Afsnit 8 fortæller om de gode råd - og opsummerer mange af de foregående afsnit. 58
AFSNIT 8 Gode råd til bygherren Altanen er en lille, men kompliceret verden. Før du går i gang med at overveje altaner, skal du indstille dig på, at processen fra idé til den første kop kaffe kan nydes på altanen, kan være ganske lang. Og står du for en renovering af altaner, gælder det samme. Det vigtigste råd er nok, at det ikke nytter at presse tidsplanen for meget. Og at der er mange ting, der skal koordineres undervejs. En altan er en fysisk set lille verden, men ganske kompliceret. Den hænger bogstaveligt talt sammen med bygningens bærende dele, den involverer en lang række problemstillinger i forhold til omgivelser og bygning, og den stiller store tekniske krav til udførelsen. Derfor: regn med at der skal professionelle til at hjælpe med gennemførelsen af et altanprojekt. Det gælder i idéfasen, i forhold til myndighederne, med hensyn til udførelse af et byggeprojekt og i forhold til selve udførelsen af byggearbejderne. Vil du ikke gå til en systemleverandør, som kan forestå hele processen og hjælpe dig igennem, så må rådet være, at du hele vejen igennem processen anvender rådgivere og håndværkere, som er godt inde i stoffet og har erfaring med altaner. Spørg kommunen Er der tale om et projekt, der kræver byggetilladelse, er det som anført nødvendigt at ansøge bygningsmyndigheden, men selv om dette ikke er tilfældet, er det en god idé at drøfte mulighederne igennem med din lokale bygningsmyndighed, inden der udarbejdes et egentligt projekt. Alle kommuner opfordrer til, at ejer retter henvendelse på et meget tidligt tidspunkt i processen. Det giver bedre mulighed for at undgå misforståelser og for at afklare bindinger og begrænsninger ved etableringen, inden et – måske endda omfattende og kostbart – projektmateriale på forkerte forudsætninger indsendes til kommunen. Husk at der gælder særlige krav, hvis ejendommen er fredet eller bevaringsværdig i høj kategori, og at det som udgangspunkt vil være (meget) sværere at få tilladelse til ændringer fra de relevante myndigheder. Tag en rådgiver med i projektet Både etablering og renovering af altaner involverer såvel praktiske, økonomiske, konstruktive som æstetiske forhold. Det er altså et byggeri med mange facetter, og det må anbefales at bruge en arkitekt eller anden rådgiver, som kan overskue de mange valg og begrænsninger, der optræder i sådan et projekt. Hvis du skal nyetablere altaner Overvej anvendelsen nøje. Er det en (fransk) altan, der skal skaffe mere lys og luft ind i det bagvedliggende rum, som du og beboer- 59