Forsl af febr. 08 fra RKSK om nye sommerhusgrunde.pdf

Søndervig 

Forslag til konkrete udlæg af sommerhusgrunde i kystnærhedszonen i Ringkøbing-Skjern Kommune 

Forslag til konkrete udlæg af nye 

sommerhusgrunde i kystnærhedszonen 

i Ringkøbing-Skjern Kommune 

Vedersø 

Kloster 

RINGKØBING 

Nørre Lyngvig 

HVIDE-SANDE 

Årgab 

Skodbjerge 

Nymindegab 

Stadil 

TIPPERNE 

Velling 

Bork 

Havn 

Sønder 

Bork 

Hee 

Tim 

Halby 

No 

RINGKØBING 

FJORD 

Bork 

SOMMERHUSOMRÅDER 

Stauning 

Skaven 

Torsted 

Finderup 

Højmark 

Lem 

Stauning 

Vostrup 

Skaven 

Skuldbøl 

Hemmet 

Nørre Bork 

Sønder 

Vium 

Nørre Nebel 

© Kort- og Matrikelstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune. 

Hover 

Ølstrup 

Hanning 

Dejbjerg 

SKJERN 

Grønbjerg 

TARM 

Lønborg 

Lyne 

Ørnhøj 

Spjald 

VIDEBÆK 

Herborg 

Rækker Mølle 

Bølling 

Astrup 

Faster 

Borris 

Ådum 

Ølgod 

Barde 

Egeris 

Februar 2008 

Vildbjerg 

Vorgod 

Fjelstervang 

Troldhede 

Hoven 

1 

Kibæk 

Sønder 

Felding 

HE


Indholdsfortegnelse 

Indledning, resume og konklusion 

Generelt om Ringkøbing-Skjern Kommune 

Befolkningtal 5 

Natur og landskab 5 

Turismen 6 

Kulturarv og kulturmiljøer 

Forslag til udlæg af nye sommerhusudstykninger 

Størrelse og rummelighed i eksisterende sommerhusområder 8 

Kortbilag de eksisterende sommerhusområder 9 

Størrelse og rummelighed i de tre ansøgte nye sommerhusudstykninger 15 

Placering af de tre nye udstykningsområder i forhold til 

eksisterende sommerhusområder 

Det eksisterende sommerhusområde 16 

Udbygningens påvirkning af stedet 17 

Andre arealinteresser 18 

Kortbilag; placering af de nye sommerhusudstykninger med landskabs og 

kulturmiljø analyse. 20 

Natur, landskab og kulturarv 

Kystnatur og landskabskarakteristiska 23 

Kulturhistoriske forhold i områderne 24 

Eksisterende kulturarvs-, landskabs- og naturforhold 26 

Strukturskitser og visualiseringer 

Kortbilag, strukturskitser 1:10.000 27 

Visualiseringer, før og efter 30 

Infrastruktur og adgangsforhold 

Offentlighedens adgang til området før og efter udbygningen 34 

Adgang til kysten og andre rekreative områder 34 

Planlægningsmæssige og arkitektoniske kvaliteter 

Natur- og landskabsmæssige forbedringer 36 

Sikring af adgangsforhold og de arkitektoniske kvaliteter 36 

Sommerhustyper 36 

Redegørelse for lokaløkonomiske effekter 

(Lokaløkonomisk analyse og redegørelse er udarbejdet af 

NIRASkonsulenterne) 38 

Kilder 47 

2


Indledning, resume og konklusion: 

Denne ansøgning omfatter 3 nye sommerhusudstykninger i Ringkøbing-Skjern 

Kommune. 

Områderne er Stauning, Skaven og Bork. 

Ansøgningen omfatter tilsammen ca. 120 nye sommerhusgrunde. 

Områderne har tidligere været fremsendt af henholdsvis de tidligere Skjern og 

Egvad Kommuner i forbindelse med 1. fase af nye sommerhusudstykninger i 

kystnærhedszonen, men blev afvist. 

Efterfølgende og i forbindelse med 3. fase er der foretaget en bearbejdning og 

tilpasning af områderne i forhold til de ”objektive” retningslinjer for udpegning 

af nye sommerhusudstykninger i kystnærhedszonen, ligesom ansøgningen 

er ledsaget af de nødvendige redegørelser m.m., herunder redegørelse for de 

lokaløkonomiske effekter af de nye sommerhusudstykninger. 

De 3 områder er tilrettet således at de er placeret bagved eksisterende 

sommerhusområder, er beliggende udenfor strandbeskyttelseslinien og udenfor 

internationale natur- og fuglebeskyttelsesområder samt i øvrigt opfylder de 

forskellige kriterier for udpegning. 

Alle 3 områder er placeret ud mod Ringkøbing Fjord i den sydøstlige del af 

fjorden. 

I nærværende ansøgningen er der alene behandlet de sommerhusområder, der 

knytter sig til de tidligere Skjern og Egvad Kommuner. 

Det betyder blandt andet, at registreringen af eksisterende sommerhusområder 

med hensyn til bebyggede og ubebyggede sommerhusgrunde alene er 

foretaget i forhold til de 2 nævnte tidligere kommuner. Det drejer sig om 

sommerhusområderne Halby, Stauning, Skaven, Skuldbøl og Bork. 

Dejbjerg beliggende i tidligere Skjern Kommune er beliggende udenfor 

kystnærhedsafgrænsningen. 

Baggrunden herfor er, at nye sommerhusområder/sommerhusudstykninger i de 

tidligere Holmsland og Ringkøbing Kommuner ikke er i spil i 3. fase. 

Ønsket om nye sommerhusområder/sommerhusudstykninger har ikke været 

bragt i spil af tidligere Holmsland Kommune i første fase. 

Ønsket om en mindre udstykning i Vedersø Klit i tidligere Ringkøbing 

Kommune har været i spil i både 1. og 3. fase, men har ikke kunnet opfylde de 

objektive kriterier og er derfor bortfaldet i nærværende ansøgning. 

Tidligere Videbæk Kommune har ingen sommerhusområder i 

kystnærhedszonen. 

I praksis betyder det, at der i den nye Ringkøbing-Skjern Kommune 

ikke er sommerhusområder i spil langs vestkysten med ønsket om nye 

sommerhusudstykninger i kystnærhedszonen. 

3


Disse områder indenfor kystnærhedszonen langs Vestkysten betragtes i 

princippet som færdigudbyggede. 

I sommerhusområderne i tidligere Holmsland kommune er der ca. 6.000 

sommerhuse 

I sommerhusområderne i tidligere Ringkøbing Kommune er der ca. 300 

sommerhuse. 

Langs vestkysten er der således mere fokus på en kvalifi cering af de allerede 

eksisterende sommerhusområder og på sammensatte ferieboligprojekter i 

tilknytning til oplevelses- og aktivitetscentre, såsom Søndervig Feriepark, der 

p.t. forhandles med Miljøcenter Århus. 

De 3 ansøgte områder med deres placering i den syd – østlige del af 

Ringkøbing Fjord knytter sig i højere grad til udviklingen af den mere 

indenlandske turisme og til en styrkelse af turismen i denne del af kommunen 

som har en lidt anden karakter end turismeudviklingen langs Vestkysten. 

I et udviklingsperspektiv er en udbygning af disse sommerhusområder 

med til at styrke turismens udvikling mod helårsturisme og de nye 

oplevelsesattraktioner i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder i særdeleshed 

Nationalpark Skjern Å, Stauning Flymuseum og Bork Vikingelandsby. 

Det vurderes, at de 3 foreslåede lokaliteter vil være grobund for en 

fastholdelse og udvikling af indlandsturismen og gennem bidrag til øgede 

overnatningsfaciliteter medvirke til styrke og udvikle bl. a. Stauning 

Flymuseum, Bork Vikingelandsby og Nationalpark Skjern Å, samt de lokale 

indkøbs- og øvrige turismefaciliteter i nærområdet. 

Af den lokaløkonomiske redegørelse fremgå det at der forventes en rimelig 

hurtig omsætning af nye sommerhusgrunde til bebyggelse med sommerhuse i 

de ansøgte 3 områder, ligesom der forventes en meget høj udlejningsfrekvens 

på ca. 75%. 

En udstykning på 120 nye sommerhusgrunde er et væsentligt bidrag til en 

vækstgenerator for et lokalområde, og har også betydning for regionen. Især vil 

effekten være mærkbar for de lokale håndværksvirksomheder og herunder for 

den kortsigtede beskæftigelsessituation i branchen. 

4


Generelt om Ringkøbing-Skjern Kommune: 

Befolkningstal og bymønster. 

Ringkøbing-Skjern Kommune har p.t. ca. 58.000 indbyggere med et svagt 

stigende befolkningstal. Heraf bor de 28.000 indbyggere i de 4 hovedbyer 

Ringkøbing, Skjern-Tarm, Videbæk og Hvide Sande. Resten bor i de mange 

landsbyer og i landdistrikterne. 

I Planstrategien er det visionen, at de 4 hovedbyer skal have 

planlægningsmæssig status, udviklingsmuligheder, vækstbetingelser, service 

og tilbud, der svarer til en by med over 40.000 indbyggere. 

I Planstrategien er det visionen for kommunens landsbyer, at disse 

indgår i samarbejder og arbejdsdeling om de grundlæggende offentlige 

servicefunktioner i et ”udvidet landsbysamfund”. 

Det skal forstås som en dialog og samarbejdsramme for de enkelte 

landsbysamfund med udgangspunkt i landsbyernes styrker og attraktionsværdi 

for bosætning m.m. 

Natur og landskab 

Ringkøbing-Skjern Kommune er arealmæssigt Danmarks største kommune og 

rummer mange varierede og karakteristiske landskabstyper/-former. 

De vigtigste landskabstyper er: 

• Kystlandskabet 

Klitlandskabet (Vestkysten) 

Fjordkystlandskabet (Ringkøbing og Stadil Fjorde) 

• Morænelandskabet (Skovbjerg Bakkeø) 

Storskalalandskabet (storbakket) 

Småskalalandskabet (småbakket) 

• Slettelandskabet 

• 

• 

Ådalene (Skjern Ådal, Hover ådal, Ganer Ådal som de mest 

karakteristiske) – selv om ådalene er en del af morænelandskabet, er 

de trukket ud som selvstændig landskabstype, fordi de – og der tænkes 

primært på Skjern Ådal - er meget dominerende over et stort geografi sk 

område. 

Overgangslandskaber 

De 3 ansøgte sommerhusudstykninger er alle beliggende i Fjordkystlandskabet. 

Fjordkystlandskabet er karakteriseret store lave fl ade sletter der kun svagt 

stiger ind i baglandet. Landskabet er præget af mange hegn og beplantninger, 

hvilket betyder, at det kun er få steder, at der opnås det lange udsyn i 

landskabet ud mod fjordens vandspejl. Det skal man tæt på fjorden for at 

opleve 

I kommunen er der meget fi ne eksempler på det ændrede natursyn der 

er blevet en del af den moderne udvikling eksemplifi ceret ved de store 

naturgenopretningsprojekter i og omkring Skjern Å og Veststadil Fjord. 

5


Turismen 

Med næsten 4 mio. turistovernatninger om året er Ringkøbing-Skjern 

Kommune Danmarks næststørste turistkommune efter hovedstaden målt i antal 

overnatninger svarende til gennemsnitligt ca. 10.000 overnatninger pr. døgn 

året rundt. 

Turismen spiller derfor en afgørende rolle for kommunens 

udviklingsmuligheder og i kommunens Planstrategi er det Byrådets vision, ”at 

turismen i kommunen videreudvikler sig til helårsturisme, der giver øgede øget 

indtjening for turisterhvervet og skaber helårsjob”. 

Det er endvidere Byrådets vision, ”at helårsturismen skal basere sig på 

oplevelsesøkonomien, hvor unikke og mangfoldige oplevelser af naturen, 

kulturarven og kulturmiljøerne genererer nye oplevelsesrum, feriebosætninger 

og handelsmuligheder, der samtidig henvender sig til turister, gæster og faste 

bosiddende”. 

Ringkøbing-Skjern Kommune deltager p.t. i VisitDanmarks udviklingsprojekt 

superhelårsdestinationskommune. 

Kulturarv og kulturmiljøer 

En meget vigtig parameter i kommunens karakteristika og turistpotentiale er 

den overalt tilstedeværende kulturarv og de levende kulturmiljøer, som gør 

kommunen til en enestående kulturarvskommune. 

Ringkøbing-Skjern Kommune var en af de 10 kommuner der blev opfordret 

til at søge Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania om at blive udpeget som 

kulturarvskomune. Selv om det ikke lykkedes i sidste ende, at blive blandt de 

3 – 4 udpegede kulturarvskommuner udtrykker ansøgningsmaterialet at der 

er enestående oplevelsesmuligheder af den meget karakteristiske og meget 

varierede faste kulturarv og levende kulturmiljøer i hele kommunen. 

I Regionplan 2005 er der angivet nogle af de vigtige kulturmiljøer og faste 

kulturarv. 

Den faste kulturarv og kulturmiljøerne er meget nært forbundet med naturen 

og landskabet fra landbrugs- og landsbykulturen over fi skerikulturen til 

købstadskulturen med en tæt forbunden og sammenhængende historie. 

En historie om naturens ressourcer og landskabets betingelser som grundlag for 

levevilkårene og de menneskelige livsformer. 

En historie der afspejler sig i den særlige og karakteristiske bygningstradition, 

i kulturmiljøerne og i livsformerne (både de historiske og de nulevende) i 

kommunen. 

Kommunens kulturarv fortæller overalt historien om vandet og mennesket, 

om vinden og mennesket, om landbrugets udvikling, byerne, landskabet og de 

menneskelige livsformer og om forandringerne i menneskets natursyn gennem 

tiderne. 

De levende kulturmiljøer og naturbetingede menneskelige livsformer er 

under forandring (f. eks landbruget og jagt og fi skeriet), men er fortsat 

betydningsfulde, synlige og præger området mere end mange andre steder i 

Danmark. 

6


Byernes, landsbyernes og landskabets historie giver grundlag for livsformernes 

mangfoldighed, såvel de der er under forandring og de nye livsformer 

kommunens geografi og udviklingspotentieler kan byde på. 

Stauning havn 

7


Forslag til udlæg af nye sommerhusudstykninger 

Størrelse og rummelighed i eksisterende sommerhusområder: 

Tidligere Skjern Kommune 

I sommerhusområderne indenfor kystnærhedszonen i tidligere Skjern 

kommune fi ndes der i dag (primo 2007) 2 sommerhusområder med tilsammen 

492 sommerhusgrunde med et samlet areal på 98,5 ha, fordelt på: 

Stauning Strand (18,3 ha) med plads til 107 sommerhuse 

Halby (80,2 ha) med plads til 385 sommerhuse 

Udenfor kystnærhedszonen er der et mindre sommerhusområde ved Dejbjerg 

(Golfbane) med plads til 20 sommerhuse. 

I Stauning Strand er der primo 2007 

84 bebyggede grunde og 23 ubebyggede grunde 

I Halby er der primo 2007 

270 bebyggede grunde og 115 ubebyggede grunde. 

Tidligere Egvad Kommune 

I sommerhusområderne indenfor kystnærhedszonen i tidligere Egvad 

Kommune fi ndes der i dag 3 sommerhusområder med tilsammen 2.510 

sommerhusgrunde med et samlet areal på ca. 423 ha, fordelt på 

Skaven (86 ha) med plads til 616 sommerhuse 

Skuldbøl (80 ha) med plads til 296 sommerhuse 

Bork (257 ha) med plads til 1.598 sommerhuse 

I Skaven er der primo 2007 


I Skuldbøl er der primo 2007 


I Bork er der primo 2007 

1487 bebyggede grunde og 111 bebyggede grunde 

Signaturforklaring til efterfølgende kort: 

Lyserød: bebyggede grunde 

Mørkerød: ubebyggede grunde 

8


ENEBÆRVEJ 

STAUNINGVEJ 

Vedr.: 

SYRENVEJ 

GYVELVEJ 

HALBYVEJ 

HYBENVEJ 

Ringkøbing-Skjern Kommune 

Kort og Geodata 

Halby 

Dato: 20-02-2008 

Målforhold: 1:10.000 

J.nr.: 

Sagsbeh.: 

BJERGVEJ 

MEJLBYVEJ 

Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing 

Tlf.:99742424 www.rksk.dk 

9 

© Kort- og Matrikelstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune 

Kortet må alene anv. iflg. aftale med Ringkøbing-Skjern Kommune 

³

RINGKØBINGVEJ 


Vedr.: 

LYAGERVEJ 



J.nr.: 

Sagsbeh.: 

SKOVBAKKEN 

BUNDSBÆKVEJ 

LETAGERVEJ 

LEDINGVEJ 



Dejbjerg 

HØJBJERGVEJ 



10 



³

KIRKEBYVEJ 


FJORDVEJ 

FJORDPARKEN 

FJORDVANG 

Vedr.: 

SIVVÆNGET 

KIRKEBYVEJ 

SIVKROGEN 

STRANDVEJEN 

RØRVÆNGET 



Stauning 



J.nr.: 

Sagsbeh.: 

RØRKROGEN 

BOUSØVEJ 

STAUNINGVEJ 



TOLDHUSVEJ 

11 

³ 

STRANDBYVEJ 


Kortet må alene anv. iflg. aftale med Ringkøbing-Skjern Kommune

FLYNDERVEJ 

ABORREVEJ 

SKOVBRYNET 

ØRREDVEJ 


ÅLEVEJ 

KØJBANKEVEJ 

ØEN 

HAREVEJ 

HJORTEVEJ 

BAMBIVEJ 

SIVSANGERVÆNGET 

BÆVERSTIEN 

Vedr.: 

BROMBÆRVEJ 

BLÅBÆRVEJ 

TYTTEBÆRVEJ 

LYNGVEJ 



Skaven 



J.nr.: 

Sagsbeh.: 

SKAVENVEJ 

HYLDEBLOMSTVEJ 

NORDRE SKAVENVEJ 

MØGELGÅRDVEJ 



12 



³


SVINKVEJ 

SIVSKOEN 

GALOCHEN 

DELTA 

Vedr.: 

TRUELSENSVEJ 

SUTSKOEN 

RÆVEKROGEN 

ILDERVEJ 

EGERNVEJ 

ANEVEJ 

GRÆVLINGEVEJ 

SKULDBØLVEJ 


GL. SKULDBØLVEJ 

13 

SKOVBRYNET 

STØVLEN ³ 



Skuldbøl 



J.nr.: 

Sagsbeh.: 





VÆRNVEJ 

VIKINGEVEJ 


FJORDVEJ 

KLYDEVÆNGET 

MÅGEVÆNGET 

HEJREVÆNGET 

RYLEVÆNGET 

KLIREVÆNGET 

SVANEVÆNGET 

OBLINGVEJ 

STRANDVÆNGET 

BELLISVÆNGET 

BRYGGEN 

TRANEVÆNGET 

RANUNKELVÆNGET 

Vedr.: 

VESTER FÆLLED 

SYDMARKEN 

LERPØTVEJ 

HORSFOLD 

NORDMARKEN 



Bork 



J.nr.: 

Sagsbeh.: 

HUSFOLD 

KOSIGVÆNGET 

FALENVEJ 

DUEVÆNGET 

TUES DRØWT 

KIRKEHØJVEJ 

FASANVÆNGET 

SØNDERBYVEJ 



14 



³


Størrelse og rummelighed i de 3 ansøgte nye sommerhusudstykninger. 

I det følgende gives en redegørelse for hvert af de 3 områder, hvortil der 

ansøges om nye sommerhusudstykninger. 

De 3 områder er : 

Stauning Strand (tidligere Skjern Kommune) med ønsket om 

udlæg af 2,5 ha til ca. 10 grunde 

Skaven (tidligere Egvad Kommune) med ønsket om 

udlæg af 8,1 ha til ca. 25 grunde 

Bork (tidligere Egvad Kommune) med ønsket om 

udlæg af 26 ha til ca. 85 grunde 

Foto Skaven Lystbådehavn 

15


Placering af de 3 nye udstykningsområder i forhold til 

eksisterende sommerhusområder 

De eksisterende sommerhusområder 

Stauning. 

De eksisterende sommerhusområder ved Stauning er placeret sydvest for 

Stauning by og mellem byen og Stauning Havn. Landsbyen Stauning er fi n 

placeret lille landsby parallelt med Ringkøbing Fjordkyst med bla. kirke, 

dagligvare- og udvalgsvarehandel og lokalhistorisk museum. 

Stauning Havn er en lille kulturmiljøperle, med sin særprægede havn og 

hytteby. En nyopført restaurant har stor tiltrækningskraft. 

Stauning ligger på kanten af den udpegede Nationalpark Skjern Å og forventes 

at få stigende betydning som udgangspunkt for en nordvestlig indgang til 

nationalparken. 

Skaven. 

Skaven Strand er hovedsagligt bestående af sommerhusbebyggelser, 

men der fi ndes også surfcenter, restaurant, grillbar og campingplads med 

indkøbsmuligheder i området. Ved Ringkøbing Fjord fi ndes lystbådehavn og 

badestrand. 

Skaven strand forventes at få stigende betydning som overnatningsmulighed 

for besøgende til Nationalpark Skjern Å 

Bork 

Havnebyen Bork er omkranset af eksisterende sommerhusområder, der 

er etableret gennem fl ere årtier, hvilket giver området variation og gode 

oplevelser. I området fi ndes både butikker med dagligvarer og udsalgsvarer og 

campingplads med bl.a. minigolf. 

Bork Havn er et moderne udbygget fi skerleje med lystbådehavn og en gade, 

”Bryggen”, med små butikker, restauranter, grillbarer og cafeer. Området 

omkring havnen bruges gennem sommer til bl.a. Pinsebal, Bork Havnefestival, 

fi skeauktioner, Surfestævne og Motor- og Sejlbådstræf. 

Havnen har i år fået Blå Flag, og langs kysten fi ndes en god badestrand. 

Ringkøbing Fjord er med sin beliggenhed ud til Vesterhavet og dertil hørende 

kraftig vind et yndet sted for windsurfere, som også præger området en 

stor del af året. Syd for lystbådehavnen ligger det nyanlagte surfcenter med 

undervisning for både begyndere og øvede. Stranden er sikker med moderat 

vanddybde og godt badevand. På en god dag kan man let tælle op til 300 

surfere på vandet. 

I øjeblikket arbejdes der med udvidelse af lystbådehavnen i Bork Havn. 

Kommunen planlægger også for et indkøbs- og naturoplevelsescenter i Tarm 

med bl.a. nøgleudlevering til sommerhuse og én-nats-overnatningsmuliger for 

udenlandske turister. Centret projekteres med et udkigstårn, så besøgende har 

mulighed for at få overblik over Skjern Å, som blev naturgenoprettet for få år 

siden og nu er udpeget som Nationalpark. 

16


Også Bork området forventes at få stigende betydning som 

overnatningsmulighed for besøgende til Nationalpark Skjern Å 

Derudover fi ndes der mod Ringkøbing-Fjord eksisterende sommerhusområder 

ved Halby nord for Stauning og Skuldbøl mellem Skaven og Bork. 

Udbygningens påvirkning af stedet 

Stauning. 

Den skitserede ny sommerhusudbygning, beliggende bagved eksisterende 

sommerhusområde og eksisterende landbrugsbygninger vil ikke kunne ses 

fra fjordsiden og vil med udgangspunkt i udnyttelsen af den eksisterende 

beplantning ikke i væsentlig grad påvirke områdets fl ade landskab. 

Man kunne måske have ønsket sig at de objektive kriterier ikke var så 

begrænsende for udnyttelsen af de potentielle arealer, og at de eksisterende 

hegn og matrikelskels retning i højere grad dannede grundlag for 

planlægningen på dette sted. Dette kunne have muliggjort et større antal nye 

sommerhusudstykninger. 

Skaven. 

Den skitserede ny sommerhusudstykning, beliggende bagved eksisterende 

sommerhusområde og mellem nyere sommerhusudstykning vil ikke være 

synlige fra fjordsiden og vil med udnyttelsen af det ”grønne rum” der dannes 

af beplantningen rundt om hele arealet, få en hel særlig intim og karakteristisk 

karakter, der ikke vil påvirke det fl ade landskab. Det nye sommerhusområde 

vil med sin karakter af ”huludfyldning” i det eksisterende sommerhusområde 

muliggøre en særlig kvalitativ sommerhusudstykning. 

Bork 

De skitserede sommerhusområder, beliggende bagved de eksisterende 

sommerhusområder, vil med deres lave og grønne udtryk ikke i væsentlig grad 

påvirke egnens fl ade landskab. Området er i forvejen præget af mange hegn 

og beplantninger og de nye hegn omkring sommerhusgrundene - foreslået 

tilplantet med egnstypisk beplantning – vil falde naturligt ind i omgivelserne. 

Områderne vil ikke være synlige fra fjorden pga. den tætte beplantning og 

de eksisterende sommer-huse, men de nye sommerhusområders grønne hegn 

vil sammen med sommerhusene være synlige fra Kirkehøjvej, Fælledvej og 

Falenvej. 

Udstykninger er indpasset efter karakteristiske træk i landskabet (bl.a. 

de eksisterende kanalsystemer) og tager retning efter de eksisterende 

sommerhusområder mod vest. I de skitserede sommerhus-områder er der 

skabt plads til fri- og fællesarealer, som vil bidrage til det samlede områdes 

rekreative oplevelser og skabe adgang til de lokale naturområder. 

17


Andre arealinteresser 

Gældende for alle 3 områder: 

Områderne til nye sommerhusgrunde ligger ikke inden for strandbeskyttelses- 

og klitfredningszonen og er ikke placeret i internationalt natur- og 

fuglebeskyttelsesområde. Områderne er i dag landbrugsområder i 

landbrugsmæssig drift, og rummer ikke særlige landskabelige eller 

naturmæssige værdier. 

Forholdet til Stauning Lufthavn. 

Sommerhusudbygningen er beliggende ca. xx km fra Stauning Lufthavn som 

har ca. 20.000 operationer om året.??? 

I regionplan 2005 er der uden om Stauning Lufthavn angivet 

støjkonsekvenszoner for 55db og 50db. 

Støjgrænsen for sommerhusområder er 45db. Denne zone fremgår ikke 

Regionplanen og det har ikke været muligt at fi nde mere præcise beregninger 

på dette forhold, der nærmere har kunnet muliggøre indtegningen af denne 

støjkonsekvenszone. 

I regionplan 2005 er det angivet, at kommunen i den nye kommuneplane skal 

indtegne støjkonsekvenszonen for 45db i forhold til lufthavnen. 

Dette vil ske i forbindelse med den igangsatte kommuneplanudarbejdelse der 

forventes færdiggjort i starten af 2009. 

Set i forhold til zonerne for henholdsvis 55 og 50db omkring lufthavnen er det 

kommunens umiddelbare vurdering, at afstanden fra lufthavnen til Stauning 

sommerhusområde er så stor, at sommerhusområdet vil ligge uden for en 45db 

zone rundt om Stauning Lufthavn og dermed ikke være omfattet af støjgrænsen 

på 45db. 

Støjkonsekvensområder 50 og 55 db ved Stauning lufthavn 

18


Specielt for Bork: 

Områderne er omfattet af kirkebyggelinier med aftaleområde 3 som er pålagt i 

henhold til natur-beskyttelseslovens §19. Indenfor området skal det tilstræbes 

at undgå bebyggelse, der overstiger en bygningshøjde over 12,5 meter, fx 

siloer, møller og lignende. Sommerhusområderne planlægges til maksimalt 

at tillade en bygningshøjde på 5-6 meter, så de falder ind i de eksisterende 

omgivelsernes udtryk. 

På en del af det nordlige område til nye sommerhusgrunde ligger et digelag, 

som består af arealer hvor lodsejere i fællesskab har etableret diger til 

beskyttelse mod oversvømmelse. Arealet hører under kystbeskyttelsesloven, 

som skal dispensere for aktiviteten inden byggeriet går i gang. 

På halvdelen af de sydlige områder til nye sommerhusgrunde ligger et 

pumpe- og landvindingslag, som består af kunstigt afvandende arealer som 

lodsejere i fællesskab har etableret og driver. Arealet afvandes ved hjælp af 

udpumpningsanlæg med tilhørende kanal- og digeanlæg. 

Bork Havn 

Signaturforklaring 

KANAL 

Sten jorddiger beskyttede 

Strandbeskyttelses linje 

§3_SØ 

Pumpe og landindvindingslag 

©Ringkøbing-Skjern Kommune 

19

Østerby By, Stauning 

Kulturmiljo_L_RA 

Vinkelret_line 

Kulturmiljo_F_RA 

Strandbeskyttelseslinie 

Beskyttet_natur_AI 

OBJEKTTKST 

Beskyttede naturtyper : Eng 

Beskyttede naturtyper : Hede 

Beskyttede naturtyper : Mose 

Beskyttede naturtyper : Overdrev 

Beskyttede naturtyper : Strandeng 

Beskyttede naturtyper : Sø 

Ef_fugle_bes_omraader_AI 

Ef_habitat_omraader_AI 

Ramsar_omraader_AI 

Beskyttet_sten_jord_diger_AI 

Sommerhusområde_forslag 


FJORDVEJ 

DEJBJERGVEJ 

FJORDPARKEN 

FJORDVANG 

Bovsø By, Stauning 

Vedr.: 

Dato: 05-09-2007 


SIVVÆNGET 

J.nr.: 

Sagsbeh.: Finn Bro 

BOUSØVEJ 



Stauning - Sommerhusområde 

KIRKEBYVEJ 

SIVKROGEN 

STRANDVEJEN 

RØRVÆNGET 

STAUNINGVEJ 

RØRKROGEN 

TOLDHUSVEJ 


Tlf.: 99 74 24 24 www.rksk.dk 

20 



³

ANEVEJ 

GRÆVLINGEVEJ 




OBJEKTTKST 






FLYNDERVEJ 

ABORREVEJ 

SKOVBRYNET 




Skuldbøl By, Hemmet 





ØRREDVEJ 

ÅLEVEJ 

KØJBANKEVEJ 

ØEN 

HAREVEJ 

HJORTEVEJ 

BAMBIVEJ 

SIVSANGERVÆNGET 

Vedr.: 

Dato: 05-09-2007 


BÆVERSTIEN 

SKAVENVEJ 

BROMBÆRVEJ 

BLÅBÆRVEJ 

TYTTEBÆRVEJ 

LYNGVEJ 

Lønborggård Hgd., Lønborg 



Skaven - Sommerhusområde 

J.nr.: 



21 

³ 

HYLDEBLOMSTVEJ 





FJORDVEJ 

Kulturmiljo_L_RA 

Vinkelret_line 

KLYDEVÆNGET 

MÅGEVÆNGET 



RYLEVÆNGET 

KLIREVÆNGET 

SVANEVÆNGET 



OBJEKTTKST 

OBLINGVEJ 

STRANDVÆNGET 


HEJREVÆNGET 






Obling By, Sdr. Bork 




BELLISVÆNGET 

BRYGGEN 

VESTER FÆLLED 

TRANEVÆNGET 

RANUNKELVÆNGET 



Vedr.: 

SYDMARKEN 

Nr. Bork By, Nr. Bork 

HORSFOLD 

NORDMARKEN 

LERPØTVEJ 

Dato: 05-09-2007 


KOSIGVÆNGET 

FALENVEJ 

DUEVÆNGET 

J.nr.: 


HUSFOLD 

TUES DRØWT 



Bork - Sommerhusområde 

FASANVÆNGET 

FÆLLEDVEJ 

SØNDERBYVEJ 

ENGGÅRDSVEJ 

MAGÅRDEVEJ 

KIRKEHØJVEJ 



22 



³


Natur, landskab og kulturarv 

Kystnatur og landskabskarakteristika (gældende for alle 3 områder) 

Landskabet ved Ringkøbing Fjord er kendetegnet af det fl ade fjordkystlandskab 

med den brede horisont. Fjorden var oprindeligt en bugt, men vejr og vind 

skabte Holmsland Klit, så fjorden blev en ”sø”. 

Landskabet skiller sig ud fra landets øvrige ved at bestå af store lave og 

ensartede fl ader/sletter, der for de mere naturprægede områder tilbyder gode 

levevilkår for dyre- og plantelivet. I landbrugsområderne fi ndes endvidere et 

net af såkaldte ”småbiotoper”, dvs. småplantninger, engstrækninger, hegn mv., 

der tjener som vandreveje for plante- og dyrelivet. 

Området øst for fjorden ligger lavt og har tidligere været domineret af søer og 

enge. Store afvandinger har indtil 1960erne ændret dette billede, men der er 

dog efterladt fl ere søer, rørskovsarealer og strandenge af stor naturværdi. 

Landskabet i området mellem Stauning og Skaven er helt afgørende præget 

af Skjern Å`s og ådalens udmunding i Ringkøbing Fjord. Et enestående 

naturområde der nu er udpeget som Nationalpark. 

I sydenden af Ringkøbing Fjord ligger Tipperhalvøen, et ungt landskab, kun 

nogle få hundrede år gammelt, der er opstået ved afl ejringer af sand og klæg. 

Tipperne er sammen med de lavvandede grunde omkring halvøen rasteplads for 

tusindvis af vadefugle, ænder og gæs. Botanisk er Tipper-halvøen en blanding 

mellem strandeng, ferskeng og hedemose. Tipperne indgår i en fredning af 

Ringkøbing Fjord, der desuden er udpeget som internationalt vigtigt område 

for vandfugle. 

23


Kulturhistoriske forhold i området 

Landskabet langs Ringkøbing Fjord har været anvendt af mennesker næsten 

siden sidste istid for ca. 10.000 år siden. I yngre stenalder for 4000-5000 år 

siden begyndte skovrydningen, som fortsatte indtil for ca. 200 år siden hvor 

landskabets store tidligere dyrkede arealer blev til hede. Siden hen er heden 

blevet opdyrket eller tilplantet igen samtidig med at store moser, søer og 

fjorden er afvandet. 

Området ved Ringkøbing Fjord er præget af fi skeri, turisme, kystsikring og 

afvanding. De tidligere små fi skerlejer er nu afl øst af fi skeri- og lystbådehavne, 

og fungerer nu også som udgangspunkt for jagt og hobbyfi skeri. Gennem de 

sidste hundrede år er der foregået store kystsikringsarbejder i form af diger, 

høfder mv. Også i forbindelse med de mange afvandingsprojekter er der udført 

markante anlæg i landskabet som diger, kanaler og pumpestationer. 

Stauning 

Stauning by er beliggende langs den vestligste nord –syd gående vej ud mod 

Ringkøbing Fjord 

Fra Stauning mod syd er der adgang til Pumpestation Nord ved Skjern Å´s 

udmunding i Ringkøbing Fjord. Herfra er der trækfærger til krydsning af åen 

mod Lønborg i syd. 

Et stykke fra Stauning ligger Stauning Lufthavn og i tilknytning hertil Stauning 

Flymuseum, der primært huser veteranfl y. Der afholdes årligt et storstilet 

veteranfl ystævne. 

Stauning Havn er et karakteristisk fjordkystmiljø oprindeligt etableret for 

fjordfi skeriet i slutningen af 1930erne og betalt i fællesskab af fi skerne, 

sognene og staten. I dag fungerer havnen primært for fritidsfi skere og 

lystsejlere, samt andre besøgende og turister. 

24


Skaven 

Skaven er primært et sommerhusområde med tilknytning til lystbådehavn og 

har ingen særlige karakteristika. I området fi ndes selvgroede fi ske-og jagthytter 

som et særligt fjordkystmiljø og margueritte – cykelruten går forbi Skaven 

Havn. 

Skaven danner indgang fra sydvest til Naturpark Skjern Å og mod vest er der 

adgang til de samme oplevelser og aktiviteter som beskrevet nedenfor under 

Bork. 

Bork 

Bork og Falen tilhører den sydlige del af et omfattende stisystem med masser 

af oplevelser og aktiviteter i det vestjyske landskab med ikke færre end 8-9 

forskellige museer og ”besøgssteder” i de tidligere Egvad og Skjern kommuner 

ud til Ringkøbing Fjord. ”Vestjyllands Økomuseum” er den samlede betegnelse 

for attraktionerne. 

Museet søger at bevare lokalebygninger, monumenter og seværdigheder med 

respekt for den oprin-delige sammenhæng. Det er dermed sammenhængen 

mellem landskab og kulturspor der er det væsentligste i økomuseets 

formidling. I bestræbelserne på at opnå et højt kvalitetsniveau spiller en 

bevidsthed om den lokale kulturarv hos den fastboende befolkning en vigtig 

rolle. Det er afgørende for, at mødet mellem turister og fastboende kan blive 

en succes. Det er derudover også vigtigt at en stor del af de kvalitetsoplevelser, 

som turisterne kommer for, skal udvikles. 

I Bork ligger den rekonstruerede Bork Vikingehavn, som er en kopi af en 

vikingegård udgravet i Tarm i 1995. Af særlig kulturhistorisk værdi for 

området er Fahl Kro, som i 1986 blev overtaget af Skjern-Egvad Museum, 

hvor krostuen blev genåbnet. 

25


Eksisterende kulturarvs-, landskabs- og naturforhold 

De kulturhistoriske og landskabelige forhold i området vurderes ikke at være 

udsatte eller sårbare ved etableringen af de nye sommerhusområder. Derimod 

vil de nye sommerhusejere og turister kun generere fl ere besøgende til de 

enkelte attraktioner – og dermed være med til at påvirke de langsig-tede 

lokaløkonomier i positiv retning. Herved sættes de besøgende ind i områdets 

kulturarv samt forståelsen og beskyttelsen heraf. 

I særdeleshed vil de 3 sommerhusområder være et stærkt udgangspunkt for den 

turisme der vil knytte sig til den nu udpegede Nationalpark Skjern Å. 

Økomuseet ved Bork lægger op til at man ikke blot skal kunne gå på museum 

– man skal også kunne lugte og smage et museum. Oplysninger og guidede 

ture i området natur vil ligeledes skabe forståelse og indsigt for området 

omkring Ringkøbing Fjord. 

26



Stauning strukturskitse 1:10.000 

27



Skaven strukturskitse 1_10.000 

28



Bork strukturskitse 1:10.000 

29


Visualisering 

Visualisering af områderne beskriver de nye sommerhusområder før og 

efter udvidelsen set fra land i det område, hvor forandringen vil have størst 

betydning for de eksisterende værdier i landskabet, og hvor det er mest 

karakteristisk for området. 

Områderne er besigtiget og fotograferet fra forskellige vinkler med henblik 

på at visualisere området. Ved skitseringen af området er der taget hensyn 

til indpasning i det eksisterende område samt afgrænsningen i forhold til det 

omgivende landskab. 

30


Eksisterende forhold Stauning 

Visualisering fremtidigt sommerhusområde Stauning 

31


Eksisterende forhold Skaven 

Visualisering fremtidigt sommerhusområde Skaven 

32

Eksisterende forhold Bork 


Visualisering fremtidigt sommerhusområde Bork 

33


Infrastruktur og adgangsforhold 

Offentlighedens adgang til området før og efter udbygningen 

Stauning: 

Adgangen til den nye sommerhusudstykning sker fra Stauning via 

vejene Fjordparken/Fjordvang og Strandvejen som de centrale veje til 

sommerhusområdet. 

Adgangsforholdene og stiforholdene vil ikke ændres væsentligt i forhold til 

den nuværende situation og vil ikke medføre nogen belastning i forhold til de 

eksisterende sommerhusområder. 

Skaven: 

Adgangen til den nye sommerhusudstykning sker fra den centrale vej nord for 

sommerhusområderne ned til Skaven Strand. 

Adgangsforholdene og stiforholdene vil ikke ændres og vil ikke medføre nogen 

belastning i forhold til de eksisterende sommerhusområder. 

Bork: 

Ankomsten til Bork sker primært fra øst via Kirkehøjvej og fra syd via 

Fjordvej og Falenvej. De nye sommerhusområder vejbetjenes dels ad Falenvej 

mod syd og dels ad Fællesvej mod nord. Alle vejene ejes og drives af 

kommunen. 

Med beliggenheden i det nordøstligste afgrænsning af Bork vil de nye 

sommerhusudstykninger ikke medføre nogen væsentlig belastning i forhold til 

de eksisterende sommerhusområder. 

I forbindelse med en kommende lokalplanlægning for de nye områder vil der 

indgå overvejelser om forbedring af sti forholdene ud mod Bork Havn og 

internt i de nye områder. 

Adgang til kysten og andre rekreative områder 

Stauning: 

Adgangen til kysten sker udelukkende som adgang til Stauning Havn ad 

Strandvejen. Adgangen til rekreative områder sker ad vejen til Pumpestation 

Nord eller vejen fra Stauning mod syd via Skjern til Lønborg hvor Skjern - 

Åen passeres og hvor der er adgang til forskellige afsnit af Nationalpark Skjern 

Å. 

Skaven: 

Adgang til kysten sker ad hovedadgangsvejen mod lystbådehavnen 

Bork. 

Mellem fjorden og det nordlige eksisterende sommerhusområde ligger et 

strandengsområde der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Adgangen til 

fjorden i dette område sker via stier i sommer-husområdet og langs Kirkehøjvej 

som fører lige ned til Bork Havn. De nye områder må ikke belaste disse 

områder miljømæssigt eller økonomisk. 

34


Der er gode sti- og vejforbindelser langs fjorden via Bryggen. 

I det nordlige område til nye sommerhusgrunde ligger en sø, der er omfattet af 

naturbeskyttelses-lovens §3. Plante- og dyrelivet skal beskyttes, og søen kan 

med fordel indarbejdes i områdets struk-turplan som et fri- og fællesareal med 

god adgang for hele området. 

Foto Bork havn mod eksisterende sommerhusområder 

Foto Bork havn 

35


Planlægningsmæssige og arkitektoniske kvaliteter 

Natur- og landskabsmæssige forbedringer 

Omkring de nye sommerhusområder etableres nye eller udnyttes eksisterende 

grønne hegn, der skal skærme området for den til tider kraftige vind. Hermed 

falder området ind i de eksisterende omgivelser, som er præget af mange 

grønne hegn og anden beplantning. 

I Stauning og Skaven er det helt klart udnyttelsen af den eksisterende 

beplantning der er vigtig evt med supplerende beplantning, medens der i Bork 

vil være behov for helt nye grønne hegn/beplantninger. De nye bebyggelser 

i Bork vil især være synlige fra Kirkehøjvej, Fælledvej og Falenvej. Derfor 

foreslås der etablering af levende hegn eller anden beplantning. Beplantningen 

vil med tiden skabe en klar overgang til det åbne land med landbrugsmarker og 

lignende. 

For alle 3 områder gør det sig gældende at de nye bebyggelser ikke vil kunne 

ses fra fjorden pga. det lave terræn, eksisterende sommerhuse og beplantning. 

Specielt for Bork skal der skabes stier og grønne kiler/korridorer i de nye 

sommerhusområder, som forbindelser mellem områdets fri- og fællesarealer. 

Stierne videreføres gennem stier de eksisterende områder ud mod fjorden. 

Herved vil de nye friarealer også komme de eksisterende sommerhusområder 

mm. til gavn og glæde. 

Langs en del af Falenvej ligger et fredet sten- og jorddige som er omfattet af 

naturbeskyttelseslovens §4. Diget indarbejdes i områdets strukturplan som et 

vigtigt element i kulturlandskabet, så det får en markant fremtrædelse mod 

området. På dette stykke langs vejen vil der ikke blive beplantet. 

Sikring af adgangsforhold og de arkitektoniske kvaliteter 

De nye sommerhusområder vejbetjenes i alle 3 områder af eksisterende veje 

i området, dog vil der i Skaven være behov for en ny intern vej ind i området 

til betjening af de enkelte sommerhuse. Herved sikres vejadgang allerede fra 

starten, Områderne vil på den måde fremstå som en helhed gennem salgs- og 

byggeperioden. 

De arkitektoniske kvaliteter knytter sig især til en del af den eksisterende 

sommerhusbebyggelse og de bebyggelsesregulerende bestemmelser i de 

eksisterende lokalplaner, herunder bebyggelsens udseende og højdeforhold. 

I de nye udstykninger vil der i forbindelse med lokalplanlægningen 

på tilsvarende måde blive taget hånd om de bebyggelsesregulerende 

bestemmelser, idet det samtidig er ønsket at der opnås en kvalitativ stor 

variation. 

36


Sommerhustyper 

Mange af de eksisterende sommerhuse er relativt ensartede træhuse i én etage, 

malet i forskellige farver og med sadeltag. Igennem de senere år er husene 

blevet bygget med store glaspartier som giver et afveksling i facaderne og 

en form for åbenhed mod omgivelserne, da der fl ere steder ikke er udvokset 

beplantning mellem husene. Men efterhånden er der også bliver bygget nye 

sommerhuse i mursten, som skiller sig ud fra omgivelsernes træhuse men også 

giver området variation og nye oplevelser. 

De nye sommerhusområder vil blive bebygget ud fra samme temaer. 

De eksisterende områder er præget af sommerhuse i 1-1,5 etager. Disse 

bygningshøjder vil blive fastholdt i de nye sommerhusområder, så 

områdets karakteristika fastholdes. Der vil dog stadig være mulighed for at 

”eksperimentere” i bygningsudtrykket indenfor byggelovens rammer. 

Foto, Eksisterende sommerhus Skaven 

Foto Stauning Havn 

37


Lokaløkonomiske effekter 

I det følgende beregnes og vurderes de regionaløkonomiske effekter af de nye 

sommerhuse. 

Vurderingerne er baseret på interviews med kommunen, lokale 

ejendomsmæglere, udlejningsbureauer, samt diverse virksomheder. I tilfælde 

af manglende kilder, er vurderingerne baseret på rapporten ”Potentielle 

regionaløkonomiske effekter ved etablering af sommerhuse i yderområder” 

udført af Oxford Research. /1/ 

Den lokaløkonomiske effekt er endvidere kvantifi ceret. Beregningen er 

gennemført på en regnearksmodel som er opstillet og kalibreret til formålet. 

Modellen svarer til modellen opstillet i /1/. Beregningsforudsætninger og 

resultater diskuteres nedenfor. 

Den lokaløkonomiske beregning er baseret på princippet om bruttotilvækst, 

som også anvendes i opgørelsen af regional og national BNP. I korthed går 

dette princip ud på, at kun den del, som bidrager til regionen tælles med. 

Eksempelvis trækkes importandelen af forbruget ud, og kun profi t, lønninger 

og skatter tælles med. 

Der skelnes mellem lokaløkonomiske effekter, som skyldes 

engangsinvesteringer (byggemodning og byggeri af sommerhus) og 

vedvarende lokaløkonomiske effekter som skyldes efterfølgende brug af huset 

(lokalt forbrug, udlejning). 

Beregningsforudsætninger - engangsinvesteringer 

Engangsinvesteringerne giver anledning til en række effekter, som diskuteres 

nedenfor. 

Lokal efterspørgsel efter sommerhusgrunde 

Det er naturligvis svært at forudsige noget om den fremtidige udvikling 

i området, hvor nyudstykningen foretages. Efterspørgslen efter grunde 

afhænger ifølge de lokale ejendomsmæglere og udlejningsbureauer meget 

af de pågældende områder i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det vurderes, at 

efterspørgslen stiger, jo nærmere man kommer Vesterhavet. 

Efter en periode med en markant stigning i efterspørgslen gennem de seneste 

par år; bl.a. pga. af de nye muligheder for låntagning (afdragsfrie lån) og det 

lave renteniveau, oplever ejendomsmæglerne i området nu en delvis afmatning. 

Om end liggetiderne i området er blevet længere, bliver de udbudte huse og 

grunde solgt relativt hurtigt. Det forventes således, at de nye udstykninger vil 

blive solgt inden for en relativ kort horisont, som dog er længere end den ville 

have været for 3 år siden. 

I området har man erfaringer med, at udstykkede grunde opkøbes af både 

(eksterne) byggefi rmaer, der videresælger efter bebyggelse af grunden, og 

private. De nuværende sommerhusgrundejere i området er i overvejende grad 

lokaliseret i det midtjyske område; de lokale ejendomsmæglere forventer 

således, at køberne til de nye udstykninger er lokaliseret 50 % lokalt, 25 % i 

region Midt og 25 % eksternt. 

38


Ifølge de lokale ejendomsmæglere ligger de nuværende grundværdier 

(offentlige vurdering) i de udpegede område typisk omkring 290.000 kr. 

Qua deres tætte kontakt med kunder besidder både ejendomsmæglere og 

udlejningsbureauer også viden om, hvad der har betydning for potentielle 

købere af sommerhusgrundene (og senere potentielle lejere af sommerhuse). 

Det helt store plus er naturligvis Vesterhavet og Ringkøbing-Skjerns 

enestående beliggenhed i et område med både hav og fjord. 

Byggeri af sommerhuse 

Som nævnt i foregående afsnit forventes, at de nye grunde sælges over 

en relativ kort periode. De lokale ejendomsmæglere forventer, at 80 % af 

grundene vil blive bebygget inden for en overskuelig tidshorisont. Der regnes 

således med en bebyggelsesandel på 80 %. 

Trenden i området går mod byggeri af såkaldte spa-huse, dvs. 6-8 pers. huse 

af god kvalitet med de mest gængse faciliteter samt spa-bad og/eller sauna. 

Der fi ndes dog også en hel del standardhuse i området; det antages i den 

lokaløkonomiske analyse, at den overvejende del af nybyggeriet vil være spahuse. 

Som nævnt oven for, er det i området almindeligt, at grundene opkøbes af 

byggefi rmaer. Det vurderes, at af de byggefi rmaer, der forestår byggeriet er 90 

% lokaliseret lokalt, mens de resterende 10% ligger indenfor Region Midt. Det 

ventes, at de gennemsnitlige byggeomkostninger vil ligge på 1.100.000 kr. inkl. 

moms. 

De offentlige ejendomsvurderinger er igen meget afhængige af beliggenheden, 

men gennemsnitligt betragtet må der forventes en offentlig ejendomsværdi på 

omkring 1.2 mio. kr. i området. 

Andre effekter af engangsinvesteringer 

Ud over de ovennævnte effekter af engangsinvesteringen, skal yderligere de 

følgende nævnes, da de også er inkluderet i den lokaløkonomiske beregning. 

I Forbindelse med udstykning af landbrugsjord til sommerhusgrunde 

sælges landbrugsjorden til en relativt høj pris. Da der ikke længere betales 

frigørelsesafgift af værdistigningen til kommunen og staten, er der regnet med 

almindelig indkomstskat af avancen. Desuden er selve udstykningen behæftet 

med omkostninger, herunder statsafgift og gebyrer. 

Efterfølgende skal sommerhusgrundene byggemodnes. Investeringer hertil 

vil typisk tilfalde håndværkere som er lokaliseret 50 % i Ringkøbing-Skjern 

Kommune og 50 % i resten af Region Midt. 

Når den byggemodnede sommerhusgrund sælges, betales avancebeskatning 

efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. I forbindelse med den 

konkrete udstykning andrager de samlede byggemodningsomkostninger plus 

køb af landbrugsjord nogenlunde niveauet for den forventede værdi ved salg 

af grunden, hvorfor avancebeskatning ved salg af sommerhusgrunde udgår af 

beregningen. 

39


Beregningsforudsætninger - vedvarende lokaløkonomiske effekter 

Når det nye sommerhus tages i brug, aktiveres en række løbende betalinger 

til skat, drift, udlejning, samt forbrug i lokalområdet. Disse beskrives i det 

følgende. 

Lokalisering af forbruget 

Et centralt spørgsmål for den lokaløkonomiske betydning af udstykningerne 

er hvor meget sommerhusbrugerne forbruger i lokalområdet. 

Sommerhusbrugernes forbrugsmønster er belyst i en undersøgelse fra 

Odsherred /2/. Undersøgelsen konkluderer, at 70% af forbruget foretages 

i lokalområdet. Det må formodes, at forbrugsmønster er tilsvarende i 

Ringkøbing-Skjern. I forbindelse med den videre analyse forudsættes det 

endvidere, at 38% af det lokale forbrug går til lønninger, avancer og i mindre 

omfang produktion i lokalområdet. 

Feriehusturisters døgnforbrug afhænger af en række forhold, herunder hvorvidt 

der er tale om en sommerhusejer eller lejer. I en undersøgelse foretaget af 

Danmarks Turistråd blev det fundet, at en sommerhusejer i gennemsnit har 

et døgnforbrug på 219,5 kr. (2001), mens en lejer i gennemsnit forbruger 308 

kr. (2001, gennemsnit over nationaliteter). Fremskrevet til 2008 niveau (3 % 

p.a.) er tallene hhv. kr. 262 og kr. 368. Af sidstnævnte går 48% til overnatning, 

svarende til kr. 177 pr. person pr. døgn. 

Udlejning 

Ifølge udlejningsbureauerne er udlejning af sommerhuse i høj grad betinget 

af husenes kvalitet og beliggenhed. Nye huse er langt nemmere at udleje end 

ældre. Ifølge udlejningsbureauerne ligger udlejningsperioderne typisk på 15-20 

uger/år for et standardhus. Det antages således i den videre analyse, at de nye 

sommerhuse kan udlejes gennemsnitlig 20 uger/år. 

Fordelingen af udlejningsindtægterne mellem ejer og bureau afhænger af det 

pågældende område og hustypen. Jo ’bedre’ hus, jo mere sælger det sig selv, 

og jo mindre andel af lejeindtægten får bureauet. Ifølge udlejningsbureauerne i 

Ringkøbing-Skjern Kommune vil lejeindtægter fra nyere, bedre huse i området 

fordeles med gennemsnitlig 34 % til bureauet. 

Danmarks Statistik har i 2001 gennemført en omfattende undersøgelse 

for Danmarks Turistråd /3/, som belyser udlejning og privat udnyttelse af 

feriehuse. Analysen viser bl.a. at der er en klar tendens til at nyere huse udlejes 

mere end ældre. Således udlejes 44% af husene, som er opført efter 1990, mens 

21,6% af de ældre huse udlejes. 

Udlejningsbureauer i Ringkøbing-Skjern-området forventer, at 75 % af de 

nybyggede huse vil blive udlejet. 

Ifølge Statistikbanken har forholdet mellem antallet af personnætter i udlejede 

feriehuse og antallet af udlejede husuger varieret mellem 26 og 34 på landsplan 

de første 6 måneder af 2004. Hvis der regnes med 30 personnætter i 20 uger for 

hvert udlejede hus, er det samlede antal overnatninger pr. år i gennemsnit 600. 

Der fi ndes ingen offentlig statistik over antallet af overnatninger i eget 

sommerhus, men der kan laves et skøn ud fra et specialudtræk fra Danmarks 

Turistråds database. Ifølge udtrækket var der i 2002 70.664 overnatninger 

i eget sommerhus. Ifølge Danmarks Statistik var der 7124 sommerhuse. 

40


Undersøgelsen /3/ fra Danmarks Statistik viser, at 3,7 % af sommerhusene ikke 

blev brugt til eget brug. De resterende 96,3 % benyttedes i gennemsnit 14,4 

uger om året af ejeren. Ejere foretager altså årligt (70.664/(7124*96,3%)=) 

10,3 overnatninger pr. sommerhus. 

Andre vedvarende effekter 

Udover de nævnte vedvarende effekter er de følgende også inkluderet i 

beregningen. 

Med udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering betales ejendomsskatter 

til kommunen (2,986 %). Endvidere betales til kommunen ejendomsværdiskat 

(1%). 

Brugen af sommerhuset medfører udgifter til løbende drift og vedligeholdelse. 

Udgifter hertil antages at andrage 18.000 kr./år pr. hus, og tilfalder lokale 

håndværkere. 

Kvantifi cering af de lokaløkonomiske effekter 

Regnearksmodellen, der er udviklet og kalibreret til kvantifi cering af de 

lokaløkonomiske effekter, er baseret på princippet om bruttotilvækst – kun 

den del af forbruget (på varer, håndværkere, skatter mv.), som bidrager til 

den regionale vækst, er regnet med. Eksempelvis er materialer, som ikke er 

produceret i regionen, trukket ud. Tilbage er i store træk bidrag til lønninger, 

profi t og skatter – altså bruttotilvækst. 

Engangsinvesteringer 

Kommune Region Håndværkere Øvrige 

erhvervsliv 

Indkomstskat ved 

salg af landbrugsjord 

Avanceafgift 

Tilslutningsafgift 

Indkomstskat 

Byggemodning 

Byggeri 

Eksterne 

Statsafgift 

Gebyrer 

Materialer 



Kommune Region Øvrige Eksterne 

ehversliv 


Statsafgift 

Vedvarende Ejendomsskat Ejen- Drift og Ejeres og Statsafgift 

ved salg af 

Gebyrer 

investeringer Ejendomsværdiskat domsskatvedlige- lejeres Gebyrer 

landbrugsjord 

Indkomstsakt Indkomsthold forbrug Materialer 

Avanceafgift skat 


Ejendomsskat Drift og Ejeres og Statsafgift 

lejeres Gebyrer 

forbrug Materialer 

Investeringer der indgår i den lokaløkonomiske vurdering af effekterne af nye 

sommerhuse 

Udover beregningsforudsætningerne, som blev diskuteret i de foregående 

afsnit, hviler beregningerne på følgende forudsætninger: 

Ringkøbing-Skjerns kommuneskat er i 2008 fastsat til 24,5 %. Skatten i 

Region Midt (sundhedsbidraget) er på 8 %. Statsskatten sættes til 25% (inkl. 

kirkeskat). 

Ejendomsværdiskat betales til ejerens bopælskommune. Der betales 1% af 

ejendommens værdi op til 3 mio. kr.; og 3% af den del af ejendommens værdi, 

41


der overstiger dette. 

På baggrund af den offentlige vurdering af grundværdien betales ejendomsskat 

til den kommune, grunden er beliggende i. I Ringkøbing-Skjern Kommune er 

den kommunale grundskyld 29,86 promille. 

I forbindelse med byggemodning af sommerhusgrunde er det vanskeligt at tale 

om generelle omkostninger. Omkostningerne afhænger selvsagt meget af, hvor 

udstykningsområdet er placeret i forhold til den eksisterende infrastruktur samt 

områdets fysiske geografi . 

I Ringkøbing-Skjern Kommune er de 2 nye sommerhusområder må 

formodes at være placeret i nærhed af eksisterende sommerhusbebyggelse, 

hvorfor byggemodningen består i forlængelse af grusvej, kloakeringsnet og 

kabelføring. Det anslås af kommunen, at byggemodningsomkostningerne hertil 

vil beløbe sig til 137.500 kr./grund inkl. moms. 

Udover selve byggemodningen skal der også indregnes (momsfrie) 

omkostninger i forbindelse med tilslutningsbidrag til kloak (regnvand + 

spildevand), vand og el. Tilslutningsbidraget til kloak er fastsat på overordnet 

niveau og er således ens for alle spildevandsværker; mens tilslutningsbidrag 

til vand og el er specifi kke for hver kommune. Det anslås, at det samlede 

tilslutningsbidrag i kommunen beløber sig til 25.000 kr./grund. 

Resultater - engangsinvesteringer 

Som det fremgår af fi guren nedenfor bidrager udstykning af de 120 

sommerhusgrunde samlet set med knap 51 mio. kr. til erhvervsliv og 

lønmodtagere i lokalområdet. Af dette beløb går knap 13 mio. kr. til 

de oprindelige grundejere, mens godt 38 mio. kr. kanaliseres til lokale 

håndværksvirksomheder i forbindelse med byggeri af sommerhuse. 

1000 kr 

60.000 

50.000 

40.000 

30.000 

20.000 

10.000 

- 

Samlet bruttoværditilvækst af engangsinvesteringer 

for erhvervsliv og lønmodtagere 

Lokal Region 

Erhvervsliv og lønmodtagere i den øvrige region vil få knap 7 mio.kr. i 

bruttotilvækst som følge af udstykningerne. 

Ringkøbing-Skjern Kommune vil få forøgede skattebetalinger på godt 5 mio. 

kr. Hovedkilderne til dette er skat på salg af landbrugsjord, tilslutningsafgift og 

42


indkomstskat. Region Midt vil opleve en beskeden stigning på godt 1 mio. kr. 

stammende fra indkomstskat ved salg af landbrugsjord til udstykning. 

1000 kr 

6.000 

5.000 

4.000 

3.000 

2.000 

1.000 

- 

Samlet regional skatteeffekt af 

engangsinvesteringer 

Ringkøbing-Skjern Midtjylland 

Engangsinvesteringerne genererer også vækst uden for regionen. En stor post 

er omsætning hos materiale- og vareleverandører, som er lokaliseret udenfor 

regionen. Disse erhvervsgrupper vil få en stigning i efterspørgslen på godt 47.5 

mio.kr. som følge af udstykningen. 

1000 kr 

Samlede eksterne effekter af engangsinvesteringer 

50.000 

45.000 

40.000 

35.000 

30.000 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

- 

Omsætning i 

tidligere led 

Statsskat Moms Statsafgift 

Staten vil modtage 3.6 mio. kr. i indkomstskat, godt 30 mio. kr. i ekstra moms 

samt knap 1 mio. kr. i statsafgifter. Sidstnævnte skyldes afgifter i forbindelse 

med udstykning. 

Resultater - vedvarende effekter 

Figuren nedenfor viser den vedvarende bruttoværditilvækst for det lokale 

erhvervsliv og lønmodtagere. Beløbende i dette afsnit er pr. år. 

43


1000 kr 

Vedvarende bruttoværditilvækst for erhvervsliv og 

lønmodtagere 

12.000 

10.000 

8.000 

6.000 

4.000 

2.000 

- 

Lokal Region 

Som det fremgår af fi guren vil udstykningerne bidrage til lokale erhvervsliv 

og lønmodtagere med knap 11 mio. kr. om året. Tilvæksten stammer fra 

vedligeholdelse af sommerhusene, forbrug og udlejning. Det tilsvarende beløb 

for regionen er godt 2 mio. kr., som tilfalder sommerhusejere bosiddende i den 

øvrige region, og som udlejer deres sommerhuse. 

Figuren nedenfor viser den vedvarende skatteeffekt for Ringkøbing-Skjern 

Kommune og Region Midt. 

1000 kr 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

- 

Vedvarende samlet regional skatteeffekt 

Ringkøbing-Skjern Midtjylland 

Ringkøbing-Skjern Kommune får godt 2.8 mio. kr. ekstra i skattebetalinger 

om året. Beløbet skyldes ejendomsskat, ejendomsværdiskat samt indkomstskat 

fra udlejning. Region Midt får godt 0.3 mio. kr. i ekstra ejendoms- og 

indkomstskat. 

Udstykningen har også vedvarende effekter uden for regionen. Disse er vist i 

fi guren nedenfor. 

44


1000 kr 

6.000 

5.000 

4.000 

3.000 

2.000 

1.000 

- 

Vedvarende effekter udenfor regionen 

Omsætning i 

tidligere led 

Erhverv og 

lønmodtagere 

udenfor 

regionen 

Statsskat 

Der importeres materialer og varer til regionen for godt 5.3 mio. kr. om året, 

hvilket generer omsætning uden for regionen. Erhverv og lønmodtagere 

udenfor regionen vil endvidere tjene godt 5.1 mio. kr. fra udlejning og ekstra 

forbrug. Staten vil modtage ekstra skattebetalinger i størrelsesordenen 1.3 mio. 

kr. og moms på knap 3 mio. kr. 

Jobskabelse 

Den forøgede aktivitet i lokalområdet vil også have en afsmittende effekt på 

jobskabelsen. 

Som det fremgår af fi guren nedenfor vil udstykningen resultere i skabelse 

af 181 midlertidige jobs i forbindelse med byggemodning og byggeri.. 

Tilsvarende skabes vedvarende 11 jobs, primært fra ekstra forbrug og 

vedligeholdelse. 

Antal jobs 

200 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

- 

Jobskabelse 

Moms 

Engangsjobs Vedvarende jobs 

Opgørelsen af jobs skabt i forbindelse med engangsinvesteringer er baseret 

på den antagelse, at 50 % af bruttotilvæksten er løn, og dermed jobs. Dog 

er provenu ved salg af landbrugsjord samt senere i forløbet, ved salg af 

sommerhusgrund trukket ud, da der ikke er et lønindhold i disse beløb. 

Der er regnet med en nettoløn på 135.000 kr. Det relativt store antal jobs i 

investeringsfasen skyldes forudsætningen om, at 90 % af sommerhus byggeriet 

gennemføres af lokale håndværkere. 

45


Jobs skabt af de vedvarende investeringer er beregnet ud fra samme princip 

– 50% af bruttotilvæksten er lønindhold. Dog er provenu fra udlejning 

trukket ud, idet det antages at dette beløb anvendes i afskrivning af husene. 

Nettolønnen i de nye jobs er på samme niveau som ovenfor. 

Konklusion 

En udstykning på 120 nye sommerhusgrunde er et væsentligt bidrag til en 

vækstgenerator for et lokalområde, og har også betydning for regionen. Især vil 

effekten være mærkbar for de lokale håndværksvirksomheder og herunder for 

den kortsigtede beskæftigelsessituation i branchen. 

Foto, Butiksgade i Bork 

46


Kilder 

/1/ Potentielle regionaløkonomiske effekter ved etablering af 

sommerhuse i yderområder, Oxford research for Skov- og Naturstyrelsen, 

Landsplanafdelingen. 2004. 

/2/ (Odsherred Turistråd og Odsherred Erhvervsråd 2003) 

/3/ Statistiske Efterretninger 2001:46: Undersøgelse af feriehusudlejningen i 

Danmark 2000 

47

Forsl af febr. 08 fra RKSK om nye sommerhusgrunde.pdf

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?