Bike 'n' ride - Öresund som cykelregion
Bike 'n' ride - Öresund som cykelregion
Bike 'n' ride - Öresund som cykelregion
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Bike</strong><br />
’n’<br />
<strong>ride</strong><br />
Eksempler fra Øresundsregionen på<br />
kombinationen af cykel- og den kollektive trafik
December 2012<br />
<strong>Bike</strong> ’n’ <strong>ride</strong> — Eksempeler fra Øresundsregionen på kombination af cykel- og den kollektive trafik<br />
Tekst og layout: Jonas Hedlund, jonas.hedlund@hmskane.se<br />
I delaktivitetsgruppen:<br />
Birgitta Axelsson, Kristianstads Kommun<br />
Charlotte Lindskog, Lunds Kommun<br />
Jonas Hedlund, Hållbar Mobilitet Skåne<br />
Lars Olofsson, Malmö Stad<br />
Patrick Leijon, Region Skåne<br />
Patrick Olsson, Trafikverket Region Syd<br />
Simon Wrisberg, Helsingør Kommune, (Delaktivitetsleder af Ride-n-bike)<br />
Thomas Meier, Køge Kommune<br />
Victoria Johansson, Helsingborg Stad<br />
Tryk: Exakta<br />
Oplag: 500 eks., 1. oplag.<br />
Rapporten er også tilgængelig i digitalt format i både en dansk og svensk version på www.oresund<strong>som</strong><strong>cykelregion</strong>.nu<br />
Denne rapport er udarbejdet i delaktiviteten Ride-n–bike inden for rammerne af projektet Øresund <strong>som</strong> Cykelregion og<br />
er støttet af Interreg IVA. Projektet løb fra 2010 til 2012 med det formål at styrke cyklismen i Øresundsregionen. Dette<br />
skete i form af en række projekter i samarbejde mellem parterne Region Hovedstaden, Trafikverket, Hållbar Mobilitet<br />
Skåne, Københavns Kommune, Malmö Stad Helsingborg Stad, Lund Kommun, Roskilde Kommune, Kristianstads<br />
Kommun, Helsingør Kommune, Køge Kommune og Högskolan Kristianstad. Leadpartner var Region Skåne<br />
DEN EUROPÆISKE UNION<br />
Den Europæiske Fond<br />
for Regionaludvikling
Indhold<br />
14 16<br />
10 30<br />
Cyklen og den kollektive trafik — et skønt par 4<br />
Helsingborg: Handlingsplan giver resultater 6<br />
Planlægning af parkering 8<br />
København: Skal blive verdens bedste cykelby 10<br />
Tag cyklen med ombord 12<br />
Malmö: Sveriges førende cykelby 14<br />
Fælles regler for foldecykler 16<br />
Muligt med cykel på taxaen 17<br />
Lund: Gør det vanskeligt for bilisterne 18<br />
Helsingør: Et helhedssyn på cyklingen 20<br />
Gør det nemmere at tage cyklen med i den kollektive trafik 22<br />
Køge: Nye muligheder med toget 24<br />
Gode tips til læsning 26<br />
Kristianstad: På banestier i Kristianstad 28<br />
Regionalt cykelsamarbejde 30<br />
Indhold | 3
4 | C K<br />
Cyklen og den kollektive<br />
trafik — et skønt par<br />
Cykel- og kollektivtrafikken er et godt par, der sammen tilbyder frihed, enkelhed og<br />
fleksibilitet for den rejsende. Det er en god kombination, også ud fra et<br />
samfundsperspektiv: mere effektivt med hensyn til plads og mindre miljøskadeligt end<br />
bilen.<br />
I denne rapport vil vi præsentere resultaterne af Øresundsregionens arbejde for at<br />
smidiggøre kombinationen af cyklen og den kollektive trafik. Bådedet, der er sket inden<br />
for projektet Øresund <strong>som</strong> <strong>cykelregion</strong>og det, der er sket generelt.<br />
Cyklen bør betragtes <strong>som</strong> en del af et transportsystem<br />
snarere end <strong>som</strong> et enkeltstående køretøj. Cyklens andel<br />
i dette system er at være det oplagte valg ved forholdsvis<br />
korte ture. Er rejsen endnu kortere, kan en gåtur være<br />
endnu mere attraktiv. Den kollektive trafik tager sig af<br />
de længere afstande og de normale pendlerruter. Også<br />
bilen har en rolle, for eksempel ved længere rejser, eller<br />
hvis man har meget pladskrævende bagage.<br />
Hvis cyklen og den kollektive trafik skal tage<br />
markedsandele fra bilen, skal båndet mellem disse to<br />
gøres stærkere. Rapporten handler om, hvordan dette<br />
kan ske.<br />
Cyklen og - omstigningssteder<br />
Hvor stor en andel af de kollektive rejsende, der tager<br />
cyklen hen til omstigningssteder afhænger af en række<br />
faktorer: Omstigningssteder omgivelser, hvorvidt<br />
cyklisten fortsætter med bus eller tog og om der er gode<br />
parkeringsforhold for cykler. I gennemsnit tager cirka en<br />
ud af ti togrejsende cyklen til stationen i Sverige. I<br />
Danmark er det hver fjerde. Det er uden tvivl mest<br />
almindeligt at gå til omstigningsstederne.<br />
Cyklen og den kollektive trafik kan normalt<br />
kombineres på tre måder. Man kan tage cyklen til<br />
omstigningsstedet og parkere den der for at fortsætte<br />
rejsen uden cykel – man kan tilbyde en cykel på<br />
omstigningsstederne til dem, der ikke har en cykel eller<br />
har efterladt cyklen på startstedet - og man kan tage<br />
cyklen med på bussen, toget eller færgen.<br />
Parkering ved omstigningsstedet<br />
Den klart almindeligste måde at kombinere cyklen og<br />
den kollektive trafik på er naturligvis at parkere cyklen<br />
på startstedet og så fortsætte uden cyklen. Resultatet er<br />
en relativt høj andel, der cykler til omstigningsstedet ved<br />
startstedet og en lavere andel ved slutdestinationen.<br />
Planlægningsmæssigt medfører det også, at det er<br />
vigtigere at placere arbejdspladserne tættere på<br />
omstigningsstederne end boligerne, da flere cykler fra<br />
boligen til omstigningsstedet end fra omstigningsstedet<br />
til arbejdet.<br />
Ved omstigningsstedet betyder dette, at parkeringen<br />
skal arrangeres sådan, at det føles attraktivt for cyklisten<br />
at parkere. For uanset hvor godt eller dårligt<br />
parkeringen er udformet, vil der være mange cykler ved<br />
de større omstigningssteder, men ved at udforme<br />
cykelparkeringen på en god måde, kan man reducere<br />
kaos, og man letter ikke kun cyklisternes tilgængelighed,<br />
men gør hele systemet mere attraktivt.<br />
Der er seks principper, <strong>som</strong> vi vil fremhæve senere i<br />
rapporten – nemlig, at cykelparkeringen skal være tæt på<br />
målet og indgangene, at parkeringen ligger i samme<br />
retning, <strong>som</strong> man ankommer, så man slipper for at gå<br />
tilbage, at den er tyverisikker, fx med mulighed for at<br />
låse cyklen fast i stellet eller stille cyklen i en aflåst<br />
garage, at den er beskyttet mod vind og vejr, at<br />
kapaciteten svarer til efterspørgslen og at pladsen<br />
opleves <strong>som</strong> tryg, især når det er mørkt.<br />
Bycykelsystem<br />
Det er et indlysende problem, at når man <strong>som</strong> rejsende<br />
parkerer sin cykel på et omstigningssted på det sted,<br />
hvor rejsen begynder, så har man ikke nogen cykel, når<br />
man stiger af. En måde at løse dette på er at tilbyde en<br />
cykel på slutdestinationen. På den måde letter man hele<br />
rejsen fra dør til dør og gør hele turen mere attraktiv.Et<br />
bycykelsystem er derfor en smart løsning.<br />
Flere steder i Øresundsregionen er der planer om et
ycykelsystem. I Danmark er det DSB, der koordinerer<br />
arbejdet, og der vil efter planen blive indført et system i<br />
verdensklasse med start i København og på<br />
Frederiksberg i 2013.<br />
Også i Skåne er der planer om et bycykelsystem.<br />
Malmö Stad, Helsingborg Stad, Lund Kommun og<br />
Kristianstads Kommun overvejer i fællesskab at udvikle<br />
et system, <strong>som</strong> skal kunne kombineres med<br />
Skånetrafikkens Jojokort.<br />
Bycykelsystemet vil ikke blive præsenteret yderligere i<br />
denne rapport, men vi henviser den interesserede til<br />
rapporten Förutsättningar för ett lånecykelsystem<br />
i Skåne, Malmö, Lund og Helsingborg, <strong>som</strong> også er udviklet<br />
inden for Øresund <strong>som</strong> <strong>cykelregion</strong>.<br />
At tage cyklen med i bussen eller toget<br />
Når der er mulighed for at tage cyklen med i bussen,<br />
toget eller på færgen, kan cykelrejsen fortsætte fra<br />
slutdestinationen. Ulempen ved dette er givetvis, at<br />
cykler optager en del plads i den kollektive trafik.<br />
Det anses, at der er et stort potentiale for at tage<br />
cyklen med i toget. Da DSB indførte, at man gratis<br />
kunne tage cyklen med i S-togene i Danmark, steg<br />
antallet af rejsende og med det også indtægterne.<br />
Foldecykler er en anden måde at øge muligheden for<br />
at tage cyklen med i den kollektive trafik.<br />
Rapportens dele<br />
Denne rapport præsenterer arbejdet i delaktiviteten<br />
Ride-n-bike i Øresund <strong>som</strong> <strong>cykelregion</strong>. Delaktiviteten<br />
omhandler specifikt kombinationen cykel og kollektiv<br />
trafik.<br />
Rapporten præsenterer forskellige aspekter af<br />
kombinationen cykel og kollektiv trafik, og der tilbydes<br />
blandt andet lidt grundlæggende tips og ideer til<br />
planlæggeren, <strong>som</strong> ønsker en øget kombination af cykel<br />
og kollektiv traffik i sin by. Vi kigger desuden på en<br />
række kommuners arbejde med cykelplanlægning og<br />
andre gode eksempler. Projektet Øresund <strong>som</strong><br />
<strong>cykelregion</strong>, der har produceret denne rapport,<br />
præsenteres i slutningen.<br />
God læsning!<br />
C K | 5<br />
Cyklen og den kollektive<br />
trafik er en fortræffelig<br />
kombination, men det<br />
kan være en udfordring<br />
at skabe gode<br />
parkeringsmuligheder
6 | Helsingborg<br />
Handlingsplan giver resultater<br />
Gennem et strategisk og målrettet arbejde er Helsingborg blevet en af Sveriges førende cykelbyer.<br />
Kommunen indtog en tredjeplads, da det svenske cyklistforbund vurderede byen i 2012.<br />
Cykelnettet opbygget i hovedruter<br />
Helsingborg er en aflang by, der ligger ud til Øresund<br />
kyst på det smalleste sted. Byen har en speciel geologisk<br />
formation, sammenlignet med de fleste andre byer i<br />
Øresundsregionen. Den er ikke flad, men har en stejl<br />
bakke, den såkaldte ’landborg’, der til mange cyklisters<br />
ærgrelse skærer gennem byen fra nord til syd.<br />
Helsingborg har et cykelvejnet på mere end 500 km,<br />
hvilket er meget i forhold til antallet af indbyggere. Byen<br />
bygger sit cykelvejnet på otte hovedcykelruter mellem<br />
klare målpunkter. Herimellem findes det øvrige<br />
cykelvejnet.<br />
Det er ambitionen, at cyklen på disse hovedruter skal<br />
være det foretrukne køretøj, blandet trafik undgås og<br />
ruten prioriteres, når der skal ryddes for sne. Der<br />
mangler stadig nogle dele langs med ruten, men de<br />
fjernes efterhånden og i 2015 skal alle ruter være helt<br />
færdige. Hver rute har sit eget navn og forskellige farver,<br />
der hjælper cyklisten til at finde rundt i systemet. Rutens<br />
farve på cykelkortene genfindes på cykelrutens vejskilte.<br />
Handlingsplan sikrer struktureret arbejde<br />
Kommunens handlingsplan for cykler er grundlaget for<br />
Helsingborgs arbejde med cyklingen. Handlingsplanen<br />
fastlægger den kommunale organisation for spørgsmål<br />
vedrørende cykler og peger på de indsat<strong>som</strong>råder, der<br />
skal gennemføres. Der er tale om fysiske tiltag <strong>som</strong><br />
cykelstier, vejvisning, prioritering af cyklister ved<br />
trafiksignaler, målestationer men også blødere tiltag <strong>som</strong><br />
kommunikation, mobility<br />
management og kortmateriale.<br />
Inden for planen er fastlagt<br />
målbare mål, der følges op<br />
politisk.<br />
Gratis cykel på færgerne<br />
Der er cirka fire kilometer vand<br />
mellem Helsingborg og Helsingør<br />
og to færgeselskaber betjener<br />
Handlingsplan för<br />
ruten med hyppige afgange. Begge<br />
cykel 2009—2011<br />
selskaber tilbyder, at man gratis<br />
kan tage cyklen med om bord. På Scandlines færge<br />
kører man på færgen sammen med bilerne, og der er<br />
markerede kørebaner i kø-områderne, der viser, hvor<br />
cyklisterne skal være. På Sundbusserne, <strong>som</strong> er en bilfri<br />
færge, stiger man på sammen med de andre gående<br />
passagerer.<br />
Inden for kort tid vil kommunen udgive et fælles<br />
cykelkort sammen med nabobyen Helsingør.
Ti cykler er mere end én bil<br />
En af cyklens store fordele sammenlignet med bilen er, at den fylder meget mindre.<br />
På en parkeringsplads til en bil, kan man i stedet placere ti cykler. Helsingborg stad<br />
Resejämföraren<br />
Kristoffer Persson, cykelplanlægger,<br />
Vad är bäst? Cykel, buss eller bil? Det<br />
Helsingborg stad<br />
beror ofta på var man är och vart man<br />
ska. Er Helsingborg Med hjälp av en Resejämföraren god cykelby? kan<br />
man Ja, få det svar synes på jeg. hur Dels olika har färdmedel byen den står<br />
sig rigtige mot varandra størrelse, på den olika er stor nok til,<br />
at cyklen er konkurrencedygtig i<br />
reserelationer. Du får även reda på<br />
forhold til bilen og lille nok til, at<br />
man kan nå rundt i hele byen på<br />
cykel. Vi er også gode til at satse på<br />
cykelstier. Hovedruterne til cyklen<br />
prioriteres fx først ved snerydning, så<br />
man kan cykle året rundt. Vi har også<br />
et godt udbygget cykelvejnet, der er<br />
cirka 500 km langt.<br />
Hvordan arbejder I med<br />
spørgsmålene vedr.<br />
cykelplanlægning i kommunen?<br />
Lej en cykelgarage til din cykel<br />
På togstationerne Ramlösa og Maria kan pendlere leje en låsbar garage<br />
for 80 kroner om måneden. Snart åbnes endnu en garage ved<br />
Rydebäck station, og i fremtiden kan det blive aktuelt flere steder. I<br />
garagen er der også plads til tilbehør samt opbevaring af tøj og hjelm.<br />
Vi tager udgangspunkt i<br />
handlingsplanen for cykling, og det er<br />
os i byplanlægningen, der har<br />
hovedansvaret for, at det bliver<br />
gennemført. Desuden har vi en<br />
arbejdsgruppe med repræsentanter<br />
fra blandt andet trafikenheden, drift-<br />
og serviceafdelingen, strategisk<br />
planlægning og bæredygtig transport<br />
på Miljøkontoret. Vi kommer til at<br />
revidere cykelplanen på sigt.<br />
Arbejdet er ikke startet endnu, men<br />
det vil ske inden for rammerne af<br />
trafikplanens opdatering.<br />
Hvad er det vigtigste arbejde<br />
fremover efter din mening?<br />
Vores hovedprioritet lige nu er at<br />
afslutte de otte hovedcykelruter. Det<br />
skal være helt færdigt i 2015, og vi<br />
har stadig en del arbejde at lave. Det<br />
er en vigtig opgave at markedsføre<br />
cyklingen bedre for fremtiden. Vi<br />
arbejder med mobility management<br />
via kampagner, der opmuntrer til at<br />
cykle og hvert år plejer vi at<br />
Helsingborg | 7<br />
arrangere en cykelmesse, hvor vi<br />
fortæller om de satsninger, vi er i<br />
gang med på cykelområdet.<br />
Der er også en udfordring i at<br />
arrangere gode og sikre<br />
parkeringsforhold for cyklen tæt på<br />
destinationerne, så man tør at sætte<br />
sin nye cykel, uden at være bange<br />
for, at den bliver stjålet.<br />
Hvad kan man gøre for at koble<br />
cyklen og den kollektive trafik<br />
bedre sammen?<br />
Det ville være godt, hvis det var<br />
nemmere at tage cyklen med i busser<br />
og tog – især til fritidscykling. Et<br />
fælles lånesystem for cykler ville<br />
være godt. Det var med i politikernes<br />
program for, hvad der skulle<br />
gennemføres de første 100 dage, de<br />
var ved magten, så der er stærk<br />
opbakning til spørgsmålet. Men i<br />
stedet for bare at indføre bycykler i<br />
Helsingborg, ønsker vi, at det skal<br />
være en del af et fælles system for<br />
Øresundsregionen.
8 | Konference<br />
Planlægning af parkering<br />
Det er vigtigt at sørge for cyklisternes behov ved planlægning af cykelparkeringer. Gør<br />
man ikke det, vil parkeringerne ikke blive brugt, <strong>som</strong> man havde tænkt sig. Dette og<br />
meget andet blev diskuteret, da Øresund <strong>som</strong> <strong>cykelregion</strong> arrangerede en konference om<br />
planlægning af cykelparkering.<br />
Et kig internationalt<br />
Den 18. maj arrangerede Øresund <strong>som</strong> <strong>cykelregion</strong> en<br />
konference om cykelparkeringer, og over 120 personer<br />
var samlet. På talerstolen delte en række forelæsere ud af<br />
deres erfaringer med planlægning af cykelparkering i<br />
flere europæiske lande.<br />
Eksempel på dårlige cykelparkeringer<br />
Pablo Celis er en kendt cykelplanlægger fra Aarhus, og<br />
den første på talerstolen. Han talte om nogle punkter,<br />
der skal overvejes med henblik på at skabe en god<br />
cykelparkering.<br />
Det vigtigste er at finde den rigtige placering. Den skal<br />
ligge tæt på og langs vejen til målet. Hvis<br />
cykelparkeringen skal placeres længere fra målpunktet,<br />
er det vigtigt at tilbyde ekstra faciliteter <strong>som</strong> fx tag over<br />
parkeringen for at lokke cyklisterne derhen.<br />
Som udgangspunkt skal en cykelparkering, hvor<br />
cyklen parkeres op til en dag, placeres højst 40 meter fra<br />
målpunktet. Hvis cyklen skal stå længere tid, kan man<br />
acceptere, at det er lidt længere væk. Det er også vigtigt<br />
at benytte et cykelstativ, der fungerer, og det er især<br />
vigtigt at huske på afstanden mellem cyklerne. De må<br />
ikke stå for tæt. Afstanden mellem cyklerne skal helst<br />
være 60-70 cm. Det er også vigtigt at sørge for, at der er<br />
nok cykelstativer. Også vedligeholdelsen af anlægget er<br />
vigtigt, for at cykelparkeringen kan give et godt indtryk.<br />
Øget cykling i Berlin<br />
Tomas Nagel fra Spath Nagel fortalte om, hvordan man<br />
arbejder med cykelparkeringer i Berlin.<br />
Cykeltrafikken i Berlin er vokset kontinuerligt siden<br />
lavpunktet i starten af 1970’erne, og er nu oppe på<br />
samme niveau <strong>som</strong> i starten af 1960’erne. I 2004 vedtog<br />
man Berlins cykelplan, hvor tanken bl.a. var at reducere<br />
antallet af cyklister, der kommer til skade ved ulykker,<br />
øge længde på cykelvejnettet og forbedre<br />
cykelparkeringen. Et vigtigt område med hensyn til<br />
cykelparkering er parkering ved togstationer med mange<br />
pendlere. Berlin satser også meget på cykelparkering ved<br />
boligområder.<br />
Den øgede cykling har medført, at der ikke er nok<br />
cykelparkeringer på boligområdernes egne områder, og<br />
Berlin har i disse tilfælde tilladt, at der afgives plads på<br />
gaden til cykelparkering. Som kompensation for, at byen<br />
organiserer cykelparkering på gaden, betaler<br />
ejendommens ejer en afgift på 500 € per nybygget<br />
lejlighed i den centrale del af byen og 250 € per<br />
nybygget lejlighed i yderområder.<br />
I Berlin anvender man <strong>som</strong> standard cykelstativ det,<br />
der ligner et omvendt U, <strong>som</strong> man læner cyklen op ad<br />
og låser stellet.<br />
Forskellige cyklister stiller forskellige krav<br />
Henriette Vamberg, der kommer fra Gehl Architects,<br />
talte om, hvordan man kan få cyklister til at parkere de<br />
rigtige steder. Arkitektkontoret har været involveret i at<br />
udvikle et forslag på cykelparkering ved gågader.<br />
Alle cyklister har ikke samme behov for parkering.<br />
Gehl Architects forestiller sig tre forskellige niveauer af<br />
cykelparkering langs med gågaden. Der er dels den<br />
fleksible cykelparkering, der kan bruges for en kortere<br />
parkering, mens man køber ind, og dels den sikre<br />
cykelparkering, der kan bruges, når der parkeres over<br />
længere tid. Begge disse tænkes placeret i gadeplan.<br />
Forskellen mellem disse er, at den fleksible<br />
cykelparkering foreslås placeret tættere ud til gågaden,<br />
mens den mere sikre cykelparkering foreslås placeret<br />
ved vigtige indgange og knudepunkter langs med<br />
gågaden. Som det tredje niveau af cykelparkeringer<br />
foreslår Gehl en komfortabel cykelparkering placeret i<br />
stueetagen i eksisterende parkeringshuse langs med<br />
gågaden. I disse vejrbeskyttede anlæg vil der bl.a. være<br />
mulighed for at låse sin cykel fast, at få repareret cyklen<br />
og opbevare sin bagage.<br />
Et nøgleord er komfort, ifølge Gehl. Det skal være<br />
nemt at parkere sin cykel, hvilket indebærer, at<br />
cykelparkeringen skal være nem at forstå, det skal være<br />
enkelt, der skal være nok plads, den skal være<br />
overdækket, der skal være mulighed for at låse cyklen<br />
fast og mulighed for at reparere cyklen, fx via en<br />
luftpumpe til dækkene og mulighed for mindre<br />
reparationer.<br />
Strategi, analyse og opfølgning<br />
I Holland arbejder man også med at tilpasse<br />
cykelparkeringen til målgruppen, fortæller Hillie Talens<br />
fra det hollandske konsulentfirma Crow. Hvilken
Studiebesøg i den nye cykelgarage i Malmø<br />
afstand mellem målpunkt og cykelparkering, der kan<br />
accepteres, afhænger for en stor dels vedkommende af,<br />
hvilken service, der tilbydes. Man accepterer <strong>som</strong> cyklist<br />
en længere afstand til en cykelparkering, der er<br />
overvåget og har mulighed for cykelservice<br />
sammenlignet med en almindelig parkering på gaden. På<br />
samme måde kan man bedre forestille sig at parkere sin<br />
cykel over længere tid på en plads, hvor der er<br />
overvågning end på en plads, hvor der ikke er mulighed<br />
for at låse sin cykel fast.<br />
Ifølge Hillie Talens er det vigtigt at have en tydelig<br />
strategi for cykelparkeringen. Vigtige spørgsmål er<br />
pladsbehov, tyverisikring samt kvaliteten af det<br />
offentlige miljø. Det er også vigtigt at foretage en<br />
analyse af cykelparkeringen, der kan påvirke antallet af<br />
stjålne cykler, udnyttelsen af eksisterende<br />
cykelparkeringsanlæg, omfanget af uhensigtsmæssig eller<br />
ulovlig parkering, klager eller forladte cykler. Det er<br />
også vigtigt løbende at evaluere arbejdet.<br />
Strenge regler for et nyt parkeringshus<br />
Byen Groningen i Holland har næsten 200.000<br />
indbyggere, men kun 75.000 biler og anslået 300.000<br />
cykler.<br />
Byen har et nyopført parkeringshus ved stationen,<br />
hvor der er plads til omkring 10.000 cykler. I<br />
parkeringsanlæggets forskellige dele, er der bl.a. en<br />
overvåget cykelparkering. Den maksimale parkeringstid i<br />
Konference | 9<br />
anlægget er 12 dage, og hvis man parkerer længere tid<br />
end det, er der risiko for, at cyklen bliver fjernet. I løbet<br />
af 2009 blev der fjernet 6.000 cykler, og ud af disse blev<br />
2.000 hentet af ejerne mod en afgift på 25 €. De<br />
resterende cykler blev bortauktioneret.<br />
Målet med de forholdsvis strenge parkeringsregler har<br />
ganske enkelt været at sikre, at der er ledig pladser til<br />
cykelparkeringen, og at ingen pladser er optaget af<br />
forladte cykler.<br />
Groningens syv succesfaktorer<br />
- Groningen har meget trafik på de store indfaldsveje til<br />
byen<br />
- Der er en politisk sammensætning, der gør, at der er<br />
flertal for at satse på miljøvenlig transport <strong>som</strong> gang og<br />
cykel<br />
- Byen er inddelt i fire parkeringszoner. Mellem disse er<br />
det ikke nemt at køre bil og man henvises til en ringvej<br />
- Groningen er en kompakt by, og inden for tre<br />
kilometers omkreds fra centrum bor omkring 80 procent<br />
af indbyggerne, og her findes også 90 procent af<br />
jobbene<br />
- Groningen har en god infrastruktur til cykler<br />
- Cykelprioritering i trafiksignaler hvor samtlige<br />
cykelstier i et trafiksignal har grønt samtidig<br />
- Groningen arbejder meget med kommunikation og<br />
markedsføring
10 | København<br />
Skal blive verdens bedste cykelby<br />
Visionen er at blive verdens bedste cykelby, og København er kommet rigtig langt. Når<br />
man kommer til byen, kan man ikke undgå at lægge mærke til cyklisterne. Der er<br />
mange, de fylder i gadebilledet og de kører hurtigt.<br />
Ikke et mål i sig selv<br />
Det er ikke et mål i sig selv at satse på cykling, påpeger<br />
Københavns cykelstrategi<br />
2011-2025. Ønsket er at<br />
reducere trafikstøjen, få<br />
en renere luft, mindre<br />
trængsel, sundere<br />
borgere og en bedre<br />
økonomi. En bedre by<br />
at leve i, ganske enkelt.<br />
I dag udgør cyklens<br />
andel af pendlerrejserne<br />
allerede hele 35 procent.<br />
Det er planen, at denne<br />
andel skal øges til 50<br />
procent i 2015. For at nå<br />
Fra god til verldens<br />
bedste - Københavns<br />
cykelstrategi 2011 - 2025<br />
derhen, er det primært de 45.000 bilister, der pendler 2-<br />
10 kilometer, der skal op på cykelsadlen.<br />
God økonomi at satse på cykling<br />
At det er bedre for pengepungen at tage cyklen i stedet<br />
for bilen ved de fleste, men cykling har også store<br />
samfundsmæssige gevinster, hvilket Københavns<br />
Kommune har studeret og bruger i planlægningen af en<br />
ny cykelinfrastruktur. Når en person vælger at cykle,<br />
opnår samfundet en nettofortjeneste på 1,22 kr. for<br />
hver cyklet kilimeter, viser rapporten<br />
’Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag’. Det<br />
betyder, at en infrastruktur, der tiltrækker flere cyklister,<br />
byder på en samfundsøkonomisk fordel. Et eksempel på<br />
dette er Bryggebroen over havnen mellem Fisketorvet<br />
og Islands Brygge, <strong>som</strong> ifølge beregningerne vil give et<br />
samfundsøkonomisk overskud på 36 millioner DKK.<br />
Det beregnede overskud kommer først og fremmest af,<br />
at cyklister holder sig mere raske.<br />
Rejsetiden er afgørende<br />
Cirka halvdelen af cyklisterne fortæller i dag, at<br />
rejsetiden er den vigtigste årsag til, at de har valgt at<br />
cykle. Rejsetiden er også et af de indsat<strong>som</strong>råder, der er<br />
anført i strategien. Med rejsetid menes ikke bare at<br />
komme så hurtigt frem <strong>som</strong> muligt, men også at komme<br />
frem i eget tempo, uden at hindre hinanden.<br />
En del af dette opfyldes af de nye cykelsuperstier. For<br />
nylig blev den 17,5 km lange Albertslundrute åbnet -<br />
den første af 28 nye cykelsuperstier. Her er der ekstra<br />
høj standard, og håbet er, at de vil få bilisterne i byens<br />
yderområder til at vælge cyklen frem for bilen.<br />
På nogle stærkt trafikerede veje anvendes også en såkaldt<br />
grøn bølge, der betyder, at cyklisterne om morgenen får<br />
grønt lys i vejkrydsene ind mod centrum og vice versa om<br />
eftermiddagen, forudsat at de holder en fart på 20 km i<br />
timen. <br />
Fotograf: Troels Heien
Cykelbutler<br />
At skaffe parkeringsplads til alle cyklister, der<br />
hver dag cykler til Metro- og S-togstationer er<br />
noget af en udfordring. Der bliver hurtigt<br />
overfyldt ved cykelstativerne og forkert<br />
parkerede cykler udgør desuden en<br />
sikkerhedsrisiko.<br />
For at reducere antallet af fejlparkerede cykler,<br />
har Københavns Kommune etableret<br />
cykelbutlere, der ikke kun hjælper cyklisterne<br />
med at parkere korrekt, men også flytter cykler,<br />
der er parkeret forkert, over i cykelstativet.<br />
I foråret 2010 nøjedes de ikke bare med det.<br />
De gav også de fejlparkerede cykler olie og fyldte<br />
luft i dækkene. De efterlod også en seddel på<br />
sadlen med en opfordring om at stille cyklen<br />
rigtigt næste gang. Som følge af dette, blev<br />
antallet af fejlparkerede cykler reduceret<br />
betragteligt.<br />
Pia Preibisch Behrens, konstitueret<br />
områdechef, Cykelsekretariatet<br />
Hvorfor er København en så god by at<br />
cykle i?<br />
Vi har indrettet hele byen, så cyklen<br />
skal være det trygge og naturlige valg.<br />
Vi har arbejdet på dette i mange år,<br />
men i de senere år er arbejdet blevet<br />
mere og mere bevidst, og vi har fået et<br />
mere videnskabeligt indblik i, hvorfor<br />
folk vælger at tage cyklen.<br />
Københavnere vælger at cykle, fordi<br />
det er nemt og det mest komfortable<br />
valg. Selv om man har bil, vælger<br />
mange at cykle til hverdag. Vi har<br />
cykelstier hele vejen og arbejder hårdt<br />
for at fjerne missing links. Der må ikke<br />
mangle 20 meter på en ellers god<br />
cykelsti.<br />
Hvad har man gjort i Københavns<br />
Kommune for at få cyklingen til at<br />
være så udbredt?<br />
Cykelstierne begyndte at forsvinde i<br />
1960’erne, da planlægningen var mere<br />
fokuseret på bilerne. Dette vendte<br />
efter folkelige protester, og cyklingen<br />
begyndte igen at øges i 1980’erne. De<br />
seneste år har politikerne satset mere<br />
bevidst på, at byen skal blive en<br />
levende og miljøbevidst metropol. I<br />
dette billede passer satsningerne på<br />
cyklen fint ind.<br />
Med cykelsekretariatet, <strong>som</strong> er en<br />
del af Center for Trafik, kom der et<br />
mere struktureret syn på cyklingen,<br />
også i trafikanliggender, der ikke<br />
primært er cykelinitiativer, fx nye veje<br />
eller omlægninger af den kollektive<br />
trafik. På cykelsekretariatet arbejder<br />
vi meget udadrettet på at få<br />
cykelperspektivet ind i al planlægning<br />
og for at få flere penge til<br />
cykelområdet.<br />
Hvad byder fremtiden på af<br />
udfordringer?<br />
Det næste vil være at påvirke vores<br />
politikere til at øge indsatsen endnu<br />
mere. I det seneste budget blev der<br />
lagt mange penge i asfalt, og ganske<br />
vist har vi brug for flere cykelstier,<br />
men ikke kun det. Vi fik ikke penge til<br />
bløde spørgsmål <strong>som</strong> reklame,<br />
adfærdsændrende foranstaltninger og<br />
kampagner, <strong>som</strong> også er vigtige.<br />
Cykelsuperstierne er et eksempel på,<br />
hvor vigtigt det er med<br />
kommunikation. At der er så mange,<br />
der cykler på den nyåbnede<br />
Albertslundrute, skyldes ikke asfalten<br />
København | 11<br />
alene, men for 80 procents<br />
vedkommende skyldes det<br />
markedsføring og den opmærk<strong>som</strong>hed,<br />
der er skabt omkring den nye<br />
cykelsupersti. En stor del af cykelstien<br />
fandtes jo allerede i forvejen.<br />
Hvordan arbejder I for at binde<br />
cyklen og den kollektive trafik<br />
yderligere sammen?<br />
Det var en stor fordel, da S-togene<br />
tillod, at man gratis kunne tage cyklen<br />
med i toget. Det er en stor<br />
konkurrencefordel over for bilen. Stogene<br />
har fået flere passagerer ud af<br />
det. DSB’s satsning på dette, i<br />
kombination med den<br />
cykelinfrastruktur, der er i København,<br />
har været meget positiv for at binde<br />
cyklen tættere til den kollektive trafik.<br />
Gode parkeringsmuligheder er et<br />
andet emne, vi kigger på, men dette er<br />
problematisk. Der er ikke plads ved<br />
metro- og S-togstationerne. Vi har ikke<br />
før troet på cykeltårne, parkering i<br />
kældre eller cykelgarage, men vi vil<br />
gøre forsøg med det nu for at håndtere<br />
pladsmanglen. I eksempelvis Holland<br />
og Japan har det været en succes med<br />
automatiske cykeltårne.<br />
Vi har lige fået 10 millioner til<br />
satsninger vedrørende<br />
cykelparkeringer. Til årsskiftet håber vi<br />
også på en lovændring, så vi får lov til<br />
at fjerne efterladte cykler.
12 | C & K<br />
Lokalbanen<br />
Cykel er altid<br />
tilladt og altid gratis<br />
R- og S-bus<br />
Cykel kan tages med,<br />
hvis der er plads.<br />
Husk at købe<br />
cykelbillet<br />
Scandlines<br />
Cykel er altid tilladt<br />
og altid gratis.<br />
Gå ombord sammen<br />
med bilerne<br />
S-tog<br />
Cykel er altid<br />
tilladt og altid<br />
gratis<br />
Roskilde<br />
Sundbusserne<br />
Cykel er altid tilladt<br />
og altid gratis<br />
Helsingør<br />
Køge<br />
Metroen<br />
Cykel er ikke<br />
tilladt i myldretiden,<br />
men herudover er<br />
den. Husk at købe<br />
cykelbillet<br />
København<br />
Helsingborg<br />
Malmö<br />
Lund<br />
Øresundstogene<br />
Cykel er altid tilladt.<br />
Husk at købe<br />
cykelbillet<br />
Kristianstad<br />
Pågatogene<br />
Cykel er altid<br />
tilladt. Husk at<br />
købe cykelbillet<br />
Ystad<br />
Hässleholm<br />
Regionbus<br />
Cykel er tilladt<br />
i weekender<br />
og om <strong>som</strong>meren<br />
Simrishamn<br />
Bornholmsfærgen<br />
Cykel er altid<br />
tilladt og altid<br />
gratis<br />
Tag cyklen med ombord<br />
I Skåne og på Sjælland er det i stor udstrækning muligt at tage cyklen med i den<br />
kollektive trafik – både i regionale busser, i toge og på færger. Men reglen gælder<br />
ikke altid, og priserne kan variere<br />
Op til operatørerne<br />
Det er op til operatørerne i den kollektive trafik at sætte<br />
regler for, om og hvordan cyklen må tages med i<br />
køretøjet. Det har ført til, at der er forskellige regler og<br />
priser. Det er altid kun i tilfælde af, at der er plads, at<br />
man må tage cyklen med, men hvor meget plads, der er<br />
sat af til cykler, er meget forskelligt.<br />
Foldecykler tages med gratis <strong>som</strong> bagage, selv om de<br />
formelle regler ikke er helt klare endnu.<br />
At tage cyklen med i toget<br />
Det er tilladt at tage cyklen med i alle toge i regionen,<br />
men ikke altid på alle tidspunkter og ikke hvor <strong>som</strong><br />
helst i toget.<br />
Øresundstogene er de toge, der servicerer den største<br />
del af regionen. De kører hele vejen fra Helsingør i<br />
Nordsjælland til Göteborg, Kalmar eller Karlskrona på<br />
den svenske side. Det sker altid via broen samt<br />
København og Malmø. På den danske side opereres<br />
togene af DSB Øresund og i Skåne af Skånetrafiken.<br />
På Øresundstoget er det tilladt at tage cyklen med,<br />
men det kræver, at man har købt en cykelbillet. Dørene<br />
er tydeligt mærkede med et cykelsymbol. På den danske<br />
side koster en cykelbillet 12 DKK, og den gælder også<br />
til metroen og bussen. På den svenske side koster en<br />
cykelbillet det samme <strong>som</strong> en barnebillet. Der er plads<br />
til 9 cykler i hvert togsæt på Øresundstogene.<br />
Lokalbanen i Nordsjælland kører til en række mindre<br />
byer. Her er cyklen gratis lige <strong>som</strong> på S-togene. I<br />
metroen i København er det også tilladt at tage cyklen<br />
Færge<br />
Lokalbanen<br />
S-tog<br />
Øresundstogene<br />
Pågatogene<br />
Metroen<br />
med, og det er markeret, hvilke døre, det drejer sig om.<br />
I myldretiden, det vil sige mellem syv og ni om<br />
morgenen og mellem halv fire og seks om<br />
eftermiddagen, er det ikke tilladt at tage cyklen med.<br />
På Pågatoget i Skåne må man også tage cykler med,<br />
men pladsen til disse er meget begrænset.<br />
Cykel tilladt i regionale busser<br />
I busser er der generelt mindre plads end i toge. I<br />
bybusser må man derfor ikke tage cyklen med, hverken i<br />
Sverige eller Danmark. I de regionale busser, det vil sige<br />
de busser, der kører mellem byerne, gælder forskellige<br />
regler på de to sider af sundet.<br />
På Sjælland køber man en cykelbillet og tager cyklen<br />
med ind i bussen. I Skåne hænges cyklen op på stativet<br />
bag på den gule regionbus. Også her skal købes en<br />
cykelbillet, men på visse ruter og bustyper er der ikke<br />
cykelstativer. Det er kun tilladt at tage cyklen med i<br />
weekenderne samt om <strong>som</strong>meren, hvor cyklen altid må<br />
tages med på regionbusserne .<br />
Der er plads på færgerne<br />
Mellem Helsingborg og Helsingør er der to selskaber,<br />
der driver færgedrift. Det er Scandlines, <strong>som</strong> tager biler<br />
med og Sundsbusserne, der kun tager passagerer. På<br />
Scandlines’ færger cykler man ind sammen med bilerne.<br />
Der går to linjer fra Sverige til cykelturistøen Bornholm.<br />
En fra Ystad og om <strong>som</strong>meren er der også en fra<br />
Simrishamn. På disse kan man tage cyklen med gratis.
På Øresundstogene er dørene tydeligt afmærket der, hvor man<br />
skal stige ind med cyklen.<br />
I S-togene er der god plads til cyklerne. Det er gratis at tage dem med, og der er<br />
flere og flere, der udnytter den mulighed<br />
Bag på regionbusserne er der cykelholdere<br />
I projektet har vi udviklet en brochure<br />
på svensk og dansk, for at gøre det<br />
nemmere for cyklisterne at kombinere<br />
rejsen med den kollektive trafik.<br />
C & K | 13
14 | Malmö<br />
Sveriges førende cykelby<br />
Malmø er uden tvivl en af Sveriges førende cykelbyer. Og ligefrem nr. 1 ifølge<br />
det svenske cyklistforbund, hvor kommunen har placeret sig i top de tre år<br />
undersøgelsen har fundet sted, og de har været på førstepladsen i både 2011<br />
og 2012.<br />
Den ideelle cykelby<br />
Malmø er flad, og afstandene er korte i betragtning af, at<br />
vi her har en storby med 300.000 indbyggere. I<br />
kommunen er der 470 kilometer cykelstier, der dækker<br />
hele byen, og det tager sjældent over 15 minutter at<br />
komme fra byens udkant og ind til centrum.<br />
Malmøborgerne bruger cyklen til 23 procent af turene,<br />
hvilket ikke mindst mærkes på byens mest trafikerede<br />
cykelruter, hvor der ses en stadig strøm af cyklister. På<br />
Kungsgatan passerer der fx omkring 8.000-10.000<br />
cyklister per døgn. Kommunen foretager gentagne<br />
gennemsnitsmålinger 250 steder i byen for at følge<br />
tendenserne i trafikken, og hvert femte år laves der en<br />
større undersøgelse af rejsevanerne.<br />
Nye stationer med Citytunnelen<br />
Noget, der har påvirket byen de seneste år er åbningen<br />
af Citytunnelen og de tre stationer, der knytter sig til<br />
den. Med Citytunnelen går togtrafikken ikke længere<br />
uden om byen, men under den. Det giver mulighed for<br />
at tage fra Triangeln i den centrale del af byen til<br />
Hovedbanegården i København på en halv time. For<br />
Malmø betyder det også, at togtrafikkens opland er<br />
vokset betragteligt, og der er nu flere, der bor inden for<br />
Lars Olofsson, Gatukontoret i Malmö<br />
Stad<br />
Hvorfor tror du, at Malmø er en god<br />
by at cykle i?<br />
Der er korte afstande af en storby at<br />
være. Byen er flad og har en god<br />
cykelinfrastruktur. Der har været<br />
ildsjæle, der har kæmpet for<br />
cyklismen, også i 1970’erne, hvor<br />
planlægningen var mere fokuseret på<br />
bilerne. Her satsede man på parallelle<br />
netværk til cykler af en god standard,<br />
der ikke løb sammen med det<br />
overordnede vejnet til bilerne, men var<br />
placeret et par blokke derfra eller langs<br />
et grønt område. Nu suppleres dette<br />
ved at anlægge cykelstier langs vejene.<br />
Hvad tror du, er den næste udfordring<br />
for at øge cyklingen?<br />
Kapaciteten på cykelstierne skal øges.<br />
Men det er også vigtigt at finde nye<br />
cykelstræk og få plads på det<br />
overordnede vejnet. Der kommer flere<br />
og flere el-cykler, og det kan øge den<br />
afstand, <strong>som</strong> malmøborgerne er villige<br />
til at cykle. Det kan også øge<br />
hastigheden, hvilket fx påvirker radius<br />
på kurverne samt hvor brede<br />
cykelstierne skal være.<br />
Trafiksikkerheden er også vigtig.<br />
Hvad kan man gøre for at forenkle<br />
forbindelsen mellem cyklen og den<br />
kollektive trafik?<br />
Først og fremmest skal<br />
omstigningsstederne være gode og<br />
tiltalende, fx med god beskyttelse mod<br />
vind og vejr og en god sikring mod<br />
tyveri. Gode cykelparkeringer er vigtigt<br />
for at øge cyklingen. Får man flere til at<br />
cykle til bussen, kan man også øge<br />
afstanden mellem stoppestederne, og<br />
det tror jeg ville gøre den kollektive<br />
en komfortabel cykelafstand til en af stationerne.<br />
Der forventes stadig flere cykler, der skal parkeres ved<br />
de nye stationer, Triangeln i det centrale Malmø og<br />
Hyllie i udkanten af byen. For at tage vare på disse,<br />
bygges der topmoderne cykelparkeringer og<br />
garageanlæg.<br />
Et samlet cykelprogram<br />
I Cykelprogrammet for Malmö Stad<br />
2012-2019 foreslås tiltag for 400<br />
millioner kroner med henblik på<br />
yderligere at styrke byens position i<br />
toppen blandt Sveriges cykelbyer.<br />
Andelen af cykelture skal ifølge Malmö stads cykelprogram<br />
planen øges fra 23 procent til 30<br />
procent i 2019.<br />
Der er fem indsat<strong>som</strong>råder:<br />
- tiltag, der styrker Malmøs profil <strong>som</strong> cykelby,<br />
- driftsmæssige tiltag for øget tryghed og komfort,<br />
- overordnede tiltag i infrastrukturen,<br />
- mindre tiltag i infrastrukturen,<br />
- tiltag, der forbedrer cykelparkeringen.<br />
Ud af disse er de overordnede tiltag i infrastrukturen,<br />
der bl.a. rummer nye cykelstier, klart de mest kostbare.<br />
trafik mere attraktiv.<br />
De tre måder, hvorpå cyklingen kan<br />
kombineres med den kollektive trafik,<br />
er parkering ved omstigningssteder,<br />
muligheden for at tage cyklen med i<br />
bussen og toget og endelig, at man kan<br />
låne en cykel ved slutdestinationen.<br />
Hvis man lykkes med alle tre dele, kan<br />
man få flere over i den kollektive trafik.<br />
De rejsende opfatter ventetid <strong>som</strong><br />
noget meget negativt, og med et<br />
lånesystem for cykler på<br />
slutdestinationen kan dette undgås.<br />
I Malmø har man satset på låste og<br />
overvågede cykelgarager. Hvordan er<br />
det blevet modtaget?<br />
Der er flere og flere, der bruger den<br />
mulighed. Cyklister er ikke så vant til at<br />
betale for at parkere. De er heller ikke<br />
vant til at parkere i parkeringshuse.<br />
Men for dem, der har bedre og dyrere<br />
cykler, er 50 kroner om måneden ikke<br />
så meget for at føle sig sikker på, at<br />
cyklen stadig er der, når man kommer<br />
tilbage.
Malmö | 15<br />
Ingen fjollede bilture<br />
Det er fjollet at tage bilen på ture, der nemt kan erstattes med en cykel eller den kollektive<br />
trafik. Kampagnen ”Inga löjliga bilresor” gør opmærk<strong>som</strong> på dette og forsøger at få<br />
malmøborgerne til at tænke over deres rejsevaner. Blandt andet indgår i kampagnen, at man<br />
kan konkurrere om, hvem der har foretaget den mest fjollede biltur. Vinderen får en cykel.<br />
En tredjedel af malmøborgerne bemærkede kampagnen det sidste år, den blev gennemført,<br />
en uge i efteråret 2011. Otte procent af malmøborgerne fortæller, at de har reduceret deres<br />
bilkørsel <strong>som</strong> følge af kampagnen.<br />
Kampagnen blev gennemført af Gatukontoret i Malmö Stad fem år i træk fra 2007 til 2011.<br />
De vil også i fremtiden lave kampagner for at få flere til at cykle.<br />
Moderne cykelgarage<br />
I forbindelse med, at Citytunnelen blev<br />
indviet, åbnedes Malmøs første bike n<br />
<strong>ride</strong> -anlæg i tilslutning til stationen i<br />
Hyllie, der er den sidste station, inden<br />
toget kører over broen til Danmark.<br />
I parkeringshuset er der plads til cirka<br />
tusind cykler, hvoraf de cirka hundrede er<br />
i en aflåst og overvåget afdeling, der åbnes<br />
med rejsekortet til den offentlige trafik.<br />
Garagen er bemandet og byder på en høj<br />
standard med services <strong>som</strong> fx reparation,<br />
toilet, brusebad og opbevaring.<br />
Garagen på Triangelstationen er ved at<br />
blive færdigbygget og endnu en<br />
cykelgarage af samme standard opføres<br />
ved centralstationen. Den vil stå færdig i<br />
efteråret 2013.
16 | foldecykler<br />
Fælles regler for foldecykler<br />
Cykler fylder på toge og i busser. Det kan være et problem, når der er fyldt med passagerer,<br />
og cykelpladsen skal deles med andre passagerer og barnevogne. Med en foldecykel er det<br />
nemmere at tage cyklen med i toget eller bussen og medbringe den <strong>som</strong> almindelig bagage.<br />
Foldecykler <strong>som</strong> en del af den kollektive trafik<br />
I dag er der foldecykler i mange forskellige mærker og<br />
prisklasser. De foldes sammen med enkle håndtag og<br />
kan tages med <strong>som</strong> almindelig bagage, og fremme ved<br />
målet er det nemt at folde dem ud og cykle videre til<br />
endemålet.<br />
Fordelene er åbenlyse. Det forlænger den rejsendes<br />
rækkevidde, og risikoen for at få stjålet en ellers parkeret<br />
cykel reduceres. Desuden er det nemmere og ofte<br />
billigere end at tage en almindelig, stor cykel med.<br />
Uklare regler<br />
Reglerne om at tage foldecykler med i toget er ikke helt<br />
klare. Den 24. maj 2011 samledes repræsentanter fra<br />
den kollektive trafik og <strong>Öresund</strong> <strong>som</strong> <strong>cykelregion</strong> for at<br />
blive enige om nogle fælles regler.<br />
Hvis cyklen i sammenfoldet tilstand ikke fylder mere<br />
end den kollektive trafiks standardiserede bagagemål på<br />
100 x 60 x 30 cm, kan cyklen medbringes <strong>som</strong> en<br />
hvilken <strong>som</strong> helst anden taske. I dag er der kun to<br />
cykler, der opfylder dette krav, Brompton och Mobiky.<br />
Et forslag, der kan løse problemet er, at importøren af<br />
foldecykler ansøger om at få deres cykler godkendt til<br />
den kollektive trafik. Så slipper togpersonalet eller<br />
buschaufføren for at tage stilling til, om cyklen er for<br />
stor, men kan bare kontrollere om cyklen har det rigtige<br />
klistermærke.<br />
Spørgsmålet er med andre ord ikke løst endnu. Indtil<br />
videre må man spørge personalet, om man må tage sin<br />
sammenfoldede cykel med gratis. Ellers må man i de<br />
fleste tilfælde betale cykelbillet og tage cyklen med<br />
udfoldet .<br />
Foldecyklernes mål<br />
Her er målene for de mest almindelige foldecykler i<br />
sammenfoldet tilstand:<br />
Brompton 56 x 54 x 25cm.<br />
Mobiky 85 x 60 x 30cm.<br />
Strida 114 x 51x 23cm.<br />
<strong>Bike</strong>fridayTikit 89 x 61 x 38cm<br />
Dahoon MU P7 79 x 66 x 30cm<br />
Birdy 72 x 60 x 39cm
Muligt med cykel på taxaen<br />
Det er tilladt at tage cyklen med på en taxa i Danmark, men i Sverige er det ikke så<br />
efterspurgt. Det viser en undersøgelse, <strong>som</strong> <strong>Öresund</strong> <strong>som</strong> <strong>cykelregion</strong> har foretaget.<br />
Cykel på taxa er indlysende i Danmark<br />
Er det blevet mørkt, regner det eller er koldt, når det er<br />
tid at cykle hjem? Så kan det være dejligt at tage en taxa<br />
hjem. Når man desuden kan få sin cykel med, er det<br />
ekstra dejligt.<br />
I Danmark er det muligt at få sin cykel bag på taxaen, og<br />
i København ser man ofte cyklister, der benytter sig at<br />
denne service. I Sverige er det ikke lige så almindeligt,<br />
men servicen findes – i det mindste i en vis<br />
udstrækning, viser en rundringning, <strong>som</strong> Øresund <strong>som</strong><br />
<strong>cykelregion</strong> har foretaget til de større taxaselskaber i<br />
Skåne.<br />
Muligheden findes i Skåne<br />
Der blev ringet til Taxi Lund, Klimattaxi, Kristianstad<br />
C4 Transport, Åhus taxi og Taxi 979797 i Malmø.<br />
Samtlige taxaselskaber tilbyder muligheden for at tage<br />
en eller to cykler med. Men det gælder kun visse vogne,<br />
så man skal altid bestille servicen i forvejen.<br />
Flere af selskaberne fortæller, at det ikke er så<br />
populært blandt chaufførerne at tage cyklen med, fordi<br />
der giver et ekstra arbejde. Dette på trods af, at de tager<br />
en ekstra pris for cyklen på mellem 30 og 100 kr. per<br />
cykel.<br />
Negative over for krav<br />
I Danmark er muligheden for at tage cykler med på<br />
vognen en betingelse for at få tilladelse til at køre taxa.<br />
Taxaselskaberne i Skåne er ikke positive over for at et<br />
lignende krav indføres i Sverige, men mener, at det skal<br />
være frivilligt. Selskaberne ser i øvrigt ikke, at<br />
efterspørgslen kan blive særligt stor, eller at der er så<br />
gode muligheder for at markedsføre servicen.<br />
Enkel løsning i Danmark<br />
Det mest almindelige på private personbiler er at sætte<br />
en cykelholder på bilens trækkrog. Men de fleste taxaer<br />
mangler trækkrog og at forsyne bilen med sådan en er<br />
dyrt, og desuden skal bilen synes.<br />
En måde at løse dette på er at svejse en holder på<br />
bilen, <strong>som</strong> cykelholderen kan fastgøres på. Så behøver<br />
man ikke en trækkrog.<br />
Taxi | 17
18 | Lund<br />
Gør det vanskeligt for bilisterne<br />
Lund er en af Sveriges førende cykelbyer. Det er en studenterby, hvor man bevidst har<br />
prioriteret cykeltrafikken og den kollektive trafik. Hele 43 procent af transporten i Lund<br />
foretages på cykel<br />
Hindringer for bilismen<br />
I 2012 endte Lund Kommun på en delt førsteplads<br />
sammen med nabobyen Malmø <strong>som</strong> Sveriges bedste<br />
cykelby i det svenske cyklistforbunds undersøgelse.<br />
Kommunen blev desuden Sveriges næstbedste<br />
cykelkommune, ifølge cyklisterne, og vandt prisen<br />
European Mobility Award 2011 for det langsigtede<br />
arbejde med at reducere kørslen med bil. Lund ligger<br />
med andre ord i toppen blandt Sveriges cykelkommuner.<br />
Der er flere forklaringer på dette. Den ene er, at Lund<br />
er en studenterby. Lunds universitet har 47.000 studenter<br />
og 7.000 medarbejdere. De fleste af disse er placeret i<br />
Lund, hvilket påvirker trafikken i en by med 83.000<br />
indbyggere, hvor de studerende bruger bilen mindre end<br />
andre.<br />
Det er også vanskeligt at køre bil i Lund. Biler, til<br />
forskel fra cyklen og den kollektive trafik, forhindres i at<br />
køre gennem bykernen, men må køre uden om. Der er<br />
cirka 260 kilometer cykelstier i kommunen, og byen må<br />
ikke vokse ud over de omgivende marker – al bebyggelse<br />
skal således planlægges inden for fire kilometer fra<br />
centrum.<br />
Strategisk arbejde og årlig opfølgning<br />
Bag bestræbelserne på at gøre trafiksystemet i<br />
kommunen mere bæredygtigt ligger strategien<br />
Lundsmats, hvor akronymet ’mats’ står for et<br />
miljøansvarligt transportsystem. Lundsmats har eksisteret<br />
siden 1999 og indeholder 8 reformpunkter: Cykeltrafik,<br />
kollektiv trafik, biltrafik, virk<strong>som</strong>heders transporter,<br />
samfundsplanlægning, gående trafik, mobilitets<br />
management og et ledelsessystem. Til disse<br />
Resejämföraren<br />
Vad är bäst? Cykel, buss eller bil? Det<br />
beror ofta på var man är och vart man<br />
planlægning, og hele vejen skal det<br />
bare fungere – fra de detaljerede<br />
planer til drift og vedligeholdelse. Her<br />
synes jeg, at vi gør det godt.<br />
Hvad tror du bliver den største<br />
udfordring i fremtiden for Lund?<br />
Lige nu er der en vigende tendens, hvis<br />
Anna ska. Karlsson, Med hjälp trafikmiljøingeniør,<br />
av Resejämföraren kan man ser på cykling per indbygger. Den<br />
Lunds man Kommune få svar på hur olika färdmedel står totale cykling stiger fortsat, men når<br />
sig mot varandra på olika<br />
man medregner tilflytningen, falder<br />
Hvorfor reserelationer. er Lund sådan Du en får god även cykelby? reda på<br />
Vi har en lang tradition for at cykle.<br />
cyklingen per indbygger. Det er klart,<br />
at man kan forbedre infrastrukturen og<br />
Mange cykler, mens de er studerende, bygge flere og bedre cykelstier, men<br />
og de fortsætter med at cykle efter jeg tror ikke, det er nok. Det er en<br />
studierne, tror jeg. Byen er lille og<br />
kompakt.<br />
udfordring at finde gode løsninger.<br />
Kommunen har sat klare mål for, Hvordan kan man forbedre<br />
hvordan fodgængere, cykler og den forbindelsen mellem cyklen og den<br />
kollektive trafik skal prioriteres i<br />
kollektive trafik?<br />
forhold til bilen. Det er en bevidst Det handler om at arbejde konsekvent<br />
reformpunkter knytter sig 18 mål, <strong>som</strong> der årligt følges<br />
op på. På den måde har kommunen godt styr på,<br />
hvordan udviklingen ser ud.<br />
Pionerer inden for mobility management<br />
Mobility management betyder kort fortalt, at man via<br />
adfærdspåvirkninger forsøger at få de rejsende til at vælge<br />
mere bæredygtige måder at rejse på. Dette kan fx ske ved<br />
at bortvælge unødvendige rejser, eller vælge cyklen eller<br />
den kollektive trafik i stedet for bilen. Lund Kommune<br />
har lang tradition for at arbejde med dette og har været<br />
pionerer på området i Sverige.<br />
Et af de koncepter, <strong>som</strong> Lund kommune har arbejdet<br />
meget med er Hälsotrampar. Man hverver og opfordrer<br />
bilister til at cykle et år. Disse nye cyklister overvåges<br />
kontinuerligt, og resultaterne viser, at 70 procent af<br />
deltagerne cykler mere end før, når testperioden er<br />
afsluttet.<br />
Kommunen har også arbejdet aktivt med de<br />
virk<strong>som</strong>heder, der ligger i det nordøstlige Lund, hvor<br />
trafiksystemet er belastet. Transportrådgivere har besøgt<br />
de største virk<strong>som</strong>heder for at få medarbejdere og<br />
besøgende til at vælge andre alternativer end bilen. Dette<br />
har resulteret i, at omkring 300 personer har oplyst, at de<br />
har skiftet fra bil til cykel, kollektiv trafik eller samkørsel.<br />
Ombygget station<br />
Lund C vil blive ombygget i forbindelse med, at der<br />
bliver indført en letbane. Den nybyggede station vil<br />
indeholde nye tiltag for byens cyklister. Blandt andet vil<br />
der være aflåst cykelgarage a la dem, der findes ved<br />
togstationerne i Malmø.<br />
og skabe gode forbindelser mellem<br />
boligområder og den kollektive trafik.<br />
Det er også vigtigt med gode<br />
cykelparkeringer.<br />
Jeg tror også på ekstra services for at<br />
gøre det nemmere for dem, der<br />
pendler meget. Det kan fx være<br />
luftpumper eller aflåste cykelgarager.<br />
Inden for kort tid åbner en aflåst<br />
cykelgarage, <strong>som</strong> man ser dem i<br />
Malmø, hvor man kan abonnere på en<br />
overvåget garageplads, <strong>som</strong> man har<br />
adgang til med sit pendlerkort.<br />
På længere sigt arbejder vi også med<br />
at indføre bycykler. Det tror jeg dog<br />
ikke får så stor indflydelse for dem,<br />
der bor i Lund, da de allerede har en<br />
cykel, men for dem, der arbejder her<br />
eller besøger byen, kan det være et<br />
vigtigt supplement til den kollektive<br />
trafik.
Fremtidens omstigningssted<br />
Det intermodale transportcenter i Ideonområdet bliver indviet. Det er et fuldskala eksempel på,<br />
hvordan et omstigningssted kan se ud i fremtiden. Centret har god parkering til cyklister,<br />
luftpumpe og et lidt pænere udseende end de sædvanlige stoppesteder. Omstigningsstedet ligger<br />
langs den såkaldte Lundalänken, der er en prioriteret busrute, <strong>som</strong> inden for nogle år vil blive<br />
afløst af sporvogne.<br />
Resejämföraren sammenligner rejsemåder<br />
Hvad er bedst? Cykel, bus eller bil? Det afhænger ofte<br />
af, hvor man er, og hvor man skal hen. Ved hjælp af<br />
Resejämföraren kan man få svar på, hvor gode<br />
forskellige transportmidler er i forhold til hinanden i<br />
forhold til, hvor man skal hen. Du får også styr på<br />
prisen og omkostningerne for miljøet. Se mere på<br />
www.lund.se/resejamforaren<br />
Lund | 19
20 | Helsingør<br />
Et helhedssyn på cyklingen<br />
Arbejdet med cyklingen i Helsingør Kommune tager udgangspunkt i kommunens<br />
”Cyklistplan 2010”. Planen indeholder tiltag inden for alle områder og skal øge cyklingen<br />
med 25 procent.<br />
Strategisk arbejde giver resultater<br />
Med Cyklistplan 2010 tager Helsingør Kommune fat på<br />
en samlet løsning for, hvordan kommunen skal arbejde<br />
med problemer omkring cyklingen. Planen er vedtaget i<br />
byrådet og viser status for cyklingen i kommunen. Både<br />
styrker og svagheder nævnes for at give et retvisende<br />
billede af situationen. Med udgangspunkt<br />
i den nuværende situation, præsenteres en<br />
række mål og tiltag. Der afsættes næsten<br />
50 millioner danske kroner til at<br />
gennemføre planen.<br />
I planen har man gjort status over<br />
cykelparkeringerne i kommunen, og det<br />
viste sig, at belægningen omkring<br />
Cyklistplan 2010<br />
togstationen var høj – omkring 120<br />
procent. Der var med andre ord færre parkeringspladser<br />
til cykler, end der var cykler. For at råde bod på dette<br />
har kommunen udviklet en plan for cykelparkeringen<br />
med udformningskrav, parkeringsnorm og<br />
gennemførelsesplan. Der er også foretaget en inspektion<br />
Tiltag i cyklistplan 2010<br />
- Et prioriteret cykelvejnet<br />
- Øget fremkommelighed<br />
- Forbedring af trafiksikkerheden<br />
- Bedre cykelparkeringer<br />
- Sikrere skolevej<br />
- Bæredygtige transporter<br />
- Information og kampagner<br />
af hele cykelvejnettet samt en skilte- og ruteplan <strong>som</strong><br />
grundlag for en styrkelse af hele vejnettet.<br />
Kommunen udviklede cyklistplanen sammen med<br />
Dansk Cyklist Forbund. Som grundlag anvendte man en<br />
rejsevaneundersøgelse fra 2009 og erfaringerne fra to<br />
workshops, der omhandlede indsat<strong>som</strong>råder og<br />
prioriteringer.<br />
Som følge af planen og det konkrete arbejde for<br />
cyklingen blev kommunen tildelt udmærkelsen ”Årets<br />
Cykelby 2010”.<br />
Superstoppestederne<br />
Et godt eksempel på de tiltag, der blev iværksat af<br />
kommunen, er de fire busstoppesteder i Helsingør, der<br />
er blevet opgraderet til superstoppesteder.<br />
Stoppestederne har cykelparkering under tag,<br />
beskyttelse mod vejrliget, drikkevand i en fontæne til<br />
den tørstige, luft til cyklen og visning i realtid, hvornår<br />
bussen ankommer. Desuden er der en aktivitetsplads,<br />
hvor man kan fordrive tiden, mens man venter på<br />
bussen. Det første superstoppested blev indviet i<br />
november 2011.<br />
Opfølgning<br />
Den årlige cykeltælling viser, at der har været en<br />
marginal vækst i cykeltrafikken fra 2010, men at målet<br />
på en 25 procents stigning ikke er opnået. På trods af<br />
dette vil målet ligge fast, også selv om der ikke længere<br />
er nogen tidsplan for, hvornår det skal være opfyldt.
Tidlig toginformation<br />
I mange tilfælde er det først på perronen, at man får en<br />
status på den næste togafgang, men for at gøre det<br />
lettere for de cyklister, der ønsker at køre videre med<br />
toget, har Helsingør Kommune opsat<br />
realtidsinformation om næste afgang allerede en halv<br />
kilometer fra stationen. På den måde kan cyklisten<br />
tilpasse hastigheden til stationen gennem den gamle<br />
bydel.<br />
Simon Wrisberg, trafikplanlægger,<br />
Helsingør Kommune<br />
Hvad gør Helsingør til en god by at<br />
cykle i?<br />
Vi har et forholdsvis sammenhængende<br />
cykelvejnet, dels i byen, men også i<br />
forbindelse med længere, smukke<br />
ruter langs kysten og i skovene. I<br />
Helsingør satser vi også på gode<br />
cykelparkeringer og på at forstærke<br />
forbindelsen mellem cyklen og den<br />
kollektive trafik.<br />
Hvordan kan man forbedre den<br />
forbindelse?<br />
Omstigningsstederne kan forbedres, og<br />
jeg tror, at det vil gøre det nemmere<br />
at tage cyklen med i den kollektive<br />
trafik. Der burde fx være mere plads i<br />
togene. Desuden er det vigtigt, at<br />
forbedre cykelstierne til stationerne.<br />
Aflåselige cykelparkeringer ville<br />
også være en god ting. Det er<br />
allerede sådan nogle i kommunen i<br />
dag, men de skal være mere<br />
tilgængeligeog koblet sammen med<br />
rejsekortet i den kollektive trafik. De<br />
skal heller ikke kun fungere ét sted,<br />
men hvis man er med i ordningen,<br />
skal man have adgang til en aflåst<br />
cykelparkering ved alle stationer.<br />
Hvilke udfordringer ser du i<br />
fremover at øge cyklismen i<br />
kommunen?<br />
Det kræver en øget økonomisk<br />
investering, så der kommer cykelstier<br />
langs med alle større veje. Cyklismen<br />
skal også have en større prioritet på<br />
bekostning af andre transportformer.<br />
Helsingør har for eksempel ganske<br />
mange ensrettede gader i centrum, og<br />
når der er parkerede biler her, er der<br />
ofte ikke plads til to-sporede<br />
cykelstier. Fjerner man parkeringen,<br />
100 foldecykler testes<br />
Foldecykler og kollektiv trafik er en god<br />
kombination. For at gøre flere opmærk<strong>som</strong>me<br />
på denne mulighed har kommunen udlånt 100<br />
cykler i 8 måneder. Evalueringen viste, at<br />
deltagerne i projektet havde øget deres cykling<br />
fra 22 til 57 procent. Cyklerne bruges ofte i<br />
kombination med rejser med den kollektive<br />
trafik, men også i kombination med bilen.<br />
Projektet blev gennemført i 2011.<br />
kan man øge fremkommeligheden<br />
betragteligt for cyklisterne.<br />
Helsingør | 21<br />
Er der politisk vilje i kommunen til at<br />
øge cyklismen på bekostning af andre<br />
transportformer?<br />
Politikerne har jo med Cyklistplan 2010<br />
signaleret, at cyklingen skal øges med<br />
25 procent, så viljen findes. Politikerne<br />
er positive over for en øget satsning på<br />
cyklismen, men det kan blive bedre. Vi<br />
har endnu ikke nået målet på de 25<br />
procent, og for at nå det kræves der<br />
endnu mere.<br />
Da Helsingør er så lille, har cyklen<br />
ofte store tidsmæssige fordele i<br />
forhold til bilen, men der er også andre<br />
vigtige fordele ved at cykle. Man får en<br />
bedre oplevelse med frisk luft, motion<br />
og sundhed og meget flere fordele. På<br />
cykel ser man hinanden, og byen bliver<br />
rarere at være i. I bykernen skal cyklen<br />
og gå-ben være det oplagte valg i<br />
forhold til bilen.<br />
Satsningen på cykling er samtidigt en<br />
satsning på at øge børns og de ældres<br />
mobilitet, og det er en god ting.
22 | Workshop<br />
Gør det nemmere at tage cyklen<br />
med i den kollektive trafik<br />
Cyklister ønsker sikre og velplacerede cykelparkeringer, og det kan<br />
betale sig at gøre det nemmere for cyklisterne at tage cyklen med i<br />
Vigtigt med bedre cykelparkering<br />
Hvordan kan forbindelsen mellem cyklen og den<br />
kollektive trafik forbedres? Den 8. december 2011<br />
samledes omkring 25 personer på Malmø Arena fra<br />
blandt andet kommuner, den kollektive trafik og<br />
interesseorganisationer fra begge sider af sundet for at<br />
skabe kontakter og diskutere.<br />
En del af svaret er at kunne parkere sin cykel på en<br />
god måde. Det er vigtigt at kunne låse sin cykel fast.<br />
Ikke bare låse cyklen, men også at man kan låse selve<br />
cykelstellet sammen med cykelstativet.<br />
- 87 procent af cyklisterne i Stockholm vil have<br />
cykelstativer, hvor man kan låse stellet til cykelstativet,<br />
fortalte Pelle Envall, der holdt en indledende
præsentation om vidensniveauet omkring<br />
cykelparkering.<br />
En undersøgelse fra Holland, <strong>som</strong> Pelle Envall<br />
refererede til, viser, at nemme og sikre cykelparkeringer<br />
kan øge rejserne med den kollektive trafik med 10<br />
procent.<br />
God økonomi i at tage cyklen<br />
med i den kollektive trafik<br />
Den anden forbindelse mellem cyklen og den kollektive<br />
trafik er at kunne tage cyklen med i den kollektive trafik.<br />
I starten af 2012 blev det gratis at tage cykel med i<br />
DSB’s S-toge i hovedstadsregionen, fortalte Alexandra<br />
Brink-Jensen fra DSB. Evalueringen viser, at 28 procent<br />
af de rejsende med cykel ikke ville have rejst, hvis det<br />
ikke havde været gratis og 33 procent ville ikke være<br />
rejst uden cykel. Der er nu over 8 cykler for hver<br />
hundrede passagerer i S-togene.<br />
Også i turistsammenhænge er det en værdsat<br />
mulighed, at det er nemt at tage cyklen med i toget, og<br />
at reglerne er nemme at forstå.<br />
Workshop | 23<br />
Kvalitetskrav til parkering<br />
Herefter fulgte en workshop om, hvordan man i<br />
samarbejde kan lette forbindelsen mellem cyklen og den<br />
kollektive trafik. Meningen er på sigt at skabe en<br />
kombination, der kan tage markedsandele fra bilen og<br />
lette hverdagen for folk – både for pendlere, men også i<br />
turistsammenhænge. I workshoppen blev der bl.a.<br />
diskuteret, hvilke forskellige krav pendlere og turister<br />
stiller til gode parkeringspladser. Kvalitetskrav kan<br />
være nærhed til målpunkter, en placering på vej til<br />
målpunkter, mulighed for at låse cyklen fast,<br />
overdækning, nok plads og tryghed.
24 | Køge<br />
Nye muligheder med toget<br />
Køge er ikke bare den by, hvor cykelløbet Sjælland Rundt starter og slutter.<br />
Kommunen udfører også et aktivt arbejde for at øge cyklingen, specielt i tilknytning<br />
til skoler og den kollektive trafik.<br />
Pendlerkommune<br />
Køge ligger 40 kilometer syd for København ud til<br />
Øresundskysten, og det er en position, der påvirker<br />
trafikken i kommunen. Der er cirka 58.000 indbyggere i<br />
Køge, hvoraf de 15.000 pendler til en anden kommune<br />
for at arbejde. Omkring 10.000 af dem kører til<br />
København. Omvendt pendler cirka 12.000 personer til<br />
Køge hver dag fra andre kommuner. Køge har to Stogstationer,<br />
Køge station og Ølby station. I kommunen<br />
er der desuden fem andre stationer i de mindre byer.<br />
Pendlerrejserne inden for kommunen foretages for 44<br />
procents vedkommende på cykel og 38 procent i bil.<br />
Cyklen <strong>som</strong> en del af trafikplanen<br />
I kommunen er der 85 kilometer cykelstier, og<br />
kommunen har satset på at gøre cyklingen sikker for de<br />
unge, der skal i skole. I dag går eller cykler omkring 85<br />
procent af alle elever til skolen.<br />
Det overordnede strategiske<br />
dokument, der styrer<br />
planlægningen af cyklingen, er<br />
Trafik- og miljøplan 2008. Af<br />
denne fremgår det, at cyklen skal<br />
prioriteres <strong>som</strong> transportmiddel,<br />
Trafik- og<br />
miljøplan 2008<br />
og at koblingen mellem de<br />
individuelle og de kollektive<br />
transportformer skal styrkes. Et<br />
sammenhængende net af cykelstier, bedre parkering ved<br />
knudepunkter for den kollektive trafik og en prioritering<br />
af cyklerne i trafikken i midtbyen er nogle af de tiltag,<br />
der skal gennemføres.<br />
Planen er ved at blive revideret nu, da målåret for den<br />
nuværende plan er 2014.<br />
Ny station giver nye muligheder<br />
Køge får en ny togstation i 2018, Køge Nord. Stationen<br />
kommer til at ligge på den kommende København-<br />
Køge-Ringsted bane, der skal aflaste den nuværende<br />
jernbane, der går mellem København og Ringsted via<br />
Roskilde.<br />
For Køge betyder det blandt andet, at kommunen får<br />
hurtigere togforbindelser til København. Rejsetiden<br />
forkortes med 15 minutter grundet den nye bane samt<br />
det faktum, at man slipper for at standse ved mange af<br />
de mindre byer ind til Københavns Hovedbanegård.<br />
Kommunen får desuden fjerntog.<br />
Cykelløb for 34. gang<br />
Køge er i cykelsammenhænge også kendt for cykelløbet<br />
Sjælland Rundt, <strong>som</strong> i 2013 afvikles for 34. gang. Løbet<br />
rundt på Sjælland både starter og slutter i Køge. Den 29.<br />
juni bliver dagen, hvor de 293 kilometer skal cykles<br />
næste gang.
Ølby station<br />
På Ølby station er sporene<br />
forhøjet, så gående og cyklister<br />
har fri passage under dem.<br />
Jernbaner er ellers næsten altid en<br />
barriere mellem to dele af en by,<br />
men ved at bygge på denne måde<br />
prioriterer man cyklister og<br />
fodgængere i forhold til bilisterne,<br />
der må ud på en længere omvej<br />
for at komme fra den ene del af<br />
byen til den anden. Desuden<br />
opleves passagen ikke så utryg<br />
<strong>som</strong> en gangtunnel.<br />
Cykelparkeringen er placeret tæt<br />
på trapperne ud til perronen.<br />
Aflåst cykelgarage<br />
Gennem et samarbejde mellem kommunen, DSB og 7-Eleven<br />
kan pendlere stille deres cykler i en aflåst garage. Garagen er<br />
gratis for dem, der har periodekort til den kollektive trafik og<br />
tilbuddet aktiveres i 7-Eleven butikken lige ved siden af<br />
garagen<br />
Tomas Meier, Trafikingeniør, Køge<br />
Kommune<br />
Køge | 25<br />
Er Køge en god cykelby?<br />
Ja, det mener jeg. Det er mange og gode<br />
cykelstier, korte afstande og byen er<br />
flad. Vi har også gjort meget for<br />
trafiksikkerheden for cyklisterne, især for<br />
at gøre det mere oplagt for børn og unge<br />
at cykle i skole.<br />
Hvordan arbejder I i kommunen med<br />
cyklingen?<br />
Det er primært Teknik- og<br />
Miljøforvaltningen, <strong>som</strong> arbejder med<br />
cykelspørgsmål, både hvad angår<br />
planlægningen af infrastrukturen og<br />
kampagner.<br />
Politikerne kan se fordelene ved at<br />
satse på cykling og har afsat relativt<br />
mange penge til cykelstier i 2013 og de<br />
følgende år. Der er specielt fokus på<br />
pendling på cykel over lange afstande og<br />
cykelsuperstier.<br />
Hvad er planerne fremover for at få<br />
flere til at cykle?<br />
Fremover fokuserer vi kraftigt på den nye<br />
station, Køge Nord, <strong>som</strong> bliver bygget<br />
fem kilometer nord for Køge centrum.<br />
Med Køge Nord vil byen blandt andet<br />
kunne reducere pendlertiden til<br />
København med 15 minutter. Køge<br />
kommune kommer også til at få fjerntog,<br />
og det har vi ikke i dag.<br />
Når Køge Nord er færdigbygget, er det<br />
vigtigt, at cykelinfrastrukturen til<br />
stationen bliver god, og at der kommer<br />
gode muligheder for at parkere sin cykel.<br />
Også centralstationen i Køge vil blive<br />
ombygget. Det vil blandt andet komme<br />
tusind cykelparkeringspladser, der kommer<br />
til at være tættere på togene.<br />
Hvad kan man gøre for yderligere at<br />
forbinde cyklen med den kollektive<br />
trafik?<br />
Det vigtigste er at have god parkering til<br />
cyklen og en god og tydelig skiltning. Det<br />
gælder ikke kun ved stationerne, men<br />
også ved busstoppesteder, hvor der er<br />
plads til forbedringer.<br />
Dialogen med DSB, <strong>som</strong> kører togene og<br />
Movia, der står for busdriften, er meget<br />
vigtig for at opnå et godt resultat.
26 | Læsning<br />
Hvad er en god cykelparkering?<br />
At cykelparkeringen er tæt på bestemmelsesstedet<br />
og indgangene<br />
At parkeringen er i den retning, man kommer fra,<br />
så man ikke skal gå tilbage<br />
At den er tyverisikret, fx med mulighed for at låse<br />
cyklen fast ved stellet eller i en aflåst garage<br />
At der er beskyttelse mod vind og vejr.<br />
At kapaciteten svarer til efterspørgslen<br />
At pladsen opleves <strong>som</strong> tryg, også når det er mørkt<br />
Fra Parkering i storstad - Litteraturstudie om<br />
cykelparkering
Gode tips til læsning<br />
Mange kommuner og andre transportansvarlige har i de fleste tilfælde stor<br />
erfaring med, hvordan cykelparkering skal planlægges. Alligevel er det ofte en<br />
god idé at løfte blikket og se, hvordan andre har gjort.<br />
Det er en udfordring at arrangere gode cykelparkeringer<br />
omkring knudepunkter for den kollektive trafik. Det er ikke<br />
kun cyklerne, der skal have plads, men også busser, tog,<br />
biler, taxier og fodgængere. Følgerne af en dårlig<br />
planlægning kan blive en masse fejlparkerede cykler, hvilket<br />
vil influere på hele knudepunktets funktion.<br />
By for by er der forskellige opfattelser af og traditioner<br />
for, hvordan cykelparkering skal ske ved stationer. Det kan<br />
fx handle om stativets visuelle fremtoning, rutiner for at<br />
Læsning | 27<br />
fjerne fejlparkerede eller efterladte cykler, muligheden for at<br />
låse stellet fast eller bare et hjul. Desuden er ejerforholdene<br />
ved større omstigningssteder forskellige fra kommune til<br />
kommune, og af og til opdelt mellem kommune,<br />
stationsejere og den kollektive trafik, og det kan<br />
vanskeliggøre koordineringen.<br />
Der er flere håndbøger om cykelparkeringer ved<br />
omstigningssteder. Der linkes til dem alle på<br />
www.oresund<strong>som</strong><strong>cykelregion</strong>.nu.<br />
Trafikstyrelsen 2009, Bedre samspil mellem cyklen og den kollektive trafik<br />
Dette idékatalog søger at forbedre samspillet mellem cyklen og den kollektive trafik. God<br />
cykelparkering er en del af kataloget, men også samspillet med den omgivende by er med.<br />
Dansk Cyklist Forbund 2007, Cykelparkeringshåndbog<br />
Dansk Cyklist Forbunds omfattende Cykelparkeringshåndbog præsenterer vejledende principper<br />
for cykelparkering, og præsenterer desuden gode og dårlige eksempler ved forskellige aspekter af<br />
cykelparkering og slutter med inspirerende eksempler. Håndbogen findes også på engelsk.<br />
Boverket, 2012, Gör plats för cykeln<br />
Vejledning og inspiration til planlægning af cykelparkering ved stationer og rejsecentre.<br />
Rapporten tager de nogle gange komplicerede ejerforhold op, gennemgår reglerne og<br />
bestemmelserne for cykelparkeringer, og giver desuden eksempler fra en række byer. Rapporten<br />
afsluttes med retningslinjer vedrørende dimensionering og principper for planlægningen.<br />
Trafikverket, 2010, Cykelparkering vid resecentrum<br />
Planlægning, udformning, sikkerhed og vedligeholdelse er overskrifterne i denne rapport, der har flere<br />
eksempler på gode cykelparkeringer og også gennemgår lovgrundlaget for parkeringen. Cykelparkering ved<br />
rejsecentre er udviklet inden for rammerne af projektet, Den goda staden.<br />
WSP 2011, Parkering i storstad - Litteraturstudie om cykelparkering<br />
Der er ikke bare rene håndbøger inden for emnet, men også en del forskning. I litteraturstudiet<br />
’Parkering i storbyen’ præsenteres en stor samling litteratur om cykelparkeringer, hvilket gør<br />
rapporten til en god oversigt over den eksisterende viden på området.
28 | Kristianstad<br />
På banestier i Kristianstad<br />
Kristianstad satser på at blive et rejsemål for cykelturister, og så er det vigtigt, at man<br />
kan få fat i en cykel på stedet, eller at man kan tage sin egen cykel med.<br />
Store satsninger på den kollektive trafik<br />
Kristianstads kommun er Skånes største kommune og<br />
byen Kristianstad er med sine 35.000 indbyggere Skånes<br />
fjerdestørste by. Uden for byens centrum ligger<br />
Högskolan Kristianstad (Kristianstad Universitet) med<br />
15.000 studerende, og det præger helt sikkert<br />
Kristianstad <strong>som</strong> cykelby. Store dele af bykernen er<br />
desuden bilfri.<br />
Hele byen er i gang med at pynte og forbedre sig op<br />
til 400-års jubilæet i 2014. Det gælder blandt andet<br />
stationen i Kristianstad, der er ved at blive bygget om.<br />
Tidligere udgik fjernbusserne fra den indre by, men<br />
fremover vil de udgå fra Kristianstad C. Det bliver<br />
nemmere at skifte mellem bus og tog, og i forbindelse<br />
med ombygningen vil der blive anlagt 700<br />
parkeringspladser for cykler i tilslutning til stationen.<br />
Der vil også blive tilbudt forskellige services <strong>som</strong> fx<br />
luftpumper til dækkene.<br />
For nogle år siden har man også anlagt<br />
Kristianstadslänken, der er en prioriteret busrute, der<br />
kører gennem centrum og videre frem til vigtige<br />
destinationer, <strong>som</strong> fx sygehuset.<br />
Nye stationer giver nye muligheder<br />
Der åbnes to togstationer i de mindre byer Fjälkinge og<br />
Önnestad. Før passerede togene bare disse byer, men i<br />
en stor satsning på togtrafikken i hele det nordøstlige<br />
Skåne og det sydlige Småland vil der igen blive etableret<br />
stationer i flere byer. Udover en forbedring af den<br />
kollektive trafik forventer man også, at satsningerne vil<br />
få effekt på cyklingen i byerne, efter<strong>som</strong> flere vil komme<br />
til at benytte en kombination af cyklen og den kollektive<br />
trafik. Tidligere var der kun busforbindelser til disse<br />
byer.<br />
Betydelig cykelturisme<br />
I omegnen af Kristianstad er der masser af smukke<br />
cykelstier på nedlagte jernbanestrækninger, og mange af<br />
dem er bilfrie. Kommunen anbefaler flere cykelruter, og<br />
der er flere cykelhandlere, der lejer cykler ud.<br />
Inden for et par år åbner den 270 kilometer lange<br />
bilfrie rute for cykelturisme, Sydostleden, <strong>som</strong> vil gå fra<br />
Växjö til Simrishamn. Dele af den vil gå gennem<br />
Kristianstads kommun og vil yderligere bidrage til<br />
kommunens ambitioner om at være et rejsemål for<br />
cykelturister.<br />
Ønsker man at tage sin egen cykel med til kommunen,<br />
er det tilladt at tage cyklen med i både Øresundstoget og<br />
Pågatoget. Det tager lige godt 1½ time at komme fra<br />
København C til Kristianstad med Øresundstoget –<br />
uden skift. En cykelbillet koster det samme <strong>som</strong> en<br />
barnebillet.
Birgitta Axelsson, projektleder,<br />
kommunekontoret, Kristianstads<br />
kommun<br />
Hvad er det der gør Kristianstad til en<br />
god cykelkommune?<br />
Kristianstad er flad, og det gør byen<br />
nem at cykle i. Vi har et godt udbygget<br />
net af cykelstier i centrum. Desuden<br />
har vi – udover hovedbyen Kristianstad<br />
– ti større tætbebyggede områder, <strong>som</strong><br />
vi kalder basi<strong>som</strong>råder. Der er også<br />
cykelstier herfra til Kristianstad<br />
Gode betingelser for cykelturisme<br />
I Kristianstads kommun er der mange gode<br />
cykelruter for turisme og rekreation. På billedet ses<br />
en rute rundt om Råbelövssøen.<br />
Kollektiv trafik samlet på ét sted<br />
Kristianstads vartegn, vandtårnet, ses gennem<br />
togvinduet i Kristianstad C. Omstigningsstedet er<br />
ved at blive ombygget og gør det nemmere at<br />
forbinde bus, tog og cykel.<br />
centrum, og vi arbejder på, at de skal<br />
blive endnu bedre.<br />
Hvordan arbejder kommunen med<br />
cykelspørgsmål?<br />
Arbejdet med disse spørgsmål er delt<br />
op mellem C4 Teknik, der er en teknisk<br />
forvaltning, og det kommunale<br />
ledelseskontor, der ser mere strategisk<br />
på spørgsmålet. Kommunikationen<br />
mellem disse to er meget vigtig. Den<br />
kommende cykelstrategi er ved at blive<br />
udviklet på ledelseskontoret.<br />
Bygningsnævnet har desuden besluttet,<br />
at kommunen skal udvikle en<br />
trafikplan, og det er vores ambition at<br />
cykelplanen skal indgå i denne. Det<br />
giver et bedre helhedsbillede.<br />
Hvilke tanker har I omkring cykling på<br />
det nye rejsecentrum i Kristianstad<br />
C?<br />
Kristianstad | 29<br />
Det er vigtigt, at vi får gode<br />
parkeringspladser til cyklerne, og vi vil<br />
etablere 700 pladser. Nogle er allerede<br />
på plads. Desuden vil der komme en<br />
luftpumpe.<br />
Hvad kan man gøre for yderligere at<br />
forbinde cyklen og den kollektive<br />
trafik?<br />
Det ville være godt, hvis der kom et<br />
fælles lånesystem for cykler i<br />
regionen. Vi har mange større<br />
arbejdspladser uden for centrum, <strong>som</strong><br />
fx sygehuset, universitetet og<br />
Trafikverket. Det ville være godt at<br />
have adgang til en cykel på stationen<br />
for dem, der ikke bor i Kristiansstad og<br />
dem, der ikke har en cykel. På den<br />
måde tror jeg også, at den kollektive<br />
trafik ville blive styrket, da færre ville<br />
køre i bil hele vejen.
30 | ÖSCR<br />
Der blev foretaget studiebesøg i de<br />
kommuner, der var parter i Ride n<br />
bike, for at se på forudsætningerne og<br />
det løbende arbejde.<br />
Regionalt cykelsamarbejde<br />
Projektet Øresund <strong>som</strong> <strong>cykelregion</strong> har løftet cyklingen i regionen gennem et øget samarbejde<br />
og et fokuseret arbejde inden for en række områder. Arbejdet med at knytte cyklen og den<br />
kollektive trafik tættere sammen er bare en del af projektet.<br />
Samarbejdsprojekt for at løfte cyklingen<br />
Øresundsregionen kan blive verdens bedste <strong>cykelregion</strong>.<br />
Vi er der ikke endnu, men vi er godt på vej. Gennem<br />
projektet Øresund <strong>som</strong> <strong>cykelregion</strong> har vi forenet<br />
kræfterne på både den svenske og den danske side af<br />
sundet for yderligere at give cyklingen et løft.<br />
Arbejdet på at skabe projektet Øresund <strong>som</strong><br />
<strong>cykelregion</strong> startede allerede i 2008, hvor tankerne om et<br />
samarbejde omkring cykelspørgsmål tog form. Flere<br />
parter blev involveret i tankerne, og der blev sendt en<br />
ansøgning til Interreg IVA. I september 2009 gik<br />
projektet i gang, og det forløb indtil slutningen af 2012.<br />
Tretten parter på begge sider af sundet deltog med<br />
hovedpartneren Region Skåne. Disse var og er Region<br />
Hovedstaden, Trafikverket, Hållbar Mobilitet Skåne,<br />
København Kommune, Malmö stad, Helsingborg stad,<br />
Lunds kommun, Roskilde Kommune, Kristianstads<br />
kommun, Helsingør Kommune, Køge Kommune og<br />
Högskolan Kristianstad.<br />
Målrettet arbejde<br />
Projektet er opdelt i ni delaktiviteter. Denne rapport er<br />
udviklet inden for rammerne af delaktiviteten Ride-nbike.<br />
Øvrige delaktiviteter kan ses i faktaboksen i siden.<br />
Inden for Ride-n-bike var det en del af opgaverne at<br />
se, hvordan cyklen kan kombineres bedre med den<br />
kollektive trafik, dels gennem parkering ved<br />
omstigningsstederne og dels ved at tage cyklen med i<br />
bussen eller toget. Målet var at styrke cyklens og den<br />
kollektive trafiks konkurrenceevne over for bilen.<br />
Gennemførelsen<br />
Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra Region<br />
Skåne, Trafikverket, Malmö stad, Helsingborg stad,<br />
Lunds kommun, Kristianstads kommun, Helsingør<br />
Kommune, Hållbar Mobilitet Skåne og Køge<br />
Kommune.<br />
I løbet af projektet blev der arrangeret en større<br />
konference om cykelparkeringer, en workshop om<br />
foldecykler og en workshop om at kombinere cyklen og<br />
den kollektive trafik. Der blev foretaget mindre<br />
undersøgelser og udarbejdet informationsmateriale om<br />
de forskellige regler for at tage cyklen med i busser, på<br />
færgen og i togene i regionen. En vigtig del var også de<br />
samtaler, der løbende blev ført med andre aktører, <strong>som</strong><br />
fx ledere i den kollektive trafik. Desuden blev der<br />
foretaget studiebesøg i de kommuner, der var parter i<br />
denne delaktivitet, for at se på forudsætningerne og det<br />
løbende arbejde. <br />
Delaktiviteter i <strong>Öresund</strong> <strong>som</strong> <strong>cykelregion</strong><br />
Benchmarking<br />
I denne delaktiviteten blev Øresund sammenlignet med to<br />
andre <strong>cykelregion</strong>er.<br />
Info n bike<br />
Det vigtigste i denne delaktivitet var at udvikle et fælles<br />
cykelkort for hele regionen.<br />
Tourism n bike<br />
Der er et stort potentiale i at gøre regionen til en<br />
destination for cykelturisme, hvilket der her blev<br />
fokuseret på.<br />
Commute n bike<br />
Her blev der arbejdet med at støtte cykelpendlingen over<br />
længere afstande.<br />
Campaign n bike<br />
Delaktiviteten fokuserede på at udvikle gode kampagner<br />
for at opfordre flere til at cykle.<br />
Young n bike<br />
Denne aktivitet arbejdede med at få flere børn og unge<br />
til at cykle og gøre det mere sikkert.<br />
Ride n bike<br />
Cyklen og den kollektive trafik er en god kombination,<br />
hvilket denne delaktivitet forsøgte at styrke.<br />
Rent n bike<br />
Her blev der udviklet et grundlag for at kunne introducere<br />
et regionalt system for bycykler.<br />
Shop n bike<br />
Vilkårerne for indkøbsturer på cykel kan sagten forbedres,<br />
hvilket der her blev udviklet forslag til.
Cyklen og den kollektive trafik er et skønt par <strong>som</strong> supplerer<br />
hinanden perfekt. I denne rapport har vi samlet nogle eksempler<br />
på, hvordan samarbejdet på dette område ser ud i<br />
Øresundsregionen.<br />
Rapporten behandler dele af det arbejde, der er foretaget inden<br />
for projektet Øresund <strong>som</strong> <strong>cykelregion</strong>. Den fremhæver også det,<br />
der sker i nogle af regionens kommuner for at knytte cyklen og den<br />
kollektive trafik tættere sammen.<br />
DEN EUROPÆISKE UNION<br />
Den Europæiske Fond<br />
for Regionaludvikling<br />
Denne rapport er udviklet inden for rammerne af Øresund <strong>som</strong> <strong>cykelregion</strong> med<br />
støtte fra Interreg IVA. Læs mere på www.oresund<strong>som</strong><strong>cykelregion</strong>.nu