Temanr. om socialøkologi - LøS

More documents

Recommendations

Info

vores grundtvigske land hellere burde hedde kultur-økologi. Han mener, at "kultur, forstået som fol kekultur, rummer en historisk di mension, tradition og folkeminder, som det sociale ikke rummer. Derfor mener vi i højskolekredse (Den Kul turøkologiske Højskole, red.), at so cialøkologi-begrebet burde udbredes til kulturøkologi for at skabe en endnu større bredde og tværfaglig hed i det". Vi må huske, at Jeppe anså be grebet "social-økologi" som værende sammensat af den sociale realitet, det kulturelle liv og det økologiske fundament. Dermed er han indlejret i en marxistisk og kulturkritisk tra dition, hvor han inddrager den Grundtvigske folkeoplysning til et nyt forvandlingsværktøj, "de proce- skatalyserende social-økologiske cen tre". Når Jeppe udelukkende fokuse rer på de holdningsbearbejdende ele menter i mellemledene, mister han de strukturelle og praktiske kompo nenter af den forvandling, han selv efterlyser. Hvor Jeppe er forsker, er Poul græsrod og markarbejder. Han har været med fra starten i Alberts lund, og han ved hvilket slid og møjsommeligt tålmodighedsarbejde, alt det her er. Hvert nyt bidrag til en bæredygtig og mere demokratisk ud vikling må fejres! Poul anskuer derfor mellemled mellem borger og Kommune meget bredere og inddrager de demokrati ske og politiske aspekter. Poul me ner, at Jeppes model er alt for firkan tet. I Albertslund er der f.eks. i de senere år opstået et væld af mellem led, der hver for sig er med til at skabe en dynamisk og levende atmo sfære, hvor tingene og holdningerne rykker sig. Miljø-brugergruppen (start 1980) og kultur-brugergrup pen (1997), der er et demokratisk og organisatorisk mellemled, der ta ger sig af de formelle relationer ud adtil og opadtil. Agenda-cente- ret(1996), der er et service- og inspi- rationsorgan for boligområderne til at blive mere bæredygtige. Den Kul tur-økologiske Højskole(1994), der inddrager den folkekulturelle kom ponent i folkeoplysningen gennem foredrag, hjælp ril selvhjælp, mar kedsdage, teltlejre etc. Den begyndende metamorfose Albertslund-modellen er efter hånden ikke enestående. Over det ganske land er nye organiseringer, demokratiske nyskabelser, bruger grupper, miljøforum'er, Agenda centre, grønne butikker, grønt flag, grøn skole-institutioner og ikke mindst grønne guides skudt op ad jorden, godt hjulpet på vej ad Den Grønne Fond. Alt imens at den of fentlige forvaltning overalt er ved at indrette sig til et bæredygtigt sin delag og økologisk forbrug. Dan marks økologiske areal vokser stødt og roligt (nu ca. 3% omlagt). Ligele des går det godt for den alternative energisektor, undtagen på transport området, hvor privatbilismen stadig får lov til at boltre sig. Bæredygtigheds-tanken har skabt en egendynamik, som ikke står til at stoppe. De seneste undersøgelser fra Ulrich Moos viser, at Agenda 21-ak tiviteterne breder sig ud fra byerne som ringe i vandet på alle parame tre. Det er en begyndende metamor fose, hvor ingen ved, hvad morgen dagen bringer. Vækst eller hvad? Men det er vigtigt at holde sig for øje, at det er et bevidst valg, vi træffer. Derfor må vi til stadighed prøve at nå ind til kernen af vores vision for "en bæredygtig udvikling". Hvad vil vi med vores liv? Hvad ønsker vi for vores lokale, regionale, nationale og globale samfund? Hvilke for hindringer er der for det liv, vi ønsker os? I den sammenhæng er det morsomt, at Jhon Keynes(1883-1946), en af vor tids største øko nomer, allerede midt i 30'ernes sociale tumult, gjorde offentligheden opmærksom på et meget vigtigt valg, øget forbrug eller fritid: "Hvis vi ønsker at fastholde 30ernes leve standard, kan vi, hvis vi samtidig fastholder den nuværende(30'ernes) produktivitet på 2%, få en arbejdsuge om 50 år på 17-18 timer." I dag er det snart 65 år siden, at han forudså dette, så arbejdstiden ville være nede på 13-14 timer/uge! Key nes fik ret. Produktiviteten er steget ca. 2%/år lige siden. Men myndig heder og folket valgte forbruget og arbejdstidsnedsættelse samtidigt, og det kan man vel ikke fortænke no gen i med den daværende levestan dard. Om det var et bevidst valg, skal være usagt. Men i dag har vi et valg igen. Vi ved, at kloden ikke kan klare forbrugsstigninger i der uende lige. Der er imidlertid ikke noget galt i at have en vækstfilosofi. Vi skal blot fokusere væksten andre steder hen, i oplysning og bevidsthed, i kreativitet og kulturelle aktiviteter, i det nære, i det nære. Bevidsthed vil jo sige at være nær-værende. Agenda 21 - bedrag eller vision? Dybest set tror jeg, at grunden til, at Agenda 21 har haft et tag i folk fra top til bund, fra nær og fjern, er fordi, det taler til hjertet. Det taler til vores inderste medfølelser for klo den, mennesker, dyr og planrer. Det taler samtidig til vores forståelse for, at vi må ændre vores ranke og ad-
færd, hvis vi ønsker at leve i sam hørighed. Agenda 21 som vision om en hel bæredygtig jord bestående af små selvbærende lokalsamfund er den største udfordring for det men neskelige fællesskab, uanset om jeg er social- eller kultur-økolog. Det handler om at blive nærværende i det samfund, jeg nu engang lever i, om så jeg bor midt i den største by. Bæredygtighed er den tanke og handling, der følger i mit fodspor. I den sammenhæng er det inter essant, at Jörg Bergstedt, som er knyttet til Institut für Ökologie in Giessen und Marburg, mener, at Agenda-mytologien er et stort be drag. I Global Økologi, nr.4, 1998, udmaner han, at Agenda 21 er en samling tomme ord og falske mål. Han påstår, at 1. Agendateksten er 90% tomme formuleringer uden konkret ind hold, resten er støtte til de store koncerner og udbygningen af gen- og atomteknik. 2. Borgernes højtberømmede med bestemmelse er degraderet til Kommunernes konsultationspro cesser. 3. Miljøforkæmpere mister deres klare profil, da Agenda 21 er en tom ramme, hvor alle kan føle sig veltilpas, industriherrer, regering og miljøorganisationer. 4. Miljøforkæmperne kommer til at mangle tid og penge til andre ak tioner, nu da al deres tid bruges på Agenda 21-arbejde. 5. Det faktiske tomme indhold af Agenda 21 forties af Agenda 21- repræssentanter, der alle tjener penge eller får prestige af løgnene. 6. De mange penge, der støtter Agenda-arbejdet, kommer til at mangle andre steder. Derved svækkes det reelle miljøarbejde. Det er bestemt nogle meget væsent lige betragtninger, han fremstiller. Det er vigtigt, at vores mål som græsrødder hele tiden evalueres og genskabes. Men jeg har nu læst Agenda-teksten med andre øjne, og jeg mener, at Agenda 21 var og er et meget vigtigt skridt i retning af en bred forening af regeringers, virk somheders og miljøforkæmperes in teresser for en bæredygtig udvikling. Alle disse interesser var stærkt re præsenterede i forhandlingerne om kring Agenda 21, og teksten blev derfor i høj grad udvandet. MEN det blev en skelsættende tekst, der stærkt kritiserer det nuværende ver- denssystems produktionsmetoder, forbrugsnormer og ressourceforde ling. Agenda 21 pointerer vigtighe den af en fuldstændig forvandling. Bergstedt er tysker, og han er derfor ud af en meget mere radikal mil jøkamptradition, hvor konfronta tion til myndigheder og virksomhe der er almindelig. Vores tradition i Danmark bygger på samtale og sam arbejde, og når nu Agenda 21 mest er en overordnet idéramme og vi sion, er det op til os miljøgræsrødder at udfylde og udnytte hver en milli meter, så visionen konkretiseres og måske udvides efterhånden. Det er i den ånd, at denne artikel er skrevet, men jeg kan alligevel godt anbefale at læse Bergstedts artikel, som en kraftig reminder. Vores landsforening, LØS har netop om nogen prøvet at udfylde og konkretiseret denne Agenda 21- vision. LØS og dens samling af vidt forskellige bofællesskaber i Danmark laver er uvurderligt stykke græsrods arbejde, hjulpet godt på vej af frem synede politikere og finansieringsin stitutter. Vi har koncentreret os på at etablere så mange velfungerende økologiske bofællesskaber som mu ligt, som en slags eksempler i bære dygtig livsstil. Vort ønske var fra starten at få lov til at skabe en slags social-økologiske eksperimentarier, nogle eksperimentelle frizoner. Denne tanke lever fortsat i bedste velgående, hvilket kan ses i august nummeret af Økonet, hvor Steen Møller brygger videre på denne idé udfra KISS-pricippet (Keep it sim ple - sweetheart). Men hvis vi skal nå ud over vores egen navle i LØS, må vi satse meget bredere. Socio kulturel økologi, som jeg vil tillade mig at kalde artiklens gennem gående tema, er i mine øjne hele vo res liv, og ikke bare en økologi, der findes indenfor murene. Der er bo fællesskaber alle vegne i by som på land, og det er op til foreningen at få øje på dem, således at mennesker og andre beboerforeninger vil føle sig inspireret til at være med i dette arbejde og i foreningen. Det er tid til samling af kræf terne, og det kan ikke siges for ofte i en tid, hvor vi er blevet differentieret ud foran hver vores computer. Der er tre hovedområder, som LØS må begynde med, dels forholdet til an dre mindre samfund, Danmarks landsbyer, dels forholdet til bofælles skaber overalt i Danmark, private som almennyttige, og sidst vores for hold til det væld af Agenda 21-akti viteter rundt i Danmark, hvad enten de kommer nedefra eller oppefra. Hvis vores idéer virkelig skal have pondus, må de ind til kernen af vo res samfund, ind til de bærende strukturer. Der er ingen, der vil vælte samfundets bærende konstruk tioner, uden at det er begrundet i en massiv forståelse og ønske om nogle andre og mere bæredygtige og men neskelige konstruktioner. Det kan vi levere, hvis vi altså tør!
Page 1 and 2: LØS-NET Tema nummer: Socialøkolog
Page 3 and 4: Leder Så er julenummeret of LØSNE
Page 5 and 6: der godt vil tilbyde vores assistan
Page 7 and 8: lesskab bygger på, og som indtil n
Page 9 and 10: I Hertha Levefællesskab har vi val
Page 11 and 12: de vi mistede undervejs, men som vi
Page 13 and 14: Kvindemøder på Christiania - et l
Page 15 and 16: væreisen af mændene gør, at stil
Page 17 and 18: live til veje ling, projektering, t
Page 19 and 20: SOCIALØKOLOGI - EN DEL AF ET PARAD
Page 21 and 22: mennesker af en sådan art, at vi e
Page 23 and 24: tive, hvis de kan holde pauser om
Page 25 and 26: datter at gå til træning hos Tedd
Page 27: mellem kommunale institutioner og b
Page 32 and 33: gmester engang sagde, da vi spurgte
Page 34 and 35: Vejen for det esoteriske par. Mand/
Page 36 and 37: Konfliktløsning på Hesbjerg Af An
Page 38 and 39: Hjertet som konfliktløser Susan Ma
Page 40 and 41: mere til: Hjertet ser, hører, lugt
Page 42 and 43: En noget anden Af Bent Winneløv Vi
Page 44 and 45: Livet med konflikter Det gode ved k
Page 46 and 47: ølge fra neden, et ønske om at ku
Page 48 and 49: D i a l o g Af Marianne Nørmose Ti
Page 50 and 51: gere kan kommer i spil — og høj
Page 52 and 53: Co-existence and Community Building
Page 54: løsning ville man ikke vide af. "C
Page 57 and 58: Directory of Eco-villages in Europe
Page 59 and 60: 20. December til 3. Januar Vinterti

Temanr. om socialøkologi - LøS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?