Truedestorsvam e' a - Foreningen til Svampekundskabens Fremme

fra en eventuel ny indvandring skal ske, er den
samme.
Kontinuitetsfaktoren er nemmest at få øje på
for sv ampe . der er kn yttet til så iøjn efald ende substrate
r/s ymbionte r som gam le træer , men der er
grund til at tro, at den ogs å virker for en lang række
svam pe knyttet til andre , mindre kendte men
lige så veldefinered e biotoper - og det er måsk e er
den vigtigste faktor for fastholdeben af en varieret
svampeflora.
Frii s Møller ( 1988) har opgjort natursk ovsarealet
i statens skove til kn apt 20 km 2 ( 1826 ha) fordelt
på 425 lokalitet er eller i snit 4 ha pr. lokalitet.
Halvdelen af dette ar eal e r be vok set med bøg.
Man ge små lok alit et er kan i øjeblikke t kan tjen e
som bolig for fugle , insekt er og sv am pe og dermed
opetholde bestande af disse , men de er så isolerede
fra nye opk ommende gene ratione r af træer,
at de ikke kan "ove rføre" deres organismer til disse
og ikk e vil overleve som naturskov. Det vil indenfor
en korter e årræ kke bet yd e e n yde rlige re
ind skrænkning i anta llet af di sse org anisme r.
Den samme tenden s ses i beregninger ove r de
danske bøgebestandes alder sfordeling af Refn
( 198 0), som påvi ser en udpræget manglende kontinuitet.
Knapt hal vdelen af bøgene er ove r 80 år
og dermed hugstmodne, og hvi s de hugges - og der
er ikke grund til at tro andet - efterlade r det et meget
alvorligt kontinuitet sproblem for de svam pe,
der er kn yttet til ældre bøge. Det vil ramme e n
lang række af vore største og smukkeste svampe.
Foruden de små sty kker natursko v. som vil forsvinde
indenfor for nogl e gen erationer, find es der
en række naturskove. som har en størrelse, der gø r
at de måske og så på læn gere sigt vil kunne opretholde
be stande af de organism er, der er kn ytt et til
en gammel naturskov. Det e r vi gti gt for naturskovsorganismernes
fort satt e tilst edeværelse her i
landet , at så danne skove snares t muligt bli ver udpeget,
og at retningslinier for der es snæv re drift
mellem økonom iske hensyn og naturhensyn udform
es.
2. Luftforurening.
Luftens indhold af især kvælstofforbindelser
(NO x , NH J og svov ldioxid (S02) er på afgørende
vis ved at ændre liv sbetingelserne for flere grupper
af organismer. Den har bl.a. ført til en række
lavers tilbagegang eller for svinden fra Danmark
og adskillige andre lande. En varieret kvistflora af
laver er stort se t for svundet fra hele landet, og som
eksempel er Tue-Kvistlav (Cetraria sepincola),
der stad ig var alm inde lig for få årt ier side n, sandsy
nlig vis uddød herhjemme nu (A ls trup &
Søchting 1988, Søchting 1989 & Søchting &
Christe nse n 1989).
La ver er svam pe, der le ver i sy m b iose med
alger. De får al deres næring tilført gennem luften,
og de er derfor særligt så rbare overfor forureningen.
Me n nyere und er søgelser - især fra Holland ­
vise r, at også andre sv am peg ruppe r er så rbare.
Luftforureningen an se s for at være års agen til
omfatte nde negati ve for andringer for sv am pe floraen
i sa nde de nåleskove og ege krat, hed er og
næringsfattige overdrev og sandm arke r. Den har
blandt andet med ført , at to skov ty pe r. som hører
til blandt dem , der har det rigeste flor af mykorrhizas
vampe, nu næsten er for svundet i Holland: De
sande de fyrr eskove med et bunddække af ren sdyrlaver
(Cladonia spp.) og de næringsfattige egekrat/s
kove.
Forureningen indebærer dels e t fald i jordens
pl-I-værdi, dels en kvæl stof-eutrofiering. Gen erelt
anser man di sse to forhold for at ud gør e den
stø rs te tru ssel m od m ykorrhizasvampen e og at
være årsage n til dere s dokumenterede tilbagegang
(Meyer 1984 , Arno lds 1985, 1988a , Termorshuize
n & Sc haffers 1987).
Et norsk ek speriment, hvor jordbunden i nogl e
beplantninger af rødgran (Picea abi es) kunsti gt
blev tilsat "syreregn" (vand tilsat H 2S02 , pH=2,5)
ge nne m en årræ kke, viste ret store ændringer i
svam pefloraens sammensætning (Brandrud 1987) .
Den mest iøjn efaldende ændring var, at antallet af
fru gtl egemer steg betragteligt, men stign inge n
faldt næsten udelukkende på gan ske få arter som
f.ek s. Rødbrun Mælkehat (Lactarius rufus ), Plantage-
Sl ørh at (Cortinarius biformis) og Gulbladet
Slørhat (C icroceus). Samtidig gik andre art er tilbage
eller for svandt.
Da den indu stri elle forurening må formodes at
hav e hov edansvaret for for suringen , er det naturligt
, at man kan registrere en særligt alvorlig effekt
omkring de størs te indu striområd er. I Holland har
fald et i jorden s pl-I-værdi været bet ydeligt, især i
den sy d lige , tæt industrialiserede del af landet.
Det er også her , man kan se den kraftigste tilbagegang
blandt mykorrhiza-dannende sv ampe , men
tilbagegangen omfatter også art er, der trives udmærket
ved lave pl-I-værdier. Derfor konkluderer
Arnolds ( 1988a), at det ikk e er forsuringen alene,
der er den store tru ssel mod sv ampe ne , se lv om
visse kalkelsk ende art er kan være bukket under
for den .
II