TEMA: OVERVÅGNING - Institut for Menneskerettigheder

SIDE 38 INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER ÅRSBERETNING 2007
Folketingets Præsidium,
optrædende og de nye
statsborgere synger
”Der er et yndigt land” på
statsborgerskabsdagen i
Folketinget den 27. april 2008.
IMR-FORSKER:
FORNY DE DANSKE REGLER OM INDFØDSRET
Det er svært at få statsborgerskab i Danmark. Sværere end i mange af de lande, som Danmark normalt sammenlignes med. Det
fortalte Eva Ersbøll, jurist og forsker hos Institut for Menneskerettigheder (IMR) den 23. november 2007, da hun forsvarede sin ph.d.-
afhandling om indfødsret og tendenserne inden for statsborgerskab i Europa. Hun mener, at de danske regler på området på mange
måder er særprægede og trænger til modernisering.
- Ingen andre lande, vi normalt sammenligner os med, har en statsborgerskabslov, der er så gammel som den danske. De fl este
lande har reformeret deres lovgivning for nylig, og selv om den danske indfødsretslov har været gennem fl ere ændringer undervejs,
så er selve loven stadig fra 1950. Der har ikke været gennemført ændringer, hvor man samtidig har iværksat et omfattende
udredningsarbejde og overvejet en egentlig reform, forklarer Eva Ersbøll.
Hun peger også på, at i modsætning til de fl este andre europæiske lande er det i Danmark de folkevalgte politikere, der bestemmer,
hvem der skal opnå statsborgerskab, og hvem der ikke skal. Det sker ved, at integrationsministeren fremsætter et lovforslag til
Folketinget med navnene på de udlændinge, der skal tildeles retten til statsborgerskab i Danmark.
- Men der er muligheder for at gøre det anderledes, også inden for rammerne af grundloven. Det er bl.a. disse muligheder, jeg
undersøger i min afhandling, fortæller Eva Ersbøll.
Så tilbage står altså den knast, om der i Danmark er behov for at modernisere lovgivningen på området. Og spørger man Eva Ersbøll,
er hun ikke i tvivl.
- Der er sket en voldsom samfundsudvikling siden 50’erne. Danmark er siden da blevet et land, som mennesker indvandrer til og
udvandrer fra i langt højere grad end tidligere. Derfor har statsborgerskabet også fået meget mere betydning. Vi er også blevet
medlem af EU, og vi har forpligtet os til at overholde adskillige internationale aftaler på menneskerettigheds- og statsborgerrettens
område. Vi har altså på mange områder gennemgået en udvikling ligesom mange andre vesteuropæiske lande, der gør, at
spørgsmålet om en reform af indfødsretten er blevet påtrængende.
INFO
Læs mere om afhandlingen her:
www.menneskeret.dk/Nyheder/NYHEDSLISTER/STATSBORGERSKAB
www.imiscoe.org/natac