Truedestorsvam e' a - Foreningen til Svampekundskabens Fremme

Trusler og plejeforanstaltninger
Trusler
1. Ma nglende kontinuitet
Kontinuitet er et for ho ldsvis nyt begreb indenfor
bevarelse af art er. Det var lavforskere, so m opda ­
gede, at to ældre skove, som umiddelbart vegetationsmæssigt
så ens ud, kunne indeh old e et vidt forskelligt
antal laver. Forskellen sky ldtes, at de n ene
skov havde været hugget ned og derefter var vokset
op igen , så træern e havde sam me alde r som i
den and en , men s den ande n med det store art santal
aldrig havde væ ret hu gget ned - altså var urskov.
Tilsvarende undersøgelser har ikke været lavet
for svampe, men alt peger på, at ko ntin uitet fors tået
på den måde at der til sta dig hed gennem man ge
ge ne ra tio ne r har væ re t pa ssende subs trate r og
væ rts organisme r til stede, har den stø rs te bet yd ­
nin g for en lang række sva m pe .
Svampe spreder sig ved hjælp af mikroskopiske
sporer, som uden problemer ka n flyve vidt
omkring . På grund af sva m pe nes kolossale spore ­
produktion , der for en almindeli g cham pignons
vedko mme nde tælles i milliarder, er det derfor almindeli
gt antage t, at svampene let kan sprede sig
til de su bstra ter, de har br ug for. Dette er baggrunden
for strategien med den sto re sporeproduktion:
at komme vidt omk ring og håb e på at ramme ­
passivt - et nyt substrat eller en ny symbiont.
Denn e mekanism e sy nes også at funge re go dt i
kont inuert e plant esam fun d, hvor der ikke er alt for
langt fra afsenderen af sporen til det gu nstige landin
gsst ed, altså f.e ks . fra et råddent træ ti l det
næste. Probl em et er, at de fleste svampe er heterothalliske,
hvilket vil sige, at de har to gene tisk
for skelli ge køn , se lv om de ikke er morfologisk
forskellige. For sådan ne sva mpe er de t nødvendigt
ikke ba re at en spo re når frem til et passende substrat,
men at to når frem. De ska l endv ide re væ re
af for sk ellig parringst yp e , og de m å ikk e fa lde
læn ger e fra hin and en , end at den oplags næ ring,
so m den enke lte spore medbringer, ræ kker til at
lave en hyfe, der er lang nok til at nå hen til de n
ande n hyfe. Før st he refter ka n der ske sammensme
ltning og ska be lsen af et nyt sva mpemycelium
blive mulig.
Vi antager, at dette fæ nome n har en meget væ ­
sentlig bet ydning for tilbagegan gen af en række
svampe, som får længere og læn gere mellem deres
subs tra ter/b iotoper, hvad ente n det er et ga mme lt
10
træ eller en hård morbund. Når der bliver længere
mellem de gamle træer, og når bestandene af ga mle
træer forsv inde r, vil sa ndsy nligheden for at en
sv am p, der vokser på et sådant træ, når at se nde
sine spo rer til det næste modt agertræ, måske flere
kilomete r væk, være lill e. Rammer den ik ke et
passende træ inden for den periode , hvor den selv
sætter sine frugt legemer, vil der blive endnu større
afstand mellem myceli erne, og dermed er tilbagegange
n begyndt.
Det er det sa mme " korr idor-fænomen" , so m
virker blandt pad der og krybdyr og andre mindre
mobile dyr og planter. Hvis ikke der er leven de
hegn eller lignen de mellem en række småbiotoper
vil de blive afskåret fra hin anden og popul ati on erne
isolered e med stø rre cha nce r for at udd ø, end
hvis der er mul igh ed for udveksling me llem dem .
Ga nske vist ka n svampesporerne flyve og dermed
let sprede sig, men de flyver passivt og kan ikke
som f.eks . fugle og insekter flyve målrettet hen til
et passende træ. Hvis de lander et uegnet sted, går
de til grunde .
Kontinuitet er svær at opre tho lde i rati on el
skovdrift, hvor hele pa rce ller fjernes i stedet for
den mere nænsomme plukhugst. En aldrende
bøgebestand vil have meget lettere ved at modtage
de relevant e svampes porer, hvis en tilstr ækkeli gt
gamme l bøgeb estand er inden for kort ere afstand.
Det er klar t, at dette især er et probl em i ga m le bevoks
ninger, idet de r som regel alti d vil væ re yngre
bevoksn inger nok til at sikre fortsætte lsen af de arter,
so m er kny tte t til de m . Problem et me d de ældre
ald er skl asser er, at det netop er til dem de fleste,
de mest iøjn efald ende og naturligvis også de
sjæ ldnes te af disse sy mb ionter er kny tte t.
For svampe på gamle træstammer, vil det ofte
være sådan, at der i bevoksningerne efterlades en
enke lt ga mme l sta mme hist og her, ente n fordi den
er så rådd en , at den ikke enga ng kan bru ges til pejsebrænde,
eller fordi den ligger på et util gæn geli gt
ste d. O fte vil så da nne enke lts ta mmer være for
langt fra hinanden , til at man kan regne med , at en
overførsel af sporer vil finde ste d. Det nytter derfor
ikke at fremhæve, at der i fre mtide n vil ko mme
"nye" gamle stammer, som kan væ re væ rt for disse
svampe . Hvis de arter, der vo kse r på dem , er
forsv unde t i mell emtiden , vil de få meget svært
ved at genetab lere sig . Det er en tendens, der forstærkes,
fordi situatione n i vore nabolande, hvor-