DR VokalEnsemblet Concerto Copenhagen Fredagskoncert 1. maj ...

Fredagskoncert
Værker
Koncerthuset 2008/09 9
det var praksis dengang, noterede Haydn nemlig ikke noget
forslag ned i partituret.
Andensatsen er uendelig smuk og klinger som en sart arie for
en sangstemme. Orkestret trækker sig langt tilbage og overlader
al opmærksomheden til solisten. Til slut følger en hurtig
og hektisk finale, der stadig beholder værkets særlige sødme
og varme. Få år senere forlod Haydn denne lyse og indsmigrende
stil for at kaste sig over stærkere udtryk i den fase, man
har døbt Sturm und Drang.
Joseph Haydn
Theresienmesse, for fire soli, kor og orkester (1799)
I 29 år var Haydn ansat hos fyrst Esterházy. Kontrakten
gjaldt på livstid, og Haydn var faktisk ikke anderledes stillet
end enhver anden livegen ved hoffet. Ved fyrstens død i 1790
valgte arvingerne dog at løse Haydn fra hans kontrakt. De
vidste, hvor efterspurgt han var blevet ude i Europa, og de
anerkendte, at han havde ydet en umådelig stor gerning for
den musikelskende fyrste.
De følgende år opholdt Haydn sig især i London, og det
blev nogle af hans lykkeligste og mest frugtbare år. I 1795
vendte han dog tilbage til sit fædreland Østrig, for den nye
fyrst Esterházy havde givet ham et godt tilbud: Haydn kunne
igen få ansættelse ved hoffet, denne gang på helt anderledes
vilkår. Ingen daglige forpligtelser og krav om at bo på slottet.
Hovedopgaven skulle være at komponere en messe til
fyrstindens navnedag hvert år i september. Det nye fyrstepar
interesserede sig slet ikke for kunst og kultur som deres forgængere,
men kirkemusik havde de respekt for. På den måde
gik det til, at Haydn som nogle af sine sidste store værker skrev
seks fantastiske messer. De udgør et højdepunkt inden for den
wienerklassiske kirkemusik.
Den såkaldte Theresienmesse er den fjerde i rækken, skrevet
i 1799. Det var i napoleonskrigenes tid, og krigsfanfarer i
trompeterne markerer alvoren. Blæserne dominerer dog ikke
så meget som i andre af messerne, dels fordi fyrsten havde
sparet hornene og oboerne væk fra sit orkester, og dels fordi
tonearten B-dur fremhæver de bløde klarinetter.