Kirsten Seidenfaden - Psykoterapeutisk Workshop Syd

kommer kritik, der forurener rummet, så kan en hjælpesætning være: ’når du gør sådan, så føler jeg
sådan’, eller ’det jeg hører, du siger’. Disse kan være en god hjælp især i starten.
Lytteren stimuleres til at forholde sig til fortælleren på en nysgerrig og inviterende måde. Hvis man
ikke kan finde mening i det udtrykte, så kan en respons være: ’hjælp mig med at forstå…’.
Fortælleren fortæller sin historie, og lytteren spejler, laver resume, anerkender og indføler.
Parforholdets udviklingsspiral omfatter forelskelsen og magtkampen. Magtkampen sikrer, at man
ikke forsvinder ind i den anden. Magtkampen kan resultere i det døende parforhold med parallelle
liv og skilsmisse. Så drejer det sig om at skabe en ny dialog, så parterne kan bevæge sig ind i det
levende parforhold. Parforholdet kan bevæge sig fra at være præget af impulsiv adfærd til
eftertænksom reflekteren, hvor der udvikles ny viden og forståelse og nye væremåder. Det kan føre
frem til det levende parforhold. Magtkampen slutter aldrig, og den er med til, at parterne føler sig
levende.
I terapien starter terapeuten altid en dialog med en værdsættelse. I en værdsættelse siger jeg noget
om det, jeg værdsætter ved den anden. Parret sættes i et stol over for hinanden, og de opfordres til at
lave en anerkendelse af den anden. Det at lytte til hinanden er det centrale.
Tryghed er en forudsætning for, at der kan ske en forandring. I det utrygge rum gør vi det, vi plejer.
Når vi bliver kritiske i relationen, så fastholdes den i status quo. Opmærksomheden rettes mod, om
man forurener eller gøder jorden i relationen. Parret opfordres til at fastholde øjenkontakten.
Man arbejder på, at broen bliver så kort som muligt. Vær opmærksom på, om den anden er parat til
at komme over broen. Begge har ansvar for, at der bliver en vekselvirkning.
Instruktioner til lytteren: Giv tid til at høre det, den anden siger. Vær fuldstændig koncentreret om
den anden, og vær indstillet på at sætte dit eget på stand by. Få sagt det, du er i tvivl om. Lav et
resume over det, du har hørt, den anden har sagt, og forhør dig om essensen heraf er i orden. Det
primære er at arbejde på at være til stede og lytte. Man behøver ikke at kloge den. I stedet spejles
det, den anden siger ord for ord. Lytteren er i gang med at lære den andens sprog. Bevar dig selv,
samtidigt med at du hører den anden.
Trygt tilknyttede har mødt en voksen, der har kunnet fastholde sig selv samtidig med, at denne har
kunnet være hos den anden, hos barnet; en person som har kunnet lave en god attunement.
Man trækker ikke bare en spejling ned over den anden, derfor spørger man om lov til at spejle. Man
kan høre på tonen, om spejlingen er der. Eksempelvis kan en mand opleve, at ægtefællen bliver
fattet og rolig, når hun bliver hørt. Så behøver hun ikke at presse på for at blive forstået bla ved at
tale endnu mere.
Vi fødes i forbundenhed, belastes i adskilthed og udvikles i gensidighed.
Har forælderens tilknytningsstil været forudsigelig og uopmærksom, så er barnet usikker tilknyttet,
afvisende og uforpligtet (skildpaddestil). Har forældrene været forudsigelige og opmærksomme, så
er barnet trygt tilknyttet. Har forældrene været uforudsigelige og opmærksomme, så er barnet
usikkert tilknyttet, ambivalent og omklamrende (blæksprutte stil). Har forældrene været
uforudsigelige og uopmærksomme, så er barnet desorganiseret.
Når vi er utrygge, så kommer vores overlevelsesstrategier frem; så gør vi, som vi plejer.
Tryg tilknytning indebærer en emotionel tilgængelig og responsiv mor, som fremmer barnets egne
målrettede intentionelle væremåder. Tryg tilknytning ser ud til at fremme selvrefleksivitet og
dermed selvafgrænsning. Forælderen giver barnet mere plads og mere tid til at repetere handlinger,
til at reflektere over egne tankeprocesser og til at bearbejde følelsesmæssige oplevelser. Børn kan
lettere regulere egne og andres følelser, når de er trygge.