Temanr. om socialøkologi - LøS

lærer af vital betydning in­
den for spiritualitet. Lære­
ren er her en person, som
kender hver og én af sjælens
krinkelkroge, fordi han har
gjort alle erfaringerne selv,
samtidig med at han har
bevaret sin ydmyghed. Det
er måske bedre at kalde
ham en spirituel vejleder,
fordi "mester" giver en fo­
restilling om, at hvis han er
min mester, så er jeg hans
slave - mennesker rænker
nu engang i modsætninger.
Men i Sahaj Marg skal det
bare forstås på den måde, at
mesteren er et menneske,
som mestrer sig selv fulds­
tændigt, og nu kun tjener
os andre, så vi også kan lære
at mestre os selv, at være os
selv.
At være sig selv i
samspillet med andre
I virkeligheden er dét det eneste, der
skal ril for at løse en konflikt: At vi
er os selv. Harmoni inden for en
gruppe, forstået på den måde, at
hver enkelt er enig med alle de an­
dre, er ikke noget, der er værd ar
stræbe efter. Det ville blive en tam
og kedsommelig affære. Man bør
naturligvis undgå gensidige beskyld­
ninger, irritation og vrede, men der
skal sandelig være frihed til at være
forskellige. Airing i naruren fungerer
på den måde.
Og dog skal vi prøve på at være
harmoniske. Men det svarer til har­
monien i musik, som når 27 instru­
menter klimprer løs forskellige ste­
der i salen — fløjter, strygere, blæsere
og trommer. Hver enkelt fungerer i
overensstemmelse med sin natur. En
fløjte kan ikke være en violin, og et
bækken kan ikke blive til et par
ringlende klokker. Men den grund­
læggende ide er, at de alle arbejder i
overensstemmelse med den centrale
person, dirigenten. Han dirigerer
musikken. De enkelte musikere spil­
ler efter hans anvisninger. Også her
gælder der det, at vi bare skal være
os selv. Hvis vi lærer, hvad vi skal
gøre og gør der rigtigt under diri­
gentens ledelse, opdager vi, at sam­
spillet mellem os frembringer en
storslået harmoni.
Det er hvad, vi forsøger at opnå i
vores fællesskab. Besværlighederne
begynder, når violinisten siger:
"Symfonien blev god, fordi jeg spil­
lede med." Eller fløjtenisten siger:
"Ja, uden mig ville du slet ikke være
her." Vi behøver kun tage os af vores
egen rolle, og de andre — ja, lad dem
følge deres anvisninger. Så er der en
chance for, at vores drømme om en
harmonisk tilværelse, samhørighed,
en højere enhed vil blive til virkelig­
hed.
Det er dirigentens, mesterens op­
gave ar forene de mange forskelligar­
tede enheder til en harmoni. Når vi
som medlemmer af enheden eller
deltagere i gruppen kræver, at de en­
kelte personer i gruppen skal være
sådan og sådan og sådan, begår vi i
en vis forstand den fejl at påtage os
mesterens arbejde. Vores opgave er
at udføre hver vores arbejde i lydig­
hed mod mesteren. At bevare grup­
peidentiteten og få den til at vokse
og til sidst omslutte universet — det
er mesterens arbejde.
Tankens kraft
At være lydig over for mesteren be­
tyder i virkeligheden bare at være ly­
dhør over for sit eget hjerte. Når
man renser hjertet for alle mislyde,
opstår et tomrum, og når man så
mediterer på den formodning, at
hjertet er opfyldt af guddommeligt
lys, ja, så bliver det dét,
der fylder romrummet ud
og står frem. Tankens kraft
er umådelig stor.
Vi snakker ikke ret me­
get om konfliktløsning i
forbindelse med vores fæl­
lesskab omkring Sahaj
Marg og Vrads Sande. Ikke
fordi, vi ikke oplever kon­
flikter - selvfølgelig gør vi
det - men jeg tror vi gen­
nem vores praksis lærer, ar
løsningerne ligger gemt i
os selv. Konflikterne giver
os mulighed for at over­
skride grænser i os selv. Vi
mediterer hver dag hver
for sig og ofte sammen.
Det gør megen snak overf­
lødig, men gør også, at
snakken kommer længere
og længere ned under
overfladen.
I metodens leveregler
hedder der blandt andet:
"Vær sandfærdig. Tag imod lidelser
som guddommelige velsignelser for
dit eget bedste og være taknemme­
lig" og "Betragt alle mennesker som
brødre og søstre og omgås dem
sådan."
Jeg spurgte for et par dage siden
én af mine venner her, Steen, om
hans syn på konfliktløsning. Han
kom i tanker om et eksempel fra
kort efter, han var begyndt at medi­
tere i starten af 70'erne. Han arbej­
dede med narkomaner og skulle til
et seminar med et halvt hundrede
mennesker. Der havde været en del
meget spændingsfyldte møder alle­
rede, og han bad til sin mester om
hjælp til at stå det igennem. Til hans
store glæde og forundring kom det
lige fra starten til at handle om me­
ditation - det var rer ualmindeligt
dengang. Alle møderne blev indledt
med en kort meditation, hvilket gav
en helt anden og meget mere har­
monisk oplevelse.
Der findes mange spirituelle ret­
ninger og sikkert lige så mange må­
der ar søge at løse konflikter på. Jeg
kan kun tale for Sahaj Marg, hvor
opskriften er: Rens dit hjerte, medi-
tet og grib godt fat i linen til din
mester. Så kommer løsningerne stort
set af sig selv.