Naturvejlederordningen i 2004 - Friluftsrådet

Naturvejlederordningen 

Årsrapport 2004

Titel: Naturvejlederordningen - Årsrapport 2004 

Redaktion: Arne Bondo-Andersen og Annegrete Munksgaard 

Tekst: • Arne Bondo-Andersen, afsnit 1.1, 1.2, 1.4 og 1.10 

• Jacob Jensen, afsnit 1.3, 1.6, 1.8 og 1.9 

• Poul Hjulmand, afsnit 1.5 

• Poul Hjulmand og Arne Bondo-Andersen afsnit 1.7 

Data og grafik: Adam Conrad 

Forsidefoto: Skov- og Naturstyrelsen 

Tryk: Skov- og Naturstyrelsen 

Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen 

Udgivelsesår: 2005 

1. oplag: 600 stk. 

ISBN: 87-7279-633-2 

Årsrapport 2004 kan fås hos: 

Frontlinien 

Miljøministeriet 

Rentemestervej 8 

2400 Kbh. V 

Telefon:7012 0211 

Email: frontlinien@frontlinien.dk 

www.frontlinien.dk 

- samt på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: www.skovognatur.dk

Forord 

Naturvejlederordningens Årsrapport 2004 beskriver med ord, tal og grafik naturvejlederarbejdet 

i Danmark i 2004. 

2004 var et dynamisk år for Naturvejlederordningen, der nu er vokset fra 14 naturvejledere i 

1987 til 295 i 2004. De gennemførte i 2004 ca. 30.000 naturvejlederaktiviteter med i alt godt 

880.000 deltagere. 

2004 var et travlt arbejdsår for både de enkelte naturvejledere og for Fællessekretariatet for 

Naturvejlederordningen. Arbejdet med en handlingsplan for "Naturvejledning i det 21. 

århundrede", der blev påbegyndt i 2003, blev afsluttet i 2004. 

Handlingsplanen slår fast, at naturvejledernes kerneydelse fortsat skal være at give borgerne 

naturoplevelser med det formål at øge deres kendskab til naturen og medvirke til en bæredygtig 

udvikling. Men en række af de store samfundsudfordringer i det 21. århundrede såsom en 

sundere livsstil, borgerinddragelse i forvaltningen af natur og kulturmiljø og bevarelse af 

biologisk mangfoldighed skal inddrages mere direkte i naturvejledningsarbejdet. Med baggrund 

i disse visioner har Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet i samspil med naturvejlederne 

revideret formålsbeskrivelsen for naturvejledning i Danmark. 

Et andet vigtigt arbejdsfelt for Fællessekretariatet i 2004 var naturvejlederuddannelsen. Efter en 

omhyggelig analyse besluttede Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet at bevare 

naturvejlederuddannelsen som et skræddersyet efteruddannelseskursus. Samtidig blev det 

besluttet at etablere et bredt spekter af efteruddannelsestilbud til de mange allerede uddannede 

naturvejledere. Fællessekretariatet besluttede tillige at nedsætte en ”Uddannelsesgruppe” med 

repræsentanter for Naturvejlederforeningen, naturvejledernes arbejdsgivere, beslægtede 

ordninger og personer med pædagogisk kompetence. Baggrunden for dette arbejde er et ønske 

om at modernisere naturvejlederuddannelsen samt at styrke efteruddannelsestilbuddene. 

Ude i landet stod arbejdet mange steder i Nationalparkernes tegn. Regeringen startede i 2003-04 

syv Nationalpark-pilotprojekter. Sideløbende har Friluftsrådet støttet 4 undersøgelsesområder, 

hvor lokale ønsker at undersøge muligheden for at etablere egentlige nationalparker. 

Fællessekretariatet besluttede at stille Naturvejlederordningens ekspertise i formidling til 

rådighed for de styregrupper i Nationalpark-områderne, der ønskede dette. I alt 8 pilotprojekter 

tog imod Fællessekretariatets tilbud om besøg af Naturvejlederordningens rejsehold. Her deltog 

over 50 naturvejledere. 

Alle de potentielle Nationalparker byder på store muligheder for spændende naturvejledning. I 

denne årsrapports kapitel 2 skriver en række naturvejldere om deres visioner om 

naturvejledningens muligheder i områderne. 

Naturvejlederordningen er godt rustet til at møde de kommende års udfordringer og spille en 

aktiv rolle i det danske velfærdssamfund. 

Friluftsrådet Skov- og Naturstyrelsen 

Henning Enemark Lars Gudmand Pedersen 

1

Indholdsfortegnelse for Naturvejlederordningens Årsrapport 2004 

1 

2 

3 

Forord 

Naturvejlederordningen i 2004 

1.1 Ordningen i ord og hovedtal i 2004 3 

1.2 Naturvejledning i det 21. århundrede 8 

1.3 Rejseholdet rykker ud 10 

1.4 Naturvejlederuddannelse og efteruddannelse af naturvejledere 12 

1.5 Naturvejledning og naturskoler 14 

1.6 En grønlandsk naturvejlederordning 15 

1.7 Nordisk – Baltisk samarbejde 17 

1.8 Naturvejledernes temanetværk 18 

1.9 Tips- og Lottomidler til Naturvejledning i 2004 19 

1.10 Naturvejlederordningens Fællessekretariat 28 

Det skete i 2004 – Beretninger fra naturen 

2.1 Nationalpark Thy – visioner og muligheder for fremtidens naturvejledning 

Af naturvejleder Kim Christensen, Thy Statsskovdistrikt 

2.2 Nationalpark Lille Vildmose – visioner og muligheder for fremtidens 

naturvejledning. 

Af naturvejleder Thorkild Lund, Vildmosegårdt 

2.3 Nationalpark Møn – visioner og muligheder for fremtidens naturvejledning 

Af naturvejleder Stig Nøhr, Team Møn 

2.4 Nationalpark Læsø – visioner og muligheder for fremtidens naturvejledning 

Af naturvejleder Karin Krogstrup, Læsø Kommune 

2.5 Nationalpark Kongernes Nordsjælland – visioner og muligheder for 

fremtidens naturvejledning 

Af naturvejleder Anne Johannisson, Frederiksborg Statsskovdistrikt 

2.6 Nationalpark Vadehavet – visioner og muligheder for fremtidens 

naturvejledning 

Af naturvejleder Klaus Melbye, Vadehavscentret 

2.7 Nationalpark Mols Bjerge – visioner og muligheder for fremtidens 

naturvejledning 

Af naturvejlederne Bo Fisker og Jens Reddersen, Karpenhøj 

2.8 Nationalparkernes Leatherman 

Af afdelingsleder Henning Enemark, Friluftsrådet 

2.9 Grøn motion: Brug Naturen! Det er nemt, sjovt og hyggeligt – ta’ bare din 

nabo med! 

Af naturvejleder Jann Ribergaard, Viborg Amt 

2.10 Hvor Varde Å løber ud i Ho Bugt og Vadehavet starter 

- der ligger Natur- & Kulturformidlingscentret Myrthuegård 

Af naturcenterleder Jens Futtrup, Myrthuegård 

Bilag 

3.1 Naturvejlederarrangementer 2004 52 

3.2 Fællessekretatiatets Uddannelsesgruppe 56 

2 

30 

32 

33 

36 

38 

40 

42 

45 

47 

49

Naturvejlederordningen i 2004 

1.1 Ordningen i ord og hovedtal i 2004 

2004 var et meget aktivt år for naturvejlederne. Der var 295 naturvejlederne tilknyttet 

Naturvejlederordningen, og de gennemførte i årets løb ca. 30.000 arrangementer med tilsammen 

ca. 880.000 deltagere. 

Også for Fællessekretariatet for Naturvejlederordningen var det et travlt år. Handlingsplanen for 

Naturvejledning i det 21. århundrede blev gjort færdig i tæt samspil med 

Naturvejlederforeningen og der blev vedtaget en ny strategi for naturvejlederuddannelse og 

efteruddannelse. Begge dele er nærmede beskrevet i særskilte afsnit i denne årsrapport. 

Naturvejledernes arbejde 

Naturvejlederordningen skal sikre kvalificeret naturvejledning i Danmark. De 295 

naturvejledere, der var tilknyttet ordningen i 2004, arbejdede for mange forskellige typer af 

arbejdsgivere, men alle ud fra samme formål. 

I forbindelse med arbejdet med handlingsplanen for "Naturvejledning i det 21. århundrede" blev 

naturvejledningens formålsbeskrivelse revideret. Den oprindelige formålsbeskrivelse blev 

udarbejdet i 1986 i forbindelse med etableringen af Naturvejlederordningen. Den blev revideret 

i 1992, hvor formidling af globale miljøforhold, en bæredygtig livsstil og naturen i byen blev 

indføjet i formålsbeskrivelsen. 

I forbindelsen med arbejdet med handlingsplanen fandt Skov- og Naturstyrelsen og 

Friluftsrådet, at de nye indsatsområder borgerinddragelse og sundere livsstil burde inddrages i 

formålsbeskrivelse. Og samtidig benyttede vi lejligheden til at omskrive den 20 år gamle 

formålsbeskrivelse til et mere moderne og letforståeligt sprog: 

Den nye formålsbeskrivelse lyder således: 

Naturvejledning giver deltagerne direkte oplevelser i naturen. 

Naturvejledning formidler helheder, hvor natur og kulturmiljø formidles som produkter af 

naturgrundlag, naturlige processer samt menneskets påvirkning af naturen. 

Naturvejledning giver muligheder for at opnå erfaringer og viden om naturgrundlag samt 

samfundets forvaltning af natur, miljø og kulturmiljø. 

Målet med naturvejledning er: 

• At styrke befolkningens forståelse for natur, herunder biologisk mangfoldighed, samt 

miljø og kulturmiljø og en bæredygtig livsstil. 

• At styrke befolkningens rekreative muligheder og friluftsmæssige aktiviteter. 

• At fremme befolkningens direkte inddragelse og indflydelse i natur- og 

kulturmiljøforvaltning. 

• At inspirere til en sundere og mere bæredygtig livsstil. 

3

Naturvejledernes ansættelsesområder 

I 2004 var der 295 naturvejledere tilknyttet ordningen som hel- eller deltidsnaturvejledere. 

Deres ansættelsessteder vises i nedenstående oversigt: 

Ansættelsessted 1994 1997 1999 2000 2002 2003 2004 

Skov- og Naturstyrelsen 57 60 52 55 61 60 66 

Amter 12 20 29 30 17 15 17 

Kommuner 30 59 82 89 85 74 91 

Museer, organisationer m.v. 22 22 50 51 64 96 76 

Freelance 7 13 23 24 26 31 45 

I alt 128 174 236 249 253 266 295 

Naturvejlederne tilknyttet ordningen omfatter skønsmæssig ca. 175 heltidsansatte og ca. 120 

”deltidsnaturvejledere”. Men selv om naturvejlederne er “heltidsansatte” som naturvejledere, 

lægges der fra Naturvejlederordningens side vægt på, at de ikke kun arbejder med 

naturvejledning, men også gennem andre opgaver er integreret i det område, de formidler. 

Skov- og Naturstyrelsen har 66 uddannede naturvejledere på statsskovdistrikterne. Mange af 

disse er skovfogeder, vildtkonsulenter og skovløbere, der har naturvejledning som en del af 

deres arbejde på Statsskovdistriktet. Yderligere 3 uddannede naturvejledere arbejdede i 2004 

med naturvejledning som en del af deres arbejde i styrelsens Frilufts- og Råstofkontor, i 

Friluftsrådet og på Skovskolen. 

I 2004 var 42 naturvejledere ansat med løntilskud fra Tips og Lottomidlerne til friluftsliv. Deres 

ansættelsessteder er primært natur- og friluftsorganisationer samt museer og naturcentre. 

Naturvejledernes aktiviteter 2004 

Naturvejledere tilknyttet Naturvejlederordningen skal indberette omfanget af deres 

naturvejledningsaktiviteter til Fællessekretariatet. 

I alt 289 naturvejledere ud af de 295, der var tilknyttet Naturvejlederordningen i 2004, har 

indsendt statistikskema. De har i 2004 tilsammen gennemført ca. 30.000 naturvejlederaktiviter 

med ca. 880.000 deltagere. 

Antallet af deltagere i naturvejlederaktiviteter steg med ca. 40.000 i 2004 i forhold til 2003, 

hvor der var ca. 850.000 deltagere. 

Naturvejlederarrangementernes fordeling på arrangementstyper viser en interessant udvikling, 

som vist i den grafiske fremstilling af fordelingen i 1995 og 2004. 

Det ses, at antallet af åbne arrangementer er faldet fra 29% i 1995 til 15% i 2004. Naturligvis er 

tallene behæftet med en vis usikkerhed, da 1995-tallene er baseret på 57 naturvejledere eller ca. 

halvdelen af de dengang aktive naturvejledere. Men det viser dog en klar tendens: prioriteringen 

af offentlige arrangementer er fortsat faldende. Til gengæld er antallet af ikke mindst 

kursusvirksomhed steget markant - fra 1% i 1995 til ca. 5 % i 2004. Mange af disse kurser har 

været afholdt for f.eks. lokale lærere og pædagoger, idet naturvejlederne har prioriteret dette 

som en god måde at få naturforståelse til at sprede sig som ”ringe i vandet”. Ca. 34.000 personer 

var på kurser hos naturvejlederne i 2004. 

Hvad kostede naturvejledningen 2004? 

Den danske naturvejlederordning er en netværksordning, hvor de enkelte naturvejledere er 

finansieret lokalt - både lønninger og følgeudgifter i form af kontor, kørsel, telefon, pc’er, 

trykning af foldere etc. Derfor eksisterer der i sagens natur ingen central oversigt over hvad 

naturvejledning i Danmark koster - men der kan opstilles et groft skøn over hvad det kostede i 

2004 og hvor pengene kom fra: 

4

Løn- og kontorudgifter til naturvejledere under Naturvejlederordningen for deres 

naturvejledningsarbejde kan groft anslås til ca. 70 mio. kr. i 2004. Heraf kommer ca. 8 mio. kr. 

fra tips- og lottomidler. Amterne anvender skønsmæssig ca. 3 mio. kr. til naturvejledning af 

deres årlige bloktilskud. 

Til uddannelse, kurser og projekter blev der i 2004 anvendt ca. 1.5 mio. kr. af dels 

naturforvaltningsmidler, dels Tips- og Lottomidler. 

Til drift af Fællessekretariatet blev der anvendt ca. 2.0 mio. kr. i 2004. Dette beløb dækker 

lønninger til ordningens administration, herunder administration af kursusvirksomheden, samt 

porto, møder og udgifter til det elektroniske NaturvejlederNet. 

Sammenfattende kan det konkluderes, at Naturvejledning i Danmark kostede omkring 74 mio. 

kr. i 2004. Herfra kom ca. 15 mio. kr. fra centrale fonde, nemlig naturforvaltningsmidler og 

Tips- og Lottomidler, medens de resterende små. 60 mio. kom fra de mange forskellige 

myndigheder, institutioner og foreningers driftsmidler, hvor naturvejlederne er ansat. 

Naturvejlederordningen er overvejende lokalt forankret og finansieret 

For disse ca. 74 mio. kr. har næsten 900.000 mennesker været i direkte kontakt med en naturvejleder. 

Herudover har naturvejlederne ”indirekte” henvendt sig til hovedparten af den danske 

befolkning gennem en omfattende formidlingsindsats gennem brochurer, skilte og udstillinger, 

gennem artikler og interviews i aviser og blade og gennem deltagelse i programmer i radio og 

TV. 

5

1.2 Naturvejledning i det 21. århundrede 

Baggrund 

Som udførlig omtalt i Naturvejlederordningens Årsrapport 2003 afholdt Friluftsrådet og Skovog 

Naturstyrelsen i maj 2003 en konference om “Naturvejledning i det 21. århundrede” i Grenaa 

med 150 deltagere. Målet var at diskutere hvordan naturvejledningen til stadighed kan være med 

til at løse opgaverne i det 21. århundrede. 

Debatten på konferencen gav klare signaler om, at det fortsat bør være naturvejledningens 

kerneydelse at skabe større naturforståelse blandt befolkningen. Debatten viste også, at der er 

behov for justeringer, bl.a. bør naturvejledningen inddrage sundhedsperspektivet, flere 

aktiviteter for borgere og turister og indragelse af borgere i naturforvaltningen. Endvidere at 

naturvejledningen bør indgå som et vigtigt redskab i grundskolen. 

Fællessekretariatet inddrog efter konferencen Naturvejlederforeningen og naturvejlederne i 

arbejdet med Grenaa-konferencens resultater og i hvorledes de kan omsættes til egentlig 

handling. 

I december 2004 var arbejdet med handlingsplanen så langt fremme, at den kunne forelægges 

miljøminister Connie Hedegaard og Friluftsrådets formand, Lars Mortensen, til underskrift. 

Samtidig inviterede Fællessekretariatet naturvejlederne til 2 møder i henholdsvis Århus og 

København om, hvordan vi nu i de kommende år omsætter handlingsplanenes visioner til 

handling. 

Om handlingsplanen 

Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet udtrykker i handlingsplanen deres vision for 

naturvejledning i det 21. århundrede: 

”Gennem et landsdækkende netværk af naturvejledere at give borgerne direkte oplevelser i 

naturen med det formål at øge deres kendskab til naturen og medvirke til en bæredygtig 

udvikling, en sundere livsstil og en demokratisk proces gennem borgerinddragelse i 

forvaltningen af natur og kulturmiljø”. 

På baggrund af denne vision fandt Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet det relevant at 

revidere naturvejledningens formålsbeskrivelse fra 1992. Fællessekretariatet lagde op til debat 

om den nye formålsbeskrivelse på det elektroniske NaturvejlederNet, og havde den store glæde, 

at det blev den hidtil mest livlige debat på nettet. Den nye formålsbeskrivelse er gengivet i 

årsrapportens afsnit 1.1. 

Handlingsplanen slår fast, at naturvejledernes kerneydelse fortsat skal være at give borgerne 

naturoplevelser med det formål at øge deres kendskab til naturen og medvirke til en bæredygtig 

udvikling. Men en række af de store samfundsudfordringer i det 21. århundrede såsom en 

sundere livsstil, borgerinddragelse i forvaltningen af natur og kulturmiljø og bevarelse af 

biologisk mangfoldighed skal inddrages mere direkte i naturvejledningsarbejdet. 

Derfor peger Handlingsplanen konkret på 5 indsatsområder for naturvejledningen i de 

kommende år: 

• Medvirke til at øge sundhed og livskvalitet gennem gode naturoplevelser 

• Medvirke til borgerinddragelse og en demokratisk proces i naturforvaltningen 

• Medvirke til at skabe udfoldelses- og fordybelsesmuligheder som en selvfølgelig del af 

varetagelsen af landskabets natur- og kulturværdier 

• Medvirke til at bevare natur- og kulturværdier og biologisk mangfoldighed for efterfølgende 

generationer 

• Udvikle en effektmåling af naturvejledningens indsatsområder 

8

I de kommende år vil Naturvejlederordningen omsætte handlingsplanens visioner til 

virkelighed. 

9

1.3 Rejseholdet rykker ud 

Regeringen har udpeget syv naturområder i Danmark som pilotprojekter for nationalparker. Frem til 

1. juli 2005 vil styregrupper og arbejdsgrupper i de syv områder se på fordele og ulemper, 

muligheder og begrænsninger i forbindelse med eventuelle nationalparker i Danmark. De lokale 

pilotprojekter følges af en National Følgegruppe, der bl.a. rådgiver og støtter projekterne undervejs i 

forløbet. Når pilotfasen er slut skal den nationale følgegruppe samle og vurdere pilotprojekternes 

anbefalinger og udarbejde et eller flere forslag til dansk model for Nationalparker. Sideløbende har 

Friluftsrådet støttet 4 undersøgelsesområder, hvor lokale ønsker at undersøge muligheden for at 

etablere egentlige nationalparker. 

Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet arbejder tæt sammen om dette udviklingsarbejde 

vedrørende modeller for danske Nationalparker. 

Fællessekretariatet finder, at der ligger mange muligheder for god naturvejledning i Nationalparker. 

Og vi tror, at eventuelle Nationalparkers succes afhænger af, at der er en god formidling. På denne 

baggrund besluttede Fællessekretariatet at stille den store formidlingserfaring, der findes i 

Naturvejlederordningen med dens næsten 300 naturvejledere, til rådighed for de styregrupper i 

Nationalparkområderne, der ønskede at benyttet denne ekspertise. 

Fællessekretariatet tilbød derfor styregrupperne at sende et Rejsehold, bestående af 5-10 erfarne 

naturvejledere, til området i 2 dage. Naturvejlederne i Rejseholdet skulle primært komme ”udefra” 

og se på områdets formidlingsmuligheder med nye øjne. De besøger og undersøger et område med 

henblik på at afdække de muligheder for formidling, området rummer. Rejseholdet arbejder i felten, 

laver interviews med lokale, skriver formidlingskoncepter og afrapportere til styregruppen. 

Naturvejlederordningen tilbød altså styregrupperne at skabe et materiale, som arbejdsgrupper og 

styregruppen kan benytte i den lokale debat om, hvordan formidlingen kan gribes an i en eventuelt 

kommende Nationalpark. 

Rejseholdets arbejde omfatter eksempelvis: 

10

• Udspil til samlet formidlingsplan for hele Nationalparken 

• Besøgscenter/besøgscentre – hvorfor, hvor, hvad og hvordan? 

Forslag til: 

• Udstillinger 

• Formidlingstemaer 

• Særlige guidede ture 

• Støttepunkter og infrastruktur – hvorfor, hvad og hvor? 

• Steder der skal formidles 

• Faciliteter til friluftsliv 

• Indirekte formidling, naturstier, plancher, foldere, etc. 

• Behov for koordinering af Nationalparkens formidlingstilbud 

Fællessekretariatets tilbud blev overordentligt godt modtaget. I 2004 besøgte Rejseholdet således 

følgende Nationalpark-pilotområder: 

• Lille Vildmose 

• Thy 

• Møn 

• Kongernes Nordsjælland 

• Vadehavet 

I foråret 2005 besøges Læsø, Åmosen og Skjern Å. 

Alle Rejseholdets rapporter kan hentes fra Friluftsrådet hjemmeside (under Nationalparker). 

Rekvirenternes opgaver til Rejseholdet er vidt forskellige – derfor er indholdet i rapporterne – 

og anbefalingerne – også forskellige. Rejseholdets rapporter rummer en mængde konkrete 

anbefalinger, med her følger nogle få: 

Lille Vildmose 

Rejseholdet anbefalede bl.a., at der blev skabt bedre muligheder for adgang til mosen. Bl.a. et 

konkret forslag til stisystem med tilhørende formidlingstemaer. 

Thy 

Rejseholdet anbefalede bl.a., at Nationalparken bør rumme en række besøgscentre, der udover 

særlig lokal/regional formidling også fungerer som en samlende indholdsfortegnelse over de 

mange muligheder, Nationalparken samlet byder på. Rejseholdets arbejde i Thy var 

udgangspunkt for en meget fyldig reportage i Thisted Dagblad. 

Møn 

Rejseholdet anbefalede bl.a., at GeoCentret og Nationalparken på så mange områder som muligt 

bør samarbejde og sameksistere. De to projekters succes vil afhænge af hinanden. Rejseholdet 

beskriver en række fordele ved tæt samarbejde. Desuden anbefales det at et større 

landbrugsområde mellem Klinten og Ulvshale naturgenoprettes. 

Kongernes Nordsjælland 

Rejseholdet anbefalede bl.a. en række konkrete formidlingstemaer og støttepunkter for natur og 

kulturformidling. F.eks. ”I kronhjortens spor”, ”Følg skarven”, ”Markens fodspor”. Endvidere 

foreslås en række konkrete placeringer af grejbanker, økobaser, cykel-udlån og nogle 

naturgenopretningsprojekter. 

Vadehavet 

Rejseholdet anbefaler, at formidlingen i Vadehavet på sigt koordineres og struktureres ved 

samling i et driftsselskab - f.eks. som et statsligt-kommunalt interessentskab. Endvidere 

anbefales det, at alene ét statsskovdistrikt (modsat 2 nu) administrerer arealerne inden for en 

kommende nationalpark. 

11

1.4 Naturvejlederuddannelse og efteruddannelse af naturvejledere 

Naturvejlederuddannelsen har nu eksisteret som en skræddersyet ”efteruddannelse” siden 1987, 

hvor det første hold naturvejledere blev uddannet. Uddannelsen er løbende moderniseret, og i alt 

17 hold naturvejledere har siden da gennemført dette kursusforløb med gode resultater. 

Under Fællessekretariatets arbejde med handlingsplanen for ”Naturvejledningen i det 21. 

århundrede” stod det klart, at når vi tog nye områder som f.eks. sundhed og livskvalitet op gav 

det anledning til en række uddannelsesmæssige overvejelser. 

Fællessekretariatet arbejdede med to muligheder: 

• Justering af den eksisterende uddannelse og fastholdelse af dens nuværende status som 

intern efteruddannelse af ansatte naturvejledere. 

• Omlægning af naturvejlederuddannelsen fra nuværende koncept til en selvstændig 

pædagogisk diplomuddannelse, som er en kompetencegivende formel videregående 

uddannelse under Undervisningsministeriet. 

Fællessekretariatet vurderede nøje fordele og ulemper ved de 2 modeller. Et vigtigt element i 

vurderingen var, at den valgte model skulle rumme muligheder for at komme i gang med en 

række efteruddannelsestilbud til de nu næsten 300 uddannede naturvejledere – et område, vi 

erkendte ikke at have gjort nok for i de foregående år. 

En formalisering til en selvstændig pædagogisk diplomuddannelse ville medføre et længere 

uddannelsesforløb, ændrede optagelseskriterier, adgang for en større kreds af uddannelsessøgende 

og en anden finansiering. Det ville også betyde en ændring i forhold til 

netværksdannelse og til mulighederne for at rumme intensive praksisforløb under kurserne. 

Skovskolen/Fællessekretariatet førte i foråret 2004 en række drøftelser med CVU- 

København/Nordsjælland om muligheder for at indarbejde NV-uddannelsen som enkeltmoduler 

(2-3) i en pædagogisk diplomuddannelsen (normalt 5 moduler). Overvejelserne blev dog 

skrinlagt, dels på grund af Undervisningsministeriets udbudsregler, hvor flere CVU-er i givet 

fald kunne udbyde uddannelsen, dels Undervisningsministeriets ønske om at reducere antallet af 

pædagogsike diplomuddannelser. 

Også i Fællessekretariatet var der betænkelighed vedr. en for snæver ansøgerkreds til NVuddannelsen 

i forhold til nuværende og tab af den identitet, som den interne NV-uddannelse er 

med til at skabe. 

Fællessekretariatet vurderede denne nye situation. Skovskolen, som nu er en del af Center for 

Skov & Landskab under KVL, var villig til som et tillæg til centerets resultatkontrakt med 

Miljøministeriet (2004-2007) for en 2-årig periode at forestå den praktiske udvikling og 

koordinering af naturvejlederuddannelsen og efteruddannelsestilbuddene. 

Fællessekretariatet lagde under forhandlingerne med Center for Skov & Landskab stor vægt på, 

at nu skal der gang i et bredt spekter af efteruddannelsestilbud til naturvejlederne i form af 

temadage, seminarer, kurser, Info-møder, nyhedsbreve, afprøvning, rapporter, folder/hæfte, 

internet, supervision, studieture, ”jobswop” m.m. 

Fællessekretariatet besluttede tillige i efteråret 2004 at nedsætte en ”Uddannelsesgruppe” med 

repræsentanter for Naturvejlederforeningen, naturvejledernes arbejdsgivere, beslægtede 

ordninger og personer med pædagogisk kompetence. 

Opgavebeskrivelsen for denne nye ”Fællessekretariatets Uddannelsesgruppe” lyder således: 

12

Uddannelsesgruppen opgave er at udarbejde forslag til: 

• Justeringer i Naturvejlederuddannelsen i takt med den samfundsmæssige og 

pædagogiske udvikling. For det naturvejlederhold, der forventes at starte foråret 2005, 

skal der foretages en justering, der tager højde for de nye sigtelinier i handlingsplanen 

for det "21. århundrede, så borgerinddragelse, sundhed og livskvalitet indgår i 

uddannelsen. 

• En kortlægning af naturvejledernes efteruddannelsesønsker og behov. 

• Et bredt spekter af efteruddannelsestilbud, der tilsammen vedligeholder og udbygger de 

nu snart 300 naturvejledernes kompetencer. Mange af disse naturvejlederes 

naturvejlederuddannelse er nu snart mange år gammel, og der er behov for opdatering af 

kompetencer. Opgaven består dels i at koordinere de eksisterende tilbud og skabe et 

netbaseret efteruddannelseskatalog, dels i at initiere nye efteruddannelsestilbud, der 

ruster naturvejlederne til at løse naturvejledningsopgaverne i det 21. århundrede. 

Fællessekretariatet nedsatte Uddannelsesgruppen i december 2004, så den var klar til at 

påbegynde sit arbejde i 2005. Forstander og naturvejleder John Holst, Kongskilde Friluftsgård, 

er formand for Uddannelsesgruppen, som tæller repræsentanter for Naturvejlederforeningen, 

Kommunerne, Skov- og Naturstyrelsen, DPU, Agenda 21, CVU-erne, muserne, 

Friluftsvejlederuddannelserne, Naturcentrene, Vildtforvaltningsskolen, Danmarks 

Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Skovskolen har sekretariatet for gruppen. 

Gruppens medlemmer fremgår af bilag 3.2 til denne årsberetning. 

Da Uddannelsesgruppen først kan samles i foråret 2005, har Fællessekretariatet vurderet, at det 

er vigtigt at få igangsat et nyt hold naturvejledere i starten af 2005. Ved årsskiftet 2004/2005 

blev der derfor udsendt en invitation til naturvejlederuddannelsens hold 18, til start i foråret 

2005. 

13

1.5 Naturvejledning og naturskoler 

Mange af de 300 danske naturvejledere arbejder på naturskoler, og børn er en af 

Naturvejlederordningens vigtigste målgrupper. En meget stor del af det udviklingsarbejde, der 

har gjort den danske Naturvejlederordning til en af verdens førende, er da også foregået på 

naturskolerne. 

Fællessekretariatet og Naturvejlederforeningen er enige om, at naturskoler og i det hele taget 

udeundervisning er et utrolig vigtig tilbud til børn, og at det er vigtigt at videreudvikle dette. 

Derfor støttede Fællessekretariatet i 2003 Naturvejlederforeningens initiativ om afholdelse af et 

naturskoleseminar i Odense om fremtidens naturskoler. Seminaret resulterede i en ansøgning til 

Naturvejlederordningen om at iværksætte et treårigt naturskoleudviklingsprojekt. Dette skulle 

hjælpes i gang og udvikles med hjælp fra en naturskolekonsulent på halv tid, og formålet var at 

hjælpe naturvejlederne med at udvikle formidlingen til naturskolernes primære målgrupper: 

skoler og institutioner. 

Efter anbefaling fra Fællessekretariatet besluttet Friluftsrådets bestyrelse at støtte projektet med 

Tips- og Lottomidler. Naturskolekonsulenten blev ansat i januar 2004. Han er tilknyttet 

Fællessekretariatet og sidder rent fysisk i Friluftsrådet. 

Siden starten har projektet udviklet sig til at omfatte flere forskellige aktiviteter, bl.a. udvikling 

og afholdelse af temadage og kurser, styrkelse af tematiske netværk, udvikling af en 

naturskolestrategi og udvikling af skriftligt materiale med fokus på formidlingsmetoder. 

Projektet baserer sig primært på naturvejledernes eget engagement. Omkring 20 naturvejledere 

fungerer på frivillig basis som tovholdere, der er med til at udvikle, organisere og vedligeholde 

aktiviteterne. Flere andre naturvejledere er involveret som oplægsholder o.l. Projektet udvikler 

sig således i et tæt samarbejde med naturvejlederne og i takt med de behov, der kommer fra 

naturvejlederne selv og fra naturskolernes målgrupper. 

Ultimo 2004 har der været fokus på følgende områder 

• Førskoleområdet 

• Naturklasser og udeskoler 

• Udvikling af en naturskolestrategi 

• Formidling til store elever 

• Naturfag i udskolingen 

• Brug af kollegaer til sparring 

• Naturvejledning/kurser for lærere 

• Naturskoledatabase 

I takt med Naturvejledernes ønsker og behov er projektet i en løbende udvikling og nye 

initiativer iværksættes løbende 

14

1.6 Grønlandsk Naturvejlederordning 

På grønlandsk hedder en naturvejleder hedder Asilerisoq (”En der går der ude”) – og 

ordningen hedder Asi ”Det der ude”. 

Friluftsrådet har sammen med Kommuneforeningen i Grønland og Direktoratet for miljø og 

natur opbygget en platform for en grønlandsk naturvejlederordning. Projektet er støttet af 

Dancea. Projektets kerne er: 

A) At få sammensat en bred grønlandsk naturvejlederarbejdsgruppe. 

B) At naturvejlederarbejdsgruppen udarbejder en redegørelse og strategi for en grønlandsk 

naturvejlederordning. 

Det langsigtede mål er, at der i fremtiden ansættes naturvejledere i en række grønlandske 

kommuner. 

Det har fra begyndelsen været centralt for projektets gennemførelse, at relevante organisationer, 

foreninger og myndigheder m.v. inddrages i bestræbelserne på at etablere en naturvejlederordning. 

Der blev derfor afholdt møder med alle relevante aktører i januar 2004. På denne 

baggrund nedsattes en bred arbejdsgruppe, af både benytter- og beskytterinteresser, hvis 

medlemmer alle støtter ideen. Arbejdsgruppen talte 17 organisationer, herunder de erhverv, der 

har naturressourcer som grundlag, samt relevante myndigheder, uddannelsesinstitutioner og 

museer m.fl. Gruppen afholdte sit første samlede møde den 2. juni 2004. 

Næste skridt var afholdelse af et udviklingsseminar fra den 6. - 8. september 2004. Naturformidlere 

fra Canada og Lapland (Sverige) samt fra Danmark deltog. På udviklings-seminaret 

blev den fremtidige naturvejledermodel drøftet, og der blev skrevet på en redegørelse. Redegørelsen 

beskriver hvorledes en naturvejlederordning konkret kan etableres med ansættelse af 

naturvejledere i forskellige stillinger, med forskellige profiler og opgaver. Endvidere indeholder 

den en beskrivelse af et fælles grundlag for en grønlandsk naturvejlederordning. Redegørelsen 

skal forelægges det politiske niveau både lokalt (kommuner) og centralt (landstyret) og er et 

godt grundlag for det videre arbejde med at etablere en naturvejlederordning og få naturvejledere 

ansat i Grønland. Redegørelsen bakkes således op af alle i arbejdsgruppen. 

Navn til naturvejlederordningen 

Arbejdsgruppen er enige om et navn for naturvejlederordningen: Asi (”Det der ude”). 

En naturvejleder hedder Asilerisoq (”En der går der ude”). 

Grønlandsk definition på begrebet naturvejledning 

Arbejdsgruppens forslag til definition og formål for Grønlands naturvejledere er: 

”At formidle viden om samspillet mellem menneske og natur med udgangspunkt i den 

grønlandske kultur”. 

Naturvejlederen forklarer og giver viden om: 

• At mennesket er en del af naturen og påvirker naturen 

• At naturen skal beskyttes for, at vi fortsat skal kunne udnytte den 

• At skrevne og uskrevne regler og værdier om aktiviteter i naturen må respekteres 

• At bæredygtighed begynder lokalt og har et bredere og globalt perspektiv. 

Baggrunden for at etablere en grønlandsk naturvejlederordning 

Inden for de seneste år har der i det grønlandske samfund været en omfattende diskussion af 

forvaltningen af de levende ressourcer og generelt, hvordan miljø og natur kan beskyttes så en 

bæredygtig udvikling kan sikres. Hertil kommer, at der inden for de sidste par år er gennemført 

en omfattende lovgivning inden for naturområdet. Derfor er det mere aktuelt end nogensinde at 

have naturvejledere, som kan formidle viden om natur og miljø. 

15

Fra mange sider er der udtrykt ønske om, at en naturvejlederordningen udbredes i hele 

Grønland. Et håndgribeligt ønske herom har været udtrykt på de møder, som har været afholdt i 

forbindelse med den stort anlagte Tulugaq kampagne (- om bæredygtig udnyttelse af de levende 

ressourcer). Både kommunalbestyrelsesmedlemmer, organisationsfolk, foreningsmedlemmer og 

enkeltpersoner har fremført, at det er vigtigt, at der ansættes en naturvejleder i deres kommune. 

På det afsluttende evalueringsmøde i Nuuk om forløbet af Tulugaq kampagnen i maj måned 

2004 – hvor der deltog en bred kreds af aktører – blev det ligeledes anbefalet, at der ansættes 

naturvejledere rundt i landet. 

Bæredygtig udvikling 

Dette gælder ikke blot mht. en bæredygtig udnyttelse af natur og fangstdyr, men også i høj grad 

en bæredygtig udvikling af det grønlandske samfund. I den sammenhæng er det nødvendigt at 

befolkningen forholder sig bevidst og aktivt til de belastninger naturen udsættes for i form af 

affaldet fra produktion og menneskenes daglige liv. En holdningsbearbejdning af befolkningen 

er nødvendig. 

Turisterhverv 

Fra flere faggrupper er der et ønske om større fagligt indsigt i de samme problemstillinger, som 

en naturvejleder arbejder med. Dette gælder i høj grad turisterhvervet. Eksempelvis kan naturvejlederen 

gennemføre seminarer, feltkurser og lignende for turistaktører med fokus på naturformidling 

og en dialog om en hensigtsmæssig adfærd i naturen. Nationalparken i Nordøstgrønland 

og Ilulissat Isfjord, der netop er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, vil være 

oplagte udviklingsområder, hvor turisme og naturvejledning går hånd i hånd. 

”Atuarfitsialak - Den gode skole” 

Naturvejledning kan anvendes som elementer i strategien om ”Atuarfitsialak - Den gode skole”, 

hvor flere fag som udeliv, naturfag, biologi- og andre naturvidenskabelige områder kan støttes. 

Endvidere kan de pædagogiske koncepter for undervisning i naturen være naturvejledernes 

bidrag til ”Atuarfitsialak - Den gode skole”. 

Sundhed 

Også i Grønland er der stigende sundhedsmæssige udfordringer, som bl.a. skyldes manglende 

motion – også blandt skolebørn. Her kan naturvejlederne konkret vise vejen for aktivitet og 

bevægelse i naturen. Her forenes det sjove, spændende, lærerige og oplevelsesprægede med 

bevægelse og aktivitet i naturen. Især dårlig/fejlernæring er et stigende problem, hvor 

genopdagelse af traditionel ernæring/grønlandsk proviant må pointeres. 

Dialog og borgerinddragelse 

Med en kommende naturvejlederordning skabes der en ramme for samarbejde og dialog på 

tværs af grønlandske uddannelsesinstitutioner, forvaltninger (både direktorater og kommuner) 

og forskningsinstitutioner. Naturvejlederne skaber et forum for at dygtiggøre borgere i dialog 

om natur, miljø og kultur. 

Det er mærkbart, at der er brug for en mere omfattende formidling om miljø, natur og kultur, 

end tilfældet er i dag. Netop naturvejledermodellen er brugbar i denne sammenhæng. 

Status 

I skrivende stund (vinter 2005) ser det ud til at der vil blive ansat naturvejledere i 6 grønlandske 

kommuner. 4 af dem ansættes med løntilskud fra DANCEA (Miljøministeriet i Danmark). Der 

er ligeledes afsat penge til at udvikle et grønlandsk naturvejleder-trænings-program. Det 

grønlandske Direktorat for Miljø og Natur vil nedsætte et grønlandsk naturvejlederudvalg, der 

bl.a. skal følge de lokale naturvejlederprojekter og udgøre ordningens politiske ophæng. 

16

1.7 Nordisk - Baltisk Samarbejde 

Der har været megen kontakt mellem Naturvejlederordningen og især Norge og Sverige i 2004. 

I februar 2004 var Fællessekretariatet inviteret til Telemark Distriktshøjskole i Norge for at 

fortælle om den danske Naturvejlederordning på et stort seminar om den fremtidige norske 

friluftspolitik. Der var ingen tvivl om, at deltagerne ønskede sig en norsk Naturvejlederordning. 

I juni var 55 ansatte fra de norske Nationalparker på et 3 dages studietur til Danmark for at 

studere naturvejledning. Studieturen sluttet med, at alle deltagerne var på et 1- dags 

formidlingskursus i Skjern Å-området, arrangeret af Skjern - Egvad Museum og Oksbøl 

Statsskovdistrikt. Fællessekretariatet og Naturvejlederforeningen deltog i den afsluttende 

evaluering af studieturen, og der var enighed om at videreudvikle det dansk – norske 

naturvejledersamarbejde. 

Fra svensk side har en konsulent fra Naturvårdverket være på studietur i Danmark. Hans opgave 

var at udarbejde forslag til en modernisering af de svenske besøgscentre, som kaldes Naturrum. 

Hans indstilling til Naturvårdverket var lysende klar: De passive udstillinger i Naturrummene 

bør suppleres med naturvejledning efter dansk mønster. 

Også det nordisk – baltiske samarbejde er fortsat i 2004. Dette samarbejde startede på dansk 

initiativ i 1996, hvor Naturvejlederordningen stod for den 1. nordisk – baltiske naturskolekonference, 

som blev afholdt på Vestamager. 

I 2001 tog Sverige bolden op og afholdt det 2. Nordiske – Baltiske Naturskoleseminar, og i 

2003 afholdt Estland det 3. Nordisk – Baltiske naturskoleseminar. Der var dansk deltagelse i 

begge disse seminarer. 

Med Estlands optagelse i EU var vejen skabt for en økonomisk støtte til at udbygge det nordisk 

– baltiske naturskole- og naturvejledningssamarbejde. Nordisk Ministerråd gav i efteråret 2003 

økonomisk støtte til et forprojekt, der skulle munde ud i en større EU-ansøgning. Seminarerne 

og en række møder mundede i februar 2004 ud i en stor fælles nordisk ansøgning til EU Interreg 

III B, om at støtte et nordisk netværk og udvikling af naturvejledning og miljøformidling i ti 

ansøgerlande med 49 partnere involveret. 

For Danmarks vedkommende indgik Friluftsrådet i et samarbejde med Naturvejlederforeningen 

og 7 andre danske partnere om at koordinere den danske del af projektet. I juli 2004 blev 

ansøgningen med en række forbehold imødekommet. Løbende hen over sommeren og til 

december opstod der imidlertid uoverensstemmelser, primært i samarbejdet med den finske 

partner, der har ansvaret for den overordnede koordinering og ansøgning til EU. Disse 

uoverensstemmelser nødvendiggjorde at Friluftsrådet måtte trække sig fra projektet. 

Naturvejlederforeningen blev i projektet med sine egne aktiviteter og som koordinator for de 

danske partnere. 

17

1.8 Naturvejledernes temanetværk 

Temanetværk er netværk af naturvejledere (og andre med interesse og engagement), der 

arbejder sammen om at udvikle formidling eller andre emner i tilknytning til 

naturvejlederarbejdet. Samarbejde i netværk er deling af viden og at hente ny viden. Ofte 

videregives resultater og erfaringer fra lokalt udviklingsarbejde. Samarbejdsformer og 

arbejdsmetoderne i netværkene er mangfoldige: der afholdes temadage, fx med eksterne oplæg, 

kurser, uformelle møder, m.m. 

Ud af de ca. 40 naturvejledere, der er ansat med løntilskud fra Tipsmidlerne er en mindre gruppe 

tovholdere for temanetværk. Herunder er en liste med de temanetværk, der eksisterede i 2004. 

Af listen fremgår det hvor naturvejlederen, der er tovholder, er ansat og hvilken rolle han eller 

hun har i netværksarbejdet. Aktivitetsniveauet har været meget forskelligt fra netværk til 

netvært, varierende fra stor aktivitet til dyb dvale. 

Tema-netværk med tovholder 

Kultur-miljø 

Historiecenter Dybbøl Banke 

Naturvejlederen fungerer som tovholder for en kulturmiljø-arbejdsgruppe af formidlere. Her er det 

naturvejlederens ansvar at søsætte og vedligeholde debatskabende fællesprojekter. 

Nationalparker 

Sejlflod Kommune 

Naturvejlederen indgår aktivt i netværket af naturvejledere ansat i nationalpark-pilotprojekter. 

Skjern-Egvad Museum 

Naturvejlederen varetager erfaringsudveksling mellem Vestjyllands Økomuseum og landets nationalparkpilotprojekter. 

Team Møn 

Naturvejlederen varetager erfaringsudveksling mellem pilotprojekt Nationalpark Møn og landets øvrige 

nationalpark-pilotprojekter. 

Sundhed & livskvalitet 

Læsø Kommune 

Naturvejlederen tager konkrete initiativer til netværksdannelse og erfaringsudveksling inden for området 

"natur-sundhed og naturvejledning". 

Natur-, kultur- og oplevelsescentre 

AQUA Sø- og Naturcenter 

Naturvejlederen tager initiativer til at etablere og fastholde et temanetværk om at udvikle 

naturvejlederrollen i forbindelse med natur-, kultur- og oplevelsescentre. 

Borgerinddragelse 

Trente Mølle Natur-, Miljø- og Lokal Agenda 21 Center 

Naturvejlederen etablerer et netværk blandt naturvejledere og andre, der arbejder med forskellige former for 

borgerinddragelse og naturvejledning. 

Friluftsliv 

Ungdomsringen m.fl. 

Naturvejlederen tager ansvar for et temanetværk om naturvejledning og friluftsliv henvendt til 

naturvejledere og andre interessenter. 

Regionalt netværk 

NaturBornholm 

Naturvejlederens opgave er at støtte netværket af naturformidlere på Bornholm. 

18

1.9 Tips- og Lottomidler til naturvejledere i 2004 

Mange grønne foreninger, naturcentre, friluftsgårde, museer og naturskoler har ansat 

naturvejledere med støtte fra de tipsmidler, som administreres af Friluftsrådet. I 2004 var 42 

naturvejledere ansat med løntilskud. Arbejdsopgaverne spænder vidt og målgruppen er alle 

aldre; fra de yngste i dagplejen til de ældste på plejehjemmet. Alle har fået fine oplevelser og 

måske også bedre forståelse for naturen og samspillet mellem natur og menneske. Oversigten på 

de følgende sider viser denne mangfoldighed. 

Naturvejledning giver deltagerne direkte oplevelser i naturen 

Friluftsrådets bestyrelse prioriterer stadig naturvejledning højt. Det er der mange grunde til. 

Rigtig mange mennesker har glæde af formidlingen. Naturvejledning giver deltagerne direkte 

oplevelser i naturen og er et spændende tilbud til alle, der vil vide mere om naturen, 

kulturhistorien, landskabet og miljøets tilstand. Også interessemodsætninger i naturen, mellem 

beskyttelse og benyttelse eller mellem forskellige former for rekreativ benyttelse, er emner, som 

naturvejlederne arbejder med. Naturvejlederne arbejder for at styrke befolkningens rekreative 

muligheder og friluftsmæssige aktiviteter. 

Alle, der modtager løntilskud, er forpligtede til at bidrage til at udvikle den samlede 

naturformidling i Danmark. Det gøres fx via en aktiv indsats i forskellige temanetværk. Her 

udveksles erfaringer og resultater. Se afsnittet om Temanetværk her i beretningen for flere 

oplysninger. 

Det er Friluftsrådets hensigt, at yde støtte der, hvor 

• Der er tale om nyskabende og inspirerende projekter i forhold til naturvejlederordningens 

bredde. 

• Projekter kan virke igangsættende for andre og har stor spredningseffekt. 

Endvidere bliver der lagt vægt på 

• Et givent projekts mulighed for at levere naturvejledergerningens kerneydelser, som er 

direkte formidling i det fri. 

• Et projekts bredde, både hvad angår valget af temaer og antallet af personer, der kommer i 

berøring med projektet. 

• Et projekts forankring i den organisation, der optræder som arbejdsgiver. 

• Den geografiske spredning af naturvejledere, herunder afstanden til nærmeste naturvejleder. 

Naturvejlederprojekter er alle formuleret som udviklingsforløb. Hvert år afleveres en kort 

beretning, hvor der fortælles om aktiviteter, resultater og erfaringer fra året, der gik. Desuden 

afleveres en arbejdsplan for året, der kommer. Beretning og arbejdsplan er dels med til at holde 

projekterne på sporet og dels med til at udbrede erfaringerne fra de enkelte 

naturvejlederprojekter. 

Mange projekter opnår støtte over en 3-årig periode, hvorefter lokale arbejdsgivere gradvist 

overtager finansieringen. Det er dog ikke meningen, at gode projekter skal standses, og derfor 

arbejder Friluftsrådet gerne på at finde løsninger, der tilgodeser både kommende, nye og gamle 

ansøgere. 

19

Naturvejlederprojekter med løntilskud fra Tips og lottomidler i 2004 

Ærø Natur- og 

Energiskole 

Den selvejende institution 

Vingstedcentret 

Tilskud til naturvejlederløn i 3 år. 

Der lægges vægt på, at naturvejlederen i samarbejde med øens grønne koordinator 

igangsætter og fremmer økologiske og bæredygtige projekter, samt varetager 

formidlingen og den folkelige inddragelse af disse grønne tiltag. Målet er over en 

årrække at alle varer og tjenesteydelser fra Ærø er bæredygtige. 

Endvidere lægges der vægt på, at naturvejlederen over tre år udvikler to 

støttepunkter for natur- og miljøformidling; hhv. Naturcenter Drejet og Ærøs 

Grønne Center på Ærøskøbing Havn. Naturvejlederen skal udvikle direkte og 

indirekte naturformidlingstilbud til både organiserede og uorganiserede 

besøgende. På havnen skal tilbudene især være rettet mod de mange sejlende 

gæster. Tilskud: 600.000 kr. over 3 år 2002-2004. 

Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges især vægt på, at naturvejlederen 

udvikler tilbud om miljø, natur og kulturmiljø og historie i Vejle Ådal. Tilbuddene 

skal integrere områdets mange eksisterende formidlingsinstitutioners tilbud, men 

der lægges særligt vægt på at helt nye og tværgående aktiviteter udvikles og 

gennemføres ved formidling direkte i naturvejlederområdet. Tilskud: 600.000 kr. 

over 3 år fra 2002-2004. 

Ishøj Kommune Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges vægt på, at naturvejlederen 

arbejder med friluftsaktiviteter for borgere med etnisk minoritetsbaggrund i Ishøj 

Kommune og med at fremme gensidig integration gennem fælles oplevelser i 

naturen. Det er en forudsætning, at der nedsættes en styregruppe, der i samarbejde 

med kontaktpersoner fra relevante miljøer tilrettelægger en række konkrete tilbud 

og aktiviteter. Erfaringer og resultater fra dette arbejde skal videregives f.eks. via 

artikler, kursusdage m.v. 

År 2002: 100.000 - År 2003: 100.000 - År 2004: 100.000. 

Moesgård Museum Tilskud til naturvejlederløn i 3 år. Der lægges særligt vægt på, at naturvejlederen 

gennemfører personbåren formidling og afholder aktiviteter i naturen. Der lægges 

endvidere specielt vægt på: 

- At naturgrundlaget får en fremtrædende plads i den kulturhistoriske formidling. 

- At naturvejlederen supplerer museets kompetencer indenfor kulturhistorisk 

formidling med en naturfaglig formidling. 

- At udvikle metoder til formidling af kulturmiljø. 

- At anvende hele herregårdslandskabet til formidling, samt mere rekreative 

aktiviteter, der er forenelige med anlæggets muligheder og begrænsninger. Det 

forventes, at museet viderefører stillingen efter 3 år. 

År 2002: 200.000 kr. - År 2003: 200.000 kr. - År: 2004: 200.000 kr. 

Fjordcentret - Voer 

Færgested 

Historisk-Arkæologisk 

Forsøgscenter, Lejre 

Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særligt vægt på: 

Fortsat udvikling af lokalbefolkningens engagement i centret 

Inddragelse af kulturmiljø i formidlingen 

Fortsat udvikling af sejlads- og fiskeriaktiviteter. 

I alt 450.000 kr. fra 2002 - 2004. 

Tilskud til naturvejlederløn i 3 år. Der lægges især vægt på, at naturvejlederen 

arbejder med at etablere friluftslaug med udgangspunkt i DGI's foreninger, 

Borrevejle Centret, Lejre Forsøgscenter og områdets mange naturtyper og 

fortidsminder. 

Endvidere lægges der vægt på, at naturvejlederen arbejder med international 

idéudveksling, hvor naturformidling, friluftsliv og kulturhistorie integreres. Et af 

målene er at fremme folkeligt arbejde omkring emner som natur og friluftsliv på 

frivilligt grundlag. Det er en forudsætning at erfaringerne med dette arbejde 

formidles til danske naturvejledere. 

Endeligt vægtes fortsat udvikling af aktiviteter og ture til fods, på cykel og til 

vands med bl.a. nye ruteforslag, hvor temaerne f.eks. er "Fremmede skikke og 

kulturforståelse" og "Træ i fortid og nutid". 

600.000 kr. over 3 år fra 1. januar 2002 til 31. december 2004. 

20

Thisted Kommune, 

Gartnerafdelingen 


udvikler tilbud for såvel organiserede som uorganiserede borgere i Thisted 

kommune og omegn. Endvidere skal naturvejlederen udvikle tilbud til alle 

børneinstitutioner om aktiviteter i "ud i naturen areal", som er i gå-afstand fra 

institutionerne. Derudover skal formidlingstilbuddene omfatte emner som 

landbrug og fjord. Det forudsættes, at naturvejlederen arbejder på fuld tid som 

naturvejleder. 

År 2002: 100.000 kr. - År 2003: 100.000 kr. - År 2004: 100.000 kr. 

Odder Museum Tilskud til naturvejlederløn i 3 år. Der lægges vægt på formidling af kulturmiljøer, 

natursyn og brugen af naturen gennem tiderne. Herunder formidlingsaktiviteter 

om havmiljøet i og omkring Horsens Fjord. Naturvejlederen knyttes til Odder 

Museum og Sct. Ibs Skole, men der lægges vægt på at aktiviteter og 

arrangementer også kommer andre skoler og institutioner til gode. 

Destination Lolland- 

Falster A/S 

Tilskud til naturvejlederløn i 3 år. Der lægges særlig vægt på, at naturvejlederen 

arbejder med at videreudvikle anvendelsen af bæredygtighedsindikatorer, bl.a. via 

borgerinddragelse samt ved regionalt og nationalt samarbejde. 

Endvidere lægges der vægt på at udvikle kulturmiljø- og naturformidlingstilbud 

på Albuen og omkring det gamle Lodshus. Herunder tilbud til skoler og turister. 

Der gives 577.500 kr. over 3 år fra 1. januar 2002 til 31. december 2004. 

Løvenholm Fonden Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Hovedtemaet er formidling af kulturmiljøet 

omkring herregårdene. Der bliver lagt særlig vægt på formidlingsaktiviteter om 

sammenhænge mellem mennesker og landskab i fortid og nutid. Direkte 

formidling i naturen vægtes højt. Projektet henvender sig især til følgende 

målgrupper: Børn og unge, Jordbrugsuddannelser, Ældre og Friluftsfolk, 


Landsforeningen 

Ungdomsringen 

Tilskud til naturvejlederløn i 3 år. Der lægges vægt på, at naturvejlederen udvikler 

og afholder aktiviteter for FO-klubber ("folkeoplysningsklubber"), hvor der især 

arbejdes med friluftsaktiviteter i nærskovsområder. Endvidere skal naturvejlederen 

udvikle en instruktøruddannelse i kano- og kajaksejlads, der er henvendt til 

klubmedarbejdere. Desuden bliver der lagt vægt på, at naturvejlederen arbejder 

sammen med forskellige formidlingsinstitutioner i det midtjyske søhøjland om 

naturformidling, særligt friluftsliv. 

Naturvejlederen skal etablere aktivitetstilskud i tilknytning til grejbankerne. 

Herunder afdække mulighederne for aktiviteter ved de enkelte grejbanker i 

samarbejde med bestyrere. Endvidere skal naturvejlederen afholde 

visionskonference om fremtidens grejbanker. Naturvejlederen kan centralt arbejde 

for at oprette en 15. grejbank i det midtjyske, men ikke som kommende bestyrer. 

År 2002: 200.000 kr. - År 2003: 200.000 kr. - År 2004: 200.000. 

Slagelse Produktionsskole Tilskud til ½ naturvejlederløn i 3 år. Der lægges særlig vægt på, at naturvejlederen 

sammen med forskellige projekt- og borgergrupper arbejder med formidling af 

kulturhistoriske spor, naturgenopretning og skovrejsning. Endvidere bliver der 

lagt vægt på samarbejde med Slagelse Museum, Antvorskov Kloster og 

Trelleborg om formidling af samspillet mellem natur, håndværk og historie. Det 

tillægges stor betydning, at naturvejlederen arbejder med direkte formidling i 

naturen. Det forudsættes, at der oprettes en styregruppe og et kontaktnet, hvor 

aktiviteter og resultater planlægges og diskuteres. Det forventes, at Friluftsrådets 

amtsrepræsentation i Vestsjælland tilbydes en plads i en af grupperne. Endvidere 

forventes det , at naturvejlederen deltager og bidrager aktivt i naturvejledernes 

regionale netværk i Vestsjælland. 

Landbrugsraadet Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særligt vægt på, at 

naturvejlederen kvalificerer og forbedrer den direkte formidling af 

landbrugserhvervet, herunder fortsætter opbygningen af KigInd Gårde. Endvidere 

lægges der vægt på, at naturvejlederen afholder en række praktiske arrangementer 

og aktiviteter om nutidig landbrugsdrift og dets forvaltning af landskab, flora og 

fauna samt om kulturhistorien. Målet med projektet er at øge befolkningens 

muligheder for at opleve landbrugserhvervet. 

Tilskud: 600.000 kr. over 3 år 2002-2004. 

21

Danmarks 

Naturfredningsforening 

Den Fynske 

Friluftsgård – 

Trente Mølle 

Doverodde 

Købmandsgård, 

Limfjordscenter 

Landsforeningen 

Natur og Ungdom 

Fiskeri- og 

Søfartsmuseet, 

Saltvandsakvariet 

Maribo Kommune 

Tilskud til løn i 3 år til naturvejleder på halvtid. Der lægges særlig vægt på, at 

naturvejlederen arbejder med at udvikle og tilrettelægge materialer, så 

børnefamilier og turister kan udforske på egen hånd. Temaerne kan være: Gårdens 

produkter; Skoven i landbruget - landbruget i skoven; sporjagt. Endvidere skal 

naturvejlederen afholde aktiviteter for Skovsgårds besøgende om bl.a. 

landbrugsprodukter og skov, samt etablere et værksted, hvor der kan arbejdes med 

disse temaer. Desuden at etablere en legeplads, der har relation til land- og 

skovbrug og natur. Det forudsættes, at naturvejlederen hovedsageligt arbejder på 

og omkring Skovsgaard. 


Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særlig vægt på, at naturvejlederen 

arbejder med formidling omkring lokale naturgenopretnings-projekter, 

hvor aktiviteter og borgerinddragelse er centrale elementer. Endvidere at udvikle 

muligheder for handicappedes tilgang og oplevelser i naturen omkring Trente 

Mølle. Endelig vægtes arbejdet med at udvikle flere forskellige økobaser og små 

natur-/kulturværksteder i Broby og Faaborg kommuner som tilbud til skoler. 



udvikler formidlingstilbud fra Limfjordscentret og i Sydthy som helhed. 

Målgruppen er såvel turister, skoleklasser som lokale. Især skal naturvejlederen 

tilbyde friluftsaktiviteter omkring fjordmiljøet, herunder forskellige former for 

sejlads og aktiviteter omkring fjordens plante- og dyreliv og kulturhistorie. Der 

skal udvikles et antal vandre- og cykelture og ruter i lokalrområdet samt etableres 

sti og skjul i Doverkil. Der skal etableres faciliteter og formidlingstilbud for 

overnattende lejrskoler. Endelig skal naturvejlederen iværksætte forskellige 

værkstedsaktiviteter, hvor besøgende kan arbejde praktisk med f.eks. sten, 

bådbyggeri og andet. 200.000 kr. i 2003 og 200.000 kr. i 2004. 

Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særligt vægt på, at 

naturvejlederen arbejder for at styrke - og især oprette nye - 

naturklubber/ungdomsafdelinger, herunder udvikler koncepter for klubber for 

børn med voksne (familie-naturklub). Udviklingsarbejdet vil ske i samarbejde 

med eksisterende naturskoler og evt. naturskoleledere landet over. Endvidere skal 

naturvejlederen tilrettelægge og gennemføre en række kurser, hvor "mininaturvejlederne" 

uddannes. Ideen er at give deltagerne kompetance til at lave 

offentlige ture, lede aktiviteter, arrangere kurser og lejre.Der lægges vægt på, at 

uddannelsen er et forløb, og at kurset knyttes sammen med praktisk arbejde 

hjemme. 200.000 kr. i 2003, 2004, 2005. Endelig skal naturvejlederen udvikle og 

tilbyde aktiviteter og forløb til grupper af studerende fra lærer- og pæd. 

seminarier, gymnasier og lign. institutioner. 

Tilskud til løn til naturvejleder i 2 år. Der lægges vægt på, at naturvejlederen 

arbejder bredt med at udvikle formidling omkring bæredygtig turisme og rekreativ 

udnyttelse af Vadehavsregionen. Særligt vægtes forskellige formidlingsaktiviteter, 

der udføres i samarbejde med lokale foreninger, erhverv og myndigheder. 

Endeligt forudsættes det, at naturvejlederen tager rollen som tovholder for 

erfaringsudveksling omkring formidling-natur-bæredygtig turisme i 

Vadehavsregionen. 150.000 kr. i 2003 og 150.000 kr. i 2004. 

Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Naturvejlederen skal arbejde med 

formidlingen af natur og kulturseværdigheder omkring Maribo-søerne, herunder 

udvikle et dansk koncept for Naturpark formidling med reference til nyeste 

internationale principper. Der lægges særligt vægt på, at naturvejlederen 1) 

afholder ture og aktiviteter for forskellige målgrupper. Bl.a. i samarbejde med 

lokale interesser, 2) arbejder med et styrke områdets muligheder for at dyrke 

forskellige former for friluftsliv, herunder etablering af primitive lejrpladser, 

observationsskjul, mindre udstillinger og udgivelse af foldere, og 3) i samarbejde 

med lokale grønne foreninger, lodsejere og myndigheder udarbejder en 

"sårbarhedsplan" for området i relation til formidlingsaktiviteter, samt opbygge et 

system til vurdering af effekten. Endvidere skal naturvejlederen stå for folkelige 

høringer vedr. områdets sårbarhed. 300.000 kr. over 3 år 2003, 2004 og 2005. 

22

Han Herred 

Naturcenter, 

Fonden for Natur- og 

Kulturformidling 

Historiecenter Dybbøl 

Banke 

Museet Falsters 

Minder 

Danmarks 

Sportsfiskerforbund 

Det Danske 

Spejderkorps 

Morslands Historiske 

Museum 

Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Naturvejlederen skal især arbejde med at 

inspirere gæster på Han Herred Naturcenter til oplevelser i naturen. Det gøres 

primært ved at udvikle natur- og kulturformidling fra en række "naturrum", der er 

satellitter til Han Herred Naturcenter: Klim Kalkovn, Kystudstilling ved Thorup 

strand, Lyngmøllen ved Grønne Strand og Vejlerne. Der lægges særligt vægt på 

udvikling af en række forskellige direkte og indirekte formidlingsinitiativer. 

Målgrupperne er familier med børn, øvrige turister, skoler og institutioner. 

Endvidere skal naturvejlederen udvikle et system, der kan registrere succesen af 

koblingen mellem Han Herred Naturcenter - naturrummene - og gæsternes besøg i 

den frie natur. Tilskuddet forudsætter at samarbejdsaftalen mellem forskellige 

formidlere i lokalområdet er på plads. 600.000 kr. over 2003, 2004 og 2005. 


naturvejlederen arbejder med følgende formidlingsprojekter: 1) "Nyd din 

kulturarv", hvor naturformidlingen prioriteres som en lokal, folkelig sag, hvor 

målet er at bevare og pleje værdifulde elementer i Dybbøls kulturmiljø, 2) "Ny 

kobling menneske-landskab", hvor formidlingen opbygges om lokale fællesskaber 

af interessenter. Endvidere at naturvejlederen fortsat udvikler 

formidlingsaktiviteter, der udgår fra Skansegården. Desuden skal naturvejlederen 

fungere som tovholder for en kulturmiljø-arbejdsgruppe af formidlere. Her er det 

naturvejlederens ansvar at søsætte og vedligeholde debatskabende fællesprojekter. 

200.000 kr. i 2003, 200.000 kr. i 2004 og 200.000 kr. i 2005. 

Tilskud til løn til naturvejleder i 2 år. Naturvejlederen knyttes til museet Falsters 

Minder. Naturvejlederen skal primært i samarbejde med frivillige på en lang 

række af mindre museer og samlinger: udvikle og afprøve natur- og 

kulturmiljøformidling. Naturvejlederen skal både afholde ture og aktiviteter i 

landskabet og arbejde med udstillinger, informationsfoldere m.v. herunder 

opkvalificere frivilliges formidling på de forskellige institutioner samt udbygge 

formidlingen omkring samlingerne og relationerne til det omgivende landskab. 

Det er målet at disse tilbud skal øge lokalbefolkningens og turisters besøg i 

samlingerne og i landskabet. 200.000 kr. i 2003 og 200.000 kr. i 2004. 

Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges vægt på, at naturvejlederen 

arbejder med følgende mål: 1) Miljø og lystfiskeri for børn, herunder afholde 

kurser i felten for elever og lærere i skoler og fritidsklubber, 2) 

Vandløbsrestaurering, herunder afholde kurser for elever, lærere, lokale 

foreninger og flygtninge 3) indlede samarbejde m. Røde Kors om at udvikle tilbud 

til flygtninge om fiskeri, 4) etablere formidlernetværk blandt lokale 

lystfiskeriforeninger og herigennem at udvikle den lokale naturformidling og 5) 

Jævnligt afholde arrangementer i forskellige regioner af landet, henvendt til f.eks. 

offentligheden, institutioner eller skoler. 600.000 kr. over 3 år fra 2003 til 2006. 


naturvejlederen arbejder med følgende del-mål: 

1) Udvikle og afprøve hvordan naturoplevelser og friluftsliv praktisk kan 

anvendes som integrationsredskab overfor nydanskere. 

2) Praktisk udvikle spejderarbejdet til bredt at inddrage og formidle 

naturoplevelser og aktiviteter. 

3) Øge naturindholdet og formidlings- samt adgangsmulighederne på korpsets, 

divisionernes og gruppernes ejendomme/arealer. 

4) Udvikle korpset af frivillige formidlere "ildfluer", bl.a. hvad angår lokal 

forankring. Der lægges endvidere vægt på, at alle delmål integreres i forskellige 

konkrete tiltag, hvor naturvejlederen arbejder praktisk med formidling i naturen. 

Endelig at alle delmål indgår i Blå Sommer 2004. 600.000 kr. fra 2003 - 2005. 

Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Naturvejlederen skal arbejde med at udvikle 

og tilbyde formidlingsaktiviteter inden for "formidlingscenter Mors", der bliver et 

eksperimentarium for kultur, natur, miljø, historie og kunst på Mors. Der lægges 

særligt vægt på, at naturvejlederen udvikler og afholder aktiviteter med 

udgangspunkt fra museets forskellige formidlingssteder: f.eks. Dueholm Kloster, 

Moler Museet, Skarregaard, Smedemuseet, Støberimuseet, Dalgård m.fl. 

Værkstedsaktiviteter og andre formidlingstilbud udvikles inden for emner som træ 

som ressource, gård-liv, fiskeri, læder- og andet håndarbejde, smede- og 

tinværksted, lejrliv. Der lægges især vægt på formidlingen af kulturmiljøer for 

børn og at erfaringer og resultater fra dette område videregives til andre 

formidlere. Tilskud forudsætter, at Friluftsrådet godkender en deltaljeret 3-årsplan 

for naturvejlederens aktiviteter. 600.000 kr. fra 2003-05. 

23

NaturBornholm 


naturvejlederen i samarbejde med grønne foreninger styrker den lokale forankring 

og folkelige opbakning omkring øens natur via formidling. Desuden at 

naturvejlederen synliggør friluftsaktiviteter overfor lokale og turister. Endvidere at 

naturvejlederen fortsat udvikler projektet "Med andre øjne", hvor formidlingen 

opbygges om udearealer og indendørs naturværksted. Endelig er det 

naturvejlederens opgave at støtte netværket af naturformidlere på Bornholm. 

600.000 kr. fra 2003 til 2005. 

Naturskolen ved Hald Tilskud til løn til naturvejleder i 2 år. Naturvejlederen skal udvikle formidling i et 

netværk af besøgssteder og overnatningsmuligheder samt rejseruter til fods, på 

cykel, i kano m.v. Målgrupen er 40 skoler og andre grupper, der ønsker at gå på 

opdagelse i området. Internettet anvendes af brugerne til at beskrive og 

videreudvikle netværket og formidlingen. Tilsagnet forudsætter, at resultater og 

erfaringer videreformidles til interesserede i Danmark. 100.000 kr. i 2003 og 

100.000 kr. i 2004. 

Borris Landbrugs- og 

Naturskole 

Sejlflod Kommune 


naturvejlederen arbejder med at udvikle formidlingsaktiviteter om integration af 

naturhensyn i det intensive landbrug. Naturvejlederen skal varetage dialogen 

mellem land og by og være katalysator for samarbejdet mellem landbrug og andre 

virksomheder og interessegrupper på naturområdet. 

Der lægges især vægt på, at naturvejlederen udarbejder tilbud til børnehaver, 

folkeskoler, gymnasier, studerende ved mellemlange og længerevarende 

uddannelser, landmænd, seniorer og turister. Det forudsættes, at naturvejlederen i 

gennemsnit gennemfører min. 2-3 formidlingsaktiviteter i naturen pr. uge året 

rundt. Endvidere at det IKKE er naturvejlederen, der udarbejder områdernes 

naturplaner. 440.000 kr. over 2 år fra 2004 til 2005. 

Tilskud til løn til naturvejleder i 2 år. 

Det vægtes især, at naturvejlederen arbejder med følgende delmål: 

• Udvikle forskellige formidlingstilbud for friluftslivet i Lille 

Vildmoseområdet, herunder sikre etablering af forskellige 

aktivitetsfaciliteter. Det lokale marine miljø inddrages også i dette arbejde. 

• Udvikle naturvejledertilbud, der er målrettet sundhed og livskvalitet, 

herunder aktiviteter der fremmer besøgendes motion og gode kostvaner. Der 

samarbejdes med bl.a. projektet Sund By og Dansk Cyklistforbund om at 

udvikle tilbud. 

• Udvikle en række forskellige formidlingstilbud i en eller flere "åbne 

naturskoler". De kan anvendes af besøgende grupper på egen hånd eller med 

naturvejlederen. En "åben naturskole" udvikles, så den har karakter af 

økobase, eksperimentarium og laboratorium. 

• At støtte de mange frivillige foreninger i arbejdet med natur- og 

kulturformidling, naturovervågning, forskning m.v. 

• Indgå aktivt i netværket af naturvejledere ansat i nationalpark-pilotprojekter. 

440.000 kr. over 2 år fra 2004 til 2005. 

Skjern-Egvad Museum Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særligt vægt på, at 

naturvejlederen arbejder med følgende: 

• Udvikling af forskellige formidlingstilbud i Bundsbæk Naturpark med 

oplevelser i mose, skov og hede året rundt. 

• At varetage erfaringsudveksling mellem Vestjyllands Økomuseum og landets 

nationalpark-pilotprojekter. Især med fokus på Økomuseets 

demonstrationsværdi for nationalpark-pilotprojekterne. Her indgår: 

Formidlingsplaner, bevarelse af kulturmiljøer, erfaringer med frivillige 

formidlere, etablering af naturværksteder og mødesteder m.v. 

• At arbejde som formidlingskonsulent for udvikling af naturvejledere i 

nationalpark-pilotprojekter landet over. Dette arbejde koordineres med 

naturvejlederen ansat af Team Møn. Der gennemføres en række kurser og 

temadage i forskellige nationalparkområder. Endvidere tilrettelægges og 

udgives et idékatalog over, hvordan økomuseum-ideen og nationalparktanken 

kan bruges som ressource for udvikling af lokalsamfundet i 

nationalparkerne. 

• Endelig udarbejder naturvejlederen (i samarbejde med Team Mønnaturvejlederen) 

en række anbefalinger til en national strategi for 

formidlingen af natur- og kulturmiljø i kommende danske nationalparker. 


24

Sydsjællands Museum Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særligt vægt på, at 

naturvejlederen arbejder med følgende delmål: 

• Udvikling af mobil formidlings- og friluftslivstilbud til foreninger og 

klubber, samt skoler og institutioner i forskellige kommuner, 

• Videreudvikling af formidling af livet for dyr-fugle-fisk-planter og 

mennesker omkring Præstø Fjord. Målet er bl.a. at styrke områdets 

bæredygtige turisme, 

• At øge samarbejdet med lokale "kloge hoveder og hænder" om offentlige 

ture. 

660.000 kr. over 3 år fra 2004. 

Vadehavscentret 

Kongskilde 

Friluftsgård 

Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges primært vægt på, at 

naturvejlederen arbejder med følgende delprojekter: 

• Udvikling af formidlingstilbud til ældste klasser og ungdomsuddannelser i 

samarbejde med Aqua og Fjord&Bælt i projektet "Salt- og 

ferskvandsformidling" 

• At udvikle aktive pakketure til turister 

• At udvikle formidlingstilbud for handicappede 

• Udvikle tilbud om "Natursommerskole" 

• Tage initiativ til og udvikle nye familie- og turisttilbud i projektet "kend dit 

land - naturvejledere er til for dig" 

• At gennemføre et forskningsprojekt i samarbejde med et eller flere 

universiteter, hvor forskning og naturformidling integreres 

• At naturvejlederen indgår aktivt i nationalparkprocessen i Vadehavet med 

områdets øvrige centre. 

Bevilget 140.000 kr. pr. år i 3 år. 

Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Naturvejlederen skal især skabe nye 

formidlingsaktiviteter, hvor selvstyring, medansvar og handlekompetence for 

deltagerne indgår. Udviklingen sikres bl.a. via en omfattende undersøgelse af 

befolkningens forhold til og behov for naturoplevelser og friluftsliv. Endvidere 

skal naturvejlederen arbejde med etablering af en aktivitetsskov som en del af 

Kongskildes eksempelsamling af friluftsfaciliteter. Endelig bliver der lagt vægt 

på, at naturvejlederen arbejder videre med formidlingsplanerne for "Naturcenter 

Vest- og Sydsjælland". 660.000 kr. over 3 år: 2004-2006. 

Fjord- og Bælt Centret Tilskud til naturvejlederløn i 3 år. Der lægges særligt vægt på, at naturvejlederen 

arbejder med følgende delprojekter: 

• "Hav- og fiskeriformidling for alle", hvor der især er fokus på udvikling af 

nye tilbud for gymnasieelever, seminariestuderende, handicappede og 

indvandrerbørn. 

• "Fersk- og Saltvandsformidling", hvor samarbejde med andre akvariske 

centre skal give især ungdomsuddannelserne bedre muligheder for dybere 

kendskab til vandmiljøernes forskellige naturtyper, biologi og kulturmiljøer. 

• "Naturen på havnekajen". Her lægges vægt på, at naturvejlederen gennem 

aktiv deltagelse sikrer at havnearealerne i Kerteminde efter renovering fortsat 

rummer mulighed for rekreative elementer, herunder formidling og 

naturoplevelse. Målgruppen er kommende brugere af havnen samt 

kommunale beslutningstagere. 

De samlede erfaringer fra det 3-årige projekt vil blive beskrevet og udgivet i en 

erfaringsbog. 660.000 kr. over 3 år fra 2004 - 2006. 

Himmelbjergegnens 

Natur- og 

Idrætsefterskole 

Tilskud til løn til naturvejleder i et år. Der lægges særlig vægt på, at 

naturvejlederen identificerer, udvikler og afprøver Knøsgårdens funktioner som 

"Himmelbjergegnens Friluftsgård" med henblik på natur- og kulturformidling 

samt forskellige tilbud om at dyrke friluftsliv. 

Naturvejlederen skal udarbejde en landskabsplan, der skal pege på områdets 

særligt interessante formidlingsmuligheder. Endvidere skal der udarbejdes og 

afprøves lejrlivskoncepter, hvis særkende bl.a. er uforstyrrede naturoplevelser. 

Knøsgårdens mulighed for at øge antallet af besøgende og overnattende indgår i 

naturvejlederens arbejde. 

Ved at afholde workshops og seminarier udbygges visioner for Knøsgården og 

området med henblik på nye bevægelser inden for friluftsliv og naturformidling. 

220.000 kr. i 2004. 

25

Møns Turistforening v. 

Team Møn ApS 

Læsø Kommune 

Fugleværnsfonden 

Naturvejlederne i 

Brønderslev Kommune 

UddannelsesCentret 

Fredericia 


naturvejlederen arbejder med følgende elementer: 

• Udvikle nye naturvejledertilbud med udgangspunkt i Møns Museums 

udstillinger, samt at udvikle projektet Grøn Lejrskole i forbindelse med 

naturcenter på Ulfshale. 

• Udvikle nye formidlingstilbud om kulturmiljøer på Møn og omkringliggende 

øer, hvor borgerinddragelse er et centralt aspekt af formidlingen. 

• Udvikle naturvejledningen med udgangspunkt i GeoCenter Møns Klint, at 

sikre et samlet formidlingskoncept, der binder udstilling og naturvejledning 

sammen. 

• At varetage erfaringsudveksling mellem pilotprojekt Nationalpark Møn og 

landets øvrige nationalpark-pilotprojekter. Herunder at sikre en bred 

formidlingsplan for nationalpark-pilotprojekt Møn, der sammentænker naturmiljø 

og kulturdimensionen. 

• At arbejde som formidlingskonsulent for udvikling af naturvejledning i 

nationalpark-pilotområderne landet over. Dette arbejde koordineres med 

naturvejlederen, der er ansat af Vestjyllands Økomuseum. Der gennemføres 

en række kurser og temadage i forskellige nationalparkområder. Endvidere 

tilbydes supervision for formidlere i de enkelte pilotprojekter. 

• Udarbejde en formidlingsstrategi for natur- og kulturmiljøformidling for alle 

nationalpark-pilotområder. Strategien er at identificere, analysere og 

kvalificere de formidlingsmæssige fællestræk og forskelle mellem de enkelte 

nationalpark-pilotprojekter. Arbejdet dækker både direkte og indirekte 

formidling. Arbejdet koordineres mellem naturvejlederen ansat af 

Vestjyllands Økomuseum. 



arbejder med udvikling af formidlingstilbud inden for emnet "sundhed og 

livskvalitet", og at der fortsat udvikles nye tilbud til turister i samarbejde med 

øens befolkning. Desuden vægtes det, at naturvejlederen udvikler 

formidlingstilbud i forbindelse med Nationalpark-visionen "Læsø - en pagt med 

naturen", hvor hovedvægten lægges på landskab og hav. Det forventes endvidere, 

at naturvejlederen tager konkrete initiativer til netværksdannelse og 

erfaringsudveksling inden for området "natur-sundhed og naturvejledning". 

330.000 kr. over 3 år fra 2004. 


arbejder med: - at øge tilgængeligheden for handicappede og børnefamilier via 

direkte og indirekte formidling på reservaterne, - at udvikle tilbud til unge om at 

anvende reservaterne som "feltlaboratorier", - at udvikle formidlingskoncepter, 

der fører til at flere yngre klasser vil adoptere et reservat, - at etablere flere pladser 

til primitiv overnatning på reservaterne, - at udvikle og afholde formidlingskurser 

for DOF's senior- og ungdomsturledere. 660.000 kr. over 3 år fra 2004 – 2006. 

Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Naturvejlederen ansættes i projektet 

"Skoven er din", hvor naturskolen overtager kommunens opgaver med skovdrift 

og -forvaltning. Der lægges særligt vægt på, at naturvejlederen i et bredt 

samarbejde med kommunens borgere opbygger en skov med store rekreative 

værdier. Naturvejlederens aktiviteter vil ofte være en kombination af praktisk 

arbejde og formidling. Det er et mål at sikre borgerne, især børn og unge, et 

ejerskab til skoven. Resultater og erfaringer videreformidles via hjemmeside og 

naturvejledernetværk. 70% af lønudgifterne til naturvejleder, op til: 100.000 kr. i 

2004, 100.000 kr. 2005, 100.000 kr. i 2006. 


naturvejlederen arbejder med at udvikle og tilbyde aktive naturoplevelser omkring 

en nyetableret "naturbase" på Trelde Næs. Målgruppen er udover kommunens 

forskellige institutioner interesserede fra kultur- og foreningesverdenen, samt 

uorganiserede borgere og turister. I forbindelse med naturbasen udvikler 

naturvejlederen et sammenhængende netværk af naturlejrpladser både på kysten 

og indlands. Aktiviteterne, der tilbydes er naturoplevelser og friluftsliv f.eks. 

forskellige former for sejlads, overnatning i det fri, m.v. Der nedsættes en bredt 

sammensat samarbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. lokale museer, 

skovforvaltere, samvirkende idrætsforeninger, spejderorganisationer samt 

repræsentanter fra relevante kommunale institutioner. 300.000 kr. over 2003, 2004 

og 2005. 

26

Dansk Skovforening 

AQUA Sø- og 

Naturcenter 

Tilskud til ½ løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges specielt vægt på, at 

naturvejlederen afholder praktiske arrangementer og aktiviteter i private skove. 

Målet er, at gøre skoler og institutioner selvhjulpne i at bruge skoven og at udvikle 

aktivitetsbaseret skovformidling. Endvidere vægtes, at naturvejlederen indgår i 

arbejdet med at afprøve ideer og aktiviteter overfor elever og lærer i forbindelse 

med projektet Skoven i Skolen. Endelig vægtes, at naturvejlederen medvirker til at 

inspirere skovejere i forbindelse med Skovens Dag samt efterfølgende evaluering 

og formidling af erfaringer. 300.000 kr. over 3 år. 

Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år, hvor der lægges særlig vægt på, at 

naturvejlederen arbejder med følgende delmål: 

• At udvikle og styrke naturformidlingen i Søhøjlandet, der går på tværs af 

eksisterende formidlingsstruktur og -tilbud. 

• At udvikle tur-tilbud for besøgende på naturcentret, der knytter udstillingen 

til egnede besøgssteder i Søhøjlandet. 

• At udvikle metoder, der kæder naturvidenskab, IT i undervisningen og 

naturvejledning sammen. Målgruppen er især skoler og gymnasier. 

• At tage initiativer til at etablere og fastholde et temanetværk om at udvikle 

naturvejlederrollen i forbindelse med natur-, kultur- og oplevelsescentre. 

220.000 kr. årligt fra 2004 til 2006. 

27

1.10 Fællessekretariatet 

”Naturvejlederordningen” er et landsdækkende netværk af naturvejledere, der har fuldført 

eller er i gang med Naturvejlederordningens Naturvejlederuddannelse. Naturvejledere, der har 

gennemført naturvejlederuddannelsen er berettiget til at bære ordningens logo - uglen. 

Naturvejlederordningen koordineres af et Fællessekretariat for Naturvejlederordningen med 

repræsentanter for Skov- og Naturstyrelsens Frilufts- og Vildtforvaltningskontor og 

Friluftsrådet. Medlemmerne af Fællessekretariatet sidder altså rent fysik 2 steder – men er 

forbundet elektronisk 7 år med Fællessekretariatet på denne måde har vist, at det fungerer fint. 

I 2004 besluttede Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet at cementere det nu 6 år gamle 

samarbejde om ”Fællessekretariatet for Naturvejlederordningen” ved at indgå en egentlig 

skriftlig samarbejdsaftale. 

I denne aftale bekræfter Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet, at de som ligeværdige parter 

vil administrere og videreudvikle Naturvejlederordningen i Danmark basert på følgende 

principper: 

• Naturvejlederordningens formål er gennem et netværk af naturvejledere at give 

borgerne direkte oplevelser i naturen med det formål at øge deres kendskab til naturen 

og medvirke til en bæredygtig udvikling, en sundere livsstil og en demokratisk proces 

gennem borgerinddragelse i naturforvaltningen. Skov- og Naturstyrelsen og 

Friluftsrådet vil i fællesskab videreudvikle Naturvejlederordningen i overensstemmelse 

med visionerne i ”Naturvejledning i det 21. århundrede”. 

Fællessekretariatet holder møde hver måned undtagen i juli. Er der presserende sager på 

dagsordenen, holdes der ekstra møder. Ud over de egentlige Fællessekretariat-møder holdes der 

efter behov møde med Naturvejlederforeningens bestyrelse. 

Fællessekretariatet koordinerer uddannelse og udvikling, servicerer naturvejlederne, stiller et 

elektronisk netværk - NaturvejlederNet – til rådighed for naturvejlederne, betjener offentlige 

myndigheder, presse, organisationer og offentligheden om Naturvejlederordningen og udsender 

en årsrapport om Naturvejlederordningen. 

Af de ca. 350 naturvejledere, der i 2004 havde gennemgået eller var i gang med 

Naturvejlederuddannelsen, var 295 i 2004 fortsat tilknyttet ordningen. 

Fællessekretariatet tilstræber, at naturvejlederne er velinformerede om, hvad der sker inden for 

miljøområdet gennem temadage, kurser, artikler og ved at udsende relevant materiale til 

naturvejlederne - normalt udsendes der materiale 4-5 gange om året. Mange rapporter og 

lignende udsendes også til naturvejledernes arbejdsgivere. 

Fællessekretariatet leverer stof til ”Naturvejleder” under overskriften ”Nyt fra 

Fællessekretariatet”. Og så er det blevet en god tradition, at der på naturvejledernes årsmøde 

er et fast punkt på dagsordenen, der hedder ”Fællessekretariatets time”. Her fortæller 

Fællessekretariatets medlemmer om, hvad der rører sig vedrørende naturvejledning 

samfundsmæssig, politisk og ren praktisk. Fællessekretariatet har oplevet, at der år for år stilles 

stadig større forventninger til ”Fællessekretariatets time” – udover et højt fagligt niveau 

28

forventer naturvejlederne også en meget underholdende fremlæggelse ! Det prøver 

Fællessekretariatet så at leve op til. 

Et vigtigt led i arbejdet med Naturvejlederordningen er naturligvis, at der altid findes en 

ajourført oversigt over de naturvejledere, der er tilknyttet ordningen med adresser, telefonnumre 

og træffetider. Fællessekretariatet redigerer en ajourført oversigt på Skov- og Naturstyrelsen 

hjemmeside: www.skovognatur.dk. Personer, der ikke selv har adgang til Internet, kan 

rekvirere en oversigt i form af en udskrift fra Fællessekretariatet. 

En altid ajourført oversigt kræver naturligvis, at naturvejlederene husker at melde 

adresseændringer, nye telefonnumre etc. til Fællessekretariatet . 

Kundebetjening fylder meget i sekretariatets hverdag - der er mange telefonopringninger, 

breve og personlige henvendelser. Ønskerne og spørgsmålene er mangfoldige - men de to 

hyppigste spørgsmål er: “Hvor finder jeg en naturvejleder?” og “Hvordan bliver jeg 

naturvejleder?“. 

Der er ligeledes mange henvendelser fra medierne. Her er det sekretariatets opgave at knytte 

båndene mellem mediet og en relevant naturvejleder. Og meget ofte resulterer det i spændende 

avisartikler eller radio- og tv-udsendelser. 

Fællessekretariatets arbejde i 2004 var naturligvis stærkt præget af 2 store begivenheder, nemlig 

at få fastlagt den fremtidige naturvejlederuddannelse og færdiggørelsen af handlingsplanen 

"Naturvejledning i det 21. århundrede". Dette er nærmere beskrevet i selvstændige afsnit her i 

årsrapporten. 

29

2 Det skete i 2004 - Beretninger fra naturen 

2.1 Nationalpark Thy 

- visioner og muligheder for fremtidens naturvejledning 

Af naturvejleder Kim Christensen, Thy Statsskovdistrikt 

Thy er kontrastfyldt land. Mod øst bølger markerne sig ned mod fjorden. Der er ikke langt 

mellem landsbyerne, og gårdene ligger spredt ud over landskabet. Her er mildt og frodigt, og 

landbrugsjorden findes ikke bedre i hele riget. Det er først og fremmest her thyboerne bor og 

lever. 

Mod vest er det helt anderledes. Det er de store klitheders og de udstrakte plantagers land. 

Det, der kendetegner det vestlige Thy, er storheden. Der er format over landskabet. Man kan 

blive væk i det. Der findes steder, hvor natten er sort som beg, og hvor der ikke er andre lyde 

end havets og vindens. Det er det, der er den kommende Nationalpark Thy. 

Skal man opleve det landskab, må man ud i det – alene eller i små grupper – og gerne over 

længere tid. En undersøgelse viser, at den uorganiserede brug af arealerne i dag udgør mere end 

90 % af den samlede benyttelse, og sådan vil det sikkert vedblive at være. Derfor skal vi sørge 

for, at der findes gode stier at gå eller cykle på, gode steder at slå rast og tænde bål og gode 

overnatningspladser. 

Vi skal også sørge for gode tilbud til dem, der vil vide mere. Vi skal tilbyde guidede ture, som 

vi gør i dag, men vi skal først og fremmest sørge for, at den interesserede selv kan finde 

oplysninger i god og spændende og overskuelig form på nettet og i formidlingscentre i 

nationalparkområdet. 

Vi forestiller os en række formidlingscentre liggende som perler på en snor langs 

Redningsvejen, som bugter sig bag den yderste klit hele vejen fra Agger til Bulbjerg. Det er 

klart, at naturen og det plante-, dyre- og fugleliv, der er knyttet til de særlige naturtyper i 

nationalparken, vil være et hovedtema i formidlingen. Derudover er der en række 

kulturhistoriske temaer, som har hver sin naturlige base i området. 

Følger man Redningsvejen fra syd mod nord passerer man først Agger Tange. Tangen er 

Natura 2000 område og en vigtig fuglelokalitet. Det er også stedet, hvor den dramatiske historie 

om det store gennembrud i 1825 skal fortælles. Om havet, der giver og tager, om kystens 

foranderlighed og om handelsveje ud og ind af fjorden fra vikingetid til nutiden. 

Nord for tangen ligger Agger by. Her findes et helt lille kompleks af sorte træhuse. Det var her, 

man støbte betonelementerne til kystsikringen. Derfor er det oplagt at formidle kystnedbrydning 

og kystsikring herfra. 

Lidt længere nordpå ligger Lodbjerg. I dag ligger hele området hen som klithede, men i 

kystklinten finder man martørv med aflejringer af træstammer og sivtuer, og lige inden for 

klitten ligger der grupper af bronzealderhøje. Det fredede Lodbjerg Fyr er en fornem ramme for 

formidling af landskabsudvikling og oldtidsbebyggelse. 

Herfra bugter Redningsvejen sig over Lyngby Klithede til det lille fiskerleje Lyngby. 

Fiskerlejet blev grundlagt i 1864, da en lille gruppe husmandsfamilier udvandrede fra Agger og 

slog sig ned på en klitslette her for at ernære sig ved fiskeri, suppleret med fårehold i klitten. 

Det gamle redningshus kunne være rammen for formidling af nybyggere og udkantssteder og 

for udnyttelsen af klitten og klitheden. 

30

Stenbjerg Landingsplads er en lille samling redskabshuse fra kystfiskeriets tid. I den fredede 

redningsstation er der en udstilling med formidling af stedets og redningsvæsnets historie. 

I Vorupør har Thisted Museum indrettet en afdeling i et gammelt bådebyggeri. Museet dækker 

emnerne Indre Mission, Fiskerkompagniet, leveforhold, ophalingsspil og bådebyggeri. 

Sandflugten, sandflugtsdæmpning og træplantning finder sit naturlige formidlingssted i 

plantagen ved Bøgstedrende. Her er der bevarede rester af et af de allerførste 

træplantningsforsøg, som fandt sted i klitten. Samtidig var Tvorup et af de sogne, som led mest 

under sandflugten. Et tidligere skovløberhus kunne være ramme for en ubemandet udstilling. 

Klitmøller var hjemsted for den størst flåde af sandskuder på Thy-kysten. Det gav dels velstand 

til området, dels kulturudveksling med Norge. Handel og søfart kunne formidles her – måske i 

en nyopført kopi af et af skudehandelens pakhuse. 

Nationalparken når sin nordlige afgrænsning i Hanstholm. I de smukke bygninger ved fyret er 

der allerede i dag formidling af redningsvæsen, havnebyggeri og skudehandel. Museumscenter 

Hanstholm supplerer med formidling af besættelsestidens historie. 

Vi forestiller os, at 1 eller 2 af de nævnte centre er bemandede, mens de øvrige er ubemandede 

udstillinger. Det hele kædes sammen på nettet og ved henvisninger i de enkelte temacentre. 

Den natur- og kulturhistoriske formidlingstjeneste er et flyvende korps, som koordineres fra et 

af centrene. Arbejdet i undersøgelsesprojektet har bragt en mængde ressourcer og en masse 

viden op til overfladen. Derfor vil formidlerkorpset blive et broget billede af professionelle 

formidlere og lokale jordbrugere og andre med ekspertise inden for de temaer og lokaliteter, 

som nationalparken omfatter. 

31

2.2 Nationalpark Lille Vildmose 


Af naturvejleder Thorkil Lund, Vildmosegård 

Pilotprojekt Lille Vildmose adskiller sig på en række områder fra de fleste af de øvrige pilotprojekter. 

Her er det ikke statsarealer, der udgør kerneområdet i den påtænkte nationalpark. Alene i 

den naturfredede del på 78 km 2 ejes ¾ af de naturbevarende Aage V. Jensen Fonde. Skov- og 

Naturstyrelsen ejer alene den 130 ha store ”Birkesø”, en tørlagt sø, der er planlagt retableret. 

Borgerindragelsen er ligeledes grebet anderledes an end i de andre pilotprojekteter. Vi har ikke 

arbejdet med åbne arbejdsgrupper. Styregruppen har nedsat hele 9 arbejdsgrupper med 

deltagelse af ansatte i amt og kommune, interesseforeninger, borgergrupper og lodsejere (typisk 

med 6-12 medlemmer). En af arbejds-grupperne er mobiliseringsgruppen, som jeg er formand 

for og som i samarbejde med sekretariatet og ind-dragelse af et par konsulentfirmaer har stået 

for organiseringen af borgerinddragelsen, hvoraf de vigtigste har været en række café- og 

debatmøder. De øvrige arbejdsgrupper er en økonomigruppe, en planlægningsgrup-pe, en 

naturgenopretningsgruppe, en naturforvaltningsgruppe, en vildmarksgruppe, en turist- og 

friluftsgrup-pe, en markedsføringsgruppe og en centergruppe. Foruden den førnævnte 

mobiliseringsgruppe er jeg medlem af de 4 sidstnævnte. 

Nu vil jeg ikke trætte med en opremsning af de opgaver, som arbejdsgrupperne tager sig af. 

Dem kan man se på pilotprojektets hjemmeside www.nationalpark-lillevildmose.dk , men det 

med arbejdsgruppe skal tages bogstaveligt, vi arbejder ikke bare, når vi er til møde, men har 

hjemmearbejde for. Referater og afrapportering fylder derfor meget. Det er helt centralt for 

pilotprojektet at samle borgernes udmeldinger op. I formidlingssammenhæng har jeg været på 

banen i Lille Vildmose mange år før nationalparktankerne blev aktuelle. Jeg føler derfor, jeg 

kan bidrage i kraft af et indgående kendskab til området og den tillid, jeg nyder i lokalbefolkningen. 

Det er et spændende arbejde, og for mig er det vigtigt, at projektet rummer den vinkel 

på formidling, som vi naturvejledere repræsenterer. Der er mange aktører på banen, både i 

arbejdsgrupperne og i de debatfora, vi afholder med borgerne, og nogle lægger noget helt andet 

i begreber som oplevelser, kendskab til naturen og bæredygtig udvikling, hvis de overhovedet 

har gjort sig forestillinger herom. 

Børnefamilierne er dog en målgruppe, alle er enige om, der skal gøres noget særligt for. Proble 

met er bare, at de unge forældre stort set er manglende, når vi inviterer til møder og debat. I samarbejde 

med teknologirådet lavede vi derfor en interviewundersøgelse af en række forældre, to til 

tre par fra hver af lokalområdets skoler udvalgt af skolebestyrelserne. En kvalitativ dybtgående undersøgelse 

på bekostning af kvantiteten. En enstemmig udmelding fra denne gruppe var, at naturvejledning 

og udeskoleaktiviteter for børn burde have en hel central placering i nationalparken. 

Sidste år havde vi besøg af rejseholdet, vi har været samlet i vores netværksgruppe og i disse 

sammenhænge skal vi heldigvis ikke drøfte, hvad naturvejledning er. Den indirekte naturvejledning 

har fyldt meget i disse sammenkomster. Alt er indrapporteret til projektet. For 

øjeblikket finder der et stort sammenskrivnings-arbejde sted, delvist med konsulentbistand. Den 

30. marts finder den sidste store borgerhøring sted, når de forskellige scenarier for Lille 

Vildmoses fremtid vises frem. En nationalpark er et fremtidsprojekt, nok specielt her i Lille 

Vildmose, hvor mulighederne for at give naturen et gigantisk løft i form af naturgenopret-ning 

og udlægning af store ”vilde” arealer er så store. Pilotprojektet skal afstikke rammerne og danne 

grundlaget for indstillingen til ministeren. 

Om føje år ser jeg for mig en stort åbent og vådt område, hvor kronhjorte og elge trækker nordsyd 

gennem mosen, hvor bæverne opbygger nye vådområder, hvor kongeørn og havørn driver 

store flokke af gæs og ænder på vingerne til glæde for børn og voksne, der kan vende hjem fra 

et besøg i Lille Vildmose opløftede og berigede, fyldt med oplevelser. 

32

2.3 Nationalpark Møn 


Af naturvejleder Stig Nøhr, Møn 

Den indre Fjällräven 

Denne artikel fokuserer på et bestemt aspekt af formidlingen i Nationalparker, nemlig hvilken 

selvforståelse vi selv møder op med. Det underforståede, det ikke-italesatte, de vaner, rutiner, 

strukturer, der forekommer så indlysende og naturlige og som ikke problematiseres. Dette 

kalder jeg den indre Fjällräven. Den indre Fjällräven er de implicitte og ofte ubevidste 

forestillinger vi gør os om det vi kalder naturen og vores formidlerrolle i denne. 

Artiklen er skrevet med udgangspunkt i det grundsynspunkt at vor formidling i alt for høj grad 

tager udgangspunkt i en faglogisk struktur, i stedet for en modtagerlogisk struktur. Med andre 

ord: jeg postulerer at vi ikke er gode nok til at komme målgruppen i møde, sætte os i 

målgruppens sted – at tænke målgruppen ind i vore formidlingsbestræbelser. Den lektie er nok 

hørt før, men den trænger til at blive repeteret i nationalparksammenhæng, med dens 

sammenrend af mange forskellige formidlere – inklusive naturvejledere. 

Vi skal altså i gang med en øvelse vi kan kalde: Fra faglogisk struktur til modtagerlogisk 

struktur. En øvelse som er nem nok i teorien, men svær i praksis. Det gælder om at få pointerne 

til at stå som lys på en række. Men har vi overhovedet nogen pointer? En specifik vinkling? En 

pointeorienteret anskuelsesmåde, hvor det er helt tydeligt hvad det er vi skal forstå? 

Eksempelvis: Aner vi her på Møn hvad vi vil med Møns Klint, Liselund, orkideer, enge, 

overdrevsområder, naturskov? Sådan formidlingsmæssigt? 

Formidling handler om en fuldstændig omformning af et stof, således at den grundlæggende 

betragtning ikke bliver kildernes, men målgruppens. Heraf følger at stoffet skal vælges og 

prioriteres ud fra, hvad der er væsentlig og relevant for målgruppe. Igen: fra faglogisk struktur 

til modtagerlogisk struktur. Og dette volder os store problemer, blandt andet fordi vi så at sige 

lever i to verdener: 

For det første lever vi i en verden hvor vi er rigtig gode til at udtale og gradbøje alle de rigtige 

ord og begreber: biodiversitet, nationalpark, naturbeskyttelse, økologisk status, 

spredningskorridorer, landskabelige værdier, klassifikation af naturværdier, rødlistede arter, 

økologisk diversitet, biologisk kerneområde, landskabselement, særlige fredningsforhold, 

naturgenopretning, overdrevsindikatorer, vegetationstyper, naturværdisynspunkt. Og hvad vi 

sådan ellers kan finde på at slynge om os med gode ord og begreber. Og ikke et ondt ord om 

dem. Det kommer der bare ikke sådan automatisk en god formidling ud af. Vi formidlere 

overtager rimeligt ukritisk et ordvalg og et regelsæt afkastet af en naturvidenskabelig 

forståelsesverden, hvor det sjældne, det særlige, det specielle, det spektakulære er i rigtig høj 

kurs, og har en særlig status. Feinschmeckernatur. Creme de la creme natur. A- natur. Det 

kommer der bare ikke sådan automatisk en god formidling ud af. 

Næh du, vi respekterer ikke bogfinken. Peger bare og siger: bogfinke. Og så er den skid slået. 

Ikke et ord om at bogfinken er et objekt in its own right og da fortjener en ordentlig behandling. 

At blive sat ind som aktør i det evolutionære skuespil i det økologiske teater. Næh du, vi slår 

bare ud med hånden og siger bogfinke, som den naturligste ting af verden, hvis vi da 

overhovedet gider nævne den, fremhæve den, opmærke den, gøre opmærksom på, at den er der 

lisså tit det skal være. For den er jo ikke sjælden. 

Og vi tror naturvidenskaben gengiver virkeligheden som den er. Men sandheden er at 

naturvidenskaben formaterer virkeligheden. Ikke fordi den manipulerer eller fordrejer 

virkeligheden, men fordi naturvidenskaben repræsenterer en bestemt kulturel matrice, som den 

selv gennem tiden har frembragt og som den hele tiden genskaber og justerer. Det er denne 

33

matrice naturvidenskaben ser verden igennem. En matrice hvor ord som objektivitet, 

systematik, reproducerbarhed og repræsentativ er vigtige. Det er den der former 

naturvidenskabens virkelighed. 

For det andet lever vi i en verden hvor vi på bedste beskub forsøger at skabe forbindelse mellem 

alle disse ord og begreber med almene kommunikationsteoretiske ord som målgruppe, budskab, 

formål, effekt, fokus, vinkel, tema. Og se det lyder jo også nemt nok i teorien, men i 

virkeligheden – i praksis – er det svært. Den øvelse. 

I denne formidlingsverden er et af de helt store problemer, at vi næsten udelukkende henvender 

os til os selv. Taler til os selv. Alle os eksplicit eller implicit fjällrävenklædte. Vi er gået direkte 

i afsenderfælden. Haps. Smæk. Og det er ikke det værste. Det værste er, at vi ikke ved og 

erkender at det forholder sig sådan. Vi taler til os selv. Goddag du. Rart at se dig. Og jeg kan 

genkende dig. Du er nemlig mig selv. Vi snakker med os selv, snakker med os selv, snakker 

med vort bedre jeg. Yes vi taler direkte ind i den mandlige midaldrende veluddannede 

funktionær-kultur som vi selv tilhører. Yes. Yes. 

Et ønske til en kommende nationalparkformidling kunne være at vi formår at vriste os fra af den 

faglogiske omklamring. 

Eksempelvis: først noget om jordbunden, så lidt om vejr og klima, så plantevækst og dyreliv og 

så til sidst som rosinen i pølseenden noget om menneskets virke i landskabet. Gab, gab, gab. 

Eksempelvis: dyrets navn, udbredelse, udseende, føde, fjender, formering. Kedeligt, kedeligt, 

kedeligt. 

Eksempelvis: istid, jægerstenalder, bondestenalder, bronzzzzzzzzz 

Altså: vort helt specielle og nære forhold til den naturvidenskabelige virkelighedsopfattelse kan 

være en hæmsko for udviklingen af en kvalificeret nationalparkformidling. 

Den naturvidenskabelige virkelighedsopfattelse er ok nok og fjong nok og fin nok for 

naturvidenskabsfolket – det er deres job at arbejde ud fra naturvidenskabens præmisser. Men vi 

er ikke videnskabsfolk, vi er formidlere. 

Den indre fjällræven rummer altså en god naturvidenskabelig bagage. Men den skal bruges med 

omhu, der skal vælges og prioriteres. 

Og ikke nok med det den indre Fjällräven har mere i rygsækken, nemlig en tung 

nationalromantisk bagage, med indbygget guldalder klingklang. En forældet opfattelse af hvad 

natur er og hvordan den holdes levende, og dermed en forældet opfattelse af hvad kultur er og 

hvordan den holdes levende. Vi skal ikke være kustoder i en folkemindemuseum, vi skal skabe 

et rum for kreativitet og kommunikation. Der lusker rigtig mange guldramme skovsø kronhjorte 

over sofa rundt i vores underbevidsthed. Der huserer rigtig mange bæger kling klang 

nationalromantik vikinger i vores identitetsforståelse. Vi skal frem til nutiden, vi skal frem til en 

nutidig naturforståelse. 

Og Gud gider jeg da ej gå en tur i et guldaldermaleri, med mindre det netop er det jeg har 

besluttet mig til. At gå tur i et guldaldermaleri. Du skal ikke komme her og pådutte mig 

guldaldermaleri, hvis jeg ikke ønsker netop det. Gud gider jeg da ej gå tur i et guldaldermaleri, 

sådan ubevidst, utilsigtet, implicit. Men vi +midaldrende med de grå hår, brillerne med glidende 

overgang og de fornuftige sko, elsker det, ja vi gør så. 

Og kombinationen af naturvidenskab og nationalromantik kan som resultat gå hen og give en 

blind og ukritiske fetichering af finnaturen og knæfald overfor dem der forvalter den. Det er 

indlysende at det vil være en fordel for magthaverne, at uddanne folk til at være kustoder i et 

folkemindemuseum, i stedet for at frigøre og oplyse og afmystificere og udbrede en kritisk 

forståelse i forhold til naturen. Også nationalpark en kamp om retten til at definere 

virkeligheden. Hvilke argumenter tager vi i anvendelse for at legitimere vor definition af 

34

virkeligheden, vor virkelighedsopfattelse?. Måske er det en god ide at tale om grøn udvikling i 

stedet for natur. Den måde vi tænker på føder og former virkeligheden. 

Og der er den så, verden: forunderlig mægtig prægtig rig mangfoldig glædelig, men det 

glemmer vi ofte i naturformidlingens kvasi-naturvidenskabelige og nationalromantiske 

indkrogethed, hvor problemerne og fortrængningerne tårner sig op. Det tårn vi allerhelst vil se 

verden fra, udsigten til den ene side er problematisk, udsigten til den anden side er romantisk. 

Men det er samme virkelighed. Og i den skizofreni lever vi så. Enten. Eller. Sort. Hvid. Åh babe 

jeg har så ondt i min syreregn, min drivhuseffekt, mit ozonhul. Og åh babe jeg skal give dig 

rønnebær, tyttebær, tranebær, multebær, kys på kind og sommervind. Og egern gennem skoven 

skarpt forfulgt af egen hale. Kogle på huggeblok. Hvem kombinerer egern og kogle?. Det gør 

vi. Og egernet. Koglen har slet ikke noget at sige. Og ræven lusker rundt ude i mørkningen, 

ganske nær skovbrynet, på udkig efter nogle rønnebær den kan blive sur på. 

Jamen, det der med nationalpark på Møn, det er da en rigtig god ide, ikk? 

Det kommer da så sandelig an på hvorfor nationalpark og hvordan nationalpark. 

Møn som et eksperimentarium for samspillet mellem natur og kultur. Vi skal blive bedre til at 

samtænke natur og kultur, også i formidlingen. Anbefaling: ophæv skellet med natur og kultur 

og se hvad der så sker. Det enkle, det elementære, det hverdagsagtige, det der ligger lige for. 

Frem der. At møblere om på naturen oppe i hovedet, ja ja ja, det ville da være en rigtig god ide. 

Men pas på den indre Fjällräven har det med at flytte med. 

35

2.4 Nationalpark Læsø 


Af naturvejleder Karin Krogstrup, Læsø Kommune 

En marin nationalpark skal nødvendigvis indeholde en del saltvand. Mængden har vi diskuteret 

en del her på Læsø… Jeg vil prøve at hæve blikket og give et bud på, hvordan jeg kunne 

forestille mig naturvejledning i Marin Nationalpark Læsø – hvis vi får én! 

Se naturlige sæler 

Familien Pedersen er blevet ”beamet” frem til år 2015 og vandrer ved Læsøs nordkyst. 

Deres mobiltelefon-PC-TV-GPS’er giver informationer om og billeder af forskellige 

naturfænomener, når de beder om det. Og nu får de at vide, at de står nær en mindre udstilling, 

”Stenhuset”, hvor der bl.a. er informationer om de sæler og fugle, som ofte ses i området. Der er 

lavet fugle- og sælskjul i et krat ud mod stenene i vandet, men det blæser fra nord, så der er 

ingen sæler her i dag. I Stenhuset kan de på én skærm følge webkameraernes optagelser fra det 

næsten altid ”sælsikre” stenrev, Borfelt – og på en anden skæm se optagelserne fra webkameraet 

monteret på en sten i havet nord for huset. I huset er der også et gammeldags teleskop samt 

fiskenet, bakker, laminerede plancher m.m., så man selv kan fange dyr i det lave vand. Der er 

desuden mulighed for at lave mad og spise den der. 

Deres mobile PC anbefaler, at de tager på en tur med en af bådene ”Seadog” eller ”Seapuppy”, 

hvis de VIL se sæler i levende live. De bestiller straks en tur med sælgaranti. 

Den engagerede lokale kaptajn var fisker i starten af århundredet, men har nu en mere fast 

indtjening. På andre ture fortæller han og andre læsøboere turisterne om hvordan, det er at leve 

ved og af havet – og de er med til at hive bundgarn ind, og studere fangsten. Der er også ture 

med fiskekuttere, hvor fangsten bagefter studeres i nationalparkcenterets laboratorium – og 

tilslut tilberedes og spises. Især lejrskoler er ret glade for det forløb. På nogle af turene deltager 

en af de marine naturvejledere. 

Dykning på danske ”koraller” 

Storebror og mor skal på snorklekursus i morgen. De skal også lære noget om de dyr og planter, 

som de ser på det lave vand, for det er en af de marine naturvejledere, der afholder kurset. 

Dagen efter har de fået plads på en af de eftertragtede snorkleture til Læsøs lavestliggende 

boblerev – unikke kalkcementerede sandstensformationer, som lokalt kaldes ”korallerne”. På og 

omkring dem findes et fantastisk dyre- og planteliv, som kan matche de tropiske koralrev. Der 

er lavet faste ankerbøjer ved en del boble- og stenrev, mens andre slet ikke besøges. Uddannede 

sportsdykkere kan komme på guidede ture til de boblerev, som findes på dybere vand – eller 

tage et ”kulturhistorisk dyk” på et af de mange skibsvrag. 

De, der ikke har været ”on location”, kan i nationalparkcenteret eller på mindre 

økobaser/sattelitter se undervandsfilm optaget på Læsøs stenrev, boblerev, ålegræsenge m.m. 

samt film optaget på sælernes ynglepladser og inde i vadefuglenes yngleområder 

Fiskeri 

Lillesøster og far skal imens fange rejer og andet med net sammen med en anden naturvejleder, 

som har det med at servere suppe af tang som afslutning. Det lyder sært, så de planlægger at 

spise madpakken i en af de genåbnede hummerhytter, som ligger inde i klitten. De var fra 1900- 

1950 base for fiskeri efter sorthummer, og rummer nu alle små udstillinger samt de oprindelige 

borde og bænke, som må bruges. 

Far har tænkt sig at tage en aften med fiskestangen, og alle fire vil (dvs. skal) tage en morgen i 

et af fugleskjulene ved Stokken for at kigge på vadefugle. Her er plancher af de mest 

almindelige fugle på stedet, men de har også lejet en folder. 

36

Nationalparkcenter og satelitter 

En dag vil de også besøge nationalparkcenteret med dets mange aktiviteter med levende havdyr, 

bl.a. jomfruhummeren, som stadig landes på Læsø. Læsø Marine Nationalparkcenter er ikke så 

stort, da meget af formidlingen sker decentralt. I centeret har formidlerne og forskerne kontorer, 

laboratorier, mødelokaler – og der er aktiverende udstillinger og forsøgsværksteder. I butikken 

kan købes og lejes håndbøger, lupper, vandretursfoldere, kikkerter, dafnienet m.m. 

Der findes mange satelitter, økobaser, grejbanker og ruter med muligheder for aktiviteter, med 

og uden bemanding. De er placeret rundt omkring på hele øen, kysten og et godt stykke ud i 

havet. Færgen fungerer også som et ”formidlingspunkt”. 

Der er satset meget på indirekte formidling. For at give de selvhjulpne gæster større oplevelser 

er der udviklet materiale (foldere, udstillinger, telefonformidling mm.) så de kan gå på 

”eventyrjagt” selv og evt. bruge fiskenet, lupper med mere. De færdes dog ikke hvor som helst. 

Formidlingen er planlagt efter at den skal kanalisere de besøgende, men det bliver også løbende 

undersøgt om den øgede mængde af gæster har en negativ effekt på naturen. 

Stor viden og god formidling 

I pilotprojektperioden startede indsamlingen af viden om Læsøs - og havet omkring Læsøs - 

natur, kultur og historie og supplerende undersøgelser blev sat i gang. Formidlingen af den 

indsamlede viden er velkoordineret og af høj kvalitet. Gæsterne får gode og sammenhængende 

oplevelser baseret på Læsøs naturlige ressourcer. 

Der blev fra starten lavet en overordnet formidlingsplan for hele nationalparken, dvs. hele øen 

og havet til 10meters dybde, og for de enkelte udstillinger, ”fortællesteder”, arrangementer, 

foldere, skilte, faciliteter mm. Disse planer er blevet revideret løbende, loyalt mod den 

overordnede plan. 

Temadage som ”Havets dag”, ”Hummerfestival”, ”Madens dag”, ”Nationalparkdag” er meget 

populære, men det er en helt anden historie… 

37

2.5 Nationalpark Kongernes Nordsjælland 


Af naturvejleder Anne Johannisson, Frederiksborg Statsskovdistrikt 

Sommerbesøg i Kongernes Nordsjælland 

Afsted på ferie 

Bilen er pakket på Violvej i Fredericia. Familien Holmgren går den sidste runde i huset og 

tjekker lys og låste døre. Kasper på 8 og Emilie på 5 sidder allerede på bagsædet med gameboy 

og discman. Carsten og Stine sætter sig ind, slår Gpsén til og synker ned i sæderne. Nu er det 

ferie! 

Hvorhen? 

Turen går til Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Stine er historisk interesseret, derfor faldt 

valget på netop dette sted, og så er det en stor og varieret nationalpark, med masser af 

muligheder for hele familien. Carsten ville gerne overnatte på en af de mange primitive 

overnatningspladser. Så skulle de sidde ved aftenbålet og kikker stjerner, når grillmaden var 

spist. Men Stine stoler ikke på vejret, så de har booket sig ind på feriecentret i Gilleleje. Der er 

de også tæt på havet og kan bade, hvis det bliver varmt nok. Carsten har nu smuglet teltet med 

alligevel. Måske kan han og Kasper tage en nat i den mørke skov. 

Forberedelser 

De har studeret hjemmesiderne grundigt hjemmefra og Stine var ikke i tvivl, da hun så 

mulighederne for at komme ud på Kongestien. Alle de gamle ruiner af slotte og klostre er 

bundet sammen af et stinet, så man kan vandre eller cykle mellem dem. Og cykler kan man leje 

på stedet. Hun ved godt, at hun ikke får familien med rundt til alle ruinerne, men heldigvis er 

der trækplastre undervejs. Ved Esrum Kloster og Møllegård er der f.eks. riddermarked, med 

boder og riderturneringer. Det vil børnene elske! Der er også aktiviteter ved møllen, som 

børnene kan være med i. Hvis man ku´ lære børnene lidt om møller på en sjov måde, ville det 

passe Stine vældig godt. Og rollespillene ved Dronningholm, kan sikkert også få ungerne til at 

træde et par ekstra kilometer i pedalerne. 

Forventninger 

Carsten afbryder Stines tankegang. " Nå unger, skal vi leje kanoer eller sejle i den store båd på 

Esrum Sø. Hvad synes I?" "Kanoer." Kommer det prompte fra Kasper. " Og så skal vi sove ved 

et lejrbål, ikke?" Stine skæver over til Carsten, for at lure af, om det er noget han har lovet, så 

sir´ hun: "Men du tør da ikke sove inde blandt bisonokserne, gør du?" Kasper lyder knapt så kry 

længere: " Men er de over det hele ?" " Nej" siger Carsten. "De er kun i indhegningen midt i 

skoven, ikke ved søen, Mor driller!" Emilie vil hellere med den store båd. Det lyder mere trygt. 

" Der skulle være sådan en sjov ponton ude på søen, hvor man kan se ned i vandet og tage 

vandprøver og sådan noget, måske skulle vi prøve det?" Siger mor. " Men de bisoner …. Vi 

kan da godt tag ind og se dem ikke?" " Jo selvfølgelig skal vi det. Man må godt gå derind, men 

de er vist meget sky, så det er ikke sikkert vi ser dem." " Måske skulle vi gå med på en guidet 

tur derind. Det kan være de ved, hvor dyrene er, så er chancen for at se dem måske større," siger 

Carsten. 

Overraskelsen 

Familien nærmer sig Nationalparken. Kasper ser et skilt ved vejen, hvor der er en hjort der 

springer, så står der 50, og så står der velkommen til Nationalpark Kongernes Nordsjælland, så 

kommer hjorten igen og 50. "Hvad betyder det skilt?" Stine forklarer at de kun må køre 50 km i 

timen, for nu kører de ind i nationalparken og der kan pludselig komme en hjort over vejen. På 

vejen mod feriecentret ser Carsten et andet skilt: Fuglereservat. "Drej lige ind her, Stine." " Vi 

skal lige se, hvad det er." Han finder kikkerten frem fra bagsmækken, og de går ned mod 

38

fugletårnet. Det første de kommer til er lavt med rampe. Egentlig er det til kørestole, men nu 

står der et ungt par deroppe med deres yngling i barnevognen. Holmgrens fortsætter til det høje 

tårn. " Hold da op, der er gang i den." De kikker lige over på skarvkolonien og rederne er fulde 

af unger. Der er sat et stort teleskop op, som kan drejes og stilles ind på rederne, så man kan se 

ungerne blive fodret af deres forældre. 

Det uforudsete 

Emilie synes det er spændende at se ungerne tæt på, men bliver alligevel hurtigt træt af det. 

Nedenfor tårnet opdager de en fuglesti, som starter netop der. " Skal vi ikke prøve den?" Stine 

tager Emilie i hånden og går til 1. post. Da de når den sidste post er de tæt på parkeringspladen 

og ungerne er sultne. Carsten finder en plads med borde og bænke på P-pladsens oversigtskort. 

De fisker frokosten frem fra bagsmækken og går hen til pladsen. Der er ikke så langt, solen 

skinner, der er læ og den flot udsigt over engen med de græssende køer. Bag dem risler en lille 

bæk, som Kasper går på opdagelse i efter de første klapsammen madder. Han kommer styrtende 

tilbage. " Kom, kom, der er en slange i vandet." Carsten løber efter ham, og ganske rigtigt sidder 

der en slags slange suget fast til en sten under vandet. Den er bleg og har huller på siden af 

hovedet. " Sådan en har jeg godt nok aldrig set" siger Carsten. " Hvad mon det kan være?" Han 

tager sin mobil op af lommen, og taster sig ind på faktabasen og søger på vandslanger. Men det 

giver ikke noget resultat. " Nåh." 

Hjælp af hente 

Da de kører forbi Esrum Møllegård på vej til feriecentret, drejer de lige ind, for at få at vide, 

hvad det mon kan være for en starut. Efter en kort beskrivelse kan personalet fortælle, at det er 

en bæklampret, som lever i vandløb med rent vand. De henviser i øvrigt til udstillingen om 

nationalparken i bygningen ved siden af. Men familien er lidt trætte nu, så de må vende tilbage 

en anden dag. 

De mange muligheder 

I feriehuset pakker de ud og Carsten henter skemaet, som han har lavet der hjemme og sætter 

det op på køleskabet. Her kan de se hvilke aktiviteter, de har krydset af hjemmefra. Hver fik 5 X 

ér, som de kunne sætte ud for det, de helst ville. 

Når de så skal planlægge næste dags udflugter, kan de plukke fra skemaet. Smart ikke? Mange 

af tingene kan de gøre på egen hånd hele tiden. Turen til Troldeskoven, Træ-topstien, kano- og 

cykelleje. Den store naturlegeplads eller den lille, hvor man kan låne net og spande til 

vandhullet er også åbnet hver dag. Sejlturene på Esrum Sø og Arresø kan man også komme ud 

på hver dag. Den guidede aftentur om flagermus er om tirsdagen og den til bæverområdet er 

onsdag eftermiddag. Den til bisonerne er både tirsdag og torsdag formiddag. Riddermarkedet er 

i week-enden og det er mølleaktiviterne også, men der er også andre aktiviteter onsdag og 

torsdag på Møllegården. Turen ud til Kulsvierne er kun på lørdag. Der er masser af andre tilbud 

f.eks. træ-værksteder ved Kagerup savværk eller historirummet ved Mutter Gribs hule og de 

andre møller i området af forskellige alder og type. Man kan også komme ud og prøve at slå 

med le og stakke hø sammen med det lokale høslætslaug. Ikke alle har fået Xér, nogle er mest 

for voksne. Men der er nok at vælge mellem, så det er bare at nyde ferien! 

39

2.6 Nationalpark Vadehavet 


Af naturvejleder Klaus Melbye, Vadehavscentert 

Udviklingen af naturformidling og naturvejledning i en kommende Nationalpark Vadehavet og 

marsken har store fremtidsmuligheder, hvis man forstår vigtigheden af samarbejde, som 

omdrejningspunktet for udviklingen. 

Naturvejledningen i Vadehavet er i dag fordelt over flere institutioner, amts - og 

kommunegrænser, offentlige såvel som private aktører, professionelle og lokale aktører. I dag er 

nogle naturvejlednings institutioner henvendt til kommunens skoler, nogle kun til danskere, 

mange har både skoler, turister, offentlige ture og andre grupper. Igen har nogle ingen 

brugerbetaling og andre opkræver betaling på alt hvad de laver. De fleste steder har man fysiske 

lokaler, men enkelte har ingen lokaler on lokation. 

Forskelligheden er stor men i sidste ende er målet ens, at vi vil øge kendskabet til og forståelsen 

for Vadehavets natur og kultur hos områdets brugere fra Danmark og udlandet. Beskyttelse 

opnås bedst gennem forståelse, derfor er naturvejledning vigtig i et af verdens 10. vigtigste 

vådområder. 

Den forskellige opbygning og organisering og finansielle baggrund giver forskellige holdninger 

og behov til en fremtidig naturvejledning i vadehavet i dag 2005. 

For at man kan opretholde en høj kvalitet i formidlingen, der til stadighed har et øget krav om 

mere egen indtjening, er et koordinerende samarbejde afgørende. 

I nationalpark diskussionen har det ikke været muligt, at finde en fælles platform, hvor 

formidlingen blev organiseret under et. Ønsket er at man bevare de selvstændige institutioner, 

men at man finder sammen om en fælles koordination og markedsførings funktion. Jeg tror det 

er vigtigt at forstå, at ligesåvel, som en lokalbefolkning skal inddrages i 

nationalparketableringen og udviklingen, det samme gælder for naturvejledningsinstitutioner, 

der alle er forskellig organiseret. Udviklingen er en dynamisk proces og processor tager tid. 

Ambitionen for en formidlingsmodel er set ud fra min stol helt klar. Er man lokal borger, 

ferierende turist, skoleklasse, virksomhed eller en hvilken som helst bruger af Vadehavet og 

marskens kommende Nationalpark, da ønsker man en formidling i topklasse når man nu besøger 

et område med natur af verdensklasse. Uden at skele til hvad kommunegrænsen eller 

institutionsgrænsen hedder. Og hvad betyder dette? 

Ønsker man formidling i topklasse kræver det, at de formidlere, der virker i området har et 

dynamisk miljø med flere formidlere til gensidig sparring og udvikling. Dette opnås bedst ved 

ligeværdighed og derfor set ud i fremtiden en fælles platform/organisation. Samtidig mener jeg 

at det vil være optimalt vis en sådan platform er uafhængig af en kommende forvaltning for at 

være professionel som formidlingsplatform. Formidlingen skal have lokal og national 

forankring med de nye kommunestrukturer, museer og formidlingsinstitutioner, miljøministeriet 

og nationalparkforvaltningen og universiteterne, samt turisterhvervet. Det vil kunne sikre en 

lokal såvel som national opbakning; samt en faglig, forvaltning og turistmæssig udvikling og 

sparring. 

Processen er sat i gang. Naturvejlederne langs med Vadehavskysten er gået i gang med en 

proces, der skal løfte formidlingen i en eventuel kommende Nationalpark marsken & 

Vadehavet. Naturvejledernetværket arbejder pt på at finde en ”platform”, samt en 

finansieringsmodel for denne koordinerende / udviklings naturvejlederfunktion, som vi har valgt 

at kalde fase 1. 

40

Målet er at vi i fællesskab etablere en Naturvejleder funktion, der har til formål, at være dels 

katalysator til fælles projekter, skaber samarbejde om fælles markedsføring og udvikling af 

fælles ideer. 

Naturvejledernetværket vil med projektet allerede nu være med til at finde en model for et 

fremtidigt samarbejde ikke alene for naturvejlederne langs med Vadehavskysten, men på sigt 

være med til at lave en samarbejdsplatform for aktører langs med Vadehavskysten af mange 

forskellige slags, da det er samarbejdet, der sikre Vadehavskystens fremtid. 

Formidlingsorganisationen skal være med til at sikre, at naturvejlederne opretholder 

motivationen og opdateres både fagligt stofligt, såvel som indenfor formidling. 

41

2. 7 Nationalpark Mols 


Af naturvejlederne Bo Fisker & Jens Reddersen, DGI, Karpenhøj 

- naturvejlederen som hattehylde for officiel naturpolitik eller en fri dialogformidler i 

lokalsamfundets virvar af natursyn, holdninger og interesser 

”Den frihed som vi savner 

Bag byens mur og tag 

På åben mark vi favner 

En solglad junidag.” 

Denne dybfølte længsel mod friheden ”derude” klang første gang 5. juni 1892. Johannes 

Jørgensens ”Nu lyser løv i lunde” akkompagnerede nemlig fejringen af frihedsrettighederne ved 

Venstres grundlovsfest, og sangens tætte sammenkædning af Grundlovens frihedsrettigheder og 

frihedsfølelsen i naturen er næppe tilfældig. De fleste danskere ville ganske givet sige, at vi ikke 

kan undvære nogen af delene. De fleste danskere færdes i naturen, mange endda meget, og 

sammenlagt når vi op på over 100 mio. naturbesøg årlig. 

Vi vil ud, vi vil ud i den – naturen. Vi vil ud, bevæge os og blive bevægede. Vi vil ud og opleve 

luften, vinden, vandet, planter, dyr, dufte, lyset og mørket. Vi vil ud og møde anderledes 

oplevelser, viden og udfordringer. 

Vi lever dog ikke længere i naturen, vi lever ikke engang i pagt med naturen, og vi er bedre til at 

skelne mellem og sætte ord på vores vine, biler og pc-spil end på skovens dufte og træer. 

Naturen er blevet et tiltrækkende udflugtsmål, javist, men kun et landskabsrum blandt mange 

andre rum, vi opholder os i, oplever og udforsker. Fint nok – og hvad så? - vi giver vel så bare 

naturgæsterne det, de vil have? 

Velkommen til Nationalpark Mols – et stykke brugsnatur 

Naturvejledning drejer sig jo ikke bare om natur. Når vi taler om natur, oplever naturen, søger 

viden om naturen, er det jo ikke bare naturen, der taler. Der er nogen, der taler med – vi selv, 

betragteren, mennesket. Naturen er jo ikke bare derude, udenfor mennesket. Når 

naturvejledning, friluftsliv og naturoplevelse sammentænkes og samopleves, refererer den til en 

verden af billeder og følelser fra menneskets indre. Flere forskellige lag og dimensioner er 

flettet sammen og ind imellem hinanden, fx.: 

• Sanselige oplevelser 

• Æstetiske oplevelser og vurdering 

• Afspænding og afslapning 

• Sjælens hvile 

• Frihed og udfoldelsesmuligheder 

• Selvopholdelse 

• Oplevelse af bestandighed 

• Længslen mod uendeligheden 

• Samhørighed med naturens evolution og kredsløb 

• Oplevelse af tiden gennem forandring 

• Fred og ro 

• Opdagelse 

• Bemestring 

• Det eventyrlige 

• Samvær med andre 

• Kamp og spænding 

42

Alle disse kvaliteter angiver forskellige følelsesmæssige sammenhænge og er bundet op på 

naturvejledningens og friluftslivets forskellige måder at formidle og bevæge sig på og dermed 

blive bevæget på. 

”hvordan cykelturen gennem den oplevelse af kroppens natur, der fremkommer ved den 

voldsomme fysiske aktivitet kombineret med de mange sanseindtryk fra den omgivende natur, 

giver en mægtig, hemmelighedsfuld fornemmelse af at drage ind i noget gammelkendt. Forenet 

med en bred og grundig fornemmelse af tilværelsens simpelhed.” ( Knud Hjortø : Støv og 

Stjærner København, 1904 p.5.) 

Velkommen til Nationalpark Mols – oprindeligheden autentisk eller iscenesat? 

Men er der noget særligt ved de oplevelser, vi opsøger og måske møder i naturen? Bestemt! 

Bevægelsen i naturen giver sansninger og oplevelser, som skaber sansninger og følelser, der 

igen forløser livsglæde, erindringer, forbundethed og dybde i mange af os. Naturen har det også 

med at forstyrre og skubbe til legebarnet, tænkeren, eventyreren og videnskabsmanden i os alle. 

I forhold til mange andre oplevelsesrum fornemmer vi et skær af oprindelighed ved naturen, 

som vi godt kan lide. En oprindelighed, der kan røre ved egen historie og barndommen, 

slægtens historie, menneskets oprindelig forbundethed og afhængighed af naturen, hvor 

kroppen, fysikken og sanserne var afgørende for overlevelsen, drømmen om det simple liv osv. 

Med oprindelig natur vil mange mene natur, der ikke er påvirket af menneskehånd. Nu er der 

bare det problem, at der i hvert fald i Danmark ikke er noget oprindelig natur tilbage! Vi har sat 

vores dejlige menneskelige spor og aftryk alle steder. I bedste fald kan vi tale om natur med 

mere eller mindre tydelige spor efter menneskelige aktiviteter, eller natur, hvor sporene efter 

mennesker er utydelige, slørede, gengroede. Måske er sporene så gamle, at vi opfatter selve 

kultursporene for ”oprindelige” eller næsten ”naturlige”. 

De fleste oplever, at anvendelsen af vores ”natur” dramatisk ændrer karakter i disse år, 

råstofgrave bliver til lukket, der kortlægges kemikaliegrunde, byvæksten fortsætter 

tilsyneladende uhæmmet omkring centre og infrastruktur, der bygges motorveje og broer, 

sommerhusområder vokser og skifter karakter, landbrugsarealer braklægges eller bliver til 

rekreativ natur, vandressourcer skal beskyttes oma. Derfor opstår der mange konflikter udfra de 

mange meninger og interesser om, hvad naturen må og kan bruges til. 

Det bliver også mere og mere klart, at disse meninger og interesser kun kan bringes til at spille 

sammen, hvis vi forsøger at opfatte og formidle brugen af landskabet udfra en helhed. 

Velkommen til Nationalpark Mols – den demokratiske naturs legeplads 

Naturvejledningen kan netop i denne sammenhæng spille en væsentlig rolle i fremtidens 

Nationalpark Mols. Naturvejlederne kan være personer, der med faglighed, bredde og lokal 

forankring er med til at sikre rammer og muligheder for, at befolkningen inddrages i samtale og 

beslutninger om fremtidens natur og forvaltning af landskabet. Naturvejledningens indhold er 

ret enkel – naturens, kulturmiljøets og friluftslivets indhold og kvalitet er noget, vi har 

indflydelse på gennem formidling, involvering, aktiviteter og forvaltning. Naturvejledningens 

indflydelse går ofte gennem de små og konkrete projekter, der dog kan have betydelig symbolsk 

værdi gennem eksemplets magt i det lokale demokrati. 

Vores natursyn bestemmer, hvad vi fortrækker af natur og hvad vi kalder værdifuld eller god 

natur. Derfor er god naturvejledning hele tiden opmærksom på natursynet - eget og andres. Heri 

ligger også det problem, at vi vælger vores natursyn, og også derfor er naturvejledningen 

væsentlig i fremtidens nationalpark. Naturvejledningen må tage sit ansvar alvorligt, når store 

spørgsmål, som hvilken natur vil vi have og hvorfor i vores nationalpark om 20 år. 

Naturvejledningen kan kun varetage en dialogskabende rolle her, hvis den er ret uafhængig af 

offentlige interesser og officielle politikker. Hvis naturvejlederen opfattes som en særlig gren af 

Statens Informationstjeneste, der fx skal formidle et bestemt natursyn og forvaltningen af det, 

vil næppe få den troværdighed, der kræves for at sikre en åben dialog i lokalsamfundet. 

43

Nationalpark Mols skabes gennem dialog mellem mange forskellige aktører, hvoraf mange er 

lodsejere til værdifuld natur på private arealer, og alle er som borgere medejere til værdifulde 

offentlige naturarealer. I begge tilfælde har naturvejledningen sin berettigelse, som medskaber 

af dialogen mellem et virvar af de forskellige meninger og private, institutionelle og offentlige 

interesser. 

Velkommen til Nationalpark Mols 

Visionerne og muligheder for fremtidens naturvejledning er altså ikke så enkle. Borte har taget 

de dage, da naturvejledning alene var en formiddag med børnehaven og haletudsenet ved 

dammen, mountainbiketur med juniorklubben om eftermiddagen og offentlig nattergaletur i 

mosen om aftenen. 

Men naturvejledere har sikkert også ofte drømmen om det simple naturvejlederliv i sig – at vi 

skulle formidle og agere i en simpel forudsigelig verden og natur - at vi havde samme 

umiddelbare forhold til nationalparken, som til ægtefællen i et godt parforhold: Man behøver for 

katten da ikke en formidler, mellemmand eller vejleder, fordi vi har selv evnen til at indgå i et 

umiddelbart forhold til virkeligheden, ægtefællen, naturen, nationalparken. I så fald ville enhver 

”barneførelse” (som vel er den ordrette oversættelse af pædagogik) være overflødig. Vi behøver 

ikke af føre nogen nogen steder hen, for de er jo allerede ankommet til det rette sted, naturen, 

hvor de hører hjemme. Vi har jo en nationalpark. Vi skal ikke vise/vises noget forunderligt og 

fremmed, endsige lede(s) på vej. Formidling er overflødigt, når vi er der, hvor vi skal være. Men 

det er jo netop det, vi ikke er, for nationalparken i starten kun en næsten tom ramme og derefter 

i høj grad en forløbende proces, som skal skabes gennem dialog med forvaltning, 

organisationer, foreninger, virksomheder og borgere. Her har nationalparkens 

naturvejlederordning en væsentlig rolle at spille. 

• en naturvejledning fyldt med oplevelse, erfaring, viden og forståelse for - ikke først og 

fremmest for naturen - men for naturen som bestemt i relationen mellem menneske og natur. 

• en naturvejledning som en aktiv og relativt ubundet del af en dansk nationalparkforvaltning, 

som tager formidlingen alvorlig, som en afgørende dialogskabende faktor henimod at skabe 

gode relationer mellem de mennesker der skal bo, leve, arbejde, opleve og skabe 

nationalparken. Dette bør medføre mulighed for andre kvalifikationskrav til nye 

naturvejledere og til ændringer i uddannelse, videreuddannelse og netværksdannelse for 

naturvejledere. 

• En naturvejlederordning i en nationalpark med lokal identitet og national perspektiv med 

mange forskellige aktører, som har det fælles perspektiv gennem dialog at skabe mere og 

bedre natur, bevare og skabe kulturmiljøet og give befolkningen varierede naturoplevelser 

og aktivt medansvar for at sikre og videreudvikle landskabelige værdier med henblik på 

både beskyttelse og benyttelse, hvor den individuelle motivation og handlekraft spiller 

sammen med den fællesskabets helhedstænkning og evne til at løfte store opgaver. 

44

2.8 Nationalparkernes Leatherman 

Af afdelingsleder Henning Enemark, Friluftsrådet 

Friluftsrådet har i en årrække arbejdet for etablering af nationalparker i Danmark. Rådet 

fokuserer på et godt samspil mellem bevarelse og udvikling af natur- og kulturværdierne. Herfra 

er der en direkte kobling til friluftsliv og muligheden for gode oplevelser i fritiden. Yderligere 

skal både produktionserhvervene og bosætningen tænkes ind i den proces, som former en dansk 

nationalpark. Derfor er vores definition på en nationalpark, at områderne skal danne rammen for 

og formidlingen af: natur – kulturmiljø – friluftsliv – produktion – og byer. De som kan deres 

naturvejlederdefinition og formål udenad, vil se en klar kobling til Friluftsrådets definition af en 

dansk nationalpark. Tjek www.friluftsraadet.dk for flere oplysninger. 

Naturvejlederne er nationalparkernes ”Leatherman multi-tool” i forbindelse med udvikling og 

drift: Professionel og med mange faciliteter og egenskaber. Samtidig er det min vurdering, at 

nationalparkerne er en gave for naturvejlederne. Meget i pilotprojektfasen handler om 

formidling og emner, som er grundlaget for naturvejledning. Det vil jeg uddybe i det følgende. 

Natur og friluftsliv til debat som aldrig før 

Alene diskussionerne i mange grønne organisationer om definition og indhold, pilotprojekternes 

størrelser etc. har givet de forskellige ”naturbrugere” et ordentligt spark bagi: Hvordan forvalter 

vi bedst vores natur? Hvad bruger vi naturen til? – og hvordan skal den sikres og bruges 

fremover? 

Naturvejlederne kan i denne forbindelse spille en meget vigtig rolle i at klæde befolkningen på 

til at kunne tage drøftelser og beslutninger om fremtidig forvaltning af store natur- og 

kulturmiljøområder. Tilsvarende skal pilotprojekternes styregrupper rådgives. Naturvejlederne 

har gennem mange år været en vigtig faktor i at styrke danskernes oplevelser af - viden om - og 

forståelse for naturen (tør vi bruge ordet ”kvalificere”?). 

Dogmet der skal arbejdes med er jo fortsat ”natur, det er noget vi laver”, så hvad vil vi have og 

hvorfor? Et centralt budskab er at naturens indhold og kvalitet er noget vi helt og holdent har 

indflydelse på via drift og pleje. Det vi som interessenter foretrækker frem for andet er langt hen 

ad vejen afgjort af vores natursyn. Naturens vildskab i Vildmosen er noget vi skaber, ligesom de 

højt estimerede halvkulturer, fx øst Møns overdrev. 

At håndtere masserne 

Det er min vurdering at en god og gennemarbejdet formidlingsplan for en nationalpark er en af 

nøglerne til succes. Her kan naturvejlederne tilbyde meget. Planen skal sikre, at der formidles 

bredt om de temaer der er nationalparkens kerne, at der er en sammenhæng mellem fx et 

besøgscenter, mange forskellige besøgsmål i naturen og den overordnede definition for den 

givne nationalpark. En velfungerende nationalpark kræver en velorganiseret infrastruktur af 

udfoldelses- og forbybelsesmuligheder. Der skal med andre ord være et hav af muligheder for 

oplevelser. Her skal man som besøgende have hjælp til at åbne eller tolke nationalparkens små 

og store, abstrakte og konkrete elementer. Det er noget naturvejledere kan. 

Der vil komme rigtig mange besøgende i nationalparkerne. Det betyder at naturvejlederene ikke 

kan overkomme at møde alle besøgende face to face. Det faktum kombineret med at mange 

ønsker lidt anvisninger, men helst vil begå sig på egen hånd og efter eget temperament stiller 

krav om at den indirekte formidling prioriteres højt. Både den passive formidling og den selvaktiverende 

form, hvor fx familiegrupper får hjælp til selv at udforske natur og kulturmiljøer. 

Her møder naturvejlederne og lokalsamfundene en stor udfordring 

45

I det videre forløb er det helt afgørende, at lokale føler ejerskab til de lokale værdier. At de føler 

sig som deltagere i en udvikling, som kan skabe positive resultater for fremtiden. Men hvordan 

kan man ”få” ejerskab til noget, som andre ejer? Her er det en af naturvejlederes opgaver at 

fremhæve landskabets værdier og kvaliteter. 

På den netop afholdte verdenskongres i Durban for beskyttede områder, herunder nationalparker 

var borgerinddragelse meget højt prioriteret. Hvilken rolle spiller naturvejledningen i 

nationalparkerne i denne forbindelse? Som på de andre felter er der nok at tage fat på. 

Naturvejlederne har en rolle allerede nu i pilotprocesserne rundt i de udpegede områder. Alt 

efter hvordan de lokale styregrupper vælger at gennemføre borgerinddragelsen kan 

naturvejledere være med til at fremme processen med at engagere folk i tilrettelæggelse og 

udvikling af både natur og friluftsliv. Lokalt skal forskellige arbejdsgrupper søge at tegne et 

billede af fremtiden i områderne, forme ønsker så de møder lokale behov. Processen er 

vanskelig, da nye grupper skal samarbejde. Her kommer naturvejlederen ind som 

proceskonsulent og senere skal ”konkurrerende” ønsker afvejes mod hinanden og overblikket 

skal bevares. 

Naturvejlederne kunne være med at starte, støtte og koordinere grupper af frivillige, der arbejder 

med konkrete projekter i nationalparken. Det kan være naturovervågning eller –pleje fokuseret 

på én art eller et geografisk område. Det kan være opbygning og drift af faciliteter, der støtter 

friluftslivet, at træne lokale formidlere, udgive foldere, m.v. Lokale foreninger kan med stor 

fordel kontaktes og inddrages i dette, hvis de da ikke allerede er i gang. Jeg tror, at opskriften på 

succesfuld involvering af frivillige er at de selv og andre føler at de udfører et prisværdigt 

arbejde, hvor de har mulighed for at lære nyt og knytte sociale relationer. Et stort frivilligt 

engagement er et stærkt udtryk for et naturområdets forankring i et lokalsamfund. 

Healthy Parks – Healthy People 

”Sunde parker – sunde folk”, er et australsk motto for nationalparker. Kan nationalparker skabe 

øget sundhed og livskvalitet blandt den danske befolkning? Naturligvis! 

Nationalparkerne kan bidrage til at flere får øje for de muligheder naturen byder på. Og skal der 

være orden i bytteforholdet, må vi arbejde for at denne interesse også kommer naturen til gode. 

Her er der jo tale om et gensidigt afhængighedsforhold. 

Det forløb, som er sat i værk i forhold til danske nationalparker, afviger på alle måder fra 

tidligere praksis for politiske beslutninger. Udspillet er lagt ud til lokalsamfundene, med en 

bredt sammensat styregruppe. Gennemført i sin fulde logik, vil det være noget helt nyt, - også i 

international sammenhæng. Det vil da være lidt af en fjer i miljøministerens hat hvis det lykkes 

at lokalbefolkningens ønsker til naturforvaltningen kan gennemføres uden at være i konflikt 

med nationale og internationale interesser. 

Afslutningsvis vil jeg opfordre til at I henvender jer til de lokale styregrupper for nationalpark 

pilotområderne og søg indflydelse via jeres specialer som naturvejledere. Og hold fast i de 

temaer jeg har berørt i det ovenstående over for alle jeres målgrupper. I er fagfolkene og I kan 

tilbyde så meget af det der er brug for i dette arbejde. Fortsat god arbejdslyst derude! 

2.9 GRØN MOTION: Brug naturen! 

46

– det er nemt, sjovt, sundt og hyggeligt – ta’ bare din nabo med! 

Af naturvejleder Jann Ribergaard, Viborg Amt 

Under dette slogan gør Viborg Amt en indsats for at få blandt andet overvægtige og 

inaktive ud i naturen og få motion. 

Pyha! Brian, Benny og Jimmy puster og tørrer svedperlerne af panden. De har lige løbet en lille 

tur i bakkerne. Nu ligger de med hvert deres luftgevær og sigter på hver deres røde kasse med 

fem hvide cirkler. 

Paf – kling - yeah! - lyder det. Paf – kling - yeah! Flere gange. 

Yes! - udbryder Benny! Folk klapper og råber. Skidegodt skudt, Benny! - siger Brian og Jimmy 

og de andre. Selv Anja. 

Benny tørrer sveden af panden. Han er stolt. Han har lige ramt alle fem låger i målet. Tilskuerne 

har klappet af ham, og Brian og Jimmy - og endda Anja - har rost ham. Det er noget, der luner 

for en dreng i 7.! 

Benny er ikke vant til ros. Og han er heller ikke vant til at svede. Benny er i det hele taget mest 

vant til at sidde alene foran sit fjernsyn eller sin computer med en pose chips og en cola. 

Han synes, Anja er sød og kunne godt tænke sig, at hun ville være kæreste med ham. Men hun 

har aldrig rigtigt lagt mærke til ham. Ikke før nu. Dejligt! 

Måske skulle man prøve en gang til, tænker Benny. Det var jo alligevel helt fedt, det her! Og det 

var sgu egentlig nogle flotte bakker! Og sikken udsigt over søen! Gad vide, om Anja har set 

den? Den kunne jeg egentligt godt tænke mig at vise hende en dag! 

GRØN MOTION - oplevelser og motion på samme tid 

Hvad vil jeg fortælle med denne lille historie? 

Her i Viborg Amt har vi flere svært overvægtige end i resten landet: 11,5 % svarende til 25.000 

personer. Det er for meget! Og det forsøger vi at gøre noget ved! 

Vi vil gerne, at mange vil komme til at opleve det samme som Benny. Få en god, personlig 

succesoplevelse ude i naturen, så man fortsætter med at bruge naturen aktivt. 

Sørg for at komme ud! Gør noget aktivt sammen med andre! Nyd den friske luft, se nogle flotte 

naturområder! 

Det er da en nem måde samtidigt at få både oplevelser og motion på! 

Kald bare naturen en kulisse for selvoplevelse. Men nogle får faktisk lyst til få noget at vide om 

vores kønne natur, spændende historie og uspolerede miljø. Og i sidste ende gøre noget godt for 

naturen og miljøet. 

Det er de overvejelser, der ligger til grund for vores kampagne GRØN MOTION, som vi nu 

har kørt i Viborg i to år. Og vil fortsætte med - i hvert fald så længe Amtet eksisterer! 

Naturmarkedspladser a la ”Skovens Dag” 

For at komme i kontakt med brugere, vi ikke er vant til at se, inviterer vi til en slags 

”naturmarkedspladser” – lidt i stil med ”Skovens Dag”. 

Her er der en masse tilbud, som mange, vi ikke normalt ser, er nysgerrige for at se og prøve. Fx 

har vi mange konkurrencer, hvor man kan prøve sig selv af og måske vinde en lille præmie. 

47

Det, synes mange, er sjovt. Og nogle vælger helt af sig selv at gå videre med de tilbud, de 

prøver. Fx er stavgang enormt populært - og også virksomt - blandt ældre, gangbesværede 

kvinder. 

Det, Benny prøvede, er ”skiskydning” – også kaldet ”biathlon” - skydning med luftgevær til 

”faldmål”. Et nyt hit blandt børn og unge. Op og ned af bakker og så et roligt aftræk – og 

tilskuerne klapper, når du rammer! Måske også din hemmelige kæreste? 

… med indlagte sundhedspegefingre 

Mellem de populære stande har vi puttet nogle små ”sundhedsstande” ind. Her kan man fx få 

målt sit blodtryk og få målt sin fedtprocent. 

Det får nogle til at indse, at der måske var noget, de burde gøre noget ved. Nogle går faktisk til 

lægen og får et grundigere check. Her kan de så måske få at vide, at de bliver nødt til at røre sig 

noget mere. Og så kan lægen anbefale nogle af de mange, sunde tilbud, som findes på vores 

hjemmeside www.motionsnet.dk. 

På den måde får vi puttet nogle gode sundhedsbudskaber og -værktøjer ind mellem de 

umiddelbart mere harmløse naturaktiviteter. 

Et langt sejt træk 

Hvor langt er vi så kommet? 

Det siger selv, at det tager lang tid at få skuden vendt. Vi i den lille grønne sektor kan ikke bare 

sådan lige med et snuptag ændre noget, som den kæmpestore sundhedssektor bruger millioner 

på. 

Men det går den rigtige vej. Sundhed og livskvalitet hænger sammen og er oppe i tiden. Vi har 

bestemt os for at lægge os i halen af Sundhedsstyrelsen kampagne ”30 minutter om dagen”, og 

give den et lokalt /regionalt tilsnit. 

”Vi” er hele naturvejlederkorpset i Viborg amt og Viborg Amts Sundhedsforvaltning, som har 

fået et rigtigt godt samarbejde op at stå om denne vigtige opgave. 

Hver med sit udgangspunkt: Vi kender naturen, og de kender målgrupperne. Sammen kan vi 

gøre noget godt for både naturen og den del af befolkningen, som burde røre sig noget mere. 

Vi har også gode kontakter til pressen, blandt andet til vores regionale TV-station TV-MIDT- 

VEST. Stationen kan godt se, at sundhed og livskvalitet – eller mangel på samme - er emner, 

som er meget oppe i tiden, og som vedkommer og berører en stor procentdel af deres seere. 

Så vi er mange gode kræfter, der trækker samme vej. 

Vi ses derude – også i de kommende år! 

Måske møder vi Benny og Anja hånd i hånd ved skovsøen, hvem ved? 

48

2.10 Hvor Varde Å løber ud i Ho Bugt og Vadehavet starter 

- der ligger Natur- & Kulturformidlingscentret Myrthuegård 

Af naturcenterleder Jens Futtrup, Myrthuegård 

Netop hjemvendt fra det sidste store folkemøde vedr. Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet, 

sidder jeg med hovedet fyldt med indtryk fra de mange samtaler og indlæg, som dagen bød på, 

og som udgør en stor mosaik i den fælles indstilling til, at Vadehavet bliver et af de første 

Nationalparker i Danmark. 

Mange møder har været afholdt i de sidste 6 måneder, og rigtig mange borgere har deltaget 

aktivt i bestræbelserne for at præge udviklingen i Vadehavsområdet. Som alle nok ved, så er 

Vadehavsområdet det største pilotområde, og derved har det været nødvendig, at opsplitte det i 

4 områder: Tønder, Skærbæk, Ribe og Esbjerg. Hvert af disse områder har så nedsat en række 

arbejdsgrupper, som har mødtes 5 - 7 gange i løbet af vinteren 2004. 

Natur- & Kulturformidlingscentret Myrthuegård har været samlingsstedet for nogle af disse 

møder, og naturvejlederne har indgået som aktive medborgere i flere af arbejdsgrupperne. 

Fra lokalt til regionalt Formidlingscenter 

Vi har i mange år arbejdet på at Myrthuegård skulle udvikle sig fra at være et lokalt til et 

regionalt Natur- & Kulturformidlingscenter, og på den måde været klar til at indgå i en fælles 

formidling af Vadehavet. 

Det samlede projekt indeholder: ( 3. fase af Natur- & Kulturformidlingscentret Myrthuegård ) 

Et kulturhistorisk miljøværksted 

Samlingssted og udgangspunkt for kulturarvsformidling med relation til de naturgivne forhold. 

Vores vision er, at videreudvikle vores tilbud, der udspringer i de kulturhistoriske 

arbejdsprocesser og som peger fremad mod en mere miljøbevidst hverdag. 

I forlængelse af den nuværende bygning og det nye indgangsparti, er der opbygget et lokale på 

ca. 100 m 2 til formidling af globale og lokale miljøforhold med udgangspunkt i kulturhistorien 

og dagligdagen på centret. 

Det er vores tanke, at værkstedet skal indeholde en udstillingsdel/værkstedsdel, der dels skal 

inspirere og dels danne baggrund for kulturaktiviteter her på Myrthuegård med relation til 

aktuelle lokale og globale miljøproblematikker. Emnerne i værkstedet vil derfor være stærkt 

knyttet til de emner, som vi tilbyder besøgende på centret, f.eks. fiskeri, husflid, geologi og 

landskab, får og uld, biavl samt fødevareproduktion før og nu. 

Som et symbol på fortid og nutid er opført et åbent ildsted med bageovn og gruekedel samt en 

moderne masseovn med ovnen indbygget i det samme skorstenskompleks. Alt inventar er vi nu 

ved at placere på hjul, så værkstedet/lokalet kan bruges til udstillingsformål, specielle 

arrangementer mm. 

En kulturhistorisk udstilling ”Hvor å, hav og mennesker mødes” 

I et stort lokale på 1. sal indrettes en udstilling med oplysninger om 

- landskabet og det nordlige Vadehav 

- hvorledes mennesker i de sidste 2.000 år har levet og bosat sig i området 

- ”Operation Engsnarre”, som er et stort landbrugs- og naturgenopretningsprojekt, hvor 250 

gårdmandsfamilier frivilligt har indgået aftaler om miljømæssig drift af engarealerne ved 

Varde og Ho Bugt. 

Udstillingen bliver udformet således, at alle - både børn og voksne - kan få glæde af et besøg. 

Når man kommer ind i udstillingen, vil landskabsmodeller i skuffer samt store fotostater 

fortælle historien om landskabet og stedet, hvor Vadehavet starter. 

49

Gennem en knirkende jernalderdør møder man Jernalderfolket, som er på engarbejde, og 

gennem et mørkt område oplever man, hvorledes Varde Å var samlingspunktet og 

transportvejen i historisk tid. 

Dernæst træder man ud i et stort område, hvor der er placeret en stor landskabsmodel på ca. 4 x 

6 meter. I modellen er der placeret diodelys, som indikerer kulturhistoriske steder. Herefter 

fortælles, hvorledes dyrkningsformen på engene ændres ved indførelse af engvanding og senere 

kunstgødning og dræning. 

De forskellige støtteordninger til landbruget gjorde det muligt i 1998 at påbegynde et af 

Danmarkshistoriens største naturgenopretningsprojekter ”Operation Engsnarre”, og i 

udstillingen kommer man tæt på dagliglivet (2004) for en gårdmandsfamilie, idet der er indrettet 

et kontor og en stue, hvor der er udlagt mange forskellige ”spor” og ”historier”. Fra et 

”udkigspunkt” (fugletårn) kan man opleve de fugle, som findes i området, og til slut gives der 

ideer og inspiration til at komme ud og få natur- og kulturoplevelser i området. 

Biograf 

I tilknytning til udstillingen er vi ved at indrettet en selvvalgsbiograf - hvor forskellige AVproduktioner 

frit kan vælges ved indgangen til biografen. Den første AV-produktion skal handle 

om Varde Ådal - ”Hvor å, hav og mennesker mødes” før og nu, og den skal produceres i 

samarbejde med et lokalt TV- produktionsselskab. Biografen kan hurtigt omdannes til en 

foredragssal eller et konferencerum til de mange møder, kurser og arrangementer, som afholdes 

på Myrthuegård. 

Forenings- og mødelokaler 

Efterhånden har vi fået kontakt med mange forskellige organisationer og foreninger, som i 

stigende grad vil benytte Myrthuegårds faciliteter. Vi har haft svært ved at opfylde behovene, 

idet det sker på mange forskellige tidspunkter uden for den almindelige arbejdstid. Efter en 

dialog med nogle af foreningerne, er vi ikke i tvivl om, at der er et stort behov for dette 

foreningsområde. 

Derfor er det tanken at oprette en afdeling, som kan benyttes uden for de normale åbningstider, 

og hvor vi uddanner ”nøglepersoner” som superbrugere af faciliteterne. På den måde vil der 

blive flere selvhjulpne grupper på området. 

Det er disse grupper, som er krumtappen i vores store frivillige arbejdsgruppe, og på 

Marbækdagen, som bliver besøgt af ca. 2.000 gæster, kan vi mønstre ca. 100 frivillige, der trods 

deres forskellige natur- og kulturholdninger deltager engageret i formidlingen. Temaet for 

Marbækdagen 2005 er ”Vadehavet som nationalpark”. 

Genetablering af Myrthuegårds gamle engvandingsanlæg 

Et kulturhistorisk demonstrationsanlæg. I forbindelse med udarbejdelsen af den kulturhistoriske 

udstilling om Varde Ådal samt ”Operation Engsnarre” er vi ved at genskabe et kulturhistorisk 

engvandingsanlæg på Myrthuegårds enge. Udstillingen på Myrthuegård, naturvejledning, 

reetablering af det gamle engvandingsanlæg fra 1900- tallet, samt et demonstrationsanlæg med 

nutidens stemmeværker og vandstandsreguleringer vil hermed indgå i en større sammenhæng. 

Et spændende udviklingsarbejde 

Det har været en spændende proces og vores mange kontakter og samarbejdskolleger, har givet 

meget inspiration til arbejdet. Det var en meget klar målsætning, at vi selv skulle være med i 

alle processer ved udarbejdelse af Myrthuegårds 3.fase 

Vi var så heldige, at vi fik lov til af vores Kulturchef Paul Holst, Esbjerg Kommune, at holde 

lukket i 4 måneder, for at fordybe os i det spændende udviklingsarbejde. På den måde fik vi tid 

til at indlede dialogen med en lang række spændende personer, som kunne bidrage med råd og 

vejledning. Foruden en rundtur til mange udstillingssteder i Danmark – som også havde kontakt 

50

med naturvejlederkredse, skal her nævnes den Faktagruppe, som har været med til at udarbejde 

udstillingsmanus. Personerne er John Frikke, Ribe Amt, Søren Mariegaard, Sydvestjysk 

Landboforening Varde, Holger Nielsen, Oxbøl Statsskovdistrikt, Ingrid Stoumann, Esbjerg 

Museum, Mariann Ploug, Varde Museum, Mette Guldberg, Kulturmiljørådet i Ribe Amt samt 

Plantør Claus Løth, Esbjerg Kommune. 

Samtidig har vi ved et samarbejde mellem Varde Museum og Esbjerg Museum, fået udarbejdet 

en kildesamling vedr. Varde Ådal. Charlotte Lindhardt samlede på 3 måneder, en 

fyldestgørende henvisning til kildesamling der på en eller anden måde har relation til Varde 

Ådal. En udløber af dette blev, at vi ved et nyt samarbejde mellem de 2 museer og Grindsted 

Museum samt Ribe Amts Museumsråd er ved at få undersøgt engvandingens betydning i Varde 

Ådal. 

Da Marbæk Plantage havde 100 års fødselsdag i 2004, fik vi også ved et samarbejde med 

Esbjerg Museum samt Skovafdelingen i Esbjerg Kommune udgivet en jubilæumsbog om 

områdets historie ”Marbækområdet – 100 års plantagedrift og andre voksende glæder”. 

Hvor å, hav og mennesker mødes 

Alle de nye informationer og forskningsresultater udgør så grundstammen i vores formidling, 

som har relation til Varde Ådal, samt det Nordlige Vadehav. For efterhånden er det gået op for 

os at vores beliggenhed – ved Varde Å´s udmunding i Ho Bugt og Vadehavet, er meget unik, 

idet åen er det eneste flodudløb i hele Vadehavsområdet som løber uhindret ud i Vadehavet. 

Denne historie udgør sammen med den dramatiske fortælling om landskabets dynamiske 

dannelse med Skallingen, Langli og det inderste af Ho Bugt, en fantastisk beretning, som også 

omhandler Vadehavets udvikling. Samtidig håber vi at få det nordlige Vadehavsområde mere på 

landkortet, idet man i mange år, kun har omtalt Vadehavet op til Kammerslusen. 

”Hvor å, hav og mennesker mødes” er titlen på vores nye udstilling og formidling. Den 17. 

september 2005 er der indvielse af dette udviklingsarbejde, og på den måde vi klar til at indgå i 

den fælles formidling om ”Nationalpark Vadehavet”. 

51

Fællessekretariatet for Naturvejlederordningen 

Skov- og Naturstyrelsen 

Frilufts- og Vildtforvaltningskontoret 

Haraldsgade 53 

2100 København Ø 

Tlf.: 39 47 20 00 

agm@sns.dk 

www.skovognatur.dk 

Kontaktpersoner 

Kontorchef Lars Gudmand Pedersen 

Koord. naturvejleder Annegrete Munksgaard 

Friluftsrådet 

Tipsadministrationen 

Scandiagade 13 

2450 København SV 

Tlf.: 33 79 00 79 

nvl@friluftsraadet.dk 

www.friluftsraadet.dk 

Kontaktpersoner 

Afdelingsleder Henning Enemark 

Koord. naturvejleder Jacob Jensen

Naturvejlederordningen i 2004 - Friluftsrådet

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?