdag 16. juli

Mandag 22. juli til

søndag 4. august

tirsdag 6. august

sidste frist inden soMMerlukning for bestilling af skindforskud,

hvalpeforskud og udbetaling fra deponeringskonto

kopenhagen fur holder soMMerferie (se skeMaet Med

soMMerlukning og telefonvagt på side 73)

indlevering af soMMerskind (Mink) saMt castor rex kaniner –

centraler og kopenhagen fur holder åbent fra kl. 10.00 til 14.00

fredag 9. august kopenhagen fur holder lukket

Mandag 12. august

sidste frist for indtastning af spørgeskeMaer Med avlsresultat og

hitlisten 2013 saMt forventet levering til sæsonen 2013/2014

fredag 16. august kopenhagen fur holder lukket

fredag 23. august

farMerdag og pelsteMadag i Mch Messecenter herning

kopenhagen fur holder lukket

torsdag 29. august kopenhagen fur pelsgolf i jaMMerbugtens golfklub

fredag 30. august kopenhagen fur holder lukket

Mandag 2. septeMber

søndag 1. septeMber til

fredag 6. septeMber

lørdag 7. septeMber til

fredag 13. septeMber

sidste frist for tilMelding til avlerbesøg under septeMberauktionen

eftersyn på kopenhagen fur

auktion på kopenhagen fur

fredag 20. septeMber septeMber nuMMeret af dansk pelsdyravl udkoMMer

udbetalinger fra

kopenhagen fur i

soMMer perioden

Bemærk venligst, at Kopenhagen Fur

ikke foretager udbetalinger af hvalpeforskud,

skindforskud samt udbetalinger

fra deponeringskonti i perioden

fra 17. juli til 12. august. Hvis du

ønsker udbetalinger inden sommerlukningen,

SKAL vi have din besked

SENEST tirsdag den 16. juli.

70 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


materialekøb

- nu i

websHoPPen

Hvis du i forbindelse med pelsningsarbejdet

har brug for farvede

nylonstrenge, ekstra pistoler eller

nåle, kan de fra i år købes i

Webshoppen i dit FarmCockpit.

Det samme gælder hæftemaskiner

til påsætning af taloner samt

førstegangskasser til indlevering

af skind.

Du kan købe alle disse varer i

Webshoppen fra og med den 12.

august 2013.

Bemærk samtidig, at Webshop-

pen holder lukket i sommerperio-

den fra og med torsdag den 11.

juli til mandag den 12. august.

avlerbesøg unDer

sePtember-auktionen 2013

Besøg er forbeholdt de aktive medlemmer

af foreningen, som altid er velkomne

til at besøge Kopenhagen Fur

salgsdagene.

Under september-auktionen vil der blive

indrettet Avlerrestaurant i Østkantinen.

Rundvisninger vil blive arrangeret efter

behov og annonceres på informationstavlen

i Avlerrestauranten.

Du skal være tilmeldt i forvejen for at

kunne besøge auktionshuset. Som medlem

er du velkommen til at tage op til tre

gæster med, dvs. at du som maksimum

kan tilmelde fire personer i alt.

Kontakt os derfor senest mandag den 2.

september, hvis du kommer på besøg.

Tilmelding kan ske via internettet

www.kopenhagenfur.com eller på

tlf. 4326 1255.

Nr. 5. juNi 2013

sorteringskurser 2013

Tilmelding til sorteringskurserne er nu lukket i FarmCockpit, men du kan stadig

nå at tilmelde dig ved at ringe til Avlerservice.

Kontaktperson i Avlerservice er Stephanie Gersløv på tlf. 4326 1205.

Der kan stadig søges VEU-tilskud til disse kurser, og det er blevet lettere, da du

nu kan bruge NemID.

Satserne er i år som følger:

• Tabt arbejdsfortjeneste (todage): 1.281,60 kr.

• Tilskud til overnatning (med faktura) pr. nat: 450,00 kr.

• Tilskud til kørsel pr. km (max 576 km): 1,07 kr.

Hvis du ikke søger VEU eller ikke er berettiget til VEU, koster kurset 1.100,00 kr.

og opkræves direkte af Kopenhagen Fur.

Du skal ved tilmelding oplyse:

• Dit kontonummer

• Hvilket tidspunkt du kommer

• Hvor mange personer der kommer

• Ønske om avlerkatalog

Du kan også bestille hotelovernatning

i forbindelse med dit besøg. Dette er

dog med det forbehold, at der er ledige

værelser, når du bestiller. Giv os derfor

besked i god tid inden auktionen.

Bekræftelse på tilmelding til besøg

Alle avlere, der har tilmeldt sig, vil nogle

få dage inden auktionen modtage et

brev med bekræftelse på auktionsbesøget

samt en vejledning om parkering,

indgang etc. Der fremsendes et brev pr.

kontonr. Dette brev skal medbringes til

Kopenhagen Fur, hvor det afleveres ved

ankomsten.

inDlevering af

sommerskinD

torsDag Den 4.

juli og tirsDag

Den 6. august

Der vil i sommer være to indle-

veringsfrister for sommerskind

(alle minktyper) henholdsvis torsdag

den 4. juli og torsdag den 6.

august. Den 6. august er der samtidig

indleveringsfrist for Castor Rex

kaninskind.

Bemærk, at skindene skal indle-

veres enten direkte til din indleve-

ringscentral eller Kopenhagen Fur.

Indleveringscentralerne og Kopenhagen

Fur har de to dage åbent for

indlevering af skind mellem kl. 10

og kl. 14.

71


uDmelDelse af foreningen

Hvis du er ophørt med pelsdyravl i 2012/2013 og ønsker at blive udmeldt af

foreningen, skal du indsende din udmeldelse til Dansk Pelsdyravlerforening

senest den 31. juli 2013.

Vi får ofte stillet spørgsmål om reglerne for medlemskab og udmeldelse i forbindelse

med ophør, og derfor kan du nedenfor se svar på de oftest stillede

spørgsmål:

• Når du udmelder dig, gælder dette både medlemskabet i den pågældende

landsdelsforening (SP, NP, MP eller FSP) og Dansk Pelsdyravlerforening (DP).

Du er altid medlem et helt regnskabsår ad gangen. Derfor vil en udmeldelse

på nuværende tidspunkt først træde i kraft den 1. november 2013.

• Hvis du også er medlem af en lokalforening, skal du selv rette henvendelse

direkte til lokalforeningen for at blive meldt ud der.

Du behøver ikke at stå som medlem, blot fordi du har usolgte skind tilbage

Kopenhagen Fur. De skind, du indleverer til salg, mens du er aktivt medlem,

vil altid blive solgt som "medlemsskind".

• Hvis du i forbindelse med udmeldelsen ønsker at fortsætte som passivt

medlem, kan du skrive dette på din udmeldelse. Kontingentet for at være

passivt medlem oplyses hos landsdelsforeningerne. Som passivt medlem vil

du fortsat modtage bladet Dansk Pelsdyravl.

• Hvis du fortsat ønsker at modtage Dansk Pelsdyravl efter din udmeldelse,

kan du vælge et løsabonnement, som p.t. koster kr. 537,50 inkl. moms og

porto for et år.

• Har du spørgsmål i forbindelse med dit medlemskab eller udmeldelse af foreningen,

er du velkommen til at kontakte Avlerservice.

sommerens sPørgeskemaer skal nu uDfylDes

Siden slutningen af maj måned har du i dit FarmCockpit

kunnet indtaste

• Forventet levering til sæsonen 2013/2014

Bemærk at du her samtidig kan bestille hæfteklammer til

påsætning af taloner.

• Avlsresultat og Tilmelding til Hitlisten 2013

Hvis du ikke har mulighed for at indtaste oplysningerne på

internettet, kan du ringe til Avlerservice tlf. 4326 1255 eller

Kopenhagen Diagnostik tlf. 4326 1001, som vil indtaste oplysningerne.

Ønsker du optagelse på Hitlisten, skal du oplyse avlsresultaterne

for alle skindtyper på farmen. Hvis du ikke ønsker at

komme på Hitlisten, kan du nøjes med at indtaste det samlede

avlsresultat i et tal for mink og et tal for ræve.

FriSTEN For iNDTASTNiNg AF SpØrgESKEmAErNE Er

mANDAg DEN 12. AuguST.

nyt fra

koPenHagen

Diagnostik

Vi udsender i uge 26 ”sommererklæringer”

til alle nyetablerede

farme/sommerfarme. Sidste frist

for indsendelse af udfyldt skema

er mandag den 19. august 2013.

Skulle du mod forventning ikke

have modtaget dit skema, bedes

du kontakte Diagnostisk Sekretariat

via diagnostik@kopenhagenfur.com

Der testes i øjeblikket lovpligtig

goldtæve- og totaltest. Vi minder

om, at sidste frist for modtagelse

af disse blodprøver er mandag den

1. juli 2013.

I øvrigt henviser vi til brevet med vejledning, som er lagt i

e-Arkiv sidst i maj. Avlere, der har ønsket at modtage post,

har fået brevet tilsendt i maj.

72 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Har Du en DePoneringskonto Hos koPenHagen fur?

Mange avlere har fået åbnet en konto til deponering af overskudslikviditet

hos Kopenhagen Fur. Renten fastsættes og

tilskrives ved udgangen af hver måned. Renten er baseret

på en markedsrente, som i foråret 2013 har været mellem

0,77% p.a. og 0,85% p.a.

vil du overføre salgsprovenu fra auktionssalget til din de-

poneringskonto?

HUSK her, at vi skal have din besked senest den sidste

salgsdag på en auktion. Hvis du har aftale med din bank om

transport i dine udbetalinger fra Kopenhagen Fur, kan dit

salgsprovenu ikke blive overført til deponeringskontoen. Du

kan dog altid selv overføre beløb til deponeringskontoen

koPenHagen furs åbningstiDer i sommerPerioDen

Kopenhagen Fur ønsker at samle medarbejdernes ferie så meget som muligt i sommerperioden. Imidlertid vil der alligevel i det

meste af ferieperioden være vagt ved telefonen både i Diagnostik, Hotline og Avlerservice.

I skemaet nedenfor kan du se telefonnumre og de tidspunkter, hvor der vil være vagt ved telefonen.

Ved pressehenvendelser kan Kommunikationsafdelingen altid kontaktes på tlf. 2268 0932. Ved evt. akut sygdom på farmen kan

Diagnostik kontaktes på tlf. 4070 0418.

AFDELiNgEr

DiAgNoSTiK SEKrETAriAT

Tlf. 43 26 10 01

E-mail:

diagnostik@kopenhagenfur.com

AvLErSErvicE

Tlf. 43 26 12 55

E-mail:

farmerservice@kopenhagenfur.com

HoTline

Tlf. 43 26 12 00

E-mail:

hotline@kopenhagenfur.com

ugE 27

Mandag

1. juli –

Fredag

5. juli

Telefonvagtmandagtorsdag

fra

kl. 8-14

Fredag

lukket

ugE 28

Mandag

8. juli –

Fredag

12. juli

Telefonvagtmandagtorsdag

fra

kl. 8-14

Fredag

lukket

ugE 29

Mandag

15. juli –

Fredag

19. juli

Diagnostik

lukket

Telefonvagtmandagtorsdag

fra

kl. 8-14

Fredag

lukket

Hotline

lukket

via din netbank. Husk at anføre dit deponeringskontonummer

ved overførslen. Kopenhagen Furs bankkonto finder du

på hjemmesiden under Økonomi.

udbetalinger fra deponeringskontoen

Du kan bede om udbetalinger fra din deponeringskonto på

alle almindelige udbetalingsdage hos Kopenhagen Fur. Vi

udbetaler normalt hver mandag og onsdag, så vi skal have

besked senest en hverdag forinden.

Du kan bestille udbetalinger fra deponeringskontoen i

FarmCockpit eller ved at kontakte Avlerservice på

tlf. 4326 1255.

ugE 30

Mandag

22. juli –

Fredag

26. juli

Alle tre

afdelinger

lukket

ugE 31

Mandag

29. juli –

Fredag

2. august

Alle tre

afdelinger

lukket

ugE 32

Mandag

5. august –

Fredag

9. august

Telefonvagtmandagtorsdag

fra

kl. 8-14

Fredag

lukket

Hotline

lukket

ugE 33

Mandag

12. august –

Fredag

16. august

Telefonvagtmandagtorsdag

fra

kl. 8-14

Fredag

lukket

Kopenhagen Fur holder desuden lukket fredag den 30. august.

Bemærk venligst, at Webshoppen i FarmCockpit holder sommerlukket fra torsdag den 11. juli til mandag den 12. august.

ugE 34

Mandag

19. august –

Fredag

23. august

Telefonvagtmandagtorsdag

fra

kl. 8-14

Fredag

lukket

Nr. 5. juNi 2013 73


køb og salg

mink-ovENLYSpLADEr

Kortbrædder – rygningsbrædder –

spærtræ – høvlet minklægter – eternit

m.m. haves på lager til billige priser.

Levering/afhentning efter aftale.

minkkort m.v.

Levering af alle former for minkkort,

burnumre, farmjournaler m.v.

BHM Tryk, Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 7514 2811

mc Fodermaskiner

Salg af nye og brugte fodermaskiner.

Reparation & service af alle mærker.

Bent Lauritsen maskinfabrik

Holstebro 9740 2100 Fax 9610 2106

Se mere på www.BentLauritsen.dk

minkfodersiloer i

rustfrit stål

beklædt med plastbelagte stålplader,

med eller uden sprinkleranlæg. Stor

aftapningsåbning. Størrelse fra

2.500-14.000 liter. Trapper og

gangbroer efter ønske.

Bent Lauritsen maskinfabrik

Holstebro 9740 2100. Fax 9610 2106.

Se mere på www.BentLauritsen.dk

ovenlysplader

60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 27,-

Minkklodser pr. stk. kr. 33,-.

45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 6,95.

Træ til minkhaller – til fantasipris.

Levering/afhentning – efter aftale.

Aulumgård A/S Aulum – 9641 2100.

minkbure

Fra nedlagt minkfarm sælges minkbure

med rustfri bundtråd, redekasser,

spær og lægter.

Henning Jensen, Åholmvej 20,

9870 Sindal. Tlf. 9893 3049,

aalykke@aalykke.com

Bure og redekasser

Alt til opstart af minkfarm købes. Ring

eller mail med hvad du har.

Karsten Hedegaard Raun. Tlf.: 2890

8298, kontakt@karstenraun.dk

FiX 2 tanemaskine

Fix 2 tanemaskine fra 2005 sælges. Eftermonteret

buffer tank og alle service

og eftersyn overholdt.

Bjørn Andersen. Tlf.: 2172 5519,

dalbymink@hotmail.com

miljøtromlesæt fra

Hedensted købes

Brugt miljøtromlesæt købes.

Nedtages gerne selv.

martin Kirkeby. Tlf.: 2222 5320,

martinkirkeby@hotmail.com

Spær til minkhaller

26 stk. nye spær til 3 rækket hal beregnet

til etagebure - sælges billigt.

Hans Jørgen Sørensen.

Tlf.: 2295 0647, hansjs@ofir.dk

avlsDyr

chinchilla avl

Jeg er en ungarsk pelsproduktion. Køb

af høj kvalitet chinchillaer. Kun finkultur

kommer i spil.

Tibor Kovács. Tlf.: +36 305970532

kovitibi52@gmail.com

Store og korthårede

hvalpe sælges

På grund af manglende plads sælges

der både store og små mængder af

Brown/Glow, Mahogany samt Black

hvalpe. Alle typerne ligger over Kopenhagen

Furs gns. priser.

Søren Buhl. Tlf.: 4056 0282.

buhlsmink@mail.dk

Hvalpe sælges

Hvalpe af wildmink og mahogny sælges.

Ca 80% af produktion i velvet.

mogens Sigtenbjerggaard.

Tlf.: 4019 4676,

sigtenbjerggaard@123dk.dk

udsættertæver sælges

Udsætter- og goldtæver i typen

Vildmink sælges, fornuftige priser.

Birkekær mink v/ Lars melgaard.

Tlf.: 2095 4440, magga77@live.dk

Hvalpe til salg

Store og sunde Vildmink hvalpe sælges,

Ad libitum, til fornuftige priser.

Birkekær mink v/ Lars melgaard.

Tlf.: 2095 4440, magga77@live.dk

Fravænningstæver

Sælges i typerne Black, Mahogany,

Wild, White og Pearl. Se hitlisten,

hvoraf det fremgår, at dyrene er med i

den absolutte top.

Henvendelse: Eskild Dam Nielsen.

Tlf.: 4018 4125, eskild@minkguf.dk

TVIS MINK | FARMSERVICE

l Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccination

l Pelsning l Alt forefaldent farmarbejde

Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind.

Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink.

Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro

97 43 56 59 / 21 63 25 62

tvismink@mail.dk

Professionel håndværk siden 1980

Hvalpe til salg

Store sunde hvalpe sælges - Brown,

Mahogany, Pearl, Hvide, Silver b.

uur mink. Tlf.: 4041 8002.

mail: ibjnielsen@post.tele.dk

goldtæver, evt. hvalpe

købes

Goldtæver købes, afhentes, også mindre

partier. Ring for aftale i god tid.

Henv. Mogens nielsen. Tlf.: 2323 1025

mail: mogenskok@mail.dk

Diverse

rengøring af A-farme

• Hvalpenet

• Taner

Fast pris gives.

Arndal rengøring ApS

v/Michael Arndal

Karen Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 2664 – 4018 2664

call Just to fix it

Service af alle typer tørreanlæg.

Tlf. 4072 7042

Køb/salg og vurdering

af landbrugsejendomme og minkfarme.

20 års erfaring i branchen.

iKAST EJENDomScENTEr

Statsautoriseret ejendomsmægler

gunnar Jensen

Tlf. 9715 5344 – Fax 9725 2144.

Blodprøver og

vaccinationer

Udføres samt alt forfaldende arbejde

med mink. Kører i hele landet.

mink Service kontakt:

9748 4874/2331 0381,

Gudumhusvej 1, 7600 Struer

KvALiTETS-proDuKTEr

TiL:

Rengøring og vedligeholdelse af:

Pelsnings- og andre maskiner,

vedligehold farmen og andre bygninger.

Nicoll - prof. tagrendesystemer.

Nyheder på hjemmesiden.

Se MeRe PÅ: www.minkpro.dk

Eller ring til Erik tlf: 40 456 787

Bliver dine skind

behandlet bedst muligt?

Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd !

- Brug Danpels.dk - Danmarks kvalitetsbevidste pelseri...

Husk pelsning

af goldtæver

Pelsning

Kvalitetspelsning af mink

Hel el. delvis pelsning i kontrolleret og

moderne pelseri af høj kvalitet. Mange

års erfaring. udhede minkfarm v/

Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej

3, 6990 Ulfborg Tlf. 4093 2579.

Seriøs kvalitetspelsning

af mink fra kontrolleret pelseri.

Hel- eller delvis. Mange års erfaring.

Dalsgaard pels v /Anders Jensen

www.dalsgaarden.com

Dalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev

Tlf. 4054 3319.

pelsning af mink

Mange års erfaring med pelsning

af mink. Ring og hør nærmere.

Solhjem pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter

Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby,

9850 Hirtshals, Tlf. 2082 7235.

Kvalitetssikret pelseri

Hel eller delvis pelsning tilbydes af

forårshanner og goldtæver.

Ellinge minkfarm. v. Niels Danielsen

Tlf. 2125 3271

Sommer pelsning

Goldtæver pelses for alle nuværende

samt nye kunder. Vi starter tirsdag den

25/6. Vi ser frem til at høre fra jer.

venlig hilsen Anders Nørbjerg & Birger

primdahl. Tlf.: 2161 6981/

2140 2142, birger@minkguf.dk

PelsDyrfarm

Farm sælges

Igangværende minkfarm med 2000

avlsdyr og 120 m2 beboelse beliggende

på 4 ha jord. Minkfarmen indeholder

6000 burrum. 500 m2 stålhal

med velfærdsrum og pelseri/fix 2 og

BS anlæg. 1500 m2 gylletank. Miljøgodkendelse

og plads til udvidelse til

3300 avlstæver.

Henvendelse: oluf Christensen.

Tlf.: 9893 2791. mobil: 2445 1491,

mosenmink@gmail.com

minkfarm

Minkfarm i drift med 450 tæver og

1400 burrum, 15 ha agerjord, 4 ha

mose og skov med god jagt, 480 m2

maskinlade, 350 m2 beboelse med

nyere tegltag. Forventet miljøgodkendelse

juli 2013 til 2500 tæver. Pelseri 4

km herfra. Velegnet til nystartet avler.

Henvendelse: Finn Morthorst, 6230

rødekro. Tlf.: 2046 9210/7466 9210,

fm8@mail.dk

v/Volbæk Mink AApS S· AAggersundvej d j16

· DK-9600 Aars

Tlf. +45 98 65 89 00 · www.danpels.dk

74 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Køb og salg af brugt udstyr

Beton hegn til farm og industri

Tagplader B5 grå 125 x 112 cm.

pris fra 75,-

Jm Farmsalg – 75 78 19 22

www.jm-farmsalg.dk

KØB-SALg-vurDEriNg

af alt til mink.

opstilling og flytning af minkhaller

SØNDErLuND FArmSErvicE

Tlf. 9747 3530 – 2094 3531

Se vores hjemmeside:

www.soender-lund.dk










Råhus til mink

Udføres som totalbyg

fra 500 kr. pr. m2.

Pris incl.:

Stålspær.

Fuldstøbt rand-fundament.

Celleplader på sider.

El-ledhejseport.

Tagrender i stål.

Ring:

31 24 15 36 - Martin

31 13 97 58 - Lars

selv- byg med- byg total-byg www.SydjyskStaalbyg.dk

gylleanlæg – der bare virker

Komplet vacuumsystem. Vi bruger

Vogelsang pumper. Reparation af

alle typer pumper. Render – Rendjern.

Dansk mink gylleanlæg

Tlf. 6160 8019

Hvide Sande Tagrens

er også vestjysk minkrens

– Rengøring af minkhaller

– Rengøring af hvalpenet

– Desinfektion af minkhaller

– Salg af desinfektionsvæske

– Uforbindende tilbud gives

– Vi kører over hele landet

palle Jensen

mamrelund 1 A

6960 Hvide Sande

9731 2142 – 4029 4456

E-mail: 677@edc.dk www.edc.dk

Vi får mange henvendelser fra købere til

minkfarme over hele landet

– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333

nr. 5. juni 2013

Minkbure og redekasser.

Overbygninger til 3 og 4 dyr.

Ruser,forlåger,hylder,hvalpenet,

rammer, beslag, ophængskroge.

Vi fremstiller gerne efter specialmål.

Hurtig levering

Medana A/S.

7565 0211.

www.medana-as.dk www.hegnslageret.dk

Billig reparationstråd.

Opklippet efter mål.

Plastbelagt,rustfri eller aluzink.

Kæmpe udvalg af tråd i ruller.

Hurtig levering.

Medana A/S.

7565 0211.

www.medana-as.dk www.hegnslageret.dk

7

Pumpestationer

Vandvarmere

ERO drikkeventiler

Tilbehør

Kontakt Lars Johnsen

Tlf. +45 7531 0936

Mobil +45 2033 0936

Email lbj@lbj.dk

- frostfri siden 1998

Energibesparende drikkevandsanlæg

3

electronic

Europædisk

kvalitetstråd www.thermofarm.dk

www.lbj.dk

DK-7100 Vejle

STÅLTRAPEZPLADER

Tag/væg til lavpris - leveret

1. sortering v/køb af 100 m2 - pr. m2 48,-

Det er bare billigt!

Afh./ Trapezplader 2. sortering

længde 2500 mm pr. m

Plastisol • Nova • Polyester & Galvaniseret

NYHED!

Teglstensprofil i stål,

Stålplade med udseende som

Eternit (fås i fix mål).

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

H. P. STÅLTAG ApS

86 62 37 05 . 20 72 66 01 . Fax 86 62 38 05

www.hp-staaltag.dk

hp@hp-staaltag.dk . klaus@hp-staaltag.dk

2 27,-

Afh./ Teglsten/stål 2. sortering

længde 2960 mm pr. m2 29,50

Alle priser er excl. moms












HIMMERLAND

ALARM – EL & VVS

DØGNVAGT 98 57 19 22

Ring og få et uforpligtende tilbud på

sikring af din minkfarm.

75


Dansk

PelsDyravl

STØT

BØRNENE

I NAMIBIA

Kopenhagen Furs Velgørenhedsforening

driver 29 børne haver,

der forbereder mere end 1.400

børn til skolegang i slum kvarteret

Katutura i Namibias hovedstad

Windhoek. Du kan støtte projektet

ved at donere skind og samtidig

vinde en rejse med ledsager til det

sydvestafrikanske land.

z Læs mere på kopenhagenfur.com/namibia

Elhegn

Læs mere på kopenhagenfur.com/namibia

med alarm til montering på eksisterende hegn

J.M. Hegn har nyudviklet et elhegn til montering på såvel nye som

ældre betonhegn, samt hegn fremstillet af eternitbølgeplader.

Elhegnet har indbygget alarm som automatisk aktiveres ved brud

på såvel hegn som porte. Falske alarmer elimineres, idet SMS kun

sendes til valgfrit telefonnummer ved brud.

• Forhindrer indtrængen af udefra kommende ræve og katte,

og derigennem nedbringer risikoen for smittefare.

• Vanskeliggør tyveri fra farmen og andet ulovlig indtrængen.

• Let at montere (ingen opgravning). Komplet

monteringsvejledning medsendes.

RYVEJ 4B

DK-8752 ØSTBIRK

TELEFON 75 78 19 22

www.jemo.as / E-mail: post@jemo.as

næste nuMMer af bladet udkoMMer

freDag Den 20. sePtember 2013

Minkhegn

sæt en livsvarig ramme om din minkfarm

• Europas mest effektive minkhegn

som tåler storm og snetryk

• Hold minkene inde med godkendt hegn,

50 cm under jorden og 1,5 meter over

• Materiale: cement, stolper m. plader

• Vedligeholdelsesfrit

• Naturligt design

Se mere på vores hjemmeside

www.jemo.as, her fi ndes også

vores store program i brugte maskiner.

76 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Knop Elektronik videoovervågning

og perimetersikring

Stop tyveri, indbrud eller

hærværk på din minkfarm

Videoovervågning...

har vist sit værd som præventiv løsning.

Med Knop Elektroniks videoovervågning

nedsætter du risikoen for indbrud eller

hærværk på din minkfarm.

Videoovervågning tilbyder to vigtige

funktioner: Verifikation af alarm på området

og dokumentation over hvor de uønskede

personer har befundet sig.

Indbrudssikring med

lysstråleindhegning

Knop tilbyder en diskret og driftsikker

løsning, der beskytter dine

arealer mod uønsket indtrængen.

Systemet kan desuden kombineres

med videoovervågning.

Knop Elektronik

har mere en 15 års erfaring

indenfor sikringsløsninger

på minkfarme og 35 år

indenfor tyverisikring generelt.



nr. 5. juni 2013

Vi hjælper dig hele

vejen fra afdækning

af behov, tilbud,

installation og brugeruddannelse

til service

og vedligeholdelse.

Med en løsning fra

Knop Elektronik får du en

personlig lokal kontakt, som

kender dit anlæg og hurtigt kan

rykke ud - døgnet rundt! Du får

en certificeret sikringsinstallatør

med stor erfaring - og så får

du favorable serviceaftaler.

Knop ELEKTRonIK - FABRIKSVEJ 20 - 7600 STRUER - TLF. 97 84 04 44

TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARME

• HALLER

• MINKBURE

• GYLLEANLÆG

• VANDINGSANLÆG

• AUTOMATISK UDMUGNING

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 Aabybro

Tlf. +45 98 27 73 00 • info@gva.dk • www.gva.dk





77


estyrelse

forMand

Pelsdyravler Tage Pedersen

Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted

Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)

Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 0000

tpe@kopenhagenfur.com

næstforMand

Pelsdyravler John Papsø

Duelundvej 7, 8620 Kjellerup

Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213

jpa@kopenhagenfur.com

Pelsdyravler Jørgen Westergaard

Nørredigevej 79, Gjøl

9440 Aabybro

Tlf.: 9827 7414 / Mobil 4057 7414

jwe@kopenhagenfur.com

Pelsdyravler Henning Christensen

Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N

Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838

hch@kopenhagenfur.com

Pelsdyravler Knud J. Vest

Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge

Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877

kjv@kopenhagenfur.com

Pelsdyravler Lars Eilertsen

Petersmindevej 130, 8520 Lystrup

Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 0471

lei@kopenhagenfur.com

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen

Mosbækvej 48, 9240 Nibe

Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280

kbj@kopenhagenfur.com

leDenDe meDarbejDere

adM. direktør

Torben Nielsen

Tlf.: 4326 1041

tn@kopenhagenfur.com

økonoMidirektør

Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410

ka@kopenhagenfur.com

koMMunikationschef

Sander Jacobsen

Tlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 0932

sja@kopenhagenfur.com

sekretariatschef

Lars Skjoldegaard

Tlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 0907

lsk@kopenhagenfur.com

koPenHagen fur avlerservice

Direkte tlf. 4326 1255

farmerservice@kopenhagenfur.com

lanDsDelsforeninger

nordjyllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen

Mosbækvej 48, 9240 Nibe

Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280

kbj@kopenhagenfur.com

Sekretær:

Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning

Midtjyllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler John Papsø

Duelundvej 7, 8620 Kjellerup

Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213

jpa@kopenhagenfur.com

Sekretær:

Vilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning

fyn og sydjyllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Henning Christensen

Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N

Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838

hch@kopenhagenfur.com

Sekretær:

Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning

sjællands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Knud J. Vest

Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge

Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877

kjv@kopenhagenfur.com

Sekretær:

Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning

faglige funktioner

kopenhagen rådgivning

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N

Tlf.: 7213 2800

Funktionschef: Leif Bruun

Tlf.: 4326 1002, lfb@kopenhagenfur.com

udvalg for forskning og rådgivning

John Papsø (formand), Tlf.: 8688 3213

Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: 9738 6451

Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226

Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414

Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785

Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838

Knud Vest, Tlf.: 4678 8392

Evald Hansen, Tlf.: 5926 8371

Jørgen Pedersen, Tlf.: 7585 2222

Finn Toft Madsen, Tlf.: 2099 4653

Kaj Kristensen, Tlf.: 7517 0183

Forsknings- og rådgivningschef

Peter Foged Larsen

Tlf.: 7213 2813 / Mobil 5085 2927

pfl@kopenhagenfur.com

Afdelingssekretær Susanne Skottrup Andersen

Tlf: 7213 2802 / mobil 4186 1302

ssa@kopenhagenfur.com

Sekretær Lone Geertsen

Tlf. tlf: 7213 2817

lge@kopenhagenfur.com

kopenhagen rådgivning

Konsulenter

avl/genetik og farMManageMent

Fagkoordinator og konsulent Michael Sønderup

Tlf.: 7213 2808 / Mobil: 2033 4263

msn@kopenhagenfur.com

Konsulent Bente Krogh Hansen

Tlf.: 7213 2809 / Mobil: 4186 1309

bkh@kopenhagenfur.com

Konsulent Maria Sylvest Blæsbjerg

Tlf.: 7213 2804 / Mobil: 4186 1304

msb@kopenhagenfur.com

Miljø

Fagkoordinator og konsulent Henrik Bækgaard

Tlf.: 7213 2807 / Mobil: 4186 1307

hbk@kopenhagenfur.com

Konsulent Vibeke Hagelskær Lund

Tlf.: 7213 2805 / Mobil: 4186 1305

vlu@kopenhagenfur.com

Konsulent Elna Mortensen

Tlf.: 7213 2806 / Mobil: 4186 1306

emo@kopenhagenfur.com

Konsulent Inger Knude Aagaard

Tlf.: 7213 2816 / Mobil: 4186 1311

ikr@kopenhagenfur.com

uddannelse

Konsulent Bente Lyngs

Tlf: 7213 2810 / mobil: 4186 1321

bls@kopenhagenfur.com

foder

Fagkoordinator og konsulent Mikael Lassén

Tlf.: 7213 2811 / Mobil: 4025 3059

tml@kopenhagenfur.com

Konsulent Mette Line Christiansen

Tlf: 7213 2815 / mobil: 4186 1310

mlc@kopenhagenfur.com

Konsulent Vilhelm Weiss

Tlf.: 7213 2812 / Mobil: 4073 4941

vwe@kopenhagenfur.com

kopenhagen forskning

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N

Tlf.: 7213 2800

forskning@kopenhagenfur.com

Forsknings- og rådgivningschef

peter Foged Larsen

Tlf.: 7213 2813 / Mobil 5085 2927

pfl@kopenhagenfur.com

Forsøgsleder og dyrlæge Tove clausen

Tlf.: 7213 2814 / Mobil 2258 1957

tcl@kopenhagenfur.com

Forsker marie Engbæk

Tlf.: 7213 2818 / Mobil 4186 1318

men@kopenhagenfur.com

kopenhagen farM

Herningvej 112 C, 7500 Holstebro

Tlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714

farm@kopenhagenfur.com

kopenhagen diagnostik

Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup

Tlf.: 4326 1001, diagnostik@kopenhagenfur.com

Seniorspecialist Jørgen Østergaard

Tlf.: 4326 1003 / Mobil 4070 0418

joe@kopenhagenfur.com

Rådgivende veterinær Mette Kragh Jensen

Mobil 4186 1312

mkj@kopenhagenfur.com

driftfaglig afdeling

Afdelingschef Hans Henrik Møller

Tlf.: 7213 2803 / Mobil 2532 0154

hhm@kopenhagenfur.com

driftfaglig@kopenhagenfur.com

Konsulent Jens Groot

Mobil 3060 8060

jeg@kopenhagenfur.com

Konsulent Anne Mette Graumann

Mobil 4186 1334

amg@kopenhagenfur.com

Konsulent Martin S. Berthelsen

Mobil 4186 1333

mbe@kopenhagenfur.com

anDre

ræveavlerforeningen

Formand: Georg Larsen

Birkevej 46, Hornum, 9600 Års

Tlf.: 9866 1545

nordjyllands chinchillaforening

Formand: Henrik Larsen

Langoddevej 6, 9750 Østervrå

Tlf.: 9895 1033

Midtjyllands chinchillaforening

Formand: Karen D. Hansen

Vilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 Kjellerup

Tlf.: 9772 3722

dc2 syd

Formand: Johannes Edlefsen

Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder

Tlf.: 7473 4480

sjællands chinchillaforening

Formand: Hans Erik Ploumann Johansen

Bahhe Chinchilla

78 Rekkendevej TIDSSKRIFT 14, Allerslev, FOR DANSK 4720 Præstø PELSDYRAVL

Tlf.: 5599 6290


danske pelsdyravleres veteranklub

Formand: Hans Kargo Jensen

Elmevej 3, 6650 Brørup

Tlf.: 7538 1370

dtu veterinærinstituttet

Bülowsvej 27, 1870 Frederiksberg C

Tlf.: 3588 6180 / Fax: 3588 6340

(Indsendelse af materiale skal ske gennem

praktiserende dyrlæge)

det politiske foderudvalg

Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S

Formand: Birger Primdahl

Holstebro Minkfodercentral, Galgemosevej 21,

7500 Holstebro

Tlf.: 2140 2142

dansk pelsdyr foder a.M.b.a.

Udbyhøjvej 63, 8900 Randers

Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466

Direktør: Mogens Mørch Søndergaard

Mobil: 4010 1559 / mos@dpfish.dk

Direktør: Henrik Eriksen

Mobil: 2779 4585 / hme@dpfish.dk

analyselaboratoriet

Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro

Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277

Laboratorieleder: Bent Munkøe

Mobil: 4056 0436 / bm@dpf-as.dk

koPenHagen fur

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf.: 4326 1000

kopenhagenfur@kopenhagenfur.com

kopenhagenfur.com

Dansk PelsDyravl

76. årgang

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf.: 4326 1060

info@kopenhagenfur.com

reDaktion

Torben Nielsen Tlf.: 4326 1041

(ansvarshavende)

Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063

(kommunikationschef)

Søren Jespersen Tlf.: 4326 1289

(media manager)

Hans Løgstrup Poulsen Tlf.: 4326 1061

(redaktør)

Josefine Nedermark Tlf.: 4326 1419

(journalist)

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bladet

udsendes til samtlige medlemmer af Dansk

Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet

samt til institutioner i ind- og udland.

annoncering

Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112

ken@kopenhagenfur.com

Artikler og annoncer til bladet skal være hos

redaktionen senest den 25. i måneden forud for

udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side i

bladet. Større faglige indlæg optages efter forudgående

aftale.

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året

omkring den 20. i månederne januar, februar,

marts, april, juni, september, oktober og november

i et oplag på 4000 eksemplarer.

løsabonnement På Dansk PelsDyravl

Eva Andersen: Tlf. 4326 1062

Design, ProDuktion og tryk

MONTAGEbureauet ApS

ISSN 0011-6424

Nyd DIN sommer

i læ og UDEN

fluer...

Kan ses

365 steder i

Danmark

Kvalitet på højde med de danske Mink skind!

Finsk finish..

Et ægte Prærie lysthus, udført i 75x

150 mm kærne bjælker, som giver

en lun og hyggelig atmosfære.

Kr. 27.920 + m.

Andersen K/S

PRÆRIEN, Savstrup. 7500 Holstebro

Tlf 97 46 82 22 tdj@tdj.dk www.tdj.dk

Nr. 5. juNi 2013 79


ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061

Jasopels Farmcat – ”Wireless”

Automatisk udmugning fra Jasopels

Har du søgt tilskud til automatisk udmugning på din farm?

Ifølge Kopenhagen Rådgivning kan der nu søges tilskud til

automatisk udmugning

• Der SKAL indhentes 2 tilbud på automatik fra 2 FOR-

SKELLIGE leverandører

• Tilbuddet skal være på minimum kr. 300.000,- (dette

beløb kan være inkl. konsulent bistand, elektriker og

andre håndværkere der er nødvendige for at installere

teknologien)

Søren Klindt

Mobil 30172866

sk@jasopels.dk

Sydjylland

Få et godt tilbud på vores automatiske udmugning!

Jens R. Andersen

Mobil 30172836

jra@jasopels.dk

Byggerier

Kjeld Christensen

Mobil 30172877

kc@jasopels.dk

Midt- & Vestjylland

Bjarne Justesen

Mobil 30172888

bju@jasopels.dk

Nordvest-/Himmerland

Ove Bæk

Mobil 30172811

ob@jasopels.dk

Nordjylland

Vores kvalitet – Dit valg

Jens Åge Nielsen

Mobil 30172844

jaan@jasopels.dk

Øst-, Midt- & Vestjylland

Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording • Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43 • info@jasopels.dk · www.jasopels.dk

Mogens Kristensen

Mobil 30172833

mk@jasopels.dk

Hele landet

SMP

Palle Hansen

Mobil 30172822

ph@jasopels.dk

Fyn/Sjælland/Bornholm