Temanr. om socialøkologi - LøS

Ansvaret
Et essay over Agenda 21 af
André Nordlys
Hvem har taget ansvaret? Eller
har nogen taget det? Ingen
synes længere at kunne få øje
på det. Hvordan ser det ud? Det må
da have været der engang, ellers ville
det vel ikke findes i sproget. Det er
måske der, man kan finde det, ansva­
ret, an-svaret. Som et anskudt svar, der
blæser i vinden, på et spørgsmål ingen
mere kan høre... Mon nogen mere
overhovedet forstår disse ord, eller vil
det bare være uartikulerede lyde, der
forsvinder ind gennem det ene øre og
ud igennem det andet?
Agenda 21. Hvem forstår det? Det er
jo det rene latin. Ja det er det faktisk.
Agenda er latin og betyder "hvad der
bør gøres" - i det 21. århundrede.
Hvad bør der gøres? Hvem har ansva­
ret, os alle? Ja det er åbenlyst, alle må
vi jo tage hånd om, hvad vi hver især
går og gør, udleder, smider ud, væk,
op, ned - alle ved vi jo besked. Men
hvad med det, vi sammen gør? Har vi
et fælles ansvar? Hvor er det henne?
Hvem har taget det, og hvorfor blev
det væk i mørket, før den mor­
genstund der aldrig rigtig får lov til at
bryde frem? Er det der, vi skal lede ef­
ter det? Ansvaret, svaret der kommer
an på spørgsmålet, og om at nogen
spurgte...
Ansvaret er taget, og spørgsmålet er
væk. I mørket er kun tilbage at famle
sig frem. Måske er det kun ganske få
bestemte handlinger, der som tryk på
kosmiske knapper vil få mørket til at
vige, og årtusinders sol til at stige op
og stråle over menneskehedens nye
dag. I så tilfælde henligger der i
mørke, ventende på det tryk, de knap­
per, der knap nok kan vente på det
ryk, de ekstra nyk der skal til, for at få
os alle til at ville det, vi egentligt gerne
vil. Agenda 21....
Hvorfor lyder det som noget med agent
007, og licens til at slå ihjel? Agenda 21
og licens til liv! Retten til menneskehe­
dens forsatte beståen. Mindre er vel ikke
til at bære. Men er det for stort, for me­
get, for tungt - er det bæredygtigt? Er vi
bæredygtige? Er vi dygtige nok til at
bære, det vi allerede bærer? Eller har vi
sluppet, hvor andre slap - ansvaret - lig­
ger det bare der og venter på at blive
løftet? Er det for luftigt, eller er det alle­
rede faldet ril jorden? Hvad er det vi
bør gøre, hvad er det nu?
Måske skal vi bare starte med at søge,
også i mørket, forsøge, famle os frem,
og prøve, spørge, banke på. For uden
tvivl er det det, vi må nå, at søge og
finde sammen, også indenfor rammen,
men sammen, mange mange menne­
sker, indtil vi finder svar. Da finder vi
måske ansvaret, det store fælles, og løf­
ter det, bærer det, dygtigt. Det findes,
vi skal bare finde det. Det må forsøges,
vi skal bare søge. Måske er det bare
der, ansvaret ligger gemt....
Han slap tangenterne, funderede,
læste det, han allerede havde glemt.
Ordenes mængde oversteg jo overvæl­
dene efterårets regndråber, der råbende
som til himlen i vandkaskader ovenfra
og ned ikke gav nogen fred. Havde or­
dene tabt deres mening, da de faldt til
jorden, som medieregnens regnvåde
vandvid, der hverdagsagtigt hverdag
pjasker os ind og ud af ørene. Det er
ellers mere end nok, vi får ørene tudet
fulde af. Så ærligt talt, hvad kunne
nogle få ord mere eller mindre gøre?
Alt i alt, i det her, er der jo ingen, der
har sit på det tørre.