Du kan også hente Dansk Pelsdyravl som PDF ... - Kopenhagen Fur

Dansk 

PelsDyravl 

ny investeringsforening for pelsdyravlere / nyt kraftcenter for dansk Mode 

avlsdyrtælling 2013 / teMa: nordaMerika / fokus på hvalpesyge 

MedleMsblad for 

dansk pelsdyravlerforening 

#5 juni 2013 

køberen af farmen er fra Hongkong: 

fra bine Hans til kina Hans

Grafisk opsætning: MONTAGEbureauet • Fotos: Colourbox 

NYHED - tERMISK VIDEOSIKRING 

OPTIMÉR DIN 

FORMUE OG SKAT 

direkte opkobling til dansk godkendt kontrolcentral 

Skandia har sendt mest ind 

på sine kunders konti 

Invester i - en Berlingske, europæisk den 4. oktober solcellepark 2012 med Obton A/S 

“ 

“Jeg har valgt den termiske videoalarm 

fra Sikring Syd, da jeg anser den for at 

være fremtidssikret, idet alarmen går 

til en dansk godkendt kontrolcentral og 

alarm detekteringen foretages af det 

termiske kamera, som søger efter varme. 

Jeg har som en ekstra sikkerhed valgt 

at kombinere løsningen med elhegnsalarmen, 

ligeledes fra Sikring Syd.” 

– Danmarks største K/S-udbyder inden for solenergi. 

Skandia har igen leveret overbevisende afkast på kundernes opsparing. 

Faktum er, at vore kunder i løbet af årets første 9 måneder har fået et afkast på … 

10,1 % - 18,2 % på deres opsparing 

Mølvadgård Mink. 

Obton har erfaring Her ser fra mere du hvordan end 30 afkastet solcelleparker kunne i have drift, set og er ud i gennemsnit 

for perioden 1. januar til 30. september 

2,3% foran vores 2012 budgetter. i aktiver En sammensat K/S-investering af overskud er en attraktiv i ApS, 2 løsning pensionsdepoter for personer samt indestående på 

med høj indkomst anfordring eller en i bank. virksomhedsskatteordning. Se udvalgte K/S projekter her. her. 

AKTIVER BELØB AFKAST I KR. AFKAST I PCT. MATCH PROFIL 

Overskud i ApS 3.500.000 kr. 637.000 kr. 18,2 % Skandia Match 7 

Kapitalpensionsdepot 500.000 kr. 81.500 kr. 16,3 % Skandia Match 5 

Ratepensionsdepot 2.000.000 kr. 292.000 kr. 14,6 % Skandia Match 4 

Anfordringskonto i bank 1.000.000 kr. 182.000 kr. 18,2 % Skandia Match 7 

Total 7.000.000 kr. 1.192.500 kr. 17,03 % 

Konklusionen er, K/S Obton at der Solenergi kan være mange penge K/S Obton at Solenergi vinde og det rejser K/S spørgsmålet Obton Solenergi … 

ZONE 

Pantah 

Pantah II 

Apulien VI 

Placering: Italien Placering: 

Vokser din opsparing som den skal? 

Italien Placering: Italien 

Produktion 2012 (jan-sep): ▲ 4 % Produktion 2012 (jan-sep): ▲ 6 % Produktion 2012 (jan-sep): 

Skandia tilbyder dig samme afkast uanset om du vælger at placere midler du har opsparet 

i dit aktie-/anpartsselskab, pensionsmidler eller private midler herunder opsparing 

▲ 7 % 

Det termiske kamera overvåger- 

Det termiske kamera detekterer per- Alarmen fra det termiske kamera går 

du har foretaget i virksomhedsskatteordningen. Pensionsmidler er bundet efter de gælhele 

området og sørger for 100% 

soner når de forcerer hegnet ind til 

direkte til F&P godkendt kontrolcen- 

synlighed selv dende i mørke regler og i dårlig PBL (Pensionsbeskatningsloven). farmen, sker dette Alle vil kameraet andre midler låse kan du disponere tral og kontrolcentralen over kobler sig op 

sigtbarhed. når som helst på anfordring. sig fast på de indtrængende personer 

og afgive alarm. 

på kameraet og ser live billeder fra 

farmen. 

Kontakt seniorpartner Hans Kurt Nielsen på telefon 20 49 10 49 eller send en mail til 

hanskurt@partnerpension.dk og få en personlig beregning samt oplysning om afkastsatserne 

pr. 31. december 2012, som offentliggøres i løbet af januar 2013. 

K/S Obton Solenergi 

Griebo Euper 

Placering: Tyskland 

Produktion 2012 (jan-sep): ▲ 1 % 

Se kameraet på WWW.SIKRINGSYD.DK 


Westerhausen 


Produktion 2012 (jan-sep): ▼ -2 % 

Med venlig hilsen 

PartnerPension 

Hans Kurt Nielsen 

Seniorpartner 

www.partnerpension.dk 


Hessen 



PartnerPension 

PartnerPension er godkendte Tied Agent for Skandia og kvalificerede til 

rådgivning om Skandias produkter på det danske marked.Tied Agents for 

Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus C 

Skandia er omfattet af lov om forsikringsformidling og underlagt finanstil- 

Tlf. 86 26 12 00 · Fax synets 86 26 retningsliner. 12 70 · obton@obton.com Skandia er en del af den · www.obton.com 

nordiske Skandia koncern. 

“ 


Apulien 

Placering: Italien 

Produktion 2012 (jan-sep): ▼ -4 % 

“ 

Vil du vide 

mere om dine 

investeringsmuligheder: 

obton.com 


Nardo 

Placering: Italien 


“Vi har set mange videosystemer igennem 

tiden og kan konstatere, at den nye 

termiske video alarm fra Sikring Syd 

virkelig giver nogle gode billeder, selv 

under ekstremt vanskelige forhold. Vores 

rolle som kontrolcentral bliver mere aktiv 

i forhold til at verificere alarmen, og vi er 

dermed afhængige af gode billeder og 

i den forbindelse må vi sige, at det termiske 

kamera virkelig gør en forskel.” 

Kontrolcentralen Rednings-Ringen, 

Lemvig A/S 

Obton A/S har siden 2006 beskæftiget sig med formidling af investeringskapital og 

administration af investeringsprojekter til danske investorer. Obton A/S repræsenterer 

mere end 400 investorer og forvalter 1,5 mia. kr. Siden 2009 har Obton A/S 

haft fokus på investering i solenergi og administrerer i dag anlæg, der kan levere 

strøm til ca. 10.000 europæiske husstande. 

“

inDHolD – juni 2013 

z leDer: retssag afslører meDieHykleri 5 

z Dansk moDe åbner nyt kraftcenter meD fokus På kina 6 

z ny investeringsforening forvalter fortjenesten 10 

z en PelsDyravler lægger oP – næsten Da 12 

z Den taknemmelige køber 18 

z synligHeD Hos konkurrenterne 22 

z jagten På uDenlanDske skinD 26 

z minkavleren, Der røg inD i kulDen 30 

z en caDillac inDen for minkavl 32 

z Der er altiD nye mål 36 

z avlsDyrtælling 2013 40 

z målet er en simPel løsning 44 

z nye minktyPer – nye muligHeDer 46 

z enigHeD om foDeranbefalingen til De Danske 

foDercentraler i 2013 48 

z stor unDersøgelse af HvalPesyge-uDbruD 50 

z Henstilling om sommervaccination moD HvalPesyge 54 

z tilskuD til automatisk tømning af gyllerenDer 54 

z stabling og neDtagning af Halmballer meD minilæsser 55 

z krav til flytning af mink fra HvalPesygefarme 55 

z nye teknologier viser Potentiale for at kunne reDucere 

ammoniakforDamPning fra minkfarme i fremtiDen 56 

z nyt Projekt veDrørenDe DiarrÉ Hos mink På 

købenHavns universitet 58 

z biDskaDer og antibiotika bliver genstanD for kontrol 60 

z oPtimal fravænning af minkHvalPe 62 

z koPenHagen fur meD i stort genetikProjekt 62 

z anbefalinger for succesfulD gruPPeinDHusning 64 

z navnenyt 66 

z læserbrev: et naivt ægteskab? 68 

z aktuelt 70 

nr. 5. juni 2013 

forsiDefoto 

Minkavler Hans Andersen – bedre 

kendt blandt avlerkolleger som Bine 

Hans – solgte sin farm til en forretningsmand 

fra Hongkong og er nu ansat 

som konsulent på farmen. Læs om 

dem begge i dette nummer af Dansk 

Pelsdyravl. Foto: Jens Bach 

3

Vejen til vækst 

på din minkfarm 

NCC Roads har løsningen 

NCC Roads A/S er Danmarks største asfaltentreprenør 

med afdelinger over hele landet. 

Et af vores specialer er minkfarme, hvor vi har stor 

indsigt i logistik og transport. 

Vi kan tilbyde en bred vifte af belægningstyper, der 

kan sikre gode arbejdsbetingelser og god fremdrift i 

regnfulde perioder. 

Vi vil gerne tilbyde et uforpligtende gennemsyn af dine 

transportveje og komme med løsningsforslag til udbedring 

af logistikken med asfaltveje på din minkfarm. 

NCC Roads A/S, Fuglesangsallé 16, 6600 Vejen, www.ncc.dk/roads 

KontaK t os 

for et godt tilbud 

NCC Roads A/S 

Tlf. 96 35 29 00

etssag afslører 

meDieHykleri 

leDer 

af torben nielsen, 

tn@kopenhagenfur.coM 

Så faldt der endelig dom i straffesagen 

mod Thorbjørn Schiønning fra Anima, 

TV2-journalisterne fra Operation X og redaktør 

Miki Mistrati fra Ekstra Bladet. De 

blev alle dømt for ulovlig indtrængning 

ved Retten i Holstebro. Straffen i form af 

dagbøder vil næppe volde dem de store 

økonomiske problemer at betale. 

Dommeren gav nemlig strafnedsæt- 

telse til aktivisten Thorbjørn Schiønning, 

fordi politiets efterforskning havde taget 

urimelig lang tid. Det er da også helt uforståeligt, 

hvorfor politiet i Holstebro skulle 

bruge år og dag på en sag, der fra starten 

mest af alt lignede en tilståelsessag. 

Men tilbage til det vigtigste: Dommen 

for ulovlig indtrængning. Journalisterne 

reagerede naturligvis voldsomt på dommen, 

idet de mener, at dommen er en 

trussel mod den undersøgende journalistik. 

De optrådte efter egen overbevisning 

i befolkningens interesse. Det synspunkt 

afviste dommeren totalt. Journalisterne 

havde ikke forsøgt at afdække 

forholdene på de danske pelsdyrfarme 

via gængse, journalistiske metoder. 

Hvorfor havde de ikke prøvet at komme 

ind af hoveddøren i dagslys, før de kravlede 

over hegnet ved nattetide? 

Dommen var klar. Det er utroligt vigtigt, 

at domstolene sætter en grænse for, 

hvordan medierne huserer og bruger 

skjulte kameraer. Miki Mistrati er allerede 

nr. 5. juni 2013 

dømt i en lignende sag. Her blev optagelser 

igennem længere tid med skjult 

kamera på plejehjem brugt som bevis for 

omsorgssvigt med videre. Så dommen 

i Holstebro understreger blot, at samfundet 

ikke vil tolerere ulovlig indtrængning, 

brug af skjult kamera og lignende 

metoder. Borgerne skal beskyttes mod 

ufrivilligt og uden viden at blive en del af 

et journalistisk reality-show. 

Et par dage før dommen faldt, havde tidli- 

gere chefredaktør for Ekstra Bladet, Bent 

Falbert, en længere indlæg om sagen i 

Ekstra Bladet. Man fornemmede tydeligt 

mellem linjerne, at han var klar over, at 

sagen ville vippe til den - for ham og 

Ekstra Bladet – forkerte side. Anklageren, 

dommeren og de to domsmænd blev beskrevet 

som nogle bonderøve, der næppe 

forstod og kunne leve op til den intellektuelle 

standard i hovedstaden. Det var et 

indlæg, der var så patetisk og arrogant, at 

det måske forklarer, hvorfor det engang 

så indflydelsesrige blad i dag er degraderet 

til primært at være en handelsplads 

for sexydelser garneret med lidt journalistisk 

øvlebøvle-snak. 

Ekstra Bladets tiltagende journalistiske 

deroute blev helt åbent erkendt af både 

Miki Mistrati og dennes forsvarer under 

retssagen. Det kan godt være, at avisen 

både i leder og i artikler brystede 

sig af, at de var de egentlige bagmænd 

bag den ulovlige indtrængning i tiden 

omkring Operation X-udsendelsen i 

efteråret 2009, men det var skam ikke 

sandt. Det var Ekstra Bladet ikke, påstod 

de i retten. 

Hvor sølle kan det blive. Tænk på, hvor 

mange redaktører, der er villige at gå i 

fængsel for retten til at skrive sandheden 

i deres avis. Miki Mistrati undsagde sin 

egen avis og indrømmede, at han lyver 

i spalterne, og at man ikke kan stole på 

Ekstra Bladet samt citater i Politiken eller 

hans egen udsagn i radioprogrammet 

"Mennesker og medier" på Danmarks Radios 

P1. Alt sammen blot for at undgå en 

rimelig beskeden straf. Vorherre bevares. 

Alt dette har vi naturligvis vidst længe. 

Der var bl.a. derfor, at Ekstra Bladet ikke 

blev inddraget i fogedsagen omkring 

Operation X under henvisning til, at det 

sådan set var ligegyldigt, hvad avisen 

skrev, for der er alligevel ingen, der tror 

på, hvad de skriver. Men herfra og så til 

helt åbent i Ekstra Bladets ledelse at erkende, 

at avisen lyver, der er dog langt. 

Tilbage er at spørge, hvorledes en avis, 

der åbent erkender, at de fører læserne 

bag lyset, kan underbygge de demokratiske 

processer og dermed være berettiget 

til at kalde sig avis og modtage 

offentlig støtte? Hvis man mener, at løgn 

og fortielser er godt for demokratiet, er 

Ekstra Bladet i smult vande, men hvordan 

pokker kan pressen generelt leve 

med, at et medie åbent erkender, at løgn 

er en del af avisens journalistiske politik. 

Hvad er pressens mission, hvis troværdighed 

ikke vægtes tungt, og hvorfor 

har vi ikke fået en reaktion på dommen 

fra den øvrige presse? Desværre er der i 

Danmark ikke tradition for kritisk journalistik 

internt i mediebranchen. 

5

6 

Dansk moDe åbner 

nyt kraftcenter meD 

fokus På kina 

KiCK er navnet på en ny kreativ kompetenceklynge inden for modeindustrien, som er 

etableret af Kopenhagen Fur og Dansk Mode & Textil. Med sin placering i hjertet af 

København skal klyngen bl.a. fungere som brohoved mellem modevirksomheder i Europa 

og Kina. Målet er gensidige gevinster på begge markeder. 

moDe 

af tobias østergaard brandt 

tob@kopenhagenfur.coM 

Med etableringen af KiCK, Kopenhagen 

internationale Center for Kreativitet, flytter 

Kopenhagen Fur og Dansk Mode & 

Textil sammen i A.N. Hansens 1800-tals 

palæ på hjørnet af Fredericiagade og 

Bredgade i Indre København. Det sker efter 

et årelangt og tæt alliancesamarbejde 

de to organisationer imellem. 

Huset kommer til at danne rammen om 

en række kreative samarbejder, hvor 

pels, livsstil og mode smelter sammen, 

og den kreative synergi kommer i 

højsædet. De centrale aktører i KiCK er 

brancheorganisationen Dansk Mode & 

Textil og Kopenhagen Furs design- og 

innovationscenter Kopenhagen Studio 

samt Designskolen Kolding. 

De bliver suppleret af et nystartet initia- 

tiv, Kopenhagen Nexus, der skal agere 

brohoved mellem kinesiske og europæiske 

– og i særdeleshed danske – mode- 

virksomheder. Ambitionen med huset er 

at skabe samarbejde mellem disse virksomheder 

med vækst til følge og dermed 

vise, at modebranchen er en afgørende 

faktor for vækst i Danmark, både nu og i 

fremtiden. 

- Danske modevirksomheder har stort 

potentiale og stor viden inden for design, 

marketing og branding. Matches det med 

de rette, ressourcestærke kinesiske virksomheder, 

kan det føre til meget lukrative 

joint ventures i både Europa og Kina, 

siger Kenneth Loberg, direktør for marke- 

tidsskrift for dansk pelsdyravl

ting 

og forretningsudvikling 

hos Kopenhagen 

Fur. 

stor interesse På forHånD 

De første kinesiske tekstilgiganter står 

allerede og skraber i jorden for at komme 

i gang. Kopenhagen Fur har gennem 20 

års engagement i Kina opbygget et netværk, 

der nu skal udmunde i aftaler til 

gavn for den danske modebranche. Samtidig 

bliver den københavnske klynge 

vejen ind i Europa for kinesiske modevirksomheder. 

Dansk Mode & Textil og Kopenhagen Fur 

har tidligere samarbejdet om forskellige 

projekter med fokus på Kina. Med 

nr. 5. juni 2013 

etableringen af KiCK skaber man nu 

en bedre ramme for det, men samtidig 

udvides samarbejdet også, således 

at de to organisationer kan pulje 

deres kompetencer på både det 

kommercielle og kreative område og 

udnytte den synergi, det giver. 

- Vores medlemmer har vist stor interesse 

for de her partnerskaber, så der er 

nok af projekter at tage fat på, så snart 

KiCK slår dørene op. Samarbejdet kan 

ydermere være med til at skabe vækst 

og bidrage med endnu flere arbejdspladser 

og eksportkroner til Danmark, siger 

Thomas Klausen, adm. direktør for Dansk 

Mode & Tekstil. 

KiCK bliver samtidig Dansk Mode & Tex- 

tils officielle afdeling i København, og 

huset åbnede den 22. maj. 

fremsynet og stærk alliance 

Det nye samarbejde blev officielt ind- 

viet af Karin Gaardsted (S), Formand for 

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. 

I åbningstalen påpegede hun 

styrken i den fremtidige alliance, som 

skal sikre nye forretningsforbindelser til 

dansk mode. 

- Jeg ser det som særdeles fremsynet, 

når to organisationer, der er stærke i sig 

selv, vælger at gå sammen i et strategisk 

samarbejde for at sikre et marked for 

danske minkskind og modebranchen generelt, 

både nu og i fremtiden. Med Kopenhagen 

Fur og Dansk Mode & Textils 

store netværk og deres direkte adgang til 

relevante samarbejdspartnere, kan KiCK 

tilbyde kinesiske investorer og andre 

investorer alt, hvad de har brug for i forhold 

til at etablere virksomhed i Europa, 

sagde Karin Gaardsted, som gjorde det 

klart, at hun har store forventninger til, 

hvad samarbejdet, som i øvrigt matcher 

den udvikling, der er beskrevet i regeringens 

nye vækstplan, kan kaste af sig. 

7

Flere folketingspolitikere lagde vejen forbi åbningen af KiCK. Til venstre er det 

Inger Støjberg (V), der kigger på innovativ brug af pels. 

Også bestyrelsesformand i Kopenhagen 

Fur, Tage Pedersen, ser et stort potentiale 

i KiCK både for danske brands, men 

også for dansk økonomi generelt. 

8 

- Vi tror på, at vi ved at samle kræfter 

kan nå længere, end vi kan nå hver for 

sig. Det er den tanke, der ligger bag et 

Formand for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, Karin Gaardsted 

(S), holdt åbningstale og fik efterfølgende en snak med Torben Nielsen, adm. 

direktør i Kopenhagen Fur. 

andelsforetagende som Kopenhagen Fur, 

og vi har netop igennem vores egen virksomhedsstruktur 

vist, at vi er gode til at 

samle folk og få dem til at arbejde sammen 

om et fælles mål og dermed skabe 

succes for flere. Og det er også det, der 

er målet for KiCK. Her vil vi fremover udvikle 

og søsætte nye aktiviteter, der sæt- 

ter gang i det kreative erhverv i Danmark 

og dermed på sigt sikrer øget eksport og 

arbejdspladser i Danmark, sagde Tage 

Pedersen i sin tale ved åbningen. 

tidsskrift for dansk pelsdyravl

Combi Cut 

Få mere ud af dine skind 

■ Løsner både hale og bagben fra skindet 

■ Justérbar hastighed 

■ Færre ødelagte skind 

■ Finger-touch display 

– Og større effektivitet i pelseriet 

Hos HG vælger du selv, om du vil købe eller lease nye eller brugte 

maskiner til pelstiden. 

Vi kan også hjælpe dig med at sammensætte det maskin-mix, der giver 

mest valuta for pengene. 

Vær i god tid med planlægningen: Tag fat i din sædvanlige HG kontakt og 

få et godt tilbud på nyt udstyr til efterårets arbejde. 

Erik Bach 20 12 32 12 

Tobias Rundin 28 35 04 53 

Ole Andersen 20 12 32 13 

Jens Villadsen 22 69 58 10 

Tonny B. Rasmussen 30 88 13 31 

Heiko Andresen 20 29 32 44 

Johannes Nielsen 30 80 12 00 

Henrik Mortensen 20 20 56 11 

Morten Ågren 22 69 58 16 

Jesper Ørskov Pedersen 30 80 08 68 

Døgnservice: 20 21 30 44 

8 Hot Spray Skrabemaskine 

■ Sætter nye standarder for skrabekvalitet 

■ Patenteret spraysystem med varmt vand 

■ 2 sæt à 4 skraberuller 

■ 2 x fedtskraber 

Maskinen er p.t. udsolgt, men vi er i fuld 

gang med en enstra produktion, der kan 

leveres fra 6. december 2013 

Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted 

Telefon (+45) 75 89 12 44 

Telefax (+45) 75 89 11 80 

www.hedensted-gruppen.dk 

Nr. 5. juNi 2013 9

ny investeringsforening 

forvalter fortjenesten 

Med Kopenhagen Fur Invest giver Kopenhagen Fur de danske minkavlere en sikker og 

fleksibel mulighed for at investere deres overskud – og skaber dermed et alternativ til den 

etablerede finansielle branche. 

økonomi 

af hans løgstrup poulsen 

hlp@kopenhagenfur.coM 

Det går for dansk pelsdyravl i disse, hvor 

priserne for minkskind for danske farme 

gentagne hæver barren for de globale 

toppriser. 

Det betyder en ganske høj indtjening for 

de danske minkavlere, som til gengæld 

ved, at gode tider kan blive fulgt af dår- 

Der er en Del usikkerHeD 

meD banker omkring inDlån. 

Derfor er koPenHagen invest 

et goDt og sikkert alternativ 

til bankerne. samtiDig er vi 

attraktive i forHolD til anDre 

investeringsforeninger gennem 

vores lavere omkostninger. 

Ole B. Larsen, 

group financial supervisor, Kopenhagen Fur 

lige. Derfor skal fortjenesten forvaltes 

på bedst mulig vis. Men hvad gør man, 

når den finansielle sektor oplever banker, 

der krakker, og har høje omkostninger? 

Kopenhagen Fur har valgt at tage sagen i 

egen hånd for at give avlerne et alternativ 

til det eksisterende finansielle udbud. 

Tilbuddet hedder Kopenhagen Fur Invest 

og er en investeringsforening skabt til 

at varetage og pleje den del af indtjeningen, 

som avlerne gerne vil gemme af 

vejen til brug i fremtiden. 

tænk langsigtet 

Bestyrelsen for Kopenhagen Fur har med 

hjælp fra SEB Banken, Wealth Invest 

etableret den nye investeringsforening 

for avlere. I spidsen for Kopenhagen Fur 

Invest står group financial supervisor 

i Kopenhagen Fur, Ole B. Larsen. Han 

påpeger, at renteafkastet typisk er større 

end i en sammenlignelig investeringsforening 

og ved indlån i banker. Samtidig 

skal der tages højde for den nuværende, 

usikre situation i den finansielle sektor 

samt de højere omkostninger. 

10 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

- Der er en del usikkerhed med banker 

omkring indlån. Derfor er Kopenhagen 

Fur Invest et godt og sikkert alternativ 

til bankerne. Samtidig er vi attraktive i 

forhold til andre investeringsforeninger 

gennem vores lavere omkostninger, siger 

Ole B. Larsen. 

Obligationer udgør 85 procent af investe- 

ringsporteføljen, hvilket gør, at sikkerhe- 

den for både kapitalen og for afkast over 

tid er stor. Ole B. Larsen understreger dog, 

at man skal have en horisont på et til to år. 

akkumulereDe afkast veD brug af Den strategiske allokering set over De 

seneste 13 år inDenfor PerioDer På: 

- Pengene kan til enhver tid hentes ud, 

når avleren ønsker det. De er ikke bundet 

i en bestemt periode, siger han. 

1 år 3 år 5 år 7 år 

Mindste afkast -3,96% 1,34% 14,73% 31,91% 

største afkast 16,96% 34,12% 40,80% 49,39% 

De akkumulerede afkast, der vises i figuren, kan på ingen måde garanteres, men det giver en indikation 

af, hvad man som investor kan forvente. 

Nr. 5. juNi 2013 11

Bine Hans (tv) kommer ikke så ofte på farmen som 

tidligere, efter han er gået fra ejer til konsulent. Men 

farmens daglige leder, Flemming Bundgaard Larsen, 

har stadig gavn af Bine Hans’små 60 års erfaring mink 

– samt de mange muntre kommentarer. 

en 

PelsDyravler 

lægger oP 

– næsten Da 

Efter et helt liv som pelsdyravler kan det være en stor beslutning 

at sige stop. Da Hans Andersen tidligere i år valgte at sælge 

sin minkfarm, var køberen en forretningsmand fra Hongkong. 

Det har betydet, at Hans Andersen gradvist kan trappe ned og 

afhænde sit livsværk over tid. Men minkavler er han stadigvæk. 

generationsskifte 



fotos: jens bach 

Han hedder Hans Andersen, men det synes 

forkert at omtale ham som andet end 

Bine Hans. Et tilnavn, han fik efter sin 

mor, der alle dage blev kaldt Bine. Et tilnavn, 

der, sammen med hustruens navn 

Else, står på den sten, der møder enhver, 

når man drejer ind på grusvejen til deres 

hus ved Filskov midt imellem Grindsted, 

Billund og Brande. 

Alle steder er han kendt som Bine Hans. 

Således også blandt danske pelsdyrav- 

lere, hvor han gennem snart 60 år med 

mink – og tidligere også ræve – har været 

en engageret personlighed i branchens 

udvikling. Et engagement, som altid har 

placeret ham midt i faglige diskussioner 

og spotlyset, blandt andet i form af 

muntre indlæg på Dansk Pelsdyravlerforenings 

generalforsamlinger. 

Nu har Bine Hans igen vist, at han ikke er 

bange for at gøre tingene anderledes end 

de fleste. I en alder af 80 år har han valgt 

at sælge sit livsværk: Farmen ved Filskov 

og minkene på den. Det kunne umiddelbart 

lyde som enhver anden ældre 

avler, der sælger sin farm, hvis ikke det 

var for køberen. Han hedder Pat Wong, 

er skindopkøber, kommer fra Hongkong 

13

Else Andersen fortæller, at det ikke var en nem beslutning for Bine Hans at give det endelige ja til et salg af farmen. Nu er de gæster i den frokoststue, 

der har været deres i næsten 60 år. Udover et par ekstra ringbind med papirer på hylden har både frokoststue og farm dog ikke ændret sig. 

og har ansat Bine Hans som konsulent på 

farmen de næste to år. 

- Det har betydet, at jeg ikke fra den ene 

dag til den anden skulle stoppe med at 

arbejde med mink. Prisen var også god, 

men omstændighederne for aftalen 

gjorde bestemt beslutningen lettere, siger 

Bine Hans. 

Den svære beslutning 

Den nye hverdag som konsulent vender 

vi tilbage til. Over en kop kaffe i farmens 

frokoststue sammen med hustruen Else 

starter Bine Hans med at fortælle om 

overvejelserne bag salget. For hvordan 

når man frem til beslutningen om, at tiden 

er inde til at sælge sit livsværk? Det 

var også en svær proces, forklarer han. 

- Gennem de seneste par år havde jeg 

fået flere tilbud fra interesserede købere. 

Men det ville betyde, at det ville være 

helt slut med at komme på farmen. Jeg 

har brugt næsten 60 år på at avle mink, 

og stammen af dyr på farmen er resultatet 

af alle de års arbejde, siger Bine Hans 

om sine overvejelser. 

Samtidig har de seneste års høje priser 

været et slagkraftigt modargument, 

når hustruen Else og resten af familien 

mente, at en mand tæt på 80 år burde 

trappe ned. Ingen af parrets tre døtre 

stod klar til at overtage farmen, så et salg 

ville før eller siden komme på tale. 

På trods af de gode tider valgte Bine Hans 

alligevel at mødes med Pat Wong for at 

høre, hvad en skindopkøber fra Hongkong 

havde af planer med en minkfarm i Filskov. 

En beslutning, som hustruen Else bakkede 

op omkring 

- Priserne er gode, så det er nu, at farmen 

er noget værd. Falder priserne igen, kunne 

vi risikere, at farmen ikke var noget værd 

om et par år, påpeger Else Andersen. 

"betragt Den som Din egen" 

Det første møde mellem minkavleren 

fra Filskov og forretningsmanden fra 

Hongkong blev holdt under Kopenhagen 

Furs december-auktion sidste år med folk 

fra Kopenhagen Fur som bisiddere. Her 

stod det hurtigt klart for Bine Hans, at Pat 

Wong ikke udelukkende tænkte på profit. 

- Selvfølgelig var han først og fremmest 

interesseret i at se tal for kvalitet, avlsresultater 

og auktionspriser, men han 

spurgte også meget til min familie og 

hvor længe, jeg havde haft farmen. Han 

viste stor forståelse for, at det var en stor 

beslutning for mig at sælge den og dyrene, 

siger Bine Hans. 


PAMU CLEANER 

Fuldautomatisk udmugningssystem 

Driftsikkert 

Propfunktion 

Har du fået tilsagn om tilskud til udmugning eller søger du tilskud i år? 

Så kan du benytte det til vores system. 

Interesseret? 

Ring 96 13 30 30 

Så enkelt du selv kan montere 

Fleksibel skrabeplade 

Effektiv dobbelt kantskrab 

BRUG FOR EN NY SKRABEMASKINE I ÅR? 

Vi har solgt mange maskiner i år. 

Så hvis du/I påtænker køb af ny maskine til denne sæson så vent ikke, 

Men bestil NU 96 13 30 30 

GRØNLANDSVEJ 5 • 7480 VILDBJERG • pa@pamutec.com • 96133030

For at sikre kvaliteten på farmen ansatte 

Pat Wong Bine Hans som konsulent i 

foreløbig to år. En opgave, der betyder, 

at Bine Hans ikke altid skal være til stede 

på farmen. I højsæsonerne skal han dog 

fortsat stå i spidsen for eksempelvis parring 

og livdyrsortering. En aftale, der dog 

passer den garvede minkavler ganske 

godt. 

- Han sagde: "Driv farmen som hidtil, be- 

tragt den som din egen". Det er nærmest 

kun ved større investeringer, at jeg skal 

orientere ham. Og skindene skal stadig 

sendes til auktionshuset i Glostrup, siger 

Bine Hans 

HuskeseDler miDt om natten 

Tanken om fortsat at komme på farmen 

gjorde selve handlen langt mere fordøjelig. 

Alligevel var det ikke let at gøre salget 

endeligt. Det skete under Kopenhagen 

Furs auktion i februar. Bine Hans og Else 

kom direkte til mødet fra lufthavnen efter 

en ferie sydpå. På grund af de travle perioder 

på farmen har parret altid lagt en 

uges ferie i januar. 

- Han tøvede lidt, da det endelige nik til 

en aftale skulle gives. Jeg nåede lige at 

kigge på ham, men så kom det, husker 

Else Andersen. 

Hun husker også, hvordan Bine Hans var 

en smule mere vrissen og pirrelig den 

første måneds tid derefter. Humørsvingningerne 

vedstår han gerne, for selvom 

han stadig kommer ofte på farmen, var 

der mange små ting, der skulle gives videre 

til farmens daglige leder, Flemming 

Bundgaard Larsen. 

Han sagDe: "Driv farmen som 

HiDtil, betragt Den som Din 

egen". Det er nærmest kun veD 

større investeringer, at jeg skal 

orientere Ham. og skinDene skal 

staDig senDes til auktionsHuset i 

glostruP. 

Bine Hans, pelsdyravler 

- Jeg vågnede om natten og stod op for 

at skrive små huskesedler, fordi jeg lå og 

kom i tanke om et eller andet, der skulle 

tages hånd om. Og så skulle jeg da nok 

også vænne mig til tanken om, at farmen 

ikke længere var min egen, siger Bine 

Hans. 

tiD til fiskeri og børnebørn 

Nu er de nye tider blevet hverdag, og opgaven 

som konsulent har Bine Hans taget 

til sig. Sammen med Flemming Bundgaard 

Larsen er han i fuld gang med at 

sikre, at den enkelte tæve og hendes kuld 

trives bedst muligt her i hvalpesæsonen. 

- Bine Hans er her mindre end tidligere, 

men det fungerer rigtig godt. Når han så 

er her, så snakker vi om udviklingen på 

farmen og bliver enige om, hvad der skal 

ske fremadrettet, siger Flemming Bundgaard 

Larsen, mens de to går rundt og 

ser til minkene. 

Efterhånden har Bine Hans vænnet sig 

til den ekstra fritid. Pat Wong købte ikke 

jorden omkring farmen, så den skal nu 

tages i brug oftere til fritidsinteresserne 

jagt og fiskeri. Sommerhuset i Blåvand 

bliver besøgt mere end tidligere, mens 

sommerhuset i Nordsjælland for en 

gangs skyld ikke skal agere hjem for Bine 

Hans og Else under en af Kopenhagen 

Furs auktioner, hvor de ellers altid er på 

plads. 

Her i juni rejser de i stedet til staten Bri- 

tish Columbia i de vestlige Canada i tre 

uger. I øjeblikket har de et barnebarn bosat 

nær byen Vancouver, mens et andet 

barnebarn bor i Californien i det vestlige 

USA, og dem er der nu tid til at rejse over 

til. Familien har bl.a. lejet en stor autocamper, 

der skal tage dem igennem den 

storslåede natur i British Columbia. 

- Jeg glæder mig til, at jeg hver dag skal 

opleve et nyt fantastisk sted at fiske. Nå 

ja, og så bliver det da også godt at se 

børnebørnene, siger Bine Hans og griner. 

De næste to år skal han være konsulent 

på farmen, derefter er han i princippet 

færdig med sit livsværk. Og dog. På 

spørgsmålet om han så til den tid – i en 

alder af 82 år – langt om længe skal være 

pensionist, læner han sig forover og smiler 

sit karakteristiske, drilske smil: 

- Jeg kan fejre 60 års jubilæum som pels- 

dyravler næste år, og det vil jeg ikke gå 

glip af. Derfor rykkede jeg 210 avlstæver 

over på en nærliggende farm, så jeg er 

skam stadig aktiv minkavler og medlem 

af Dansk Pelsdyravlerforening. Og hvis 

jeg kender mig selv ret, så udvider jeg 

nok til det dobbelte antal avlstæver næste 

år, siger Bine Hans forventningsfuldt, 

mens Else sukker og smiler: 

- Ja, for du kan jo ikke lade være. 


Privatfoto 

fast sketcHmateriale i Den lokale revy 

Bine Hans kan fortælle mange farve- 

rige historier om mink og mennesker, 

hvor anekdoterne om sidstnævnte 

kategori ofte hører hjemme i en helt 

anden type tryksag end Dansk Pelsdyravl. 

Historierne om Bine Hans selv er 

også mange og tit særdeles underholdende. 

I Filskov er de faktisk så fasci- 

nerede af hans gøren og laden, at der 

hvert år er en sketch med Bine Hans i 

den lokale revy under den lokale festuge, 

Viaduktfesten, i maj. 

I årets sketch havde hans alter ego 

skiftet navn fra Bine Hans til Kina Hans 

og var på scenen blevet udstyret med 

den klassiske kinesiske hat af strå. Til 

Viaduktfestens årlige optog gav salget 

også anledning til en vogn med temaet 

dansk eksport til Kina. 

- Jeg har fået en del gas for at have 

solgt min minkfarm til en kineser, men 

sådan har det nu altid været. Jeg er 

efterhånden nødt til at finde på noget 

skørt hvert år, så de har noget nyt materiale 

til revyen, siger Bine Hans og 

griner. 

Nr. 5. juNi 2013 17

Forretningsmanden Pat Wong har bygget sin virksomhed op omkring pelsbranchen, hvor han siden 1980 har lagt vejen forbi Glostrup for at deltage 

i pelsauktioner. Nu har han udvidet sine forretningsområder og købt danske minkfarme. 

Den taknemmelige køber 

Forretningsmanden Pat Wong fra Hongkong har efter mange år i pelsbranchen udvidet 

sine forretningsområder til også at omfatte danske minkfarme. Det sker på grund af profit, 

men også fordi han hylder de danske minkavlere og deres betydning for opbygningen af 

sin virksomhed. 

interview 



fotos: jesper clausen 

Han har indtil videre købt tre danske 

minkfarme og er ifølge ham selv på udkig 

efter flere farme, ”hvis den rigtige 

mulighed opstår.” Pat Wong er en driftig 

forretningsmand og lader forstå, at han 

har undersøgt markedet grundigt, inden 

han valgte at investere i netop danske 

minkfarme. 

- Overordnet set har danske minkskind 

verdens bedste kvalitet. Derfor har jeg 

valgt at købe farme i Danmark, siger Pat 

Wong nøgternt, inden han uddyber: 

- Det skyldes den unikke måde, som dan- 

ske minkavlere samarbejder på. Det ses 

ikke andre steder. Avlerne hjælper via 

Kopenhagen Fur hinanden til at optimere 

den fælles produktion til gavn for alle. 

Det er et fællesskab, som jeg hylder og 

ønsker at tage del i. 

en krukke meD gulD 

Historien om Pat Wong og danske minkskind 

startede tilbage i 1980. Her kom 

den dengang 23-årige hongkonger første 

gang til Glostrup for at købe skind. 

Han fik hurtig succes i branchen og 

etablerede i 1984 sin egen virksomhed, 

der i dag har vokset sig så stor, 


at U.K. Fur Co. Ltd. i august 2012 blev 

noteret på børsen i Hongkong. 

- Pelsbranchen endte med at bliver der, 

hvor jeg fandt min krukke med guld, siger 

Pat Wong. 

Netop børsnoteringen er årsagen til, at 

Pat Wong i dag er ejer af minkfarme i 

Danmark. Ifølge ham drejer det sig om at 

sprede sine aktiver over flere led i værdikæden, 

så man har spredt sine risici og 

ikke går konkurs, hvis man kun satser på 

et enkelt forretningsområde. 

For de fleste lyder det som logik for 

enhver forretningsmand. Vigtigheden 

af spredning af aktiver er imidlertid kun 

blevet vigtigere for Pat Wong, efter hans 

virksomhed er blevet børsnoteret. Det 

gør aktierne mere interessante for investorer. 

- Jeg fandt simpelthen ud af, at inve- 

storerne var langt mere lydhøre, når 

jeg fortalte, at jeg havde planer om 

også at have produktionsdelen – altså 

minkfarme – som en del af min virksomhedsportefølje. 

Når der så samtidig er 

en rentabel forretning at opdrætte mink, 

så er det oplagte investeringer, forklarer 

Pat Wong. 

I forvejen er han kommissionær og køber 

skind for pelsproducenter på Kopenhagen 

Furs auktioner, mens han også gør 

sig i finansiering af pelsproduktion. 

alt er, som Det Plejer 

Pat Wong er således klar til at give sig i 

kast med at producere minkskind. Han 

erkender blankt, at han ikke selv ved 

meget om farmdrift bortset fra skindkvalitet. 

Samtidig er der langt fra Hongkong 

til farme i jyske landområder. Derfor har 

Pat Wong sikret sig, at skindproduktionen 

fortsat bliver drevet på samme høje 

niveau som tidligere. 

- Kopenhagen Fur er den stærkeste plat- 

form for mig at sælge skind fra farmene, 

så intet er ændret på det område. Jeg 

henter heller ikke kinesisk arbejdskraft til 

Danmark for at arbejde på farmene. De 

koPenHagen fur er Den stærkeste Platform for mig 

at sælge skinD fra farmene, så intet er ænDret På Det 

områDe. jeg Henter Heller ikke kinesisk arbejDskraft 

til Danmark for at arbejDe På farmene. De Danske 

minkavlere Har mange års erfaring, og Den Har jeg 

resPekt for. 

Pat Wong, forretningsmand fra Hongkong 

danske minkavlere har mange års erfaring, 

og den har jeg respekt for. Derfor 

ansætter jeg avlerne til at varetage deres 

tidligere farme, som de altid har gjort. 

Hvor det ikke er muligt, har jeg hyret 

dem som konsulenter, mens farmens 

personale fortsat er ansat, siger han. 

Udover den økonomiske gevinst både 

direkte og via flere investorer i hans virksomhed 

har Pat Wong også en personlig 

årsag til at købe danske farme. Det er 

tydeligt, at han oprigtigt mener, danske 

minkskind har en stor del af æren for 

hans succes. 

- Jeg ser det sådan, at jeg kan give no- 

get tilbage ved at købe de her farme af 

ældre minkavlere. Jeg kan forstå, at det 

er svært at finde købere til farme i de 

her år, fordi bankernes risikovillighed er 

begrænset. Derfor vil jeg gerne føre farmene 

videre, i stedet for at de skal lukke, 

siger Pat Wong. 

Respekten for avlerne er stor, fornem- 

mer man. Det skyldes ifølge Pat Wong, 

Nr. 5. juNi 2013 19

Da Pat Wongs virksomhed, U.K. Fur Co. Ltd., i august 2012 blev noteret på børsen i Hongkong, blev det efterfølgende fejret ved at købe et Top Lot på 

Kopenhagen Furs september-auktion. Ifølge Pat Wong som et udtryk for den taknemmelighed for dansk minkskinds betydning for hans virksomheds succes. 

På billedet står han sammen kundechef i Kopenhagen Fur, Brian Tufvesson (tv), samt auktionariusserne Paul Pedersen og Per Knudsen (th). 

at han som ung tog sin uddannelse på 

Clemson University, der ligger i delstaten 

South Carolina i USA. Byen Clemson 

har kun 13.000 indbyggere, hvoraf 

mange er universitetsstuderende. Her 

fandt en ung Pat Wong fra millionbyen 

Hongkong sig godt til rette blandt de 

lokale. 

- Folk, der ikke bor i storbyer, er venlige 

og synes at have en mere veludviklet 

vilje og overskud til at hjælpe hinanden. 

Det er gode mennesker. Det var min oplevelse, 

da jeg boede i Clemson, og det 

er mit indtryk af de dansk minkavlere, 

jeg har truffet gennem årene, siger han. 

ny energi inD i brancHen 

Torben Nielsen er adm. direktør for 

Kopenhagen Fur og har dermed kendt 

Pat Wong gennem 20 år. Han har lært 

Pat Wong at kende som en ”god ven af 

huset”, en dygtig forretningsmand og en 

person med et stort overskud. 

- Nogle personer møder kun dårlige 

mennesker, mens andre kun møder 

gode mennesker. Den udvikling falder 

tit tilbage på den enkelte person selv. 

Pat er så afgjort typen, der kun møder 

gode mennesker, lyder Torben Nielsens 

beskrivelse. 

Torben Nielsen mener, at man skal se 

det som en anerkendelse af dansk pelsdyravls 

succes, når man er i stand til 

at tiltrække udenlandske investorer til 

Danmark. Det bærer vidnesbyrd om, at 

dansk pelsdyravl udgør toppen af den 

globale pelsbranche. 

- De visioner, der ligger bag Pat Wongs 

investeringer, viser, at han ikke er interesseret 

i at tjene penge på at producere 

minkskind, mens priserne er høje for 

derefter at trække sig ud igen. Han vil 

være del af den danske pelsbranche, og 

det skal danske pelsdyravlere kun være 

stolte af, siger Torben Nielsen. 

Han mener også, at Pat Wong kan bidrage 

til dansk pelsdyravl. 

- Han kan bringe nye ideer og visioner 

ind i avlsarbejdet. Hvor avlere tæt på 

pensionsalderen nu kan trække sig fra 

arbejdsmarkedet, kan han med ny energi 

og midler løfte farmene til nye højder, 

siger Torben Nielsen. 

Pat Wong bekræfter, at han har store vi- 

sioner med farmene. 

- Det er mit mål at udvide farmene og 

produktionen. Danske minkfarme kan 

levere verdens højeste skindkvalitet, og 

den vil der altid være efterspørgsel på, 

fastslår han. 


Scan her! 

Se det hele online! 

Halm Opsamler 

Under Bur Kost 

Højtryksrenser 

Klip Klap Greb 

Kalk Vand Spreder 

Helt ny halm opsamler! 

Mulighed for fejekost! 

Volumen er hele 2,1 m³ 

Halm Udlægger 

Dobbelt Halm Rive 

Sand Spreder Plæneklipper Planeringsaggregat 

Korn/Sne Skovl Pallegaaer Sneslynge 

Over 100 Forskellige redskaber! 

Kæmpe nyhed: 

Kom og se den nye R-serie 

på kopenhagenfur. 

Nr. 5. juNi 2013 21

Mens prisen bydes op inde i auktionssalen, diskuteres skindenes prisudvikling udenfor. 

synligHeD Hos 

konkurrenterne 

Danske pelsdyravlere er indehavere af verdens førende auktionshus for pels. Men det er 

ikke en titel, man skal tage for givet. Derfor aflægger repræsentanter for Kopenhagen Fur 

årligt besøg hos de konkurrerende auktionshuse for at se, hvordan de udvikler sig – og for 

at være synlige hos såvel kunder som avlere (verden over). 

auktionsHuse 

tekst og fotos 

josefine bøgh nederMark 

jbn@kopenhagenfur.coM 

- Lot number two now. Let’s start with 

eighty. I have eighty – eighty two – four, 

now six. Eighty eight dollar bid on the 

right. Allan, are you saying ninety? Last 

call, ninety, done. 

Hammerslagets dumpe lyd breder sig i 

auktionssalen. Den evige engelske talestrøm 

lyder ikke langt fra auktionarius i 

Glostrup, og alligevel kommer stemmen 

fra den anden side af jorden. Scenen er 

knap 8000 kilometer fra det danske auktionshus. 

Repræsentanter fra Kopenhagen 

Fur er taget den lange tur til Seattle i den 

nordvestlige del af USA for at følge udviklingen 

på årets anden og sidste auktion 

hos auktionshuset American Legend 

Cooperative, ALC. 

Det omrejsenDe cirkus 

Repræsentanter fra Kopenhagen Fur er 

ikke helt fremmede på ALC's auktioner 

i Seattle. Kunderne, der sidder inde 

i auktionssalen i heftig aktivitet med 

hænderne i vejret og indimellem små 

udbrud af "hey", er også kendte ansigter. 

De er stort set alle en del af det omrejsende 

cirkus, der tager fra auktionshus 

til auktionshus i jagten på de bedste 

skind til de bedste priser. Seattle oplever 

under denne auktion rekordfremmøde 


med over 300 kunder, hvilket ikke levner 

mange ledige pladser i auktionssalen. 

Disse kunder er én af flere gode grunde 

til, at Kopenhagen Fur kigger forbi Seattle. 

- Vi har her mulighed for at kommuni- 

kere med de kunder, som også kommer 

i auktionshuset i Glostrup. Fordi jeg er 

auktionarius hos Kopenhagen Fur, er vi 

derhjemme lidt på hver sin side. Her er vi 

til gengæld jævnbyrdige, fordi vi begge 

er på udebane. Det er en god måde 

at møde kunderne på og finde ud af, 

hvordan de virkelig synes, tingene står 

til i branchen, siger Per Knudsen, der er 

global salgschef og chefauktionarius hos 

Kopenhagen Fur. 

Per Knudsen er sammen med Jesper 

Lauge Christensen, salgsdirektør for 

Avlerservice, og skindkonsulent ved 

Kvalitetsafdelingen, Flemming Ørnø, taget 

til ACL’s maj-auktion. Det er dog ikke 

udelukkende kunderne, de har fokus på. 

Bevæger man sig udenfor auktionssalen, 

hvor kunder, auktionarius og spottere arbejder 

sig igennem kataloget med knap 

Flemming Ørnø fra Kopenhagen Furs kvalitetsafdeling er med i Seattle for at se pelsauktionshuset ALC’s 

kvalitet og udbud af minkskind. 

1,8 millioner mink, er der også her en 

konstant summen. 

synligHeD gør Dialog nemmere 

Prisudviklingen bliver diskuteret af nordamerikanske 

avlere, der er dukket op 

for at se deres skind blive solgt. Det går 

stærkt, for hele årets produktion af skind 

kan sælges i løbet af kort tid på grund af 

ALC har stort fokus på brandet Blackglama. Her præsenterer adm. direktør Joe Morelli den kommende kampagne. 

auktionshusets sorteringssystem med 

farmlots. De fleste følger koncentreret 

med og noterer, hvad der sker inde i salen. 

I højtalerne høres auktionarius højt 

og tydeligt, mens storskærmen også 

viser, hvad der foregår. Så kan alle følge 

med. Omkring 400 amerikanske og 100 

canadiske avlere leverer skind til ALC. 

Nr. 5. juNi 2013 23

- Der er næsten altid avlere til stede un- 

der auktionerne, og derfor er det som 

auktionshus vigtigt at være synlig. Synlighed 

gør det nemmere med fremtidig 

dialog, for vi bliver lige pludselig kendte 

ansigter i stedet for et auktionshus på 

den anden side af jorden. Det gør det lettere 

at blive accepteret, lyder det fra Per 

Knudsen. 

Han suppleres af Jesper Lauge Christen- 

sen, der påpeger en anden vigtig faktor. 

- Her kan vi se, hvordan relationerne er 

auktionshusene og avlerne imellem. Vi 

får indsigt i de forretningsbetingelser, 

som de andre auktionshuse tilbyder og 

fanger de små historier undervejs, man 

måske ellers ikke hører. Vi prøver at 

danne et helhedsbillede, siger han. 

kvalitetskontrol af 

konkurrenterne 

Alle i det amerikanske auktionshus render 

rundt med identifikationskort. Sikkerhed 

er i højsædet. Derfor står der lokalt 

politi ved indgangen, hvor du skal kunne 

genkendes som en velkommen gæst for 

at komme forbi den høje port. Berettiget, 

da der står aktivister ude foran med 

skilte, megafon og slagord. 

Er man først kommet inden for, ser det 

hele dog mere fredeligt ud. Især sorteringshallen 

er præget af ro, hvor kunder 

og andre interesserede kigger skindene 

systematisk igennem. Kopenhagen Fur 

besøger én gang om året de nordamerikanske 

auktionshuse i henholdsvis Seattle 

og Toronto. 

- Det er interessant at følge konkurrenter- 

nes kvalitet, udbud, udvikling og tjekke 

op på de ydelser, som de tilbyder til kunder 

og avlere. Der er meget hård konkurrence 

mellem auktionshusene i Seattle 

og Toronto, og derfor afspejler deres 

officielle rapporter måske ikke altid alt, 

hvad der foregår. Derfor er det godt at 

se det ved selvsyn for at få fuldt overblik 

over alle aspekter, siger Per Knudsen. 

Som eksempel nævner han det store 

prisfald på Blue Iris under auktionen. 

Rapporterne viser ikke nødvendigvis, 

hvad der lægger bag udviklingen, og den 

manglende interesse fra kundernes side 

får man måske kun ved selv at have set 

udbuddet og auktionen. 

Dyre Damer i små omgivelser 

En tur rundt i det lille auktionshus i 

Seattle viser masser af dyre damer. 

De er allestedsnærværende, og det er 

prominente og velkendte navne. Barbra 

Streisand, Audrey Hepburn, Sophia Loren, 

Elizabeth Taylor og Brigitte Bardot 

pryder samtlige vægge. Enkelte velklædte 

herrer har også fundet sig vej; Luciano 

Pavarotti og Ray Charles. Alle ses 

de smilende og imødekommende i flotte 

pelse. På plakaterne står der desuden det 

retoriske spørgsmål "What Becomes A 

Legend Most?" og dernæst "Blackglama". 

Inde i auktionssalen kan man følge med i hvilken 

farm, der er i gang med at få solgt sine minkskind. 

For eksempel her, hvor det er "The Becksteads". 

Blackglama er navnet på ALC' brand med 

sort mink af bedste kvalitet. 

- De går meget op i deres brand her. 

Selvom både American Legend og Kopenhagen 

Fur er ejet af pelsdyravlere, 

har vi fokus på hver sin ende af værdikæden. 

Mens vi hos Kopenhagen Fur tænker 

meget på avlerne og på at værdiforøge 

ved hjælp af værktøjer og rådgivning 

på farmene, tænker de her meget over 

selve salget og produktionen i sidste led, 

hvor pelsen bliver til frakker, lyder det fra 

Jesper Lauge Christensen. 

Fokus bliver slået yderligere fast under 

det storslåede modeshow, der bliver 

vist under kundeaftenen i auktionshuset. 

Her inviteres kunder, avlere og gæster 

til en såkaldt påskønnelsesmiddag. Efter 

et godt måltid mad kommer nutidens 

modeller i pelse spankulerende ned 

af catwalken, mens de tidligere tiders 

Blackglama-modeller kigger ned på dem 

fra den sorte væg. Hele modeaspektet, 

og især hvilke kendisser der går i pels, 

betyder meget. 

- Det er anderledes i Danmark. Her for- 

venter de danske avlere i stedet, at vi gør 

noget for dem. De stiller krav til os, og 

det er det, der gør, at Kopenhagen Fur er, 

hvor det er i dag – verdens førende auktionshus 

med verdens bedste skind, siger 

Jesper Lauge Christensen. 


HvaD ser Du som Den største forskel mellem 

koPenHagen fur og american legenD? 

Dale tHeisen, vice PresiDent 

of sales, american legenDs 

cooPerative: 

fan yang, broker og PresiDent, 

beijing jia Xiang fur & leatHer: 

Der er naturligvis stor forskel i størrelsen 

på de to auktionshuse. Kopenhagen Fur 

er kæmpestort. Før var der meget fokus 

på Blackglama i Seattle, men det fylder 

ikke så meget længere. Her er der rigtig 

god kundeservice med en meget venlig 

kundepolitik, gratis transport og lignende. 

Per knuDsen, cHefauktionarius, 

koPenHagen fur: 

En væsentlig forskel er selvfølgelig måden 

at sortere og opbygge udbuddet af 

skind på. Det giver en helt anden dynamik 

i auktionssalen i Seattle. Hos Kopenhagen 

Fur sælger vi store strings af ensartede 

lots ad gangen, hvilket gør, at man 

hurtigt rammer et nogenlunde fast prisni- 

Kopenhagen Fur er meget stort i forhold 

til Seattle og ret imponerende. Den største 

forskel må være, at hos Kopenhagen 

Fur samsorterer man al pels. Hos os har vi 

farmlots, og det giver meget spænding og 

nervøsitet for avlerne, fordi det er inden 

Til gengæld er kvalitetssorteringen meget 

bedre hos Kopenhagen Fur. Jeg køber 

halvdelen af al pels i Glostrup, men det er 

vigtigt for os indkøbere, at der ikke kun er 

ét auktionshus. Der er helst ingen, der må 

blive alt for store og stærke. Det er ikke 

godt for konkurrencen. 

barry jorDan, skinDinDsamler i 

norDamerika for koPenHagen fur: 

Jeg tror, at en af de største forskelle er 

hvilke typer, de forskellige auktionshuse 

har. Seattle har altid specialiseret sig 

i sorte mink, og de er måske kommet 

lidt sent i gang med at fokusere på andre 

typer, men det er nødvendigt for at 

følge med. Kopenhagen Fur har mere 

veau for en lang række lots. Det varierer 

meget i Seattle, fordi man starter forfra, 

hver gang en ny avler kommer på tavlen. 

Derudover afholder Seattle kun to årlige 

auktioner og har derfor begrænset træning 

i auktionsprocessen. Mulighederne 

for at opbygge rutine som auktionarius er 

derfor anderledes for dem. 

for få minutter, at de ved, hvordan det er 

gået med sæsonens produktion på netop 

deres farm. Farmlots sørger desuden for 

at holde fast i hver enkelt avlers identitet i 

bundterne. Vi har dog også mange ligheder, 

for vi er begge ejet af pelsdyravlerne, 

og derfor går vores energi på at få de 

bedste priser til avlerne. 

ekspertise på mutationstyperne og laver 

en bedre sortering af dem. Derfor er det 

også her, avlerne kan opnå de bedste priser 

på dem. Derudover er der selvfølgelig 

også den væsentlige forskel i størrelsen 

på de to auktionshuse. 

Nr. 5. juNi 2013 25

Områdets minkavlere er inviteret til informationsmøde for at høre mere om, hvad Kopenhagen Fur står for og kan tilbyde. 

jagten På 

uDenlanDske skinD 

Kopenhagen Fur har i tre sæsoner haft fokus på at indhente nordamerikanske skind til 

auktionshuset. Udenlandsk pels skal hjælpe med at tiltrække endnu flere kunder. Det 

forbedrer konkurrenceevnen og sørger dermed for de bedste hammerslagspriser til avlerne. 

forretningsområDer 

tekst og foto 

af josefine bøgh nederMark 


Omgivelserne afslører ikke, at arran- 

gementet i Cypress Ballroom afholdes 

til ære for en flok lokale pelsdyravlere. 

Uden for er sceneriet grønt og frodigt, og 

den dikterede påklædning er poloshirt 

med krave, golfbukser og golfsko. Begivenheden 

finder nemlig sted ved Newlands 

Golf & Country Club, der er placeret 

i Langley lidt uden for Vancouver i den 

canadiske delstat British Columbia. Med 

høje fyrretræer og Golden Ears-bjergene 

som baggrund er stedet ganske enkelt 

malerisk. 

Kopenhagen Fur har inviteret de 15 mink- 

avlere i området til informationsmøde 

for at høre mere om, hvad auktionshuset 

egentligt står for og kan tilbyde. Langt 

de fleste er dukket op, og stort set alle 

har medbragt koner, kærester og børn. 

Tanken bag et sådant arrangement er naturligvis 

i sidste ende at hente skind med 

hjem til det danske auktionshus. 

- Det genererer omsætning i auktions- 

huset, når vi får udenlandske skind med. 

Hvis alle udenlandske avlere solgte de- 


Der er stor interesse for de danske skind, der er 

fragtet hele vejen fra Glostrup for, at de canadiske 

avlere kan få lov til at gå dem igennem. 

Det genererer omsætning 

i auktionsHuset, når vi får 

uDenlanDske skinD meD. 

Hvis alle uDenlanDske 

avlere solgte Deres skinD 

anDetsteDs, ville vi ikke 

være verDens største 

auktionsHus. 

Jesper Lauge Christensen, 

salgsdirektør ved Avlerservice, 

Kopenhagen Fur 

res skind andetsteds, ville vi ikke være 

verdens største auktionshus. Med flest 

skind får vi flest kunder og skaber dermed 

den største konkurrencedygtighed, 

hvilket i sidste ende giver alle avlere 

de størst opnåelige priser, siger Jesper 

Lauge Christensen, der er salgsdirektør 

ved Avlerservice i Kopenhagen Fur. 

øjnene oP for Danske skinD 

Jesper Lauge Christensen holder – sammen 

med Per Knudsen, der er global 

salgschef og chefauktionarius hos Ko- 

penhagen Fur – et oplæg, som forklarer, 

hvordan Kopenhagen Fur gør tingene. 

Ifølge Per Knudsen er den udenlandske 

skindindsamling en del af auktionshusets 

overordnede plan om at forblive førende 

i pelsbranchen. 

- Det ligger simpelthen i vores målsæt- 

ning. Og hvis vi tilbyder gode kollektio- 

ner af udenlandske – herunder nordame- 

rikanske – skind, kan det tiltrække kunder 

som ellers ikke ville dukke op under vores 

auktioner. Det vil måske sørge for, at 

de også får øjnene op for danske skind, 

siger Per Knudsen. 

Det er dog ikke kun kunderne, der er ved 

at få øjnene op for de danske skind. Til 

arrangementet i British Columbia er der 

fragtet flotte, danske skind hele vejen fra 

Glostrup. Her får de canadiske avlere lov 

til at gå skindene igennem sammen med 

Flemming Ørnø, der til daglig arbejder 

som skindkonsulent i Kvalitetsafdelingen. 

Interessen for de danske skind er 

stor. Der bliver diskuteret højlydt, og det 

Nr. 5. juNi 2013 27

Der bliver under præsentationen fortalt om alt fra prisudvikling og markedsandele til avlerværktøjer og Kopenhagen Furs unikke samsortering. 

fornemmes hurtigt, at selskabet består 

af avlere, der er meget entusiastiske omkring 

deres arbejde. 

goDe ambassaDører er 

toneangivenDe 

Under præsentationen af Kopenhagen 

Fur fortæller Jesper Lauge Christensen 

og Per Knudsen om alt fra prisudvikling, 

markedsandele og skindindsamling til 

informationssystemet med detaljeret 

statistik, hvilke værktøjer, der tilbydes og 

formålet med den unikke samsortering, 

som Kopenhagen Fur bruger. Derudover 

handler arrangementet i høj grad om 

at afkræfte eventuelle myter om auktionshuset 

og samtidigt skabe relationer 

og opbygge tillid. Det skal gøres ved at 

møde avlerne i øjenhøjde. 

- Der er langt til København, når man er 

avler i Nordamerika – måske især mentalt. 

Derfor er det heller ikke i særlig høj 

grad direkte ved disse avlerarrangemen- 

ter, vi får skind. Det gør vi i stedet ved 

efterfølgende individuelle besøg, hvor vi 

har tid til at tale med den enkelte avler. 

Men her kan vi se, hvem der vil være 

gode at arbejde sammen med og være 

gode ambassadører for Kopenhagen Fur, 

siger Jesper Lauge Christensen. 

Ifølge ham er en god ambassadør en to- 

neangivende avler i området. Hvis sådan 

en person leverer skind til Kopenhagen 

Fur, er der nemlig stor sandsynlighed for, 

at andre avlere følger trop. 

- Men det kræver også, at man forstår 

relationen mellem de forskellige avlere 

for at finde de rette ambassadører. Det 

kan vi få et indblik i, når vi samler avlerne 

som her, siger Jesper Lauge Christensen. 

minDer om Danske avlere 

Lige i dette område i British Columbia 

lader det til, at alle avlerne har det godt 

med hinanden. Ifølge en af de fremmødte, 

Joseph Williams, er der ingen, 

der er interesserede i at træde hinanden 

over tæerne. 

- Vi kender alle sammen hinanden og 

respekterer hinanden. Derfor vil vi også 

hellere hjælpe til end at være i vejen, lyder 

det fra Joseph Williams. 

Det er samme indtryk, Jesper Lauge 

Christensen og Per Knudsen har fået i 

løbet aftenens begivenhed, hvor de danske 

repræsentanter blev mødt med både 

åbenhed og interesse. 

- Jeg oplevede en større grad af sam- 

arbejde end tidligere set ment på den 

måde, at de har en udbredt respekt for 

hinanden i området. Den eneste forskel 

fra dem her i British Columbia og til 

danske pelsdyravlere er nok den gode 

videndeling, som vi gør meget ud af i 

Danmark, siger Per Knudsen. 


Nr. 5. juNi 2013 29

minkavleren, 

Der røg inD i kulDen 

Siden Stanley Sheves startede i minkbranchen i 1945, er der sket en hel del. I dag står han 

i spidsen for et dybfrostimperium, mens sønnen har overtaget minkfarmen. En alder på 84 

er ingen hindring for hverken udvidelser eller brug af nyeste teknologi. 

interview 



Selvom man starter i det små, er der alle 

muligheder for at få stor succes. Det er 

mantraet for 84-årige Stanley Sheves fra 

British Columbia i Canada, der for 68 år 

siden startede i minkbranchen med kun 

seks tæver. 

Det gik ganske godt, og derfor blev der 

hurtigt udvidet. Men Stan Sheves synes 

ikke, at det minkfoder, der fandtes på 

markedet dengang, var godt nok. Derfor 

startede han i 1960’erne med at lave sit 

eget minkfoder. Og ligesom med begyndelsen 

på minkeventyret, startede også 

fodereventyret i det små. 

- Men mit foder var så godt i forhold til 

det, der i forvejen var på markedet, at 

andre avlere også ville købe det. Derfor 

blev jeg jo nødt til at udvide. Så skulle 

jeg pludselig bruge ekstra leverandører, 

og al det ekstra foder fyldte. Så udvidede 

jeg igen. Så kom der endnu flere 

kunder, og så udvidede jeg igen, fortæller 

Stan Sheves. 

ejer Hele vejen 

Sådan fortsatte det, og med tiden er 

han endt med at blive den førende på 

opbevaring af dybfrost i hele British 

Columbia – og ikke kun på minkfoder. 

Virksomheden har navnet "Cloverdale 

Cold Storage" og er beliggende på 188th 

Street i Surrey. Stort set hele gaden ejes 

efterhånden af Stanley Sheves, der byggede 

den seneste ejendom for kun få år 

siden med al den nyeste teknologi til 40 

millioner dollars. 

For selvom alderen har sneget sig ind 

på den 84-årige entreprenør, der også 

ejer andre ejendomme, en fiskefabrik og 

lidt jord rundt omkring, fejler hovedet 

ikke noget. Hverken hukommelsen eller 

hørelsen er hæmmet, ej heller evnen til 

at fortælle en god historie. Da Stanley 

Sheves beretter om en minkavlerkollega, 

der lige er blevet pensioneret, ryster han 

blot på hovedet. 

- Han er kun i 70'erne. Det er jo ingen 

alder at gå på pension i, lyder det med et 

glimt i øjet fra Stan Sheves. 

Knap 20 år efter at familie og venner 

troede, Stanley Sheves skulle til at pensioneres, 

har han udrettet mere end 

nogensinde før, og han er stadig chefen 

for det hele. I dag er det primært supermarkeder, 

der lejer plads i dybfryserne, 

der har kapacitet til 39.000 paller frossen 

fisk, kylling og meget andet. 

Imens er den oprindelige minkfarm over- 

taget af næste generation og er i dag 

blevet sønnens ansvarsområde. Sønnen, 

Rick Sheves, er med sine 47 år også allerede 

en etableret mand i branchen. Han 

startede med at arbejde på minkfarmen 

for 30 år siden. I dag er der 16.000 tæver 

på farmen, og han er derudover formand 

for Canada Mink Breeders Association. 

Der er dog ingen planer om, at Rick Sheves 

skal overtage resten foreløbig. For 

bliver Stanley Sheves spurgt, om han 

snart skal pensioneres, bliver der blot 

svaret med et spørgsmål: 

- Hvorfor skulle jeg gå pension, når jeg 

stadig kan arbejde? 


Ifølge Stanley Sheves er der ingen grund til at lade sig pensionere, selvom man for længst har rundet de 80 år. Han står i spidsen for en dybfrostkoncern, som 

startede i forbindelse med foderproduktion til minkfarme. 

På auktionsbesøg i glostruP 

Når Kopenhagen Fur slår dørene op 

til årets september-auktion i Glostrup, 

vil der være besøg fra en god portion 

nordamerikanske minkavlere og enkelte 

ægtefæller. 

I alt kommer 33 gæster, hvor blandt 

andre Stanley Sheves og hans søn, 

Rick, er en del af følget. Det er Kopenhagen 

Furs skindindsamler i Nordamerika, 

Barry Jordan, der har stået 

for at finde gæsterne til turen. 

- Grunden til, at vi inviterer dem til Kø- 

benhavn, er at vise dem auktionshuset 

og især vores unikke måde at håndtere 

skindene med al den automatik, 

der er involveret. Fordi de er der 

under september-salget, kan de også 

se, hvor stort auktionshuset egentligt 

er, med det store antal af kunder, der 

er tiltrukket på grund af de mange udbudte 

skind, siger Barry Jordan. 

De nordamerikanske gæster skal 

bruge noget tid ved auktionen, og der 

er selvfølgelig også tid til lidt sightseeing. 

Derudover skal de besøge forsøgsfarmen 

og Hedensted på en dag, 

der primært står i minkavl og minkfoderets 

tegn. 

Ifølge Barry Jordan er det vigtigt, at 

de udenlandske avlere føler sig trygge 

ved Kopenhagen Fur for at kunne gøre 

sig forhåbninger om at gøre forretning 

med dem. De kender i forvejen til 

virksomheden, for de har alle deltaget 

i møder, hvor repræsentanter fra 

Kopenhagen Fur har vist billeder og 

fortalt om, hvordan tingene gøres. 

- Men der er nu ikke noget som at se 

det med egne øjne. At sende skind til 

et fremmed land er et stort skridt for 

de fleste af dem. Vi vil gerne have, at 

de føler, at beslutningen er den rigtige, 

og at de er trygge omkring deres valg, 

lyder det fra Barry Jordan. 

Nr. 5. juNi 2013 31

Williams Fur Farm er helt klart et familieforetagende. Terry Williams’ tre drenge – Matthew, David og Joseph – er alle vokset op blandt mink, og i dag tager de sig 

af driften af familiens to minkfarme. 

en caDillac 

inDen for minkavl 

Familien Williams har i et velhaverkvarter i British Columbia bygget en ny, prangende 

minkfarm, hvor traditionelle værdier møder moderne faciliteter midt i et generationsskifte. 

canaDa 



Når man kommer kørende på vejen ud 

for familien Williams’ minkfarm, er der 

ikke meget, der vidner om, at der rent 

faktisk bliver holdt mink få meter længere 

inde. Man bydes velkommen i ren 

idyl i grønne omgivelser med en lille 

dam, velholdte blomsterbede og dekorative 

sten rundt omkring. Alt sammen pla- 

ceret klods op af byen Langley i British 

Columbia, Canada. 

- Vi har farm i et boligområde, hvor 

mange rige mennesker fra Vancouver 

flytter ud. De tror alle sammen, at vi er 

"hillbillies" her. Vi vil gerne have, at de 

tænker "wow – kan en farm se sådan 

ud?" i stedet. Derfor har vi gået meget 

op i facaden, siger 28-årige Joseph Williams, 

der står i spidsen for farmen. 

Han er en af tre brødre, der er vokset op 

blandt mink, og som i dag tager sig af 

driften af familiens to minkfarme. Det administrative 

sørger moderen Angela Williams 

for, mens faderen Terry Williams 

holder de vigtige møder og taler med de 

rigtige mennesker. 

ingen muDreDe støvler Her 

Derfor er det især på det flotte kontor, 

at Angela og Terry Williams har deres 

daglige gang. Heller ikke her er der 

noget, der giver udtryk for, at det er et 

sted, hvor arbejdsmænd nyder eftermiddagskaffen. 

Der er ordentligt og rent, og 

det har måske noget at gøre med skiltet, 


der hænger ved indgangen: "Træd ikke 

ind på kontoret med beskidte, mudrede 

støvler." 

- Vi vil gerne vise, at vi er seriøse, når 

folk kigger forbi. Derfor er det vigtigt, at 

her ser ordentligt ud, lyder det fra Terry 

Williams. 

Han og konen Angela er forældre til seks 

børn, men det er kun de tre af hankøn, 

der har valgt at fortsætte i pelsindustrien. 

Terry Willams’ historie i minkbranchen 

går helt tilbage til dengang, 

han kun var en stor knægt. Som 15-årig 

kom han i arbejde på en lokal minkfarm. 

Herefter blev han ansat som skindsorterer 

ved Hudson’s Bay Company. Terry 

Williams er forandringsparat, og derfor 

flygtede han ikke fra pelsbranchen sammen 

med alle de andre, da den globale 

minkkrise ramte. I stedet så han mulighederne 

for at gøre en god handel 

tilbage i 1990. 

- Jeg kunne få fingrene i en minkfarm ret 

billigt. Derudover var der en fyr, som var 

ved at gå fallit, og jeg kunne købe avls- 

dyr af ham til ingen penge, siger Terry 

Williams. 

Dermed blev sorteringsarbejdet droppet 

til fordel for livet som minkavler. Farmen, 

som han overtog, ejer han stadig den dag 

i dag. Men det er hans 26-årige søn Matthew, 

der tager sig af den daglige drift. Det 

fine kontor ligger dog ved den nye farm, 

hvor de to andre sønner, Joseph og David, 

arbejder til daglig. Farmen er kun fire år 

gammel og bliver til stadighed udvidet. 

- Jeg vil gerne have, at det er sjovt for 

de unge mennesker at være minkavlere. 

Udvidelsen med den nye farm er for deres 

skyld, for jeg ved godt, det er hårdt 

arbejde. Jeg vil være sikker på, at de kan 

lide, hvad de laver, lyder det fra Terry 

Williams. 

erfaring frem for foDeranalyse 

Der er ingen tvivl om, at de tre unge 

mænd nyder arbejdet. Der bliver fortalt 

entusiastisk om alt, hvad der foregår. Det 

nyeste initiativ er byggeriet af et stort 

foderkøkken. Det står helt færdigt inden 

for et par måneder, men selvom der er 

fuld gang i byggeriet, holdes rodet ved 

et minimum. Heller ikke her efterlades 

der nogen tvivl om, at der er tænkt over 

udseendet. Store, grålige granitsten 

pryder væggene, mens trapper op til en 

ekstra etage i begge ender af det store 

åbne rum sørger for, at pladsen bliver 

udnyttet optimalt. 

Der bliver kapacitet til i hvert fald at 

fodre 200.000 mink, og det bliver kun til 

eget behov. Familien Williams har ikke 

interesse i at sælge foder. Selvom køkkenet 

bliver topmoderne med et stort 

fryserum lige ved siden af, er det stadig 

den traditionelle måde at blande foder 

på, der hersker. Her bliver der ikke beregnet 

på indholdet. 

- Vi laver ingen foderanalyse. Vi ind- 

samler selv foderet hos forskellige le- 

Joseph Williams demonstrerer, hvordan man bruger den gamle pelsningsstation. Her plejede familien at pelse 50.000 mink i hånden. 

verandører, som vi altid har gjort, og vi 

har blandet foder i snart 25 år, så vi ved 

godt, hvad der skal til. Men det kan da 

godt være, at vi vil til at holde mere styr 

på det her på den nye farm, siger Joseph 

Williams, der ikke er bange for at trække 

på sin fars mange års erfaring. 

Nr. 5. juNi 2013 33

"Du skal bare finDe et Hul et eller 

anDet steD" 

Overalt på farmen findes mødet mel- 

lem gammelt og nyt. En moderne, grøn 

og gul John Deere står i solens stråler, 

mens en ældgammel, rusten traktor 

gemmer sig i laden, der er lavet i samme 

stil som kontoret. Faderen Terry Williams’ 

kærlighed til gamle landbrugsting 

viser sig blandt andet ved hestevognen, 

tønderne og de gamle leer, der er placeret 

rundt omkring på den moderne farm, 

som ikke har været helt billig at lave. 

- Alle vores penge går til farmen, så 

længe tiderne er gode, siger Joseph Williams. 

I området var der førhen knap 50 farme, 

mens der kun er 15 i dag. Produktionen af 

mink er alligevel af samme størrelse som 

dengang. Familien Williams er den eneste 

familie i området, der har valgt at udvide 

så drastisk. Det er ikke på grund af manglende 

muligheder, at de canadiske avlere 

generelt ikke udvider. Det handler snarere 

om forsigtighed. Familieforetagendet her 

har trodset normen, og det har ikke været 

noget problem. På miljøfronten er der 

ikke de store hensyn at tage. 

- Vi kan selv komme af med gyllen, for vi 

har rigeligt jord. Det her er Canada – du 

skal bare finde et hul et eller andet sted 

og komme gylle ned i det. Vi drikker alligevel 

ikke vandet her, så der er ikke de 

samme problemer, fastslår Joseph Williams. 

Helt så enkelt er det måske ikke, men 

der er lempeligere forhold i Canada end 

Danmark. Dog er der også regler vedrørende, 

hvor langt minkbedriften skal holdes 

fra vejen og naboerne. Lugtgener og 

fluer holdes på et minimum ved jævnligt 

at muge ud. Gyllerender er der ikke nogen 

af på farmen. 

staDig Hurtigst i HånDen 

Inde i det lille pelsrum er kontrasten mellem 

traditionelt, håndgjort arbejde og 

nutidens teknologiske hjælp særligt synligt. 

I den ene side står den nyeste teknologi 

med masser af knapper og ledninger 

i alverdens farver. Det er kun et par år 

siden, der kom maskiner til. 

Terry Williams har en forkærlighed for gamle landbrugsting. Hans nyeste fund er en hundrede år gammel 

hestevogn, som har fået ærespladsen lige ved indkørslen til den moderne farm. 

- Vi plejede at pelse 50.000 mink i hånden. 

Og jeg gør det stadig hurtigst i hånden, 

fortæller 26-årige Matthew Williams 

og demonstrerer, hvordan man bruger 

den gamle pelsningsstation. 

Den står i modsatte side af lokalet, lige 

ved siden af de nye maskiner. Man er slet 

ikke i tvivl om, at de stadig bliver brugt. 

- Det er ikke godt at blive for afhængig af 

maskinerne. Hvis de går i stykker, så ved 

man lige pludselig slet ikke, hvordan man 

klarer sig uden, siger Matthew Williams. 

Det lader alligevel til, at det stadig sid- 

der i hænderne på de tre unge mænd. 

Og netop det, at de er unge, er ikke et 

særsyn i området. Næste generation 

står klar til at overtage farmene rundt 

omkring, når de ældre avlere ikke gider 

længere. 

- Der er gode penge i minkavl i dag, og 

derfor er mange unge interesserede. 

Men de fleste har kun været i branchen 

i et års tid. Også dem, der har forældre, 

der altid har været minkavlere. Vi har altid 

været her og har altid været en del af 

foretagendet, siger den yngste af de tre 

brødre, David Williams. 

Derfor er der masser af god erfaring at 

trække på – især fra faderens mange år 

i branchen, hvis man skal tro David Williams. 

- Selvom vi ikke ser far ude på fodervognen 

længere, kan vi stadig få glæde 

af hans ekspertise. Han er den klogeste 

minkavler, jeg kender. 

faMilien 

WilliaMs’ 

nye farM 

• er fire år gammel 

• har 9.500 tæver – derudover 

6.000 tæver på den gamle farm 

• er på over 16 hektar 

• skal ende på 15.000 tæver, når 

det hele er færdigt 

• har 35 personer ansat, inklusiv 

lastbilchauffører 

• ligger kun 10 minutter væk fra 

den gamle farm 

• Joseph Williams er desuden 

formand for British Columbia 

Mink Producers Association 


jeg vil gerne Have, at Det er sjovt 

for De unge mennesker at være 

minkavlere. uDviDelsen meD Den nye 

farm er for Deres skylD, for jeg veD 

goDt, Det er HårDt arbejDe. 

Terry Williams, minkavler 

Redekasserne er kun hos minkene, så længe der er unger. Indtil hvalpene er 25 dage gamle, ligger der en træplade på toppen af redekassen. 

ny brancHekoDe for goD 

farmPraksis i canaDa 

- Her i Canada har hver avler sin egen 

type redekasse, lyder det fra minkavler 

Joseph Williams, mens han fremviser 

værkstedet, hvor der bygges bure 

og redekasser til brug på farmen i 

Langley i British Columbia, Canada. 

Redekasserne er kun hos minkene, så 

længe der er unger, og de sættes på, 

når tæverne er drægtige. Mens der er 

unger, bliver der sat en træplade på 

toppen af redekassen for at skabe et 

trygt miljø for hvalpene. Men når de 

er 25 dage gamle, bliver træpladen 

fjernet. Det skal sørge for, at hvalpene 

kan vænne sig til et almindeligt bur, 

dagslyset og avlerne. 

Reglerne for redekasser og burstør- 

relser har indtil videre baseret sig på 

en såkaldt anbefalet praksis, men en 

ny branchekode for god farmpraksis 

i Canada blev vedtaget i maj. Her er 

flere af de anbefalede praksis blevet til 

formelle krav for minkavlerne. Blandt 

andet vil der nu være specifikke krav 

til burstørrelse. De nye krav skal indfø- 

res senest 31. december 2013 eller 30. 

juni 2014. 

Hos familien Williams regner man ikke 

med, at de nye størrelseskrav vil blive 

et problem, eftersom de i forvejen har 

haft større bure end tidligere anbefalet 

praksis. Heller ikke redekasserne lader 

til at blive et problem, da kravene 

beskrives i vendinger som "passende 

størrelse til at rumme alle dyr i redekassen 

komfortabelt på samme tid." 

Nr. 5. juNi 2013 35

Der er altiD nye mål 

Selvom man er medlem af Kvalitetsgruppen, kan man godt ramle ind i problemer. Det var 

tilfældet for Peter Christensen på Gjøl, der i november blev ramt af den frygtindgydende 

plasmacytose og derfor måtte starte en ny sæson uden egne avlsdyr. 

kvalitet 



foto: Michael bo rasMussen/ 

baghuset 

- Jeg var sikker på, at verden gik under. 

Ordlyden efterlader ingen tvivl om kva- 

litetsgruppemedlem Peter Christensens 

sindstilstand, efter han i november fik et 

bedrøveligt opkald fra Jørgen Østergaard. 

Der var reagenter i minkbesætningen 

på Peter Christensens farm på Gjøl. 

vi går jo og leDer efter et sPøgelse. 

vi veD ikke, HvaD Der var grunDen 

for 12 år siDen, og vi veD Heller ikke, 

HvaD Der var grunDen til uDbruDDet 

i november. vi kan kun gøre, HvaD vi 

kan og så Håbe, at Det er goDt nok. 

Peter Christensen, minkavler, om plasmacytose 

- Jørgen Østergaard ringede, mens jeg 

gik rundt ude blandt minkene. Det var 

virkelig hårdt at give beskeden videre, 

fortæller Peter Christensen. 

Alligevel tog han hurtigt beslutningen 

om, at hele besætningen skulle pelses. 

Et firma blev sat på rengøringen i de rå 

frostgrader, og med nye dyr har arbejdet 

fortsat sin gang, Til trods for at det 

kunne føles sådan, gik verden altså ikke 

under. Der var ellers gået 12 år siden 

sidst, Peter Christensen blev nødt til at 

sanere på grund af plasmacytose. 

I denne sæson fik Peter Christensen ikke mulighed 

for at avle videre på egne dyr, men han er optimistisk 

med de nye, som han fik i slutningen af februar. 

- Vi går jo og leder efter et spøgelse. Vi 

ved ikke, hvad der var grunden for 12 år 

siden, og vi ved heller ikke, hvad der var 

grunden til udbruddet i november. Vi kan 

kun gøre, hvad vi kan og så håbe, at det 

er godt nok, siger Peter Christensen. 

anstrengenDe uHelD På rette 

tiDsPunkt 

På trods af den anstrengende situation, 

kan Peter Christensen godt se, at det var 

et godt tidspunkt, hvis sygdommen endelig 

skulle ramme, for der har været råd 

til at pelse alle dyrene og samtidig købe 


nye ind. Alligevel er det aldrig sjovt og 

slet ikke for en minkavler, der har meget 

fokus på avlsdelen, og som går højt op i 

sorteringsarbejdet. 

- De dyr, vi pelsede, var meget fornuf- 

tige. Det er dem, vi har nu også, men 

målet er altid at blive bedre og selv lave 

gode dyr. Det er altså sjovere, når man 

ser resultatet af avl på sine hvalpe og 

kan sætte sit eget præg på minkene, 

konstaterer Peter Christensen. 

Selvom han ikke fik mulighed for at avle 

på egne dyr denne sæson, er der altid 

nye mål at stræbe efter på farmen, og 

det er det, der holder Peter Christensen i 

gang. Indtil videre er han også optimistisk 

med de nye dyr. I slutningen af februar fik 

Peter Christensen 3000 tæver fra Esbjerg 

og Grindsted med hjælp fra en avler, som 

Peter normalt køber avlsdyr hos. 

Plasmacytose På gjøl igen 

Sidst i maj fik Peter Christensen så en 

god nyhed. Blodprøverne viste, at han 

ikke har nogen reagenter på farmen. 

Desværre fik en af hans kollegaer på Gjøl 

et af den slags opkald, man ikke har lyst 

til at modtage. Nu er hans farm blevet 

saneret. 

- Jeg synes, det er ordnet fornuftigt. Ho- 

vedbestyrelsen handlede hurtigt og gav 

beskeden om, at der skulle pelses ned. 

Det giver os en chance til vinter, for hvis 

hele sommeren var gået, uden at der var 

blevet gjort noget, ville ingen være sikker, 

siger Peter Christensen. 

Når man kommer fra Gjøl, tages der 

ekstra mange blodprøver og endnu flere, 

hvis der også er reagenter iblandt. Heldigvis 

er der et godt sammenhold mellem 

de 30 farme på Gjøl, der mødes i en 

lokal gruppe for at tale om plasmacytose 

og holde hinanden til ilden. 

- Det er virkelig noget, man giver sig tid 

til. Det er imponerende med sådan en 

opbakning, for ofte mødes vi med kun 1-2 

dages varsel og det er næsten altid alle, 

der dukker op, siger Peter Christensen. 

Umiddelbart efter saneringen på den 

seneste farm, der er blevet ramt af sygdommen, 

blev der også holdt møde. 

- Der kan hurtigt opstå rygter, hvis man 

ikke helt ved, hvad der foregår. Derfor er 

det vigtigt at holde sig orienteret, og her 

får vi mulighed for at stille spørgsmål, 

lyder det fra Peter Christensen. 

ingen avl uDen uDDannelse 

Han har altid vidst, at han ville være 

minkavler, og med en far, der selv har 

Nr. 5. juNi 2013 37

Efter at være blevet ramt af plasmacytose på farmen, har Peter Christensen gjort flere tiltag for at holde sygdommen ude. Blandt andet har han med den nye 

indretning ved fodersiloen sørget for, at foderleverandør og avlere ikke krydser veje. 

været avler i 54 år, gav det også god 

mening. 

- Jeg har rendt rundt på farmen, siden 

jeg var fem år. Mit første job foregik på 

en ølkasse, hvor jeg skulle pille clipsene 

af trætanerne, fortæller den 40-årige Peter 

Christensen, der dog ikke blev avler 

lige med det samme. 

- Det måtte jeg ikke. Mine forældre ville 

have, at jeg fik en uddannelse først. 

Derfor blev han uddannet som tømrer og 

kom først ind i branchen omkring årtusindeskiftet. 

Her overtog han halvdelen af 

farmen fra sin far, og de deler den også ligeligt 

i dag. Men der er så småt gang i generationsskiftet, 

og alt er klart til, at Peter 

Christensen kan overtage farmen og blive 

eneejer, den dag faderen ikke gider være 

avler længere. Peter Christensen har selv 

ingen planer om at forlade branchen, heller 

ikke selvom det ikke kun er plasmacytose, 

der gør arbejdet udfordrende. 

- Man skal være meget omhyggelig og 

lægge masser af tid i det. Du kan ikke 

bare lade stå til, det tager meget tid at 

være avler, siger han. 

viDen skal kunne bruges På farmen 

Når man går op i kvalitet, kan det tage 

ekstra mange kræfter at være minkavler. 

For Peter Christensen er det dog ikke 

kun skindsiden, det handler om. Faktorer 

som antal hvalpe og størrelse har også 

stor betydning. Opfordringen lyder, at 

det er vigtigt at deltage i skindudstillinger 

og ellers følge med i, hvad der er 

efterspurgt. 

- Ellers ved man jo ikke, hvordan ens 

avlsdyr skal se ud. Det er vigtigt at lave 

god kvalitet, og der er al mulig grund 

til at stræbe efter det. Det giver blandt 

andet flere penge i sidste ende, lyder begrundelsen 

fra Peter Christensen. 

Siden Kvalitetsgruppens start er der sket 

meget kvalitetsmæssigt hos de danske 

minkavlere. Og selvom gruppen ifølge 

Peter Christensen ikke kan tage al æren, 

er der i dag kommet større fokus på kvalitet. 

En af de ting, som Kvalitetsgruppen 

hjælper med, er at give ny viden, der kan 

bruges på farmene, mener Peter Christensen. 

- For mig er det vigtigt, at det, vi snakker 

om i gruppen, kan omsættes i praksis. 

Det må ikke være al for videnskabeligt, 

men i stedet brugbart når man er i gang 

med arbejdet ude på farmen. 


Intelligente. Sociale. 

Og ikke bange for at få 

jord under neglene. 

Kan fremtidens ledere 

lære noget af svin? 

Dansk svineproduktion er verdensberømt. Blandt andet fordi uddannelsen 

er i verdensklasse. Og det skriver vi ikke kun, fordi uddannelsen giver 

mange forskellige kompetencer. Men også fordi svineproduktionslinien 

er den landbrugsuddannelse, der giver størst jobsikkerhed. Den viden, 

der er fundamentet for dansk svineproduktion, kombineret med en moderne 

lederuddannelse, er lidt af en vinderkombination. Og den er mindst lige 

så efterspurgt i resten af verden som herhjemme. Se mere på 

www.hyoakademiet.dk 

Landbrug&Foedevarer_182x253.indd 1 22/05/13 10.07 

Nr. 5. juNi 2013 39

avlsDyrtælling 2013 

ProDuktion 

figur 1 

antal avlstæver og minkfarme 

5600 

4800 

4000 

3200 

2400 

1600 

800 

0 

3.677 

1985 

4.236 

1986 

4.465 

1987 

4.957 

1988 

5.132 

1989 

4.407 

1990 

4.023 

1991 

3.515 

1992 

2.814 

1993 

2.783 

1994 

2.665 

1995 

figur 2 

minkfarmenes gennemsnitlige størrelse målt i avlstæver 

2500 

2000 

1500 

1000 

500 

0 

505 

1985 

506 

1986 

af jesper clausen 

jc@kopenhagenfur.coM 

527 

1987 

570 

1988 

588 

1989 

506 

1990 

520 

1991 

643 

1992 

542 

1993 

651 

1994 

688 

1995 

2.519 

1996 

755 

1996 

2.543 

1997 

862 

1997 

2.519 

1998 

924 

1998 

2.212 

1999 

926 

1999 

2.197 

2000 

1.001 

2000 

Udviklingen fra de to seneste år, hvor avlsdyrantallet er 

begyndt at stige, er fortsat ved dette års avlsdyrtælling. 

Udover at antallet af avlstæver stiger, så er der igen i år også 

en lille stigning i farmantallet. 

2.095 

2001 

1.106 

2001 

2.035 

2002 

1.172 

2002 

1.998 

2003 

1.221 

2003 

1.875 

2004 

1.298 

2004 

1.786 

2005 

1.405 

2005 

1.727 

2006 

1.545 

2006 

1.704 

2007 

1.631 

2007 

1.564 

2008 

1.754 

2008 

1.460 

2009 

1.832 

2009 

1.401 

2010 

1.896 

2010 

1.433 

2011 

1.937 

2011 

1.447 

2012 

2.029 

2012 

1.455 

2013 

2.160 

2013 

Stigningen i antallet af farme er dog 

kun på 0,6 procent, men det viser at vi 

har fået knækket kurven med faldende 

antal farme. 

Selvom farmantallet stiger, så stiger 

antallet af avlsdyr endnu mere. Der er 

i år således 7,1 procent flere avlstæver 

end sidste år, og derfor stiger den 

gennemsnitlige farmstørrelse også 

i år. Der har således lige siden 1993 

hvert år været en stigning i den gennemsnitlige 

farmstørrelse. 

Således har vi nu i Danmark lige godt 

3,1 mio. avlstæver fordelt på 1455 

farme, hvilket giver en gennemsnitlig 

farmstørrelse på 2160 avlstæver. 

I forhold til tidligere år er der ændret 

lidt i tabellerne. Farvetyperne Violet, 

Blue Iris og Jaguar var efterhånden 

blevet så små, at de nu er placeret 

i kategorien Øvrige. Til gengæld er 

farvetypen Palomino vokset meget 

kraftigt de senere år, så den har nu 

fået sin egen linje i stedet for at være 

en del af Øvrige. 

I figur 1 kan man se, hvorledes den 

positive udvikling i antal avlstæver fra 

sidste år er forsat i år. Der er således 

over 200.000 flere avlstæver i år. Ligeledes 

fremgår det af figur 1, hvorledes 

faldet i antal farme, der har varet helt 

tilbage fra 1990 og frem til 2010, nu 

har stabiliseret sig med en lille stigning 

de tre seneste år. 


figur 3 

tyPeforDeling i 2013 

Sapphire 

1,3% 

Silverblue 

7,4% 

Pearl Beige 

7,3% 

Pastel 

0,6% 

White 

11,8% 

Palomino 

3,1% 

Diverse Cross 

2,3% Øvrige 

2,9% 

Black 

6,5% 

Mahogany 

12,3% 

Brown/Glow 

44,4% 

tabel 1 

forDeling af farme antal farme 

akkumuleret På 

størrelsesgruPPer 

antal avlstæver Pr. farm 2013 2012 2011 2013 2012 2011 

Mindre end 600 127 145 147 127 145 147 

600 - 1499 452 471 501 579 616 648 

1.500 - 2.499 417 420 421 996 1036 1069 

2.500 - 4.999 369 338 301 1365 1374 1370 

Mere end 5.000 84 67 58 1449 1441 1428 

tabel 2 

uDvikling i farvetyPesammensætning 2011 - 2013 

2013 % forskel 2012 % forskel 2011 % forskel 

black 204.175 -15,5 241.494 -12,1 274.602 -10,4 

Mahogany 386.092 -3,5 400.140 -2,6 410.860 -1,7 

broWn/gloW 1.395.803 0,7 1.386.591 3,6 1.338.002 6,6 

pastel 19.713 1,8 19.363 -1,2 19.601 -3,5 

pearl beige 229.468 17,4 195.405 15,0 169.988 3,9 

silverblue 233.954 17,5 199.086 22,9 161.998 15,1 

sapphire 41.328 3,8 39.823 -6,4 42.532 -18,9 

White 370.664 23,9 299.116 22,4 244.286 18,6 

paloMino 97.793 

I tabel 1 kan man se, hvorledes det 

stadigvæk er de små hobbyfarme og 

”enkeltmandsfarme” med under 1500 

avls-tæver, der forsvinder. Antallet af 

farme i mellemgruppen med 1500-2499 

avlstæver er stabil. Det spændende er 

derimod de to grupper med 2500-4999 

og over 5000 avlstæver. Det er her, at 

udvidelserne sker. 

Resultatet af disse forskydninger kan ses 

i figur 2. Her fremgår det, at den gennemsnitlige 

farmstørrelse nu er kommet 

op på 2.160 avlstæver. 

Af figur 3 fremgår det, hvorledes avls- 

dyrbestanden fordeler sig på de forskel- 

lige farvetyper. I forhold til sidste år ser 

figuren lidt anderledes ud. Som i figur 

1 er de tre små typer Violet, Blue Iris og 

Jaguar nu lagt ind under Øvrige, mens 

Palomino er trukket ud af Øvrige og er 

blevet en selvstændig type. Derudover 

kan man – hvis man sammenligner med 

sidste års figur – se, hvorledes de mørke 

minktyper stadigvæk går tilbage på 

bekostning af de lyse typer. Således udgjorde 

Black, Mahogany og Brown/Glow 

sidste år 69 procent af avlsdyrene. Det 

tal er i år faldet til 63,2 procent. 

diverse cross 73.233 14,7 63.844 27,8 49.953 7,9 

øvrige 91.029 0,2 90.868 40,9 64.478 51,0 

total Mink 3.143.252 7,1 2.935.730 5,7 2.776.300 4,5 

Nr. 5. juNi 2013 41

tabel 3 

antal minkavlstæver 1.000 stk. i lanDsDelsforeningerne 

tabel 4 

antal minkfarme antal avlstæver 

(1.000 stk.) 

gennemsnitlig 

farmstørrelse 

2013 2012 2011 2013 2012 2011 2013 2012 2011 

sp 86 88 87 150 147 141 1.744 1.670 1.621 

np 493 490 487 913 845 799 1.852 1.724 1.641 

Mp 496 489 487 1.158 1.074 1.016 2.335 2.196 2.086 

fsp 380 380 372 922 869 820 2.426 2.287 2.204 

hele landet 1455 1447 1433 3143 2935 2776 2160 2028 1937 

tabel 5 

Procentvis forDeling af farvetyPe Pr. lanDsDel 

antal 

avlstæver 

sP nP mP fsP Hele lanDet 

2004 147 720 873 694 2.434 

2005 142 745 905 718 2.510 

2006 150 806 959 749 2.663 

2007 156 835 999 789 2.779 

2008 148 818 993 784 2.744 

2009 137 777 975 785 2.675 

2010 140 770 965 783 2.657 

2011 141 799 1016 820 2.776 

2012 147 845 1074 869 2.936 

2013 150 913 1158 922 3.143 

%-vis udvikling 2,0 8,0 7,8 6,1 7,1 

sP nP mP fsP i alt 

Procent 

forDeling 

antal 

avlstæver 

Procent 

forDeling 

antal 

avlstæver 

Procent 

forDeling 

I tabel 2 kan de præcise tal og procent- 

vise ændringer de seneste tre år stude- 

res nærmere. 

I tabel 3 kan man se, hvorledes avlsdyr- 

bestanden er fordelt på de fire lands- 

dele. Her er det glædeligt at konstatere, 

at alle fire landsdele igen i år kan fremvise 

fremgang i avlsdyrbestanden. For 

tre landsdele gælder det også, at fremgangen 

er større i år, end den var sidste 

år. Samlet kan vi konstatere, at Danmark 

har en fremgang i avlsdyrbestanden på 

7,1 procent i år i forhold til sidste år. 

I tabel 4 kan man se, hvorledes alle fire 

landsdele har en stigning i antal avlstæver 

og gennemsnitlig farmstørrelse. 

Det er forsat FSP, der har den største 

gennemsnitlige farmstørrelse (2426 avlstæver), 

tæt fulgt af MP (2335 avlstæver). 

Den mindste gennemsnitlige farmstørrelse 

findes igen i år hos SP, tæt efterfulgt 

af NP med henholdsvis 1744 og 

1852 i gennemsnitlig farmstørrelse. 

I tabel 5 kan man se nærmere på, hvor- 

ledes farvetypesammensætningen 

varierer mellem de forskellige landsdels- 

antal 

avlstæver 

Procent 

forDeling 

antal 

avlstæver 

Procent 

forDeling 

black 12.504 8,4 29.538 3,2 111.388 9,6 50.745 5,5 204.175 6,5 

Mahogany 12.487 8,3 55.468 6,1 162.349 14,0 155.788 16,9 386.092 12,3 

broWn/gloW 55.882 37,3 522.408 57,2 368.097 31,8 449.416 48,7 1.395.803 44,4 

pastel 1.911 1,3 6.205 0,7 8.561 0,7 3.036 0,3 19.713 0,6 

pearl beige 9.554 6,4 79.508 8,7 87.315 7,5 53.091 5,8 229.468 7,3 

silverblue 15.620 10,4 52.580 5,8 114.837 9,9 50.917 5,5 233.954 7,4 

sapphire 2.983 2,0 11.546 1,3 19.250 1,7 7.549 0,8 41.328 1,3 

White 27.079 18,1 103.211 11,3 169.550 14,6 70.824 7,7 370.664 11,8 

paloMino 3.324 2,2 17.915 2,0 44.550 3,8 32.004 3,5 97.793 3,1 

diverse cross 3.693 2,5 14.451 1,6 33.081 2,9 22.008 2,4 73.233 2,3 

øvrige 4.611 3,1 20.206 2,2 39.351 3,4 26.861 2,9 91.029 2,9 

149.648 913.036 1.158.329 922.239 3.143.252 


tabel 6 

Procentvis forDeling af avlstæver På foDercentraler og farvetyPe 

foDercentral black maHogany 

brown 

/glow 

Pastel Pearl 

beige 

silverblue 

saP- 

PHire 

wHite Palomino 

Diverse 

cross 

sole Minkfoder a/s 5,00 17,95 47,66 0,48 5,16 6,46 1,08 9,44 3,39 2,21 1,17 

sydvestjysk pelsdyrfoder 5,73 13,25 48,42 0,24 6,58 5,75 0,77 8,85 3,53 2,39 4,49 

fodercentralen "liMfjorden" 2,44 5,47 61,45 0,26 8,00 5,98 0,93 11,36 2,39 1,66 0,07 

holstebro fodercentral 10,05 15,84 31,35 1,17 7,69 11,07 1,33 13,92 2,97 3,64 0,97 

fodercentralen vendsyssel a.M.b.a 1,55 4,24 61,55 0,22 8,89 3,49 0,27 9,27 1,18 0,73 8,62 

sjællands pelsdyrfoder a.M.b.a. 8,54 7,62 38,95 1,25 6,88 10,64 1,94 15,94 2,42 2,51 3,30 

bording Minkfodercentral 8,92 12,21 31,89 0,83 10,49 9,47 1,86 11,24 6,60 2,46 4,03 

Minkfodercentralen "vildsund" 9,88 11,33 28,00 0,88 10,88 7,38 4,16 17,80 2,08 2,25 5,35 

Minkfodercentralen leMvig 13,94 12,14 33,00 0,45 5,48 5,94 2,12 21,41 3,86 1,51 0,14 

Minkfodercentralen tværMose 9,20 22,48 28,15 0,45 6,39 11,88 2,79 12,73 1,97 3,42 0,55 

hvalpsund Minkfodercentral 8,15 10,48 39,43 1,04 11,96 8,82 1,20 10,34 3,11 2,59 2,87 

nordjysk Minkfoder a/s 0,43 1,81 78,01 1,61 5,24 1,66 0,19 8,67 1,62 0,50 0,27 

producerer selv foder 4,29 2,86 1,90 0,00 0,00 4,76 0,00 4,76 1,43 0,00 80,00 

bornholMs Minkfoderfabrik 2,93 14,99 30,70 1,47 0,38 7,88 2,45 37,46 0,00 1,12 0,62 

tabel 7 

antal avlstæver 

ræve castor reX cHincHilla 

2004 7366 306 12800 

2005 4517 110 12281 

2006 3206 106 11829 

2007 3984 94 12271 

2008 2956 762 12224 

2009 2449 48 13980 

2010 1647 81 13964 

2011 1409 75 14903 

2012 1382 20 15172 

2013 1437 54 16430 

procentvis forskel 

fra 2012 til 2013 

tabel 8 

antal cHincHillafarme antal cHincHilla- 

avls tæver 

4 170 8 

gennemsnitlig farmstørrelse 

cHincHilla 

2013 2012 2011 2013 2012 2011 2013 2012 2011 

sp 7 5 5 866 694 805 124 139 161 

np 31 34 35 9.500 8.772 8.884 306 258 254 

Mp 12 12 12 4.712 4.717 4.248 393 393 354 

fsp 8 5 7 1.352 989 966 169 198 138 

hele landet 58 56 59 16.430 15.172 14.903 283 271 253 

øvrige 

mink 

foreninger, både i procent og absolutte 

tal. Tilsvarende kan man i tabel 6 se 

farvetypesammensætningen fordelt på 

fodercentral. 

ræve, castor reX og cHincHilla 

I tabel 7 kan man se, hvorledes avlsdyrbestanden 

i ræve, Castor rex kaniner 

samt Chinchilla har udviklet sig de seneste 

10 år. Der er tale om en stor procentvis 

forandring i kaninbestanden, men 

da det absolutte antal er så lille, skal der 

ikke mange dyr til for at lave den store 

procentvise forskel. Det væsentligste i 

denne tabel er nok, at rævebestanden 

faktisk er steget, ligesom chinchilla bestanden 

fortsætter sin stigning. 

I Tabel 8 kan man se, hvorledes Chinchil- 

lafarmene fordeler sig på landsdele. Der 

er sket en lille rokade, og samlet er der 

kommet et par ekstra farme. Chinchillafarmene 

følger også den udvikling, vi ser andre 

steder, med større og større enheder. 

Der er således nu 16.430 avlstæver i Chinchilla 

fordelt på 58 farme, hvilket giver en 

gennemsnitlig farmstørrelse på 283. 

Nr. 5. juNi 2013 43

Ved at vedlægge plantegninger med processerne i pelseriet indtegnet kan en ansøgning til Fødevarestyrelsen om overholdelse EUs forordning om animalske 

biprodukter udfyldes med ganske få ord. 

målet er 

en simPel løsning 

I kampen mod spredning af sygdomme i landbruget har en ny EU-forordning for animalske 

biprodukter set dagens lys. Fødevarestyrelsen har i den forbindelse sat fokus på pelserier. 

I samarbejde med Kopenhagen Fur arbejdes der på en løsning, der lever op til EUs krav og 

samtidig tilpasses pelseriernes arbejdsgange mest muligt. 

sygDomme 



Umiddelbart ligner det en klods om 

benet, når en EU-forordning skal efterleves, 

mens pelsningssæsonen kører 

på fuld tryk henover ganske få uger. 

Men vælger man i stedet at se på, hvad 

der kræves for at efterleve forordnin- 

gen, så vil pelserierne uden de store 

problemer kunne opnå den godkendelse, 

som Fødevarestyrelsen lægger 

op til. 

De fleste pelserier har i dag sat pelsnin- 

gen i system for at kunne være så ef- 

fektive som mulig, når der pelses på livet 

løs. Den effektivitet og de strømlinede 

arbejdsgange bliver nu en kæmpe fordel 

for branchen, når fødevarestyrelse skal 

godkende pelserierne. 

- Lovgivning er lovgivning og skal efterleves. 

Når det så er sagt, så har vi via 

samarbejde med Fødevarestyrelsen forsøgt 

at gøre det så simpelt og overskueligt 

som muligt for pelserierne at leve 

op til kravene i forordningen fra EU, siger 

Jørgen Østergaard, seniorspecialist hos 

Kopenhagen Fur. 

Implementeringen af forordningen vil 

blive en løbende proces, hvor man 

starter med de største pelserier. Den vil 


komme til at gælde alle, der pelser for 

mere end egen farm. Målet er at nå de 

første 25 pelserier inden næste pelsningssæson 

i november. 

Dokumentation og oPfølgning 

Selve efterlevelsen handler primært om 

en ansøgning, hvor pelseriets processer 

og behandling af primærproduktet 

– minkskind – og de forskellige biprodukter 

beskrives. 

Når ansøgningen er indsendt og god- 

kendt, drejer det sig om løbende egen- 

kontrol, hvor man registrerer eksempel- 

vis leverancer ind og ud af pelseriet af 

primær- og biprodukter og andre materialer 

samt medarbejderes arbejdsrutiner. 

- Procesbeskrivelsen skal dokumentere, 

at adskillelsen af primær- og biprodukter 

lever op til forordningen. I tilfælde af 

smittespredning skal egenkontrollen ses 

som et redskab til at kunne finde tilbage 

til smittekilden, forklarer Jon Buttenschøn, 

embedsdyrlæge i Fødevarestyrelsen 

Region Nord. 

På forkant meD situationen 

Jon Buttenschøn understreger, at det 

ikke skyldes problemer for pelsbranchen 

på nuværende tidspunkt. Det handler 

snarere om at undgå, at de opstår. 

- Det handler om at være på forkant med 

situationen, når det gælder smittespredning. 

Jeg har et positivt indtryk af pelsbranchens 

egen indsats på området, og 

vi er kun interesserede i at gøre det så 

let som muligt for pelserierne at leve op 

til forordningen, siger han. 

Derfor har Fødevarestyrelsen i samar- 

bejde med Kopenhagen Diagnostik prø- 

vekørt et udspil til en ansøgning samt et 

nr. 5. juni 2013 

Det HanDler om at være På forkant meD situationen, 

når Det gælDer smittesPreDning. jeg Har et Positivt 

inDtryk af PelsbrancHens egen inDsats På områDet, og 

vi er kun interessereDe i at gøre Det så let som muligt 

for Pelserierne at leve oP til fororDningen. 

Jon Buttenschøn, embedsdyrlæge i Fødevarestyrelsen Region Nord 

skema til egenkontrol. Det er sket i sam- 

arbejde med to pelserier, hvor man ved 

besøg på pelserierne har taget bestik af 

pelseriernes procesbeskrivelser. Målet 

er at skære alt overflødigt ud af både ansøgning 

og egenkontrol og gøre begge 

dele simple og effektive. 

Efter at have gennemgået processerne i 

selve pelserierne, satte man sig ned og 

kiggede nærmere på plantegninger over 

pelserierne, hvor processerne er tegnet 

ind. På den måde kan man med henvisning 

til tegninger med ganske få ord 

forklare, hvordan man sørger for at skille 

skind fra kroppe, fedt og savsmuld. 

Når kravet om egenkontrollen skal 

efterleves,fik man talt sig frem til få 

punkter, blandt andet at man gemmer 

kvitteringer modtaget fra eksempelvis 

indleveringer af mink og materiale samt 

omvendt kopier af kvitteringer fra afhentninger 

af både skind, kroppe, fedt 

og savsmuld. Krav, som mange pelserier 

allerede overholder, da de gemmer alle 

kvitteringer og fakturaer til regnskabsføring. 

så overkommelige som muligt 

På et møde på Sabro Kro den 14. juni 

blev repræsentanter fra de kvalitetssikrede 

pelserier samt en række pelserier 

inden for Fødevarestyrelsens Region 

Nord informeret om, hvad der var 

tankerne bag EU-forordningen, og fik 

vist, hvad der kræves for at ansøge om 

godkendelse hos Fødevarestyrelsen. 

Samtidig fik de mulighed for at stille 

spørgsmål. Jon Buttenschøn ser positivt 

på branchens samarbejdsvillighed. 

- Det er godt, at pelsbranchen selv har 

mulighed for at komme med input til, 

hvordan det kan gøres på den nem- 

meste måde. Alle har interesse i at gøre 

kravene så overkommelige som muligt, 

siger han. 

Jørgen Østergaard er enig og påpeger, at 

det også gavner den enkelte minkavler. 

- For avlere, der kommer på pelserierne, 

kan det betyde, at der kræves en høj 

grad af fokus på smitterisiko. Det er dog 

også en fordel for avlerne selv, så de 

ikke risikerer at få eventuelle sygdomme 

med hjem på deres farme, siger Jørgen 

Østergaard. 

afbrænding 

af processavsMuld 

I forbindelse med biproduktforordningen 

påpeger Fødevarestyrelsen 

en række regler for 

afbrænding af savsmuld anvendt 

til pelsning. 

• Godkendelse af forbrænding af 

savsmuld med højst to procent 

fedt 

• Fødevarestyrelsen skal ansøges 

om godkendelse af forbrændingsenhed 

efter artikel 

24 i biproduktforordningen 

• Fyret skal kunne opvarme til 

mindst 900 grader i to sekunder 

• Ansøgning skal indeholde tegning, 

der viser af placering af 

fyr og opbevaring af savsmuld. 

45

Vi vil gerne medvirke til at udvikle nye minktyper, så tøv ikke med at kontakte os, hvis du har en anderledes udseende mink. Vi vil gerne hjælpe med at tjekke og 

eventuelt udvikle den. Foto: Ole Olsen 

nye minktyPer 

– nye muligHeDer 

Farvemutanterne har haft opkøbernes interesse i de senere år. 

En ny farvetype kan derfor være en ekstra gevinst i produktionen. 

avl 

af bente krogh hansen 

bkh@kopenhagenfur.coM 

Gennem de mere end 100 år, hvor mink 

er blevet avlet, er der opstået mange nye 

typer rundt omkring. Forskellige typer 

kan være skjult i de dyr, man allerede har 

på farmen. 

Får man en ny type på sin farm, opstår 

følgende spørgsmål hurtigt: Hvordan 

ved man, hvad det er for en type? Er den 

let at opformere, og hvordan er dens 

sundhed og frugtbarhed? 

Skal den nye farvetype undersøges, skal 

man gemme dyret med den nye farvetype, 

dens forældre og helsøskende. 

Har man ikke dyrene, er det næstbedste 

at have information om forældre og søskende 

- deres type og id. 

Ønsker man at udvide sin bestand af en 

given type, kan det være, at der findes 

muligheder på ens egen farm. Nogle 

farvetyper kan være kombinationer 

af andre. Som et eksempel er der ikke 

mange, der tænker over, at Pearl faktisk 

er en "Palomino Silver". Man kan altså 

bruge den til at lave både Palomino og 

Silverblue. Et andet eksempel er, at man 

kan lave safir uden at have safir-tæver 

som mødre. 

Hvis der er spørgsmål omkring disse muligheder, er man altid velkommen til at ringe til en af 

konsulenterne, og få en lidt mere udførlig beskrivelse af det. Foto: Jesper Clausen 


Hvad er merværdi for 

DIG? 

Med dobbeltskrabet skaber du både 

merværdi for dine skind og din 

virksomhed 

Fordele ved dobbeltskrabet 

Du forøger din indtjening med helt op til, 

9 kr. pr. skrabt skind. 

- Kvaliteten af skrabning med dobbeltskrab 

er direkte sammen lignede med kvaliteten 

med skrabning med roterende 

skrabemaskine. 

- Skindene vejer mindre og du undgår fedt 

film i hård/ uld. Den har en forbedret 

skrabning på 15% til 20 %. 

- Skindene er mere smidige i nakken og ved 

forbenene, som færdig tørrede skind og er 

derved nemmere at kvalitets bestemme. 

- Dokumenterede forsøg viser at der er mere 

end 30% af skind som mister én kvalitet, 

som i visse tilfælde koster 60 kr. 

Kører du med dobbeltskrabet kan du 

mindske denne procentdel markant. 

- Væsentlig mindre fedtet savsmuld i de tørre 

skind. 

nr. 5. juni 2013 

Claus Tang 

Telefon: 

+45 51 64 66 00 

Email: 

ct@dkmink.com 

Erik Lund 

Telefon: 

+45 61 61 33 15 

Email: 

el@dkmink.com 

Kim Hjelm 

Telefon: 

+45 25 76 96 06 

Email: 

kh@dkmink.com 

Lykkesvej 10, 6705 Esbjerg Ø, www.dkmink.com 

RIGTIGT 

Dobbeltskrab er 

med savsmuld 

mellem de 2 sæt 

ruller 

Læs meget mere 

på vores 

hjemmeside 

47

enigHeD om 

foDeranbefalingen 

til De Danske 

foDercentraler i 2013 

foDer 

af Mette line christiansen 

Mlc@kopenhagenfur.coM 

og tor Mikael lassen 

tMl@kopenhagenfur.coM 

kopenhagen rådgivning 

For at styrke samarbejde og koordination 

mellem forskning, rådgivning og råvareleverandører 

indenfor foderområdet, 

blev der afholdt et møde mellem Dansk 

Pelsdyrfoder, Kopenhagen Forskning og 

Kopenhagen Rådgivning i marts 2013. 

Baggrunden for mødet var at diskutere 

foderanbefalingen for 2013 samt se på 

en mulig sammenhæng mellem proteinniveau 

og skindkvalitet i 2012. 

Der var enighed i gruppen om, at anbe- 

falingerne i 2013, ligesom i 2012, inde- 

holder nok protein til at dække minkenes 

behov. Men dette kræver naturligvis, at 

anbefalingerne overholdes, at råvarerne 

har en tilfredsstillende kvalitet, høj fordøjelighed 

på råvarerne, kontrol med 

råvareleverandører, flere råvareanalyser 

og sidst, men ikke mindst, flere fordøjelighedsforsøg 

på nye råvarer. Råvarekvalitet 

er nøglen til godt minkfoder! 

kvaliteten er i centrum 

Ved at gennemgå analyser for proteinindhold 

samt skindstatistikker for kvalitet 

fra de enkelte fodercentraler i 2012 blev 

der ikke fundet sammenhænge mellem 

proteinindhold og forringet/dårligere 

skindkvalitet. Fodercentraler med lavt 

proteinindhold kan stadig holde de højeste 

skindpriser. På mødet blev det vurderet, 

at kernen i hele denne diskussion 

er kvaliteten på råvarerne samt deres 

aminosyreindhold/-niveau og fordøjelighed. 

Et billigt, men ringere foder, kan vise 

sig at koste en formue i form af lavere 

skindpriser og dårligere dyresundhed. 

For at dække minkens behov for næ- 

ringsstoffer bliver foderplaner optimeret 

med fokus på aminosyreindhold og høj 

fordøjelighed. Forudsætningen for at 

ramme den planlagte foderplan er gode 

råvarer, hvor næringsværdien er kendt, 

sammen med god planlægning og lagerstyring 

på fodercentralerne. Jo tættere 

normen ligger på behovsgrænsen, jo 

mere styr skal man have på sine råvarer, 

dvs. deres indhold af aminosyrer og 

deres fordøjelighed. Det gælder også 

for forskellige varianter af den samme 

råvare. 

Råvarer af forskellige varianter kan sjæl- 

dent sammenlignes direkte. Råvarer, 

der eksempelvis består af forskellige 

slagtebiprodukter, kan variere i indhold 

og behandlingsform, således at næringsstofindhold, 

herunder aske, aminosyrer 

og fedt og ikke mindst fordøjelighed 

ændres. Hvis råvarens næringsmæssige 

værdi ikke reelt kendes, kan man ikke 

være sikker på fordøjeligheden af foderet 

og hvilken mængde (fordøjeligt) protein, 

der tilføres dyrene. 

øget fokus På kvalitetssikring 

Råvaretabellen, der bruges som udgangspunkt 

til optimering af foderplanerne, 

er under løbende revision, og der 

bliver kontinuerligt udtaget prøver af alle 

typer råvarer til analyse. Analyser bliver 

sammenlignet med kendte værdier for 

samme råvare, og der bliver også løbende 

udført fordøjelighedsforsøg, som 

bliver sammenlignet med tidligere fordøjelighedsforsøg. 

I disse forsøg bliver 

ikke kun proteinfordøjeligheden bestemt, 

men også fordøjeligheden af de enkelte 

aminosyrer. 

Råvarernes anvendelighed vurderes på 

fodercentralerne før brug. Disses egenkontrolprogram 

skal opfange og fravælge 

partier af råvarer, der er uegnede til 

minkfoder. 

Den Frivillige Foderkontrol har øget det 

årlige antal af uanmeldte besøg til seks 

på alle fodercentraler, der er tilmeldt 

ordningen i 2013. På disse besøg bliver 

der taget prøver af dagsproduktionen 

af foder og de råvarer, der bruges den 

aktuelle dag. Derudover indkaldes der 

løbende prøver af det færdige foder. 

Alle prøver bliver sendt til analyse på 

Analyselaboratoriet, Dansk Pelsdyrfoder 

a.m.b.a. i Holstebro. 

Anbefalinger til indhold af næringsstoffer 

udsendes hvert år fra Kopenhagen Rådgivning. 

Tallene tager udgangspunkt i nyeste 

viden baseret dels på forsøg og dels 

praktiske erfaringer med foderproduktion 

med fokus på gode råvarer, afbalanceret 

aminosyreindhold og tilstrækkelige høje 

fordøjeligheder. 

Har du spørgsmål angående foder og fo- 

dersammensætning, er du altid velkom- 

men til at kontakte din fodercentral eller 

foderkonsulent. 


Fritstående hegn Topmonteret hegn 

Effektive sikringsløsninger 

til din minkfarm 

Er du træt af ubudne gæster på 

farmen, så er der hjælp at hente. 

PIT Hegn har mange års erfaring 

i et væld af hegnsløsninger – også 

til minkfarme. 

Topmonterede 

eller fritstående hegn 

Vores løsninger kan monteres på 

toppen af det nuværende hegn eller 

være et ekstra fritstående hegn. 

Det giver den bedste sikkerhed. 

Fælles for dem er, at trådene er 

strøm førende og dermed vanskelige 

at forcere. Dertil kommer et alarmsystem, 

som aktiveres, hvis trådene 

forsøges overklippet. 

Få oplyst forhandler og hør mere 

på telefon 6225 1254. 

Vi er altid klar med 

et godt tilbud. 

PIT Hegn leverer hegns- 

løsninger til landbruget, 

industrien, institutioner, 

fritidslandbrug og private 

i hele landet. Vi rådgiver, 

laver projektet, monterer 

det og går ikke hjem 

før ”leddet er lukket”. 

Telefon 6225 1254 

info@pithegn.dk 

Nr. 5. juNi 2013 49

stor unDersøgelse af 

HvalPesyge-uDbruD 

Mange avlere har i løbet af sommeren 2012 frem til vinteren 2013 haft store tab som følge af 

hvalpesyge på deres farme. I alt blev der diagnosticeret hvalpesyge i ikke mindre end 64 farme. 

Det er det højeste antal udbrud i nyere tid. 

sygDomme 

af t. struve, M. k. jensen, e. hagber 

kopenhagen diagnostik, 

og r. trebbien, g. larsen & M. chriél 

veterinærinstituttet, danMarks 

tekniske universitet, dtu 

Hvalpesygen resulterede i en betydelig 

stigning af dødelighed på mange af far- 

mene og har dermed haft alvorlige økonomiske 

konsekvenser for avlerne. Ikke 

kun på grund af dødeligheden, men også 

som følge af de kraftige forringelser af de 

skind, der efterfølgende er blevet sendt 

videre til Kopenhagen Fur fra de ramte 

farme. Tillige er effekten af hvalpesygeudbruddet 

på minkenes reproduktion i 

de berørte farme endnu ikke opgjort. I 

løbet af perioden med udbrud blev de 

involverede avlere kontaktet, og data 

omkring forhold på farmen blev indsamlet. 

Formålet med dette var at finde en 

mulig forklaring på introduktion af virus i 

de berørte farme. 

Flere avlere oplevede store tab på skind fra de syge dyr, idet disse var løshårede og meget skrøbelige i læderet i forbindelse med pelsningsprocessen. 


smitte fra Den vilDe fauna 

De første seks avlere, vi kontaktede, 

havde set syge ræve enten inde på selve 

farmen eller lige uden for hegnet. Desværre 

blev ingen af de selvdøde ræve 

sendt ind til diagnostisk undersøgelse. 

Først i november modtog Veterinærinstituttet 

de første vilde ræve til obduktion, 

der viste sig at være smittet med 

hvalpesyge. Totalt set havde 52 procent 

af avlerne set syge/døde ræve i farmen 

eller lokalområdet. 

Ved at undersøge generne af hvalpe- 

syge-virus fra de syge ræve samt virus 

fra mink involveret i udbruddene, fandt 

man en meget stor grad af lighed blandt 

virus. Yderligere lignede virus fra begge 

dyrearter ligeledes et virus, man har 

fundet i vilde ræve fra Tyskland. Man kan 

derfor godt mistænke virus for at være 

spredt via ræve fra Tyskland til Danmark. 

DøDeligHeD og kliniske symPtomer 

Alle størrelser af besætninger var ramt, 

lige fra farme med 500 og op til 22.000 

avlstæver. Dødeligheden i de smittede 

farme varierede fra 0,003 % til 29,4 %, 

men i gennemsnit mistede farmene 

3,78 % af dyrene. 

Størstedelen af de involverede farme så 

et eller flere af de klassiske symptomer 

på hvalpesyge i forbindelse med udbruddet. 

Der var delte meninger omkring 

betydningen af farvetypen i forhold til 

graden af symptomer. Halvdelen af avlerne 

mente, at symptomerne var lige 

udbredte hos alle farvetyper i farmen, 

mens den anden halvdel mente at symp- 

Ræv med klassiske symptomer på hvalpesyge obduceret på 

Veterinærinstituttet, DTU Kilde: Veterinærinstituttet, DTU. 

tomerne var klart værre i mahogany og 

hvide mink. 

Otte af de adspurgte avlere havde ikke 

mistanke om hvalpesyge ved indsendelsen 

af dyr til undersøgelse, men blot 

noteret en øget dødelighed eller havde 

mistanke som følge af sygdom hos de 

nærmeste nabofarme. De hyppigste 

symptomer var tåreflåd (73 procent), 

nedsat ædelyst (42 procent) skorper på 

næsen (41 procent) og hævede poter 

(37 procent) – enkelte havde dog også 

observeret hjernesymptomer såsom 

kramper og lammelser. 13 procent af de 

adspurgte avlere havde ikke set kliniske 

symptomer i besætningen. 

vaccinationsHistorik i De smitteDe 

farme 

Der var meget forskellige vaccinationsstrategier 

på de berørte farme. 16 procent 

af farmene havde vaccineret i månederne 

op til udbruddet af hvalpesyge 

Pct. 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Det volDsomme uDbruD af 

HvalPesyge i 2012-2013 skylDes 

manglenDe smittebeskyttelse 

og Høj forekomst af sygDom 

i Den vilDe fauna. 

mortalitet gennem PerioDen juli 2012 - februar 2013 

(sommervaccination af ungdyr). Enkelte 

af disse havde formentlig vaccineret for 

tidligt og opnåede dermed ringe eller 

ingen effekt pga. antistoffer fra tæven. 

Andre havde vaccineret umiddelbart før, 

de første kliniske tegn blev set, hvilket 

tyder på, at virus allerede var i farmen på 

vaccinationstidspunktet. 

Halvdelen af farmene havde vintervac- 

cineret, hvorved hvalpene sad ubeskyt- 

tede i sommerperioden. 31 procent af 

udbrudsbesætningerne havde hverken 

vaccineret sommer eller vinter, hvorfor 

hele farmen var ubeskyttet og fuldt modtagelig 

for hvalpesygevirus. 

Der fandtes desuden en tydelig sam- 

menhæng mellem vaccinationshistorik- 

ken i farmen og dødeligheden forårsaget 

af hvalpesyge. Den højeste dødelighed 

sås blandt de farme, der ikke havde 

vaccineret tidligere (gennemsnit 6,69 

procents dødelighed). En lavere gen- 

Dødeligheden (mortalitet) blandt de involverede farme (hver søjle repræsentere en farm), 12 farme 

(18 %) havde mere end 6 % dødelighed. 

Nr. 5. juNi 2013 51

Klassiske symptomer på hvalpesyge hos mink: Tåreflåd, skorper om snuden samt hævede poter. 

nemsnitlig dødelighed sås hos de farme, 

hvor tæverne var beskyttet via vintervaccination 

(2,69 procents dødelighed). 

Den laveste dødelighed sås blandt de 

farme, der havde sommervaccineret deres 

dyr (1,75 procents dødelighed). 

men HvorDan er virus så kommet inD 

i De Danske minkfarme? 

Det er ikke sandsynligt, at smitten skulle 

være bragt ind med hverken foder eller 

dyrlæge, da de smittede farme benyttede 

syv forskellige fodercentraler og 27 

forskellige dyrlæger, fordelt på 18 forskellige 

dyreklinikker. 

I en periode på et år op til udbruddet 

havde 81 procent af farmene indkøbt dyr 

fra en eller flere besætninger. Typisk var 

der indkøbt dyr fra en enkelt besætning 

eller to (gennemsnit 1,8), nogle enkelte 

havde dog indkøbt dyr fra fire forskellige 

besætninger. Der fandtes ikke et mønster 

i indkøbet af dyr, der kunne antyde, 

at smitten skulle stamme fra disse. Syv 

farme havde indkøbt eller lånt brugt materiel, 

alle fra usmittede farme. 

Generelt set oplyste avlerne, at smit- 

teforanstaltningen primært anvendes til 

gæster samt dyrlæger og konsulenter, 

hvorimod naboer og familie havde adgang 

til farm området uden skift af tøj 

eller brug af dragter/sko. 

Yderligere viste det sig, at der var en del 

trafik ind og ud af farmen af forskellige 

dyr. Udover de førnævnte vilde ræve oplyste 

66 procent af avlerne, at de havde 

katte på farmområdet, enten tamme 

eller vilde katte. Flere avlere berettede 

om problemer med fugle på farmen. Det 

var dog flere forskellige slags fugle, der 

her var tale om (stære, måger, krager og 

gråspurve). 

71 procent af avlerne havde hunde, og 

58 procent af disse hunde havde adgang 

til farm området. Af de hunde, der kom 

med ind på farmen, oplyste 80 procent 

af avlerne, at hunden med sikkerhed 

var vaccineret mod hvalpesyge. Af de 

hunde, der kom i farmene, blev 32 procent 

af dem brugt til jagt uden for farmens 

område. Det var dog kun i et enkelt 

tilfælde, at jagten foregik sammen med 

andre minkavlere. 

Generelt må man konkludere, at der er 

en væsentlig trafik ind og ud af farmen af 

såvel vilde dyr som egne kæledyr. Smittebeskyttelsen 

i forbindelse med besøg 

af personer er i mange tilfælde utilstrækkelig 

til at hindre overførsel af smitte i 

og mellem farme. Dette har uden tvivl 

været en medvirkende årsag til den store 

spredning af hvalpesygevirus mellem 

jyske minkfarme i 2012-13. 

Det er vigtigt, at der iværksættes effek- 

tive tiltag for at smittebeskyttelsen kan 

hindre introduktion af sygdom til den enkelte 

farm. I skrivende stund meldes der 

stadig om fund af selvdøde, vilde ræve 

smittet med hvalpesygevirus. Hvalpene 

vil være modtagelige for sygdommen i 

fravænningsperioden og frem til 14 dage 

efter vaccination. Derfor; gør rigtig meget 

ud af smittebeskyttelsen, og sørg for 

at lukke farmen af så godt som muligt for 

den vilde fauna. 

En primær strategi for beskyttelse af farmen er at 

holde den vilde fauna ude. 


Vi rejser mast efter mast… 

Derfor byder vi velkommen til nye ansigter! 

Montører : Eigil og Jørgen (Farmsikring) 

Salg : Morten (Intelligente Camera-systemer m.v. ) 

Tag godt imod dem, de har noget at byde på… 

Med venlig hilsen 

Villy Grevsen 

www.vge-gruppen.com 

Fokus på kvalitet og funktionalitet: 

Hos Vallø har vi konstant fokus på optimering af 

kvaliteten og funktionaliteten i vores produkter! 

OBS! 

Nyudviklet 

”Click-on/off” 

hængselsystem til 

hurtig montering 

af forlåger 

Ny kasse med input fra avlere: 

I samarbejde med minkavlere har vi udviklet en 

6-rums burkasse i fyr med forstærket halmbræt 

og ergonomisk ruselukning. Trælister i bunden 

letter iøvrigt tømning af kassen. 

• Kasse inkl. ruser, bund og forlåger 

631,- + moms 

Kvalitetsstål 

Vallø benytter udelukkende tråd fra italienske Cavatorta, der er 

en seriøs og stor aktør på det europæiske marked. Kvaliteten er 

i top, og netop derfor har vi valgt Cavatorta’s tråd. Tråden testes 

løbende af Teknologisk Institut. 

VGE-Sikring 

» Tilknyttet Kontrolcentral « 

TEKNOLOGISK 

I N S TIT U T 

Kvalitetsbure i rustfri- eller 

i kombination med AluFur ® tråd: 

Vallø leverer bure i præcis den trådkombination, 

du måtte ønske. Eks.: 

• 6-rums bur, samlet, i rustfri tråd 

(AiSi 304L)r: 

927,- + moms 

Inkl. levering v/køb af min.100 bure 

NYHED: AluFur ® 

Sammen med vores italienske 

trådleverandør Cavatorta har 

vi gennem de seneste 18 måneder 

udviklet AluFur ® – en tråd 

der ifølge Teknologisk Institut 

ligger helt i top til netop minkproduktion. 

Vallø ApS 

Ove Jensens alle 31C 

DK-8700 Horsens 

Tel: +45 5628 3313 

Nr. 5. juNi 2013 53

Henstilling om 

sommervaccination moD 

HvalPesyge 

Dansk Pelsdyravlerforening henstiller 

jævnfør katastrofehjælpsordningen til, 

at alle minkfarme i Danmark sommervaccineres 

mod hvalpesyge i 2013. 

Hvis du vælger ikke at følge denne 

vaccinationshenstilling, vil din normale 

selvrisiko på 6 procent af både 

avlsdyrbestanden og hvalpebestanden 

blive forhøjet til 25 procent i henhold 

til § 7, punkt 3 i den nuværende katastrofehjælpsordning. 

Forhøjelsen vil 

naturligvis kun have virkning i tilfælde 

af udbrud af hvalpesyge og ikke andre 

pelsdyrsygdomme. 

Baggrunden for denne henstilling er 

sidste års mange udbrud af hvalpesyge, 

som er fortsat ind i begyndelsen af 

2013. I forbindelse med hvalpesygeepidemien 

er der fundet mange vilde 

ræve smittet med hvalpesyge, hvilket 

indikerer et stort smittepres fra den 

Igen i år får de danske minkavlere mulighed 

for at søge om tilskud til etablering 

af automatisk tømning af gyllerenderne. 

De sidste par år har Kopenhagen Rådgiv- 

vilde fauna. Erfaringerne tyder på, at 

vaccinerne beskytter minkene efter 

hensigten, selvfølgelig betinget af at 

smitten ikke er i farmen på vaccinationstidspunktet, 

og at vaccinen anvendes 

efter producentens anvisninger. 

Avlsdyr, der ikke er vaccineret indenfor 

det sidste år, skal vaccineres samtidig 

med hvalpene. 

Vaccinationstidspunktet afhænger af, 

om tæverne tidligere er vaccineret 

mod hvalpesyge eller ej samt hvilken 

vaccine, man bruger, jævnfør nedenstående 

tabel. Ved tvivl, spørg din dyrlæge 

til råds. 

goDkenDte vacciner moD HvalPesyge og Deres goDkenDte 

vaccinationsProgram 

vaccinenavn vaccine moD alDer, HvalPe fra 

uvacc. tæver 

disteMink vet hvalpesyge 6-8 13 

endivac vet 

febrivac de vet 

hvalpesyge/ virus 

enteritis 

hvalpesyge/virus 

enteritis 

febrivac hv vet hvalpesyge 10 

ning indsendt 45 ansøgninger, hvoraf 44 

har fået tilsagn om tilskud. 

I år er puljen til indsatsområde 1 (reduk- 

tion af lugtgener samt emission af klima- 

gasser og ammoniak fra husdyrproduk- 

tion og husdyrgødning) kun på 22 mio. 

kroner mod ca. 95 mio. kroner sidste år. 

Så der bliver kamp om kronerne! 

4-6 8-9 

8-10 10-12 

alDer, HvalPe fra 

vacc. tæver 

10 

ved vaccination under 

10 uger vaccineres 

de to gange med 4-6 

ugers interval 

tilskuD til automatisk 

tømning af gyllerenDer 

miljø 

af vibeke hagelskær lund 

vlu@kopenhagenfur.coM 

Så står du og overvejer at sætte automatik 

på gyllerenderne, eller har du en 

miljøgodkendelse, der siger, at du skal 

muge ud en gang dagligt, så kan du 

kontakte en af Kopenhagen Rådgivnings 

miljørådgivere Vibeke Hagelskær Lund 

på 7213 2805 eller Inger Knude Aagaard 

på 7213 2816 for nærmere information 

om tilskudsordningen. 


krav til flytning af 

mink fra HvalPesyge- 

farme 

sygDomme 

af hanne hansen 

specialkonsulent i dyresundhed, 

fødevarestyrelsen 

Har man som minkavler haft hvalpesyge 

eller påbudt vaccination som følge af 

udbrud tæt på dig, skal du søge Fødevarestyrelsen 

om tilladelse, hvis du vil 

flytte hvalpene på sommerfarm, før de 

er gamle nok til at blive vaccinerede. Du 

skal kontakte Fødevarestyrelsen via deres 

kontaktformular på Fødevarestyrelsens 

hjemmeside, fvst.dk. Her klikker man på 

"Kontakt" og derefter på "Kontaktformular" 

på den side, man kommer ind på. 

Problemstillingen er, at de farme, der var 

smittede med hvalpesyge sidste år og i 

starten af 2013 og derfor blev sat under offentligt 

tilsyn, i det efterfølgende år kun må 

flytte pelsdyr fra farmen, hvis de er vaccinerede. 

Det samme gælder de farme, der 

lå indenfor en kilometer fra de smittede. 

Men hvalpe af vaccinerede tæver er 

dækket ind af maternelle antistoffer, indtil 

de er ca. 10 uger, hvorfor det ikke har 

effekt at vaccinere dem før. 

Fødevarestyrelsen har fået mulighed for 

at dispensere fra kravet i bekendtgørelsen 

om hvalpesyge, så det bliver muligt 

– på nærmere betingelser – at der flyttes 

hvalpe fra de berørte farme uden forudgående 

vaccination. 

Det kræver imidlertid, at de berørte 

farme ansøger Fødevarestyrelsen om 

tilladelsen. 

Dette gør du ved at gå ind på Fødevare- 

styrelsens hjemmeside fvst.dk og bruge 

kontaktformularen derinde. Der vil blive 

lagt information på forsiden, så det bliver 

lettere at se, hvad du skal gøre, og 

hvilke oplysninger, der skal gives i forbindelse 

med ansøgningen. 

• Ny pakning 

• Ingen smuld 

• Ens hårdhed 

• Hele briketter 

Nr. 5. juNi 2013 55

Separation af urin og gødning giver en stor 

reduktion i ammoniakfordampningen i forsøg. 

nye teknologier 

viser Potentiale for 

at kunne reDucere 

ammoniakforDamPning fra 

minkfarme i fremtiDen 

miljø 

af henrik bækgaard 

hbk@kopenhagenfur.coM 

og peter foged larsen 

pfl@kopenhagenfur.coM 

kopenhagen forskning og rådgivning 

Kopenhagen Fur har de seneste år gen- 

nemført forsøg med at reducere mink- 

branchens aftryk på miljøet, og der har 

specielt været stor fokus på at reducere 

protein indholdet i minkfoder. Årsagen 

til den store fokus på proteinoptimering 

har været, at en reduktion af proteinindholdet 

i foderet – dvs. mindre indtag af 

protein/kvælstof – resulterer i både mindre 

ammoniakfordampning og mindre 

arealkrav i forhold til udspredningsarealer 

til gyllen. 

I 2011 og 2012 er det med succes samlet 

lykkedes at reducere proteinindholdet 

med over 6 %. Dette har slået igennem 

i forhold til miljøet, hvor kvælstofudledningen 

er faldet tilsvarende. Dog er der 

områder, som kan opleve problemer i 

forhold til ammoniakfordampningen fra 

minkfarmen og dermed sætte begrænsninger 

for udvidelser. 

Derfor har specielt ammoniakfordamp- 

ningen haft stor forskningsmæssig fokus, 

og en stribe af forsøg er gennemført på 

Kopenhagen Furs forsøgsfarm ved Holstebro 

for at undersøge forskellige teknologiers 

effekt på ammoniakfordampning. 

Der bliver gennemført undersøgelser 

af bl.a. gylleforsuring og separation af 

urin og gødning, mens der samtidigt er 

gennemført langtidsforsøg af effekten af 

udmugningshyppighed. 

De nyeste resultater fra forsøget med ud- 

mugningshyppighed viste en ammoniakreducerende 

effekt, som er væsentlig 

større end hidtil antaget. De første korttidsresultater 

fra separationsforsøgene 

viser en teknologieffekt på op mod 90 

procent reduktion af ammoniakfordampningen 

ved at adskille urin og gødning 

under minkburene. Vi har dog på nuværende 

tidspunkt ingen opgørelse over 

langtidseffekterne, ej heller en teknologi 

til håndtering af separering i praksis. 

Kommende forsøg på forsøgsfarmen vil 

desuden dokumentere teknologieffekten 

af gylleforsuring for at vurdere potentialet 

i denne teknologi, som i dag er meget anvendt 

indenfor bl.a. svinebranchen, hvor 

der er dokumenteret op til 70 procent 

reduktion. Den teknologiske udvikling indenfor 

gyllehåndtering vil blive undersøgt 

og fulgt nøje de kommende år, og vi vil 

holde avlerne opdateret i bladet. 


stabling og neDtagning 

af Halmballer meD 

minilæsser 

lovgivning 

af Maria sylvest blæsbjerg 

Msb@kopenhagenfur.coM 

Når der stables eller nedtages halmbal- 

ler, skal maskinen have førerværn eller 

FOPS (førerhus, der beskytter føreren 

mod nedfaldne genstande). Det gælder 

uanset størrelsen af ballerne, højden 

GG 

TUBSAPS 

Salg af nye og brugte 

isolerede plastikkar 

Tlf.: 24 23 00 00 

geert@gg-tubs.dk www.gg-tubs.dk 

ballerne stables i og om halmballerne 

holdes fast med en overfaldsklo. Det 

gælder også, selvom køretøjet ikke kan 

køre inde i hallerne med førerværn på. 

Arbejdstilsynet henviser dog til, at visse 

producenter har beskrevet under hvilke 

forhold, deres maskiner må anvendes 

uden førerværn. Andre producenter har 

tilpasset maskiner til kørsel i minkhaller. 

Dette gælder, uanset om det er dig selv 

eller dine medarbejdere, der bruger 

minilæsseren til arbejdet med halmballer 

– det gør jo lige ondt på jer at få en balle 

ned over jer. 

Eneste undtagelse er, hvis leverandøren 

i brugsanvisningen har beskrevet de 

forhold, hvor minilæsseren må anvendes 

uden førerværn, hvis der ikke er fare for 

nedfaldne genstande eller at vælte. 

Nr. 5. juNi 2013 57

Indsendte diarrémink vil blive obduceret 

umiddelbart efter modtagelse i sektionsstuen 

på København Universitet. 

nyt Projekt veDrørenDe 

DiarrÉ Hos mink På 

købenHavns universitet 

I 2013 har Københavns Universitet brug for hjælp fra minkavlere og praktiserende dyrlæger i 

forbindelse med et nyt projekt vedrørende diarré hos mink. Projektets formål er at forbedre 

diagnostikken og øge viden om diarré i minkproduktionen. Projektet er finansieret af 

pelsdyravlernes forskningsfond og omfatter både feltarbejde og dataindsamling på farme 

samt obduktioner og laboratoriearbejde. 

sygDomme 

af a. s. haMMer, h. e. jensen, l. j. krarup, 

s. hansen og l. andresen 

det sundhedsfaglige fakultet, 

københaven universitet 

Diarréudbrud kan være forbundet med 

store omkostninger for minkproducenter 

og er en af de vigtigste årsager til anvendelse 

af antibiotika i pelsdyrproduktionen. 

Tidligere undersøgelser tyder på 

at virusinfektioner spiller en rolle for udvikling 

af diarré hos mink – især i diegivnings- 

og vækstperioden. 

Der er imidlertid meget lidt viden om 

årsager til diarré hos mink, herunder 

forekomst af sygdomsfremkaldende 

virus. Det skyldes blandt andet, at den 

relevante diagnostik er svært tilgængelig 

og omkostningsfuld. Det betyder samti- 

dig, at der ikke er nogen mulighed for at 

forebygge udbrud på farmene, og muligheder 

for behandling begrænser sig ofte 

til anvendelse af antibiotika. 

formålet meD Projektet 

For at få et overblik over forekomsten og 

betydningen af virusinfektioner og mulighed 

for forebyggelse er det nødvendigt 

med en effektiv og ikke alt for dyr diagnostik. 

I forbindelse med det nye projekt 

på Københavns Universitet arbejdes der 

på at etablere basis for en PCR-diagnostik, 

hvor screening for flere relevante 

virus kan ske i samme analyse (en såkaldt 

multiplex-analyse). Undersøgelse for 

flere virus sideløbende er både hurtigere 

og billigere end den nuværende fremgangsmåde, 

og denne type analyser 

anvendes med succes hos andre grupper 

af husdyr. 

Indsamlede prøver vil blive undersøgt 

både med PCR og med andre avancerede 

diagnostiske metoder, herunder elektronmikroskopi 

og sekvensering af genetisk 

materiale i prøverne. Med disse metoder 

kan der både identificeres kendte og 

helt nye og ukendte årsager til sygdom. 

Analyserne vil øge forståelsen af årsager 

til diarré hos mink. Den viden kan på sigt 

hjælpe med til at begrænse sygdomsforekomst 

og antibiotikaanvendelse på 

farmene. 

I projektgruppen indgår lektor Anne 

Sofie Hammer, lektor Lars Andresen og 

professor Henrik Elvang Jensen, samt tre 

veterinære specialestuderende. Projektet 

har dermed også et uddannelsesmæssigt 

formål. Projektet foregår også i 

samarbejde med det svenske veterinære 

institut, SVA. 


Veterinær specialestuderende Maria samler prøver ind på farm. 

såDan kan Du Deltage! 

I løbet af 2013 håber Københavns Uni- 

versitet at modtage dyr fra diarréudbrud 

på ca. 40 farme (helst fem dyr pr. farm). 

Fragtudgifter kan ikke refunderes, 

men nogen dage har forskerne mulighed 

for at afhente minkene direkte på 

farmen. Projektet skal omfatte udbrud 

i både diegivningsperiode, fravænningsperiode 

og vækstperiode (julinovember). 

Derfor kan der være uger, 

hvor der er lukket for indsendelser 

(hvis max-antal for perioden er nået). 

Fra ca. ti farme vil der også blive ind- 

samlet kontroldyr fra en anden farm i 

samme område som ikke har diarré- 

problemer. Kontroldyr kan f.eks. være 

dyr aflivet på grund af sår eller andet. 

Der kan i nogle tilfælde kompenseres 

økonomisk, hvis det er nødvendigt at 

aflive raske kontroldyr, men det ligger 

ikke indenfor projektets økonomiske 

rammer at kompensere for syge dyr, 

der aflives. 

HvaD får Dyrlæger og minkavlere 

uD af at Deltage? 

Minkene obduceres umiddelbart efter 

modtagelsen. Der igangsættes undersøgelse 

for parvo-virus samt BU 

og resistens. Svar på disse undersø- 

gelser fremsendes til indsender uden 

beregning. Efterfølgende vil indsender 

også modtage svar på andre analyser, 

der efterfølgende igangsættes, herunder 

PCR-analyser for bl.a. astro- og 

coronavirus samt elektronmikroskopisk 

undersøgelse og sekventering. 

Indsender vil også modtage en samlet 

rapport for projektet i 2014. 

Kontaktperson: Dyrlæge Anne Sofie 

Hammer: hammer@sund.ku.dk. Her 

kan der også rekvireres indsendelsessedler 

til projektet. 

Nr. 5. juNi 2013 59

iDskaDer og antibiotika 

bliver genstanD for 

kontrol 

Veterinærrejseholdet har meldt kontroltemaer ud for anden halvdel 

af 2013. Minkbesætninger vil blive kontrolleret i forhold til bidskader i 

gruppeindhusning og brug af antibiotika. 

kontrol 

af søren jespersen 

sje@kopenhagenfur.coM 

Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold 

har fra 2009-2012 gennemført landsdækkende 

kontrolkampagner i minkbesætninger, 

hvor fokuspunktet har været 

”Håndtering af syge og tilskadekomne 

mink”. Ved alle disse kampagner er der 

fundet mink med bidskader, der ikke var 

håndteret korrekt. Det har endvidere efterladt 

et indtryk af, at der hyppigere ses 

bidskader, når der sidder mere end to 

mink sammen i buret. 

Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold 

gennemfører en systematisk og dyberegående 

kontrolindsats med fokus 

på bidskader og håndtering af syge 

og skadede dyr hos gruppe- og parvis 

opdrættede mink. På den enkelte farm 

kontrolleres både mink, der opstaldes 

par vis, og mink, der opstaldes gruppevis. 

Formålet er at belyse, om der kan 

påvises forskelle i antallet af bidskader 

hos henholdsvis gruppe- og parvis op- 

staldede mink samt at belyse, om der er 

forskel på skadernes omfang ved de to 

opstaldningsformer. 

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold 

har stadig fokus på, hvordan syge og 

tilskadekomne mink håndteres i besætningerne. 

Dette for at kunne følge, om den 

positive udvikling, der blev set sidste år, 

fortsætter. Her blev konstateret et fald i såvel 

antal sanktionerede forhold hos mink 

som antal sanktionerede besætninger. 

Denne kontrol omfatter 100 besætninger 

og den gennemføres i tredje og fjerde 

kvartal. 

kontrol af antibiotika 

Den anden kontrolkampagne omfatter 

antibiotikaforbrug til mink. I perioden 

2008 til 2012 er der sket en kraftig stigning 

i forbruget af antibiotika til mink. 

Der er sket en stigning på ca. 100 procent 

i mængden af antibiotika til injektionsbehandling 

og en stigning på ca. 

100 procent i mængden af antibiotika til 

vand- og fodermedicinering. 

Kampagnen vil fokusere på farme med 

et kraftigt stigende antibiotikaforbrug til 

bl.a. vand- og fodermedicinering samt 

de tilknyttede dyrlæger. 

Den såkaldte risikobaserede medicinkon- 

trol har fokus på: 

- Medicinhåndtering og medicinopteg- 

nelser i besætningen. 

- Dyrlægens diagnostik 

- Dyrlægens ordinationsmønstre i mink- 

besætninger med et højt medicinforbrug 

Kontrollen omfatter alle minkfarme med 

højt forbrug samt tilknyttede besætningsdyrlæger. 


indlæg fra fødevarestyrelsens veterinærrejsehold 

på farmerdag & temadag om pelsning 

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold vil under Farmer- 

dag & Temadag for pelsning den 23. august holde et indlæg 

om efterårets kampagne med kontrol på minkfarme. Rejseholdet 

gennemfører i 3. og 4. kvartal 2013 kontrol på ca. 100 

minkfarme fordelt rundt i landet. 

Rejseholdet vil i indlægget redegøre for indholdet af kon- 

trolbesøgene. Der vil blive vist eksempler fra tidligere 

kontroller, og der er til slut afsat tid til spørgsmål fra mødedeltagerne. 

Indlægget holdes to gange i løbet af dagen på 

følgende tidspunkter: 

Kl. 11.00 – 11.45 

Kl. 13.00 – 13.45 

herning den 23. august 2013 

Der vil i efterårets kontrolkampagne være særlig fokus på 

følgende to områder: 

• Syge og skadede dyr 

• Antibiotikaforbrug 

Kopenhagen Fur opfordrer avlerne til at møde op til et af 

de to møder og blive klædt på til efterårets kampagne fra 

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold. Der vil være medarbejdere 

fra Driftfaglig Afdeling tilstede ved begge møder. 

Tilmelding er ikke nødvendig – henvisning til mødelokalet 

kan ses på Kopenhagen Furs stand og ved indgangen til 

Messecentret. 

Farmerdag & Temadag om pelsning 

freDag Den 23. august 2013 kl. 9.30 – 16.00 

Hal e, mcH messecenter Herning 

Succesen med en kombineret Farmerdag og Temadag om pelsning gentages i 2013 fredag den 23. august i Messecenter Herning 

fra kl. 9.30 til 16.00. Arrangementet foregår ligesom sidste år i Hal E, hvor der i alt er ca. 4.200 kvadratmeter til rådighed. 

Kopenhagen Fur er vært ved en frokostbuffet fra kl. 12.00 – 13.30 i restaurant Merkur samt cafeteriet i hovedbygningen. 

Der udleveres spisebilletter ved indgangen. 

Kopenhagen Fur, Forskning, Rådgivning og Diagnostik vil være på udstillingen. Der er parkering ved Vardevej. 

uDstillere: 

a. flensborg, herning Maskinfabrik a/s gjøl vakuum anlæg a/s pamutec a/s 

agrokorn hedenstedgruppen rv Maskiner 

almtoft smede og Maskinfabrik a/s j.M. farmsalg aps sikring syd a/s 

anker bjerre a/s jasopels sorring Maskinhandel a/s 

brogaard Minkredskaber r2 agro a/s specialbutikken 

columbus aqua a/s kopenhagen fur thyrrestrup Mink 

dansk dyrestimuli a/s Mb networks tved Maskinbyg 

dansk Minkpapir Maach technic a/s twinca 

dk Mink obton a/s vallø 

Firmaer herudover, der ønsker at udstille, kan tilmelde sig hurtigst muligt til Susanne Skottrup Andersen 

på ssa@kopenhagenfur.com. 

Nr. 5. juNi 2013 61

oPtimal 

fravænning 

af minkHvalPe 

avl 

af tove clausen 

og peter foged larsen 

kopenhagen forskning og rådgivning 

Igennem de sidste tre år har Kopenha- 

gen Furs forsøgsfarm gennemført forsøg 

for videnskabeligt at beskrive en optimal 

fravænningsprocedure for minkhvalpe. 

I dag siger lovgivningen, at hvalpene 

først må fravænnes, når de er otte uger, 

hvilket i nogle tilfælde ikke er en fordel 

Kopenhagen Fur er med, når Danmarks 

samt nogle af verdens dygtigste forskere 

og universiteter indenfor kvantitativ husdyrgenetik 

i de kommende fem år skal 

videreudvikle og udbrede anvendelsen 

af genomisk selektion. 

Genomisk selektion er allerede nøglen 

til udvælgelse af nye avlsdyr hos kvæg 

og svin. Her bruges metoden til at finde 

de helt rigtige gener, der skal satses på 

fremadrettet. Den succes skal nu udvides 

til bl.a. mink. Med et fem-årigt budget tæt 

på 68 millioner kroner, hvoraf de 31 millioner 

er fra Det Strategiske Forskningsråd, 

deltager og bidrager Kopenhagen Fur i 

det store projekt, GenSAP, sammen med 

hverken for tævens eller hvalpenes velfærd. 

De nyeste forsøg med at dele de 

store hvalpe i store kuld allerede efter 

seks uger, når de er mellem 41 og 43 

dage gamle, viser en stor reduktion i antallet 

af bid hos hvalpene sammenlignet 

med kuld, som ikke deles. Faktisk kan 

antallet af bid reduceres med 60 procent 

i delte kuld sammenlignet med ikke-delte 

kuld fra dag 42 til dag 56. Det er vigtigt 

at understrege, at det i forsøget kun var 

hvalpe som var "store nok", som blev 

delt dag 42, og at hvalpene gik fire-fem 

koPenHagen fur meD i 

stort genetikProjekt 

forskning 

af peter foged larsen 

kopenhagen forskning 

og Mogens sandø lund 

aarhus universitet 

Viking Genetics, DanAvl og andre store 

aktører indenfor genetiske ressourcer i 

Danmark. 

Kopenhagen Fur er med i projektet, idet 

der arbejdes på modeller til at overføre 

genomisk selektion til mink, som har 

en meget forskellige avlsstruktur sammenlignet 

med f.eks. kvæg og svin. Her 

anvender man bl.a. kunstig inseminering 

og har betydeligt længere generationsintervaller, 

end vi har hos mink, som parrer 

naturligt og sjældent bliver meget ældre 

end et år. Derfor går projektet for minks 

deltagelse ud på at udvikle metoder specielt 

rettet mod mink for derved at kunne 

beregne den forventede fremgang i avlsarbejdet 

ved at anvende genomisk selektion 

sammenlignet med den avl, som vi 

kender i dag. 

Når vi først har en fornemmelse over 

den øgede avlsfremgang, vil det være 

hvalpe sammen efter deling. Resultater 

fra 2010 viste nemlig, at for tidlig deling, 

dvs. når hvalpene ikke var "store nok", 

resulterede i større dødelighed og reduceret 

tilvækst for de små hvalpe ved 

tidlig fravænning. Dette understreger, 

at hvalpenes størrelse er vigtigere end 

deres alder for at sikre en god fravænning, 

men samtidig også vigtigheden af 

avlerens faglige vurdering af hvalpene 

og deres størrelse for at sikre en optimal 

fravænning for både minkenes velfærd 

og for avlerens egen økonomi. 

muligt at udarbejde forretningsplaner 

for, hvorvidt potentialet for genomisk 

selektion er stort nok i mink. Derved kan 

vi på forhånd vide, om det er rentabelt 

at starte op med genomisk selektion i 

mink. 

Men før vi når dertil, er vi nødt til at 

vide mere om minkens genom og de 

enkelte egenskaber, som vi forventer at 

forbedre. Nogle af de egenskaber, som 

genomisk selektion vil kunne forbedre 

mest, er f.eks. avlsresultat og foderudnyttelse 

– dvs. egenskaber, som er 

svære at udvælge efter i dag. 

Professor Mogens Sandø Lund er direk- 

tør på det nye projekt, og Mogens har 

minkavl og minkforskning i blodet, idet 

hans far er tidligere forsøgsleder Rudolf 

Sandø Lund fra Forsøgsfarm Vest. 


Nr. 5. juNi 2013 63

anbefalinger for succesfulD 

gruPPeinDHusning 

kontrol 

af Michael sønderup, bente krogh 

hansen og vilhelM Weiss, 


Fødevarestyrelsen har på deres hjem- 

meside netop offentliggjort planerne for 

det veterinære rejseholds minkkontrol til 

efteråret. Fokus vil bl.a. være på mink i 

gruppeindhusning og eventuelle skader 

hos disse. 

Listen nedenfor skal ses som et sammen- 

kog af de seneste forskningsresultater og 

tips fra praksis med henblik på at opnå 

en succesfuld gruppeindhusning med få 

slagsmål og gnav. 

• Det er hensigtsmæssigt, at hvalpene 

sættes sammen tidligst muligt 

NYHED NYHED 

• Det er fordelagtigt med trinvis opdeling 

af kuldet ved fravænning 

• I slutningen af juni bør de store kuld 

deles 

• Sen udsætning kan resultere i øget ag- 

gression 

Termoslange 

uden samlinger. 

• Lyse, tidligt pelsmodne minktyper går 

ofte bedre sammen end mørkere, sent 

pelsmodne typer 

• I nogle tilfælde er tre tæver sammen 

bedre end fire tæver 

• HUSK, at mink, som går i grupper, skal 

have ekstra daglige tilsyn 

• I mørke haller og i bure med mørke 

plastikskillevægge kan det være lidt 

Vi kan NU levere termoslange i ruller a 100 m 

og 200 m samt tilhørende drikkeventiler. 

Drikkeventil 

■ Indbygget hvalpeskål. 

■ Minimal vandspild. 

■ Rustfri stålstift. 

■ Med automatisk udskrab i 

gyllerenderne får du mange 

fordele og lettere arbejdsgang.. 

■ Mindre ammoniak fordampning. 

■ Bedre klima i minkhallerne. 

■ Mindre og lettere arbejde 

ved renderne. 

sværere at se eventuelle bid og sår. Vær 

derfor særlig opmærksom, når du tilser 

minkene i disse haller – og specielt de 

mørkere minktyper. 

• Det er en fordel at fodre og fordele fo- 

der flere gange om dagen 

• Overvej muligheden for flere foder- 

pladser – evt. hylde nær foderpladser 

eller andet 

• For at minimere risikoen for skader bør 

de gruppeindhusede pelses tidligst muligt. 

Derved bliver perioden fra kønsmodning 

til pelsning kortest. 

Har du spørgsmål, er du altid velkommen 

til at kontakte en af konsulenterne i Kopenhagen 

Rådgivning. 

Automatisk udskrabning 

Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..! 


Vil du skabe vækst i danmark? 

Det gør Du, når Du køber maskiner hos maach technic 

Rærupvej 40a · 9340 Vodskov · tlf. 96 39 10 66 

www.maachtechnic.dk · kro@maachtechnic.dk 

vi producerer i Danmark og samarbejder 

med ca. 20 danske virksomheder. 

tilsammen beskæftiger vi 300-350 personer. 

skal det blive til flere? Du bestemmer...

navnenyt 

Omtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. 

Send omtalen til info@kopenhagenfur.com og medsend gerne billede. 

søren møller olsen 

70 år 

Tirsdag den 2. juli 2013 fylder æres- 

medlem af Sjællands Pelsdyravlerfor- 

ening, Søren Møller Olsen, 70 år. 

Søren er født ind i pelsdyrerhvervet. På 

Almegården ved Højby startede hans 

far, Valdemar Olsen, minkfarmen tilbage 

i 1940'erne, og Søren overtog driften af 

den i 1979 og flyttede til Prejlerup i 1990. 

Hans start gik dog over en landbrugs- 

uddannelse, der også medførte uddan- 

nelse på minkfarme i USA og sortering 

på Canada Fur Auction. På Almegården 

var der også bærplantage, og den 

idé tog Søren også med til Prejlerup. 

Med denne krydsogtværs ønsker Dansk Pelsdyravl alle medlemmer 

en rigtig god sommer. Du deltager i konkurrencen ved at finde kodeordet 

i felterne markeret med gult. Krydsogtværsen kan også findes 

på www.kopenhagenfur.com. 

Du kan vinde: 

1. præmie: Madeline Clutch 

2. præmie: Florence W Bracelet & Gabrielle W Necklace 

3. præmie: Kelsey Keyring 

Søren har over årene opbygget en 

moderne minkfarm og en rationel bærplantage, 

hvor begge dele er veldrevet 

med høje produktionsresultater. 

Ved siden af har han taget del i det 

erhvervspolitiske arbejde, først som 

formand for Sjællands Pelsdyravlerforenings 

bestyrelse fra 1979 til 1989, 

hvor han varetog medlemmernes interesser 

i Dansk Pelsdyravlerforening. 

Derudover var han i mange år Sjællands 

Pelsdyravlerforenings medlem 

af vurderingsudvalget, hvor han også 

gik engageret til opgaven og blev tildelt 

dommergerningen. 

Ydermere blev Søren valgt ind i Sjæl- 

lands Pelsdyrfoders bestyrelse og blev 

næstformand fra starten af andelsselskabet. 

Denne post varetog han indtil 

for et år siden. 

soMMerkonkurrence 

præMier 

Her på vej til de 70 år er Søren i fuldt 

sving med at bygge minkhaller, og 

avlsresultatet har slået et par rekorder 

igen. Et godt eksempel på hans store 

glæde og engagement for vores fælles 

erhverv. 

Kære Søren, vi, avlerne i Sjællands 

Pelsdyravlerforening, vil hermed 

ønske dig hjertelig tillykke med den 

runde dag, som du passerer i fuld fart. 

Samtidig tak for din store indsats for 

vores fælles erhverv. Den har vi alle 

nydt godt af. 

Knud J. Vest 

Formand, 

Sjællands Pelsdyravlerforening 

1. præMie 2. præMie 3. præMie 

Kodeord: ______________________________________________ 

Navn: ______________________________________________ 

Kontonr.: ______________________________________________ 

Adresse: ______________________________________________ 

By: ______________________________________________ 

Send løsningen til Dansk Pelsdyravl, Langagervej 60, 2600 Glostrup. Mærk 

kuverten “Sommerkonkurrence”. Løsningen skal være Dansk Pelsdyravl i hænde 

senest den 31. august 2013. Vinderne bliver offentliggjort i september-nummeret. 


soMMerkonkurrence 

Nr. 5. juNi 2013 67

læserbrev 

et naivt ægteskab? 

kommentar 

af erik ugilt hansen 

Det er et paradoks at læse direktørens 

klare budskaber i virksomhedsberetningen 

om den forvaltning af rammevilkår, 

der er sket over for danske landmænd 

gennem mange år, og så lederen i 

Dansk Pelsdyravl i april, hvor formanden 

på erhvervets vegne har indgået 

ægteskab med Landbrug & Fødevarer. 

Fakta er, at alle danske landmænd er 

blevet ulovligt behandlet af danske myndigheder 

gennem de sidste 25 år med 

uhyggelige, fordyrende rammevilkår til 

følge. Det ved direktøren i Kopenhagen 

Fur, og det burde formand og bestyrelse 

også vide, da både direktør og formand 

gennem de sidste 16-17 år på næsten 

alle generalforsamlinger i Dansk Pelsdyravlerforening 

har berørt denne ulovlige 

administration. Samtidig har vi gjort 

opmærksom på, at landbrugets organisation 

på Axelborg slet ikke har villet 

varetage landmændenes interesser på 

et fagligt og juridisk korrekt grundlag. 

Danske pelsdyravlere og danske land- 

mænd har krav på at blive administreret 

efter gældende dansk- samt EU-lovgiv- 

ning på nøjagtig samme måde som alle 

andre borgere og virksomheder, hverken 

mere eller mindre. Og hvis nogen 

er blevet administreret ulovligt, har de 

et ubetinget krav på at få rettet ulovlighederne, 

samt at den organisation, de 

er medlemmer af, hjælper deres medlemmer 

med dette. Både den gamle 

og nye ledelse i Landbrug & Fødevarer 

har klart meldt ud, at man ikke vil bruge 

kræfter på fortiden, men kun vil arbejde 

på, hvad der er politisk muligt. 

Dansk Pelsdyravlerforening har gen- 

nem de sidste 20 år markeret, hvad der 

er fagligt og juridisk korrekt over for 

omverdenen. Det er erhvervet for det 

meste blevet respekteret for, selvom 

Axelborg sjældent har støttet os. 

Dansk Pelsdyravlerforening har på alle 

områder været til for medlemmernes 

skyld, hvilket har givet et sammenhold 

i erhvervet, hvor alle kræfter er blevet 

brugt på at udvikle vores erhverv 

Kære bestyrelse. I har begivet Jer ud 

på en glidebane, hvor det er andre, der 

sætter dagsordenen. En dagsorden, der i 

den grad har ladet primærproducenterne 

i landbruget i stikken. Og hvor man hel- 

Læserindlæg sendes pr. e-post til adressen info@kopenhagenfur.com 

eller med postvæsnet til kommunikationsafdelingen på foreningens 

adresse. Indlæg skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden 

forud for indrykning. 

lere vil tækkes de kræfter, der ønsker 

landbruget hen, hvor peberet gror. 

Det vil minimere landbruget på sigt, og 

dermed vil det samlede samfund blive 

den store taber. 

Og så er der jo lige pointen. Vores natur 

og miljø har det i Danmark fantastisk 

godt, og danske landmænd er i førerfeltet 

på verdensplan inden for de fleste 

produktionsgrene med en meget lav 

natur- og miljøpåvirkning. Men sådan 

må det jo ikke lyde. 


koPenHagen fur Pelsgolf 2013 

Alle golfspillende avlere og ansatte inden for pelsdyrerhvervet inviteres til årets Pelsgolf 

torsdag den 29. august i jammerbugtens golfklub 

Vi skal i år spille Pelsgolf i Jammerbug- 

tens Golfklub. 

Jammerbugtens Golfklub skriver på 

hjemmesiden, at der er tale om Nordjyllands 

smukkeste naturbane mellem hav 

og fjord. En bane, der skal opleves. 

Deltagelse 

Alle pelsdyravlere og ansatte inden for 

pelsdyrerhvervet kan deltage. For at være 

med i Pelsgolfmatchen skal du være 

medlem af en golfklub, og dit registrerede 

handicap må højst være 44. Hvis dit 

handicap er over 44, eller hvis du bare 

er interesseret i golf, kan du tilmelde dig 

matchen på par 3-banen. 

møDetiDsPunkt og sPilleform 

Alle deltagere møder senest kl. 08.30 til 

fælles morgenbord, og der vil være kanonstart 

i umiddelbar forlængelse af mor- 

vi støtter Pelsgolf 2013 

genmaden. Pelsgolf vil blive spillet som 

Stableford i fire rækker fra A til D. 

matcHfee 

Matchfee inkl. morgenbord, frokost og 

kaffe efter matchen er på i alt kr. 500,00. 

Har Du brug for en overnatning 

inDen matcHen? 

Vi har forlods reserveret et antal værelser 

fra onsdag den 28. august til torsdag den 

29. august på Rønnes Hotel, som er beliggende 

nogle få kilometer fra golfbanen. 

Opholdet er inkl. en tre-retters menu onsdag 

aften og koster kun kr. 577 pr. person 

i dobbeltværelse og kr. 744 pr. enkeltværelse. 

Der vil være fælles middag onsdag 

aften kl. 19.30. 

sPil om onsDagen Den 28. august 

Klubben har tilbudt en særlig lav greenfee 

på kun kr. 150 for dem, som vil prøve- 

–professionel til skindet 

spille banen om onsdagen. Vi har forlods 

reserveret starttider fra kl. 12.10 til 13.00, 

så kontakt Erik Thomsen på tlf. 20 44 61 

07, hvis du ønsker at spille i det tidsrum. 

Her har du også mulighed for at bestille 

en buggy også til om torsdagen. 

tilMelding 

• På Kopenhagen Furs hjemmeside: 

www.kopenhagenfur.com 

• eller til Søren Gersløv, Kopenhagen Fur, 

tlf. 43 26 10 22 – mobil 22 68 09 18 

• Ved tilmeldingen bedes du oplyse: navn, 

adresse, hjemmeklub, medlemsnummer 

og aktuelt handicap (hcp). 

• Alle deltagere vil et par dage før matchen 

modtage et brev med startlisten samt kuvert 

til betaling af matchfee, som afleveres 

ved ankomsten til golfklubben. Vi vil ligeledes 

sætte startlisten på Kopenhagen Furs 

hjemmeside, så snart den er klar. 

Sidste frist for tilmelding er fredag den 5. juli 

vi glæDer os til at se rigtig mange glaDe PelsgolfsPillere 

til enDnu en Hyggelig Dag På golfbanen. 

Nr. 5. juNi 2013 

69

aktuelt 

avlerservice 

af jesper lauge christensen 

jlc@kopenhagenfur.coM 

og søren gersløv 

sg@kopenhagenfur.coM 

ejerskifte 

eller 

ændret 

selskabsforM 

på 

farMen 

Hvis du har ændret ejerforholdet 

på din farm (dvs. fået nyt SEnummer 

hos Skat), skal du samtidig 

have ændret dit aftaleforhold 

med Kopenhagen Fur. Du skal i 

den anledning have oprettet en 

ny konto hos Kopenhagen Fur, og 

dit medlemskab af foreningen skal 

overflyttes fra det "gamle" kontonummer. 

Bemærk, at såfremt du har ændret 

selskabsform, skal du ikke besvare 

skemaet med forventet indlevering, 

men kontakte Avlerservice, 

så vi undgår at producere taloner, 

som du ikke får brug for. Du vil – så 

snart der er oprettet en ny konto – 

modtage et nyt spørgeskema, så 

der kan produceres taloner med 

dette kontonummer til sæsonen 

2013/2014. 

kalenDer 21. juni til 20. sePtember 

Dag / Dato 

onsdag 3. juli 

torsdag 4. juli 

sidste frist for tilMelding til pelsgolf 2013 i 

jaMMerbugtens golfklub 

indlevering af soMMerskind (Mink) – centraler og kopenhagen fur 

holder åbent fra kl. 10.00 til 14.00 

fredag 5. juli kopenhagen fur holder lukket 

fredag 12. juli kopenhagen fur holder lukket 

Mandag 15. juli proMpt-dag - bankoverførsel af auktionsprovenu – juni-auktionen 

tirsdag 16. juli 

Mandag 22. juli til 

søndag 4. august 

tirsdag 6. august 

sidste frist inden soMMerlukning for bestilling af skindforskud, 

hvalpeforskud og udbetaling fra deponeringskonto 

kopenhagen fur holder soMMerferie (se skeMaet Med 

soMMerlukning og telefonvagt på side 73) 

indlevering af soMMerskind (Mink) saMt castor rex kaniner – 

centraler og kopenhagen fur holder åbent fra kl. 10.00 til 14.00 

fredag 9. august kopenhagen fur holder lukket 

Mandag 12. august 

sidste frist for indtastning af spørgeskeMaer Med avlsresultat og 

hitlisten 2013 saMt forventet levering til sæsonen 2013/2014 


fredag 23. august 

farMerdag og pelsteMadag i Mch Messecenter herning 

kopenhagen fur holder lukket 

torsdag 29. august kopenhagen fur pelsgolf i jaMMerbugtens golfklub 


Mandag 2. septeMber 

søndag 1. septeMber til 

fredag 6. septeMber 

lørdag 7. septeMber til 

fredag 13. septeMber 

sidste frist for tilMelding til avlerbesøg under septeMberauktionen 

eftersyn på kopenhagen fur 

auktion på kopenhagen fur 

fredag 20. septeMber septeMber nuMMeret af dansk pelsdyravl udkoMMer 

udbetalinger fra 

kopenhagen fur i 

soMMer perioden 

Bemærk venligst, at Kopenhagen Fur 

ikke foretager udbetalinger af hvalpeforskud, 

skindforskud samt udbetalinger 

fra deponeringskonti i perioden 

fra 17. juli til 12. august. Hvis du 

ønsker udbetalinger inden sommerlukningen, 

SKAL vi have din besked 

SENEST tirsdag den 16. juli. 


materialekøb 

- nu i 

websHoPPen 

Hvis du i forbindelse med pelsningsarbejdet 

har brug for farvede 

nylonstrenge, ekstra pistoler eller 

nåle, kan de fra i år købes i 

Webshoppen i dit FarmCockpit. 

Det samme gælder hæftemaskiner 

til påsætning af taloner samt 

førstegangskasser til indlevering 

af skind. 

Du kan købe alle disse varer i 

Webshoppen fra og med den 12. 

august 2013. 

Bemærk samtidig, at Webshop- 

pen holder lukket i sommerperio- 

den fra og med torsdag den 11. 

juli til mandag den 12. august. 

avlerbesøg unDer 

sePtember-auktionen 2013 

Besøg er forbeholdt de aktive medlemmer 

af foreningen, som altid er velkomne 

til at besøge Kopenhagen Fur på 

salgsdagene. 

Under september-auktionen vil der blive 

indrettet Avlerrestaurant i Østkantinen. 

Rundvisninger vil blive arrangeret efter 

behov og annonceres på informationstavlen 

i Avlerrestauranten. 

Du skal være tilmeldt i forvejen for at 

kunne besøge auktionshuset. Som medlem 

er du velkommen til at tage op til tre 

gæster med, dvs. at du som maksimum 

kan tilmelde fire personer i alt. 

Kontakt os derfor senest mandag den 2. 

september, hvis du kommer på besøg. 

Tilmelding kan ske via internettet 

www.kopenhagenfur.com eller på 

tlf. 4326 1255. 

Nr. 5. juNi 2013 

sorteringskurser 2013 

Tilmelding til sorteringskurserne er nu lukket i FarmCockpit, men du kan stadig 

nå at tilmelde dig ved at ringe til Avlerservice. 

Kontaktperson i Avlerservice er Stephanie Gersløv på tlf. 4326 1205. 

Der kan stadig søges VEU-tilskud til disse kurser, og det er blevet lettere, da du 

nu kan bruge NemID. 

Satserne er i år som følger: 

• Tabt arbejdsfortjeneste (todage): 1.281,60 kr. 

• Tilskud til overnatning (med faktura) pr. nat: 450,00 kr. 

• Tilskud til kørsel pr. km (max 576 km): 1,07 kr. 

Hvis du ikke søger VEU eller ikke er berettiget til VEU, koster kurset 1.100,00 kr. 

og opkræves direkte af Kopenhagen Fur. 

Du skal ved tilmelding oplyse: 

• Dit kontonummer 

• Hvilket tidspunkt du kommer 

• Hvor mange personer der kommer 

• Ønske om avlerkatalog 

Du kan også bestille hotelovernatning 

i forbindelse med dit besøg. Dette er 

dog med det forbehold, at der er ledige 

værelser, når du bestiller. Giv os derfor 

besked i god tid inden auktionen. 

Bekræftelse på tilmelding til besøg 

Alle avlere, der har tilmeldt sig, vil nogle 

få dage inden auktionen modtage et 

brev med bekræftelse på auktionsbesøget 

samt en vejledning om parkering, 

indgang etc. Der fremsendes et brev pr. 

kontonr. Dette brev skal medbringes til 

Kopenhagen Fur, hvor det afleveres ved 

ankomsten. 

inDlevering af 

sommerskinD 

torsDag Den 4. 

juli og tirsDag 

Den 6. august 

Der vil i sommer være to indle- 

veringsfrister for sommerskind 

(alle minktyper) henholdsvis torsdag 

den 4. juli og torsdag den 6. 

august. Den 6. august er der samtidig 

indleveringsfrist for Castor Rex 

kaninskind. 

Bemærk, at skindene skal indle- 

veres enten direkte til din indleve- 

ringscentral eller Kopenhagen Fur. 

Indleveringscentralerne og Kopenhagen 

Fur har de to dage åbent for 

indlevering af skind mellem kl. 10 

og kl. 14. 

71

uDmelDelse af foreningen 

Hvis du er ophørt med pelsdyravl i 2012/2013 og ønsker at blive udmeldt af 

foreningen, skal du indsende din udmeldelse til Dansk Pelsdyravlerforening 

senest den 31. juli 2013. 

Vi får ofte stillet spørgsmål om reglerne for medlemskab og udmeldelse i forbindelse 

med ophør, og derfor kan du nedenfor se svar på de oftest stillede 

spørgsmål: 

• Når du udmelder dig, gælder dette både medlemskabet i den pågældende 

landsdelsforening (SP, NP, MP eller FSP) og Dansk Pelsdyravlerforening (DP). 

• Du er altid medlem et helt regnskabsår ad gangen. Derfor vil en udmeldelse 

på nuværende tidspunkt først træde i kraft den 1. november 2013. 

• Hvis du også er medlem af en lokalforening, skal du selv rette henvendelse 

direkte til lokalforeningen for at blive meldt ud der. 

• Du behøver ikke at stå som medlem, blot fordi du har usolgte skind tilbage 

på Kopenhagen Fur. De skind, du indleverer til salg, mens du er aktivt medlem, 

vil altid blive solgt som "medlemsskind". 

• Hvis du i forbindelse med udmeldelsen ønsker at fortsætte som passivt 

medlem, kan du skrive dette på din udmeldelse. Kontingentet for at være 

passivt medlem oplyses hos landsdelsforeningerne. Som passivt medlem vil 

du fortsat modtage bladet Dansk Pelsdyravl. 

• Hvis du fortsat ønsker at modtage Dansk Pelsdyravl efter din udmeldelse, 

kan du vælge et løsabonnement, som p.t. koster kr. 537,50 inkl. moms og 

porto for et år. 

• Har du spørgsmål i forbindelse med dit medlemskab eller udmeldelse af foreningen, 

er du velkommen til at kontakte Avlerservice. 

sommerens sPørgeskemaer skal nu uDfylDes 

Siden slutningen af maj måned har du i dit FarmCockpit 

kunnet indtaste 

• Forventet levering til sæsonen 2013/2014 

Bemærk at du her samtidig kan bestille hæfteklammer til 

påsætning af taloner. 

• Avlsresultat og Tilmelding til Hitlisten 2013 

Hvis du ikke har mulighed for at indtaste oplysningerne på 

internettet, kan du ringe til Avlerservice tlf. 4326 1255 eller 

Kopenhagen Diagnostik tlf. 4326 1001, som vil indtaste oplysningerne. 

Ønsker du optagelse på Hitlisten, skal du oplyse avlsresultaterne 

for alle skindtyper på farmen. Hvis du ikke ønsker at 

komme på Hitlisten, kan du nøjes med at indtaste det samlede 

avlsresultat i et tal for mink og et tal for ræve. 

FriSTEN For iNDTASTNiNg AF SpØrgESKEmAErNE Er 

mANDAg DEN 12. AuguST. 

nyt fra 

koPenHagen 

Diagnostik 

Vi udsender i uge 26 ”sommererklæringer” 

til alle nyetablerede 

farme/sommerfarme. Sidste frist 

for indsendelse af udfyldt skema 

er mandag den 19. august 2013. 

Skulle du mod forventning ikke 

have modtaget dit skema, bedes 

du kontakte Diagnostisk Sekretariat 

via diagnostik@kopenhagenfur.com 

Der testes i øjeblikket lovpligtig 

goldtæve- og totaltest. Vi minder 

om, at sidste frist for modtagelse 

af disse blodprøver er mandag den 

1. juli 2013. 

I øvrigt henviser vi til brevet med vejledning, som er lagt i 

e-Arkiv sidst i maj. Avlere, der har ønsket at modtage post, 

har fået brevet tilsendt i maj. 


Har Du en DePoneringskonto Hos koPenHagen fur? 

Mange avlere har fået åbnet en konto til deponering af overskudslikviditet 

hos Kopenhagen Fur. Renten fastsættes og 

tilskrives ved udgangen af hver måned. Renten er baseret 

på en markedsrente, som i foråret 2013 har været mellem 

0,77% p.a. og 0,85% p.a. 

vil du overføre salgsprovenu fra auktionssalget til din de- 

poneringskonto? 

HUSK her, at vi skal have din besked senest den sidste 

salgsdag på en auktion. Hvis du har aftale med din bank om 

transport i dine udbetalinger fra Kopenhagen Fur, kan dit 

salgsprovenu ikke blive overført til deponeringskontoen. Du 

kan dog altid selv overføre beløb til deponeringskontoen 

koPenHagen furs åbningstiDer i sommerPerioDen 

Kopenhagen Fur ønsker at samle medarbejdernes ferie så meget som muligt i sommerperioden. Imidlertid vil der alligevel i det 

meste af ferieperioden være vagt ved telefonen både i Diagnostik, Hotline og Avlerservice. 

I skemaet nedenfor kan du se telefonnumre og de tidspunkter, hvor der vil være vagt ved telefonen. 

Ved pressehenvendelser kan Kommunikationsafdelingen altid kontaktes på tlf. 2268 0932. Ved evt. akut sygdom på farmen kan 

Diagnostik kontaktes på tlf. 4070 0418. 

AFDELiNgEr 

DiAgNoSTiK SEKrETAriAT 

Tlf. 43 26 10 01 

E-mail: 

diagnostik@kopenhagenfur.com 

AvLErSErvicE 

Tlf. 43 26 12 55 

E-mail: 

farmerservice@kopenhagenfur.com 

HoTline 

Tlf. 43 26 12 00 

E-mail: 

hotline@kopenhagenfur.com 

ugE 27 

Mandag 

1. juli – 

Fredag 

5. juli 

Telefonvagtmandagtorsdag 

fra 

kl. 8-14 

Fredag 

lukket 

ugE 28 

Mandag 

8. juli – 

Fredag 

12. juli 


fra 

kl. 8-14 

Fredag 

lukket 

ugE 29 

Mandag 

15. juli – 

Fredag 

19. juli 

Diagnostik 

lukket 


fra 

kl. 8-14 

Fredag 

lukket 

Hotline 

lukket 

via din netbank. Husk at anføre dit deponeringskontonummer 

ved overførslen. Kopenhagen Furs bankkonto finder du 

på hjemmesiden under Økonomi. 

udbetalinger fra deponeringskontoen 

Du kan bede om udbetalinger fra din deponeringskonto på 

alle almindelige udbetalingsdage hos Kopenhagen Fur. Vi 

udbetaler normalt hver mandag og onsdag, så vi skal have 

besked senest en hverdag forinden. 

Du kan bestille udbetalinger fra deponeringskontoen i 

FarmCockpit eller ved at kontakte Avlerservice på 

tlf. 4326 1255. 

ugE 30 

Mandag 

22. juli – 

Fredag 

26. juli 

Alle tre 

afdelinger 

lukket 

ugE 31 

Mandag 

29. juli – 

Fredag 

2. august 

Alle tre 

afdelinger 

lukket 

ugE 32 

Mandag 

5. august – 

Fredag 

9. august 


fra 

kl. 8-14 

Fredag 

lukket 

Hotline 

lukket 

ugE 33 

Mandag 

12. august – 

Fredag 

16. august 


fra 

kl. 8-14 

Fredag 

lukket 

Kopenhagen Fur holder desuden lukket fredag den 30. august. 

Bemærk venligst, at Webshoppen i FarmCockpit holder sommerlukket fra torsdag den 11. juli til mandag den 12. august. 

ugE 34 

Mandag 

19. august – 

Fredag 

23. august 


fra 

kl. 8-14 

Fredag 

lukket 

Nr. 5. juNi 2013 73

køb og salg 

mink-ovENLYSpLADEr 

Kortbrædder – rygningsbrædder – 

spærtræ – høvlet minklægter – eternit 

m.m. haves på lager til billige priser. 

Levering/afhentning efter aftale. 

minkkort m.v. 

Levering af alle former for minkkort, 

burnumre, farmjournaler m.v. 

BHM Tryk, Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. 

Tlf. 7514 2811 

mc Fodermaskiner 

Salg af nye og brugte fodermaskiner. 

Reparation & service af alle mærker. 

Bent Lauritsen maskinfabrik 

Holstebro 9740 2100 Fax 9610 2106 

Se mere på www.BentLauritsen.dk 

minkfodersiloer i 

rustfrit stål 

beklædt med plastbelagte stålplader, 

med eller uden sprinkleranlæg. Stor 

aftapningsåbning. Størrelse fra 

2.500-14.000 liter. Trapper og 

gangbroer efter ønske. 

Bent Lauritsen maskinfabrik 

Holstebro 9740 2100. Fax 9610 2106. 

Se mere på www.BentLauritsen.dk 

ovenlysplader 

60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 27,- 

Minkklodser pr. stk. kr. 33,-. 

45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 6,95. 

Træ til minkhaller – til fantasipris. 

Levering/afhentning – efter aftale. 

Aulumgård A/S Aulum – 9641 2100. 

minkbure 

Fra nedlagt minkfarm sælges minkbure 

med rustfri bundtråd, redekasser, 

spær og lægter. 

Henning Jensen, Åholmvej 20, 

9870 Sindal. Tlf. 9893 3049, 

aalykke@aalykke.com 

Bure og redekasser 

Alt til opstart af minkfarm købes. Ring 

eller mail med hvad du har. 

Karsten Hedegaard Raun. Tlf.: 2890 

8298, kontakt@karstenraun.dk 

FiX 2 tanemaskine 

Fix 2 tanemaskine fra 2005 sælges. Eftermonteret 

buffer tank og alle service 

og eftersyn overholdt. 

Bjørn Andersen. Tlf.: 2172 5519, 

dalbymink@hotmail.com 

miljøtromlesæt fra 

Hedensted købes 

Brugt miljøtromlesæt købes. 

Nedtages gerne selv. 

martin Kirkeby. Tlf.: 2222 5320, 

martinkirkeby@hotmail.com 

Spær til minkhaller 

26 stk. nye spær til 3 rækket hal beregnet 

til etagebure - sælges billigt. 

Hans Jørgen Sørensen. 

Tlf.: 2295 0647, hansjs@ofir.dk 

avlsDyr 

chinchilla avl 

Jeg er en ungarsk pelsproduktion. Køb 

af høj kvalitet chinchillaer. Kun finkultur 

kommer i spil. 

Tibor Kovács. Tlf.: +36 305970532 

kovitibi52@gmail.com 

Store og korthårede 

hvalpe sælges 

På grund af manglende plads sælges 

der både store og små mængder af 

Brown/Glow, Mahogany samt Black 

hvalpe. Alle typerne ligger over Kopenhagen 

Furs gns. priser. 

Søren Buhl. Tlf.: 4056 0282. 

buhlsmink@mail.dk 

Hvalpe sælges 

Hvalpe af wildmink og mahogny sælges. 

Ca 80% af produktion i velvet. 

mogens Sigtenbjerggaard. 

Tlf.: 4019 4676, 

sigtenbjerggaard@123dk.dk 

udsættertæver sælges 

Udsætter- og goldtæver i typen 

Vildmink sælges, fornuftige priser. 

Birkekær mink v/ Lars melgaard. 

Tlf.: 2095 4440, magga77@live.dk 

Hvalpe til salg 

Store og sunde Vildmink hvalpe sælges, 

Ad libitum, til fornuftige priser. 

Birkekær mink v/ Lars melgaard. 

Tlf.: 2095 4440, magga77@live.dk 

Fravænningstæver 

Sælges i typerne Black, Mahogany, 

Wild, White og Pearl. Se hitlisten, 

hvoraf det fremgår, at dyrene er med i 

den absolutte top. 

Henvendelse: Eskild Dam Nielsen. 

Tlf.: 4018 4125, eskild@minkguf.dk 

TVIS MINK | FARMSERVICE 

l Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccination 

l Pelsning l Alt forefaldent farmarbejde 

Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind. 

Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink. 

Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro 

97 43 56 59 / 21 63 25 62 

tvismink@mail.dk 

Professionel håndværk siden 1980 

Hvalpe til salg 

Store sunde hvalpe sælges - Brown, 

Mahogany, Pearl, Hvide, Silver b. 

uur mink. Tlf.: 4041 8002. 

mail: ibjnielsen@post.tele.dk 

goldtæver, evt. hvalpe 

købes 

Goldtæver købes, afhentes, også mindre 

partier. Ring for aftale i god tid. 

Henv. Mogens nielsen. Tlf.: 2323 1025 

mail: mogenskok@mail.dk 

Diverse 

rengøring af A-farme 

• Hvalpenet 

• Taner 

Fast pris gives. 

Arndal rengøring ApS 

v/Michael Arndal 

Karen Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande 

Tlf. 9731 2664 – 4018 2664 

call Just to fix it 

Service af alle typer tørreanlæg. 

Tlf. 4072 7042 

Køb/salg og vurdering 

af landbrugsejendomme og minkfarme. 

20 års erfaring i branchen. 

iKAST EJENDomScENTEr 

Statsautoriseret ejendomsmægler 

gunnar Jensen 

Tlf. 9715 5344 – Fax 9725 2144. 

Blodprøver og 

vaccinationer 

Udføres samt alt forfaldende arbejde 

med mink. Kører i hele landet. 

mink Service kontakt: 

9748 4874/2331 0381, 

Gudumhusvej 1, 7600 Struer 

KvALiTETS-proDuKTEr 

TiL: 

Rengøring og vedligeholdelse af: 

Pelsnings- og andre maskiner, 

vedligehold farmen og andre bygninger. 

Nicoll - prof. tagrendesystemer. 

Nyheder på hjemmesiden. 

Se MeRe PÅ: www.minkpro.dk 

Eller ring til Erik tlf: 40 456 787 

Bliver dine skind 

behandlet bedst muligt? 

Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd ! 

- Brug Danpels.dk - Danmarks kvalitetsbevidste pelseri... 

Husk pelsning 

af goldtæver 

Pelsning 

Kvalitetspelsning af mink 

Hel el. delvis pelsning i kontrolleret og 

moderne pelseri af høj kvalitet. Mange 

års erfaring. udhede minkfarm v/ 

Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 

3, 6990 Ulfborg Tlf. 4093 2579. 

Seriøs kvalitetspelsning 

af mink fra kontrolleret pelseri. 

Hel- eller delvis. Mange års erfaring. 

Dalsgaard pels v /Anders Jensen 

www.dalsgaarden.com 

Dalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev 

Tlf. 4054 3319. 

pelsning af mink 

Mange års erfaring med pelsning 

af mink. Ring og hør nærmere. 

Solhjem pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter 

Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby, 

9850 Hirtshals, Tlf. 2082 7235. 

Kvalitetssikret pelseri 

Hel eller delvis pelsning tilbydes af 

forårshanner og goldtæver. 

Ellinge minkfarm. v. Niels Danielsen 

Tlf. 2125 3271 

Sommer pelsning 

Goldtæver pelses for alle nuværende 

samt nye kunder. Vi starter tirsdag den 

25/6. Vi ser frem til at høre fra jer. 

venlig hilsen Anders Nørbjerg & Birger 

primdahl. Tlf.: 2161 6981/ 

2140 2142, birger@minkguf.dk 

PelsDyrfarm 

Farm sælges 

Igangværende minkfarm med 2000 

avlsdyr og 120 m2 beboelse beliggende 

på 4 ha jord. Minkfarmen indeholder 

6000 burrum. 500 m2 stålhal 

med velfærdsrum og pelseri/fix 2 og 

BS anlæg. 1500 m2 gylletank. Miljøgodkendelse 

og plads til udvidelse til 

3300 avlstæver. 

Henvendelse: oluf Christensen. 

Tlf.: 9893 2791. mobil: 2445 1491, 

mosenmink@gmail.com 

minkfarm 

Minkfarm i drift med 450 tæver og 

1400 burrum, 15 ha agerjord, 4 ha 

mose og skov med god jagt, 480 m2 

maskinlade, 350 m2 beboelse med 

nyere tegltag. Forventet miljøgodkendelse 

juli 2013 til 2500 tæver. Pelseri 4 

km herfra. Velegnet til nystartet avler. 

Henvendelse: Finn Morthorst, 6230 

rødekro. Tlf.: 2046 9210/7466 9210, 

fm8@mail.dk 

v/Volbæk Mink AApS S· AAggersundvej d j16 

· DK-9600 Aars 

Tlf. +45 98 65 89 00 · www.danpels.dk 


Køb og salg af brugt udstyr 

Beton hegn til farm og industri 

Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. 

pris fra 75,- 

Jm Farmsalg – 75 78 19 22 

www.jm-farmsalg.dk 

KØB-SALg-vurDEriNg 

af alt til mink. 

opstilling og flytning af minkhaller 

SØNDErLuND FArmSErvicE 

Tlf. 9747 3530 – 2094 3531 

Se vores hjemmeside: 

www.soender-lund.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Råhus til mink 

Udføres som totalbyg 

fra 500 kr. pr. m2. 

Pris incl.: 

Stålspær. 

Fuldstøbt rand-fundament. 

Celleplader på sider. 

El-ledhejseport. 

Tagrender i stål. 

Ring: 

31 24 15 36 - Martin 

31 13 97 58 - Lars 

selvbyg medbyg total-byg www.SydjyskStaalbyg.dk 

gylleanlæg – der bare virker 

Komplet vacuumsystem. Vi bruger 

Vogelsang pumper. Reparation af 

alle typer pumper. Render – Rendjern. 

Dansk mink gylleanlæg 

Tlf. 6160 8019 

Hvide Sande Tagrens 

er også vestjysk minkrens 

– Rengøring af minkhaller 

– Rengøring af hvalpenet 

– Desinfektion af minkhaller 

– Salg af desinfektionsvæske 

– Uforbindende tilbud gives 

– Vi kører over hele landet 

palle Jensen 

mamrelund 1 A 

6960 Hvide Sande 

9731 2142 – 4029 4456 

E-mail: 677@edc.dk www.edc.dk 

Vi får mange henvendelser fra købere til 

minkfarme over hele landet 

– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr. 

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333 

nr. 5. juni 2013 

Minkbure og redekasser. 

Overbygninger til 3 og 4 dyr. 

Ruser,forlåger,hylder,hvalpenet, 

rammer, beslag, ophængskroge. 

Vi fremstiller gerne efter specialmål. 

Hurtig levering 

Medana A/S. 

7565 0211. 

www.medana-as.dk www.hegnslageret.dk 

Billig reparationstråd. 

Opklippet efter mål. 

Plastbelagt,rustfri eller aluzink. 

Kæmpe udvalg af tråd i ruller. 

Hurtig levering. 

Medana A/S. 

7565 0211. 

www.medana-as.dk www.hegnslageret.dk 

7 

Pumpestationer 

Vandvarmere 

ERO drikkeventiler 

Tilbehør 

Kontakt Lars Johnsen 

Tlf. +45 7531 0936 

Mobil +45 2033 0936 

Email lbj@lbj.dk 

- frostfri siden 1998 

Energibesparende drikkevandsanlæg 

3 

electronic 

Europædisk 

kvalitetstråd www.thermofarm.dk 

www.lbj.dk 

DK-7100 Vejle 

STÅLTRAPEZPLADER 

Tag/væg til lavpris - leveret 

1. sortering v/køb af 100 m2 - pr. m2 48,- 

Det er bare billigt! 

Afh./ Trapezplader 2. sortering 

længde 2500 mm pr. m 

Plastisol • Nova • Polyester & Galvaniseret 

NYHED! 

Teglstensprofil i stål, 

Stålplade med udseende som 

Eternit (fås i fix mål). 

RING OG FÅ ET GODT TILBUD! 

H. P. STÅLTAG ApS 

86 62 37 05 . 20 72 66 01 . Fax 86 62 38 05 

www.hp-staaltag.dk 

hp@hp-staaltag.dk . klaus@hp-staaltag.dk 

2 27,- 

Afh./ Teglsten/stål 2. sortering 

længde 2960 mm pr. m2 29,50 

Alle priser er excl. moms 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HIMMERLAND 

ALARM – EL & VVS 

DØGNVAGT 98 57 19 22 

Ring og få et uforpligtende tilbud på 

sikring af din minkfarm. 

75

Dansk 

PelsDyravl 

STØT 

BØRNENE 

I NAMIBIA 

Kopenhagen Furs Velgørenhedsforening 

driver 29 børne haver, 

der forbereder mere end 1.400 

børn til skolegang i slum kvarteret 

Katutura i Namibias hovedstad 

Windhoek. Du kan støtte projektet 

ved at donere skind og samtidig 

vinde en rejse med ledsager til det 

sydvestafrikanske land. 

z Læs mere på kopenhagenfur.com/namibia 

Elhegn 

Læs mere på kopenhagenfur.com/namibia 

med alarm til montering på eksisterende hegn 

J.M. Hegn har nyudviklet et elhegn til montering på såvel nye som 

ældre betonhegn, samt hegn fremstillet af eternitbølgeplader. 

Elhegnet har indbygget alarm som automatisk aktiveres ved brud 

på såvel hegn som porte. Falske alarmer elimineres, idet SMS kun 

sendes til valgfrit telefonnummer ved brud. 

• Forhindrer indtrængen af udefra kommende ræve og katte, 

og derigennem nedbringer risikoen for smittefare. 

• Vanskeliggør tyveri fra farmen og andet ulovlig indtrængen. 

• Let at montere (ingen opgravning). Komplet 

monteringsvejledning medsendes. 

RYVEJ 4B 

DK-8752 ØSTBIRK 

TELEFON 75 78 19 22 

www.jemo.as / E-mail: post@jemo.as 

næste nuMMer af bladet udkoMMer 

freDag Den 20. sePtember 2013 

Minkhegn 

sæt en livsvarig ramme om din minkfarm 

• Europas mest effektive minkhegn 

som tåler storm og snetryk 

• Hold minkene inde med godkendt hegn, 

50 cm under jorden og 1,5 meter over 

• Materiale: cement, stolper m. plader 

• Vedligeholdelsesfrit 

• Naturligt design 

Se mere på vores hjemmeside 

www.jemo.as, her fi ndes også 

vores store program i brugte maskiner. 


Knop Elektronik videoovervågning 

og perimetersikring 

Stop tyveri, indbrud eller 

hærværk på din minkfarm 

Videoovervågning... 

har vist sit værd som præventiv løsning. 

Med Knop Elektroniks videoovervågning 

nedsætter du risikoen for indbrud eller 

hærværk på din minkfarm. 

Videoovervågning tilbyder to vigtige 

funktioner: Verifikation af alarm på området 

og dokumentation over hvor de uønskede 

personer har befundet sig. 

Indbrudssikring med 

lysstråleindhegning 

Knop tilbyder en diskret og driftsikker 

løsning, der beskytter dine 

arealer mod uønsket indtrængen. 

Systemet kan desuden kombineres 

med videoovervågning. 

Knop Elektronik 

har mere en 15 års erfaring 

indenfor sikringsløsninger 

på minkfarme og 35 år 

indenfor tyverisikring generelt. 

 

 

nr. 5. juni 2013 

Vi hjælper dig hele 

vejen fra afdækning 

af behov, tilbud, 

installation og brugeruddannelse 

til service 

og vedligeholdelse. 

Med en løsning fra 

Knop Elektronik får du en 

personlig lokal kontakt, som 

kender dit anlæg og hurtigt kan 

rykke ud - døgnet rundt! Du får 

en certificeret sikringsinstallatør 

med stor erfaring - og så får 

du favorable serviceaftaler. 

Knop ELEKTRonIK - FABRIKSVEJ 20 - 7600 STRUER - TLF. 97 84 04 44 

TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARME 

• HALLER 

• MINKBURE 

• GYLLEANLÆG 

• VANDINGSANLÆG 

• AUTOMATISK UDMUGNING 

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 Aabybro 

Tlf. +45 98 27 73 00 • info@gva.dk • www.gva.dk 

 

 

 

 

77

estyrelse 

forMand 

Pelsdyravler Tage Pedersen 

Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted 

Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat) 

Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 0000 

tpe@kopenhagenfur.com 

næstforMand 

Pelsdyravler John Papsø 

Duelundvej 7, 8620 Kjellerup 

Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213 

jpa@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Jørgen Westergaard 

Nørredigevej 79, Gjøl 

9440 Aabybro 

Tlf.: 9827 7414 / Mobil 4057 7414 

jwe@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Henning Christensen 

Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N 

Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838 

hch@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Knud J. Vest 

Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge 

Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877 

kjv@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Lars Eilertsen 

Petersmindevej 130, 8520 Lystrup 

Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 0471 

lei@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen 

Mosbækvej 48, 9240 Nibe 

Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280 

kbj@kopenhagenfur.com 

leDenDe meDarbejDere 

adM. direktør 

Torben Nielsen 

Tlf.: 4326 1041 

tn@kopenhagenfur.com 

økonoMidirektør 

Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410 

ka@kopenhagenfur.com 

koMMunikationschef 

Sander Jacobsen 

Tlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 0932 

sja@kopenhagenfur.com 

sekretariatschef 

Lars Skjoldegaard 

Tlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 0907 

lsk@kopenhagenfur.com 

koPenHagen fur avlerservice 

Direkte tlf. 4326 1255 

farmerservice@kopenhagenfur.com 

lanDsDelsforeninger 

nordjyllands pelsdyravlerforening 

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen 

Mosbækvej 48, 9240 Nibe 

Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280 

kbj@kopenhagenfur.com 

Sekretær: 

Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning 

Midtjyllands pelsdyravlerforening 

Pelsdyravler John Papsø 

Duelundvej 7, 8620 Kjellerup 

Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213 

jpa@kopenhagenfur.com 

Sekretær: 

Vilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning 

fyn og sydjyllands pelsdyravlerforening 

Pelsdyravler Henning Christensen 

Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N 

Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838 

hch@kopenhagenfur.com 

Sekretær: 


sjællands pelsdyravlerforening 

Pelsdyravler Knud J. Vest 

Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge 

Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877 

kjv@kopenhagenfur.com 

Sekretær: 


faglige funktioner 


Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N 

Tlf.: 7213 2800 

Funktionschef: Leif Bruun 

Tlf.: 4326 1002, lfb@kopenhagenfur.com 

udvalg for forskning og rådgivning 

John Papsø (formand), Tlf.: 8688 3213 

Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: 9738 6451 

Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226 

Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414 

Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785 

Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838 

Knud Vest, Tlf.: 4678 8392 

Evald Hansen, Tlf.: 5926 8371 

Jørgen Pedersen, Tlf.: 7585 2222 

Finn Toft Madsen, Tlf.: 2099 4653 

Kaj Kristensen, Tlf.: 7517 0183 

Forsknings- og rådgivningschef 

Peter Foged Larsen 

Tlf.: 7213 2813 / Mobil 5085 2927 

pfl@kopenhagenfur.com 

Afdelingssekretær Susanne Skottrup Andersen 

Tlf: 7213 2802 / mobil 4186 1302 

ssa@kopenhagenfur.com 

Sekretær Lone Geertsen 

Tlf. tlf: 7213 2817 

lge@kopenhagenfur.com 


Konsulenter 

avl/genetik og farMManageMent 

Fagkoordinator og konsulent Michael Sønderup 

Tlf.: 7213 2808 / Mobil: 2033 4263 

msn@kopenhagenfur.com 

Konsulent Bente Krogh Hansen 

Tlf.: 7213 2809 / Mobil: 4186 1309 

bkh@kopenhagenfur.com 

Konsulent Maria Sylvest Blæsbjerg 

Tlf.: 7213 2804 / Mobil: 4186 1304 

msb@kopenhagenfur.com 

Miljø 

Fagkoordinator og konsulent Henrik Bækgaard 

Tlf.: 7213 2807 / Mobil: 4186 1307 

hbk@kopenhagenfur.com 

Konsulent Vibeke Hagelskær Lund 

Tlf.: 7213 2805 / Mobil: 4186 1305 

vlu@kopenhagenfur.com 

Konsulent Elna Mortensen 

Tlf.: 7213 2806 / Mobil: 4186 1306 

emo@kopenhagenfur.com 

Konsulent Inger Knude Aagaard 

Tlf.: 7213 2816 / Mobil: 4186 1311 

ikr@kopenhagenfur.com 

uddannelse 

Konsulent Bente Lyngs 

Tlf: 7213 2810 / mobil: 4186 1321 

bls@kopenhagenfur.com 

foder 

Fagkoordinator og konsulent Mikael Lassén 

Tlf.: 7213 2811 / Mobil: 4025 3059 

tml@kopenhagenfur.com 

Konsulent Mette Line Christiansen 

Tlf: 7213 2815 / mobil: 4186 1310 

mlc@kopenhagenfur.com 

Konsulent Vilhelm Weiss 

Tlf.: 7213 2812 / Mobil: 4073 4941 

vwe@kopenhagenfur.com 

kopenhagen forskning 

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N 

Tlf.: 7213 2800 

forskning@kopenhagenfur.com 

Forsknings- og rådgivningschef 

peter Foged Larsen 

Tlf.: 7213 2813 / Mobil 5085 2927 

pfl@kopenhagenfur.com 

Forsøgsleder og dyrlæge Tove clausen 

Tlf.: 7213 2814 / Mobil 2258 1957 

tcl@kopenhagenfur.com 

Forsker marie Engbæk 

Tlf.: 7213 2818 / Mobil 4186 1318 

men@kopenhagenfur.com 

kopenhagen farM 

Herningvej 112 C, 7500 Holstebro 

Tlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714 

farm@kopenhagenfur.com 

kopenhagen diagnostik 

Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup 

Tlf.: 4326 1001, diagnostik@kopenhagenfur.com 

Seniorspecialist Jørgen Østergaard 

Tlf.: 4326 1003 / Mobil 4070 0418 

joe@kopenhagenfur.com 

Rådgivende veterinær Mette Kragh Jensen 

Mobil 4186 1312 

mkj@kopenhagenfur.com 

driftfaglig afdeling 

Afdelingschef Hans Henrik Møller 

Tlf.: 7213 2803 / Mobil 2532 0154 

hhm@kopenhagenfur.com 

driftfaglig@kopenhagenfur.com 

Konsulent Jens Groot 

Mobil 3060 8060 

jeg@kopenhagenfur.com 

Konsulent Anne Mette Graumann 

Mobil 4186 1334 

amg@kopenhagenfur.com 

Konsulent Martin S. Berthelsen 

Mobil 4186 1333 

mbe@kopenhagenfur.com 

anDre 

ræveavlerforeningen 

Formand: Georg Larsen 

Birkevej 46, Hornum, 9600 Års 

Tlf.: 9866 1545 

nordjyllands chinchillaforening 

Formand: Henrik Larsen 

Langoddevej 6, 9750 Østervrå 

Tlf.: 9895 1033 

Midtjyllands chinchillaforening 

Formand: Karen D. Hansen 

Vilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 Kjellerup 

Tlf.: 9772 3722 

dc2 syd 

Formand: Johannes Edlefsen 

Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder 

Tlf.: 7473 4480 

sjællands chinchillaforening 

Formand: Hans Erik Ploumann Johansen 

Bahhe Chinchilla 

78 Rekkendevej TIDSSKRIFT 14, Allerslev, FOR DANSK 4720 Præstø PELSDYRAVL 

Tlf.: 5599 6290

danske pelsdyravleres veteranklub 

Formand: Hans Kargo Jensen 

Elmevej 3, 6650 Brørup 

Tlf.: 7538 1370 

dtu veterinærinstituttet 

Bülowsvej 27, 1870 Frederiksberg C 

Tlf.: 3588 6180 / Fax: 3588 6340 

(Indsendelse af materiale skal ske gennem 

praktiserende dyrlæge) 

det politiske foderudvalg 

Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S 

Formand: Birger Primdahl 

Holstebro Minkfodercentral, Galgemosevej 21, 

7500 Holstebro 

Tlf.: 2140 2142 

dansk pelsdyr foder a.M.b.a. 

Udbyhøjvej 63, 8900 Randers 

Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466 

Direktør: Mogens Mørch Søndergaard 

Mobil: 4010 1559 / mos@dpfish.dk 

Direktør: Henrik Eriksen 

Mobil: 2779 4585 / hme@dpfish.dk 

analyselaboratoriet 

Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro 

Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277 

Laboratorieleder: Bent Munkøe 

Mobil: 4056 0436 / bm@dpf-as.dk 

koPenHagen fur 

Langagervej 60 

2600 Glostrup 

Tlf.: 4326 1000 

kopenhagenfur@kopenhagenfur.com 

kopenhagenfur.com 

Dansk PelsDyravl 

76. årgang 

Langagervej 60 

2600 Glostrup 

Tlf.: 4326 1060 

info@kopenhagenfur.com 

reDaktion 

Torben Nielsen Tlf.: 4326 1041 

(ansvarshavende) 

Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063 

(kommunikationschef) 

Søren Jespersen Tlf.: 4326 1289 

(media manager) 

Hans Løgstrup Poulsen Tlf.: 4326 1061 

(redaktør) 

Josefine Nedermark Tlf.: 4326 1419 

(journalist) 

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bladet 

udsendes til samtlige medlemmer af Dansk 

Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet 

samt til institutioner i ind- og udland. 

annoncering 

Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112 

ken@kopenhagenfur.com 

Artikler og annoncer til bladet skal være hos 

redaktionen senest den 25. i måneden forud for 

udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side i 

bladet. Større faglige indlæg optages efter forudgående 

aftale. 

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året 

omkring den 20. i månederne januar, februar, 

marts, april, juni, september, oktober og november 

i et oplag på 4000 eksemplarer. 

løsabonnement På Dansk PelsDyravl 

Eva Andersen: Tlf. 4326 1062 

Design, ProDuktion og tryk 

MONTAGEbureauet ApS 

ISSN 0011-6424 

Nyd DIN sommer 

i læ og UDEN 

fluer... 

Kan ses 

365 steder i 

Danmark 

Kvalitet på højde med de danske Mink skind! 

Finsk finish.. 

Et ægte Prærie lysthus, udført i 75x 

150 mm kærne bjælker, som giver 

en lun og hyggelig atmosfære. 

Kr. 27.920 + m. 

Andersen K/S 

PRÆRIEN, Savstrup. 7500 Holstebro 

Tlf 97 46 82 22 tdj@tdj.dk www.tdj.dk 

Nr. 5. juNi 2013 79

ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061 

Jasopels Farmcat – ”Wireless” 

Automatisk udmugning fra Jasopels 

Har du søgt tilskud til automatisk udmugning på din farm? 

Ifølge Kopenhagen Rådgivning kan der nu søges tilskud til 

automatisk udmugning 

• Der SKAL indhentes 2 tilbud på automatik fra 2 FOR- 

SKELLIGE leverandører 

• Tilbuddet skal være på minimum kr. 300.000,- (dette 

beløb kan være inkl. konsulent bistand, elektriker og 

andre håndværkere der er nødvendige for at installere 

teknologien) 

Søren Klindt 

Mobil 30172866 

sk@jasopels.dk 

Sydjylland 

Få et godt tilbud på vores automatiske udmugning! 

Jens R. Andersen 

Mobil 30172836 

jra@jasopels.dk 

Byggerier 

Kjeld Christensen 

Mobil 30172877 

kc@jasopels.dk 

Midt- & Vestjylland 

Bjarne Justesen 

Mobil 30172888 

bju@jasopels.dk 

Nordvest-/Himmerland 

Ove Bæk 

Mobil 30172811 

ob@jasopels.dk 

Nordjylland 

Vores kvalitet – Dit valg 

Jens Åge Nielsen 

Mobil 30172844 

jaan@jasopels.dk 

Øst-, Midt- & Vestjylland 

Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording • Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43 • info@jasopels.dk · www.jasopels.dk 

Mogens Kristensen 

Mobil 30172833 

mk@jasopels.dk 

Hele landet 

SMP 

Palle Hansen 

Mobil 30172822 

ph@jasopels.dk 

Fyn/Sjælland/Bornholm

Du kan også hente Dansk Pelsdyravl som PDF ... - Kopenhagen Fur

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?