Temanr. om socialøkologi - LøS

More documents

Recommendations

Info

starten af 90'erne. Også hvis der har været sager om grov vold, har kvin demøder prøvet at finde løsninger på problemerne. At holde separate kvindemøder er jo ikke et fænomen, som vi har opfundet i Christiania, men stam mer fra kulturer, som vesten i øvrigt tillader sig at kalde 'primitive'. Vi har lånt ideen, som i de fleste tilfælde viser sig at være god, fordi den vender rundt på de procedurer, som vi ellers benytter os af i Christi ania. Traditionen med at samle de kvindelige kræfter i krisetider har rødder helt tilbage til slumstor merne, men på Christiania blev tra ditionen fasttømret i 1988. På det tidspunkt var Christiania-loven til debat, og presset udefra på Christia nia var stort. Samtidig havde vi in ternt store problemer med den da værende hovedindgang. Man kunne næsten ikke komme ind ad den uden at skulle møve sig igennem en gruppe af hashpushere, som blev fornærmede, hvis man ikke ville købe deres varer. Hele prærieområ det var blevet inddraget til hashsalg, og det var det første, folk stødte på, når de skulle besøge Christiania. Der var blevet holdt mange mø der, hvor man havde lavet den ene hensigtserklæring efter den anden til de folk, som havde deres daglige gang og forretning i hovedporten, men uden resultat. Stemningen blandt mange Chri stianitter havde i længere tid været afmægtig over for problemet i præri eområdet og situationen i det hele taget. Der skulle noget nyt til for at få vendt energien og stemningen. Så var det, at nogle kvinder tog initiativ til at holde separate kvindemøder, hvor man kunne diskutere proble merne i hovedporten, og hele situa tionen omkring Christiania. Da kvinderne kom med et for slag om ar lukke hovedporten per manent, blev det hilst velkommen fra store dele af resten af Christiania. Kvinderne havde organiseret alt med bestilling af materialer m.v., og næste morgen blev den daværende hovedport lukket med sveller og be ton af både kvinder og mænd. Akti onen affødte en intens fokusering på hele hashsalget, og normerne for hvor og hvordan, der skulle sælges hash på Christiania. Samtidig førte aktionen til, at folk på tværs af de forskellige vaner og miljøer på Chri stiania fik snakket grundigt sammen i den følgende rid, hvor området bag den lukkede hovedport skulle bygges op med legeplads og i det hele taget forskønnes. I Christianias historie var luknin gen en meget stærk handling, og si den har det betydet, at kvindemødet har fået en mere selvfølgelig status i en stor del af Christiania. Kvindemødet har ikke nogen be sluttende kompetence i Christiania, men gennem den snak der opstår, når der holdes kvindemøde, har det haft den funktion, at der bliver sat fokus og energi på de konkrete pro blemstillinger, både blandt de kvin der der deltager, men også blandt de folk, som blot hører, at nu har der været holdt kvindemøde. Samtidig har kvindemødet til ti der mundet ud i konkrete initiativer til indkaldelse og forberedelse af fæl lesmøder, eller i små aktioner på Christiania. Spørger man de mandlige christi anitter, føler de sig ikke truet af at være udelukket fra er møde, der i øvrigt har en rimelig stor indflydelse på de beslutninger, der træffes i Christiania. Nogen vil endog ud trykke lettelse over, at kvinderne i nogen tilfælde 'har taget over'. Kvinderne siger selv, at netop fra-
væreisen af mændene gør, at stilen på møderne er meget anderledes end andre møder på Christiania. På kvindemøderne er der ikke plads el ler trang til den samme grad af selv promovering, som man ellers kan opleve på møder i Christiania. Historien om kvindemødet på Christiania handler ikke om magt eller kønnenes indbyrdes kamp. Det handler om, at hvis ikke der var op bakning fra resten af Christiania, ville kvindemødet miste sin betyd ning. Og det handler om at finde brugbare metoder og løsninger, og om at udnytte nogle potentialer i et minisamfund, som alle får gavn af. - Og omverden forhåbentlig lære noget af * Vi betaler et fast beløb pr., snude hver måned til Christianias fælleskasse, som giver retten til at bruge det sted man ar bejder eller bor.
Page 1 and 2: LØS-NET Tema nummer: Socialøkolog
Page 3 and 4: Leder Så er julenummeret of LØSNE
Page 5 and 6: der godt vil tilbyde vores assistan
Page 7 and 8: lesskab bygger på, og som indtil n
Page 9 and 10: I Hertha Levefællesskab har vi val
Page 11 and 12: de vi mistede undervejs, men som vi
Page 13: Kvindemøder på Christiania - et l
Page 17 and 18: live til veje ling, projektering, t
Page 19 and 20: SOCIALØKOLOGI - EN DEL AF ET PARAD
Page 21 and 22: mennesker af en sådan art, at vi e
Page 23 and 24: tive, hvis de kan holde pauser om
Page 25 and 26: datter at gå til træning hos Tedd
Page 27 and 28: mellem kommunale institutioner og b
Page 29 and 30: færd, hvis vi ønsker at leve i sa
Page 32 and 33: gmester engang sagde, da vi spurgte
Page 34 and 35: Vejen for det esoteriske par. Mand/
Page 36 and 37: Konfliktløsning på Hesbjerg Af An
Page 38 and 39: Hjertet som konfliktløser Susan Ma
Page 40 and 41: mere til: Hjertet ser, hører, lugt
Page 42 and 43: En noget anden Af Bent Winneløv Vi
Page 44 and 45: Livet med konflikter Det gode ved k
Page 46 and 47: ølge fra neden, et ønske om at ku
Page 48 and 49: D i a l o g Af Marianne Nørmose Ti
Page 50 and 51: gere kan kommer i spil — og høj
Page 52 and 53: Co-existence and Community Building
Page 54: løsning ville man ikke vide af. "C
Page 57 and 58: Directory of Eco-villages in Europe
Page 59 and 60: 20. December til 3. Januar Vinterti

Temanr. om socialøkologi - LøS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?