Temanr. om socialøkologi - LøS

LØS-NET
Tema nummer:
Socialøkologi
Medlemsblad for
Landsforeningen for ØkoSamfund
december 1998 Nr 18

LØSNET
Er medlemsblad for medlemmerne i Landsfore­
ningen for ØkoSamfund, der er en forening for
sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i
byer og på land.
Alle, der arbejder for en bæredygtig udvikling.
LØSNET
Udkommer 4 gange årligt:
Marts, juni, september og december.
Annoncer:
1/4 side 300 kr.
1/2 side 550 kr.
1 side 1000 kr.
Farve dobbeltpris.
1 side måler 17,5 x 26,5 cm.
Henv. sekretariatet.
Redaktionen på dette nummer:
Troels Dilling-Hansen,
Ditlev Nissen.
Forsidebillede:
Poul, Erika og Erikas skurvogn
Kirstinelund 1994
Layout & DTP:
Niels Erik Boesen
Tlf. 86 85 16 32
Trykning:
Indtryk, Nimtofte
Tlf. 86 39 84 42.
Indlæg sendes på diskette til sekretariatet arkive­
ret som tekst- eller Word-fil.
Deadline nr. 19: 20. Januar 1999.
Sekretariatet:
Landsforeningen for ØkoSamfund
Landsbyvænget 10, Herskind
8464 Galten
Tlf. 87 54 60 20
Fax. 87 54 60 21
Email: los@pip.dknet.dk
http://www.gaia.org/losdanish
LØS sekretariatet er i 1999 støttet af Den
Grønne Fond og Gaia Trust.
Formand:
Thomas Steen Seiersen
Munach
Egebjergvej 46
8751 Gedved
Tlf. 75 66 56 87
Email: arkitekt@forum.dk
Medlemskab pr. år:
Enkeltperson: 200 kr.
Fællesskaber og organisationer: 500 kr.
Enkeltperson bosat i fællesskab: 100 kr.
Giro 596-6752.
Foreningen er stiftet 7. Marts
1993 og blandt medlemmerne er
følgende fællesskaber:
A70 Toustrup Mark, Sporup
Andelsforeningen Baungården,
Vejle
Andelssamfundet Hjortshøj,
Hjortshøj
Bofællesskabet, Brovst
Danske Naturgårde A/S, Give
Den Grønne Genbrugshal,
Christiania
Den Økologiske Jordbrugsskole,
Aabybro
Fællesskabet Meilgaard Slot,
Glesborg
Gaia Technologies A/S,
København K.
Gaia Villages, Holte
Græsrodsgården, Smørum
Hertha Levefællesskab,
Herskind/Galten
Hesbjerg, Blommenslyst
Kirstinelund, Bjedstrup/
Skanderborg
Landsforeningen for Økologisk
Jordbrug, Århus
Merkur, Den Almennyttige
Andelskasse, Ålborg
Munach, Gedved
Munkesøgård, Roskilde
Nordvestjysk Folkecenter for
Vedvarende Energi, Hurup
Nyt Forum, Christiania
Råd og Dåd Butikken
Snabegaard, Vrads
Stavnbogården, Aarup
Svanholm, Skibby
Sættedammen, Hillerød
Torsted Vest, Horsens
Udgården, Lading
Vaarst Vestervang, Vaarst
Vester Gror, København V.
Økologiprojektet, Stenløse
Økologisk Landsbysamfund,
Torup
Indhold
3 Leder
Af redaktionen
4 Socialøkologi
Af Tove Vejlgaard og Allan Elm, Hertha.
10 Netværk mellem by og land
Jens Christian Elle, Andelsbutikken Spidsroden
13 Kvindemøder på Christiania
Gitte Nord, Christiania
16 Stier, der kan blive til veje
Af Ditlev Nissen, Chritiania.
20 Alle vinder strategien
Judith Frennung.
24 Konflikter - Åh nej
Af Judith Frennung
26 Socialøkologi i et Agenda 21-perspektiv
Troels Dilling-Hansen, LØS-sekretær.
30 Damanhur lever og leger i Den Nye Tid
Rejseskildring af Hildur Jackson
36 Konfliktløsning på Hesbjerg
André Nordlys Thomsen
38 Hjertet som konfliktløser
Susan Marcia Pedersen, Vrads Sande Ashram.
42 En noget anden fremtid
Bent Winneløv.
44 Livet med konfliktet
Lotte Christy, Center for Fredsforskning
og Konfliktløsning
48 Dialog fremmer forståelse og skaber basis for
handling
Marianne Nørmose.
52 Co-existencen and Community Building
Nyt globalt konfliktløsningsnetværk
beskrevet af Hildur Jackson
56 Annoncer og boganmeldelser
59 Kalender
60 Ansvaret
Et essay af André Nordlys Thomsen

Leder
Så er julenummeret of LØSNET på banen, og sikke et nummer!
Denne gang er det et tema­
nummer om socialøkologi
og konfliktløsning. Det er
et nummer, vi har kæmpet for at få
på gaden i et halvt år, og nu lykke­
des det. Socialøkologi er sammensat
af begreberne social og økologi, som
i de senere år er blevet knyttet tæt­
tere sammen, dels i forskerkredse,
dels i den praktiske økologi. Set
i den sammenhæng er det der­
for dejligt, at det netop er Den
Grønne Fond og Socialministe­
riet, der tilsammen har sponso­
reret dette nummer. Tak for det.
Socialøkologiens progres­
sive rolle er at skabe en ramme
for der enkelte menneske og
for gruppen/fællesskabet, så de
igennem inddragelse og erken­
delse kan igangsætte initiati­
ver, som så igen kan skabe
mere sammenhæng mellem den lo­
kale miljøindsats og udviklingen af
de sociale sider af vores liv.
Temanummerets andet emne,
konfliktløsning, er uvægerligt knyt­
tet til både denne ramme og selve
socialøkologien. Konfliktløsning ly­
der af så lidt, men når vi tænker på
de sidste 5.000 års 10.000 krige i
verden, er løsning af konflikter nok
ikke så enkelt. Konfliktløsning er en
vigtig del af det socialøkologiske
rum.
Socialøkologien i LØS-sammen-
hænge har én hovedopgave:
at skabe et rum af respekt og
gensidig forståelse, hvor folk, på
baggrund af deres behov og interes­
ser, i fællesskab kan udvikle og reali­
sere deres visioner om bæredygtige
levesteder.
Dette gælder dels i initiationsfa-
sen og opbygningen af nye fællesska­
ber, men det gælder også for etable­
rede fællesskaber for at løse konflik­
ter og bevare gnisten, livskvaliteten
og opmærksomheden på hinanden
og på fællesskabets forskellige sociale
"organismer". Dette vil bevirke, at
fællesskaber forbliver socialt bære­
dygtige. Mange fællesskaber, nye
som gamle lider under hverdagens
mistænksomhed, magtkampe, klike­
dannelser, uklare beslutninger og
strukturer, lavt informationsniveau,
uformel ledelse, uklare mandater
osv. Alle disse uoverskuelige ting
gør, at vi trækker os tilbage til indi­
viduelle og hurtige løsninger, tit
med fatale sociale og økologiske
konsekvenser.
Hal Koch skriver i sin bog fra
1945, Hvad er demokrati?: "Det er
samtalen og den gensidige forståelse
og respekt, der er demokratiets
væsen. Hvor dette glipper, vil man
uvægerligt falde tilbage til magtkam­
pen." Socialøkologien kan skabe et
rum, hvor Hal Kochs ideal, samta­
len, lever. Et rum, hvor mennesker
er lige værdige med lige muligheder
for udfoldelse på egne betingelser.
Socialøkologien har også mere
subtile lag, der handler om spiritua­
litet og healing igennem forskellige
former for energiarbejde. Social­
økologi handler om nærvær og følel­
ser, om samtale og konfliktløsning,
om demokrati og spiritualitet, hvil­
ket indvirker direkte på vores og jor­
dens økologiske balance og formåen.
Derfor er socialøkologien et af­
gørende aspekt af omstillingen til et
bæredygtigt samfund. En omstilling
og forandring, der skal være bære­
dygtig, kan ikke dikteres igennem
politikeres eller andres monologer.
Beslutningstagerne bør ikke tale til,
men med folk - og de skal turde give
borgerne frirum, ansvar og ressour­
cer. Omvendt skal vi alle lære at re­
spektere det socialøkologiske for-
vandlingsrum og det enkelte menne­
skes udtryk. Så skal vi nok få gang i
omstillingen til bæredygtige sam­
fund.
Dette temanummer har dels en
række artikler om danske økosam-
funds forståelse af socialøkologi som
begreb og deres forskellige måder at
takle konflikter på. Dels nogle mere
teoretiske artikler, der diskuterer for­
holdet mellem det sociale sam­
vær, økologi, spiritualitet,
Agenda 21 og LØS's rolle.
Derudover er bladet beriget
med en del konfliktløsnings-
indlæg fra Center for Konflikt­
forskning. Fra fællesskabet Da-
manhur i Italien har vi en in­
spirerende rejseartikel om dels
deres spiritualitet og dels deres
konfliktløsningsmodel, som de
kalder "Game of life" (fortsæt­
telse fra LØSNET nr. 17).
Der er mange boganmeldelser,
ikke mindst vores egen splinternye
bog, "Velkommen ril Fremtiden —
Bæredygtige bosætninger i Dan­
mark", som nu kan købes i bog­
handlen og gennem LØS-sekretaria-
tet i Hertha.
Vi vil endnu engang udtrykke
vores taknemmelighed til alle jer, der
har bidraget til dette temanummer.
Det har været en stor tålmodigheds-
test i det sidste halve års ventetid.
Og tak til vores sponsorer, som
endnu engang gjorde det muligt at
udsende et sublimt temanummer. I
forbindelse med dette nummer har
vi haft et godt samarbejde med Cen­
ter for Konfliktforskning, hvis 150-
200 medlemmer også får tilsendt
bladet. Vi glæder os til et udvidet
samarbejde med jer. Og husk så de­
adline den 20. Januar til det næste
LØSNET, nr. 19.
Fra redaktionen ønsker vi alle,
nye som gamle læsere, en glædelig
jul og et godt nytår.
Redaktionen.

Socialøkologi
Lovmæssigheder, udviklingsfaser og vækstprincipper for menneskelige samarbejdsformer
og metoder til konfliktbearbejdning udfra en antroposofisk forståelse.
Af Tove Vejlgaard og Allan Elm
Mennesket er på mange
måder bestemmende for
udviklingen på jorden.
Ser man bort fra naturkatastrofer, er
det meste af udviklingen på jorden
på godt og ikke mindst på ondt ud­
løst af menneskers handlinger. Disse
er igen resultatet af interaktioner
mellem mennesker,- altså sociale
processer. Disse sociale processer er
naturprocesser, har deres egen øko­
logi. Et samfund er opbygget af en
masse individer. Individerne funge­
rer i forskellige organismer, og sam­
fundet er sat sammen af mange
sådanne organismer. Ligesom hvert
enkelt individ udvikler sig efter visse
lovmæssigheder i gennem forskellige
livsfaser, findes der udviklingsprin­
cipper for udvikling i menneske­
grupperinger, hvad enten det er et
økosamfund, en erhvervsvirksom­
hed, en skole eller en sportsklub.
Socialøkoiogi
Ordet socialøkologi ses efter­
hånden anvendt i mange sammen­
hænge, og betyder da ofte, at man i
en eller anden økologisk sammen­
hæng også tager hensyn til menne­
skers trivsel midt i alle de økologiske
bestræbelser. Oprindeligt stammer
socialøkologi fra den hollandske
børnepsykiater og pædagog Bern­
hard Lievegoed (1905-1991), som
arbejdede en stor del af sit liv med
samarbejdsformer. Han grundlagde
et lægepædagogisk institut og en
højskole, der forberedte til højere
studier samt et institut for virksom­
hedsledelse NPI, det nederlandske
pædagogiske institut for erhvervsli­
vet, der gennem tiderne har ydet ud­
viklingsbistand til ledere af mange
virksomheder i Holland, lige fra de
største erhvervsgiganter til små sko­
ler og andre kulturinstitutioner. NPI
repræsenteres i Danmark af Anker­
hus Gruppen og i Sverige af SEA.
Det er Lievegoed, der har givet
impulsen til socialøkologien, som
den praktiseres af socialforskere, psy­
kologer og virksomhedskonsulenter
ud over Europa.
Hertha Levefællesskab
I Hertha levefællesskab interesse­
rer vi os for socialøkologi. Vi har
gennem årene arbejdet med hørt fo­
redrag af- og afholdt biografi- og vi-
sionsseminarer med professionelle
konsulenter, og to pædagoger på ste­
det har gennemgået et løbende kur­
sus relateret til samarbejdsformer.
Selv om vi langt fra er "uddannede"
har vi haft stor hjælp af det værktøj,
der findes i socialøkologien, og vi ar­
bejder vedvarende med socialøkolo­
giske temaer på vores landsbymøder.
Ved LØS's årsmøde i Hertha le­
vefællesskab i marts måned præsen­
terede vi deltagerne for lidt social­
økologi, og vi oplevede en enorm in­
teresse for dette spændende felt.
Samarbejdsformer og fællesskabs-
dannelse er områder, der nogle
gange overses lidt i bofællesskaber og
økosamfund, fordi vi tit ikke rigtig
ved, hvad vi skal stille op med områ­
det. I det følgende vil jeg kort skit­
sere et par "socialøkologiske grund­
stene", men pladsen er begrænset
her, og det bliver ret overfladisk. Vi
er i øvrigt nogle stykker fra Hertha,

der godt vil tilbyde vores
assistance, hvis andre af
økosamfundene vil i gang
med at arbejde med social­
økologi. Sidst i artiklen
gennemgår vi mere detalje­
ret nogle af vore konkrete
tiltag i retning af at fore­
bygge og bearbejde kon­
flikter.
Lemniskaten
Denne beskrivelse er forenklet, men
kan forhåbentlig give indtryk af de
mange muligheder, der ligger i lem­
niskaten, der jo er et billede på det
tre-delte menneske (tanke, følelse,
vilje), men også på det tredelte sam­
fund (ånds-og kulturliv, retsliv,
nærings- og økonomiske liv). Fra
den franske revolution kendes begre­
berne: Frihed, lighed og broderskab.
Ideelt set bør der i et samfund
stræbes mod frihed i åndslivet, lig­
hed i retslivet og broderskab i
næringslivet. (I vestens kapitalisti­
ske samfund er der i modsætning til
dette frihed i næringslivet (libera­
lisme), og i de kommunistiske stater
var lighed i næringslivet målet). Her
vil vi begrænse os til at beskrive det
grundlæggende omkring lemniska­
ten som hjælp til samtale, problem­
formulering, konfliktløsning m.m.
Problemformulering
Lemniskaten er ikke et 8-tal, der lig­
ger ned, men en matematisk kurve,
der symboliserer uendelighed. Man
skal ikke opfatte figuren todimensio­
nalt som en racerbane, men nærmest
som en kompliceret spiralform, hvor
man er nået et niveau højere, hver
gang man passerer krydspunktet. At
bevæge sig gennem lemniskaten er
således en "rejse" i tid, sted, begreber
og tilstande. Man kan bruge lemnis­
katen som model for alle processer,
der udspringer af menneskelig inter­
aktion: problemafgrænsning, idéfor­
mulering,handlingspla­ ner, konfliktløsning,
personlig udvikling,
gruppesamtale osv. osv.
Der findes kun én rig­
tig vej gennem lemnis­
katen (1-2-3-4), og hvis
processen skal forløbe
rigtigt må man følge
den.
Til venstre for
krydspunktet arbejder
man med det idémæssige, det tanke-
dominerede, det intellektuelle. På
højre side bevæger man sig ind i
handlingsområdet, det måloriente-
rede, det praktiske.
I mellem disse to sider ligger
midten, mellem tanke og handling
er der en følelse, der kan belive tan­
ken og harmonisere handlingen.
Igennem dette nåleøje bevæger pro­
cessen sig fra side til side. De to po­
ler har deres fordele og begrænsnin-

ger. På tankeplanet er alt endnu
muligt, men udvikler man for
mange og for vidtløftige idéer, af­
skærer man sig samtidig fra mulig­
heden for at realisere dem: Idéen ud­
vider, men lammer. På handlingspla­
net, hvor viljen til handling domine­
rer, kan man gøre idéerne levende
ved at realisere dem ind i virkelighe­
den. Men når de engang er skabt,
kan man jo ikke ændre dem: Hand­
ling levendegør, men indskrænker.
Vejen gennem lemniskaten har
primært 4 faser: Ved det første
punkt begynder man, og man ender
der igen, blot på et nyt niveau, når
man har arbejdet sig igennem lem­
niskaten. Man vil da ofte stå med et
nyt spørgsmål, der igen skal bearbej­
des. Når man efter x antal gange i
lemniskaten står ved dette punkt for
sidste gang har man bearbejdet pro­
cessen frem til en handling, som så
afslutter forløbet.
Trin 1. Handling. Problemstilling.
Her indledes processen med et
spørgsmål eller en kort problemfor­
mulering. Senere kan man, når man
når hertil formulere en handling el­
ler et middel til at komme videre i
processen.
Trin 2. Iagttagelse.
Give eksempler på det problem, der
er formuleret i 1. Her er det ren
iagttagelse, der viderebringes.
Trin 3. Teori.
Hvilke teorier ligger der bag
de iagttagelser, vi har skitseret
i 2? Hvad er baggrunden for
at det iagttagne finder sted?
Hvilke holdninger ligger bag?
Trin 4. Mål. Visioner. Idealer.
Vi har formuleret et problem
(1). Vi har beskrevet de iagtta­
gelser, vi har gjort til at illu­
strere og afdække problemet
(2). Vi har gjort rede for,
hvilke holdninger og bag­
grunde (historiske, politiske,
følelsesmæssige, økonomiske
osv.), der ligger til grund for det, vi
har iagttaget (3). Nu må vi formulere
os: Hvordan synes vi så selv det ideelt
skulle være (idealer) eller hvad vil vi
så selv gøre (mål eller delmål) hvilke
nye idéer har vi på dette felt (visio­
ner).
Trin 1 (eller 5). Handling.
Problemformulering. Som regel vil
den første bearbejdning af en pro­
blemstilling medføre formuleringen
af en ny problemstilling, blot mere
afgrænset, mindre kaotisk og denne
problemstilling kan man så videre­
bearbejde. På et eller andet tids­
punkt vil dette punkt i processen be­
tyde handling: Så gør vi det, som vi
nu i fællesskab har arbejdet os frem
til, er det, vi vil.
Ved at "følge lemniskaten" får
man hele tiden mulighed for at af­
dække problemstillingerne, overveje
deres baggrund og få et overblik
over, hvad man selv mener og øn­
sker, før man skrider til handling.
Hvis man ikke bevæger sig ret­
mæssigt frem i lemniskaten, opstår
der typiske handlingsmønstre.
Iagttagelse-mål. Fra den politiske
medievirkelighed findes utallige ek­
sempler på "iagttagelse-mål" hand­
lingsmønstre. Den ene dag klages
der i aviserne over lange ventelister
på hospitalerne (iagttagelse), næste
dag udtaler kendt politiker: "Nu må
ventelisterne ned" (mål). Og så sker
der i øvrigt ikke mere. Mere hjem­
ligt: Hele haven et groet til med
ukrudt, nu skal den altså også luges i
weekenden. Og så sker der ikke
mere.
Iagttagelse-handling: Det typiske
mandlige mønster: Han ser, at hele
haven er groet til i ukrudt, hvorefter
han tager traktoren og pløjer hele
møget op (også roserne, som sviger­
mor har plantet). Eller han konstate­
rer, at plankeværket trænger til ma­
ling, så han maler det lige med den
lyserøde maling, der tilfældigvis står
i udhuset (som konen havde købt til
børneværelset)
Teori (holdning)-handling. Vist­
nok ret dansk: Jeg mener, at indvan­
drere taler dårligt dansk. Jeg taler
højt, tydeligt småbørnssprog til den
tyrkiske grønthandler (som er født i
Danmark!). Eller min holdning er,
at jeg vil være med til at begrænse
forureningen, derfor kører jeg altid
de 30 km i min bil for at købe øko­
logiske grøntsager ude på landet (og
skaber derved et pænt C02-udslip)
Teori-mål. Det typiske kvinde­
lige mønster. Min holdning er, at
indvandrere taler dårligt dansk, jeg
synes de skal sendes hjem, hvis de
ikke kan tale ordentlig dansk. Jeg
har den holdning, at forureningen er
et stort problem, jeg synes man
skulle forbyde biler og lukke elvær­
kerne.
Konfliktforebyggelse og
-løsning i Hertha Leve-
fællesskab
Konfliktforebyggelse og -
løsning er en af de store - om
ikke den største - udfordring,
som et bofællesskab, en økol-
andsby eller hvilken som helst
anden form for fællesskab
mellem mennesker kan
komme ud for.
Mange former for forsøg
har været ført i marken og
mange erfaringer er gjort, lige
fra kollektivbevægelsens stor­
møder over mere eksplicit ter­
apeutisk baserede maratonses­
sioner til mere formelt struk­
turerede metoder
Visionen
Den form for Konfliktfore­
byggelse som Hertha Levefæl-

lesskab bygger på, og som indtil nu
har vist sin styrke, har sit grundlag i
den fælles vision. Hertha Levefælles­
skab gennemgik flere års grundig
forberedelse, før det fik sit udtryk i
et fysisk sted, bygninger osv. I denne
forberedelsesperiode opbyggede del­
tagerne en fælles vision - en konkrer
billeddannelse af hvordan stedet
skulle se ud, hvad der skulle foregå
på stedet, hvor mange deltagere der
skulle være, hvordan bygningerne
skulle se ud, hvordan landskabet
skulle være, helt ned til den kon­
krete placering af bygninger og veje.
Denne vision fungerer som et
fælles sigtepunkt og for ar opret­
holde visionen og retningen, er det
vigtigt, at den kontinuerligt plejes.
Det har vi gjort på forskellig vis.
Visionen plejes
For det første har vi lavet deciderede
visionsseminarer, hvor vi har arbej­
det på at "opdatere" visionen i for­
hold til virkeligheden i takt med at
denne forandrer sig, og hvor stort
set alle beboere har været med. Det
har vi gjort ved, at vi har udtrykt og
søgt at afstemme individernes vision
i grupper m.h.p. at nå frem til en
fælles vision.
For det andet er der omkring le-
vefællesskabet en "støttegruppe",
landsbygruppen. Det er en gruppe
af interesserede, som støtter op om
ideen og som kender visionen fra
der, vi har sendt ud, samt folk, som
er nysgerrige efter at få indtryk af el­
ler komme ind i ideerne/stedet. Vi
har besluttet, at dette forum skal
ændre karakter til at blive et forum
for pleje af visionen. Der vil, ud over
informationsformidling og evt.
praktiske/kunstneriske tiltag, være
forløb om social økologi, arbejde
med vision mv. Dette for at sikre at
der "udenom" levefællesskabet er et
"felt", hvis energi trækker i den rig­
tige retning.
Et tredje tiltag i retning af pleje af
visionen består i at fællesledelsen -
det koordinerende organ for levefæl-
lesskabets mange arbejdsgrupper - på
hvert andet møde søger ar hæve sig
lidt "op" over det teknisk/administra­
tive for at arbejde mere med de over­
ordnede planer, perspektiver og ideer.
Potentielle konflikter og hvor­
dan vi arbejder med dem
Konflikter i en flad struktur har som
årsag og symptom generelt, at kom­
munikationsniveauet sænkes. Man
taler mindre sammen, der er lidt el­
ler ingen skriftlig orientering om,
hvad der foregår, og hvem der be­
slutter hvad og på hvilket grundlag.
Der dannes efterfølgende kliker, og
der udnævnes syndebukke, og efter­
hånden tager proportionsforvræng­
ningerne og projektionerne groteske
former.
Vore potentielle konflikter i
Hertha ligger inden for følgende
områder (der er sikkert flere, som
bare ikke er kommet op til "overfla­
den" endnu):
— Nye indflyttere
— Levefællesskab versus bofællesskab
— Beslutningsprocesser/mandater
— Sekterisme/verdslighed
— Personkonflikter, (f.eks. konflikter
mellem mere introverte og mere
ekstroverte personligheder, projek­
tioner af forskellig art).
Omkring nye indflyttere står vi nu
(efterår -98) i en situation, hvor vi

skal forholde os til om, og i bekræf­
tende fald hvordan vi vil foretage en
selektion til de nye lejligheder, som
vi arbejder på at få stablet på be­
nene. Problemet er, at de fleste ken­
der nogen, som gerne vil flytte ind,
og på den anden side kunne det
være i fællesskabets interesse at ud­
vælge personer/familier, som kan
være med til at "bære". Dvs. perso­
ner som har ressourcer og evner,
som kan medvirke til at afbalancere
og løfte helheden. Dette problem er
foreløbig løst på den måde, at vi in­
viterer alle interesserede til et møde,
nedsætter en gruppe, som så selv får
til opgave at arbejde med problema­
tikken, evt. med støtte fra andre her­
fra. Således undgår vi (foreløbig), at
nogen bliver "dommere", eller at vi
slet ikke forholder os til problemet.
Denne forholden sig udspringer af
erfaringer om, at en gruppe menne­
sker - givne de rette betingelser og
den rette støtte - næsten altid kan
komme overens om en problematik,
hvis de arbejder intensivt med den
og får lov at udtrykke deres behov
og bliver lyttet opmærksomt til.
Levefællesskab versus
bofællesskab
Hidtil har det været således, at bo­
fællesskabet med medarbejdergrup­
pen i front har været levefællesska-
bets omdrejningspunkt. Fællessalen
ligger i bofællesskabet, og de fleste
kulturelle initiativer udgår herfra
(årstidsfester, koncerter mv.), hvor
de unge udviklingshæmmede har
deres boliger og fællesarealer, og al
information udgår mere eller mindre
fra bofællesskabet. For øjeblikket ar­
bejdes der på at finde finansiering til
oprettelse af et fælleshus, hvortil
disse funktioner kan flyttes. Et tids­
skrift med referater fra møder, med­
delelser osv. er ved at være indkørt,
og det er besluttet, at alle grupper
skal sætte referat af deres møder i en
mappe i biblioteket, således at alle
har adgang til alle informationer, be­
slutningsprocesser og mandater. Det
viser sig heldigvis, at med flere bebo­
ere kommer der flere initiativer også
af kulturel art (folkedans mv.), også
ude i de private huse.
På grund af levefællesskabets re­
lativt ringe størrelse (35-40 perso­
ner) har der været et stort per­
sonsammenfald i de forskellige ar­
bejdsgrupper. Dette har medført, at
informationsformidlingen grup­
perne imellem og ind til den koordi­
nerende fællesledelse har forløbet
forholdsvis glat. Ulempen ved dette
er, at det er en relativt lille gruppe af
aktive, som kommer til at træffe
mange beslutninger. I det lange løb
er dette uhensigtsmæssigt, idet en
lille gruppe kommer til at sidde inde
med en masse information, især da
vi ønsker en så flad struktur som
muligt.
I takt med at levefællesskabet
vokser, er det vigtigt at alle arbejds­
grupper har et konkret skriftligt for­
muleret kommissorium. Dvs. at alle
grupper ved inden for hvilket om­
råde, deres myndighed ligger - hvil­
ket mandat de har fået. Dette kan
hjælpe til at undgå at forskellige
grupper "lapper" unødigt ind over
hinanden, og at de økonomiske dis­
positioner ikke løber løbsk. Enkelte
grupper har fundatser og vedtægter,
som afgrænser deres område, men
de mange arbejds-, interesse- og un-
dersøgelsesgrupper har et behov for
at vide, hvilket område der er "de­
res"- og som sagt især hvis der er
økonomi indblandet. En gang årligt
skal hele fællesskabet så samles og
gennemgå alle gruppers mandat
m.h.p. at opdatere og udstikke de
økonomiske retningslinier og priori­
teringer.
Sekterisme/verdslighed
Et fællesskab, som er centreret om­
kring bestemte og måske lidet
kendte filosofiske ideer, kan let blive
anset for at være sekterisk og tilbage­
trukket. Hvis man ønsker at mod­
virke denne tendens, er det vigtigt at
være meget åben i forhold til lokal­
miljøet. Omvendt kan der være øn­
sker i fællesskabet, om at man går
mere "i dybten" med det, man nu
har som grundlag. Her må man
finde en balance, som både tilgode­
ser de "esoteriske" og de "eksoteri­
ske".

I Hertha Levefællesskab har vi
valgt at være meget åbne i forhold til
lokalmiljøet - vi har et åbent husar-
rangement den første lørdag i måne­
den (lørdagscafé), hvor vi inviterer
lokalbefolkningen til at kikke ind,
og hvor besøgende er velkomne, og
der er rundvisning etc. Vi har en
"klumme" i lokalbladet, handler lo­
kalt og er med i det lokale kulturliv.
Den mere "esoteriske" del begrænser
sig for tiden til studiekredse og kul­
turelle og sociale arrangementer. Re­
sten er overladt til individet selv.
Der vil altid opstå personkonflik­
ter, når mange mennesker er tæt
sammen. Disse er det selvsagt vigtigt
at tage i "opløbet", så de ikke eskale­
rer ukontrollabelt. Dette problem er
måske størst i bofællesskabet, hvor
12 pædagoger arbejder meget tæt
sammen. Her har de til gengæld
nogle meget dynamiske ugentlige
medarbejdermøder. Som noget nyt
har vi i år forsøgt os sig med årlige
medarbejdersamtaler, hvor to af
medarbejdergruppen udvalgte med­
arbejdere og en tredje mere uafhæn­
gig person skal snakke om den ar­
bejdsmæssige situation, den faglige
og personlige udvikling, samt sociale
relationer. Umiddelbart synes det at
have været en gavnlig foranstaltning,
som vil blive gentaget. Gruppen,
som afholdt medarbejdersamtalerne,
fungerer samtidig (foreløbig for et
år) som konfliktløsende organ for
bofællesskabet.
Vi går og overvejer, hvor (og om)
meditation passer ind i konflikt­
løsning og -forebyggelse. Kunne
man forestille sig, at et råd eller en
fællesledelse, ved at meditere -
måske på personer eller relationer el­
ler på hele fællesskabet - kan virke
konfliktforebyggende i sig selv og/el-
ler bevidsthedsforøgende i en
gruppe? Næste spørgsmål kunne
være, hvilken meditationsform der
ville passe ind her. Der er vist nok
en voksende erkendelse af, også i an­
troposofiske kredse, at det måske
ikke mere er tilstrækkeligt at medi­
tere alene i sit lønkammer... Her
har vi endnu ikke rigtig nogle erfa­
ringer og indsamler foreløbig infor­
mation.

Jens Christian Elle
Andelsbutikken Spidsroden
Iweekenden den 18-20 september
afholdt vi to fremtidsværksteder
om etablering af netværk mellem
by og land for økologiske fødevarer.
Det var det gamle frirum, Folkets
Hus på Nørrebro, der dannede
ramme for arrangementet. Det ene
værksted tog udgangspunkt på lan­
det, det andet i byen og gennem en
weekend med kritik og utopiske ud­
kast nåede vi frem til en række pro­
jekter, der nu arbejdes på at få virke­
liggjort, men først om baggrunden
for træffet.
De fire arrangører, Fri Økologisk
Jord, Andelsbutikken Spidsroden,
Permakultur Danmark og Cafe Off­
side (de forskellige parrer er kort be­
skrevet sidst i artiklen) havde hver
for sig arbejdet med alternative ejer­
former, dyrkningsformer, distributi­
onssystemer og forbrugerorganise­
ring.
I forbindelse med et Økonet-se-
minar på Kolding Højskole under
overskriften "Skal tumperne redde
verden, når nu de kloge ikke vil?",
var vi et par stykker, der fandt sam­
men og var blevet inspireret til at
gøre noget virkeligt tumpet.
Det, vi oplevede på disse økonet-
seminarer, var indholdsmæssigt
spændende, givende og dannende,
men formen var hverken særlig de­
mokratisk eller produktiv. Én op­
lægsholder er i fokus og taler længe
til de mange, og bagefter besvares
spørgsmål fra salen. Derimod kom­
mer der ikke gang i nogen bred de­
bat for slet ikke at tale om udfol­
delse af deltagernes erfaringer, soci­
ale fantasier og produktive potentia­
ler.
Vi ville gerne lave et værksteds-
træf, der ikke var præget af velta­
lende eksperter, men hvor deltager­
nes egne erfaringer, utopier og soci­
ale og økonomiske behov stod i cen­
trum. I løbet af foråret '98 fik vi ud­
videt arbejdskredsen, beskrevet pro­
jektet og temaerne og søgt midler.
Vores hovedtema blev delt op i to te­
maer, det første tog udgangspunkt i
jordbrugerens situation og det andet
i forbrugerens. Selvom problemerne
må forstås i deres helhed og løsnin­
gerne ligeså, så er det nogle helt for­
skellige problematikker og udfor­
Netværk
mellem by
og land for
økologiske
fødevarer
en beretning fra to fremtidsværksteder
dringer, der er til stede, alt efter hvor
man er placeret i fødevarekredsløbet,
og i fremtidsværkstedet er det vig­
tigt, at temaet bliver så livspraktisk
relevant som muligt.
Fremtidsværkstedets faser
For dem der ikke er bekendt med
fremtidsværkstedsformen, vil jeg her
kort beskrive de forskellige faser.
Selve værkstedet begynder med kri­
tikfasen, hvor vi udtrykker vores
mismod, kritik og negative erfarin­
ger i forhold ril værkstedstemaet. Alt
dette skrives op på de ophængte pa­
pirark og ordnes til sidst i kritikte­
maer. Derefter følger utopifasen.
Her besvares den formulerede kritik
med egne ønsker, drømme, forestil­
linger, alternative ideer, og de mest
interessante af disse indfald bliver
valgt ud, og i små arbejdsgrupper
udarbejdes disse utopier til løsnings­
forslag (utopiske udkast). Med den
afsluttende virkelighedsgørelsesfase
vender vi tilbage til den aktuelle nu­
tid, med dens magtforhold, love og
forordninger; vi afprøver mulighe­
derne for at realisere vores udkast,
gennem en kærlig kritik (kaldet
djævlens advokat). I sidste ende
kommer der en række konkrete pro­
jekter ud af det, som deltagerne så
kan tilslutte sig og arbejde med.
Baggrund
Målgruppen for værkstedstræffet var
folk der på den ene eller anden
måde arbejder med økologiske føde­
varer såsom jordbrugere, økologiske
butikker, studerende og organiserede
forbrugergrupper m.fl. Vi ville samle
de, hvis hverdag i stor udstrækning
handler om fødevarerne fra deres vej
fra jord til bord.
Vores udgangspunkt var, at såvel
produktionen, distributionen og
handlen med fødevarer i stadig sti­
gende grad koncentreres og speciali­
seres. Dette medfører opløsninger af
fællesskaber, umyndiggørelse og tab
af orienteringsevne og handlekom­
petencer for den enkelte. Det er
altså bydende nødvendigt med et
kursskifte i forhold til den struktur­
udvikling, der hærger Danmark.
Hvis bæredygtig udvikling skal være
et pejlemærke, er princip og ikke
bare et smart modeord, må vi finde
andre måder at organisere vores
menneskelige materielle behov. Med
de teknologier vi har i dag, og med

de vi mistede undervejs, men som
vil kunne genopdages og videreud­
vikles, er vi i stand til inden for en
meget snæver geografisk horisont at
producere støtstedelen af de basale
menneskelige nødvendigheder
såsom byggematerialer, klæder,
brændstof, energi, mad m.m. På alle
disse områder bliver der i dag arbej­
det. Et arbejde startet og båret af
græsrødderne - eller tumperne om
man vil. Og selv om vi er nået langt,
så skal vi passe på, at den viden vi
akkumulerer, de teknologier vi ud­
vikler, og de produkter vi skaber,
ikke blot bliver et nyt dynamise-
rende element i en kapitalistisk ud-
viklingslogik. Økologisk mælkepro­
duktion bliver, hvis der ikke kæmpes
mod det, alene et anliggende for
MD-Foods producerer på deres
kommende supermejeri ved Taulov.
Det, det handler om for os, er at
binde alle vores ressourcer og behov
sammen i en ny fællesskabets øko­
nomi. Det handler om at kunne leve
af de kompetencer, vi udvikler. Det
handler om at etablere netværk af
økonomisk og dermed også af social
art.
Vores håb for weekenden var
derfor først og fremmest, at der kom
konkrete projekter i gang. Værk-

stedstræffet var også et eksperiment
med én for os ny form at arbejde på.
Fremtidsværkstedet har sine styrker
og sine svagheder, ligesom den tradi­
tionelle seminarieform har sine styr­
ker og svagheder. En bæredygtig ud­
viklingsproces kræver en massiv
planlægning fra neden og i mindre
grad for oven. Vores fremtid skal vi
selv skabe, og denne skabelsesproces
er helt afhængig af vores evne til de­
mokratisk planlægning. Og hertil er
de traditionelle møde- og seminar­
former helt utilstrækkelige. Vi skal
blive bedre til at bruge og udvikle
nye planlægnings- og samvirkefor­
mer, der præcist passer til den givne
situation. Det handler om at skabe
længerevarende lære- og udviklings­
processer, hvor vi meget bevidst an­
vender og udvikler de nødvendige
redskaber. Fremtidsværkstedet er ef­
ter vores mening et bud på en form,
der åbner op for sådan et stykke ud­
viklingsarbejde.
Tilbage til Folkets Hus
Ca. 45 deltog ligeligt fordelt mellem
de to værksteder. De fleste var
københavnere, men et halvt dusin
havde taget turen fra hovedlandet.
Af jordbrugere var der 7 stykker, og
det var ikke mange i betragtning af,
hvor meget vi havde gjort for at gøre
opmærksom på træffet via personlig
henvendelse til et stor antal jordbru­
gere på Sjælland. En af de åbenlyse
grunde var, at vi havde pladseret
weekenden midt i den travleste
høstsæson for grøntsager. Men der­
udover hænger den lave deltagelse
nok sammen med, at mange af de
jordbrugere, vi henvendte os til, har
travlt i weekenden med torvesalg og
andre aktiviteter, som de grundet et
økonomisk pres ikke har råd til at
skippe. Derimod var der forholdsvis
mange studerende.
Selve værkstedet forløb rigtigt
godt, selvom vi kunne have brugt
meget mere tid på utopifasen og vir-
kelighedsgørelsesfasen. Der var en
god og levende atmosfære, og delta­
gerne arbejdede koncentreret. Tids­
planen var meget stram, kun afbrudt
af fa pauser og nogle rigtig gode
måltider fra Den Økologiske Cafe i
Griffenfeldsgade på Nørrebro. Lør­
dag aften da Indbildningsorkestret
bød op til dans kl.22, var de fleste
gået hjem for at hvile sig, så de var
friske til næste dag.
Resultatet af denne weekends
værkstedsaktiviteter er det på nu­
værende tidspunkt svært at sige no­
get helt klart om. To projekter fik en
hel del tilslutning. Det ene projekt
handler om forskning, det andet om
etablering af jordbrugslaug. Derudo­
ver var der en del småprojekter, alle
meget spændende og relevante.
Forskningsgruppen arbejder på at
formulere en række kriterier for
"god forskning". En forskning der
tager udgangspunkt i det civilsam­
fundet, ikke i en kapitalistisk værdi-
forøgningslogik, eller i det offentlige
reguleringsregime. Vi vil bedrive
forskning med folket for fremtiden.
Den anden gruppe arbejder med
de såkaldte jordbrugslaug. Både som
forbruger og jordbruger er der
grund til at være utilfreds med den
måde, fødevarer produceres på i dag,
både ud fra økologiske, sociale og
økonomiske perspektiver.
Gruppen arbejder derfor med en
model, hvor det ikke er jordbru­
gerne, der ejer jorden og gården. I
stedet er det de folk, der lever af jor­
dens afkast, der i fællesskab ejer jor­
den.
En model, vi bruger som inspira­
tion, og som de fleste kender, er
vindmøllelaugene. Kunne en gård
på samme måde ejes af et andels-
laug? Kernen i ideen er altså et land­
brug ejet af forbrugerne, og hvor
landmanden mere eller mindre
ansættes af andelshaverne.
I gruppen arbejdes fra to sider
med denne model; jordbrugernes
ønsker og krav skal formuleres og
sammenholdes med forbrugernes
ønsker. Hvor kan de mødes?
Ud fra den model, der kommer
ud af det, ønsker gruppen at arbejde
med et eller flere konkrete projekter.
Kontaktperson: Christian Coff,
Guldbergsgade 120 2tv., 2200
København N.
Tlf.: 35 36 39 17.
"Hvis man ikke kan se det der pe­
ger ud over det bestående, det der
stræber i retning af en bedre virkelig­
hed, så kan man heller ikke se det der
er" (Oskar Negt)
Andelsbutikken Spidsroden
er en økologisk kolonialvarebutik på
Nørrebro i København. Butikken
åbnede i september 1997 og har nu
over 420 andelshavere. Spidsrodens
formål er at støtte en lokal og regio­
nal fødevarekultur, skabe menings­
fyldte arbejdspladser og sælge gode
varer til andelshaverne. Spidsroden
bor i Prins Jørgensgade 14, 2200
Kbh. N Tlf: 35 35 40 22. Et andels­
haverskab koster 200 kr.
Fri Økologisk Jord (FRI)
er en ny forening, der har formålet:
at arbejde for at lette adgangen til
jord for økologiske landmænd, der
ønsker at etablere sig, og at arbejde
for en afkapitalisering af jorden.
Foreningens arbejde foregår hoved­
sageligt i arbejdsgrupper, og der af­
holdes fællesmøder fire gange årligt.
Et medlemsskab koster 150,- pr. år
og fåes ved indbetaling på giro: 504-
1570.
Cafe Offside
er en socialøkologisk cafe beliggende
i Stevnsgade 3-5 på Indre Nørrebro.
Cafeen er drevet af frivilligt socialt
arbejde, af mennesker med psykoso­
ciale problemer. Cafeen er medar­
rangør af de økologiske torvedage på
Blågårds Plads og delrager i forskel­
ligt netværksarbejde på Indre Nørre­
bro. Mandag, tirsdag, onsdag og fre­
dag i tidsrummet fra 12-16 er cafeen
åben for kunder, og der er mulighed
for at købe en række 100% økologi­
ske måltider. Tlf: 35 37 04 73.
Permakultur Danmark
er en forening, der arbejder med
permakultur-projekter og underviser
i permakultur. Permakultur kan i
meget korte vendinger beskrives
som et sæt principper og metoder til
at skabe økologiske bæredygtige
løsninger. Permakultur er et redskab
til designe/skabe økologiske syste­
mer i byen og på landet. Den biore­
gionale strategi anvendes ofte inden­
for permakulturen. Permakultur
Danmark, Istedgade 79, 1750
København V, Tlf: 33 31 56 94.

Kvindemøder på
Christiania
- et levn fra fortiden eller en del af fremtiden?
Af Gitte Nord, Christiania
IChristiania holder vi mange mø­
der. Med tiden er vi blevet en
stor organisme, der har mange
funktioner og gøremål at diskutere
og drage omsorg for. Vi har mange
forskellige møder, med skiftende
deltagelse. Som princip er alle mø­
der åbne, på nær et, - nemlig Kvin­
demødet. Som det fremgår af navnet,
er det et møde, hvor de mandlige
christianitter er forment adgang.
Kvindemødet er ikke en fasttøm­
rer institution i Christiania med fa­
ste mødedage og -deltagere. Der
indkaldes, når der er store konkrete
problemer eller konflikter i gære, og
fra gang ril gang er det forskellige
kvinder fra forskellige dele af Chri­
stiania, der kommer. Kvindemøder
har for eksempel været kaldt sam­
men, da der var for mange, som ikke
betalte deres brugsleje*, eller under
politiets belejring af Christiania i
Fællesaktionsdag på Christiania i for­
bindelse med at hovedindgangen blev
lukket i maj '98.

starten af 90'erne. Også hvis der har
været sager om grov vold, har kvin­
demøder prøvet at finde løsninger
på problemerne.
At holde separate kvindemøder
er jo ikke et fænomen, som vi har
opfundet i Christiania, men stam­
mer fra kulturer, som vesten i øvrigt
tillader sig at kalde 'primitive'. Vi
har lånt ideen, som i de fleste
tilfælde viser sig at være god, fordi
den vender rundt på de procedurer,
som vi ellers benytter os af i Christi­
ania.
Traditionen med at samle de
kvindelige kræfter i krisetider har
rødder helt tilbage til slumstor­
merne, men på Christiania blev tra­
ditionen fasttømret i 1988. På det
tidspunkt var Christiania-loven til
debat, og presset udefra på Christia­
nia var stort. Samtidig havde vi in­
ternt store problemer med den da­
værende hovedindgang. Man kunne
næsten ikke komme ind ad den
uden at skulle møve sig igennem en
gruppe af hashpushere, som blev
fornærmede, hvis man ikke ville
købe deres varer. Hele prærieområ­
det var blevet inddraget til hashsalg,
og det var det første, folk stødte på,
når de skulle besøge Christiania.
Der var blevet holdt mange mø­
der, hvor man havde lavet den ene
hensigtserklæring efter den anden til
de folk, som havde deres daglige
gang og forretning i hovedporten,
men uden resultat.
Stemningen blandt mange Chri­
stianitter havde i længere tid været
afmægtig over for problemet i præri­
eområdet og situationen i det hele
taget.
Der skulle noget nyt til for at få
vendt energien og stemningen. Så
var det, at nogle kvinder tog initiativ
til at holde separate kvindemøder,
hvor man kunne diskutere proble­
merne i hovedporten, og hele situa­
tionen omkring Christiania.
Da kvinderne kom med et for­
slag om ar lukke hovedporten per­
manent, blev det hilst velkommen
fra store dele af resten af Christiania.
Kvinderne havde organiseret alt med
bestilling af materialer m.v., og
næste morgen blev den daværende
hovedport lukket med sveller og be­
ton af både kvinder og mænd. Akti­
onen affødte en intens fokusering på
hele hashsalget, og normerne for
hvor og hvordan, der skulle sælges
hash på Christiania. Samtidig førte
aktionen til, at folk på tværs af de
forskellige vaner og miljøer på Chri­
stiania fik snakket grundigt sammen
i den følgende rid, hvor området bag
den lukkede hovedport skulle bygges
op med legeplads og i det hele taget
forskønnes.
I Christianias historie var luknin­
gen en meget stærk handling, og si­
den har det betydet, at kvindemødet
har fået en mere selvfølgelig status i
en stor del af Christiania.
Kvindemødet har ikke nogen be­
sluttende kompetence i Christiania,
men gennem den snak der opstår,
når der holdes kvindemøde, har det
haft den funktion, at der bliver sat
fokus og energi på de konkrete pro­
blemstillinger, både blandt de kvin­
der der deltager, men også blandt de
folk, som blot hører, at nu har der
været holdt kvindemøde.
Samtidig har kvindemødet til ti­
der mundet ud i konkrete initiativer
til indkaldelse og forberedelse af fæl­
lesmøder, eller i små aktioner på
Christiania.
Spørger man de mandlige christi­
anitter, føler de sig ikke truet af at
være udelukket fra er møde, der i
øvrigt har en rimelig stor indflydelse
på de beslutninger, der træffes i
Christiania. Nogen vil endog ud­
trykke lettelse over, at kvinderne i
nogen tilfælde 'har taget over'.
Kvinderne siger selv, at netop fra-

væreisen af mændene gør, at stilen
på møderne er meget anderledes end
andre møder på Christiania. På
kvindemøderne er der ikke plads el­
ler trang til den samme grad af selv­
promovering, som man ellers kan
opleve på møder i Christiania.
Historien om kvindemødet på
Christiania handler ikke om magt
eller kønnenes indbyrdes kamp. Det
handler om, at hvis ikke der var op­
bakning fra resten af Christiania,
ville kvindemødet miste sin betyd­
ning. Og det handler om at finde
brugbare metoder og løsninger, og
om at udnytte nogle potentialer i et
minisamfund, som alle får gavn af.
- Og omverden forhåbentlig lære
noget af
* Vi betaler et fast beløb pr., snude hver
måned til Christianias fælleskasse, som
giver retten til at bruge det sted man ar­
bejder eller bor.

Socialøkologi
af Ditlev Nissen, Christiania og
Center for Konfliktløsning
Iforåret besøgte jeg Hertha Leve-
fællesskab hvor jeg mødte begre­
bet socialøkologi. Klokkerne be­
gyndte at ringe: fremtidsværksted og
konfliktløsning er socialøkologiske
værktøjer. Pludselig havde jeg fået
en ny sammenhæng at sætte mit
virke ind i. Spændende!
Siden da har jeg mødt begrebet i
to sammenhænge. En antroposofisk
(Rudolf Steiner) hvor det er en del
af en større livsforståelse. Og i en
sammenhæng om folkeoplysning
om bæredygtig udvikling hvor
grundidéen er, at igangsætte initiati­
ver som kan skabe en sammenhæng
mellem den lokale miljøindsats og
udviklingen af de sociale sider af vo­
res liv. Specielt folkeoplysning om
bæredygtig udvikling har vagt min
interesse, da det bekræftiger det
overordnede perspektiv, jeg har på
mit arbejde.
Min indfaldsvinkel til socialøko­
logi er "håndværkerens", igennem
mit virke som værkfører i fremtids­
værksteder og som underviser i kon­
fliktløsning. Jeg har siden 1994 be­
skæftiget mig med procesarbejde og
har der gjort mig nogle erfaringer,
som går igen workshop efter works­
hop. Disse erfaringer matcher min
intuitive oplevelse af, hvad social­
økologi er.
Socialøkologiske værktøjer
For mig at se er de socialøkologisk
værktøjer et utal af procesmetoder,
der behandler konflikter, problemer
Stier der kan
og udfordringer på en omsorgsfuld
måde. Disse processer er karakterise­
ret ved dialog, ligeværd, samarbejde,
tid, tavshed, krop, leg, visualisering
og i nogen tilfælde spiritualitet. Der
er ikke nogen skjulte dagsordener.
Processerne er gennemskuelige og
justeres hele tiden efter gruppens b
hov.
Der bruges tid til visionsudvik-

live til veje
ling, projektering, teambuilding,
konflikthåndtering m.m.. I gennem
dette arbejde opstår der en fælles be­
vidsthed om mål og midler, og der
skabes synlighed omkring 1) den en­
keltes behov, interesser, kompetencer
og ressourcer og 2) omkring den
fælles proces, roller, ledelse og de
forventninger deltagerne har til hin­
anden og til projektet som helhed.
Søger det fællesmenneskelige
Processerne arbejder med at synlig­
gøre det usynlige og søger der fælles­
menneskelige grundlag. På det per­
sonlige plan arbejdes der med ting,
som der kan være svært at udtrykke:
Sympatier, holdninger, tanker, ideer,
skæbner, møder, bestemmelser, in­
tentioner og viljeimpulser. På det
fælles plan søges følgende synlig­
gjort: Hvor og hvordan træffes be­
slutningerne, hvem har kompeten­
cen til at løse opgaven hvad er vær­
digrundlaget, de fælles mål og bag­
grunden for ønsket om handling.
Dermed skabes der en ramme for
ideudvikling, initiativtagning, sam­
arbejde og konflikthåndtering, der
tager hensyn ril de sociale sider af
vores liv.
Processen påvirker menneske
og produkt
Der spændende er, at den omsorgs­
fulde proces smitter af på produktet.
Indholdsmæssigt er visionerne, pro­
blem- og konfliktløsningerne præget
af vinder-vinder løsninger med en
omsorg for mennesker og miljø.
Samtidig med at løsningerne er et
svar på konkrete problemer, er de
også et skridt på vejen mod større
mål.
Hånd i hånd er vi bedre rustet. Fra
Hjortshøj.
Ligeledes ligger der en kvalitet i
det menneskelige samværd, som den
socialøkologiske arbejdsform skaber.
Den er berigende, stimulerende og
giver empowerment, så deltagerne
får tro, håb og styrke til at arbejde
videre med sagen. "Gennem arbej­
det med socialøkologiske metoder viser
det sig, at såvel organisationen som
det enkelte individ udvikler sig i en
retning af et modent og ansvarligt
væsen, der evner at finde sin plads i
helheden. Dermed er socialøkologien
en moderne udviklingsvej for menne­
sker". 1)0
Processen er til for deltagerne
Formålet med processerne er at be­
arbejder gruppens fælles
problem/konflikt, så de får det
vendt til konkrete udfordringer.
Det er vigtigt, at de involverede kan
relaterer sig til problemet; at proble­
met har betydning i den enkeltes liv,
og at der er respekt omkring den en­
kelte deltagers oplevelse af proble­
met. Deltagerne ses som eksperter i
deres eget liv, og det er hos delta­
gerne, at løsningen på problemet
skal søges. Derfor indledes ethvert
procesarbejde med en grundig rese­
arch omkring gruppens ønsker, be­
hov, erfaringer og forventninger, for
derigennem at finde et udgangs­
punkt og en form, som deltagerne
kan relatere sig til.
Ikke enten eller, men både og
En af de svære opgaver er, at slå bro
mellem polariteterne og synliggøre
deres dynamik; det er ikke enten el­
ler (der er ikke kun én sandhed),

men både og (sandheden er mang­
foldig). Sociale udviklingsprocesser
rumme ofte polariteter som kaos/or­
den, hieraki/flad struktur, faste
strukturer/det uformelle,
tradition/nytænkning,
venskab/fjendskab m.m.. Disse
modsætninger skal vi lære at hånd­
tere på en konstruktiv måde, indtil
de opløses eller transformeres til nye
former.
Målet og vejen er lige vigtige
De socialøkologiske arbejds- og
samværsformer er levende billeder
på det demokrati som Hal Koch i
sin bog "Hvad er demokrati? fra
1945 2)
skildrer som en menneskelig
livsform: "Det er samtalen (dialo­
gen) og den gensidige forståelse og
respekt, der er demokratiets væsen."
Beslutningesidealet er konsensus,
hvilket betyder, at der tilstræbes
enighed om væsentlige beslutninger,
eller som et minimum, at de som er
imod, udgør et loyalt mindretal,
som accepterer beslutningen og bak­
ker op om gennemførelsen. Der til­
stræbes at tage hensyn til et mindre­
tal, hvis det er et meget væsentligt
spørgsmål for dem.
Jeg ser de socialøkologiske pro­
cesser som et mål i sig selv og vil ka­
rakterisere dem som eksemplariske -
de er et middel til at arbejde med
sociale udviklings- og forandrings­
processer, der fremmer fred og bære­
dygtig udvikling.
Gandhi siger, at mål og midler
skal være rene, og at de er "lige så for­
bundet, som frøet og træet er det".
Han taler om sandheden og sjælens
styrke som en åndelig kraft. Hvis mo­
tiverne er rene, og når noget sættes i
gang ud fra sandheden, vil det bevæge
sig som en snebold, der sætter noget
nyt igang, og til sidst vil det lykkes.
Sandheden skal her ses som en helhed
af midlet og målet, hvor midlet er de
eksemplariske processer, de konstruk-
tive og omsorgsfulde handlinger og
om nødvendigt ikke-vold og civil uly­
dighed, og hvor målet er deltagernes
eller miljøets retfærdige behov.
Prøv det!
Min erfaring siger mig, at jo mere
fortrolig vi som procesmagerere og
deltagerere bliver med de socialøko­
logiske metoder, des mere omfat­
tende udviklings- og forandrings­
processer kan der igangsættes. Det
skaber glæde og vitalitet, vender af­
magt til tro og håb, styrker fælles­
skabet og skaber gode rammer for de
forandringsprocesser, vi død og pine
skal igennem på vej mod en fredelig
og bæredygtig fremtid!
1)
Steen Hildebrandt (red.):
Helhedssyn og Ledelse. Anker­
hus Gruppen 1989.
2)
Hal Koch: Hvad er demokrati?
Gyldendals Uglebøger 1945.

SOCIALØKOLOGI - EN DEL AF ET PARADIGMESKIFT
Gammelt / Hierakisk paradigme
Filosofi: Der findes en objektiv sandhed
Forståelsesramme: Enten eller (én sandhed/virkelighed)
Vilkår: Individuelle modparter
Alene / individuelle
Konkurrence
Fokus: Produkt
Mål: Én løsning
Resultat: Taber-vinder/afgørelse
Syn på konflikt: Konflikter er forstyrende og skal fjernes.
Konflikter kan overlades til autoriteter
Parterne må lægge ansvaret over på andre
Magt: Åben/skjult magtanvendelse, sanktioner,
Underkastelse
Relationer: Subjekt-objekt
Menneskesyn: Lydighed
Lukkede beslutningsprocesser
Pligt
Autoritet
Følelser: Straf, hævn og mistænksomhed
• Skabe helhedsperspektiv
Socialøkologisk paradigme
Sandheden er dynamisk
Både og (flere sandheder/virkeligheder)
Parter i fælles konflikt
Forbundne
Samarbejde
Proces
Flere løsninger
Vinder-vinder/Transformation
Konflikter er en realitet, vi må forholde os til
Parterne tager selv ansvaret
Parrerne er aktive, medansvarlige
Magt er ikke vigtig
Ligeværd
Synlighed i beslutningsprocesserne
Subjekt-subjekt
Autonomi
Frihed
Oplysning
Tilgivelse og forsoning.
Skabe demokratiske og ligeværdige samarbejdsformer
• Skabe fælles ledebilleder, som en rettesnor for handling.
Samtidig modvirkes tendensen til at lederfigurer opstår.
a Konflikthåndtering

»Alle-vinder
strategien«
Samarbejde og ko
Af Judith Frennung
Det kan være svært nok at
finde ud af, hvad man selv
vil med tilværelsen. Og let­
tere bliver det ikke, når man skal nå
sine personlige mål samtidig med, at
man skal have det til at fungere med
andre mennesker. Samarbejde og
samliv kan nemt skabe disharmo­
nier. Når der ikke er harmoni, er der
konflikt. Konflikt mellem personlige
mål og arbejdspladsens overordnede
mål. Konflikt mellem personlige be­
hov og de forskellige behov i fami­
lien. Konflikt mellem egne ønsker
og partnerens ønsker, der måske går
i den stik modsatte retning.
De allerfleste af os er blevet op­
draget til at tro, at hver gang der er
en vinder, så er der også en taber.
Det gælder bare om at komme ud af
enhver situation som vinderen. Sam­
vær med andre kan udvikle sig til
prøvelse. I familien kæmper forældre
og børn med hinanden. Middags­
bordet forvandles til skænderiernes
holdeplads. I ægteskabet eller parfor­
holdet kæmpes der om opvasken,
friheden og pengene. På arbejds­
pladsen søger ledelsen at vinde over
ansatte, hvis behov for kaffepauser
er en trussel mod virksomhedens
økonomi. Samtidigt kæmper kolle­
ger indbyrdes om de bedste place­
ringer, eller der bruges en masse tid
på at have mistillid til chefen, som
får kaffen serveret af sekretæren.
De andre er umulige. De truer
vores frihed, lykke og mulighed for
målopfyldelse. De vinder. Vi taber.
De andre kan også være nogle, vi
holder af. Så ønsker vi, at de vinder.
At de får deres frihed, lykke og øn-
skeopfyldelser. Og da vinder-taber
spillet er det eneste, vi kender, så of­
rer vi os for dem, vi elsker. De vin­
der. Vi taber.
Konkurrencer er sjove, når de
udspilles på sportspladsen, hvor
sportsåndens spilleregler giver taber -
vinder situationen én vis orden og
mening. Konkurrencer i hverdagsli­
vet er et mareridt. Livet i familien og
på arbejdspladsen kan ikke organise­
res udelukkende efter sportslivets
regler. Magtkampe, rivalisering og
jagten på prestige ødelægger hverda­
gen for mange. Og når vi ikke har
mulighed for at kæmpe, må vi
flygte. Flugt ødelægger selvtilliden.
Men hvorfor kæmper og flygter
vi? Fordi det ligger os i blodet.
Kamp og flugt er medfødte metoder
til konfliktløsning. De tjener le­
vende organismers højeste formål:
overlevelse. Instinkterne er ældgamle
og magtfulde. Med lynsnar præci­
sion sætter de os i stand til at handle
i overensstemmelse med forskellige
typer konflikter. Hormoner spredes
ud i hele organismen. Vi er klar til
at knalde en knytnæve ind i fjendens
tænder. Vi løber hurtigere end vin­
den bort fra det skræmmende. Eller
vi sidder åndeløst paralyserede og
venter på, at det truende onde for­
svinder. Sådan taler kroppen.
Når der er tale om fysiske farer,
har vi gavn af de gamle, kropslige
instinkter. Det er godt at kunne slå
fra sig, hvis vi bliver overfaldet. Og
det er godt ar flygte, hvis vi er ved at
blive kørt ned af en lastbil. Men i et
moderne, komplekst samfund er det
ikke længere nok at kæmpe eller
flygte. Ofte er gnidningerne mellem

mennesker af en sådan art, at vi
egentlig har brug for mere avance­
rede former for konfliktløsning. Det
er ikke godt at slå sine leverandører
ned eller flygte ud af direktionsloka­
let. Og kompromisser kan føles som
lunkne forsøg på ar glatte ud. De
virkelige behov skubbes ind under
gulvtæppet.
Når instinkterne undertrykkes,
bliver vi syge. Vi kommer til at lide
af stress. Depressioner. Angstneuro­
ser. Muskelspændinger. Vi har lyst
til at slå fra os, men vil blive udeluk­
ket af vores sociale netværk, hvis vi
gør det. Og alle bliver rasende på
den konfliktsky person, der hele ti­
den fysisk forlader situationer. In­
stinktive reaktioner holdes i ave af
pæne manerer. Det værste er, når det
nærmest er umuligt at få sagt tin­
gene på en ordentlig måde til hinan­
den. Tavshed giver forhøjer blod­
tryk. Skænderier skaber sorg. Vi
brænder ud. Konflikten mellem in­
stinkt og nødvendig social adfærd
synes uløselig.
Jeg har det fint med mine kon­
flikter .... eller har jeg?
Jeg synes, ar der kan være ret pin­
ligt at indrømme, at jeg hat proble-
mer med konflikter. Især når man,
som jeg, har mediteret og arbejdet
med selvudvikling i over tyve år.
Som et menneske med alterna­
tive tilbøjeligheder, lå jeg før i tiden
under for en eller anden uskreven
lov om, at jeg bare skulle være kollo­
salt positiv. Venlig. Fredelig. Harm­
løs. Hele tiden.
I virkeligheden er jeg både hidsig
og dramatisk. Pinligt. Mange timers
terapi er gået med forsøg på at op­
drage mig selv. Uden held.
Selv om meditation er og altid
vil være en af mine største lidenska­
ber her i livet, så gjorde mine daglige
sessioner mig ikke bedre rustet til at
handle forløsende i mine konflikter
med andre mennesker. Jeg gik ud i
verden. Slog. Eller blev slået. An­
greb. Eller blev angrebet. Skældte
ud. Eller blev råbt ad. Ignorerede.
Eller blev overset. Jog folk på flugt.
Eller krøb selv i et musehul. Og de
efterfølgende skyldfølelser bar jeg
hen til mine forskellige terapeuter
eller tog med mig ind i meditatio­
nen for at lappe sammen på mig selv
efter de pinligt uåndelige, sociale
fejltrin. Fejltrin, som jeg ikke for
min død kunne begribe, at jeg
kunne blive ved med at begå.
Efterhånden fik jeg dog mistanke
om, at mine konflikter med andre
ikke handlede om dårlig karma eller
en forkert personlighed. Mine kon­
flikter opstod simpelthen, fordi jeg
vadede rundt i sociale relationer som
en hund i et spil kegler. Jeg indså
pludselig, at jeg ikke kendte reglerne
for, hvordan man bevæger sig gen­
nem et konfliktfelt med visdom og
elegance.
Alle-vinder strategien
Så begyndte jeg at lede. Lede efter
værktøjer til konfliktløsning. Og
som det altid går her i livet, så fandt
jeg til sidst, hvad jeg søgte. I 1993
fandt jeg en metode til konflikt­
løsning, der både gavnede min me-
ditationspraksis og mine sociale fær­
digheder. Jeg fandt alle-vinder stra­
tegien.
Alle-vinder strategien er både en
attitude og en metode.

Som attitude er alle-vinder stra­
tegien livskunst. Det et en måde at
være på. En måde, hvor det ikke
længere er vigtigt at vinde over an­
dre. Det er ikke længere vigtigt at
have ret. Derimod er det vigtigt at
være glad. Glad sammen med andre
glade mennesker.
Med alle-vinder strategien som
metode bliver det muligt at ændre
sine holdninger og tage et meget
personligt ansvar for reglerne i sit liv.
Alle-vinder tænkningen udvikler
den kreative form for livsstil, der gør
én i stand til hele tiden at tilgodese
både egne og andre menneskers be­
hov. Løsninger på konflikter er no­
get, mennesker skaber sammen.
Det var en stor lettelse for mig at
opdage, at konflikter hverken er
gode eller dårlige. De er bare. De
skabes, når to tankeuniverser mødes.
Konflikter kan sammenlignes med
den interferens, der opstår, når to
bølger mødes. Interferens opstår.
Også selvom bølgerne er på sammen
frekvens. Selvom lige børn leger
bedst, forhindrer det ikke, at bøl­
gerne kan komme til at stå højt.
Høje bølger er gode at surfe på.
Alle-vinder strategien har ver­
densfred som mål. Strategien er
skabt ud fra forestillingen om, at
skal mennesker kunne tackle kon­
flikter i store sammenhænge, må de
først lære at tackle deres egne kon­
flikter. Både dem de har med sig
selv, og dem de har med deres nær­
meste. Det handler om at tilgodese
små og store behov med henblik at
skabe en situation, hvor alle parter
føler sig som vindere.
Egentligt er der intet nyt under
solen i Alle-Vinder Strategien. Ver­
densfred har stået på den internatio­
nale ønskeliste i årtier. Og meto­
derne er gamle kendinge for folk,
der arbejder med meditation, Jung,
positive bekræftelser, assertion, krea­
tiv virksomhedsledelse og så videre.
Alligevel virker alle-vinder tanken
befriende på alle, der kommer til at
arbejde med disse tanker, fordi må­
let er nyt. Jeg vinder. Og du vinder.
Og går vi sammen, så vinder vi
endnu mere.
Det er en stor personlig befrielse
for os at opgive frygten for at tabe.
Ja, mere end det. I en alle-vinder
kultur kan vi tillidsfuldt hengive os
til medmennesket, fordi det ikke
L Ø S N E T D E C E M B E R 1998
længere er en potentiel fjende. Mit
medmenneske ønsker også, at jeg
skal vinde. Jeg ønsker, at mit med­
menneske vinder. Sammen føler vi
os accepterede og trygge. Når ener­
gien ikke går til spilde i kamp og
kævl, kan den bruges til at skabe
med. De kreative evner kommer til
udfoldelse til gavn for fællesskabet.
Mine behov er nøglen til
verdensfred
Og verdensfred bygger ikke på pæne
manerer. Den bygger på total til­
fredsstillelse af alle behov. En
skræmmende tanke for den gamle
taber-vinder lov, der tror på, at der
ikke er nok til alle. Lad os et øjeblik
glemme frygten for, hvad der vil ske,
hvis alle mennesker i verden fik
samme levestandard som os selv. Lad
os i stedet se på behov som fæno­
men.
Behov. Den sugende, kildrende
fornemmelse af at have brug for no­
get. Mad. Sex. Læ. Tøj. Tryghed.
Kærlighed. Succes. Behov driver os
til ar formulere vores mål. Målet skal
tilfredsstille behovet. Og de handlin­
ger, der leder til målet er også drevet
af det underliggende behov. Den
dagsbevidste viden om vores egne
behov er basis for alle-vinder situati­
oner. Når vi kan beskrive vores be­
hov for andre, så bliver det lettere
for dem at forstå os. Vi giver noget
af os selv. De andre sender noget af
sig tilbage. Samarbejde kan opstå.
Det kan være et problem at
kende sine egne behov. Og det kan
også være forbundet med en masse
besvær at tale om dem. Når jeg hol­
der kurser i alle-vinder strategien,
starter vi med at finde frem til behov
ved hjælp af deres negative udtryk.
Usikkerhed, tvivl, myoser, fjendskab
og vold er tegn på undertrykte be­
hov.
Næste skridt er, at tale sammen.
For at skabe en konfliktløsende sam­
tale må vi lære at lytte. Lytte med
omsorg og respekt. Når det er vores
tur til at fortælle om vores behov,
kan det ske, at vi har svært ved at
fortælle om vores behov. Derfor er
træning af selvværd, selvtillid og
selvrespekt vigtig for den, der vil
skabe alle-vinder situationer.
Magtmisbrug og afmagt er årsag
til mange konflikter. Derfor arbejder
vi med at udvikle nye måder at være
magtfulde på. Personligt og kærligt
magtfulde. Følelser og følelsesfor-
løsning er også vigtige redskaber for
alle-vinder strategen. Nogle gange
løber vi ind i en situation, hvor vi
dyrker vores konflikt. Det kan lige­
frem være forbundet med en sær ny­
delse ar nægte at tilgive en eller an­
den, der har såret én dybt. Derfor
hører arbejdet med Skyggen i jungi­
ansk betydning med til alle-vinder
strategiens værktøjskasse.
Alle-vinder strategien er en dejlig
hjælper i hverdagen. Og den kan
forvandle familielivets skænderier til
kreativ begejstring. Desuden er den
et genialt ledelsesværktøj, som kan
indarbejdes i allerede eksisterende
systemer. Skal en virksomhed ind­
føre miljøstyring, eller skal en flok
miljø-politisk bevidste borgere etab­
lere et nyt økosamfund, kan det
hurtigt opstå så mange konflikter, at
projektet enten går ned eller får brug
for at hente en konfliktløser ind
uderfra.
Når jeg bliver hentet ind, sætter
jeg projektets deltagere til at kort­
lægge konflikten. Det sker ved at
undersøge hver enkelt deltagers be­
hov og bekymringer. Herefter bru­
ger vi tid på at finde ud af, hvilke
værdier, der er vigtige for projektet.
Målsætning er også en altafgørende
faktor. Det er vigtigt, at alle kan
genkende sig selv og sine behov i
den fælles målsætning. Derfor er det
nødvendigt at kende sine egne mål.
Det skal der bruges tid på. Herefter
analyserer vi konflikten, og delta­
gerne skaber sammen en række alle­
vinder løsningsforslag. Undertiden
kræver processen, at der både skal
forhandles og gennemføres mæglin­
ger.
Som tænkt eksempel kan nævnes
den virksomhed, hvor de ansatte øn­
sker, at der bliver lavet en lille, øko­
logisk have, som de kan puste ud i.
Ledelsen synes, det er noget pjat. En
virksomhed er en forretning, der
skal drives på den mest økonomiske
måde. Haver kan man lave der­
hjemme. Desuden koster de penge.
Ved at analysere behovene, frem­
går det, at ledelsen har behov for ef­
fektive medarbejdere. Den er be­
kymret for, om haven vil medføre
mindre disciplin og flere kaffepau­
ser. Medarbejderne er på deres side
sikre på, at de bliver mere produk-

tive, hvis de kan holde pauser om­
givet af træer og planter, der ikke er
sprøjtede. Frisk luft skærper kon­
centrationsevne og kreativitet.
Den fælles målsætning for le­
delse og ansatte er en velfunge­
rende virksomhed, der skaber gode,
vellønnede arbejdspladser til alle.
Det løsningsforslag, der kunne
blive resultatet af en alle-vinder
proces kunne være, at virksomhe­
den i en periode afgav en bestemt
procentdel af overskuddet til en
have-pulje. Når der er penge nok,
bliver haven lavet. Måske oven i
købet af ledelse og medarbejdere
selv. Som en særlig gevinst viser det
sig måske, at den økologiske have
er med til at give virksomheden et
miljø-image. Og kunderne føler sig
måske mere velkomne, når de kan
mødes med salgsafdelingen i haven.
Folk spørger mig tit, om det
ikke er besværligt med alle de pro­
cesser. Der skal både mediteres, vi­
sualiseres, skrives ned, trænes i ak­
tiv lytten, udvikles selvtillid, in­
døves taleteknik, og hvad ved jeg.
Mit svar er, at "...jo, det kræver en
indsats". Men det kræver endnu
mere energi at skændes, hade sit ar­
bejde, udvikle stressbetingede syg­
domme, opleve den ene fiasko efter
den anden og lide under smerte­
fulde brud med andre mennesker.
Ønsket om, at alle vinder er et
valg. Efterhånden bliver metoderne
til at skabe alle-vinder situationer
en god vane. Når målet er alle-vin­
der, og når kreative og analytiske
evner samarbejder, står mennesket
som en selvansvarlig, dynamisk og
konfliktløsende samarbejdspartner
på sin arbejdsplads, i sin projekt­
gruppe, i sin familie og i enhver
anden af hverdagslivets situationer.
Energien brugt på kamp kom­
mer tilbage som smerte. Energien
brugt på konfliktløsning kommer
tilbage som Livsglæde.
Tidligere elever udtaler:
"Der er kommet en masse nye
vinkler på konflikter."
Kaspar Steenholdt.
"Jeg føler, det var mit stikord til et
længe ventende bevisthedsmæssigt
kvantespring."
Karen-Marie Edelfeldt.
"Jeg fik mod til at se konflikter i
øjnene - fik forståelsen af nødven­
digheden af det."
Jens Frey.
Oplysninger om kurser og konsu-
lentbistand: Shakti v/ Judith Fren­
nung, Sylows Alle 4.1.5, 2000 Fre­
deriksberg, 38 10 78 91,
mobil 20 88 79 91.

Konflikter
- Åh nej!
af Judith Frennung
Judith fortæller om sin kamp for
hendes handicappede datter.
Hun har døbt sit forehavende
"Projekt handicapper med sjov, vær­
dighed og glæde".
For snart 18 år siden tog mit liv
en helt ny retning. Min tre måneder
gamle datter var blevet hjerneskader.
Og jeg blev med ét slag tvunget ind
som deltager i en magtkamp, der har
varet lige siden. Magternes kamp
om hvad der er bedst for min datter.
Min magt, eller måske rettere af­
magr. Myndighedernes magt. Hen
over hovedet på det menneskevæsen,
som nu skulle finde sig til rette i en
krop, der havde fået et ordentligt
gok i nødden.
Lægerne
I begyndelsen var jeg fortvivlet. Ry­
stet. Utrøstelig. Autoritetstro og
konfliktsky. Og så var jeg uendeligt
grænseløs naiv. Troskyldigt spurgte
jeg lægerne om ikke den dér kig­
hostevaccination, der var blevet givet
seks uger tidligere, kunne have no­
get at gøre med, at de samme seks
uger var blevet fyldt med syg­
domme, feber, udslæt, kramper og
bevidstløshed. Omgående blev jeg
mødt af en stor og magtfuld vrede.
Jeg blev klar over, at den slags taler
man ikke om. Men jeg holdt ikke
op med at tænke det.
Min datter fik en diagnose, der
fortalte, at hun var dybt åndssvag,
og at hendes lemmer i højre side
sandsynligvis aldrig ville vokse. Jeg
begyndte at tale om genoptræning af
hjernen og blev klar over, at når der
foreligger en diagnose, så har man
bare at bøje hovedet og tro på den.
Men i mit stille sind besluttede jeg,
at min datter var født rask - og så
skulle hun også have alle de bedste
muligheder for at genvinde sin
sundhed og sin førlighed. Selvom alt
pegede i retning af, at jeg var nødt
til at finde metoderne selv.
I begyndelsen havde jeg kun.
mine instinkter. Jeg havde lidt kend­
skab til tibetansk urtemedicin og
homøopati. Så allerede på hospitalet
begyndte jeg at famle mig vej frem
ril der, der i dag har givet min datter
mulighed for ar blive en toptunet,
normaltbegavet og selvtillidsfuld
spastiker. I dag er der ingen, der løf­
ter et øjenbryn, når talen falder på
alternative behandlingsformer. Men
dengang var der nærmest en forbry­
delse.
Jeg var altid omgivet af en dyb
forargelse. De læger, sygeplejesker og
andre professionelle behandlere, der
skulle være mine højtuddannede
samarbejdspartnere og rådgivere,
blev mine modstandere. Mange høje
lønninger er i årenes løb blevet ud­
betalt til en hær af mennesker, der
har brugt deres tid og magt på at
gøre min og min datters liv til et
helvede og mareridt.
Alligevel blev jeg ved med at føle.
Jeg følre i mit hjerte, at man kunne
gøre noget mere i forbindelse med
hjerneskader end blot strækøvelser
og operationer. Men følelser er svære
at bruge i magtkampe. Ingen tager
enlige mødres vagt formulerede fø­
lelser alvorligt. Tilværelsen blev en
kamp. En evig krig med myndighe­
derne. Og mellem slagene skjulte jeg
mig i hjemmets skyttegrav. Alene
med min datter.
Mine små sejre
De fleste slag tabte jeg. Enkelte
vandt jeg dog. Den ene vigtige sejr
var dengang, jeg fik gennemtrumfet,
at min datter kom i en almindelig
børnehave med støttepædagog. Jeg
skulle fortælle et panel af magtfulde
eksperter om min beslutning. Og
jeg var så bange, at jeg ikke turde
sige noget. I min nød tog jeg min
datters fingerdukker op, som jeg
havde i lommen. Jeg sarte dem på
fingrene og dukkerne fortalte nu, at
Judith var så bange for ar fortælle
om sine ønsker, så hun havde bedt
dukkerne om at fremføre sagen. Alle
måbede. Af én eller anden grund
blev jeg ikke erklæret sindssyg. Og
min datter kom i børnehave.
En anden sejr var dengang neu­
rologen anklagede mig for at være
subjektiv og følelsesmæssigt labil. I
stedet for at forsvare mig råbte jeg
stortudende, at jeg naturligvis ikke
bare var følelsesmæssigt labil. Jeg var
også totalt ude af mig selv. Som han-
dicapmor var jeg dybt følelsesmæs-
sigt involverer og hundrede procent
subjektiv. Og hvis han ikke kunne
acceptere det, så ville jeg foreslå ham
at finde nogle andre patienter, der
ikke havde nogle problemer. Det
lukkede munden på ham.
De sociale myndigheder
Der var også alle kampene med de
sociale myndigheder. Kampene om
bolig. Om hjælpemidler. Om om­
bygninger. Om tilskud. Om alt. Og
ikke mindst om skoleplacering. Det
tog otte års stortudende krig ar over­
bevise eksperterne om, at når dette
medmenneske ikke kunne tale med
munden, så måtte hun tale med
hånden. Jeg vandt kampen. I dag
går min datter på døveskole i
Ålborg.
Fysioterapeuterne
Kampene med fysioterapeuter og
neurologer har heller ikke været lette.
I løbet af nogle år blev jeg klar over, at
fysioterapi var for lidt. Jeg fornem­
mede, at der måtte andre boller på
suppen. Trods eksperternes påstande
om, at jeg endnu engang var ved at
forværre min datters hjerneskade med
mine vanvittige idéer, begyndte min

datter at gå til træning hos Teddy
Øfeldt. Det foreløbige resultat har
været, at hun har smidt kørestolen.
Magtesløs
Undervejs fik jeg mange klø af auto­
riteterne. Og jeg nåede at blive uen­
delig træt. Nogle gange sad jeg bare
og hang på en stol skræmt over min
egen træthed. Og når jeg løftede
blikket så jeg andre forældre om­
kring mig. Handicapforældre. De
var lige så trætte. Vi var allesammen
så trætte, så vi for det meste ikke
havde overskud til at hjælpe og
støtte hinanden.
Nogle af konflikterne kom ikke
til udtryk. De foregik bare inden i
mig. Presset ved at være overbegloet
overalt skabte smerte. Andre menne­
skers uvidenhed og frygt skabte sorg.
Og det var et chok at opdage, at
nogle mennesker blev misundelige,
da vi fik invalidebil. Jeg har altid
syntes, at omgivelsernes reaktioner
har været langt det værste i vores til­
værelse. Vi lever i en af samfundets
udstødningszoner. Og selvom vi har
fået FN's nye standardregler for han­
dicappede og det danske samfund
bliver stadig mere oplyst om handi­
cappede menneskers hverdag, så skal
vi hele tiden kæmpe for vores vær­
dighed og ret.
Ofte sad jeg og tænkte over mit
arbejde. At være handicapmor er
verdens mærkeligste arbejde. Det er
usynligt. Og ulønnet. Jo mere man
gør ud af det, jo fattigere bliver
man. Man har ingen fine titler at
gøre sig til med. Helt slemt bliver
det, hvis der ikke er en mand i hu­
ser. Så barnet på alle måder stemplet
som en taber. Handicappet barn af
enlig mor. Kan det blive mere ynke­
ligt? Og de resultater barnet udviser,
som følge af den træning eller hvad
man nu foretager sig i hjemmet, kan
ikke godkendes af myndighederne.
Ikke umiddelbart.
Projekt handicappet med
sjov, værdighed og glæde
Min målsætning var at toptune min
datter til et godt liv. Jeg havde døbt
mit forehavende "Projekt handicap­
pet med sjov, værdighed og glæde."
Og min datters stædighed, livsvilje
og mod gjorde der muligt at skabe et
sådan projekt. Men mine forhand-
lingsmetoder forekom mig helt
ubrugelige. Det kunne ikke være rig­
tigt, at man skulle bruge så mange
kræfter på at få så lidt ud af det.
Langsomt begyndte jeg at indse, at
hvis mit projekt skulle lykkes, så
måtte jeg blive mere professionel.
Jeg havde brug for en uddannelse til
handicapmor. Og da der ikke var
nogen skoler for det, så måtte jeg
lave uddannelsen selv.
Det mest iøjnefaldende ved mir
liv var alle konflikterne. Derfor be­
gyndte jeg at studere konfliktteorier.
Og mest af alt begyndte jeg at samle
på metoder til konfliktløsning. Det
allerstørste gennembrud i mine stu­
dier kom, da jeg faldt over en me­
tode, der hedder Alle-Vinder Strate­
gien. Grundidéen er i al sin enkelt­
hed, at de kæmpende parrer i en
konflikt helst skal forlade arenaen
som vindere. Allesammen. Det er
måske ikke altid, det lykkes, men al­
ene det, at man forsøger, har en for­
løsende virkning.
Alle-Vinder Strategien er både en
holdning og en metode. Som hold­
ning er Alle-Vinder Strategien livs-
kunst. Det er en måde at være på.
En måde, hvor det ikke længere er
vigtigt at vinde over andre. Det er
ikke længere vigtigt at have ret. Der­
imod er det vigtigt at være glad.
Glad sammen med andre glade
mennesker.
Med Alle-Vinder Strategien som
metode bliver det muligt at ændre
sine holdninger og tage et meget
personligt ansvar for reglerne i sit liv.
Alle-Vinder tænkningen udvikler
den kreative form for livsstil, der gør
én i stand til hele tiden at tilgodese
både egne og andre menneskers be­
hov. Løsninger på konflikter er no­
get, mennesker skaber sammen.
Det var en stor lettelse for mig at
opdage, at konflikter hverken er
gode eller dårlige. De er bare. Jeg
kastede mig nu ud i mine konflikter
med min hastigt voksende konflikt­
løsnings-kogebog under armen.
Snart begyndte jeg at fa resultater i
hverdagen. Jeg blev bedre til at for­
mulere mig. Jeg blev meget bedre til
at fremsætte mine ønsker, så jeg blev
hørt. Jeg holdt op med at angribe.
Jeg udviklede og udvikler stadig
mine evner til at forhandle. Jeg
trænede min selvtillid, selvværd og
selvrespekt. Og jeg tog fat på begre­
bet magt. Hvad er magt? Hvem har
magt? Hvorfor har nogen afmagt?
Hvordan går det til? Jeg havde hele
tiden kendt til meditation, men nu
tog jeg fat på at bruge meditationen
for at blive mere klar i hjernen og
udvikle min kreativitet.
Jeg begyndte at bruge flere må­
der at argumentere på. For eksempel
benyttede jeg hjemmevideoen til at
filme min datters tegnsprog. Så invi­
terede jeg psykologer og sociale
myndigheder hjem til kaffe, lagkage
og video. Alle måtte herefter in­
drømme, at en hørende spastiker
godt kan tale med hænderne. I dag
er min datter ikke længere en stum
afatiker. Hun er beskrevet som et
tegnsprogsafhængigt menneske, der
benytter dansk som støttesprog.
Hendes sprog er blevet socialt aner­
kendt.
Fra konfliktsky til underviser
Alt i alt har jeg ved hjælp af mine
nye færdigheder formået at udvikle
et godt, kærligt og tæt samarbejde til
de sociale myndigheder. Vi har en
elskelig praktiserende læge, der in­
teresserer sig for akupunktur og nye
veje i behandlingen. Min datter
Dagmar er en smuk, ung kvinde,
der har god selvtillid og som har
mod på at skabe sig en selvstændig
tilværelse i egen lejlighed. Hun
træner hos Teddy Øfeldt og bliver
stadigt bedre og bedre til tegnsprog.
Det sprog, som hun først har fået
lov til at bruge for fire år siden. Ved
hjælp af Alle-Vinder Strategien har
jeg formået at vende mange rædsels­
fulde situationer til enestående mu­
ligheder for udvikling.
Selvom danskere hader konflik­
ter og helst vil undgå dem, så er folk
begyndt at blive interesserede i mit
arbejde. Interessen er faktisk blevet
så stor, så jeg nu holder stadigt flere
kurser i Alle-Vinder Strategien. I be­
gyndelsen var det mest kurser på
daghøjskoler og for enkelt medarbej­
dergrupper. Men nu er jeg ved at få
flere og flere deltagere på min pri­
vate kurser.
Min store drøm er at undervise
andre handicap-forældre, for aldrig
har noget været så nyttigt i mit liv
som det at blive en god konfliktløser.
Hvis bare jeg havde lært konflikt­
løsningens fif og metoder fra starten,
så ville mange timers rasende og fort­
vivlet gråd have været undgået.

Socialøkologi i et Age
Socialøkologi er et forholdsvist nyt begreb, der bruges og forstås på forskellig måde i
forskellige sammenhænge, Således biodynamikere, der bruger økologi som tankefigur på det
sociale. Andre videnskabsgrene betegner socialøkologi som de forskellige måder, mennesker ud­
veksler med deres omgivelser på. Jeppe Læssøe er forsker i Agenda 21 på DTU, og han bru­
ger begrebet for at koble hele den social-kulturelle sfære med den økologiske. Vi må indled­
ningsvist sige, at socialøkologi er et sammensat ord, hvori de to begreber "social" og "økologi"
integreres og spejler sig i hinanden, hvorved begge begreber udvider sig.
I denne artikel skal vi se på den nyeste forskning på dette område med udgangspunkt i
Agenda 21, dels i det allerede eksisterende Agenda 21 arbejde i Danmark og dels i et fremti­
digt perspektiv på Agenda 21 -idéplan.
Af Troels Dilling-Hansen, Bjedstrup.
Jeppe Læssøes (Jeppe) forskning
viser, at "miljøproblemer ikke
opstår i et tomrum, men i en
social realitet, og at den er et vilkår
for løsningen. Men ikke nok med at
miljøproblemstillingen har det soci­
ale som vilkår, der er også socialkul­
turelle årsager til, at miljøproble­
merne er opstået. Vores subjektivi­
tet, vores psykiske perversiteter og
problemstillinger er et led indvævet i
denne årsagsdynamik"
Men som Jeppe også påpeger, er
det sociale en meget vigtig dimen­
sion for løsningen af miljøproble­
merne. Det er her, Grøn Kommune­
forsøgene og Vor Fælles Fremtid­
kampagnen fra slutningen af fir­
serne, og Agenda 21, og især Lokal
Agenda 21 i de senere år har formået
at skabe en væsentlig forskel fra tid­
ligere former for miljøarbejde i
60erne og 70erne, hvor græsrodsbe­
vægelserne, Noah, Greenpeace,
Økologisk Jordbrug og Alternativ
energiproducenter hele tiden stod
som en modbevægelse overfor myn­
digheder og erhvervsliv. Op gennem
firserne blev modsætningerne mild­
nede, græsrodsbevægelserne blev
professionaliserede, Alternativprodu­
centerne begyndte at tjene penge, og
myndighederne ændrede sin mil­
jøpolitik som følge af oliekriser,
Brundtlandrapporten og manglende
pondus med traditionelle oplys­
ningskampagner og politiske direkti­
ver. Regeringen valgte i stedet en fir-
strenget model med traditionelle
centralt styrede oplysningskampag­
ner kombineret med grønne afgif­
ter/forbud/økonomisk bistand,
påbud til kommunerne om at gå i
gang med en bæredygtig udvikling
med udgangspunkt i folkelig delta­
gelse og sidst, men ikke mindst, di­
rekte tilskud til borgerinitiativer og
virksomheder via Den Grønne Fond
og Den Grønne Jobpulje.
Social-økologiske centre
Denne nye folkeoplysende be­
vægelse, der både er iværksat nedefra
og oppefra, har med sloganet "Tænk
globalt, handl lokalt" været meget
praktisk anlagt med en stor grad af
borgerdeltagelse, hvilket har affødt
en række nye mellemorganiseringer

mellem kommunale institutioner og
borgerne, dem som Jeppe kalder
"social-økologiske centre". Og det er
disse organiseringer, Jeppe ser, som
proceskatalyserende hen mod et
bæredygtigt samfund.
Vores social-kapitalistiske sam­
fund krakelerer i sin vækstideologi. I
60erne og 70erne væltede først græs­
rødderne ud af sprækkerne med nye
tankestrukturer, handlemønstre og
følelsesytringer, i '80erne og '90erne
er der begyndt at dukke nye organi­
seringer op, bistået af den offentlige
forvaltning. Det er disse nye tiltag,
der kan blive fødselshjælper for en
egentlig forvandling af hele samfun­
det i de kommende år.
Den forvandling, Jeppe forestil­
ler sig, er ikke målrettet mod et be­
stemt samfund, økologisk, religiøst
eller højteknologisk, men blot mod
et mere bevidst valg. De social-øko­
logiske centre vil reflektere vores
kultur, vores levemåder og livsbetin­
gelser, vores normer og stålsatte pro-
cedurer, men samtidig og væsentligst
vil de stille spørgsmål ved denne le­
vemåde, forestille sig andre veje,
være forum for nye idéer og hand­
linger.
Kultur-økologi i Albertslund
"Social-økologi"-begrebet er blevet
angrebet af Poul Marcussen (Poul),
Den Kultur-økologiske Højskole i
Albertslund, der mener, at begrebet i

vores grundtvigske land hellere
burde hedde kultur-økologi. Han
mener, at "kultur, forstået som fol­
kekultur, rummer en historisk di­
mension, tradition og folkeminder,
som det sociale ikke rummer. Derfor
mener vi i højskolekredse (Den Kul­
turøkologiske Højskole, red.), at so­
cialøkologi-begrebet burde udbredes
til kulturøkologi for at skabe en
endnu større bredde og tværfaglig­
hed i det".
Vi må huske, at Jeppe anså be­
grebet "social-økologi" som værende
sammensat af den sociale realitet,
det kulturelle liv og det økologiske
fundament. Dermed er han indlejret
i en marxistisk og kulturkritisk tra­
dition, hvor han inddrager den
Grundtvigske folkeoplysning til et
nyt forvandlingsværktøj, "de proce-
skatalyserende social-økologiske cen­
tre". Når Jeppe udelukkende fokuse­
rer på de holdningsbearbejdende ele­
menter i mellemledene, mister han
de strukturelle og praktiske kompo­
nenter af den forvandling, han selv
efterlyser. Hvor Jeppe er forsker, er
Poul græsrod og markarbejder. Han
har været med fra starten i Alberts­
lund, og han ved hvilket slid og
møjsommeligt tålmodighedsarbejde,
alt det her er. Hvert nyt bidrag til en
bæredygtig og mere demokratisk ud­
vikling må fejres!
Poul anskuer derfor mellemled
mellem borger og Kommune meget
bredere og inddrager de demokrati­
ske og politiske aspekter. Poul me­
ner, at Jeppes model er alt for firkan­
tet. I Albertslund er der f.eks. i de
senere år opstået et væld af mellem­
led, der hver for sig er med til at
skabe en dynamisk og levende atmo­
sfære, hvor tingene og holdningerne
rykker sig. Miljø-brugergruppen
(start 1980) og kultur-brugergrup­
pen (1997), der er et demokratisk
og organisatorisk mellemled, der ta­
ger sig af de formelle relationer ud­
adtil og opadtil. Agenda-cente-
ret(1996), der er et service- og inspi-
rationsorgan for boligområderne til
at blive mere bæredygtige. Den Kul­
tur-økologiske Højskole(1994), der
inddrager den folkekulturelle kom­
ponent i folkeoplysningen gennem
foredrag, hjælp ril selvhjælp, mar­
kedsdage, teltlejre etc.
Den begyndende
metamorfose
Albertslund-modellen er efter­
hånden ikke enestående. Over det
ganske land er nye organiseringer,
demokratiske nyskabelser, bruger­
grupper, miljøforum'er, Agenda­
centre, grønne butikker, grønt flag,
grøn skole-institutioner og ikke
mindst grønne guides skudt op ad
jorden, godt hjulpet på vej ad Den
Grønne Fond. Alt imens at den of­
fentlige forvaltning overalt er ved at
indrette sig til et bæredygtigt sin­
delag og økologisk forbrug. Dan­
marks økologiske areal vokser stødt
og roligt (nu ca. 3% omlagt). Ligele­
des går det godt for den alternative
energisektor, undtagen på transport­
området, hvor privatbilismen stadig
får lov til at boltre sig.
Bæredygtigheds-tanken har skabt
en egendynamik, som ikke står til at
stoppe. De seneste undersøgelser fra
Ulrich Moos viser, at Agenda 21-ak­
tiviteterne breder sig ud fra byerne
som ringe i vandet på alle parame­
tre. Det er en begyndende metamor­
fose, hvor ingen ved, hvad morgen­
dagen bringer.
Vækst eller hvad?
Men det er vigtigt at holde sig for
øje, at det er et bevidst
valg, vi træffer. Derfor
må vi til stadighed prøve
at nå ind til kernen af
vores vision for "en
bæredygtig udvikling".
Hvad vil vi med vores
liv? Hvad ønsker vi for
vores lokale, regionale,
nationale og globale
samfund? Hvilke for­
hindringer er der for det
liv, vi ønsker os?
I den sammenhæng
er det morsomt, at Jhon
Keynes(1883-1946), en
af vor tids største øko­
nomer, allerede midt i
30'ernes sociale tumult,
gjorde offentligheden
opmærksom på et meget
vigtigt valg, øget forbrug
eller fritid:
"Hvis vi ønsker at
fastholde 30ernes leve­
standard, kan vi, hvis vi
samtidig fastholder den
nuværende(30'ernes)
produktivitet på 2%, få en arbejdsuge
om 50 år på 17-18 timer."
I dag er det snart 65 år siden, at
han forudså dette, så arbejdstiden ville
være nede på 13-14 timer/uge! Key­
nes fik ret. Produktiviteten er steget
ca. 2%/år lige siden. Men myndig­
heder og folket valgte forbruget og
arbejdstidsnedsættelse samtidigt, og
det kan man vel ikke fortænke no­
gen i med den daværende levestan­
dard. Om det var et bevidst valg,
skal være usagt. Men i dag har vi et
valg igen. Vi ved, at kloden ikke kan
klare forbrugsstigninger i der uende­
lige. Der er imidlertid ikke noget
galt i at have en vækstfilosofi. Vi skal
blot fokusere væksten andre steder
hen, i oplysning og bevidsthed, i
kreativitet og kulturelle aktiviteter, i
det nære, i det nære. Bevidsthed vil
jo sige at være nær-værende.
Agenda 21 - bedrag eller
vision?
Dybest set tror jeg, at grunden til, at
Agenda 21 har haft et tag i folk fra
top til bund, fra nær og fjern, er
fordi, det taler til hjertet. Det taler
til vores inderste medfølelser for klo­
den, mennesker, dyr og planrer. Det
taler samtidig til vores forståelse for,
at vi må ændre vores ranke og ad-

færd, hvis vi ønsker at leve i sam­
hørighed. Agenda 21 som vision om
en hel bæredygtig jord bestående af
små selvbærende lokalsamfund er
den største udfordring for det men­
neskelige fællesskab, uanset om jeg
er social- eller kultur-økolog. Det
handler om at blive nærværende i
det samfund, jeg nu engang lever i,
om så jeg bor midt i den største by.
Bæredygtighed er den tanke og
handling, der følger i mit fodspor.
I den sammenhæng er det inter­
essant, at Jörg Bergstedt, som er
knyttet til Institut für Ökologie in
Giessen und Marburg, mener, at
Agenda-mytologien er et stort be­
drag. I Global Økologi, nr.4, 1998,
udmaner han, at Agenda 21 er en
samling tomme ord og falske mål.
Han påstår, at
1. Agendateksten er 90% tomme
formuleringer uden konkret ind­
hold, resten er støtte til de store
koncerner og udbygningen af
gen- og atomteknik.
2. Borgernes højtberømmede med­
bestemmelse er degraderet til
Kommunernes konsultationspro­
cesser.
3. Miljøforkæmpere mister deres
klare profil, da Agenda 21 er en
tom ramme, hvor alle kan føle sig
veltilpas, industriherrer, regering
og miljøorganisationer.
4. Miljøforkæmperne kommer til at
mangle tid og penge til andre ak­
tioner, nu da al deres tid bruges
på Agenda 21-arbejde.
5. Det faktiske tomme indhold af
Agenda 21 forties af Agenda 21-
repræssentanter, der alle tjener
penge eller får prestige af løgnene.
6. De mange penge, der støtter
Agenda-arbejdet, kommer til at
mangle andre steder. Derved
svækkes det reelle miljøarbejde.
Det er bestemt nogle meget væsent­
lige betragtninger, han fremstiller.
Det er vigtigt, at vores mål som
græsrødder hele tiden evalueres og
genskabes. Men jeg har nu læst
Agenda-teksten med andre øjne, og
jeg mener, at Agenda 21 var og er et
meget vigtigt skridt i retning af en
bred forening af regeringers, virk­
somheders og miljøforkæmperes in­
teresser for en bæredygtig udvikling.
Alle disse interesser var stærkt re­
præsenterede i forhandlingerne om­
kring Agenda 21, og teksten blev
derfor i høj grad udvandet. MEN
det blev en skelsættende tekst, der
stærkt kritiserer det nuværende ver-
denssystems produktionsmetoder,
forbrugsnormer og ressourceforde­
ling. Agenda 21 pointerer vigtighe­
den af en fuldstændig forvandling.
Bergstedt er tysker, og han er derfor
ud af en meget mere radikal mil­
jøkamptradition, hvor konfronta­
tion til myndigheder og virksomhe­
der er almindelig. Vores tradition i
Danmark bygger på samtale og sam­
arbejde, og når nu Agenda 21 mest
er en overordnet idéramme og vi­
sion, er det op til os miljøgræsrødder
at udfylde og udnytte hver en milli­
meter, så visionen konkretiseres og
måske udvides efterhånden. Det er i
den ånd, at denne artikel er skrevet,
men jeg kan alligevel godt anbefale
at læse Bergstedts artikel, som en
kraftig reminder.
Vores landsforening, LØS har
netop om nogen prøvet at udfylde
og konkretiseret denne Agenda 21-
vision. LØS og dens samling af vidt
forskellige bofællesskaber i Danmark
laver er uvurderligt stykke græsrods­
arbejde, hjulpet godt på vej af frem­
synede politikere og finansieringsin­
stitutter. Vi har koncentreret os på
at etablere så mange velfungerende
økologiske bofællesskaber som mu­
ligt, som en slags eksempler i bære­
dygtig livsstil. Vort ønske var fra
starten at få lov til at skabe en slags
social-økologiske eksperimentarier,
nogle eksperimentelle frizoner.
Denne tanke lever fortsat i bedste
velgående, hvilket kan ses i august­
nummeret af Økonet, hvor Steen
Møller brygger videre på denne idé
udfra KISS-pricippet (Keep it sim­
ple - sweetheart). Men hvis vi skal
nå ud over vores egen navle i LØS,
må vi satse meget bredere. Socio­
kulturel økologi, som jeg vil tillade
mig at kalde artiklens gennem­
gående tema, er i mine øjne hele vo­
res liv, og ikke bare en økologi, der
findes indenfor murene. Der er bo­
fællesskaber alle vegne i by som på
land, og det er op til foreningen at
få øje på dem, således at mennesker
og andre beboerforeninger vil føle
sig inspireret til at være med i dette
arbejde og i foreningen.
Det er tid til samling af kræf­
terne, og det kan ikke siges for ofte i
en tid, hvor vi er blevet differentieret
ud foran hver vores computer. Der
er tre hovedområder, som LØS må
begynde med, dels forholdet til an­
dre mindre samfund, Danmarks
landsbyer, dels forholdet til bofælles­
skaber overalt i Danmark, private
som almennyttige, og sidst vores for­
hold til det væld af Agenda 21-akti­
viteter rundt i Danmark, hvad enten
de kommer nedefra eller oppefra.
Hvis vores idéer virkelig skal have
pondus, må de ind til kernen af vo­
res samfund, ind til de bærende
strukturer. Der er ingen, der vil
vælte samfundets bærende konstruk­
tioner, uden at det er begrundet i en
massiv forståelse og ønske om nogle
andre og mere bæredygtige og men­
neskelige konstruktioner. Det kan vi
levere, hvis vi altså tør!

Damanhur
lever og leger i
Den Nye Tid
Hildur og Ross har besøgt Damanhur, et spirituelt og
økologisk samfund i Norditalien med 700 menne­
sker, og de er begge blevet rørt af dette visionære og
succesfulde projekt.
I LØSNET 17 hørte vi om stedets baggrund, struktur,
avis, virksomheder, egen mønt og deres spirituelle
historie. I dette nummer skal vi høre om deres helt
enestående tempelbyggeri, deres spirituelle praksis og
lidt om deres måde at løse konflikter på gennem for­
skellige lege.
Af Hildur Jackson (2. del).
Oversat af Troels Dilling-Hansen.
Den ubestridte spirituelle le­
der i Damanhur, Oberto
Airaudi, er nu 48 år. Hans
dyrenavn er Falco (Falk). Han havde
sin vision om projektet, da han var
14 år. Forskning var nødt til at være
basis for at skabe et nyt samfund ba­
seret på en anden filosofi. I begyn­
delsen af tyverne rejste han sammen
med en gruppe rundt i verden for at
kortlægge, hvad han kalder "synkro­
niske linier" på jorden. Denne
gruppe blev Damanhur's grund­
læggere. Han tiltrak folk fra Turin
omkring emner som hypnose, mate­
rialisation og levitation, hvilket til­
trak mange mennesker fra Vesten for
25 år siden. Disse mennesker øn­
skede snart at leve sammen og slog
sig ned i Baldissero Canaves, pga.
hele 4 synkroniske linier, der kryd­
ser her. Kun i Tibet er der fundet så
stærkt et energetisk sted, ifølge
Oberto. Disse kraftsteder tillader, si­
ger de, kommunikation med hele
planeten og interplanetarisk forbin­
delser. Linierne tillader solhvervsfe­
ster på en speciel kraftfuld måde.
Fenice (Phønix), en mand i halvt­
redserne, som forberedte os til besøg
i templet, svarede på alle nysgerrige
spørgsmål fra os og fra en gruppe af
tyske healere. Astralrejser er en del af
dagsordenen. Stonehenge og andre
gamle tempel- og kirkesamfund
brugte denne viden til at lokalisere
hellige steder, siger han.
Menneskehedens Tempel
Disse kraftlinier er grunden til, at
Oberto og en håndfuld Damanhurer
for 21 år siden påbegyndte udgrav­
ningen af bjerget for at skabe et un­
derjordisk tempel. De arbejder sta­
dig på det. Vi hørte, at det faktisk
kun er 10%, der er færdigt, men
byggeplanerne findes kun i Obertos
hoved. De første 16 år blev der ar­
bejdet i hemmelighed overfor of­
fentligheden. Der var ingen steder,
man kunne ansøge om tilladelse til
at grave en hule. Og hvis de havde
ansøgt, havde autoriteterne sikkert
underkendt det. Som en dansk bor-

gmester engang sagde, da vi spurgte
om tilladelse til at opføre en økol-
andsby: "Spørg ikke. Bare gør det.
Det er lettere at få tilgivelse end til­
ladelse." Dette synes at være sandt
over alt i verden.
I begyndelsen var det kun få
mennesker, der byggede om natten
og med håndkraft. Senere blev flere
involveret, og nu giver de fleste no­
get af deres tid til templet, og nu
bruger de moderne maskinværktøj,
såsom trykluftsbor. De har bygget
syv underjordiske haller eller sale
med gulve af marmormosaikker,
tage af farvede glasmosaikker, gange
dækket med keramik- og kobberar­
bejder, og malerier på alle vægge.
Hvert rum er forskelligt. Det er i
sandhed et forunderligt skaberværk.
Efter 16 år slap hemmeligheden
ud, og de lokale myndigheder forbe­
redte sig i starten på kamp, af frygt
for en anden "hemmelig sekt". Men
da de først så, hvor fredelige menne­
skene i Damanhur var (ingen våben,
ingen stoffer, ikke engang en cigaret!) over templet og så kunsthåndværket, at forbinde dig med erkendte
de, at Damanhur var et vigtigt aktiv
for lokalområdet, og at templet var
en stor skat, som skulle beskyttes.
Ret hurtigt fik Damanhur støtte
til deres arbejde fra universitetspro­
fessorer, kunstspecialister og politi­
kere. I dag, efter at de er begyndt at
føre en mere åben politik, har de
kun få problemer med offentlighe­
den. Adskillige medlemmer er aktive
i lokalpolitik.
Det tager én forberedelsesdag,
før de lader folk træde ind i templet.
De tager også en pæn entré for at
undgå masseturisme. De afbalance­
rer dit system gennem sacred dance.
Sacred dans er her et fysisk udtryk
for et helligt sprog, som er del af en
esoterisk tradition., og som er en
kunstform og en spirituel vej. Hvert
ord har en tilhørende bevægelse. Du
oplæres til at gå i labyrinter i deres
åbne tempel, og senere på bjerget
energierne under dig. Og du arbej­
der med lyd i én hel time for at af­
balancere kroppen.
Vi var heldige at have Gazza til
at føre os gennem templet sammen
med Piovra Caffé (Dybhavsblæks-
prutte-kaffe), Damanhurs og tem­
plets kunstdirektør og én anden
gæst. Efter mine erfaringer med tun­
nellerne langs med Middelhavet og
min generelle frygt for klaustrofobi,
spekulerede jeg på, om jeg ville
kunne klare de smalle korridorer og
være i stand til at blive inde i bjer­
get. Hun så min frygt og lovede, at
jeg kunne komme ud når som helst.
Der er mange udgange, heldigvis.
Vi kom ind fra det laveste punkt,
kaldet Jordens Sal, fremvisende hele
naturen. Den næste sal var udsmyk­
ket med menneskets historie og for­
skellige kulturer. I et rum følte jeg
en så overvældende kraftfuld energi,

at jeg spurgte om at komme et andet
sted hen. Fire drager i det pureste
guld på væggen symboliserede de
synkroniske liniers skæringspunkt.
Tolv hellige sprog, kanaliseret gen­
nem Oberto, var malet på væggen.
Jeg husker stadig mange forklaringer
på disse ting, men de skal opleves og
erfares. Jeg ærgrer mig over, at min
frygt forhindrede mig i at opleve
energierne ordentlig. Jeg håber, at
jeg får en anden chance.
Senere fortalte de os, at de kan
ændre energiniveauet ved hjælp af
"selfic'-systemet, som er blevet ud­
viklet af Damanhurs forskerteams.
Selfica er en antik videnskab, gen­
skabt og udviklet af disse forsker­
grupper. Den koncentrerer og diri­
gerer intelligent energi ved hjælp af
metaller, spiraler, cirkler og alkymi­
stiske farver og væsker. Menneskehe­
dens Tempel er den største selfiske
struktur i verden.
Da vi var der, var energien på det
laveste for at undgå problemer for
os. Én sal er beregnet til den forsk­
ning, de laver omkring jordenergier,
healing og kommunikation. Vi til­
bragte to timer i templet, og jeg kan
kun være enig med dem, som kal­
der templet for Verdens 8. Vidun­
der. Jeg tror ikke, at der er blevet
bygget noget lignende i Europa si­
den renæssancen. Den øverste sal,
kaldt Spejlsalen, er den største. Vi
blev inviteret til en koncert netop
der om aftenen, men jeg var for ud­
mattet. Hvis du ønsker at se selv,
kan du købe videos fra stedet. Se
også deres hjemmeside på www.da-
manhur.org.
Spirituel praksis.
Det spirituelle liv på Damanhur er
komplekst. Templet er kun en side
af der. Folk kan deltage i forsker­
grupper, kaldet "Veje", et slags so-
cio-spirituelt samarbejde, som kom­
binerer et praktisk arbejdsområde
med spirituel forskning:
Munkenes vej.
Meditation, tradition, tempel­
pasning, opbygning og destille­
ring af energien.

Vejen for det esoteriske par.
Mand/kvinde forholdet som en vej
til spirituel vækst, uddannelse.
Ordets Vej
med studier, transmission, healing,
musik, skole, avis.
Arbejdets Vej.
Arbejdet som en metode til spirituel
forfinelse, aktiviteter, tjenester, øko­
nomisk planlægning.
Vejen for integration af kunst og tek­
nologi.
Kunst som et middel til indre forfi­
nelse, teknologi som en støtte for
kunsten og en kunstart i sig selv,
værksteder, kunst, Internet, publika­
tioner.
Ridderens vej.
Mest en maskulin vej, en søgen efter
indre renhed, Ridderen som spiritu­
elt æreshverv, tempelbyggere, forsva­
rere, ildkæmpere.
Oraklets vej.
Rituelt og helligt arbejde, kontakt
med Oraklets åndelige kræfter, sa­
cred dance, rituel musik, arbejde i
Menneskehedens Tempel.
Man kan vælge en vej for en periode
og så skifte, selv om indre vækst
også er resultatet af kontinuitet og
forpligtelse. Alle ved, hvilken vej du
er på. Det er en smuk måde ar sige:
Mennesker er forskellige, og vi har
brug for alle kvaliteter.

Hver torsdag aften giver Oberto
et foredrag, med ca. 200 tilhørere.
Vi hørte og filmede ét, bare for at få
en fornemmelse af hans personlig­
hed. Alt er optaget og trykt til distri­
bution den følgende uge. Det var
meget teoretisk, om hvordan du
spørger og får svar fra den åndelige
verden. Oberto er en meget ligefrem
mand, som blander sig fint med folk
i Damanhur. Han er utrolig kreativ,
og hans kunstproduktion er betyde­
lig. Uheldigvis for udlændinge taler
han kun italiensk og én smule
fransk.
Livets Leg
Den mest originale opfindelse i Da­
manhur må være, hvad de kalder
"Livers leg". Som en institution er
det én af søjlerne i Damanhurlivet.
Idéen er at bruge spil, leg, sjov og
glæde som en fredelig vej til at løse
konflikter og understøtte personlig
udvikling. Spil kan lære os at accep­
tere konstant fornyelse; aldrig at gå i
stå og være tilfreds med, hvor du er;
at slippe frygten for forandringer; at
gøre fremskridt hele tiden. Deres
valg at bruge planre- og dyrenavne
til sig selv er et eksempel på et Da-
manhurspil.
Vision
Den morgen vi tog afsked, spurgte
jeg vores venlige vært, Storione, om
at formulere formålet med Daman­
hur. Han sagde:
1. At vække den åndelige del, som er
indeni ethvert menneske.
2. At skabe en model, som andre
kan bruge.
3. At afbalancere og genskabe kon­
takten med denne planets Ånde­
lige Kræfter, således at ethvert
menneske ikke bliver afhængig af
Kræfter udenfor sig selv.
Konklusion
Damanhur er en model, som virke­
lig er værd at studere nøjere. De har
allerede skabt mange relaterede
grupper i adskillige byer i Italien og
andre steder, og de er meget interes­
serede i kommunikation og net­
værksopbygning. De har nogle fasci­
nerende sider på Internettet. Flere
bøger er oversat til engelsk, incl.
nogle af Oberto.
Læseværdig litteratur og internet:
1. Jeff Merrifield, Damanhur: The
Real Dream (London: Thorsons,
1998).
2. Damanhur: A Great Adventure
(45 minute video fra Damanhur).
3. Oberto Airaudi, Tales from Da­
manhur, Damanhur Editrice,
1997.
4. Oberto Airaudi, Seven Scarlet
Doors, Damanhur Editrice,
1997.
5. Email Welcome@damanhur.it.
6. Fax +390124512205
7 Webside www.damanhur.org.

Konfliktløsning
på Hesbjerg
Af André Nordlys Thomsen
- Hesbjerg
Den første søndag i måneden
er der fællesmøde, og netop
alles deltagelse er en ufravi­
gelig regel! Her mødes så ca. halvde­
len af landsbyen i vort Fælleshus, og
sædvanen tro vælges der ordstyrer,
der med talerliste demokratisk lader
ordet gå på skift. Og hvis det kan
undgås (det må understreges), tales
der uden afbrydelse, diskussion og
dialog - for man skal have lov til at
tale færdigt — ikke sandt - og så er
det næstes tur... Kan man i det hele
taget forestille sig noget bedre red­
skab, til at løse eventuelle konflikter?
Vi kan ikke.
Nu er Hesbjerg vel hverken være
eller bedre end så meget andet, og
for at citere en berømt statsministers
gulvtæppetale: Her er intet fejet un­
der gulvtæppet! Så til tider kan
døren til Fælleshuset være svær at få
op (og det for nogen mere end an­
dre), men det skyldes udelukkende
Kunne man dryppe en dråbe af
vort fælles ophav under et holistisk
mikroskop, hvad ville man da se?
En sådan dråbe er Hesbjerg.
besværet, der i overført forstand er
med at feje for fælles dør! Hvem
skulle også gøre det, hvem skulle
tage initiativet, og i så fald skulle det
da ikke gå på turnus? Ja vi ved det
ikke. Alt bliver immer væk så meget
lettere, når ens mund er lukket med
syv sejl. Og hvad øjet ej ser, det hjer­
tet ej rør, og hvad hjertet ikke fyldes
af, det løber munden som bekendt
ikke over med...
Således har landsbylivet i det lille
samfund Hesbjerg, i de sidste 27 år
gået sin .... gang, og med sine nu­
værende 30 voksne og 8 børn, har
visse traditioner og vaner naturligvis
indtaget deres faste plads på det fæl­
les psykologiske vandkort (se bille­
det på bagsiden). Her har vaner det
nemlig med, ligesom vand, at bane
sig deres egne veje på overfladen og
nedenunder alting. Vaner, såvel som
uvaner, baner her deres egne stier, og
det i så sejt psykologisk stof, at end
ikke dét hårdeste granit kan stå mål
med dette stofs næsten totale urok­
kelighed. For fælles vaner er ofte så
indgroede og snoede, at den fælles
bevidsthed, der skal til for at ændre
deres forløb, må være så indlysende
klar, at den nærmeste er blindende.
Først da kan det usandsynlige hårde
arbejde begynde, med også at ændre
dem derhen, hvor det findes hen­
sigtsmæssigt. Vaner er af selve den
evige uforanderligheds natur.
Men hvad hæver os da over jord­
højde, på dette lidt jordbundne
sted? Begejstres vi? Løftes vi nogen­
sinde til skyerne i ustyrlig glæde,
hvorfra større udsyn måske får lov til
at gøre sig gældende? Ja - opløf­
tende kan vi kun svare ja! Musik,
fællessang og bæreklang kan løfte os
til de skyhøjeste drømme. For Hes­
bjerg er ikke mindst af alt - drøm­
menes sted. Ingen (og det må genta­
ges) ingen der er kommet op af den
kastanjeskovklædte allé og lige ind i
landsbyen med det lille slot, har
kunne undgå at blive grebet af noget
så (vid) underligt, som det man kal­
der fælles drømme og visioner. Inde­
fra og umiddelbart lyder spørgsmå-

let klart for enhver - hvad kunne vi
dog ikke gøre her?
Om det kan være dybere lig­
gende urdrømme om menneskeligt
fællesskab, der af uvisse grunde nor­
malt ikke vækkes i det ellers så eksi­
sterende samfund, er spørgsmål vi
må overlade til fremtidens social­
psykologiske forskere. Her må vi
nøjes med afslutningsvis at konstate­
rer, at dér hvor opdriften ustandse­
ligt næsten får alle til at lette fra sto­
lene, dér hvor alle gribes til hjertet af
en næsten grænseløs lydhørhed, dér
hvor end ikke ét øre er tørt - det er
på selve arnestedet for de fælles
drømmes ild: Fællesmødet!
Den første søndag i måneden...
(her foreslås det den ærede læser, at
begynde forfra på artiklen, og såle­
des på naturligste måde slutte kreds­
løber).

Hjertet som
konfliktløser
Susan Marcia Pedersen, Vrads
LØSNET har bedt mig om at for­
tælle, hvordan vi løser konflikter in­
"Gud har gemt sig i dit hjerte og ladet dig stå frem.
Gem dig og lad Gud stå frem." Sådan lyder et citat
af Ram Chandra, min mesters mester, og egentlig si­
ger det i al sin korthed, hvad det hele handler om,
når man tager en spirituel indgangsvinkel til livet.
Også når det gælder om at løse en konflikt.
den for Sahaj Marg - og jeg ville
egentlig ønske, jeg kunne lade det
være med citatet af Ram Chandra.
Men efter at have slået mig i tøjret
et par dage, vil jeg nu prøve, om jeg
kan praktisere dét, citatet siger -
glemme mine egne ønsker og bloke­
ringer og så bare skrive fra hjertet.

Jeg startede med at meditere ef­
ter Sahaj Margs metode for godt
seks år siden, og i sommeren '95
flyttede jeg ind på foreningens inter­
nationale meditationscenter, Vrads
Sande Ashram, der ligger på den
midtjyske højderyg mellem
Silkeborg og Nørre Snede. I
løbet af den tid er jeg kommet
i berøring med flere og flere
mennesker og bliver ofte kon­
fronteret med konflikter af den
ene og den anden art. Med
konflikter mener jeg alt fra
personlige småproblemer -
som vanskeligheden ved at få
skrevet en artikel — til større
problemstillinger i sammen­
hæng med flere mennesker,
Tv: Her ved den gamle ønskebrønd
på Vrads Sande Ashram synes i
hvert fald ét ønske på sin plads: At
vi må lære at omgås alle mennesker
som vores brødre og søstre.
Th: Det gamle solur i parken på
Vrads Sande Ashram, som selv i den
skarpeste frost kun tæller solens
timer.
sådan som alle, der fungerer i bo-
eller levefællesskaber uvægerligt
kommer ud for.
Men uanset problemets indhold
og omfang, så har jeg lært, at det
som regel kan hænges op på konflik­
ten mellem en ydre og en indre til­
fredsstillelse. Den ydre tilfredsstil­
lelse er let at forholde sig til — den
kan ses og føles. På samme måde
som jeg nu kunne tænke mig at gå
en tur i skoven eller lægge mig i so­
faen med en god bog, frem
for ar sidde her bag skærmen
og tromme over tangenterne.
Den indre tilfredsstillelse, den
spirituelle udvikling, er til
gengæld et uhåndgribeligt og
usynligt fænomen, som ikke
umiddelbart giver nogen ge­
vinst. Derfor, tror jeg, griber
vi mennesker som regel kon­
flikterne an fra det ydre plan.
Illusion og virkelighed
Vores ydre sanser er indrettet
sådan, at de hellere godtager
livets illusioner end virkelig­
heden bagved. "Åbn dig selv
for virkeligheden, det er
kærlighed", sagde Ram Chan­
dra også, og mente dermed, at
vi i stedet for at stole på vores
sanser og emotioner skal åbne
vore hjerter. For hjertet kan
alt det, sanserne kan - og

mere til: Hjertet ser, hører, lugter,
smager, mærker alting. Hjertet ken­
der forskel på ret og vrang, skelner
mellem illusion og virkelighed. Men
ofte lytter vi ikke til det, enten fordi
vi ikke vil, eller fordi vi "hører"
dårligt efter i lang tid at have ignore­
ret dets bud.
Vores skelneevne er belastet af
vores forskellige attituder, vores per-
sonlighedsmønstre. Nogen har en
frygtsom attitude og er bange for alt
og alle, mens andre har tillid, tro og
tolerance i de samme forhold. No­
gen har en mistænksom attitude -
og mistænker konen, manden, kam­
meraterne, politikerne, fødevarerne,
alting for alt muligt. Hvis man giver
sådan et menneske en bog, siger
han: "Åh, endnu en bog, de skriver
alle det samme!" Tal til ham om
Gud og han siger: "Åh, endnu en
Gud. Hvilken Gud taler du mon
om? Jeg har hørt rigeligt om Gud,
jeg tror ikke på ham, og se i øvrigt
bare, hvordan han lader verden gå
ad helvede til!"
I Sahaj Marg søger vi at blive
bedre til at skelne mellem illusion og
virkelighed ved at frigøre os fra vores
attituder og fordomme - vores
samskaras, som vi kalder det med et
ord fra sanskrit. Samskaras omfatter
alle de indtryk, vi har taget til os
gennem livet - i tanke såvel som i
handling - indtryk som nu styrer
vores tanke- og handlemønstre og
blokerer for en direkte forbindelse
til hjertet. Vores samskaras bestem­
mer, hvilke konflikter, vi vil løbe ind
i, men konflikterne giver os samtidig
muligheden for at ovetvinde dem og
slippe af med dem — hvis altså vi
graver ned under overfladen og tager
fat om rødderne på dem. Det hjæl­
per ikke at hive toppen af ukrudtet,
det skyder bare igen.
Meditation og cleaning
Frigørelsen er en lang og sej proces,
men metoden er enkel og rummer
to aspekter, som komplementerer
hinanden: For det første mediterer
vi på "det guddommelige lys i hjer­
tet" for at fokusere tanken på det, vi
ønsker at udvikle, samtidig med at
vi ignorerer alle andre tanker. For
det andet får vi hjælp fra den nule­
vende mester, som ved yogisk trans-
mission fjerner blokeringer i sindet
og skubber til den enkeltes spiritu­
elle udvikling. Han udfører en del af
sit arbejde gennem preceptorer -
personer, som han har forberedt til
at formidle metoden til andre.
Yogisk transmission blev prakti­
seret for flere årtusinder siden i In­
dien, men indtil det 20. århundrede
har metoden ikke være brugt i
umindelige tider. Den praktiseres i
dag af mange tusinde mennesker
verden over, men alligevel er det kun
fa, som virkelig værdsætter dens
virkning, fordi de undrer sig over,
hvordan noget så enkelt og ligetil
kan give så vidunderlige resultater.
De fleste mennesker i Vesten har
også svært ved at acceptere tilstede­
værelsen og vigtigheden af en le­
vende mester. Men ligesom det gæl­
der alle livets øvrige områder er en

lærer af vital betydning in­
den for spiritualitet. Lære­
ren er her en person, som
kender hver og én af sjælens
krinkelkroge, fordi han har
gjort alle erfaringerne selv,
samtidig med at han har
bevaret sin ydmyghed. Det
er måske bedre at kalde
ham en spirituel vejleder,
fordi "mester" giver en fo­
restilling om, at hvis han er
min mester, så er jeg hans
slave - mennesker rænker
nu engang i modsætninger.
Men i Sahaj Marg skal det
bare forstås på den måde, at
mesteren er et menneske,
som mestrer sig selv fulds­
tændigt, og nu kun tjener
os andre, så vi også kan lære
at mestre os selv, at være os
selv.
At være sig selv i
samspillet med andre
I virkeligheden er dét det eneste, der
skal ril for at løse en konflikt: At vi
er os selv. Harmoni inden for en
gruppe, forstået på den måde, at
hver enkelt er enig med alle de an­
dre, er ikke noget, der er værd ar
stræbe efter. Det ville blive en tam
og kedsommelig affære. Man bør
naturligvis undgå gensidige beskyld­
ninger, irritation og vrede, men der
skal sandelig være frihed til at være
forskellige. Airing i naruren fungerer
på den måde.
Og dog skal vi prøve på at være
harmoniske. Men det svarer til har­
monien i musik, som når 27 instru­
menter klimprer løs forskellige ste­
der i salen — fløjter, strygere, blæsere
og trommer. Hver enkelt fungerer i
overensstemmelse med sin natur. En
fløjte kan ikke være en violin, og et
bækken kan ikke blive til et par
ringlende klokker. Men den grund­
læggende ide er, at de alle arbejder i
overensstemmelse med den centrale
person, dirigenten. Han dirigerer
musikken. De enkelte musikere spil­
ler efter hans anvisninger. Også her
gælder der det, at vi bare skal være
os selv. Hvis vi lærer, hvad vi skal
gøre og gør der rigtigt under diri­
gentens ledelse, opdager vi, at sam­
spillet mellem os frembringer en
storslået harmoni.
Det er hvad, vi forsøger at opnå i
vores fællesskab. Besværlighederne
begynder, når violinisten siger:
"Symfonien blev god, fordi jeg spil­
lede med." Eller fløjtenisten siger:
"Ja, uden mig ville du slet ikke være
her." Vi behøver kun tage os af vores
egen rolle, og de andre — ja, lad dem
følge deres anvisninger. Så er der en
chance for, at vores drømme om en
harmonisk tilværelse, samhørighed,
en højere enhed vil blive til virkelig­
hed.
Det er dirigentens, mesterens op­
gave ar forene de mange forskelligar­
tede enheder til en harmoni. Når vi
som medlemmer af enheden eller
deltagere i gruppen kræver, at de en­
kelte personer i gruppen skal være
sådan og sådan og sådan, begår vi i
en vis forstand den fejl at påtage os
mesterens arbejde. Vores opgave er
at udføre hver vores arbejde i lydig­
hed mod mesteren. At bevare grup­
peidentiteten og få den til at vokse
og til sidst omslutte universet — det
er mesterens arbejde.
Tankens kraft
At være lydig over for mesteren be­
tyder i virkeligheden bare at være ly­
dhør over for sit eget hjerte. Når
man renser hjertet for alle mislyde,
opstår et tomrum, og når man så
mediterer på den formodning, at
hjertet er opfyldt af guddommeligt
lys, ja, så bliver det dét,
der fylder romrummet ud
og står frem. Tankens kraft
er umådelig stor.
Vi snakker ikke ret me­
get om konfliktløsning i
forbindelse med vores fæl­
lesskab omkring Sahaj
Marg og Vrads Sande. Ikke
fordi, vi ikke oplever kon­
flikter - selvfølgelig gør vi
det - men jeg tror vi gen­
nem vores praksis lærer, ar
løsningerne ligger gemt i
os selv. Konflikterne giver
os mulighed for at over­
skride grænser i os selv. Vi
mediterer hver dag hver
for sig og ofte sammen.
Det gør megen snak overf­
lødig, men gør også, at
snakken kommer længere
og længere ned under
overfladen.
I metodens leveregler
hedder der blandt andet:
"Vær sandfærdig. Tag imod lidelser
som guddommelige velsignelser for
dit eget bedste og være taknemme­
lig" og "Betragt alle mennesker som
brødre og søstre og omgås dem
sådan."
Jeg spurgte for et par dage siden
én af mine venner her, Steen, om
hans syn på konfliktløsning. Han
kom i tanker om et eksempel fra
kort efter, han var begyndt at medi­
tere i starten af 70'erne. Han arbej­
dede med narkomaner og skulle til
et seminar med et halvt hundrede
mennesker. Der havde været en del
meget spændingsfyldte møder alle­
rede, og han bad til sin mester om
hjælp til at stå det igennem. Til hans
store glæde og forundring kom det
lige fra starten til at handle om me­
ditation - det var rer ualmindeligt
dengang. Alle møderne blev indledt
med en kort meditation, hvilket gav
en helt anden og meget mere har­
monisk oplevelse.
Der findes mange spirituelle ret­
ninger og sikkert lige så mange må­
der ar søge at løse konflikter på. Jeg
kan kun tale for Sahaj Marg, hvor
opskriften er: Rens dit hjerte, medi-
tet og grib godt fat i linen til din
mester. Så kommer løsningerne stort
set af sig selv.

En noget anden
Af Bent Winneløv
Vi satser på den menneskelige
vækst, og det var Andels-
samfundet og Hjulby-Grup-
pen da også enige om, da de kappe­
des om Hjortshøjborgernes gunst i
1989. Forskellen var mest, at An-
delssamfundet ville have andelsboli­
ger i bofællesskaber med op mod
500 beboere, mens Hjulby-Gruppen
ville afprøve den almene boligform,
suppleret med andelsboligformen
for at få social balance. Andelssam-
fundet vandt den ædle kappestrid og
tog fat i Hjortshøj nord for Århus;
mens Hjulby-Gruppen slog sig ned i
Spørring 10 km nordvest for Hjorts­
høj, og begge kom godt fra start.
Hjulby-Gruppen kom dog hur­
tigst i gang, og allerede i 1992 stod
de første 32 almene boliger, langs
120 meter glasgade med tre glas­
dækkede torve og fælleshus og med
7 ha god jord klar til genvinding af
vand og næring i kød og grøntsager.
Men andelsboligerne kom ikke med
af skattetekniske årsager. De var
pludselig blevet for dyre. Og projek­
tet "tabte den sociale balance". Vi
fremtid
Vi i LØS drømmer om en noget
anden fremtid end den, de fleste
politikere tilbyder os: den materielle og
økonomiske vækst i al evighed.
skal ikke trætte læserne med de for­
trædeligheder, det medførte, for
dem kender vi fra avisernes triste be­
retninger om sociale ghettoers pro­
blemer.
Men formanden for den bolig­
forening, der havde opført Hjulby-
Hegn bebyggelsen, den nuværende
trafikminister, Sonja Mikkelsen
havde fulgt slagets gang, og som
nyvalgt medlem af Folketinget, tog
hun initiativ til en revision af boligs­
tøtteloven, som daværende boligmi­
nister, Ole Løvig Simonsen fik ved­
taget 20.05.97 med virkning fra
01.01.98.
Vi måtte afvikle foreningen
Hjulby-Gruppen, men føler allige­
vel, at vi har opnået meget med de
10 års indsats, for det er nu muligt
at "ommærke" hundredvis af egnede
almene bebyggelser til bofællesska­
ber, så beboerne får mulighed for, at
være med til at bestemme, hvem de
vil være i "storfamilie" med. Der har
både været det almene boligbyggeris
styrke og svaghed, at man har været
afskåret fra at blande sig i beboer­
sammensætningen. For på den ene
side har det tilladt myndighederne
at bruge en stor boligmasse til soci­
ale formål; men på anden side har
det skabt endnu flere sociale proble­
mer, ved at tage ansvaret for omgi­
velserne fra beboerne, da en sådan
koncentration af samfundsopgaver
overstiger selv den bedste nabofami­
lies formåen. Med eller mod deres
vilje har politikerne lagt en ubærlig
sum af samfundsopgaver over på de
ressourcestærke familier, der flyttede
ind i de almene boligbebyggelser.
At de almene boligselskaber ef­
terligner andels-bofællesskaberne
med fælleshuse og andre fælles facili­
teter, ændrer ikke noget, før de -
sammen med kommunerne — giver
folk mulighed for at bære en rimelig
del af de sociale opgaver — efter eget
valg! Men det er jo desværre de fleste
politikeres opfattelse, at vi i al al­
mindelighed er mindre egnede til at
løfte sociale opgaver end de institu­
tioner og myndigheder, politikere
har etableret i det århundrede, vi nu
forlader.
Og det var denne indbildskhed,
de unge gjorde oprør imod for tred­
ive år siden!
I første omgang indrettede unge

studerende sig i ca. 10.000 små kol­
lektiver. I anden omgang begyndte
de at flytte sammen i flere hundrede
andels-bofællesskaber, og i tredje
omgang prøver vi nu - med L.Ø.S.
som "forsamlingshus" — at få ideerne
afprøvet i hele social-økologiske lo­
kalsamfund.
Men vi må ikke glemme, at
næsten alle de almene boligselskaber
har taget ideen med de fælles facili­
teter og fælleshusene til sig, og da
disse bebyggelser udgør en ikke ube­
tydelig del af boligmassen, har vi her
et omfattende potentiale for udbre­
delsen af vore social-økologiske ideer
- når de almene boligselskaber og
kommunerne er klar til at afgive en
del af deres visitations-kompetence
til beboerne - for nu er loven klar!
Der kan give menneskelig vækst i
eget ansvar.

Livet med
konflikter
Det gode ved konflikter er den livskraft, der ligger i
dem.
Konflikter er tegn på noget, der er vigtigt at løse for
de involverede parter.
Af Lotte Christy, Center for
Konfliktløsning
De fleste af os har vænnet os
til at betragte selve begrebet
konflikt som noget nega­
tivt, og vi behøver også bare at hæve
blikket og kigge lidt rundt om os
selv og ud i verden for at få øje på de
voldsomme destruktive kræfter, der
kan slippes løs i konflikter af forskel­
lig art.
Men grundlæggende har vi men­
nesker konflikter, fordi vi har et fæl­
lesskab og er forbundet med hinan­
den i stort og småt. Og den energi,
vi lægger i at ville noget sammen,
lægger grunden til konfliktens dyna­
mik. For ofte gør vi jo noget forskel-
ligt, vi har hvert sit mål med en ar­
bejdsproces, vi har måske helt glemt
at fortælle hinanden om målet eller
er blot uenige om de midler og veje,
der fører frem. Det er min erfaring,
at man i organisationer og blandt
mennesker med stort engagement
og høje idealer ofte finder mange in­
terne konflikter, udviklet netop fordi
så vigtige værdier er på spil for den
enkelte.
Center for Konfliktløsning
Centrets virksomhed bygger på dette
grundlæggende syn på konflikter:
De er et livsvilkår; vi undgår ikke
konflikter, hvor mennesker lever
sammen, men vi har mulighed for at
vælge, om konflikten
skal eksplodere i vold,
forkrøble os selv og vore
samfund, eller om vi vil
bruge kraften positivt til
udvikling, forandring og
vækst. Derfor bliver det
så afgørende, hvordan vi
håndterer og gennemle­
ver konflikterne. Center
for Konfliktløsning er
skabt for at give et bi­
drag til en mere kon­
struktivkonfliktbearbej­ delse i samfundet og hos
de mennesker, der øn­
sker det. Og selv om der
ikke er en umiddelbar
kobling fra voldsomme
internationale konflikter
til f.eks.uoverensstem­
melser i et patforhold, så
er en del af de mekanismer, som op-
rrapper konflikterne, de samme.
Når de to mennesker forlader 'sa­
gen', giver sig til at betvivle hinan­
dens motiver og anklage den anden
som person, er det første skridt taget
i optrapningens spiral. Vi bliver
sårede og senere hentes 'gamle syn­
der' frem af pulterkammeret. Vi for­
vrænger de budskaber, der kommer
fra modparten, vi allierer os med
forbundsfæller og taler om i stedet
for med hinanden. Kommunikatio­
nen bliver indirekte, og vi er holdt
op med at lytte. Den anden bliver
en sort forhindring, en fjende i ste­
det for et menneske som os selv. Vi
tænker i sort - hvidt, husker kun
den sidste onde handling fra mod­
parten, og konflikten sluger mere og
mere energi. Der er ikke længere
plads til begge parter, den direkte
kontakt er afbrudt, andre mennesker
er enten med eller mod - konflikten
ender i polarisering, fysisk adskil­
lelse, evt. i vold.
Konflikttrappe
Selv om ikke to konflikter er ens,
kendes dette mønster for optrapning

af de fleste. Også i håndteringen af
de store konflikter sidder der men­
nesker med følelser, personlige be­
hov og større eller mindre kompe­
tence i at bearbejde og løse konflik­
ter. Derfor er det også centrets vi­
sion, at vi ved uddannelse og
træning af os selv og andre kan bi­
drage til en mere fredelig samfunds­
udvikling.
Hvordan møder vi konflikter?
Når en konflikt forbindes med no­
get truende, har vi med det samme
et reaktionsmønster parat: Skal jeg
løbe min vej eller slå faren ud? Gen­
nem opvæksten har de fleste af os
fået raffinerer mønstrer, så vi har
mere nuancerede verbale eller krop­
slige måder at reagere på, men bille­
det af at forsøge at undgå en kon­
flikt eller ty til en aggressiv konfron­
tation kender vel alle. Vi manifeste­
rer os i det kendte mønster med en
vinder og en taber. Og selv om der
kan være en kortvarig fornøjelse ved
at vinde en diskussion, så er det
f.eks. ikke særlig anvendeligt at
vinde et parforhold!
Lysten til at ændre på dette
mønster og konfrontere konflikten
på en mere undersøgende måde er et
vigtigt element i konfliktløsning:
Hvad ligger der bag dir standpunkt?
Lad os stoppe op og se på den op­
rindelige uenighed igen, hvad lægger
du mest vægt på? For mig er der vig­
tigste ... o.s.v. Nysgerrigheden efter
at kende landet bag den andens for­
svar og modet til at løfte sløret for
egne behov kan udvide det fælles
grundlag for at finde bedre og måske
uventede
løsninger på
konflikten. Så
konfliktløsning
handler ikke om
at vende den anden
kind til eller tale pænt
til hinanden, men først
og fremmest om en indstil­
ling, der anerkender og re­
spekterer, ja endog sætter pris på,
at vi er forskellige, og at vi kan få
noget godt ud af at investere i hin­
anden.
(H)åndværket
Og med den indstilling er der red­
skaber, der kan læres. Enkle i teorien
og krævende at praktisere. Derfor
arbejder vi på centrets kurser med
en vekselvirkning mellem oplæg,
øvelser i par og grupper, samt egen
refleksion. Det er vigtigt at respek­
tere den enkelte deltagers proces.
Hverken i konfliktløsning eller
mægling kan andre komme udefra
og afgøre, hvad der er bedst eller rig­
tigst for den enkelte eller for parter i
konflikt. De metoder, det præsente­
res på et kursus, skal igennem et fil­
ter hos hver enkelt og praktiseres for
at integreres som håndterbare red­
skaber.
Sproget er i vor del af verden et
vigtigt redskab for kommunikatio­
nen. Vi har masser af ikke-sproglige,
kropslige måder at kommunikere på
- vise vores foragt, ignorere andre
ved ar vende ryggen til, sende
blikke, smile, nikke o.s.v. Alt sam­
men væsentlige elementer, som i høj
grad kan medvirke til at optrappe el­
ler afspænde en konflikt.
Det sproglige element er imidler­
tid i høj kurs i vores samfund og
væsentligt for, om en samtale bliver
til en ægte dialog. Hvor ofte anven­
der vi ikke sproget på en måde, så vi
vurderer og dømmer den anden som
person og dermed vækker hans/hen­
des forsvar: "Du er irriterende", "du
gider aldrig være med til noget
sjovt" o.lign. Her bliver det udfor­
skende, nysgerrige over for den an­
den erstattet af spring over forhin­
dringer. Og selv springer jeg over det
laveste gærde ved at undlade at for­
tælle, hvad jeg synes kunne være
sjovt eller finder irriterende. Den
amerikanske psykolog Marshall Ro­
senberg har udviklet en metode, han
kalder 'ikke-voldelig kommunika­
tion'. Den har han praktiseret i for­
skellige konfliktområder i verden, og
vi har ladet os inspirere af såvel hans
som andres tanker om kommunika­
tion.
Mægling
Når centret påtager sig opgaver i
mægling, er det en forudsætning, at
begge (alle) parter har accepteret, at
lade en 3.person medvirke. Mæglin­
gen er en kanal, hvorigennem de to
parter bringes ril at mødes. Når par­
terne har indvilget i at deltage, har
de taget et vigtigt første skridt på
konfliktløsningens vej: Nemlig at
anerkende, at de har en fælles sag,
og at de er uenige om den. Denne
erkendelse ligger hos dem selv, lige­
som de mulige løsninger også ligger
hos dem selv. Mæglerens rolle er at
bringe disse muligheder frem i lyset
og hjælpe parterne med at udfolde
dem og sammen vælge den bedste.
Kun de løsninger, der fremkommer
på denne måde, er holdbare i læng­
den.
Konflikt og forandring
Et væsentligt aspekt, der netop i
disse år har sat konfliktløsning på
dagsordenen mange andre steder
end i Danmark, er de voldsomme og
hasrige forandringer, der ryster sam­
fundene både globalt og lokalt. Jeg
behøver bare nævne den globale
økonomi, hvor svingninger i Asien
skaber ikke blot store avisoverskrif­
ter og bekymrede miner hos børs­
folk og finansministre i resten af ver­
den, men også konkrete og modsæt­
ningsfyldte resultater for almindelige
mennesker.
Penanfolket i Borneos jungle har
f.eks. stor glæde af den økonomiske
krise: når kapitalen flygter fra tøm­
merselskaberne, sænker freden sig
over junglen og dermed over deres
livsgrundlag. Samtidig vokset de so­
ciale og etniske spændinger hos de
befolkningsgrupper i byerne, som
mister indtægtsgrundlag.
Og mens luftlagene kan nyde de
30 % mindre CO2 udslip, der siden
1990 er strømmet ud af russisk in­
dustri og transport, mangler minear­
bejderne brød på bordet. Jeg tror at,
de lokale fællesskaber, som mange
mennesker søger at skabe også i
Danmark, er udtryk for en mod-

ølge fra neden, et ønske om at
kunne overskue og påvirke de be­
slutninger og begivenheder, der øver
indflydelse på ens livssituation.
Også på det mere symbolske
plan er vi udsat for forandringer:
Skolen f.eks. ændrer sig i en takt, så
forældrene har svært ved at gen­
kende de værdier, der bygges på og
bliver usikre på, om deres børn får
den bedst mulige undervisning til at
klare de forøgede krav. Denne usik­
kerhed vækker nemt lærernes forsvar
med konflikter til følge. På mange
områder har vi mistet de faste holde­
punkter og dermed også de kendte
rammer for løsning af konflikter.
Dermed bliver det personlige behov
for at kunne håndtere konflikter i en
hasrigt foranderlig verden så påtræn­
gende.
Center for Konfliktløsning
Udviklingsprojekter
Udover undervisning og mægling
arbejder centret med udviklingspro­
jekter på særlige områder. Et eksem­
pel er Den Konflikthåndterende
Skole, hvor en hel skole - dens ele­
ver, lærere og forældre - engageres i
at forme skolens kultur i en ny ret­
ning. At kunne håndtere konflikter
og betragte dem som dynamik sæt­
tes i højsædet. Det er centrets hold­
ning, at også de voksne må udvikle
kompetencen og demonstrere den i
det daglige samvær med børnene og
hinanden. Dermed bliver der synlig
overensstemmelse for børnene mel­
er en nonprofit forening stiftet i maj 1994 på initiativ af
Else Hammerich.
Fra 1. september 98 varetages den daglige ledelse af Lotte
Christy.
Centret arbejder med:
• Kurser og workshops i ind- og udland med træning og un­
dervisning i konfliktløsning. Centret er tilknyttet interna­
tionale netværk af tilsvarende centre.
• Uddannelse til organisationer og arbejdspladser, der har
brug for at håndtere konflikter konstruktivt eller uddanne
egne konfliktkonsulenter.
• Professionel mægling i konflikter, især inden for sociale,
humanitære, pædagogiske og internationale organisatio­
ner.
• Foredrag, høringer og anden offentlig oplysning. Organi­
sationen har ca. 300 medlemmer og desuden et rådgi­
vende akademi, der mødes en gang om året. Der udgives
et nyhedsbrev for medlemmer.
Henvendelse:
Center for Konfliktløsning, Birkegade 10, 2200 København
N. Tlf. 35 37 10 52, fax 35 37 90 52, e-mail:
ceko@post3.tele.dk.
lem det, vi siger og det, vi gør.
Et andet udviklingsprojekt er
Græsrodsmægling. I samarbejde
med boligselskaber med mange kon­
flikter mellem beboere - eller mel­
lem beboere og afdeling - arbejder
centret på at uddanne lokale mæg­
lere, som kan afspænde konflikt­
fyldte situationer og forebygge en
optrapning til traditionelle klagesa­
ger. På den måde bliver boligområ­
det selv i stand til at skabe kvalitativt
bedre forhold og øge trivslen for alle
beboerene.
Vækstlaget
Evnen og viljen til at skifte stand­
punkt ved at lade sig overbevise af
saglige argumenter er en vigtig kon-
fliktløsningskompetence, som
endnu ikke er særlig værdsat i sam­
fundet, hvor f.eks. politikere og or­
ganisationsfolk udsættes for hån og
foragt, hvis de ændrer mening. Ofte
også fra eget bagland - hvor etiket­
ten 'forræder' nemt hentes frem.
En væsentlig skelnen er nemlig at
kunne fastholde opfattelsen af sine
modstandere som (med) mennesker
fremfor at fordømme dem som per­
soner - og holde konflikten på det
saglige plan. Evnen til at kunne se
bagom de standpunkter, en person
repræsenterer, se ham/hende som et
menneske med andre holdninger,
men med følelser og behov som én
selv og at adskille det fra den sag,
striden står om, har vi nok alle mu­
lighed for at opøve. I såvel det lille
som det store fællesskab er dette en
livslang udfordring.
I centret bruger vi arbejdsformer,

som træner evnen til at lytte og at
undlade at afbryde den talende. I
det rum, der herved skabes, vokser
pladsen ril refleksion over egen andel
i konflikten. Samtidig skærpes op­
mærksomheden om det punkt, hvor
vækstlaget er, d.v.s. hvor de dybere­
liggende behov afdækkes og hvorfra
kilderne til de konstruktive løsnin­
ger springer. Det er en forunderlig
oplevelse, når den fælles verden ud­
vides, og det viser sig, ar parterne
har mange flere og måske fælles in­
teresser og behov, end de var klar
over. Og når vi så ofte vælger ar af­
bryde, kan en grund være, ar vi ikke
kan udholde at høre den andens op­
fattelse af virkeligheden og dermed
skulle acceptere at vores egen sand­
hed ikke er den eneste gyldige.
Der ligger ingen moraliseren i
dette. Formålet er, at den enkelte får
nye og udvidede valgmuligheder i
mødet med andre.

D i a l o g
Af Marianne Nørmose
Til tider samles(indianer)stammen i
en cirkel. Der tales, tales og tales -
tilsyneladende uden formål.
Der bliver ikke truffet beslutnin­
ger. Der er ingen leder. Alle kan del­
tage.
Der blev måske lyttet lidt mere
til de vise mænd og koner — de ældre
— men alle kan tale.
Mødet bliver ved og ved - indtil
det endelig holder op - uden nogen
egentlig grund - og gruppen spre­
des.
Efter dette synes alle imidlertid
at vide, hvad der skal gøres, udfra en
fælles forståelse af hinanden.
Derefter samles mindre grupper
og handler eller beslutter. 1)
Noget i den retning kan jeg for­
stille mig, at et Cafeforløb kunne
opleves for en udenforstående iagtta­
ger.
Cafeseminar-former er svært at
beskrive - det skal opleves!
The World Cafe -ser jeg som - et
senario af muligheder - er sæt inno­
vative redskaber og metoder - til at
udvikle kollektive intellegens og so­
cial læring.
Og hvad nu hvis
• Fremtiden fødes i et spind af men­
neskelig samtale
• Brændende spørgsmål befordrer
kollektiv læring
• Netværk er det underliggende
mønster for levende systemer
• Humane systemer, —organisatio­
ner, familier, samfund — er le­
vende systemer
• Intellegens opstår og systemer for­
binder sig på helt anderledes og
kreative måder
fremmer
forståelse
og skaber
basis for
handling
Marianne har i de sidste år kørt mange caféseminarer, og
hun beskriver her metoden, som kan bruges i utrolig
mange sammenhænge, hvor samtalen er i fokus.

Caféseminar som dialogredskab. Cafeseminar er en
dynamisk, deltageraktiv møde/konferenceform.
The World Cafe's fader er David Isaac - som har ar­
bejdet med dialog i årtier. Cafekonceptet er her­
hjemme udarbejdet af Finn Voldtofte, BDO Scanfutura,
Århus.
Cafeseminaret egner sig især til strategi og visionsar-
bejde - lære, forstå og handle sammen. Cafeens hen­
sigt er at skabe mulighed for - dialog - fordybelse -
indsigt - forståelse - og at give inspiration til nye
handlemåder og forandring.
Designet befordrer sammenhæng mellem helheden
og hver enkelt del.
Deltagerforskellighed er en styrke i cafeen.
Rammen er et cafemiljø med små borde, lys og blom­
ster og duften af kaffe.
Forskellige teknikker sikrer information og inspiration
deltagerne imellem undervejs.
Cafeen designes af en vært/værtinde - som er an­
svarlig for processen.
• Vi allerede er i besiddelse af al
den visdom og alle de ressourcer vi
behøver 2)
• Skabelse af en positiv fremtid be­
gynder med den menneskelige
samtale.
Så er den simpleste og mest kraft­
fulde indsats for ar skabe fornyelse —
et medlem af et fællesskab eller en
organisation kan foretage - at be­
gynde at tale med andre med den
forudsæning, at svaret virkeligt har
betydning. 2)
De antagelser er jeg villig til at
lade stå åbne - mest nok fordi det
giver god mening sammenholdt
med oplevelser, som jeg har haft -
dels som deltager i og dels som vært­
inde for cafeer.
Og som det så ofte sker - "ser"
jeg pludselig andre steder, hvor der
Camilla, Lea og Troels på heste­
ryg over Kirstinelunds "prærie".
har været arbejdet med lignende
tanker.
I afsnittet "Dialog - kraften i kol­
lektiv tænkning" skriver Joseph
Jaworski i sin bog "Synchronicity -
the inner parth of Leadership" om
David Bohms arbejde i 80'erne —
som handlede om
- at finde døråbningen til indre
uddannelse
- at udforske dialogens betyd­
ning for kollektiv tænkning og
kommunikation
- at finde en måde at kommuni­
kere på med andre, som smelter
indre blokeringer og giver ad­
gang til den uudnyttede kapaci­
tet i.f.h.t. kollektiv intelligens,
genererede samtale og koordine­
ret handling.
Mange af Bohns efterprøvede an­
tagelser kunne lige så godt være for­
muleret som baggrund for Cafésemi­
narets, og er det måske også - uden
at jeg ved det - f.eks. siger han:
Dialog = når mening flyder frit
igennem
Dialogprocessen = at vække selve
dialogprocessen så menig flyder frit
mellem deltagerne.
Dialog forudsætter ikke enighed—
men opmuntrer istedet til at
"splejse til en fond af fælles viden",
som leder til koordineret handling.
Målet med dialog er — at skabe
specielle omstændigheder — hvori
forskellige relationer mellem delta-

gere kan kommer i spil — og høj
energi og høj intelligens komme til
udtryk. 3)
Tankevækkende er det også at Bohm
er overbevist om, at mennesket har
en medfødt evne til kollektiv intelli­
gens — og at fælles tænkning fører ril
koordinerede handlinger.
Og at den sammenhængende
(fælles) tænkning har umådelig
kraft.
Han mener, at vi har forbindelse
til og kan handle i - et levende felt
af tanker og følelser.
Verden er som han ser det ikke
fastlagt — men i konstant bevægelse
- følgelig er fremtiden heller ikke
fastlagt — men kan formes, skabes.
Dialogen er af ham og mange
andre som arbejder indenfor dette
felt, et af de vigtigste redskaber på
en række menneskelige aktivitetom-
råder — f.eks. i lærende organisatio­
ner, i den kollektive oplysningspro-
ces og ikke mindst i måden hvorpå
mennesket organiserer/styrer sig selv.
Hans erfaring viser, at der ud af
kollektiv lytten opnåes vigtige nye
indsigter og at dialog har vist sig at
blive en livsform for dem, der vælger
at praktisere den - og at den har for­
andrende effekt på mange.
Min erfaring, fra de efterhånden
mange Cafeer jeg har været involve­
ret i:
- at cafe-formatet i sin form og
med sine spilleregler befordrer dia­
log.
- at formen giver tryghed til at vove
sig udover den vante ramme - lade
sig overraske.
- at den uformelle ramme gør det
lettere at lade "de medbragte ka­
sketter" blive hængende på knage­
rækken.
- at de små enheder giver alle mulig­
hed for at komme til orde og gør
det lettere at lytte.
- at mulighed skabes for lytten, for­
dybelse, brug af hinandens res­
sourcer, større indsigt i væsentlige
spørgsmål.
- at inddragelse af delragerne frem­
mer ansvarlighed og engagement
og styrker teamfølelse og samar-
»Cafeens kerne
er dialogen«
bejdsevne.
- at fordybelse finder sted uden at
det går ud over helheden.
- at mange detagere oplever at snak­
ken er "anderledes" — at en fælles
mening/forståelse vokser frem
"midt på bordet" - og muliggør
synkroniseret handling.
- at der frigøres energi, når kontrol
med tid o.lign. overlades til andre.
- at cafeformen overflødiggør ple­
num.
- at meget tid er sparet.
- at deltagerne lynhurtigt lærer hin­
anden at kende - uden kasketter.
og at de implicerede tit går glade og
belivede fra cafeen - med en ople­
velse af at det at kommunikere med
andre - kan være en kreativ process
- og at udvidelse af egen indsigt og
forståelse - er opnået i kraft af fæl­
lesskabet.
Har man først mærket, hvad det
vil sige at være i og følge "the flow of
meaning" - bliver det oplagt, at
lære at etablere den sindstilstand, og
bruge dialog som redskab i mange af
de sammenhænge vi færdes i daglig­
dagen.
Og som gammel kollektivist og
lilleskolelærer får jeg lyst til at tilføje:
Det er værd at lære at skille dia­
log fra diskussion - og at give dialo­
gen tid — før vi handler.
1)
2)
Joseph Jabowski — "Syncronicity —
The inner parth of Leadership"
The World Cafe'- http://
www.theworldcafe.com/
3)
David Bohm - "On Dialog" - "
Unfolded Meaning" og "Wholeness
and the Implicate Order"

Hvordan ønsker du
at bo i fremtiden?
Et seminar om alternative boformer,
eksperimentelle frizoner, økologi,
downshifters og fællesskab.
En dag hvor vi lufter visionerne og forsøger at
konkretisere dem og finde en praksisk form
hvor visionerne kan få vinger.
Seminaret er et forsøg på at skabe en kontakt
med andre som er interesserede i at skabe et
anderledes leverum igennem dannelse af
netværksgrupper, der kan have forskellige
geografiske placeringer.
Nogle af nøgleordene er: Bæredygtighed,
permakultur, økologi, spiritualitet, fællesskab,
helhed, enkelhed, kreativitet og glæde.
Dato: 16 januar 1999
Tid: 10-18
Sted: Et centralt sted i Silkeborg, som
Pris: 50 kr.
Program:
oplyses ved tilmelding.
10.00 - Velkomst og visioner om et liv i
enkelhed og helhed af Heather Smith.
10.30 - "Keep it simple - sweetheart", om
eksperimentelle frizoner, halmhuse, oplæg af
Steen Møller, økologisk husbygger og
debatør.
12.30-Frokost
13.15 - "Spiritualitet i hverdagen",
oplæg af Bodil Egeberg terapeut og
pædagoisk konsulent, medstifter af
Fredshøjskolen.
13.45 - "At leve i samklang med livet", om
økologisk levevis og enkelhed, oplæg af
Agner Thulesen i Vrads, ovnbygger.
Eftermiddagen er afsat til udveksling af
ideer/visioner - evt dannelse af interessegruppe/netværk/forening.
Har du lyst til andre livsformer og blive
inspireret og dele dine tanker/ideer med andre,
eller er du bare nysgerrrig, så inviterer vi dig
hermed til en spændende dag, som måske kan
blive en grundsten til at realisere drømmen om
et økologisk levested.
Hvem er vi?
Vi er en lille gruppe som ønsker at leve/bo
anderledes, og leve lettere på planeten jorden
og i samklang med naturen.
Vi ønsker at skabe et levested - en frizone
hvor vi lever efter hjertet og lytter til livets
puls mere end at knokle derudaf for at få råd
til at overleve.
Tilmelding: Send 50 kr sammen med navn
og adresse til Heather og Karsten Smith,
Anebjergvej 31, 8600 Silkeborg, du er også
velkommen til at ringe for mere information på
tlf. 86841770.

Co-existence
and Community
Building
Nyt globolt konfliktløsningsnetværk startet under
"State of the World Forum"
Af Hildur Jackson.
The State of the World Forum
holdt sit første møde i 1995
i San Franzisco på initiativ
bl.a. af Gorbachev. Det centrale
tema for de 4000 delragere var
hvilke værdier, principper og priori­
teter, der skal vejlede menneskehe­
den i den næste fase af dens udvik­
ling. Alle perspektiver var velkomne
ud fra en tro på diversitet som nøg­
len til kreativitet. Formålet er ikke
bare diskussioner, men også hand­
ling. Tidligere års deltagerliste viser,
at det er et globalt forum af høj ka­
rat: Desmond Tutu, Frederico
Mayor (Unesco), Ted Turner
(CNN) Sonia Ghandi, Friitjof Ca-
pra, Maurice Strong, stats-og andre
ministre i hobetal. General Lee
Butler, der i årevis har været
manden med fingeren på USA'
atomvåben udløser. Sidste år
deltog Karen Jespersen fra
Danmark.
De har allerede sat en række
globale initiativer i gang:
• Investing in Women, et initi­
ativ for at bedre kvinders situa­
tion globalt.
• The Whole child, et initiativ
for at styrke børns udvikling
joden over.
• Nuclear Weapons Elimination.
• Chemical Toxis and their Impact
on Public Health.
• Technology for Micro-economics.
• Emerging Leaders program- et
ungdomsforum.
• Our common Enterprise-planlæg-
ning af fremtiden, specielt et større
program op til år 2000.
• Co-existense and Community Bu­
ilding- et globalt netværk for kon-
fliktløsningsinitiativer.
Ingen kan benægte, at der er hårdt
brug for et sådant globalt forum.
Spørgsmålet, man stiller sig, er, om
et sådant forum er radikalt nok. El­
ler om det er den amerikanske elites
forsøg på at fjerne de værste urime­
ligheder ved globaliseringen. Indled­
ningen tegnede godt. Vi blev alle
800 deltagere sat stævne i domkir­
ken, GRACE (nåde) overfor Fair­
mont Hotellet.
Regnskoven som hellig
Kirken var forvandlet til en tropisk
regnskov. Lydene af fugle, dyr, vand
og planter var overvældende. Lysbil­
leder og film på et stort lærred bragt
os visuelt ind i ét af denne verdens
store undere. Naturen som det hel­
lige var helt selvfølgeligt og overvæl­
dende. Lederen af Wold Forum, Jim
Garrison havde selv været nede i
regnskoven med sine sønner og foto­
grafere. 6 repræsentanter for forskel­
lige stammefolk jorden over i deres
traditionelle dragter bragte deres
stærke budskaber til os om at
standse ødelæggelsen, have
respekt for moder jord og
følge naturens love. Der stod
de på forskellige platforme
med stærke ansigter og talte
og sang deres budskaber til
800 tilhørere uden mindste
tegn på usikkerhed eller
tøven.
Ceremonien endte med
en profeti om ørnen og kon­
doren. Vi er i 1987 begyndt
en ny 500 årig cyklus, hvor
ørnen (teknologi, maskulin
og formåen) og

kondoren(hjertet, det kvindelige) vil
flyve sammen og nå uanede mulig­
heder.
Det var meget stærkt, og efter 2 ti­
mer følte jeg, at konferencen var
slut. Der var ikke mere at sige.
Et verdensforum
Men selvfølgelig fortsatte det. Med
paneldiskussioner, rundbordssamta­
ler, gruppemøder m.v. i Fairmont-
hotellets virvar af mødesale i mange
etager.
Shapiro fra Monsanto havde
samlet en demonstration af folk, der
udgiver The Ecologist. Her mødte vi
en del af Helena Norberg-Hodge's
amerikanske unge venner. Mange
deltagere på mødet følte sig foru­
lempet af, at han fik taletid på et
stort plenummøde. Han argumente­
rede for sine produkter og nødven­
digheden af dem. Jeg tror, de fleste
tænkte mere på nødvendigheden af
hans penge.
En debat om atomnedrustning
blev sendt direkte ud i æteren jorden
over.
Et større program var helliget
Ruslands situation. Her var ingen
forslag til lette løsninger. Stort set
kun opgivenhed....
Bernard Lietaer fortalte om The
Future of Money- beyond Greed
and Scarcity. (Om pengesystemets
fremtid- hinsides grådighed og
knaphed.) Han har undersøgt mere
end 1000 lets-lignende systemer jor­
den over og ønsker at skabe et "clea­
ringhouse" mellem dem ved hjælp af
Internet.
Netværk for konfliktløsning
Ross og jeg var inviteret af Kumar
Rupesinghe til initiativet: Co-ex-
istence and Community Building.
Kumar er fra Sri Lanka, har tidligere
ledet et konfliktløsningsinstitut:
Alert International i London, og
skal nu bygge et globalt netværk op
omkring konfliktløsning med kon­
tor i London. Visionen er, at alle
børn i verden i skolen skal lære at
løse konflikter. Vi skal skabe en ver­
den, hvor det, at vi er forskellige,
ikke er en trusel, men en gave. Co-
eksistens skal sættes på landkortet,
lige som miljøet er blevet det. Det
skal blive lige så stor en bevægelse
som miljøbevægelsen.
De ville gerne høre om, hvordan
vi havde opbygget et globalt netværk
af øko-samfund.
Gruppen bestod af 40 personer
heraf deltagelse fra konfliktområ­
derne: Irland, Rusland, Kroatien,
Bosnien, Afrika og så en stærk re­
præsentation fra Israel(Palestina).
Gruppens arbejde financieres af Ab­
raham Fonden, hvis initiativtager
Allan Slifka deltog og var aktiv un­
der alle møderne. Fra Danmark del­
tog også Jan Øberg.
Konfliktløsning/ Co-existense
eller?
En del tid blev brugt til at finde det
rigtige ord til bevægelsen. Konflikt-

løsning ville man ikke vide af. "Co­
existence" blev kritiseret af mange
for at være forbundet med den kolde
krig. Man ønskede en terminologi,
der indeholdt en vision om et sam­
fund uden konflikter, men i en lære­
proces. "Learning ro live in Har­
mony", "Social Sustainability," Og
mange andre gode forslag. Men in­
gen af dem fangede. Der var en del
kritik af, at de bruger ordet Com­
munity Building, når de faktisk ikke
laver noget af den slags.
Globalisering
Et gruppemøde beskæftigede sig
med globaliseringen, og hvordan
den i stigende grad er årsagen ril
konflikter. Man kan så ikke bare løse
konflikter uden at forholde sig til
måder at begrænse globaliseringen
på.
Dublinmøde i Maj
Til Maj vil man holde at stort euro­
pæisk møde, hvor konfliktløsning vil
være hovedtemaet. Man regner med
at samle 1000 mennesker i den Irske
hovedstad. Man vil gerne have en
stærk repræsentation fra økosamfun-
dene.
Samarbejde med
økosamfundene
Spørgsmål om samarbejde med øko­
samfundene blev rejst. Jeg foreslog,
at de lod en del af deres kurser fo­
regå i økosamfund; specielt de, der
arbejder med konfliktløsning. (Stey­
erberg, Findhorn) Så ville kursi­
sterne få den positive samfundsvi-
sion med i købet. Hvis denne ide
skal videreudvikles, vil det være en
idé, at økosamfundene deltager ak­
tivt i Belfast til Maj. Jeg foreslog, at
de stridende parter i Irland sammen
skulle lave en fredshave ud fra perm-
akulturprincipper i Belfast som et
minde om konferencen. Det at
bygge noget positivt op sammen er
en god måde at løse konflikter på.
Økosamfundsinitiativ under
State of the World Forum?
Det var en spændende oplevelse at
være sammen med 800 utroligt ak­
tive mennesker, der ønsker at være
med i en proces med ar gøre verden
bedre. Om en samlet global fors­
tåelse og strategi var der ikke tale.
Ross og jeg diskuterede, om det var
en ide at foreslå et økosamfundsini­
tiativ inden for State of the World
Forum. Det ville give prestige til
GEN. Og man kunne forestille sig,
at det kunne skaffe financiering. På
den anden side er deltagelse i denne
konference så dyr, at vi ikke ville
kunne skaffe en GEN-repræsenta-
tion med tyngde. Så den idé holdt vi
for os selv, men vi følte, at den
manglede i det store puslespil som
en modvægt til globaliseringen.
Rashmi Mayur fra Mumbai var
inviteret til at deltage i Our Com­
mon Future. 60 mennesker lagde
her planer for en samlet global stra­
tegi. Han blev interviewer til Vision,
et nyt BBC, statsfinansieret Internet
program, der starter til Nytår og slår
fast: Forum'et mangler 3 ting:
1. Global retshåndhævelse.
2. Global fordeling af ressourcer.
3. Social retfærdighed for kvin­
der, børn, gamle.
Dagen efter deltog han i et møde
i New York indkaldt af Kofi Annan
med henblik på et Folkenes Top­
møde i år 2000 (Millenium People's
Assembly). Nu er det græsrøddernes
tur til at holde "topmøde" og sætte
dagsordenen for det nye årtusinde.
Ideen er at knytte græsrødder jorden
over sammen, ved at de skaber en
plan for global bæredygtighed, lig­
hed i forhold til brug af ressourcer
og social retfærdighed.
Kontaktadresse:
State of the World Forum
1 Landsdowne Close
Wimbleton
London SW20 - 8AS
UK
attention: Kumar Rupesinghe
tel: +44 171 9715060
fax: +44 171 8790883
email: coexistence@worldfo-
rum.org

Årets
julegave
"Velkommen til fremtiden"
- bæredygtige bosætninger i Danmark
hedder bogen, som ligger færdig­
trykt hos forlaget Modtryk på for­
mandens fødselsdag den 27. novem­
ber.
Det er en bog fyldt med billeder
og spændende læsestof brygget på de
54 indsendte svar til prisogaven,
som LØS udskrev i juni forrige år.
10 opgaver blev præmieret af dom­
merpanelet, som repræsenterede
Gaia Trust, LØS og fem ministerier
(læs videre i folderen på midtersi­
den).
Vi vil snarest præmiere alle delta­
gende projekter med en sådan bog,
som varmt kan anbefales også til
dem, der synes de kender både til
det ene og det andet i "branchen".
Susan Marcia Pedersen, der har
redigeret materialet, og jeg takker
for rosen i forrige nummer af LØS­
NET.
En speciel tak tilkommer også
vores "lay-outer" Niels Erik Boesen,
som hurtigt indså og overgav sig til
det faktum, at opgaven var lidt ud
over det normale. Vi tre har udgjort
et velfungerende team i lay-out peri­
oden, hvor der stadig var korrektur­
rettelser på teksten, billeder som
skulle støves op, billeder som skulle
tages, og billedtekst som skulle laves.
Den officielle udgivelsesdato er
den 1. december, og da kan du
købe/ bestille den hos boghandleren
eller udfylde kuponen på folderen.
Du kan også bare spørge efter
den hos forskellige boghandlere. Og
spørg efter den på dit bibliotek!
Og glæd dig så!
P.S. Er du sent på den, kan du selv
lave en bestillingsseddel med dit
navn og adresse, som du sender til
sekretariatet. Så sender de gerne bo­
gen til den, der skal have den som
julegave. Allan og Troels vil sørge for
at pakke den (nogenlunde) pænt ind
og udfylde et lille "til og fra kort".
Men husk, det gælder kun hastesa­
ger!
Venlig hilsen
Ulla Trædmark Jensen

Directory of Eco-villages in
Europe
Som nogle nok vil vide har GEN
Europe udgivet en fin bog som om­
handler Økosamfund i Europa.
Bogen er rigt illustreret og opdelt
efter lande. Danmark er repræsente­
ret med Dyssekilde, Hertha, Hjorts­
høj, Svanholm, Udgården og Mun­
kesøgård. For de, der måtte være in-
terersseret kan sekretariatet besørge
hjemskaffelse af eksemplarer for­
medels kr. 95,- pr stk.+ porto. (Bo­
gen er på engelsk)
Ring, skriv eller e-mail
LØS
Landsbyvænget 10
8464 Galten
Tlf.: 86954720
E-mail: los@pip.dknet.dk
Conflict Resolution For Eco-Villages, Groups and Communities
En samling af kreative måder at løse
konflikter på fra nogle af de største
tænkere indenfor dette emne i vor
tid, deriblandt Will Keepin, Marga­
ret Colquhourn, Christopher Day,
Hanne Marstrand Strong, Peter
Dawkins, Dr. A T Ariyaratne, Marti
Mueller, Bill Metcalf, Bolette
Schiøtz og mange andre.
Samlet af Hildur Jackson, Gaia
Trust.
Indhold:
Bogen er delt i tre dele. Den første
del er dedikeret til måder, hvorpå
man skaber harmoni og undgår
Boligtextiler i certificerede
økologiske materialer.
Sengelinned * Møbelstof * Tæpper
Ring TINTA 86 26 23 79 for
yderligere information
konflikter, når man etablere nye bo­
sætninger eller vedligeholder gamle.
Anden del beskriver livet i forskel­
lige landsbysamfund, og den kultur,
de har udviklet omkring konflikt­
løsninger. Den tredje del handler de­
cideret om specifike teknikker til at
løse konflikter med. Det skal dog si­
ges, at der ikke er nogen skarp
grænse mellem de tre dele.
Det er en bemærkelsesværdig
bog, som kan anbefales alle opstar­
tende, såvel som etablerede fælles­
skaber. Den er på engelsk, og den er
fyldt med gode tip til et frugtbart
samarbejde.
Udgiver:
Permaculture Magazine,
Permanent Publications, Hyden
House Ltd.
The Sustainability Centre, East
Meon,
Hampshire GU32 1HR, England
hello@permaculture.co.uk
Tel:+44(0)1730 823311.
Fax:+44(0) 1730 823322
http://wvvw.permaculture.co.uk
Pris og anskaffelse: Kontakt LØS-
sekretariatet eller Hildur Jackson,
tlf.: 45425511.

Directory of Eco-villages in
Europe
Som nogle nok vil vide har GEN
Europe udgivet en fin bog som om­
handler Økosamfund i Europa.
Bogen er rigt illustreret og opdelt ef­
ter lande. Danmark er repræsenteret
med Dyssekilde, Hertha, Hjortshøj,
Svanholm, Udgården og Munke­
søgård. For de, der måtte være inte-
rersseret kan sekretariatet besørge
hjemskaffelse af eksemplarer for­
medels kr. 95,- pr stk.+ porto. (Bo­
gen er på engelsk)
Ring, skriv eller e-mail
LØS
Landsbyvænget 10
8464 Galten
Tlf: 86954720
E-mail: los@pip.dknet.dk
Socialøkologiske processer
BÆREDYGTIGE UTOPIER
Ditlev Nissen
Fakirskolen, Christiania
1407 København K
Tlf. 3254 6536
Email: Utopia@christiania.org
Http://www.christiania.org/utopia
JL-Fondet udskriver prisopgave
Hvordan kan vor nationale kultur­
arv overleve på længere sigt?
Opgavens undertitel er "De ikke
materielle værdiers art og veje fra ge­
neration til generation". Prisopgaven
udskrives i en senior- og en junior­
version, den sidste for 15-19 årige.
Førsteprisen er for seniorversionen
200.000,-kr., for juniorversionen
25.000,-kr. I begge grupper uddeles
tillige en andenpræmie. Fristen for
besvarelser er 1. Februar 1999. Nær­
mere beskrivelse af prisopgaven og
betingelserne kan rekvireres fra
JL-Fondet
Sankt Annæ Plads 28
1291 København K.
Tlf. 33968443 Fax. 33150090
E-mail: jllra@lauritzen-holding.com
~ Kunsten at løse Konflikter ~
Kursus i praktisk konflikthåndtering
d. 19. - 21. marts samt d. 24. - 25. april.
Deltagerne får redskaber til og træning i at møde
konflikter bevidst og bruge dem udviklende.
Grunduddannelse i konfliktløsning
15 dage fra marts til maj.
Kurset indebærer teori, selvindsigt og konkrete
færdigheder til at løse konflikter konstruktivt.
Undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes
erfaringer og fremtidsplaner.
Workshop i girafsprog
(ikke-voldelig kommunikation)
Weekenden d. 5. - 7. marts.
Deltagerne indføres og trænes i et sprog, der går
til problemets kerne uden at såre. Girafsprog kan
bruges af alle - såvel i arbejdssammenhænge
som i hverdagen.
Dette kursus gentages:
Weekenden d. 28. - 30. maj.
Center for Konfliktløsning
Birkegade 10, 2200 København N
tlf. 35 37 10 52
Homøopatisk medicin
Håndpotenserede lægemidler,
fremstillet efter antroposofiske
foreskrifter.
Midler til behandling af
allergi, betændelser og immunforsvar.
Allergica afholder også kurser.
Rekvirer program.
I anledning af LØS-NETs temanummer om socialøkologi
inviteres folk fra Økosamfund og Bofællesskaber til
Weekendkursus i Konflikthåndtering
d. 15 - 17 jan. 1998 på Christiania
Fællesskab og Konflikter
Kurset tager udgangspunkt f deltagernes erfaringer med konflikter i fællesskabet.
Pris: 500 kr.
Underviser: Ditlev Nissen i samarbejde med Center for Konfliktløsning
Tid: Fredag 19 - 21.30, Lørdag 10 -17 og søndag 10 - 16
Tilmelding: Ditlev Nissen, Fakirskolen, Christiania, 1407 København K
Tlf.:3254 6536 Email: ditlev@christiania.org

20. December til 3. Januar
Vintertingmøde på Christiania
Kom og vær med i det nordiske tingmøde.
Kontaktperson Barny 32577195
22-26 December
Jul på Græsrodsgården i Brejninge.
Henv. 35381673
27. December til 2. Januar
Nytårsferie på Græsrodsgården i Brejninge
Henv. 86686143 eller 36175575
www.graesrodsgaarden.dk
22.-24. Januar 1999
Øko-net's Seminar & Årsmøde '99.
Se program i Nyhedsbladet Øko-net nr. 29.
Januar eller Februar
Boligseminar, hvor LØS er medarrangør.
Hør nærmere på sekretariatet.
1. Februar
Dead-line til LØS-NET nr. 19.
Meld stof ind til sekretariatet.
18.-21. Februar
BIO FACH '99 Nürnberg, Tyskland
Verdens største messe for økologiske produkter
(omfatter dog også andre "naturvarer")
Arr: Ökowelt Veranstaltungs-GmbH,
Tlf. (+49) (0) 91719610 - 0, e-mail: info@biofach.de
5.6. Marts
Generalforsamling i Dansk Center for Byøkologi
Afholdes på Arkitektskolen i Århus.
6. Marts Kl. 11.30
Overrækkelsen af Den Grønne Nål på arkitektskolen i Århus.
6.-7. Marts Kl 14.00
LØB-generalforsamling.
Afholdes på Arkitektskolen i Århus
Åbningstale ved Bolig- og Byminister Jytte Andersen.
12.-14. Marts
LØS-generalforsamling 1999,
endnu usikkert hvor i landet, det skal foregå.
Fællesskaber bedes melde ril sekrerariatet
inden 1.1.1999, hvis de ønsker at være vært.

Ansvaret
Et essay over Agenda 21 af
André Nordlys
Hvem har taget ansvaret? Eller
har nogen taget det? Ingen
synes længere at kunne få øje
på det. Hvordan ser det ud? Det må
da have været der engang, ellers ville
det vel ikke findes i sproget. Det er
måske der, man kan finde det, ansva­
ret, an-svaret. Som et anskudt svar, der
blæser i vinden, på et spørgsmål ingen
mere kan høre... Mon nogen mere
overhovedet forstår disse ord, eller vil
det bare være uartikulerede lyde, der
forsvinder ind gennem det ene øre og
ud igennem det andet?
Agenda 21. Hvem forstår det? Det er
jo det rene latin. Ja det er det faktisk.
Agenda er latin og betyder "hvad der
bør gøres" - i det 21. århundrede.
Hvad bør der gøres? Hvem har ansva­
ret, os alle? Ja det er åbenlyst, alle må
vi jo tage hånd om, hvad vi hver især
går og gør, udleder, smider ud, væk,
op, ned - alle ved vi jo besked. Men
hvad med det, vi sammen gør? Har vi
et fælles ansvar? Hvor er det henne?
Hvem har taget det, og hvorfor blev
det væk i mørket, før den mor­
genstund der aldrig rigtig får lov til at
bryde frem? Er det der, vi skal lede ef­
ter det? Ansvaret, svaret der kommer
an på spørgsmålet, og om at nogen
spurgte...
Ansvaret er taget, og spørgsmålet er
væk. I mørket er kun tilbage at famle
sig frem. Måske er det kun ganske få
bestemte handlinger, der som tryk på
kosmiske knapper vil få mørket til at
vige, og årtusinders sol til at stige op
og stråle over menneskehedens nye
dag. I så tilfælde henligger der i
mørke, ventende på det tryk, de knap­
per, der knap nok kan vente på det
ryk, de ekstra nyk der skal til, for at få
os alle til at ville det, vi egentligt gerne
vil. Agenda 21....
Hvorfor lyder det som noget med agent
007, og licens til at slå ihjel? Agenda 21
og licens til liv! Retten til menneskehe­
dens forsatte beståen. Mindre er vel ikke
til at bære. Men er det for stort, for me­
get, for tungt - er det bæredygtigt? Er vi
bæredygtige? Er vi dygtige nok til at
bære, det vi allerede bærer? Eller har vi
sluppet, hvor andre slap - ansvaret - lig­
ger det bare der og venter på at blive
løftet? Er det for luftigt, eller er det alle­
rede faldet ril jorden? Hvad er det vi
bør gøre, hvad er det nu?
Måske skal vi bare starte med at søge,
også i mørket, forsøge, famle os frem,
og prøve, spørge, banke på. For uden
tvivl er det det, vi må nå, at søge og
finde sammen, også indenfor rammen,
men sammen, mange mange menne­
sker, indtil vi finder svar. Da finder vi
måske ansvaret, det store fælles, og løf­
ter det, bærer det, dygtigt. Det findes,
vi skal bare finde det. Det må forsøges,
vi skal bare søge. Måske er det bare
der, ansvaret ligger gemt....
Han slap tangenterne, funderede,
læste det, han allerede havde glemt.
Ordenes mængde oversteg jo overvæl­
dene efterårets regndråber, der råbende
som til himlen i vandkaskader ovenfra
og ned ikke gav nogen fred. Havde or­
dene tabt deres mening, da de faldt til
jorden, som medieregnens regnvåde
vandvid, der hverdagsagtigt hverdag
pjasker os ind og ud af ørene. Det er
ellers mere end nok, vi får ørene tudet
fulde af. Så ærligt talt, hvad kunne
nogle få ord mere eller mindre gøre?
Alt i alt, i det her, er der jo ingen, der
har sit på det tørre.