Lille stik - stor virkning Råfibre Bedre fodring - giver ... - St. Hippolyt

28
Praxis
sukkermolekyler. Det drejer sig
om glucose, fructose, mannose,
xylose, arabinose osv. Nogle indeholder
kun tre kulstofatomer
(trioser), mange indeholder syv,
der så kaldes heptoser og som fx
fi ndes i avocado. Nogle sukre har
en sekskantet struktur (hexoser,
som glucose eller fructose) og
nogle en femkantet form (pentoser).
Der fi ndes utallige varianter af
kulhydratforbindelser, hvis byggesten
ikke kunne være sammensat
mere forskelligt. Særlig attraktiv
smag har rør- og roesukker, en
dobbeltsukker, der er opbygget af
ét glucose- og ét fructosemolekyle
og smager ganske “sukkersødt”.
Enkelt-, dobbelt- og tredobbeltbundne
sukre fi nder vi i form
af melasse eller maltekstrakt
i hestefoder. Også frisk græs
indeholder mono- og oligosaccha-rider,
som disse sukkertyper
kaldes. Optagelsen af disse i vævet
er insulinafhængig.
Stivelse er opbygget af mange ens
glucosemolekyler og falder dermed
ind under de såkaldte polysaccharider.
Pga. deres fordøjelighed
i tyndtarmen og den lette
opløselighed i syrer regnes de
ikke med som råfi bre, men derimod
som N-fri ekstraktstof.
Blandt polysacchariderne adskilles
derfor stivelse fra “ikke-stivelses-polysaccharider”.
Til denne
gruppe hører fruktaner, cellulose,
glukaner (fra hvede og havre,
gær og svampe).
Som den tredje gruppe og i modsætning
til polysacchariderne
er heteropolysacchariderne opbygget
af forskellige sukre. Til de
heteropolysaccharider hører hemicelluloserne
pektiner og lignin.
Fruktaner, cellulose og Co.
“ikke-stivelsespolysacchariderne”
Blandt fruktanerne drejer det sig
om en gruppe af oligo- og polysaccharider,
der i nogle planter
erstatter eller supplerer stivelsen
som oplagskulhydrat (fx inulin
fra topinambur, løvetand, pastinak).
Nogle planter koncentrerer
fruktaner under tørke for bedre at
kunne tåle denne. På den anden
side er det også fruktaners opgave
at beskytte cellemembranerne.
Fruktaner fordøjes i hestens tyktarm
og er insulinafhængig. Fruktaner
fremmer dannelsen af særlige
uønskede bakterier og kan
være årsag til forfangenhed.
β-glucaner fi nder man hovedsageligt
i havre og byg (6-8%). De
består af glucosemolekyler i en
specifi k rækkefølge. Nogle af dem
tilskrives en særlig sundhedsmæssig
værdi i relation til immunforsvaret.
Cellulose er hovedbestanddelen
af planternes cellevægge (masseandel
50%). Det for mennesker
helt ufordøjelige “cellestof” fi nder
man i hø og halm. Ved hjælp
af tarmbakterier fordøjer hesten
cellulose i tyktarmen.
Heteropolysacchariderne
hemicellulose,
pektiner og lignin
Hemicelluloserne er bestanddele
af planternes cellevæg. Sammen
med cellulose giver de støtte og
stivhed til planten. Særlig rig på
hemicellulose er klid, græs, hø eller
solsikkefrøskaller. Hemicelluloser
er ligesom pektin og lignin
heteropolysaccharider, altså opbygget
af forskellige enkeltsukre.
Til hemicellulose hører pentosanerne
og hexosanerne.
Pentosaner består af arabinose-