Lille stik - stor virkning Råfibre Bedre fodring - giver ... - St. Hippolyt

I gruppe 2, der fi k ren havretildeling,
påviste programmet derimod,
trods tilstrækkelig tildeling
af energi og protein, visse mangler
i tilførslen.
*) Fohlengold Classic
fra fi rmaet St. Hippolyt
**) Software “Microsteed”
fra Kentucky Equine Research
Projektets spørgsmål var, om
unghestene i gruppe 1 i forhold til
kontrolgruppen med havre efter
udløbet af de tre måneders forsøg
ville være i en bedre forfatning for
så vidt angik:
- almen sundhedstilstand
- mikrostruktur og
betændelseskendetegn i huden
- indholdet af sporstoffer i blodet
og i huden
Vi gik ud fra, at dette, pga. en
mere varieret sammensætning og
en bedre afbalanceret næringsstofforsyning
i tilskudsfoderet
(gruppe 1), måtte kunne forventes.
For hudanalyserne blev der af alle
heste før og efter forsøgsfodringen
udtaget ganske små vævsprøver
fra halsregionen.
Kunne der så fastslås
tydelige forskelle?
Ved forsøgets slutning viste
unghestene med tilskudsfoder
(gruppe 1) nogle klare fordele:
overfor gruppen med havre fremviste
de en meget mere udpræget
muskelsætning og en mere intensiv
pelsglans (se ill. 1a-d) Des-
uden var pelsskiftet i gruppe 1
hurtigere og mere ensartet. Endvidere
havde disse heste ved forsøgets
afslutning væsentligt mere
dynamiske og fjedrende bevægelser
end “havre-åringerne”. De
forekom samlet set mere vitale og
spændstige, mens dyrene i gruppe
2 forholdt sig mere ængsteligt
og usikre.
Disse forskelle blev også spontant
kommenteret af stutteriets personale.
Hen mod slutningen af forsøget
udvikledes i gruppen med havretildeling,
hos fem af de seks åringer,
tidlige symptomer på eksemer
(se ill. 2) Det drejer sig formodentlig
om intolerans over for
insektsekreter. Disse bare pletter
på huden optræder hos en del af
stutteriets heste fra begyndelsen
af marts, hvor de første myg udklækkes.
Endnu mere interessant
var det, at der i gruppe 1 slet ikke
kunne observeres sådanne symptomer.
Vores hypotese om, at insektbetingede
eksemer hænger sammen
med ubalancer i næringsstoftilførselen,
blev dermed for
første gang bekræftet.
Det var herefter vigtigt, om der
Titel
11
også under mikroskopet kunne
påvises forskelle mellem de to
grupper.
Dårlig hud
pga.fejlernæring?
Det vil nok falde de fl este svært
at kalde en hø-havre-fodring for
“fejlernæring”. Resultaterne fra
vort forsøg viser imidlertid, at
dette er en nærliggende konklusion.
Efter bedømmelserne af hudprøverne
ved projektets slutning
fandt vi følgende forskelle mellem
de to forsøgsgrupper:
Det yderste hudlag (epidermis) er
efter tre måneders fodring med
hø-havre-diæten tydeligt tyndere
end gruppen, der er fodret med
hø og tilskudsfoder (se ill. 3a, b)
En morphometrisk bedømmelse
(måling?) viser, at denne forskel
er statistik signifi kant.
Ved åringerne med havrefodring
er der i epidermis’ bløde lag afl ejret
store mængder afstødte hudceller
(se ill. 3b). I gruppe 1 kan
der kun fi ndes få af disse afstødte
“keratinocyter” (se ill. 3a).
Pelsen hos gruppe 1 er væsentligt
tættere med regelmæssigt skråtstillede
tættilliggende hårstrå (se
ill. 4a). I modsætning hertil er de
Den polske leder af undersøgelsen, dr. Krzysztof Marycz ved mikroskopet