Bike 'n' ride - Öresund som cykelregion

More documents

Recommendations

Info

10 | København Skal blive verdens bedste cykelby Visionen er at blive verdens bedste cykelby, og København er kommet rigtig langt. Når man kommer til byen, kan man ikke undgå at lægge mærke til cyklisterne. Der er mange, de fylder i gadebilledet og de kører hurtigt. Ikke et mål i sig selv Det er ikke et mål i sig selv at satse på cykling, påpeger Københavns cykelstrategi 2011-2025. Ønsket er at reducere trafikstøjen, få en renere luft, mindre trængsel, sundere borgere og en bedre økonomi. En bedre by at leve i, ganske enkelt. I dag udgør cyklens andel af pendlerrejserne allerede hele 35 procent. Det er planen, at denne andel skal øges til 50 procent i 2015. For at nå Fra god til verldens bedste - Københavns cykelstrategi 2011 - 2025 derhen, er det primært de 45.000 bilister, der pendler 2- 10 kilometer, der skal op på cykelsadlen. God økonomi at satse på cykling At det er bedre for pengepungen at tage cyklen i stedet for bilen ved de fleste, men cykling har også store samfundsmæssige gevinster, hvilket Københavns Kommune har studeret og bruger i planlægningen af en ny cykelinfrastruktur. Når en person vælger at cykle, opnår samfundet en nettofortjeneste på 1,22 kr. for hver cyklet kilimeter, viser rapporten ’Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag’. Det betyder, at en infrastruktur, der tiltrækker flere cyklister, byder på en samfundsøkonomisk fordel. Et eksempel på dette er Bryggebroen over havnen mellem Fisketorvet og Islands Brygge, som ifølge beregningerne vil give et samfundsøkonomisk overskud på 36 millioner DKK. Det beregnede overskud kommer først og fremmest af, at cyklister holder sig mere raske. Rejsetiden er afgørende Cirka halvdelen af cyklisterne fortæller i dag, at rejsetiden er den vigtigste årsag til, at de har valgt at cykle. Rejsetiden er også et af de indsatsområder, der er anført i strategien. Med rejsetid menes ikke bare at komme så hurtigt frem som muligt, men også at komme frem i eget tempo, uden at hindre hinanden. En del af dette opfyldes af de nye cykelsuperstier. For nylig blev den 17,5 km lange Albertslundrute åbnet - den første af 28 nye cykelsuperstier. Her er der ekstra høj standard, og håbet er, at de vil få bilisterne i byens yderområder til at vælge cyklen frem for bilen. På nogle stærkt trafikerede veje anvendes også en såkaldt grøn bølge, der betyder, at cyklisterne om morgenen får grønt lys i vejkrydsene ind mod centrum og vice versa om eftermiddagen, forudsat at de holder en fart på 20 km i timen. Fotograf: Troels Heien
Cykelbutler At skaffe parkeringsplads til alle cyklister, der hver dag cykler til Metro- og S-togstationer er noget af en udfordring. Der bliver hurtigt overfyldt ved cykelstativerne og forkert parkerede cykler udgør desuden en sikkerhedsrisiko. For at reducere antallet af fejlparkerede cykler, har Københavns Kommune etableret cykelbutlere, der ikke kun hjælper cyklisterne med at parkere korrekt, men også flytter cykler, der er parkeret forkert, over i cykelstativet. I foråret 2010 nøjedes de ikke bare med det. De gav også de fejlparkerede cykler olie og fyldte luft i dækkene. De efterlod også en seddel på sadlen med en opfordring om at stille cyklen rigtigt næste gang. Som følge af dette, blev antallet af fejlparkerede cykler reduceret betragteligt. Pia Preibisch Behrens, konstitueret områdechef, Cykelsekretariatet Hvorfor er København en så god by at cykle i? Vi har indrettet hele byen, så cyklen skal være det trygge og naturlige valg. Vi har arbejdet på dette i mange år, men i de senere år er arbejdet blevet mere og mere bevidst, og vi har fået et mere videnskabeligt indblik i, hvorfor folk vælger at tage cyklen. Københavnere vælger at cykle, fordi det er nemt og det mest komfortable valg. Selv om man har bil, vælger mange at cykle til hverdag. Vi har cykelstier hele vejen og arbejder hårdt for at fjerne missing links. Der må ikke mangle 20 meter på en ellers god cykelsti. Hvad har man gjort i Københavns Kommune for at få cyklingen til at være så udbredt? Cykelstierne begyndte at forsvinde i 1960’erne, da planlægningen var mere fokuseret på bilerne. Dette vendte efter folkelige protester, og cyklingen begyndte igen at øges i 1980’erne. De seneste år har politikerne satset mere bevidst på, at byen skal blive en levende og miljøbevidst metropol. I dette billede passer satsningerne på cyklen fint ind. Med cykelsekretariatet, som er en del af Center for Trafik, kom der et mere struktureret syn på cyklingen, også i trafikanliggender, der ikke primært er cykelinitiativer, fx nye veje eller omlægninger af den kollektive trafik. På cykelsekretariatet arbejder vi meget udadrettet på at få cykelperspektivet ind i al planlægning og for at få flere penge til cykelområdet. Hvad byder fremtiden på af udfordringer? Det næste vil være at påvirke vores politikere til at øge indsatsen endnu mere. I det seneste budget blev der lagt mange penge i asfalt, og ganske vist har vi brug for flere cykelstier, men ikke kun det. Vi fik ikke penge til bløde spørgsmål som reklame, adfærdsændrende foranstaltninger og kampagner, som også er vigtige. Cykelsuperstierne er et eksempel på, hvor vigtigt det er med kommunikation. At der er så mange, der cykler på den nyåbnede Albertslundrute, skyldes ikke asfalten København | 11 alene, men for 80 procents vedkommende skyldes det markedsføring og den opmærksomhed, der er skabt omkring den nye cykelsupersti. En stor del af cykelstien fandtes jo allerede i forvejen. Hvordan arbejder I for at binde cyklen og den kollektive trafik yderligere sammen? Det var en stor fordel, da S-togene tillod, at man gratis kunne tage cyklen med i toget. Det er en stor konkurrencefordel over for bilen. Stogene har fået flere passagerer ud af det. DSB’s satsning på dette, i kombination med den cykelinfrastruktur, der er i København, har været meget positiv for at binde cyklen tættere til den kollektive trafik. Gode parkeringsmuligheder er et andet emne, vi kigger på, men dette er problematisk. Der er ikke plads ved metro- og S-togstationerne. Vi har ikke før troet på cykeltårne, parkering i kældre eller cykelgarage, men vi vil gøre forsøg med det nu for at håndtere pladsmanglen. I eksempelvis Holland og Japan har det været en succes med automatiske cykeltårne. Vi har lige fået 10 millioner til satsninger vedrørende cykelparkeringer. Til årsskiftet håber vi også på en lovændring, så vi får lov til at fjerne efterladte cykler.
Page 1 and 2: Bike ’n’ ride Eksempler fra Ør
Page 3 and 4: Indhold 14 16 10 30 Cyklen og den k
Page 5 and 6: ycykelsystem. I Danmark er det DSB,
Page 7 and 8: Ti cykler er mere end én bil En af
Page 9: Studiebesøg i den nye cykelgarage
Page 13 and 14: På Øresundstogene er dørene tyde
Page 15 and 16: Malmö | 15 Ingen fjollede bilture
Page 17 and 18: Muligt med cykel på taxaen Det er
Page 19 and 20: Fremtidens omstigningssted Det inte
Page 21 and 22: Tidlig toginformation I mange tilf
Page 23 and 24: præsentation om vidensniveauet omk
Page 25 and 26: Ølby station På Ølby station er
Page 27 and 28: Gode tips til læsning Mange kommun
Page 29 and 30: Birgitta Axelsson, projektleder, ko
Page 32: Cyklen og den kollektive trafik er

Bike 'n' ride - Öresund som cykelregion

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?