CPH27s01 (Page 1) - Roskilde Festival

More documents

Recommendations

Info

10 FREDAG 30. JUNI 2006 MAGELØS MESSE ANMELDELSE SIGUR RÓS Arena, torsdag kl. 22.30 , De dybe, soniske lyde og de vandlignende projektioner i slowmotion på tæppet foran scenen var allerede inden koncerten med til at forberede publikum på den helt specielle messe, der ventede dem. For mens mørket sænkede sig uden for teltet, tog fire islændinge godt suppleret af strygere og blæsere publikum med på en rejse langt under havets overflade. Langt væk fra verdens larm, støvede festivalpladser og afdankede rockstjerner fandt man stilhed og skønhed, WE DON’T PLAY GUITARS! ANMELDELSE SOULWAX Metropol, torsdag kl. 20.00 , Belgiske Soulwax var Metropols hovedret i aftes. Husdj’en Justice med sin splejsede rocksilhouet og smøg i mundvigen lagde for med kaloriefyldte beats og rodede pladetasken igennem fra Technotronic til disco reedits til whatever, der kunne gnubbe sig op ad hans elek- smerte og larm i bedste forening. Bag et gennemsigtigt tæppe gik de på, og første nummer blev gennemført, mens man kun kunne ane deres magre konturer projiceret op på akvarievæggen. Soniske lyde blev til hvalsang, knirkeknas-lyde blev til delfinpludder, og diverse plingplang-klokkeinstrumenter blev til bobler i vandet, i takt med at deres trademark-crescendo langsomt blev opbygget. Derefter gik tæppet, og som var det juleaften jublede publikum forventningsfuldt, for nu var vi i sandhed nået til kong Neptuns rige. ‘Let the katharsis begin’. I Sigurs badekar praler man ikke af at have dybhavets farligste klo, men det bliver så rigeligt opvejet af JENS DIGE/ROCKPHOTO trohouse. Så var territoriet markeret, forvrængerpedalen i bund og kogepladen tændt. Med en akustisk version af Daft Punks namedroppingremse ‘Teachers’ lod Soulwax vide, hvor inspiration til aftenens koncert skulle komme fra. Som 2 Many DJ’s har de før skamløst og med stor succes splejset popmusikkens gener til nye mutationer. Denne aften havde de igen laborantkitlen på og fjernet guitaren fra rockens arvemateriale – sådan kan FESTIVAL GLOBE den fantastiske cocktail af skønhed og støj, der fremført med en ægte inderlighed og i det rette miks er en drink, der kan slå selv den stærkeste sømand af dækket. Det er ikke testosteron, der præger musikken hos de mere eller mindre stillestående musikere, og ja, det er sgu sentimentalt, men for fa’en hvor er det smukt. Eneste minus denne aften var, at numrene fra det seneste og lidt mere lunkne album ‘Takk’ måske ikke trak samme blanke øjne og måbende miner som de ældre numre. Som en perfekt afstemt finale rullede tæppet for igen, inden aftenens sidste nummer eksploderede, og musikernes skikkelser flimrede stroboskobisk i takt med projektioner og lys. ‘Havet er skønt’, synger krabben i Disneys ‘Den Lille Havfrue’. Og det var det. Polerne smeltede, og publikum udviklede gæller. Efter koncerten og fire fremkaldelser med dybfølte buk fra det sammenlagt 14 mand store ensemble kunne publikum svømme videre ud i Roskilde-natten med en behagelig gang dykkersyge. ANDERS REUTER SOUNDVENUE De fire islændinge i Sigur Rós tog publikum med storm med en cocktail af skønhed og støj. det jo gå. Men hvad er der så tilbage, når musikhistoriens mest fremtrædende enkeltdel løsrives? Det blev mødet mellem musikalske byggesten fra Yello, Roman Flügel, James Brown og Tomas Andersson og kvartettens svar ikke mindre interessant af. Stilepoker mødtes, genrer blev brudt, og lige pludselig stod der et legesygt rock-techno-acidelektro-monster på scenen og modtog sit fortjente bifald. JAKOB BAGTERP SOUNDVENUE JENS DIGE/ROCKPHOTO Som et legesygt rock-techno-acid-elektro-monster festede belgiske Soulwax på Metropol-scenen. 50.000 gæster måtte vente i en time på Axl Rose og co. Da koncerten endelig gik i gang, måtte de flere g ANMELDELSE GUNS N’ROSES Orange, torsdag kl. 21.00 , MENS VI VENTER PÅ AX Måske ville han først gå på, efter solen var gået ned, eller også er han bare ikke den store tilhænger af alt det her pjat med sommertid. I hvert fald lod den gode Axl Rose os vente i en time, før han og hans medbragte band gjorde entré. Men da de først var gået på, var det fandeme lige før, vi aldrig var sluppet af med dem igen. Over to timer måtte publi- Som humlebien, der flyver, sang Jenny Wilson uvidende om egne naturkundskaber sig ind i hjerterne på både publikum og vejrguderne. Uden den store slinger i valsen fremførte hun sine musikalske børn fra sidste års perle ‘Love & Youth’, mens det forhåbentlig var et kommende popbarn, der gemte sig i hendes runde mave. Skandinaviens ukronede popdronning indtog scenen med stort, rødt smil og iført en aristokratisk, hvid kjole kum nemlig lægge ryg og ører til alt for få numre og en fuldstændigt uhyrlig mængde ligegyldige jamsessions og guitarnørkleri for at dække over Axls utallige, 10 minutter lange kostumeskift. Synger stadig fantastisk Når de rent faktisk spillede, var det egentligt ganske glimrende. Bandet har jo en ren honningkrukke af rocklækkerier at dykke ned i, og selv om lejesvendene stadig ikke er i nærheden af at kunne fylde skoene fra Slash, Matt, Duff og Izzy, så var det svært ikke at få et lille sug i maven under ‘You Could Be POPDRONNING UDEN MAGI ANMELDELSE JENNY WILSON Odeon, torsdag kl. 19.30 , og et enormt slag af rødt tyl, mens backingtracket satte gang i ‘Crazy Summer’. Især backingtracket spillede en vigtig rolle, for mens det holdt styr på de lækre trommebeats, så bondefangede det også Wilson til at fremføre et noget stramt set. Faktisk var det først på ekstranumrene ‘Balcony Smoker’ og det nye ‘Kid’s Town’, hvor backingtracket holdt pause, at der blev plads til lidt spræl og pladeafvigelse. Og det var tiltrængt. For selv om sangene er smukke på plade, så savnede man lidt magi. Specielt når Wilsons intimitet og ærlighed var svær at formøble ud over Odeons store scenekant. Men godt var det, ikke Mine’ eller ‘Paradise City’, ikke mindst fordi Axl – overraskende nok – stadig synger fantastisk – og selv med et par kilo ekstra på kroppen var han fortsat et hypnotiserende syn på en scene. Problemet var bare, at hver gang den kære krukke var ved at få opbygget, hvad der mindede om en god eller intens stemning, så vraltede han smågrinende af scenen igen og overlod os i hænderne på udvalgte medlemmer af gruppen, der med en pauseklovns påtvungne opmærksomhed forsøgte at fylde den larmende tomhed ud med, hvad de nu lige kunne finde på. Og folk var altså ik- THORBJØRN HANSEN/ROCKPHOTO Jenny Wilson kom på scenen i rødt tyl, men manglede spræl. mindst takket være søster Sara, der spillede lækker leadguitar og sang smukt kor sammen med Lina Selleby. Så flyv humlebi, flyv, og saml nektar til flere popbørn. KRISTIAN KELLER SOUNDVENUE
nge tage til takke med bandets pauseklovneri, men Axl skiftede tøj. L ... ke kommet for at høre pianist Dizzy Reed spille pentatonskalaer eller jamme over Bowies ‘Ziggy Stardust’. Som et omrejsende cirkus Højdepunktet i dette absurde teater blev nået, da den ene guitarist udstyret med en guitar formet som en fod med vinger begav sig ud i en guitarudgave af ‘Don’t Cry’, mens han forgæves forsøgte at få vingerne til at bevæge sig med et par elegante vip med guitarens vibratoarm. Monty Python kunne ikke have udtænkt det bedre. Derfor føltes det som et lettere tilfælde af kosmisk ironi, da Axl mod slutningen af koncerten med nogenlunde dybfølthed sang ‘all we need is just a little patience’ ... jo tak, det var sgu nemt for dig at sige. Det var næsten tragikomisk at opleve, hvordan, hvad der engang var verdens farligste band, i aftes var blevet reduceret til et omrejsende cirkus med Axl Rose som en lettere lalleglad sprechstallmeister. Nu er hverken Slash eller de andre gamle drenge døde endnu. Men hvis de var, så ville de nok have roteret mere i deres grav end en sok i en centrifuge. KRISTIAN SCHOU SOUNDVENUE ET FREMTIDENS NAVN CLAP YOUR HANDS SAY YEAH Odeon, torsdag kl. 21.30 , ANMELDELSE Mens mængderne ventede utålmodigt og nostalgisk på et forsinket ikon foran Orange Scene, havde et tæt pakket Odeon-telt øjnene rettet mod fremtiden. Her syntes der nemlig plads til amerikanske Clap Your Hands Say Yeah, der sidste år skabte noget af en sensation, da deres selvfinancierede debutalbum med skæv og legesyg indierock spredte sig over internettet som en ildebrand i en knastør kornmark. CARSTEN SNEJBJERG/ROCKPHOTO Live vred bandet fantastiske sange som ‘In This Home on Ice’, ‘Over and Over Again’ og ‘The Skin of My Yellow Country Teeth’ i en mere dissonant og støjende retning, imens frontmand Alec Ounsworths i forvejen forkvaklede, skingre vokal fik endnu et skub i en forstyrret retning. Lækkert, fordi koncerten derfor vibrerede af kreativitet og dynamik, og publikum kvitterede med – ja, undskyld – at klappe i takt og råbe ‘yeah!’. Desværre blev de bedste sange fyret af tidligt, og et par nye sange samt lidt halvjammet boogierock tappede løjerne for intensitet mod slutningen. NICOLAI TORP SOUNDVENUE FESTIVAL GLOBE FREDAG 30. JUNI 2006 11 EN LIDT FOR STOR MUNDFULD ANMELDELSE MAGTENS KORRIDORER Orange, torsdag kl 17.30 , En satans stor mundfuld! Det må være en passende betegnelse, når det gælder åbningen af Orange Scene. Og måske var det derfor, at netop Magtens Korridorer i år fik æren af at åbne ballet. I hvert fald er forsanger Johan Olsen som få i den danske rockbranche udstyret med et mundtøj og en kæft så enorm, at han uden mikrofon kan skrige hele Dyrskuepladsen op. Et mundtøj, der samtidig kan smile bredt efter den medvind, Magtens Korridorer har nydt det sidste års tid. I dag skulle de så bevise, om medvinden var fortjent. Indhyllet i røg gik de københavnske rockwannabes på scenen med en bajer og en smøg i kæften. Så var rock’n’roll-stilen ligesom på plads fra start. Og mens introen til ‘Nordhavn Station’ baskede ud over masserne, entrerede Johan Olsen Orange som en frådende køter, der lige havde lettet benet op ad en lygtepæl backstage og nu var klar til angreb. Men det skulle blive et angreb op ad bakke. Allerede inde i settets andet nummer, ‘Vesterbro’, råbte, skreg og vrælede Olsen ellers, så spyt- FESTEN BLEV SAT I GANG ANMELDELSE WHOMADEWHO Metropol, torsdag kl. 18.30 , Det var de billige hjælpemidler, den danske trio WhoMadeWho havde medbragt for at åbne festivalens elektroniske scene. En gorilla satte sig ved trommerne, og akompagneret af to mere ubestemmelige pelsdyr på henholdsvis bas og trommer leverede trioen en omgang elektronisk discorock og cementerede ordsproget om, at den, der ler sidst, ler bedst. Det var altså ikke banebrydende kunst, det stoppede Metropol-telt var vidne til, men underholdt blev vi, og festen blev sat i gang på befriende, uprætentiøs vis. Der var i første halvdel af settet vanskeligheder, men så var det, som om fanden tog ved bandet, og med løssluppen slapbas, koklokker og funky discoånd startede de en fest og tog kegler med egne hits såvel som noget så gennemtæsket og klichéfyldt som en coverversion af Benni Benassis ‘Satisfaction’. Det var muligvis letkøbt, men når de slog sig løs, var det svært ikke at holde af. EMIL KRAGH-SCHWARZ SOUNDVENUE Selv om Johan Olsen vel er indehaver af dansk rockmusiks største kæft, var Orange Scene alligevel en for stor mundfuld for Magtens Korridorer. Bandet dog fik gang i publikum med sine største hits. tet sprøjtede og truede med at lægge en dæmper på støvet over den nyåbnede plads. Få timer forinden havde Magtens Korridorer såmænd også åbnet Ringe Festival, men dobbeltbookingen skinnede ikke igennem. I hvert fald var der ingen træthed at spore på scenen. Det var der til gengæld blandt publikum. Netop fordi Orange bare er så satans stor en mundfuld, nåede begejstringen fra den forreste fanskare aldrig rigtigt ud på ANMELDELSE EDITORS Odeon, torsdag kl. 17.30 , Så kom festivalen i gang på Odeon-scenen. Om ikke for fuld damp, så i hvert fald sik- pladsen, hvad der undervejs også fik bandet til at konstatere, at publikum så noget tørlagte ud i dag. Hits som ‘Picnic på kastellet’, ‘Lorteparforhold’ og ‘Hestevisen’ fik forudsigeligt nok de fleste til at vrikke med for en kort bemærkning. Især da skuespilleren Nicolas Bro under ‘Picnic ...’ gjorde sin entré på scenen for at synge duet med bandet. Med den afsluttende ‘Morgan’ gik Magtens Korridorer CARSTEN SNEJBJERG/ROCKPHOTO SIKKERT FRA LAND kert fra land. Søsætterne var engelske Editors og deres formørkede, men ofte ret dansevenlige rockmusik, der poder dystre stemninger a la Joy Division med riffs og melodier så store, at de kan fylde stadions. Stærke, energiske sange som ‘Blood’, ‘Bullets’ og den KLAVS BO/ROCKPHOTO fra Orange. Uden at efterlade den store beruselse blandt publikum. Ikke at Olsen og co. kunne gøre det meget anderledes. De leverede varen ud fra det materiale, bagkataloget gav dem. Den vare var imidlertid ikke interessant nok til at tage livgreb på Roskildes største scene. Og så er Orange som sagt bare en stor mundfuld for de fleste. Uanset hvor stor en kæft, man ellers er udstyret med. FREDERIK WIESE SOUNDVENUE Odeon-scenen blev med sikker stil åbnet med Editors’ dansevenlige rockmusik. Men selv om numrene blev leveret flot og effektivt, manglede det engelske band den ekstra ubestemmelige ting, som ville gøre koncerten mindeværdig. formidable ‘Fingers in the Factories’ sad lige i skabet og blev forløst flot og indfølt med Tom Smiths fine, dybe vokal som en aldrig svigtende affyringsrampe. Og sådan var det koncerten igennem. De kantede guitarer, insisterende trommer og det elegante basspil fungerede effektivt, og meget mindre end medrivende blev det aldrig. Men ærlig talt, der manglede lige lidt mystik eller frådende improvisation, Kort sagt den ekstra, ubestemmelige kvalitet, der gør, at god tager navneforandring til mindeværdig. I den stilfærdige, snirklede ‘Camera’, et af koncertens absolutte højdepunkter, var magien næsten inden for rækkevidde, og Smith mindede om en mand, der var dejligt fortabt i sit bands helt eget univers. Den form for opslugthed kunne man godt have ønsket mere af, men alright, solid og vellydende kvalitetsrock er nu heller ikke sådan at kimse ad. JESPER BORCHMANN SOUNDVENUE
Page 1 and 2: ROSKILDE FESTIVALS DAGBLAD • FRED
Page 3 and 4: Mads Lending - razzmatazz.dk SE FRE
Page 5 and 6: gratis til Roskilde næste år? Det
Page 7 and 8: MEDIEBYEN VRIMLER MED JOURNALISTER
Page 9: SIDE 9-PIBEN HVER DAG BRINGER FESTI
Page 13 and 14: Hvad er din værste festivalskade?
Page 15 and 16: DANCES WITH W... STANDING IN THE...
Page 17 and 18: et/Wishing Upon The Moon • Klokke
Page 19: HVER TREDJE GRAVID VEJER FOR MEGET

CPH27s01 (Page 1) - Roskilde Festival

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?