Temanr. om socialøkologi - LøS

En noget anden
Af Bent Winneløv
Vi satser på den menneskelige
vækst, og det var Andels-
samfundet og Hjulby-Grup-
pen da også enige om, da de kappe­
des om Hjortshøjborgernes gunst i
1989. Forskellen var mest, at An-
delssamfundet ville have andelsboli­
ger i bofællesskaber med op mod
500 beboere, mens Hjulby-Gruppen
ville afprøve den almene boligform,
suppleret med andelsboligformen
for at få social balance. Andelssam-
fundet vandt den ædle kappestrid og
tog fat i Hjortshøj nord for Århus;
mens Hjulby-Gruppen slog sig ned i
Spørring 10 km nordvest for Hjorts­
høj, og begge kom godt fra start.
Hjulby-Gruppen kom dog hur­
tigst i gang, og allerede i 1992 stod
de første 32 almene boliger, langs
120 meter glasgade med tre glas­
dækkede torve og fælleshus og med
7 ha god jord klar til genvinding af
vand og næring i kød og grøntsager.
Men andelsboligerne kom ikke med
af skattetekniske årsager. De var
pludselig blevet for dyre. Og projek­
tet "tabte den sociale balance". Vi
fremtid
Vi i LØS drømmer om en noget
anden fremtid end den, de fleste
politikere tilbyder os: den materielle og
økonomiske vækst i al evighed.
skal ikke trætte læserne med de for­
trædeligheder, det medførte, for
dem kender vi fra avisernes triste be­
retninger om sociale ghettoers pro­
blemer.
Men formanden for den bolig­
forening, der havde opført Hjulby-
Hegn bebyggelsen, den nuværende
trafikminister, Sonja Mikkelsen
havde fulgt slagets gang, og som
nyvalgt medlem af Folketinget, tog
hun initiativ til en revision af boligs­
tøtteloven, som daværende boligmi­
nister, Ole Løvig Simonsen fik ved­
taget 20.05.97 med virkning fra
01.01.98.
Vi måtte afvikle foreningen
Hjulby-Gruppen, men føler allige­
vel, at vi har opnået meget med de
10 års indsats, for det er nu muligt
at "ommærke" hundredvis af egnede
almene bebyggelser til bofællesska­
ber, så beboerne får mulighed for, at
være med til at bestemme, hvem de
vil være i "storfamilie" med. Der har
både været det almene boligbyggeris
styrke og svaghed, at man har været
afskåret fra at blande sig i beboer­
sammensætningen. For på den ene
side har det tilladt myndighederne
at bruge en stor boligmasse til soci­
ale formål; men på anden side har
det skabt endnu flere sociale proble­
mer, ved at tage ansvaret for omgi­
velserne fra beboerne, da en sådan
koncentration af samfundsopgaver
overstiger selv den bedste nabofami­
lies formåen. Med eller mod deres
vilje har politikerne lagt en ubærlig
sum af samfundsopgaver over på de
ressourcestærke familier, der flyttede
ind i de almene boligbebyggelser.
At de almene boligselskaber ef­
terligner andels-bofællesskaberne
med fælleshuse og andre fælles facili­
teter, ændrer ikke noget, før de -
sammen med kommunerne — giver
folk mulighed for at bære en rimelig
del af de sociale opgaver — efter eget
valg! Men det er jo desværre de fleste
politikeres opfattelse, at vi i al al­
mindelighed er mindre egnede til at
løfte sociale opgaver end de institu­
tioner og myndigheder, politikere
har etableret i det århundrede, vi nu
forlader.
Og det var denne indbildskhed,
de unge gjorde oprør imod for tred­
ive år siden!
I første omgang indrettede unge