VVM Miljø - Vejdirektoratet

Rute 23
SKOVVEJEn
SyD Om REgSTRup
VVm-undersøgelse >>> Miljørapport
R appoRt 383 - 2011

Rute 23
Skovvejen - Syd om RegStRup
VVM-undersøgelse >>> Miljørapport
Rapport 383 - 2011
undeRSøgeLSeRne eR LøBende BLevet dRøFtet og kooRdIneRet I
et teknIkeRudvALg med FøLgende medLemmeR:
Holbæk Kommune: Jesper Juhl Kristensen
Holbæk Kommune: Ruth Brigsted Møgelvang
Holbæk Kommune: Morten Holme
Vejdirektoratet: Ole Kirk
Vejdirektoratet: Susanne Bæts Kristensen
Vejdirektoratet: John Halkær Kristiansen
endvIdeRe HAR FøLgende deLtAget Som oBSeRvAtøReR:
Naturstyrelsen Roskilde: Peter Koch Andersen
FøLgende konSuLentFIRmAeR HAR ydet RådgIvnIng:
Grontmij: skitseprojektering af det samlede projekt omfattende veje, broer og
afvanding samt miljøvurderinger, støjberegninger og landskabsanalyse
COWI: Trafikberegninger
NIRAS: Miljøkortlægning
RedAktIon:
John Halkær Kristiansen, Vejdirektoratet
dAto:
Juni 2011
LAyout:
Arletty Suenson, Vejdirektoratet
FotoS:
Thing & Wainø Landskabsarkitekter aps
Holbæk Museum, Grontmij, Vejdirektoratet
Denne og andre rapporter kan bestilles hos Schultz Boghandel, www.schultzboghandel.dk
boghandel@rosendahls-schultzgrafisk.dk eller på telefon 4322 7300
4
gRundkoRt:
© Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen
ISBn (net):
9788770605816
ISBn:
9788770605823
CopyRIgHt:
Vejdirektoratet, 2011

Indhold
1. indledning 4
2. Sammenfatning 6
3. linjeføringSforSlag 12
4. PrinciPPer og metoder 16
5. Planforhold 18
6. befolkning 20
7. landSkab og jordbund 22
8. Plante- og dyreliv 28
9. arkæologi og kulturarv 44
10. friluftSliv og rekreative intereSSer 48
11. overfladevand 50
12. grundvand 54
13. luft og klima 56
14. Støj 62
15. lyS 70
16. råStoffer og affald 72
17. forurenet jord 76
18. miljøafledte SocioøkonomiSke konSekvenSer 84
19. afværgeforanStaltninger 86
20. eventuelle mangler 88
21. referencer 89
kortbilag 90
I n d h o l d
3

K a p I t e l 1 - I n d l e d n I n g
1. IndlednInG
Vejdirektoratet har gennemført en VVM-undersøgelse for
en ny motorvej syd om Regstrup. Undersøgelseskorridoren
strækker sig fra Sdr. Jernløse langs Skovvejen til lige vest
for dramstrup. Udbredelsen af undersøgelseskorridoren ses
på figur 1.1, samt i kortbilag bagerst i rapporten.
Undersøgelseskorridoren er domineret af landsbrugsområder,
men rummer også landsbyen dramstrup og den nordligste
del af Sdr. Jernløse. Umiddelbart nord for undersøgelseskorridoren
ligger byerne nr. Jernløse og Regstrup.
Regstrup og nr. Jernløse er udprægede pendlerbyer med
få butikker uden for den egentlig bymidte. Befolkningstallet
var i 2007 4.096 for de to byer, og der er beregnet en
befolkningstilvækst på 226 i årene 2007-2018. Byudvikling i
området sker primært mellem Regstrup og nr. Jernløse.
Skovvejen benyttes i dag lokalt til trafik mellem områdets
landsbyer, dramstrup, nr. Jernløse og Sdr. Jernløse. der
er lokale forsyningsveje og markveje, og flere borgere har
privat vejadgang til Skovvejen. tre regionale busruter kører
på/krydser Skovvejen. disse busser forsyner blandt andet
områdets tre skoler i nr. og Sdr. Jernløse. Stien under Skovvejen
ved Sdr. Jernløse fungerer også som skolevej.
fIGUr 1.1 Kort over undersøgelseskorridoren for ny motorvej syd om Regstrup, Rute 23.
4
Skovvejen krydser sognegrænsen mellem nr. Jernløse kirke
og Sdr. Jernløse kirke. områdets to idrætsanlæg Jernløsehallen
og Sdr. Jernløse idrætsforening ligger på hver sin
side af Skovvejen. disse forhold skaber også trafik på tværs
af Skovvejen i dag.
1.1 Generel beskrIvelse af den eksIsterende
vej stræknInG
projektstrækningen udgør etape 2 af den fremtidige motorvej
mellem holbæk-motorvejen og Kalundborg, som følger:
■ etape 1 - mellem Skovvejens forbindelsesanlæg med
holbæk-motorvejen og tilslutningsanlæg ved Ringstedvej/Rute
57.
■ etape 2 - projektstrækningen for nærværende
VVM-redegørelse.
- delstrækning 1: mellem Ringstedvej og Sdr.
Jernløsevej.
- delstrækning 2: mellem Sdr. Jernløsevej og
dramstrup.
■ etape 3 (fremtidig) - ca. 30 km mellem dramstrup og
Kalundborg.

fIGUr 1.2 etape 2, Skovvejen, delstrækning 1 og 2 med kilometrering.
delstrækning 1 er i dag en 4-sporet motortrafikvej, der skal
opgraderes til motorvej, mens delstrækning 2 erstattes af ny
motorvej. Skovvejen på strækning 2 er i dag dels en 2-sporet
landevej og dels en 4-sporet motortrafikvej.
der er i dag ingen tilslutnings- eller sideanlæg på projektstrækningen.
der er 4 skærende veje på Skovvejen:
■ Sdr. Jernløsevej (prioriteret 3-bens kryds)
■ holbækvej (rundkørsel)
■ Bankehusene (prioriteret 3-bens kryds)
■ dramstrup / Boholmvej (prioriteret 4-bens kryds)
Vejen grænser op til en række private ejendomme, markadgange
og lokalveje.
herudover er der i vejens nærhed højspændingsmaster,
en gravhøj, en tidligere - nu muldoverdækket - losseplads
kortlagt som forurenet grund, 3 vindmøller, enkelte fredede
stendiger og et større olieberedskabsområde.
endeligt er landsbymiljøerne i dramstrup og Bankehusene
kortlagt som bevaringsværdig kulturarv.
de nævnte forhold begrænser placeringen af en ny motorvej
i større eller mindre grad. Forholdene fremgår af kortbilag
bagerst i rapporten.
der er indhentet ledningsoplysninger i ledningsejerregisteret
leR.
der er i dag ingen støjafskærmning af Skovvejen på projektstrækningen.
der er busruter på Skovvejen og flere af de skærende veje.
Både i forbindelse med anlægsarbejderne og i den blivende
fremtidige situation må det påregnes, at disse busruter
omlægges.
5

2. sammenfatnInG
I dette afsnit sammenfattes miljøkonsekvenserne af anlæg
af ny motorvej syd om Regstrup i anlægs- og driftsfasen.
trafik er beskrevet i særskilt rapport. landskab og visualiseringer
samt Støj er beskrevet yderligere i hver sit
baggrundsnotat. anlæg af ny motorvej omfatter to forslag:
hovedforslaget og alternativet.
den planlagte motorvej i hovedforslaget forløber fra Sdr.
Jernløsevej syd for den eksisterende Skovvej frem mod
holbækvej, der føres over motorvejen. Motorvejen krydser
herefter den eksisterende Skovvej umiddelbart nord for et
oliedepot, hvorefter motorvejen forløber på den nordlige side
af Skovvejen på strækningen frem til dramstrup.
projektet afsluttes ved, at motorvejen tilsluttes den eksisterende
motortrafikvej, og hastigheden skiltes, på den vestlige
del af motorvejsstrækningen gradvist ned til 90 km/t, der er
hastighedsgrænsen på vejstrækningen umiddelbart vest for
den nye motorvej.
6
alternativet forløber fra Sdr. Jernløsevej syd for den eksisterende
Skovvej frem mod holbækvej, der føres over motorvejen.
Motorvejen krydser herefter den eksisterende Skovvej
umiddelbart nord for et oliedepot, hvorefter motorvejen
forløber i den eksisterende vejs linjeføring på strækningen
frem til dramstrup. alternativet afsluttes på samme vis som
hovedforslaget.
Planforhold
planforhold beskriver de bindinger i arealanvendelsen, der
er udstukket i forbindelse med lokal-, kommunalplaner samt
lovgivningen. etablering af ny motorvej syd om Regstrup
strækker sig igennem holbæk Kommune.
holbæk Kommuneplan 2007-2018 udstikker retningslinier
for arealanvendelsen i området. der er udpeget et område
for vejanlæg til strækningen for Rute 23 syd om Regstrup,
og derfor er der taget højde for det planlagte vejanlæg i
den kommunale planlægning. Således påvirkes de øvrige
placering af hovedforslag og alternativet.

udpegninger i landskabet (jordbrugsområder, landskabsområder
og kulturmiljøer) ikke direkte af udvidelsen af Skovvejen.
Skovvejen går på nuværende tidspunkt på tværs af
den økologiske forbindelse ved Regstrup Å. en udvidelse af
Skovvejen kan påvirke den økologiske forbindelse ved øget
barriereeffekt.
Størstedelen af undersøgelsesområdet er beliggende i
åbent land, hvor der ingen lokalplaner er. I nærområdet
er der dog fire lokalplaner, der ligger tæt på og indenfor
undersøgelseskorridoren. Ingen af lokalplanerne vurderes at
blive påvirket ved anlæg af den ny motorvej, da strækningen
forløber udenfor lokalplanernes grænser. desuden vurderes
lokalplanernes formål ikke at være i konflikt med den planlagte
ny motorvej.
der er ingen natura 2000-områder inden for undersøgelseskorridoren.
nærmeste natura 2000-område er habitatområde
nr. 137, Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å, der
ligger ca. syv km syd for Skovvejen, og der er således ingen
direkte arealpåvirkning.
derudover findes der langs med motorvejen arealer, der er
omfattet af naturbeskyttelsesloven (beskyttede naturtyper)
og museumsloven (jord- og stendiger samt fortidsminder).
befolkning
Både i anlægsfasen og driftsfasen er der en række miljøeffekter,
der kan påvirke befolkningen og menneskers
sundhed. det er vurderet, at projektet med etablering af ny
motorvej syd om Regstrup ikke vil give anledning til væsentlige
påvirkninger af menneskers sundhed, hverken i
hovedforslaget eller alternativet.
I forbindelse med støj vil der blive opført en støjskærm ved
boligerne langs Skovvejen på Ådalen i Sdr. Jernløse. Med
opsætning af støjskærm vil etablering af motorvejen have
en positiv påvirkning i forhold til befolkningen sammenlignet
med situationen i dag.
I forbindelse med luftforurening vil den nye motorvej bliver
ført uden om nr. Jernløse samt boligbebyggelser og industri
beliggende mellem Sdr. Jernløse og nr. Jernløse. Motorvejen
vil således passere gennem det åbne land væk fra
tættere bebyggelse og kun få enkeltbebyggelser vil blive
påvirket af luftforurenende stoffer. Ud fra de oplyste tal for
trafikintensiteten og områdets karakter i almindelighed er
det vurderet, at forureningsniveauet er lavt og, at luftforureningsniveauerne
langs vejen ligger væsentligt under
grænseværdierne for luftkvaliteten både i dagens situation
samt i 2020.
alle de skærende veje og stier opretholdes eller der etableres
nye så adgangsforholdende til rekreative aktiviteter
og naturen ikke forringes i forhold til i dag. I anlægsfasen
kan der dog forekomme midlertidige lukninger af f.eks. veje
og broer. I disse perioder kan det blive nødvendigt at køre
en omvej, hvilket kan resultere i øget færdsel på områdets
K a p I t e l 2 - S a M M e n F a t n I n g
øvrige veje og gener i form af øget transporttid.
anlæg af den ny motorvej forventes at medføre en øget
trafikstigning på motorvejen og de nærliggende parallelle
lokalveje. dette kan medføre effekter for trafiksikkerhed og
barriereeffekter. trafikken vil øge vejenes barriereeffekt og
den oplevede risiko for dem som bor og færdes i nærområdet.
etablering af stiforbindelser ved Sdr. Jernløse, holbækvej
og ved hanerupvej betyder, at der kun er relativt få
strækninger på lokalvejnettet med høj oplevet risiko.
landskab og jordbund
området omkring den nye motorvejsstrækning syd for
Regstrup knytter sig overordnet set til flere landskabstyper.
Både hovedforslaget og alternativet er placeret i et åbent og
let bølget landbrugslandskab, der indeholder åbne dyrkede
flader samt småplantninger langs gårde og byrande.
nord for Skovvejen afgrænses landbrugslandskabet af en
jernbane og et forholdsvist fladt landskab præget af meget
bevoksning.
hvor Knabstrupvej og Søstrupvej forbinder de enkelte landsbyer
fra dramstrup i vest til Snævre i syd og holløse i nord
opleves et skel i landskabet. Syd for Knabstrupvej og øst
for Søstrupvej finder man et mere oprindeligt og uforstyrret
landskab end mod nord og vest, hvor konsekvenserne af by
og erhvervsudvikling omkring Regstrup og langs Skovvejen
bliver mere tydelig. Samtidig præger tekniske anlæg som
højspændingsledninger og vindmøller landskabet mellem
Skovvejen og Knabstrupvej.
Undergrunden i projektområdet udgøres af kalk, hvis overflade
vurderes at ligge ca. 70-90 meter under terræn. over
kalken findes istidsaflejringer, der udgøres af vekslende moræneler
og smeltevandssand. Jordarterne i den første meter
under terræn i området består overvejende af moræneler.
der findes mindre områder med smeltvandssand og ferskvandssand.
I området ses en række småsøer og moser,
der vurderes at være såkaldte dødishuller. disse dødishuller,
opstod ved, at store isblokke blev liggende tilbage efter
isens afsmeltning ved afslutningen af sidste istid. efterhånden
som disse isblokke smeltede, blev hullerne omdannet til
søer, der den dag i dag fremstår som småsøer, moser eller
afløbsløse lavninger i terrænet.
der er udført visualiseringer af linjeføringerne. hovedforslaget
vurderes, ud fra en landskabelig synsvinkel, at være den
mest hensigtsmæssige løsning. linjeføringen på landskabsskråning
nord for dramstrup og Bankehuse medfører ganske
vist afgravninger og påfyldninger, der vil være synlige i
landskabet. til gengæld ligger vejen placeret godt i landskabet
med en enkel og harmonisk vejgeometri. hovedforslaget
berører stort set ingen nye og særligt værdifulde landskabsområder.
Samtidigt medfører forslaget kun få landskabelige
ændringer og påvirkninger af de landskabelige omgivelser,
herunder friholdelse af området omkring Bankehuse og
landbrugslandskabet syd for Skovvejen, herunder bakkeformationer
og landsbyområderne langs Knabstrupvej.
7

K a p I t e l 2 - S a M M e n F a t n I n g
Plante- og dyreliv
Forekomsten af plante- og dyreliv i undersøgelseskorridoren
er beskrevet på grundlag af en række besigtigelser foretaget
i 2010. Besigtigelserne er foretaget med fokus på en række
beskyttede arter og naturområder.
Registrerede arter af relevans dækker over to strengt
beskyttede arter af padder, nemlig spidssnudet frø og stor
vandsalamander, samt fire strengt beskyttede arter af flagermus:
dværgflagermus, brunflagermus, troldflagermus og
sydflagermus. disse seks arter befinder sig alle på habitatdirektivets
bilag IV, hvilket bl.a. betyder, at arternes yngle-
og rastepladser ikke må påvirkes negativt.
Besigtigede naturområder omfatter arealer beskyttet af naturbeskyttelseslovens
§ 3 samt sten- og jorddiger beskyttet
af Museumslovens § 29. Ud af 44 besigtigede naturområder
var blot tre i en god naturtilstand.
Beskyttede arter og naturområder vil blive påvirket af den
kommende motorvej. der er ikke væsentlige forskelle i de to
linjeføringsforslags (hovedforslaget og alternativet) påvirkninger
af omgivelserne. påvirkningerne drejer sig primært
om forringelser af dyrenes spredningsmuligheder på tværs
af motorvejen, herunder trafikdrab, samt ødelæggelse af
leveområder.
For at kompensere, eller helt at undgå, disse påvirkninger i
deres fulde omfang er der foreslået krav om en række tiltag.
disse tiltag/afværgeforanstaltninger sigter på, at beskyttede
arter og naturområders livsvilkår, henholdsvis udstrækning,
er den samme efter etablering af motorvej som før etablering.
de væsentligste afværgeforanstaltninger, med hensyn
til beskyttede padder, er etablering af rør under motorvejen,
der giver mulighed for sikker passage for denne dyregruppe
og andre mindre dyr. disse rørunderføringer suppleres med
et mindre hegn, som leder dyrene mod hegnet. Som kompensation
for paddernes øgede dødelighed ved etablering
af motorvej og generelt dårligere spredningsmuligheder
etableres der også nye vandhuller. For at imødekomme
flagermusenes spredningsmuligheder i landskabet ved etablering
af ny motorvej bliver flyveruter forsøgt sikret/forbedret
ved ny beplantning. Beskyttede naturområder, der påvirkes
8
negativt, kompenseres ved etablering af nye naturområder,
eksempelvis vandhuller.
Både ved hovedforslaget og alternativet stilles der også
forslag om etablering af en større faunapassage primært tiltænkt
rådyr. Faunapassagen er tænkt som en kompensation
for de generelt dårligere spredningsmuligheder i landskabet
og kan benyttes af alle dyr.
en række afværgeforanstaltninger har også som mål at
mindske/undgå negative påvirkninger af beskyttede arter og
naturområder i selve motorvejens anlægsfase.
arkæologi og kulturarv
de kulturhistoriske forhold i undersøgelseskorridoren
omfatter en gravhøj ved nr. Jernløse, Vommevad bro over
Regstrup Å, flere jord- og stendiger, bygninger, kirker med
tilhørende byggelinjer og omgivelseszoner samt et udpeget
kulturmiljø i dramstrup by.
Begge forslag (hovedforslag og alternativ) vurderes at
kunne påvirke de arkæologiske og kulturarvsmæssige forhold
på en sammenlignelig måde, hvilket primært drejer sig
om påvirkninger af jord- og stendiger. disse påvirkninger
er irreversible, da digerne på visse strækninger gennembrydes.
I forbindelse med en eventuel anlægsfase vil der blive foretaget
arkæologiske forundersøgelser.
friluftsliv og rekreative interesser
området er præget af landsbyer og landbrug og der er
ingen naturområder der benyttes i rekreativ henseende. de
væsentligste interesser vurderes at ligge i områdets stier og
cykelruter.
Støj fra anlægsarbejder og trafik i driftsfasen er den primære
påvirkning, der kan virke begrænsende for oplevelsesværdien
i området. hertil kommer lys- og luftforurening.
Under anlægsfasen kan det være nødvendigt med etablering
af alternative cykelruter, men generelt vil cykelforholdene
blive forbedret i driftsfasen ved etablering af cykelstier
på lokalveje.

Situationer 58 - 63 dB(a) 63 - 68
dB(a)
overfladevand
overfladevand i området omfatter Regstrup Å samt 23
beskyttede vandhuller beliggende inden for undersøgelseskorridoren.
der er endvidere tre rørlagte vandløb, der løber
på tværs af Skovvejen.
afledning af vejvand forventes at ske til Regstrup Å. Vandhullerne
og de tre rørlagte vandløb forventes dermed ikke at
blive påvirket.
Regstrup Å har miljømålet god økologisk tilstand med krav
om dVFI faunaklasse 5 (dansk Vandløbs Fauna Indeks).
dVFI er baseret på smådyrsfaunaen og har en skala fra 1
til 7, hvor 1 er det ringeste og 7 det bedste. den nuværende
tilstand i Regstrup Å ved skæringen med Skovvejen er moderat
med en faunaklasse 4. Vandløbet lever således ikke
op til sin målsætning.
Vejvand fra den nye motorvej vil via regnvandsbassiner blive
ledt til Regstrup Å. Regnvandsbassinerne fungerer som
opmagasinering og bevirker, at vejvandet som oftest tilledes
recipienten med et konstant flow. Bassinerne har desuden
den egenskab, at partikler, herunder næringsstoffer og forurenende
partikler, kan bundfælde inden udløb til recipient.
Bassinerne forsynes tillige med olieudskiller.
grundvand
hele undersøgelseskorridoren er udpeget som område med
særlige drikkevandsinteresser, hvilket vil sige, at kvaliteten
af grundvandsressourcen ikke må forringes. det primære
grundvandsmagasin er tilknyttet et stort kvartært sandmagasin,
som overlejres af 20 til 40 m ler. Magasinet er beliggende
umiddelbart over kalken. på baggrund af den store
mængde ler over grundvandsmagasinet anses grundvandet
for at være godt beskyttet i området.
Under drift af en kommende motorvej er der ingen særlige
forholdsregler i forbindelse med grundvand. Under anlægsfasen
skal en række afværgeforanstaltninger derimod
iværksættes. det drejer sig primært om tiltag, der mindsker
risikoen for spild af forurenende stoffer, samt indarbejdelse
af procedurer, som sikrer korrekt håndtering af overfladevand.
68 - 73
dB(a)
K a p I t e l 2 - S a M M e n F a t n I n g
> 73
dB(a)
eksisterende forhold 2011 59 50 18 8 135
eksisterende forhold 2020 62 50 19 12 143
hovedforslaget 61 43 9 0 113
alternativet 62 50 6 0 118
opgørelse over støjbelastede boliger for eksisterende og fremtidige forhold.
I alt
luft
opgraderingen af Rute 23 til motorvej vil betyde en væsentlig
stigning i trafikken frem til 2020. det kan generelt
forventes, at bilerne forurener mindre pr. kørt km på grund
af skærpede krav til bilernes brændstofforbrug og forurening
i 2020. den nye motorvej betyder dog, at hastigheden stiger
fra 80 km/t i dag til 110 km/t i fremtiden. Øget hastighed
betyder, alt andet lige, en øget udledning af luftforurenende
stoffer og Co 2 . Samtidig øges trafikmængden. den samlede
virkning er, trods skærpede krav til bilmotorer, at udledningen
af luftforurenende stoffer og Co 2 er højere i 2020 end i
2010.
I forhold til situationen i dag er det beregnet, at udledningerne
stiger med 20-70 % frem til 2020. Udledningen af
kulbrinter falder dog med ca. 10 %.
Betragtes løsningen med den nye motorvej i 2020 i forhold
til at bevare landevejen (0-alternativet), stiger udledningerne
med ca. 40 %. denne stigning skyldes primært forskellen i
hastighed på de to strækninger.
Rute 23 forløber hovedsagelig i det åbne land, hvor kun få
enkeltbebyggelser vil blive berørt. Beregningerne viser, at
forureningsniveauet generelt er lavt. det er derfor vurderet,
at der ikke vil være problemer med overholdelse af grænseværdier
for luftforurening i 2020 for beboere langs ruten.
Støj
For at belyse de støjmæssige konsekvenser ved etableringen
af etape 2 er der gennemført støjberegninger med
støjbidrag fra motorvejen og tilgrænsende større veje.
Resultatet af støjkortlægningen, opgjort som antallet af
støjbelastede helårs- og fritidsboliger i de enkelte situationer,
kan ses af nedenstående tabel. I tabellen er antallet
af støjbelastede boliger opgjort i 5 dB intervaller. en bolig
betragtes som støjbelastet, når støjniveauet overstiger
58 dB. overstiger støjniveauet 68 dB, betragtes boligen
som stærkt støjbelastet. For hovedforslaget og alternativet
er det forudsat, at der etableres en støjskærm ved Sdr.
Jernsløse.
9

K a p I t e l 2 - S a M M e n F a t n I n g
det vurderes, at der i dag er i alt 135 støjbelastede boliger
med et støjniveau på mere end 58 dB på mest støjbelastede
boligfacade. I 2020 vurderes det, at antallet af støjbelastede
boliger er forøget til 143 som følge af en generel fremskrivning
af vejtrafikken. Ved etablering af hovedforslaget eller
alternativet på delstrækning 2 af etapen samt støjskærm
ved Sdr. Jernløse reduceres antallet af støjbelastede boliger
til henholdsvis 113 og 118. Samtidigt reduceres støjbelastningstallet
i forhold til eksisterende forhold både nutidige
(2011) og fremtidige (2020).
lys
der etableres ikke belysning på den nye motorvej bortset
fra anlæg ved tilkørselsramper. denne belysning udføres
således at lyset ikke spredes uden for de arealer, der er
behov for at oplyse.
Under anlægsfasen kan der forekomme generende belysning
fra byggepladsarealer og arealer med vejarbejder.
nyanlagte lokalveje etableres således, at der ikke optræder
generende lyspåvirkning vejene imellem. I driftsfasen vil det
primært være tale om lysforurening i form af fejende lyskegler,
men dette kan imødekommes ved passende beplantning
langs vejen.
råstoffer og affald
de midlertidige beregninger viser, at indbygningen af råjord,
for hovedforslagets vedkommende, groft set, svarer til den
opgravede mængde, idet der kun er brug for ca. 10 % mere
råjord end afgravningerne giver. For alternativets vedkommende
vil der derimod være tale om et betragteligt overskud
af råjord.
Ud over muld og råjord vil der i forbindelse med anlægget af
ny motorvej og nye lokalveje blive benyttet forskellige råstoffer
primært i form af stabilgrus, bundsikring (sand og grus),
asfalt, beton og stål.
den nuværende asfaltbelægning og grusmateriale i vejen
forventes, i det omfang den opbrydes og har den rigtige
kvalitet, så vidt muligt at blive genindbygget ved anlæggelse
af vejanlægget.
affaldsmængderne i projektet vil primært bestå af materialer
fra de ejendomme, der skal rives ned, herunder Servicestationen
ved dramstrup (ifm. hovedforslag), samt materialer
fra de eksisterende vejanlæg, der skal fjernes. I det omfang
det er muligt, vil genanvendelige materialer (f.eks. grus og
asfalt) blive genanvendt i projektet, eller afhændet til f.eks.
asfaltindustrien til genanvendelse uden for projektet.
affaldet fra projektet skal kildesorteres, håndteres og
bortskaffes i overensstemmelse med holbæk Kommunes
erhvervsaffaldsregulativ.
overholdes gældende regler for affaldshåndtering, vurderes
det, at der ikke vil være konsekvenser for miljøet i forbindelse
med bortskaffelsen af affald i projektet.
10
forurenet jord
Undersøgelseskorridoren for den nye motorvej syd om
Regstrup er gennemgået med henblik på at finde lokaliteter,
hvor der enten er konstateret forureninger, som kan have
skadelig effekt på mennesker og miljø.
der er fundet to lokaliteter hvor der forventes forurenet jord,
begge beliggende så nær anlægsstrækningen, at der vil
være særligt fokus på dem i forbindelse en eventuel fremtidig
detailprojektering. den ene lokalitet omfatter to matrikler
med servicestationer på begge sider af Skovvejen mod vest
i området. Matriklerne er kortlagt på vidensniveau 1, dog
er et mindre areal kortlagt på vidensniveau 2. erfaringsmæssigt,
må det forventes at jorden og evt. grundvandet
under en servicestation med tilhørende anlæg er forurenet
med olieprodukter og der må i forbindelse med eventuelle
anlægsarbejder forventes at skulle håndteres forurenet jord
ved servicestationsanlægget.
den anden kortlagte lokalitet er registreret som et affaldsdepot
på Skovvejen 5 på vidensniveau 2. I perioden 1964 til
1970 har nr. Jernløse Kommune deponeret affald i en gammel
grusgrav ved gården Marielyst. der foreligger ingen undersøgelser
af indholdet i affaldsdepotet. I forbindelse med
nærværende VVM, er der udført tre geotekniske boringer
i affaldsdepotet. I én af boringerne blev der påvist kraftigt
forurening med bly og zink samt lettere forurening med cadmium,
nikkel og tung olie. gravninger eller boringer kan ikke
dokumentere affaldet i hele deponiet, men kun i punkter. det
kan være problematisk og dyrt at komme af med affald fra
en gammel losseplads, da alt affald skal kildesorteres. der
formodes at være direkte kontakt mellem affaldsdepotet og
det sekundære grundvandsmagasin i området.
herudover er der udført en flyfotokortlægning og på baggrund
heraf er der udpeget en række fokusarealer i området,
der kan være potentielt forurenede.
I forbindelse med hovedforslaget er der taget hensyn til affaldsdepotet
således, at motorvejen forløber lige syd om affaldsdepotet.
alternativets linjeføring vil medføre større risiko
for forøgede anlægsudgifter som følge af større mængder
forurenet jord. Jordarbejder på de kortlagte arealer vil blive
minimeret og ske med største agtpågivenhed og i henhold til
gældende krav og retningslinjer. håndtering af forurenet jord
vil generelt ske på en måde, så eventuelle miljøkonflikter i
anlægs- og driftsfasen minimeres, og håndtering af forurenet
jord og gennemførelse af afværgeforanstaltninger vil ske
efter gældende regler.
herudover forekommer en diffus forurening under/langs
med vejarelaer med bly, tungere olieprodukter og polyaromatiske
hydrocarboner (pah`er) fra vejbelægning og trafik.
det diffust forurenede jord påregnes at kunne genindbygges
i projektet.

K a p I t e l 2 - S a M M e n F a t n I n g
11

K a p I t e l 3 - l I n J e F Ø R I n g S F o R S l a g
3. lInjeførInGsforslaG
Som led i VVM-undersøgelsen er der foretaget vurderinger
af forskellige forslag til udbygning af motorvejen.
Vejdirektoratet har på baggrund af indkomne bemærkninger
fra den indledende høring og den efterfølgende dialog med
følgegruppen og teknikerudvalget undersøgt følgende to
alternativer, jf. figur 3.1:
■ Forslag med anlæg af motorvej mellem Sdr. Jernløsevej
og dramstrup (linjeføring a)
■ Forslag med anlæg af motorvej mellem Sdr. Jernløsevej
og hanerupvej og en udbygning af den resterende del af
Skovvejen frem til dramstrup (linjeføring B).
Forslagene er blevet undersøgt på lige fod, men Vejdirektoratet
har ud fra en samlet afvejning af de trafikale, miljømæssige
og økonomiske forhold samt lokale ønsker valgt
at pege på linjeføring a som hovedforslaget og linjeføring B
som alternativet.
I undersøgelsen bliver 0-alternativet brugt som reference
til vurdering af de to forslag. I 0-alternativet sker der ingen
fIGUr 3.1 placering af hovedforslag og alternativet.
12
ændringer af den fysiske udformning af Skovvejen. det vil
sige, at vejen har samme standard som i dag, men trafikken
er fremskrevet til år 2020.
3.1 hovedforslaGet
hovedforslaget omfatter anlæg af en ny 4-sporet motorvej
syd om Regstrup, fra Sdr. Jernløsevej til dramstrup. linjeføringen
går syd om den eksisterende vejstrækning fra Sdr.
Jernløse og frem til omkring den eksisterende rundkørsel,
hvor den føres under holbækvej. herefter krydser strækningen
Skovvejen og går i en bue nord om den eksisterende
vej, hvorefter den igen tilslutter Rute 23 umiddelbart vest for
dramstrup.
der er forudsat etableret et enkelt tilslutningsanlæg på den
nye motorvejsstrækning. tilslutningsanlægget er placeret
således, at holbæk Kommunes planlagte Ringvej øst om
Regstrup på sigt kan tilsluttes motorvejen.

fIGUr 3.2 hovedforslag med nye lokalveje.
Motorvejen er dimensioneret til en hastighed på 130 km/t,
men er forudsat skiltet til 110 km/t, idet de tilgrænsende
vejstrækninger næppe vil kunne skiltes til 130 km/t.
Motorvejen får på hele udbygningsstrækningen et 30 m
bredt tværprofil, jf. figur 3.3, bestående af 2 kørebaner a 8,5
m (afstribet med 2 kørespor a 3,75 m og 2 kantbaner a 0,5
m), 2 belagte nødrabatter a 1,0 m ind mod midterrabatten,
en ca. 3 m bred midterrabat, hvor der placeres stålautoværn,
2 nødspor a 2,5 m, og en 1 m bred yderrabat.
Mellem vejen og det omgivende terræn er der skråninger og
afvandingskonstruktioner. afvandingssystemet anlægges
som et traditionelt afvandingssystem, med nedløbsbrønde
placeret i vejkanten, hvorfra vandet via lukkede rør ledes til
regnvandsbassiner, med forsinkelsesfunktion og olieudskiller.
Vejvandet ledes slutteligt til lokale recipienter.
fIGUr 3.3 tværprofil.
der forudsættes desuden, at der på strækningen anvendes
en vejbelægning, som medfører mindre støj end en traditionel
vejbelægning på motorveje, og at der ved Sdr. Jernløse
opstilles støjskærme.
der etableres ny skiltning og vejvisning på det lokale vejnet.
der opsættes ikke belysning på den udbyggede motorvej.
Ved anlæg af hovedforslaget vil den eksisterende stitunnel
ved Sdr. Jernløsevej blive erstattet med en ny underføring,
således at der åbnes for kørende trafik under Skovvejen
på dette sted. Samtidigt etableres der krydsning mellem
holbækvej og motorvejen.
Forholdene for cyklister forringes ikke som følge af hovedforslaget.
de nye lokalveje udføres med cykelstier for at
sikre trafiksikkerheden for cyklisterne i området.
13

K a p I t e l 3 - l I n J e F Ø R I n g S F o R S l a g
fIGUr 3.4 alternativet med nye lokalveje.
3.2 alternatIvet
alternativet går syd om den eksisterende vejstrækning fra
Sdr. Jernløse og frem til omkring Bankehusene, hvor den
tilslutter den eksisterende Rute 23. herfra og til lidt vest for
dramstrup ombygges den eksisterende Rute 23, som er
2-sporet i dag til en 4-sporet motorvej.
der er ligesom på hovedforslaget forudsat etableret et enkelt
tilslutningsanlæg på alternativet. tilslutningsanlægget er
placeret således, at holbæk Kommunes planlagte Ringvej
øst om Regstrup på sigt kan tilsluttes motorvejen.
alternativet bliver dimensioneret som hovedforslaget til 130
km/t, får samme tværprofil som hovedforslaget, jf. figur 3.3,
afvandingssystemet anlægges også på samme vis, og desuden
vil der blive anvendt en vejbelægning, der medfører
mindre støj ligesom for hovedforslaget. endelig etableres ny
skiltning og vejvisning på det lokale vejnet for alternativet.
der opsættes ikke belysning på den nye motorvej.
Ved anlæg af alternativet vil den eksisterende stitunnel
ved Sdr. Jernløsevej blive erstattet med en ny underføring,
således at der åbnes for kørende trafik under Skovvejen på
dette sted. holbækvej føres på en ny bro over motorvejen.
parallelt med motorvejen på den nordlige side etableres en
ny lokalvej mellem Knabstrup Møllebakke og hanerupvej.
Forholdene for cyklister forringes heller ikke som følge af
alternativet. de nye lokalveje udføres med cykelstier for at
sikre trafiksikkerheden for cyklisterne i området.
3.3 øvrIGe alternatIver
Vejdirektoratet gennemførte første offentlighedsfase for projektet
i perioden 7. maj til 4. juni 2010, hvor borgere blev opfordret
til at fremkomme med idéer, forslag og synspunkter,
der kunne indgå i det videre arbejde, for eksempel forslag til
alternative løsninger og særlige forhold i omgivelserne, man
skulle være opmærksom på.
på baggrund heraf blev der opstillet 3 alternative linjeføringer;
alternativ a, B og C, samt et 0+-alternativ, der består
14
i opgradering / udvidelse til motorvej i Skovvejens eksisterende
tracé mellem Sdr. Jernløse og dramstrup.
alternativ 0+
0+-alternativet er en udbygning af Skovvejen til motorvej
på strækningen. 0+-alternativet baseres på en moderat
udbygning af dele af den eksisterende vej, således at den
opgraderes til motorvej på hele strækningen. Moderat udbygning
dækker nødvendige breddeudvidelser og tilpasning
af linjeføring og længdeprofil samt nødvendige udvidelser
af broer, underføringer mv. på dele af den eksisterende
vejstrækning.
0+ er fravalgt som alternativ, da der er mange udkørsler til
enkeltejendomme samt overkørsler til marker. dertil kommer,
at alle ejendomme langs den 2-sporede del af strækningen
mellem holbækvej og dramstrup vil skulle eksproprieres,
samt at horisontalradierne mellem Sdr. Jernløse og
holbækvej ikke opfylder vejreglernes krav til kurveradier ved
110 km/t. det er på den baggrund besluttet ikke at skitseprojektere
0+ alternativet.
alternativ a og b
Begge disse alternativer skitseprojekteres og svarer til
henholdsvis hovedforslaget og alternativet, som beskrevet i
afsnit 3.1 og 3.2.
alternativ c
alternativ C, anlæg af en sydligere motorvej syd om oliedepotet
og dramstrup, er tidligt i processen fravalgt, idet linjeføringen
både er længere og vil forløbe i et mere kuperet
og uberørt landskab. alternativ C vil medføre væsentligt forhøjede
anlægsudgifter. Samtidigt vil langt flere boliger blive
berørt af trafikstøj. Følgegruppen og holbæk Kommunes
repræsentanter i teknikerudvalget har desuden fremført, at
alternativ C ikke er ønskeligt set ud fra et lokalt synspunkt.
nordligt alternativ
der er desuden gennemført trafikmodelberegninger på et
nordligt alternativ. Beregningerne er afrapporteret i ”trafikberegninger
for Rute 23 - Skovvejen, teknisk notat, marts 2011”.

fIGUr 3.5 linjeføringsalternativer fra idéfasen.
15

K a p I t e l 4 - p R I n C I p p e R o g M e t o d e R
4. prIncIpper oG metoder
4.1 vvm-redeGørelsens lovGrUndlaG
Inden der kan fremsættes forslag til anlægslov om anlæg
af en ny motorvej syd om Regstrup, skal der foretages en
Vurdering af anlæggets Virkninger på Miljøet (VVM).
VVM-undersøgelsen er gennemført i overensstemmelse
med intentionerne i eU’s VVM-direktiver samt den danske
VVM-bekendtgørelse.
det indebærer:
■ at anlæggets virkninger på mennesker, dyr, planter,
jord, luft, vand, klima og landskab samt arkitektonisk og
arkæologisk kulturarv og afledte socioøkonomiske effekter
skal undersøges, vurderes og beskrives.
■ at anlægget skal udformes, så dets virkninger på miljøet
mindskes. hvor det er relevant, udpeges foranstaltninger,
der kan kompensere for anlæggets negative virkninger.
det er således en del af VVM-processen, at man benytter
den viden, som miljøundersøgelserne og de offentlige høringer
frembringer, til at fastlægge en udformning af vejanlægget,
så der tages hensyn til miljøet.
anlægget og dets virkninger på miljøet er beskrevet i
enkeltheder. Beskrivelsen offentliggøres, så der kan sikres
en offentlig debat om virkningerne på miljøet. VVM-redegørelsen
skal tilvejebringe tilstrækkelig viden til, at politikere
og borgere kan vurdere miljøpåvirkningerne som følge af
projektet og sammenligne alternativer.
For at sikre at offentligheden høres i forbindelse med
VVM-redegørelser, gennemføres der således to offentlige
høringer.
Som nævnt indledningsvist i afsnit 3.3 gennemførte Vejdirektoratet
i perioden 7. maj 2010 til 4. juni 2010 den første
offentlig høring - idé- og forslagsfasen - og udsendte i den
forbindelse et debatoplæg. der blev i høringsfasen afholdt
borgermøde i nr. Jernløsehallen. der deltog ca. 200 borgere
i mødet. på mødet opfordrede Vejdirektoratet borgerne til at
indsende synspunkter og forslag til undersøgelsen.
Vejdirektoratet modtog i alt 7 skriftlige henvendelser fra
borgere. Vejdirektoratet har besvaret alle henvendelser, og
de indsendte forslag og bemærkninger er indgået i undersøgelserne.
16
den anden høring gennemføres, når VVM-redegørelsen
foreligger. denne høringsfase skal vare minimum otte uger.
4.2 vvm-processens prIncIp oG forløb
I dette afsnit er miljøkortlægningen og -vurderingens overordnede
princip og forløb beskrevet. Metode og omfang er
detaljeret beskrevet i de enkelte afsnit.
fase 1 - kortlægning
Kortlægning og undersøgelser er gennemført i en undersøgelseskorridor
på 200 m på hver side af Skovvejen, jf. figur
1.1.
de eksisterende miljøforhold i undersøgelseskorridoren er
blevet kortlagt på baggrund af indsamlet materiale vedrørende
planforhold, landskaber, geologi og råstoffer, grundvand,
overfladevand, kulturarv, friluftsliv og forurenede grunde i
undersøgelseskorridoren. desuden er der gennemført en
række feltundersøgelser for at kortlægge plante- og dyrelivet
på strækningen. Feltundersøgelserne er suppleret med eksisterende
materiale og publikationer. Feltundersøgelserne
blev foretaget i foråret og sommeren 2010.
For de undersøgte lokaliteter, der omtales i kapitel 8, plante-
og dyreliv, er udarbejdet feltskemaer. Feltskemaerne omfatter
en beskrivelse af lokaliteten, beliggenheden, beskyttelseshensyn
samt en artsliste for flora og fauna.
delstrækning 1, jf. figur 1.2, omfatter en mindre ombygning
af en 1,5 km delstrækning af Skovvejen mellem Ringstedvej
og Sdr. Jernløse. delstrækning 1 er VVM-screenet i forbindelse
med 1. etape af Skovvejen, og Miljøcenter Roskilde
afgjorde i den forbindelse, at der ikke er VVM-pligt på denne
del af projektet. I forbindelse med nærværende VVM-undersøgelser
er der dog, som ekstra sikkerhed, gennemført
kortlægning af naturforhold i forår og sommer 2011 langs
delstrækning 1.
udpegning af linjeføringsforslag
på baggrund af de miljømæssige, trafikale og vejtekniske
undersøgelser er udpeget to sideordnede linjeføringsforslag,
der omfatter to forslag for etablering af en ny motorvej syd
om Regstrup, henholdsvis hovedforslaget og alternativet. da
der er tale om etablering af en ny motorvejsstrækning, har
der også indgået alternative linjeføringer. disse er nærmere
omtalt i afsnit 3.3.

fase 2 - miljøvurdering
på baggrund af kortlægning og feltundersøgelser er gennemført
en miljøvurdering af de to linjeføringsforslag.
da det ikke kan undgås, at projektet vil have en negativ
effekt på visse miljøforhold, er der i projektet indarbejdet
afværgeforanstaltninger for at reducere eller hindre påvirkningen.
I VVM-redegørelsen er foretaget en vurdering af påvirkningen
på følgende miljøforhold:
■ planforhold
■ Befolkning
■ landskab og jordbund
■ plante- og dyreliv
■ arkæologi og kulturarv
■ Friluftsliv og rekreative interesser
■ overfladevand
■ grundvand
■ luft og klima
■ Støj
■ lys
■ Råstoffer og affald
■ Forurenet jord
■ Miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser
påvirkningen af etablering af motorvejen på alle miljøparametre
er sammenlignet med det såkaldt ”0-alternativ”, en
situation hvor projektet ikke gennemføres, men hvor trafikken
fremskrives til 2020.
de trafikale forhold indgår som en del af grundlaget for miljøvurderingen,
men er ikke beskrevet i nærværende rapport.
der henvises til den sammenfattende rapport udarbejdet af
Vejdirektoratet samt baggrundsnotat om trafik udarbejdet for
Vejdirektoratet af CoWI.
nærværende miljørapport omfatter to delstrækninger. delstrækning
1 mellem Ringstedvej (Rute 57) og Sdr. Jernløse
samt delstrækning 2 mellem Sdr. Jernløse og dramstrup.
delstrækning 1 er overgangen fra 1. etape. på denne delstrækning
opsættes kun autoværn, og den skiltede hastighed
øges fra 90 km/t til 110 km/t. delstrækning 2 omfatter
ca. 4,5 km ny vej mellem Sdr. Jernløsevej og dramstrup.
17

K a p I t e l 5 - p l a n F o R h o l d
5. planforhold
dette afsnit omfatter en gennemgang og vurdering af love
og planer, der har betydning for gennemførelsen af etablering
af ny motorvej syd om Regstrup på Rute 23. der er
foretaget en overordnet gennemgang af planlægningen og
de eksisterende forhold i by og land.
5.1 natUra 2000
natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder,
som i danmark omfatter eF-habitatområder
og eF-fuglebeskyttelsesområder. hvert område er udpeget
med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter af
dyr og planter.
der er ingen natura 2000-områder inden for undersøgelseskorridoren.
nærmeste natura 2000-område er habitatområde
nr. 137, Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å, der
ligger ca. 7 km syd for Skovvejen, og der er således ingen
direkte arealpåvirkning. en beskrivelse og vurdering af påvirkningen
af motorvejsprojektet for det tilstødende natura
2000-område fremgår af kapitel 8 - plante- og dyreliv og
kapitel 11 - overfladevand.
5.2 kommUneplan
den aktuelle vejstrækning ligger i holbæk Kommune og er
omfattet af holbæk Kommuneplan 2007-2018.
af kommuneplanen fremgår, at den lette trafik har højeste
prioritet ved lokale trafikforbedringer i form af stier, sikkerhed
18
og trafikmiljø. endvidere er et af byrådets mål at arbejde for,
at trafikforbindelserne til især hovedstadsområdet forbedres
gennem statslige investeringer i infrastruktur og togdrift.
hele området, med undtagelse af byerne, er udpeget som
særligt værdifuldt landbrugsområde. I kortbilag til kommuneplanen
ses, at selve Skovvejen og det meste af undersøgelseskorridoren
endvidere er udpeget som jordbrugsområde.
Jordbrugsområder er som hovedregel forbeholdt jordbrugserhvervet.
anlæg i det åbne land skal fortrinsvis søges
lokaliseret i disse områder.
områder vest for nr. Jernløse, nord for Skovvejen samt
omkring dramstrup er udpeget som landskabsområde.
landskabsområderne indeholder værdifulde naturområder,
bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier.
Sikring af mange af beskyttelsesinteresserne forudsætter
fortsat landbrugsdrift, og der er begrænsede muligheder for
anlæg for ikke jordbrugsmæssigt byggeri.
Regstrup Å er udpeget som økologisk forbindelse, se kortbilag
1. de økologiske forbindelser skal forbedre spredningsmuligheder
for vilde dyr og planter. Inden for de økologiske
forbindelser skal det tilstræbes, at naturområderne sikres
mod forringelse af livsbetingelser for det nuværende dyre-
og planteliv. desuden indebærer økologiske forbindelser
en intention om at skabe nye naturarealer til forbedring af
spredning og fri bevægelse for planter og dyr.
der er i kommuneplanen tillige udpeget kulturmiljøer ved

dramstrup og i Sdr. Jernløse, fordi byerne har bevaret deres
oprindelige præg. I kulturmiljøer skal der tages vidtgående
hensyn til de kulturhistoriske værdier.
der er udpeget et område for vejanlæg til strækningen for
Rute 23 syd om Regstrup, og derfor er der taget højde
for det planlagte vejanlæg i den kommunale planlægning.
Således påvirkes de øvrige udpegninger i landskabet
(jordbrugsområder, landskabsområder og kulturmiljøer)
ikke direkte af motorvejsprojektet/linjeføringerne for Skovvejen.
Skovvejen går på nuværende tidspunkt på tværs af
den økologiske forbindelse ved Regstrup Å. en udvidelse
af Skovvejen kan påvirke den økologiske forbindelse ved
øget barriereeffekt.
Ved en opgradering af Skovvejen til motorvej angiver
kommuneplanen, at anlæg af en kommunal ringvej skal
være adgangsvej til Regstrup fra Skovvejen og erstatte
de nuværende kryds ved holbækvej og Sdr. Jernløse. der
gives mulighed for at forlænge ringvejen, så der kan dannes
forbindelse til holbækvej syd for nr. Jernløse.
5.3 teknIske anlæG I
UndersøGelseskorrIdoren
af kommuneplanen fremgår et område inden for undersøgelseskorridoren
med vindmølleanlæg med tre eksisterende
møller, som er beliggende tæt på Skovvejen, se kortbilag 1.
af kortbilaget fremgår også, at Skovvejen krydses af et højspændingsanlæg
mellem dramstrup og nr. Jernløse.
Syd for Skovvejen findes et oliedepot ejet af Foreningen af
danske olieberedskabslagre (Fdo).
5.4 lokalplaner
Størstedelen af undersøgelsesområdet er, som nævnt, beliggende
i åbent land, hvor der ingen lokalplaner er. Inden for
området er der dog fire lokalplaner, der ligger tæt på og inden
for undersøgelseskorridoren. de fire lokalplaners beliggenhed
fremgår af kortbilag 1.
■ lokalplan 1.10 Virkelyst gl. Skovvej. primært erhvervsformål
med enkelte tilknyttede boliger.
■ lokalplan 1.15 nr. Jernløse Skole. Bygningsmæssig udvidelse
af skole, idræt og børneinstitution. Retningslinjer for
udearealer samt sti- og vejadgang.
■ lokalplan 4.1 Sdr. Jernløse By. Bevarelse af det eksisterende
landsbymiljø.
■ lokalplan 4.5 det tidligere Sdr. Jernløse plejehjem. plejehjem
ændres til boligformål og lejligheder.
Ingen af de nævnte lokalplaner vurderes at blive påvirket
ved anlæg af den ny motorvej, da strækningen forløber
uden for lokalplanernes grænser. desuden vurderes lokalplanernes
formål ikke at være i konflikt med den planlagte
ny motorvej.
19

K a p I t e l 6 - B e F o l K n I n g
6. befolknInG
Både i anlægsfasen og driftsfasen er der en række miljøeffekter,
der kan påvirke befolkningen og menneskers
sundhed. de miljøeffekter, der er fundet væsentlige i den
sammenhæng, er:
■ Støj
■ luftforurening
■ Friluftsliv
■ trafiksikkerhed og barriereeffekt
der er foretaget en vurdering af påvirkningen af befolkningen
ud fra de påvirkninger, der er afdækket under redegørelsens
øvrige kapitler. disse sammenholdes med nærheden
til motorvejen, barriereeffekter m.m. der er i dette afsnit
fokuseret på effekter i forhold til de mennesker, der bor i
umiddelbar nærhed af motorvejen.
6.1 støj
Støj påvirker mennesker både direkte og indirekte. den direkte
virkning er, at uønsket lyd opfattes som støj og har en
genevirkning i form af irritation, kommunikationsforstyrrelser
m.v. den indirekte virkning sker uden om den bevidste opfattelse
og kan ved længere tids påvirkning lede til en række
helbredsmæssige lidelser, herunder blandt andet forøget
stressniveau, forhøjet blodtryk og søvnbesvær.
Ved gennemførelse af hovedforslaget vurderes antallet af
støjbelastede boliger at falde i forhold til antallet af boliger,
der belastes af vejstøj i dag. alternativet vurderes også at
medføre en reduktion i antallet af støjbelastede boliger. der
er små støjmæssige forskelle mellem hovedforslaget og
alternativet. Ved dramstrup giver hovedforslaget en mindre
støjpåvirkning for boligerne (1-3 dB), mens det omvendte
er tilfældet ved nr. Jernløse, hvor alternativet har en mindre
støjpåvirkning end hovedforslaget.
I begge forslag er det forudsat, at der etableres en
støjskærm ved boligerne langs Skovvejen på Ådalen i Sdr.
Jernløse. Boligområdet er beliggende meget tæt på Skovvejen,
og flere af boligerne er allerede i dag belastet væsentligt
over den vejledende grænseværdi (58 dB).
opsætning af støjskærm kan dog ikke i alle tilfælde sikre
et støjniveau under 58 dB for alle boliger i området. der er
desuden enkeltliggende ejendomme i det åbne land på den
øvrige del af strækningen, hvor støjniveauet må forventes at
overstige 58 dB, og som ikke kan beskyttes af støjskærme
inden for rimelige tekniske og økonomiske rammer.
ejendomme, hvor støjbelastningen efter anlæg af motorvejen
overstiger 63 dB, kan derfor blive tilbudt facadeisolering
20
efter Vejdirektoratets retningslinjer for tilskud. Reglerne for
tilskud kan ses af Vejdirektoratets rapport nr. 366: tilskud
til støjisolering af boligfacader - Støjbekæmpelse langs
statsvejene - Vejledning for boligejer. Rapporten kan findes
på Vejdirektoratets hjemmeside på www.vejdirektoratet.dk
under > publikationer > 2010.
Med opsætning af støjskærm vil etablering af motorvejen
have en svag positiv påvirkning i forhold til støjbelastning af
befolkningen sammenlignet med situationen i dag.
6.2 lUftforUrenInG
luftforurening kan påvirke menneskers sundhed og trivsel.
den nye motorvej syd om Regstrup bliver ført uden om nr.
Jernløse samt boligbebyggelser og industri beliggende mellem
Sdr. Jernløse og nr. Jernløse. Motorvejen vil således
passere gennem det åbne land væk fra tættere bebyggelse.
Kun få enkeltbebyggelser vil blive påvirket af luftforurenende
stoffer. Ud fra de oplyste tal for trafikintensiteten på Rute
23 og områdets karakter i almindelighed er det vurderet, at
forureningsniveauet er lavt, og at luftforureningsniveauerne
langs vejen ligger væsentligt under grænseværdierne for
luftkvaliteten både i dagens situation samt i 2020.
6.3 frIlUftslIv
Friluftsliv, adgang til åbne områder og natur, samt muligheden
for at dyrke rekreative friluftsinteresser er en del af den
menneskelige velfærd. af væsentlig betydning for friluftsliv
og rekreative interesser i forbindelse med et vejprojekt er
støj, forurening og kunstige lyspåvirkninger samt barriereeffekter
og forhindret adgang til naturen.
Ved etablering af ny motorvej syd om Regstrup inddrages
ikke arealer, der anvendes rekreativt i dag. Strækningen
forløber fortrinsvist gennem åbent land i landbrugsområder.
alle de skærende veje og stier opretholdes, eller der etableres
nye, så adgangsforholdene til rekreative aktiviteter
og naturen ikke forringes i forhold til i dag. I anlægsfasen
kan der dog forekomme midlertidige lukninger af f.eks. veje
og broer. I disse perioder kan det blive nødvendigt at køre
en omvej, hvilket kan resultere i øget færdsel på områdets
øvrige veje og gener i form af øget transporttid.
der etableres ikke lys på den nye motorvej.
Samlet vurderes det, at etableringen af en ny motorvej ikke
vil medføre forringelser for de rekreative aktiviteter og interesser,
der er knyttet til området.

6.4 trafIksIkkerhed oG barrIereeffekt
anlæg af den ny motorvej forventes at medføre en øget
trafikstigning på motorvejen. dette kan medføre ændringer i
trafiksikkerhed og barriereeffekter.
trafikken vil øge vejenes barriereeffekt og den oplevede
risiko for dem, som bor og færdes i nærområdet. etablering
af stiforbindelser ved Sdr. Jernløse, holbækvej og ved
hanerupvej betyder, at der kun er relativt få strækninger på
lokalvejnettet med høj oplevet risiko.
For at sikre at motorvejen bliver projekteret og anlagt så
trafiksikkert som muligt, vil der løbende blive gennemført
trafiksikkerhedsrevision af projektet.
Samlet vurdering
det vurderes på baggrund af ovenstående, at projektet med
etablering af ny motorvej syd om Regstrup ikke giver anledning
til væsentlige påvirkninger af menneskers sundhed.
hverken i hovedforslaget eller alternativet.
21

K a p I t e l 7 - l a n d S K a B o g J o R d B U n d
7. landskab oG jordbUnd
de landskabelige og geologiske forhold inden for undersøgelseskorridoren
er undersøgt og vurderet.
7.1 eksIsterende forhold
7.1.1 landskab
For en detaljeret landskabsmæssig beskrivelse henvises
til rapporten ”landskabsanalyse - Rute 23 Skovvejen syd
om Regstrup” udarbejdet af thing & Wainø. et kort resumé
fremgår herunder.
overordnede træk i landskabet
området omkring den nye motorvejsstrækning syd for Regstrup
knytter sig overordnet set til flere landskabstyper.
Både hovedforslaget og alternativet er placeret i et åbent og
let bølget landbrugslandskab, der indeholder åbne dyrkede
flader samt småplantninger langs gårde og byrande.
fIGUr 7.1 landskabets karakteristika i området (thing & Wainø).
22
nord for Skovvejen afgrænses landbrugslandskabet af en
jernbane og et forholdsvist fladt landskab præget af meget
bevoksning.
hvor Knabstrupvej og Søstrupvej forbinder de enkelte landsbyer
fra dramstrup i vest til Snævre i syd og holløse i nord
opleves et skel i landskabet. Syd for Knabstrupvej og øst
for Søstrupvej finder man et mere oprindeligt og uforstyrret
landskab end mod nord og vest, hvor konsekvenserne af by
og erhvervsudvikling omkring Regstrup og langs Skovvejen
bliver mere tydelig. Samtidig præger tekniske anlæg som
højspændingsledninger og vindmøller landskabet mellem
Skovvejen og Knabstrupvej.
landskabskarakteren
Begge de to forslag til linjeføringer forløber gennem forskellige
typer af landskaber, bestående af flere forskellige typer
elementer. Regstrup Å løber igennem området og sydvest
for Snævre og Søndersted lyng ligger et større vådområde.

fIGUr 7.2 Vest-øst gående geologisk snit langs Skovvejen.
der er generelt tale om et område med dyrkede marker
iblandet småplantninger omkring fritliggende gårde og byrande,
og rester af levende hegn langs markskel. Bebyggelsen
består af mindre landsbysamfund og fritliggende gårde
og husmandssteder, samt mindre landsbysamfund med kirker
og gadekær. der løber desuden to højspændingsledninger
og en jernbane gennem området. Syd for Sdr. Jernløse
er der yderligere placeret tre vindmøller.
en lille del af strækningen knytter sig til et kuperet og skovbevokset
herregårdslandskab mod sydvest. området forventes
ikke direkte berørt af den kommende nye motorvej.
Sammenlignes nutidige kort med historiske kort ses det, at
områderne omkring Bankehuse og landsbyerne langs Knabstrupvej
i dag fremstår som oprindelig med færre vådområder
i landskabet i dag.
rumlige og visuelle forhold
landskabet har generelt en stor skala med en åben rumlig
afgrænsning. de karaktergivende elementer i området er
den åbne dyrkede flade med rester af levende hegn og
småplantninger omkring fritliggende gårde og byrande.
Mod nord danner landskabet en markant skråning ned mod
jernbanen.
landskabet omfatter yderligere bakkeformationer, randplantninger,
byrande, markante bygninger og tekniske anlæg.
omkring Bankehusene ligger en plantage og et oliedepot.
Begge områder markerer sig i landskabet med karaktergivende
bevoksning. Syd for nr. Jernløse ligger et mindre
skovbevokset område. Syd for Krøjerup og Snævre ligger
et større sammenhængende vådområde i forbindelse med
Regstrup Å og i tilknytning til Søndersted lyng. området
ligger lavt i landskabet og markerer sig yderligere med bevoksning
karakteristisk for vådområder.
7.1.2 geologi
Informationer om områdets geologi er indhentet fra geUS’
jordartskort, boringer i området samt den nationale vandressource-model
(noVana-modellen). desuden er der fra
danmarks Miljøportal indhentet data om geologiske interesseområder
i projektområdet.
Undergrunden i projektområdet udgøres af kalk, hvis overflade
vurderes til at ligge i kote -55 til -45 m eller ca. 70-90
m under terræn. over kalken findes istidsaflejringer, der
udgøres af vekslende moræneler og smeltevandssand.
et vest-øst-gående geologisk snit langs Skovvejen ses af
figur 7.1.
Jordarterne i den første meter under terræn i området består
overvejende af moræneler. der findes mindre områder med
smeltvandssand omkring dramstrup og lige syd for nr. Jernløse.
Øst for nr. Jernløse og i området ved Sdr. Jernløse ses
områder med ferskvandssand. I den sydvestligste del ses
23

K a p I t e l 7 - l a n d S K a B o g J o R d B U n d
mindre områder med smeltevandsler i overfladen. Udbredelsen
og fordelingen af jordarter i området inden for undersøgelseskorridoren
fremgår af kortbilag 2.
I området ses en række småsøer og moser, der vurderes at
være såkaldte dødishuler. disse dødishuller, opstod ved, at
store isblokke blev liggende tilbage efter isens afsmeltning
ved afslutningen af sidste istid. efterhånden som isblokkene
smeltede, blev hullerne omdannet til søer, der den
dag i dag fremstår som småsøer, moser eller afløbsløse
lavninger i terrænet. ofte vil dødishullerne indeholde lag
af blødbundsaflejringer (tørv og gytje) uden nævneværdig
bæreevne. Blødbundsaflejringerne vil formentlig være
begrænset til dødishullerne og deres nærmeste omgivelser.
Ifølge jordartskortet (kortbilag 2) ses da heller ikke større
sammenhængende områder med blødbundsaflejringer. dog
anbefales det at kortlægge disse områder nærmere, inden
anlægsaktiviteter indledes.
7.1.3 råstofgravning
af Råstofplan 2008 for Region Sjælland fremgår det, at lige
omkring og inden for undersøgelseskorridoren mod øst ved
Sdr. Jernløse er et område, der er udlagt som råstofinteresseområde.
området er vist på kortbilag 3 og i kapitel 16 er
råstofområder i nærområdet nærmere beskrevet.
Region Sjælland har i perioden 11. oktober 2010 til 11.
december 2010 offentlig høring om et debatoplæg til en
Råstofplan 2010-2023. planen foreligger ikke i en endelig
udgave endnu.
7.2 virkninger af linjeføringsforlag
I undersøgelsen er motorvejens visuelle påvirkning af
landskabet blevet vurderet. Formålet er at sikre, at den kommende
motorvej vil fremstå i sammenhæng med landskabet.
7.2.1 landskabelige påvirkninger
hovedforslaget ligger placeret i landskabet med en enkel og
harmonisk vejgeometri, og den berører stort set ingen nye
og særligt værdifulde landskabsområder i forhold til Skovvejen.
på skråningen nord for dramstrup og Bankehuse vil
afgravninger og påfyldninger være synlige i landskabet. det
fIGUr 7.3 placering af afgravninger og påfyldninger, med rødt er angivet afgravning og med gult påfyldning.
24
skal derfor i forbindelse med en eventuel detailprojektering
sikres, at afgravninger mv. udføres, så deres visuelle indflydelse
minimeres.
på figur 7.3 ses en oversigt over, hvor hovedforslaget ligger
i afgravning hhv. på dæmning.
7.2.2 udformning af broer og tunneller
der skal etableres en ny underføring ved Sdr. Jernløsevej
og to broer ved hhv. tilslutningsanlægget, og ved holbækvej.
det forudsættes, at broerne udføres som enkle konstruktioner
med smalle lodret stående betonsøjler der bærer den
overførte vejbane, som det gennemgående arkitektoniske
princip.
princippet vurderes at give broerne en enkel og let aflæselig
arkitektur, der ikke griber forstyrrende ind i trafikantoplevelsen.
det tilstræbes, at broerne udføres i rimelig harmoni med de
nye broer, der bygges på 1. etape mellem holbækmotorvejen
og Sdr. Jernløse.
7.2.3 visualiseringer
der er udført en række visualiseringer for projektet. på de
næste sider er vist hvordan motorvejen kommer til at forløbe
gennem landskabet.
hovedforslaget vurderes, ud fra en landskabelig synsvinkel,
at være den mest hensigtsmæssige løsning. linjeføringen
på landskabsskråning nord for dramstrup og
Bankehuse medfører ganske vist afgravninger og påfyldninger,
der vil være synlige i landskabet. til gengæld ligger
vejen placeret godt i landskabet med en enkel og harmonisk
vejgeometri. hovedforslaget berører stort set ingen nye og
særligt værdifulde landskabsområder. Samtidigt medfører
forslaget kun få landskabelige ændringer og påvirkninger
af de landskabelige omgivelser, herunder friholdelse af
området omkring Bankehuse og landbrugslandskabet syd
for Skovvejen, herunder bakkeformationer og landsbyområderne

princip for brooverføring af holbækvej sydøst for nr. Jernløse.
princip for tunnelunderføring ved Sdr. Jernløsevej.
K a p I t e l 7 - l a n d S K a B o g J o R d B U n d
25

K a p i t e l 7 - l a n d s K a b o g j o r d b u n d
Visualisering af hovedforslaget og ny lokalvej mellem skovvejen og Holbækvej - set fra regstrup mod syd.
Hovedforslaget og alternativet - motorvej og underføring nord for sdr. jernløse.
26

K a p I t e l 7 - l a n d S K a B o g J o R d B U n d
27

K a p I t e l 8 - p l a n t e - o g d y R e l I V
8. plante- oG dyrelIv
8.1 metode
Som led i VVM-undersøgelsen for omlægning og udbygning
af Skovvejen på strækningen er der gennemført en kortlægning
af de eksisterende naturforhold i undersøgelseskorridoren.
Kortlægningen omfatter besigtigelser og feltundersøgelser
af naturområder. der er i sommerhalvåret 2010 foretaget
registreringer af botaniske forhold, samt arter omfattet af
habitatdirektivets bilag IV: padder, krybdyr, insekter og
flagermus. der vurderes ikke at være forekomster af andre
arter af bilag IV-arter (odder, hasselmus mv.) i projektområdet.
nIRaS, herunder amphi Consult, har forestået naturkortlægningen.
de besigtigede lokaliteter fremgår af kortbilag 4.
8.1.1 flagermus
alle flagermus i danmark er omfattet af habitatdirektivets
bilag IV, og der skal derfor tages særlige hensyn, hvis der er
risiko for, at bestande af flagermus kan påvirkes negativt af
nyt vejbyggeri.
Forekomsten af flagermus inden for undersøgelseskorridoren
for det nye vejbyggeri er blevet undersøgt. Feltundersøgelserne
fandt sted i flagermusenes yngletid i juli samt
i sensommer og efterår 2010, hvor det er velkendt, at flagermus
spreder sig i landskabet. Feltundersøgelserne blev
indledt med besigtigelser i dagtimerne, hvor landskabelige
og naturmæssige forhold blev registreret med henblik på at
vurdere, hvor det var mest hensigtsmæssigt at koncentrere
den natlige indsats. disse udvalgte områder blev primært
gennemgået til fods og typisk besøgt flere gange i løbet af
en nat. Supplerende undersøgelser, på omgivende veje, er
foretaget fra bil. på i alt 5 aftener/nætter er der søgt efter
flagermus i området.
der blev lagt vægt på at identificere raste- og ynglepladser,
samt at artsbestemmelsen af de enkelte flagermus kunne
støtte sig til både direkte iagttagelser og lydoptagelser.
8.1.2 Padder
otte ud af de 14 danske arter af padder er omfattet af habitatdirektivets
bilag IV. på baggrund af kendskab til arternes
udbredelse i danmark er der gennemført undersøgelser for
at kortlægge forekomsten af spidssnudet frø og stor vandsalamander.
alle vandhuller og vådområder inden for undersøgelseskorridoren
er undersøgt, hvilket har indbefattet 1 til 3 besøg
fordelt over perioden marts-august 2010. alle potentielle
paddehabitater blev første gang besøgt i april, hvor behovet
for yderligere besøg blev vurderet. Således fik flere af de
28
bedste lokaliteter op til 2 eller 3 besøg over sæsonen for
bedst muligt at kunne fastslå eller vurdere, om en art var til
stede og i givet fald i hvor stort et antal. For hver forekomst
af spidssnudet frø og stor vandsalamander er der således
også vurderet, hvor mange individer der er på lokaliteten
kategoriseret som; få, middel eller mange.
8.1.3 krybdyr
Markfirben er den eneste ud af 5 arter krybdyr i danmark,
der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV.
lokaliteter, der potentielt kan udgøre levesteder for markfirben,
udvælges på baggrund af følgende:
■ Kendte registreringer af markfirben
■ Forekomst af overdrev og hede beskyttet af naturbeskyttelseslovens
§ 3
■ Forekomst af råstofgrave, vej- og jernbaneskråninger
■ luftfotos
■ historiske kort
Markfirben blev primært eftersøgt i sensommer og tidligt
efterår 2010. Ved eftersøgningen blev lokaliteterne gennemgået
systematisk med en indsats på omkring 1 time/ha.
8.1.4 insekter
otte danske arter af insekter er omfattet af habitatdirektivets
bilag IV. Med kendskab til arternes økologi og udbredelse er
følgende fire arter eftersøgt:
■ grøn mosaikguldsmed,
■ stor kærguldsmed,
■ lys skivevandkalv, og
■ bred vandkalv.
disse arter er alle akvatiske og er eftersøgt i samtlige vandhuller
inden for undersøgelseskorridoren. arterne er primært
eftersøgt ved at gennemgå vandhullernes undervandsvegetation
med en vandhulsketsjer.
8.1.5 botanisk kortlægning
Seks danske arter af planter er omfattet af habitatdirektivets
bilag IV. Med kendskab til arternes økologi og udbredelse er
ingen af arterne eftersøgt specifikt.
de botaniske undersøgelser på strækningen er gennemført
i juli og august 2010. der er udført registreringer af 44
lokaliteter. heraf er 27 vejledende registreret i henhold til
naturbeskyttelseslovens § 3 og 17 er beskyttede diger. de
27 § 3 beskyttede områder er fordelt på 1 eng, 4 moser og
22 vandhuller.

For alle lokaliteter er der foretaget en vurdering af den
botaniske værdi. den botaniske værdi består af en samlet
vurdering af lokalitetens artssammensætning af planter,
samt områdets størrelse, plejeniveau og indhold af sjældne
arter og/eller arter, der er karakteristiske for den undersøgte
naturtype. Værdien er vurderet på nedenstående skala fra
I - V:
I. høj: der findes flere sjældne, rødlistede og stærkt
specialiserede arter
II. god: der findes flere stærkt specialiserede samt enkelte
sjældne og/eller rødlistede arter
III. Moderat: der findes et stort antal arter og/eller enkelte
stærkt specialiserede arter, men ingen rødlistede arter
IV. Ringe: der findes kun få og almindelige arter, men dog
ej dominans af nitrofile (stærkt næringskrævende) og/
eller invasive arter
V. dårlig: dominans af få arter som alle eller næsten alle
er nitrofile og/eller invasive arter
I tabel 8.3 fremgår en oversigt over de besigtigede lokaliteter.
deres placering ses på kortbilag 4.
8.2 eksIsterende forhold
8.2.1 natura 2000
nærmeste natura 2000-område er habitatområde nr. 137,
Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å, der ligger ca. syv
km syd for Skovvejen, og der er således ingen direkte arealpåvirkning.
det vurderes, at den nye motorvej heller ikke
vil påvirke habitatområdets udpegningsgrundlag via f.eks.
udledning af vand fra vejen.
8.2.2 bilag iv - flagermus
alle flagermus i danmark er omfattet af habitatdirektivets
bilag IV, og der skal derfor tages særlige hensyn, hvis der er
risiko for, at bestande af flagermus kan påvirkes negativt af
nyt vejbyggeri.
der er registreret fire arter af flagermus, se tabel 8.1.
de væsentligste områder for flagermus inden for undersøgelseskorridoren
er:
Større område sydvest for nr. jernløse
Særligt sydvest for nr. Jernløse er det dominerende landbrugsland
iblandet en mosaik af græsningsarealer, vandhuller,
levende hegn, småskove og moseområder. dette
område er det bedst undersøgte, og her er alle fire arter
fundet. området vurderes dog primært at blive benyttet til
liste over alle registrerede flagermus i området.
art hyppighed i området
dværgflagermus almindelig, udbredt i hele området og på
stort set alle habitattyper.
troldflagermus Knyttet til skov. Fundet en enkelt
gang, i september. arten er ikke særlig
hyppig i nordvestsjælland, og det er
sandsynligt, at det aktuelle fund er
en tilfældig gæst. Fundet er gjort i en
periode, hvor flagermusene spreder sig
i landskabet efter yngletiden, og et stort
antal udenlandske troldflagermus trækker
desuden igennem danmark.
Sydflagermus Udbredt i hele området. Knyttet til både
bebyggelser, skove og åbent land.
Især fundet jagende over afgræssede
græsmarker og enge.
Brunflagermus almindelig og udbredt i skovrige
områder. navnlig fundet jagende ved
bevoksningerne sydvest for nr. Jernløse
tabel 8.1 liste over alle registrerede flagermus i området.
fouragering, da potentielle ynglemuligheder i ældre træer og
gamle bygninger er få. Mulige rastesteder er ved gårdene
ved Bankehuse samt ved gården hermansminde, hvor
alléen ud mod landevejen omfatter nogle egetræer med
potentiale som rastested for flagermus.
gårde ved bakkely
Jagtområde for sydflagermus og dværgflagermus.
gårde ved dramstrup
dværg- og sydflagermus er registreret ved gårdene, og området
er vurderet egnet som yngleplads for begge arter.
8.2.3 bilag iv - Padder
der er konstateret forekomster af to arter af bilag IV-padder,
spidssnudet frø og stor vandsalamander, på i alt 6 lokaliteter
i undersøgelsesområdets centrale dele syd for Skovvejen,
se figur 8.1. Spidssnudet frø blev fundet på fire lokaliteter og
stor vandsalamander på seks. Forekomsten og udbredelsen
af de to paddearter kan ses på kortbilag 5.
Kortbilag 5 viser, at de væsentligste forekomster af ikke-bilag
IV-padder er sammenfaldende med forekomsten af bilag
IV-padder. det drejer sig om området, der ligger sydvest for
nr. Jernløse indeholdende lokaliteterne 4 og 5 samt lokaliteter
i og omkring olielageret. en enkelt art, lille vandsalamander,
er yderligere fundet i tre andre områder; to lokaliteter
29

K a p I t e l 8 - p l a n t e - o g d y R e l I V
langs Skovvejen samt en lokalitet ved Bankehusene. Kun
lille vandsalamander er fundet hyppigere end de to bilag IVpadder,
spidssnudet frø og stor vandsalamander, hvorimod
både butsnudet frø og skrubtudse er mindre hyppige.
paddebestandene i området er ikke adskilte af effektive
barrierer, og det vurderes, at der er udveksling af individer
mellem de enkelte delbestande. de moser, engarealer, skov
og læhegn, der forekommer omkring ynglelokaliteterne, er
vigtige for opretholdelse af bestandene, idet padderne har
brug for fouragerings- og rastemuligheder uden for yngletiden.
de vestlige dele af hovedforslaget, der ligger nord for Skovvejen,
er ikke indeholdt i undersøgelseskorridoren, som kun
omfatter en smal bræmme nord for Skovvejen. der er ikke
konstateret ynglebestande af bilag IV-padder nord for Skovvejen,
men det må antages, at der sandsynligvis er forekomster
længere mod nord, hvor der ligger en del moser,
søer og vandhuller.
Rute 23 i dens nuværende form udgør en delvis, men ikke
fuldstændig, barriere for paddearterne.
8.2.4 bilag iv - krybdyr
Markfirben er den eneste, ud af 5 arter krybdyr i danmark,
der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV.
fIGUr 8.1 yngleforekomster at spidssnudet frø og stor vandsalamander i undersøgelseskorridoren..
30
de besigtigede krybdyrlokaliteter med beskrivelse i undersøgelseskorridoren
fremgår af tabel 8.2.
Markfirben er ikke tidligere fundet i undersøgelsesområdet
og blev heller ikke registreret ved denne undersøgelse.
Samlet vurderes det, at markfirben ikke forekommer i området.
8.2.5 bilag iv - insekter
Ved feltundersøgelserne blev der ikke registreret nogen af
de eftersøgte bilag IV-insekter, og ingen af de undersøgte
lokaliteter er vurderet egnede som levested for de pågældende
arter.
8.2.6 odder
der er fundet sikre tegn på tilstedeværelsen af odder på
Vestsjælland i vinteren 2005/2006. det drejer sig om halleby
Å/Åmose Å-systemet samt Bregninge Å. danmarks
naturfredningsforening har fået tilladelse fra Miljøministeriet
til udsætning af 5 oddere i Vestsjælland. der er endnu ikke
udsat oddere, men udsætning forventes at kunne finde sted
i løbet af 2011. Fundstederne fra vinteren 2005/2006 samt
oplysninger om fremtidige udsætningsområder er ikke offentliggjort.
på grund af afstand til odderens levesteder ved de pågældende
vestsjællandske å-systemer vurderes den kommende

esigtigede krybdyrlokaliteter
K a p I t e l 8 - p l a n t e - o g d y R e l I V
lok. nr. Markfirben Beskrivelse Mulig forekomst af markfirben*
4K - Vejskråning. potentielt egnet for markfirben, dog tæt på vejen. nej
6K - diverse markskel. Vegetationen er for eutrofieret, og lokaliteten er
derfor ikke særlig egnet for markfirben.
18K -
23K -
tabel 8.2 Besigtigede krybdyrslokaliteter.
Markfirben er eftersøgt på hele olielagerets område. Vejrforholdene
var velegnede. terrænet er meget bakket, og over store dele med
en overdrevsagtig afgræsset vegetation med spredte buskadser.
det er langt det mest velegnede område til markfirben på egnen,
men arten blev ikke fundet. det kan ikke 100 % udelukkes, at der
er en lille bestand, men arten findes i hvert fald ikke i større antal.
hvis den var nået frem til stedet, ville bestanden sandsynligvis have
været ret stor, og da det ihvert fald ikke var tilfældet, antages det, at
arten slet ikke findes dér eller i den nærmere omegn.
Mulig lokalitet for markfirben, men ikke ret egnet. Vegetationen
er for det meste for eutrofieret. der er bælter med kort, slået
vegetation, og der er soleksponerede bare pletter på jordbunker.
*Samlet vurdering af lokaliteten ud fra den nuværende og historiske tilstand, samt kendskab til artens regionale udbredelse.
etapeudbygning til motorvej ikke at kunne få nogen indflydelse
på odderens levesteder. hvis fremtidig udsætningspraksis
følger tidligere udsætningspraksis i Sønderjylland,
hvor oddere blev udsat i periferien af kendte levesteder for
odder, forventes motorvejsstrækningen syd om Regstrup
ikke at kunne påvirke disse udsætningssteder negativt.
8.2.7 fugle
hverken ved kortlægningen af dyrelivet i undersøgelseskorridoren
eller ved en gennemgang af relevante databaser er
der registreret rødlistede arter eller arter, der er opført på
fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Uden for korridoren, og
særligt få km vest for denne i området omkring Knabstrup,
toftholm og nøkkentved, er der imidlertid adskillige registreringer
årligt af rød glente i ynglesæsonen. desuden er der
enkelte iagttagelser af rørhøg i undersøgelseskorridorens
periferi.
8.2.8 rødlistede arter
hverken ved kortlægningen af plante- og dyrelivet eller ved
en gennemgang af relevante databaser er der registreret
rødlistede arter i området.
8.2.9 Pattedyr
der er ikke foretaget nogen målrettet kortlægning af pattedyrfaunaen,
bortset fra flagermus. der er imidlertid observeret
flere rådyr i forbindelse med kortlægningen af naturlokaliteterne.
Undersøgelseskorridoren er domineret af åbent land med
marker i omdrift. landskabselementer, der tilgodeser spredningsmulighederne
for rådyr og andre pattedyr, såsom diger
og levende hegn, veksler med smålunde, gårde, vandløb,
vandhuller og moser. et mosaiklandskab som dette forventes
også at indeholde andre almindelige pattedyrsarter,
såsom hare, pindsvin, ræv, grævling, husmår, mindre mårdyr
og flere arter af gnavere.
nej
nej
nej
8.2.10 botanisk kortlægning
Resultatet af de botaniske undersøgelser på de 44 undersøgte
lokaliteter fremgår af tabel 8.3. Ved den botaniske
kortlægning er ingen af plantearterne på habitatdirektivets
bilag IV fundet.
der er i alt registreret 10 lokaliteter med estimeret moderat
(III) eller god (II) botanisk naturværdi, heraf 3 med god botanisk
naturværdi og 7 med moderat botanisk naturværdi.
der er ikke registreret lokaliteter med høj botanisk naturværdi
(I).
væsentligste naturområder inden for undersøgelseskorridoren
alle lokaliteter med moderat eller god botanisk værdi er
vandhuller. Særligt området sydvest for nr. Jernløse indeholder
flere botanisk interessante vandhuller.
Skovvejen krydser Regstrup Å, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven
og udpeget som økologisk forbindelse. Regstrup
Å er et tilløb til tuse Å, der går gennem den reetablerede
Skarresø og videre til holbæk Fjord.
31

K a p I t e l 8 - p l a n t e - o g d y R e l I V
32
lok. nr. type Beskrivelse Botanisk værdi
2 Mose Vejledende registreret som vandhul. lille, tilgroet og udtørret mose.
nok

K a p I t e l 8 - p l a n t e - o g d y R e l I V
lok. nr. type Beskrivelse Botanisk værdi
15a dige Meget lavt dige. Mellem park og bygmark. tæt bevokset med høje
ask og nælder.
16 Vandhul næringsrig sø mellem hvedemark og skovbryn med store pile.
nælde/pilebræmme mod marken. Ret uklart vand uden submers
vegetation og med mange trådalger.
17 Vandhul Stor næringsrig sø, > 50 % tilgroet med dunhammer. omgivet af
stejle skrænter med få træer. Stedvis uden submers vegetation.
Megen flydebladsvegetation.
18 Vandhul lidt eutrofieret, lysåbent og klart vandhul fyldt med kilde- og
seglmos. Under tilgroning med dunhammer og gråpil. plamager af
trådalger flere steder.
19 eksisterer ikke Vejledende § 3 registreret vandhul. V
19a dige dige/markskel tilgroet med vild kørvel og andre højstauder. V
20 Vandhul 3 år gammelt, udgravet, næringsrigt vandhul i hestefold. Uden
submers og næsten uden sumpvegetation. Iltmangel i vandhullet.
20a dige lavt dige. nordøstlig del jorddige tæt tilgroet med kvik og
højstauder. Sydlig del med enkelte sten og tæt tilgroet med kvik og
tjørn. Mellem skov og kornmark.
21 Vandhul lille, mørkt, næsten vegetationsløst og næringsrigt vandhul i
gårdhavehjørne. omgivet af store træer.
22 Vandhul Vandfyldt, kalkrig, udtørrende og klarvandet marklavning fyldt med
kransnålalger og med bredzonen domineret af ager-padderok.
23 Vandhul lille, næringsrigt, uklart vandhul i pilekrat i markhjørne.
tilsyneladende uden submers vegetation med megen andemad.
Mange kampesten på bredden.
24 Vandhul næringsrig, stensat, klar havedam omgivet af træer undtagen i syd.
en del sumpvegetation, men ingen submers vegetation. ligger nær
marker.
25 Vandhul Udtørret markvandhul med en anelse vand, fyldt med pilekrat og
store sten.
26 eksisterer ikke Vejledende registreret som § 3 vandhul. tørt krat uden vand eller
fugtigbundsplanter. der har nok engang været vand på det laveste
sted.
27 Vandhul ej § 3. Marklavning. V
27a dige Markant stendige mellem hvedemark og gård. Bevokset med
hyldebuske og helt overskygget af høje træer på sydsiden.
28 Vandhul næringsrigt, uklart, skygget vandhul med stejle 1 m høje brinker.
Uden submers vegetation og med megen andemad.
28a dige nedbrudt stendige mellem grusvej og hvedemark. tæt tilgroet med
nælder og andre højstauder og bevokset med meget gamle stynede
hvidpil - velegnede for flagermus.
28B dige Markant stendige mellem gård og hvedemark. Ret tæt bevokset
med buske og træer. de åbne partier tilgroet med nælder og tidsler.
Stor bunke af kompost/mødding på nordlig del.
tabel 8.3 Besigtigede lokaliteter.
V
III
II
III
III
IV
V
III
IV
III
V
V
V
IV
V
V
33

K a p I t e l 8 - p l a n t e - o g d y R e l I V
8.3 vIrknInGer af lInjeførInGsforslaG
8.3.1 natura 2000
Påvirkninger - hovedforslag og alternativ
det vurderes, at den kommende motorvej ikke vil påvirke
habitatområdets udpegningsgrundlag via f.eks. udledning af
overfladevand fra vejen.
der iværkstættes ingen afværgeforanstaltninger, da habitatområdet
ikke påvirkes.
8.3.2 bilag iv - flagermus
trafikanlæg gennem flagermusenes levesteder kan påvirke
flagermusbestandene på flere måder:
■ ødelægge yngle- og rasteområder
■ ødelægge eller forringe vigtige flyveruter mellem opholdssteder
og fourageringsområder
■ øge dødeligheden som følge af trafikdrab, på især lokaliteter,
hvor vigtige flyveruter krydses af trafikanlæg
Påvirkninger i anlægsfasen - hovedforslag og alternativ
Ødelæggelse af opholdssteder og forringelser af økologiske
ledelinjer og fourageringsområder er faktorer, der kan være
af væsentlighed for levedygtigheden af lokale bestande af
flagermus i forbindelse med etablering af hovedforslaget.
Påvirkninger i driftsfasen - hovedforslag og alternativ
de største trusler mod bestandene af flagermus, ved
etablering af hovedforslaget, er fragmentering af flagermusenes
habitater, ødelæggelse af fourageringsområder samt
trafikdrab.
Motorvejen øger fragmenteringen af flagermusenes levesteder,
herunder fødesøgningsområder og yngleområder.
dværgflagermus er særligt følsomme for denne fragmentering,
da flagermusene typisk flyver lavt langs ledelinjer i
landskabet i form af f.eks. levende hegn og bevoksede diger.
Ved etablering af ny motorvej syd om Regstrup kan flagermusene
således blive afskåret fra fødesøgningsområder på
den anden side af vejen, og særligt dværgflagermus er tilbageholdende
med at krydse brede trafikerede veje. Krydsning
af motorveje i lav højde øger selvsagt også risikoen for
trafikdrab.
Sydflagermus og brunflagermus er i mindre grad end dværgflagermus
afhængige af ledelinjer i landskabet og påvirkes
derfor ikke i samme grad som dværgflagermus af motorvejens
fragmenterende virkning. Ødelæggelse af fourageringsområder
samt trafikdrab er af større væsentlighed for
bestandene af syd- og brunflagermus. disse arter fouragerer
typisk højere end dværgflagermus og ofte uden tilknytning til
vegetation. Særligt sydflagermus ses ofte jage over vejanlæg,
og på trods af disse arters generelt større flyvehøjde er
disse arter også offer for trafikdrab.
Samlet set vurderes motorvejens øgede fragmenterende
effekt, den forhøjede dødelighed for flagermus ved passage
34
af motorvej samt potentielle ødelæggelse af levesteder at
kunne påvirke områdets økologiske funktionalitet negativt
for de registrerede arter af flagermus, såfremt der ikke
gennemføres afværgeforanstaltninger på en række kritiske
strækninger.
8.3.3 bilag iv - Padder
paddebestande kan være følsomme over for vejanlæg,
idet veje kan virke som barrierer for padders spredning og
vandring og deres udnyttelse af omkringliggende arealer.
padder har meget høj dødelighed ved krydsning af stærkt
trafikerede motorveje. Vejanlæg medfører fragmentering af
ynglebestande, som har negativ indvirkning på bestandenes
overlevelse, da de enkelte bestande bliver mere isolerede.
Påvirkninger i anlægsfasen - hovedforslag
det vurderes muligt at gennemføre anlægsaktiviteterne
uden påvirkning af områdets paddebestande, forudsat at det
sikres, at f.eks. arbejdsarealer og oplagspladser, der anvendes
under anlægsfasen, placeres uden for og i størst mulig
afstand til områder, der er vigtige for bilag IV-padderne, disse
omfatter bl.a. vandhuller, moser, fugtige enge, men også
levende hegn og skovarealer, dvs. natur i bred forstand.
Påvirkninger i driftsfasen - hovedforslag
linjeføringen forløber syd for Skovvejen indtil ca. 700 m vest
for rundkørslen. Ved nr. Jernløse længere mod vest er linjeføringen
nord for den eksisterende vej. hovedforslaget deler
de eksisterende ynglebestande af bilag IV-padder, hvorved
den nordøstligste ynglelokalitet adskilles fra de øvrige.
den nye motorvej vil, på grund af bredden og den øgede
trafik, udgøre en næsten fuldstændig barriere for padder.
det vil derfor være nødvendigt at anvende en række afværgeforanstaltninger
for at sikre, at projektet ikke medfører forringelser
af bestandenes udnyttelse af yngle- og rastelokaliteterne.
dette skal opnås ved en række tiltag, der dels sikrer
mulighed for udveksling af individer mellem delbestandene
og områderne, dels tiltag, der forbedrer antallet af arternes
fouragerings- og ynglehabitater, hvorved integriteten af
ynglebestandene opretholdes.
Påvirkninger i anlægsfasen - alternativet
linjeføringen forløber syd for den eksisterende strækning af
Rute 23 indtil ca. km 11,6, lidt vest for dramstrup. linjeføringen
deler de eksisterende ynglebestande af bilag IV-padder, hvorved
den nordøstligste ynglelokalitet adskilles fra de øvrige.
det vurderes muligt at gennemføre anlægsaktiviteterne
uden påvirkning af områdets paddebestande, forudsat at det
sikres, at f.eks. arbejdsarealer og oplagspladser, der anvendes
under anlægsfasen, placeres uden for og i størst mulig
afstand til områder, der er vigtige for bilag IV-padderne, disse
omfatter bl.a. vandhuller, moser, fugtige enge, men også
levende hegn og skovarealer, dvs. natur i bred forstand.
Påvirkninger i driftsfasen - alternativet
alternativet for den nye motorvej vil, på grund af bredden

Spidssnudet frø. Foto erik dylmer.
og den øgede trafik, udgøre en næsten fuldstændig barriere
for padder. det vil derfor være nødvendigt at anvende en
række afværgeforanstaltninger for at sikre, at projektet ikke
medfører forringelser af bestandenes udnyttelse af yngle-
og rastelokaliteterne. dette skal opnås ved en række tiltag,
der dels sikrer mulighed for udveksling af individer mellem
delbestandene og -områderne, dels tiltag, der forbedrer
antallet af arternes fouragerings- og ynglehabitater, hvorved
integriteten af ynglebestandene opretholdes.
8.3.4 bilag vi - krybdyr
Markfirben er ikke registreret ved kortlægningen af undersøgelseskorridorens
dyreliv. på olielagerets område er der
imidlertid de rette forhold, og forekomst af markfirben kan
ikke udelukkes her.
8.3.5 bilag iv - insekter
der er ikke registreret forekomster af bilag IV insekter, og
ingen af de undersøgte lokaliteter er vurderet egnet som
levested for disse.
8.3.6 Pattedyr
Påvirkninger i anlægsfasen - hovedforslag og alternativ
der vurderes ikke at forekomme væsentlige negative påvirkninger
af bestande af pattedyr i området under anlægsfasen.
Påvirkninger i driftsfasen - hovedforslag og alternativ
trafikdrab samt fragmentering af levesteder er de væsentligste
negative konsekvenser for pattedyrfaunaen i området
ved anlæggelse af ny motorvej. Særligt arter med lav reproduktionsrate
og store territorier, såsom grævling, eller arter
med dårlig spredningsevne, eksempelvis pindsvin, er særligt
udsatte for trafikdrab.
på grund af motorvejens bredde, trafikintensitet, autoværn og
mulig indhegning kan den blive yderst vanskelig at passere.
Motorveje har en stor fragmenterende virkning på både små
og store pattedyr. det vil derfor være nødvendigt at gennemføre
afværgeforanstaltninger for at sikre, at projektet ikke
medfører forringelse af bestandenes udnyttelse af området.
K a p I t e l 8 - p l a n t e - o g d y R e l I V
Forslaget om en større faunapassage har baggrund i følgende
overvejelser:
det er praktisk muligt, idet hovedforslaget på dette sted
ligger på dæmning, og derfor er etablering af en større
underføring mulig her.
det må formodes, at det større engområde, med adskillige
lunde i og omkring nr. Jernløse enge, er et væsentligt
leveområde for rådyr og pattedyr generelt. placering af en
faunaunderføring umiddelbart øst for hanerupvej vil kunne
forbedre udvekslingen af dyr mellem nr. Jernløse enge
og mosaiklandskabet i undersøgelseskorridoren syd for
hovedforslaget. hvis hovedforslaget vælges, lukkes hanerupvej,
og denne strækning vil herefter kunne fungere som
en glimrende ledelinje. denne ledelinje (hanerupvej) skal
via andre nyetablerede ledelinjer samt erstatningsnatur
tænkes ind som en del af en mulig faunapassageløsning
på dette sted.
8.3.7 Planter
Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen - hovedforslag og
alternativ
der er udført botaniske registreringer og værdisætning på
alle naturlokaliteter indenfor undersøgelseskorridoren. et
enkelt vandhul, der er værdisat som værende moderat, påvirkes
af hovedforslaget, idet vandhullet eventuelt nedlægges
helt. Vandhullet har ingen undervandsvegetation, og
bredvegetationen indeholder ingen fredede eller usædvanlige
planter.
Samlet vurderes anlægs- og driftsfasen, for både hovedforslaget
og alternativet, ikke at påvirke den lokale flora
væsentligt.
8.3.8 § 3-områder
Påvirkninger i anlægsfasen - hovedforslag og alternativ
anlægsarbejder, der medfører midlertidige eller permanente
tilstandsændringer af beskyttede naturområder, jf. § 3 i lov
om naturbeskyttelse, kan kun gennemføres med dispensation
fra kommunen. disse tilstandsændringer, der kan være
forårsaget af f.eks. dræning, kørsel, jordarbejde og andre
anlægsarbejder, kan påvirke § 3-områdernes plante- og
dyreliv i en længere periode fremefter.
driftsfasen - hovedforslaget
hovedforslaget vil påvirke lokalitet 4 og 5 syd for nr.
Jernløse, idet den kommende motorvej etableres oven på
eksisterende sø- og moseflade. en planlagt lokal landevej
beliggende mellem nr. Jernløse og olielageret vil påvirke
lokaliteterne 10 og 11, hvor landevejen, ifølge projekteringen,
vil medføre, at begge lokaliteter ødelægges fuldstændigt.
driftsfasen - alternativet
alternativet vil påvirke lokalitet 10 og 11, hvor motorvejen,
ifølge projekteringen, vil medføre at begge lokaliteter sandsynligvis
ødelægges fuldstændigt.
35

K a p I t e l 8 - p l a n t e - o g d y R e l I V
8.3.9 fugle
der er ikke registreret rødlistede arter eller arter opført på
fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Uden for korridoren
mod vest er der adskillige registreringer årligt af rød glente
i ynglesæsonen. Rød glente vurderes ikke at blive negativt
påvirket af udbygningen af Skovvejen.
8.3.10 diger - biologisk værdi
Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen - hovedforslag og
alternativ
Inden for undersøgelseskorridoren er der 17 diger, hvoraf 8
er vurderet som værende af biologisk betydning. af disse 8
diger påvirkes 3 af projektet.
generelt fungerer diger som vandringveje for en lang række
dyr og er som sådan vigtige for dyrenes spredning. digerne
fungerer også som levested for planter og dyr og kan også
være af stor vigtighed i forbindelse med paddernes overvintring.
Ødelæggelse af diger giver dermed en lang række dyr
og planter væsentligt dårligere livsbetingelser, og særligt
gennembrydninger har en negativ påvirkning på dyrenes
spredningsmuligheder.
hovedforslaget gennembryder et dige, og alternativet gennembryder
3 diger. Særligt kritisk vurderes gennembrydningen
af ét dige (alternativet) nord for olielageret, hvor de
væsentligste forekomster af bilag IV-padder er fundet. gennembrydningen
af diget betyder, at paddernes mulighed for
vandring mod nord forringes væsentligt. det vil derfor være
nødvendigt at gennemføre afværgeforanstaltninger for at
sikre, at projektet ikke medfører forringelser for bestandene
i området.
8.4 afværGeforanstaltnInGer
8.4.1 flagermus
Med udgangspunkt i bilag IV-beskyttelsen må etablering af
en ny motorvej syd om Regstrup ikke medføre negativ effekt
på flagermusenes yngle- og rastepladser. Med henblik på
at minimere motorvejens øgede fragmenterende effekt og
den potentielt forhøjede dødelighed for flagermus skal der
gennemføres en række tiltag, som sigter mod at imødegå
anlæggets evt. negative påvirkninger af den økologiske
funktionalitet for registrerede arter af flagermus.
principperne i fastlæggelsen af afværgeforanstaltninger i
forhold til flagermus går på at (r)etablere terrænelementer,
som flagermusene følger enten direkte som fourageringsområder
eller som ledelinjer mellem raste- og fourageringsområder.
I tabel 8.4 og tilhørende figur 8.2 ses og beskrives tiltag til
afværgeforanstaltninger. det er vigtigt at bemærke, at de
eksisterende erfaringer med brugen af hop-over forbindelser
er meget begrænset. I åbent land kan hop-over i forbin-
36
delse med levende hegn etableres med nogen succes, da
hegnene typisk er lette at erkende i det åbne landskab. det
er dog afgørende, at trækronerne løftes op i en højde, så
flagermusene krydser i tilstrækkelig højde over køretøjerne.
Ved eksisterende hegn kan det f.eks. ske, ved at træerne
opstammes, så flagermusene søger op mod kronen i ”sikker”
højde. på brede vejanlæg som motorveje kan der være
risiko for, at flagermusene søger ned igen på turen over
kørebanen. høj midterbeplantning, høje hegnslignende
strukturer eller andet, som tvinger flagermusene til at blive
oppe, kan være nødvendige. Men der er meget få erfaringer
med sådanne udformninger i danske højklassede veje, da
de samtidigt medvirker til øget sikkerhedsrisiko for trafikken.
hop-over forbindelser på skovstrækninger er sværere at
lokke flagermusene til at bruge. det er derfor vigtigt, at
hop-over i skovbevoksning skiller sig markant ud fra den generelle
to-fløjede bevoksning, hvor flagermusene kan flyve
over hvor som helst. dette vil kræve, at træbevoksningen
trækkes tæt på vejen på begge sider, og vil samtidigt kræve,
at flagermusenes flyvehøjder manipuleres gennem gradvis
rydning af underskov og opstamning af træer i hop-over
beplantningen.
anlægsfase - hovedforslag og alternativ
For begge linjeføringsforslag skal potentielle opholdssteder
for flagermus, herunder ynglepladser, undersøges specifikt
for forekomst af flagermus og i god tid inden anlægsarbejdets
begyndelse. Bygninger og gamle træer, med forekomst
af flagermus, må ikke nedrives i ungeperioden (juni til
august) eller under overvintring (oktober til marts).
driftsfasen - hovedforslaget
området omkring dramstrup vurderes at indeholde bygninger
og træer af en sådan beskaffenhed, at de er potentielle
ynglesteder. Med sigte på at tilgodese artens muligheder for
at nå de store fourageringsområder omkring nr. Jernløse
enghave, nord for den kommende motorvej, skal der etableres
ledelinjer, der tilgodeser flyveruter på tværs af vejen på
denne strækning.
Flagermus, særligt dværgflagermus, der tager ophold i
bygninger og træer i nr. Jernløse, vurderes at benytte sig
af to flyveruter mod fourageringsarealerne, der ligger syd
for den kommende motorvej. her vil etablering af beplantede
ledelinjer kunne føre flagermusene relativt sikkert over
motorvejen.
I området omkring olielageret er der registreret forholdsvis
mange flagermus. Flyveruten mod nord, langs et dige, skal
kombineres med beplantning omkring motorvejen, således
at flagermusene lettere kan finde denne overgang. endvidere
skal beplantningen på nordsiden af motorvejen målrettes
således, at flagermusene vil få lettere ved at finde ledelinjer,
der kan føre dem videre mod fourageringsarealer på denne
side af vejen uden at medføre kollisioner med passerende
trafik. Selve passagen af motorvejen skal etableres som en
hop-over beplantning.

område Formål afværgeforanstaltninger
anlægsfasen
hele strækningen at sikre, at potentielle opholds- og ynglesteder
ikke ødelægges.
driftsfasen
ledelinje nr. 1 og 2 (st. 9+800 –
10+200). jf. figur 8.2
at lede dværg- og sydflagermus til en
relativ sikker overflyvning på tværs af
motorvejen og dermed forbedre adgangen til
fourageringsområder sydvest for nr. Jernløse
ledelinje nr. 3 (st. 10+780) passagemulighed for især dværgflagermus.
der er registreret mange fouragerende
dværgflagermus omkring olielageret og gården
”hermansminde”. en passagemulighed vil
forbedre muligheden for at følge flyveruter mod
nord på tværs af motorvejen
ledelinje nr. 4 og 5 (st. 11+740 –
12+210)
på baggrund af mange registreringer af
dværgflagermus omkring dramstrup er
formålet at sikre flyveruter mod nord, hvor nr.
Jernløse enghave vurderes at udgøre et større
fourageringsområde
tabel 8.4 oversigt over forslag til afværgeforanstaltninger for flagermus i hovedforslaget.
fIGUr 8.2 oversigt over afværgeforanstaltninger (erstatningsvandhuller undtaget) for hovedforslag til linjeføring.
K a p I t e l 8 - p l a n t e - o g d y R e l I V
Undersøge bygninger og gamle træer for
forekomst af flagermus. de må ikke nedrives i
ungeperioden eller under overvintring.
løvtræsbevoksning i to rækker på begge
sider af vejen, der forbindes til eksisterende
beplantning
etablering af hop-over beplantning.
genetablering af beplantning på sydsiden
af motorvej i det omfang den fældes. på
nordside forbindes to rækker af løvtræer med
eksisterende bevoksning længere mod nord
genetablering af bevoksning på begge sider af
motorvejen i det omfang den fældes
37

K a p I t e l 8 - p l a n t e - o g d y R e l I V
fIGUr 8.3 oversigt over afværgeforanstaltninger (erstatningsvandhuller undtaget) for alternativet til linjeføring.
Kombinationen af ledelinjer og relativt sikre passagemuligheder
forventes også at mindske trafikdødeligheden. yderligere
beplantning og/eller afskærmning kan blive relevant
afhængigt af motorvejens endelige udformning.
Ved km 9,0 på den eksisterende vej, Skovvejen, svarende
til st. 9+000 på hovedforslaget er der registreret forholdsvis
mange flagermus. det er sandsynligt at flagermusene krydser
den eksisterende vej, Skovvejen, mellem gårdene, der
ligger syd for vejen. de umiddelbare områder omkring disse
gårde og tilhørende haver fungerer som fourageringsområde
og påvirkes ikke af den nye vej.
det er overvejende sandsynligt, at læhegn syd for de pågældende
gårde fungerer som ledelinje for flagermus mod
andre fourageringsområder, såsom gårde, læhegn, diger og
bebyggelse (Sdr. Jernløse). på grund af undersøgelseskorridorens
smalle udstrækning har det ikke være muligt at
påvise, hvorvidt det faktisk er tilfældet, og herunder i hvilket
omfang. på trods af sandsynligheden for, at den kommende
vej bryder en forbindelseslinje mellem flere habitater for flagermus,
er der ikke foreslået afværgeforanstaltninger i dette
område. det skyldes, at et større system af tilkørselsramper
er planlagt på stedet. eventuelle afværgeforanstaltninger er
således ikke vurderet til at kunne have den ønskede effekt,
i et område præget af disse komplekse vejforbindelser. der
skal i en eventuel detailprojekeringsfase udføres flagermusundersøgelser
i det pågældende område for at kunne
38
vurdere rimeligheden i at undlade at foretage afværgeforanstaltninger
eller eventuelt yderligere at forbedre flagermusenes
passagemuligheder af den kommende vej vest og/eller
øst for det pågældende konfliktområde.
ovenstående afværgeforanstaltninger vurderes at være
tilstrækkelige til at sikre den økologiske funktionalitet for
områdets bestande af dværg-, syd- og brunflagermus.
driftsfase - alternativet
Flagermus, særligt dværgflagermus, der tager ophold i
bygninger og træer i nr. Jernløse vurderes at benytte sig af
to flyveruter mod fourageringsarealerne, der ligger syd for
den kommende motorvej. her vil etablering af beplantede
ledelinjer føre flagermusene relativt sikkert over motorvejen.
I området omkring olielageret er der registreret forholdsvis
mange flagermus. Flyveruterne mod nord langs et dige, der
løber nede fra gården hermansminde og fra olielagerets
nordøstlige hjørne, skal kombineres med beplantning omkring
motorvejen, således at flagermusene lettere kan finde
disse passagemuligheder.
endvidere skal beplantningen på nordsiden af motorvejen
målrettet, således at flagermusene bliver ledt hen mod den
eksisterende passagemulighed af Skovvejen.
Selve passagen af motorvejen skal etableres som en hopover
beplantning.

område Formål afværgeforanstaltninger
anlægsfasen
hele strækningen at sikre, at potentielle opholds- og ynglesteder
ikke ødelægges.
driftsfasen
ledelinje nr. 1 og 2 (st. 9+800 –
10+200), jf. figur 8.3
at lede dværg- og sydflagermus til en
relativ sikker overflyvning på tværs af
motorvejen og dermed forbedre adgangen til
fourageringsområder sydvest for nr. Jernløse
ledelinje nr. 3 (st. 10+780) passagemulighed for især dværgflagermus.
der er registreret mange fouragerende
dværgflagermus omkring olielageret og gården
”hermansminde”. en passagemulighed vil
forbedre muligheden for at følge flyveruter mod
nord på tværs af motorvejen
tabel 8.5 oversigt over forslag til afværgeforanstaltninger for flagermus i alternativet.
Kombinationen af ledelinjer og relativt sikre passagemuligheder
forventes også at mindske trafikdødeligheden. yderligere
beplantning og/eller afskærmning kan blive relevant
afhængigt af motorvejens endelige udformning.
Ved km 9,0 på den eksisterende vej, Skovvejen, svarende til
st. 9+000 på alternativet er der registreret forholdsvis mange
flagermus. der henvises til beskrivelsen under hovedforslaget
for så vidt angår overvejelser i forbindelse med afværgeforanstaltninger
for etablering af ledelinjer for flagermus.
ovenstående forslag til afværgeforanstaltninger vurderes at
være tilstrækkelige til at sikre den økologiske funktionalitet
for områdets bestande af dværg-, syd- og brunflagermus.
8.4.2 bilag iv - Padder
anlægsfasen - hovedforslaget
I det omfang hvor arealer, der er vigtige for padder, beskadiges
varigt under anlægsfasen, skal de reetableres efter
gennemførelsen af projektet. permanent sløjfede vandhuller
skal erstattes med minimum to erstatningsvandhuller,
arealer af f.eks. eng og fredskov skal erstattes af minimum
det dobbelte areal.
driftsfasen - hovedforslaget
I dette tilfælde, hvor der endnu ikke foreligger resultater af
undersøgelserne af paddebestandene nord for den vestlige
del af hovedforslaget, er der anvendt en konservativ
vurdering af vejanlæggets virkning på paddebestandene.
Resultatet af de supplerende undersøgelser, der gennemføres
i foråret/sommer 2011 forventes at betyde, at antallet af
afværgeforanstaltninger kan reduceres i forbindelse med en
eventuel detailprojektering.
K a p I t e l 8 - p l a n t e - o g d y R e l I V
Undersøge bygninger og gamle træer for
forekomst af flagermus. de må ikke nedrives i
ungeperioden eller under overvintring.
løvtræsbevoksning i to rækker på begge
sider af vejen, der forbindes til eksisterende
beplantning
etablering af hop-over beplantning.
genetablering af beplantning på syd-side af
motorvej. på nordside forbindes passagerne
af to rækker af løvtræer således at Skovveje
passeres et sted. passagen over Skovvejen
forbindes i lige linje med eksisterende
beplantning mod nord
der skal etableres en række paddeunderføringer under motorvejen
på hele strækningen. paddeunderføringerne sikrer mulighed
for passage af bilag IV-padderne på tværs af motorvejsstrækningen,
dette modvirker fragmentering af ynglebestande.
Ved alle paddeunderføringerne vil der blive etableret paddehegn,
der leder padderne mod underføringen og hindrer, at
padder vandrer ud på motorvejen på disse strækninger.
For at kompensere for motorvejens negative virkninger i
form af fragmentering af paddernes levesteder og øget
dødelighed i form af trafikdrab skal der etableres en række
områder med erstatningsvandhuller med tilhørende elementer
af lysåben erstatningsnatur, f.eks. i form af bræmmer om
vandhullerne. erstatningsvandhuller og -natur skal placeres
nær paddeunderføringerne. dette gøres for at kompensere
for den tabte natur i det pågældende område og for at øge
chancerne for udveksling af individer på tværs af motorvejen.
Vandhullerne skal desuden danne grundlag for større
ynglebestande af bilag IV-padder, der kan kompensere for
den øgede dødelighed på grund af motorvejen. der er på
kortene angivet de optimale placeringer af paddeunderføringer
og områder for etablering af erstatningsvandhuller med
erstatningsnatur. Se figur 8.3 med kort over afværgeforanstaltninger
i forbindelse med hovedforslaget og kapitel 19 for
en opsummeret gennemgang af afværgeforanstaltningerne.
anlægsfasen - alternativet
I det omfang arealer, der er vigtige for padder, beskadiges
varigt under anlægsfasen, skal de reetableres efter gennemførelsen
af projektet. permanent sløjfede vandhuller skal
erstattes med minimum to erstatningsvandhuller, arealer af
f.eks. eng erstattes med arealer af minimum det dobbelte
areal, fredskov skal erstattes af minimum det dobbelte areal.
39

K a p I t e l 8 - p l a n t e - o g d y R e l I V
område Formål afværgeforanstaltninger
1.
området omfatter
paddeunderføring nr. 1 og område
med erstatningsvandhuller nr. 1.
2.
området omfatter
paddeunderføring nr. 2 og område
med erstatningsvandhuller nr. 2.
3.
området omfatter
paddeunderføring nr. 3 - 7,
område med erstatningsvandhuller
nr. 3 og en større
fauna-underføring.
tabel 8.6 afværgeforanstaltninger for padder hovedforslaget.
paddeunderføringen skal sikre forbindelse
mellem de nordlige og sydlige bestande af
padder, der adskilles af motorvejen.
paddehegnene skal lede padder til
underføringer og hindre, at padder vandrer ud
på motorvejen.
området med erstatningsvandhuller skal danne
grundlag for større bestande, der kompenserer
for øget dødelighed, samt øger chancen for, at
paddeunderføringen udnyttes af padder.
paddeunderføringen skal sikre forbindelse fra
de væsentligste områder for bilag IV arter, der
forekommer i vandhullerne i og omkring olielageret,
til området nord for motorvejen med
ukendt forekomst af padder.
paddehegnene skal lede padder til
underføringer og hindre, at padder vandrer ud
på motorvejen.
området med erstatningsvandhuller skal danne
grundlag for større bestande, der kompenserer
for øget dødelighed, samt øger chancen for, at
paddeunderføringen udnyttes af padder.
paddeunderføringen skal sikre forbindelse fra
de væsentligste områder for bilag IV arter, der
forekommer i vandhullerne i og omkring olielageret,
til området nord for motorvejen med
ukendt forekomst af padder.
paddehegnene skal lede padder til
underføringer og hindre, at padder vandrer ud
på motorvejen.
området med erstatningsvandhuller skal danne
grundlag for større bestande, der kompensere
for øget dødelighed, samt øger chancen for, at
paddeunderføringen udnyttes af padder.
Faunapassagen, der anlægges med henblik på
større pattedyr, vil yderligere bidrage til passage
af padder.
driftsfasen - alternativet
der skal etableres en række paddeunderføringer på strækningen.
paddeunderføringerne sikrer mulighed for passage
af bilag IV-padderne på tværs af motorvejsstrækningen, og
dette modvirker fragmentering af ynglebestande. Ved alle
paddeunderføringerne skal der være paddehegn, der leder
padderne mod underføring, og som hindrer, at padder vandrer
ud på motorvejen på de strækninger.
For at kompensere for motorvejens negative virkninger i
form af fragmentering af paddernes levesteder og øget
dødelighed i form af trafikdrab skal der etableres en række
områder med erstatningsvandhuller med tilhørende elementer
af lysåben erstatningsnatur, f.eks. i form af bræmmer om
vandhullerne. erstatningsvandhuller og -natur skal placeres
nær paddeunderføringerne. dette gøres for at kompensere
for den tabte natur i det pågældende område og for at øge
40
paddeunderføringen skal være en tør
underføring af type B1 (små og mellemstore
pattedyr) med 100 m paddehegn på hver side
af motorvejen. der etableres 1 - 2 erstatningsvandhuller
på hver side af motorvejen.
paddeunderføringen skal være en tør
underføring af type B1 (små og mellemstore
pattedyr) med 100 m paddehegn på hver side
af motorvejen. der etableres 2 - 4 erstatningsvandhuller
på hver side af motorvejen.
der etableres 5 paddeunderføringer,
en skal være en tør underføring af type
B1 (små og mellemstore pattedyr), fire
skal være tørre underføringer af type B2
(paddepassage), alle med 100 m paddehegn
på hver side af motorvejen. der etableres
4 - 6 erstatningsvandhuller på hver side af
motorvejen, i alt 10.
Faunapassagen skal være en tør underføring af
type a2 (rådyr).
chancerne for udveksling af individer på tværs af motorvejen.
Vandhullerne skal desuden danne grundlag for større
ynglebestande af bilag IV-padder, der kan kompensere for
den øgede dødelighed på grund af motorvejen. der er på
kortene angivet de optimale placeringer af paddeunderføringer
og områder for etablering af erstatningsvandhuller med
erstatningsnatur. Se figur 8.3 med kort over afværgeforanstaltninger
i forbindelse med alternativet og tabel 8.7 for en
gennemgang af afværgeforanstaltningerne.
8.4.3 bilag iv - krybdyr
olielageret og dermed eventuelle markfirben bliver ikke berørt
af hverken hovedforslaget eller alternativet. der vurderes
således ikke at være behov for afværgeforanstaltninger.
8.4.4 bilag iv - insekter
da der ikke er registreret forekomster af bilag IV-insekter,

område Formål afværgeforanstaltninger
1 .
området omfatter
paddeunderføring nr. 1 og område
med erstatningsvandhuller nr. 1.
2.
området omfatter
paddeunderføring nr. 2
- 3 og område med erstatningsvandhuller
nr. 2.
paddeunderføringen skal sikre forbindelse
mellem de nordlige og sydlige bestande af
padder. der adskilles af motorvejen.
paddehegnene skal lede padder til
underføringer og hindre, at padder vandrer ud
på motorvejen.
området med erstatningsvandhuller skal danne
grundlag for større bestande, der kompenserer
for øget dødelighed, samt øger chancen for
at paddeunderføringen udnyttes af padder, og
dermed sikrer genetisk udveksling på tværs af
vejen.
paddeunderføringen skal sikrer forbindelse fra
de væsentligste områder for bilag IV arter, der
forekommer i vandhullerne i og omkring olielageret,
til området nord for motorvejen med
ukendt forekomst af padder.
paddehegnene skal lede padder til
underføringer og hindre, at padder vandrer ud
på motorvejen.
området med erstatningsvandhuller skal danne
grundlag for større bestande, der kompenserer
for øget dødelighed, samt øger chancen for
at paddeunderføringen udnyttes af padder, og
dermed sikrer genetisk udveksling på tværs af
vejen.
Faunapassagen, der anlægges med henblik på
større pattedyr, vil yderligere bidrage til passage
af padder.
tabel 8.7 afværgeforanstaltninger for padder i forbindelse med alternativet.
og ingen af de undersøgte lokaliteter er vurderet egnede
som levested for disse, vurderes der ikke at være behov for
afværgeforanstaltninger.
8.4.5 Pattedyr
anlægsfasen - hovedforslag og alternativ
det er vurderet, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger
for pattedyr under anlægsfasen.
driftsfasen - hovedforslaget
Små og mellemstore pattedyr kan benytte de samme rørunderføringer
som padder, hvis der tages højde for dimensioneringen.
I tabel 8.6, der viser afværgeforanstaltninger for
bilag IV-padder for hovedforslaget, skal der således laves en
underføring i hver af de tre områder (område 1, 2 og 3 til 7),
der udformes, så den kan benyttes af både padder samt små
og mellemstore pattedyr. Formålet er, at denne gruppe af pattedyr
får bedre mulighed for at udveksle individer på tværs af
motorvejen og med en mindre trafikdødelighed til følge.
Ved opklassificering af ældre vejstrækninger, hvor der ikke
tidligere har været indtænkt faunapassage, stilles der også
krav til etablering af disse for at tilgodese større pattedyr,
såsom rådyr. der skal derfor etableres en faunaunderføring,
kombineret med udlægning af erstatningsnatur og ledelinjer,
ved st. 11+470. en sådan underføring vil give rådyr og alle
mindre og mellemstore pattedyr gode muligheder for sikker
K a p I t e l 8 - p l a n t e - o g d y R e l I V
paddeunderføringen skal være en tør
underføring af type B1 (små og mellemstore
pattedyr) med 100 m paddehegn på hver side
af motorvejen. der etableres 1 - 2 erstatningsvandhuller
på hver side af motorvejen.
der etableres to paddeunderføringer, en skal
være en tør underføring af type B1 (små og
mellemstore pattedyr), den anden skal være
en tør underføring af type B2 (paddepassage),
begge med 100 m paddehegn på
hver side af motorvejen. der etableres
1 - 2 erstatningsvandhuller på hver side af
motorvejen.
Faunapassagen skal være en tør underføring af
type a2 (rådyr).
passage af motorvejen og således også bedre mulighed for
udveksling af individer på tværs af motorvejen.
driftsfasen - alternativet
Små og mellemstore pattedyr kan benytte de samme
rørunderføringer som padder, hvis der tages højde for
dimensioneringen. I tabel 8.7, der viser afværgeforanstaltninger
for bilag IV-padder for alternativet, skal der således
laves en underføring i begge områder (område 1 og 2), der
udformes, så den kan benyttes af både padder samt små
og mellemstore pattedyr. Formålet er, at denne gruppe af
pattedyr får bedre mulighed for at udveksle individer på
tværs af motorvejen med en mindre trafikdødelighed til
følge.
For at tilgodese større pattedyr, såsom rådyr, skal der etableres
en faunaunderføring, kombineret med udlægning af
erstatningsnatur og ledelinjer, ved st. 11+300, hvor linjeføringen
følger Skovvejen og ligger i niveau i terrænet.
den større faunapassage for alternativet har baggrund i de
samme overvejelser som for hovedforslaget.
8.4.6 Planter
der foreslås ingen afværgeforanstaltninger, da etableringen
af motorvejen ikke vurderes at påvirke floraen i undersøgelseskorridoren
væsentligt.
41

K a p I t e l 8 - p l a n t e - o g d y R e l I V
8.4.7 § 3 områder
anlægsfasen - hovedforslag og alternativ
Forud for igangsættelser af anlægsaktiviteterne skal det sikres,
at disse ikke påvirker hydrologien i nærliggende moser
og vandhuller. Såfremt der viser sig behov for midlertidige
afvandingsforanstaltninger herunder grundvandssænkninger,
skal der med baggrund i en nærmere vurdering af §
3-områdernes hydrogeologiske oprindelse foretages en
vurdering af kort- og langsigtede tilstandsændringer.
arbejdsveje og øvrige arbejdsarealer skal placeres uden for
beskyttede naturområder, diger og bevoksninger.
driftsfasen - hovedforslag og alternativ
der skal anlægges erstatningsnatur i forholdet 1 til 2 for de
lokaliteter, der potentielt påvirkes, og som er § 3-registrerede.
dette for at imødekomme tabet af beskyttede naturområder.
erstatningslokaliteterne skal anlægges, så de er virksomme,
inden der foretages destruktive indgreb i de berørte
lokaliteter, hvilket i praksis vil sige 2 år inden igangsættelse
af anlægsarbejder. I tabel 8.6 og 8.7, der vedrører afværgeforanstaltninger
for bilag IV padder for hovedforslaget og
alternativet, skal der etableres en række vandhuller. disse
erstatningsvandhuller inkluderer både erstatningsvandhuller
for ødelæggelse af § 3-vandhuller samt erstatningsvandhuller
for bilag IV-arter. disse vandhuller kompenserer for
42
nedsat sammenhæng i biotopmønsteret som en følge af
motorvejens fragmenterende virkning. antaller af erstatningsvandhuller
er anslået ud fra et forsigtighedsprincip.
antallet vil blive yderligere konkretiseret i forbindelse med
afrapportering af de supplerende feltundersøgelser, der er
iværksat hen over sommeren 2011 i undersøgelseskorridoren
udvidede område mod vest på strækningen, jf. kapitel
20 eventuelle mangler.
8.4.8 diger - biologisk værdi
anlægsfase - hovedforslag og alternativ
hvor diger gennembrydes, skal det prioriteres, at gennembrydningen
bliver så smal som muligt, og at digets endestykker
om muligt forbindes til nærtliggende spredningsveje/
faunapassager.
driftsfase - hovedforslag og alternativ
da en række diger af biologisk betydning ødelægges, skal
der etableres erstatningsdiger/ledebeplantning i de områder,
hvor der på figur 8.2/figur 8.3 er stillet forslag om anden
erstatningsnatur. For at de eksisterende diger kan bevare
deres biologiske funktion, skal de nye erstatningsdiger så
vidt muligt forbinde erstatningsbiotoper med hinanden eller
med eksisterende natur eller evt. forbinde eksisterende
natur. omfanget af og nærmere placering af erstatningsledebeplantning
vil ske i detailfasen.
Stor vandsalamander. Foto Kim aaen.

K a p I t e l 8 - p l a n t e - o g d y R e l I V
43

K a p I t e l 9 - a R K æ o l o g I o g K U l t U R a R V
9. arkæoloGI oG kUltUarv
dette afsnit omfatter en gennemgang og vurdering af de
arkæologiske og kulturhistoriske forhold inden for undersøgelseskorridoren.
9.1 metode
der er foretaget kortlægning og beskrivelse af de kulturhistoriske
forhold i undersøgelseskorridoren. det drejer sig
om områder med kulturhistoriske værdier og kulturmiljøer,
kirker og kirkeomgivelser og fortidsminder, som gravhøje
og beskyttede diger, samt fredede og bevaringsværdige
bygninger.
de arkæologiske interesser beskrives ud fra de fund, der
allerede er registreret af Kulturarvsstyrelsen (det Kulturhistoriske
Centralregister dKC). den arkivalske kontrol fra
holbæk Museum, der er områdets ansvarlige arkæologiske
museum, er afrapporteret selvstændigt.
9.2 eksisterende forhold
Vest for nr. Jernløse, nord for Skovvejen findes en fredet
gravhøj ebbeshøj, som er omfattet af en 100 m beskyttelseslinje,
se kortbilag 6. ebbeshøj er knap 20 m i diameter.
nord for Skovvejen ved Sdr. Jernløse, hvor gl. Skovvej
krydser Regstrup Å, ligger Vommevad Bro. Broen er fredet
og har en 100 m beskyttelseslinje. Vommevad Bro er en
gammel granitbro på cementsokkel, der er placeret, så den
er synlig fra den nuværende Rute 23.
nærmeste kulturarvsareal er beliggende i Søstrup knap 3
km fra undersøgelseskorridoren.
Vommevad bro er fredet. Broen berøres ikke ved en udbygning af Skovvejen.
44
nr. Jernløse og Sdr. Jernløse kirker er omfattet af kirkefredninger,
se kortbilag 6. Kirkefredningerne påvirkes ikke af
motorvejen, da de fredede arealer ligger uden for un-dersøgelseskorridoren.
Kirkefredninger omfatter arealer, der
friholdes for at bevare indkig til landsbyernes kirker fra det
åbne landskab.
Begge kirker har desuden kirkebyggelinjer. Undersøgelseskorridoren
ligger nord for Sdr. Jernløse kirkes kirkebyggelinje.
Ved nr. Jernløse Kirke går kirkebyggelinjen tæt på den
eksisterende vejstrækning og er således inden for projektområdet.
Kirkebyggelinjen indebærer, at der i en afstand af
300 m fra kirken ikke må opføres bebyggelse over 8,5 m
ifølge naturbeskyttelsesloven § 19.
der er udlagt kirkeomgivelseszone omkring nr. Jernløse
og Sdr. Jernløse kirker. Kirkeomgivelseszonen omkring
nr. Jernløse Kirke berøres ikke af undersøgelseskorridoren,
mens kirkeomgivelseszonen omkring Sdr. Jernløse
Kirke berøres i den østlige ende af projektområdet, da den
strækker sig ned til Skovvejen ved Bakkely, tæt på 9 km
stenen.
der er op til seks beskyttede sten- og jorddiger, der krydser
eller berører både Skovvejen, hovedforslaget og alternativet,
kortbilag 6. Inden for undersøgelseskorridoren er der
flere beskyttede diger, og en del af disse er beliggende på
sognegrænsen mellem nr. Jernløse og Sdr. Jernløse sogne
og må således tillægges særligt høj kulturhistorisk værdi. de
potentielt berørte diger er besigtiget, se afsnit 9.3.
Ingen fredede bygninger påvirkes af motorvejen. nærmeste
fredede bygning er nr. Jernløse mølle på Møllebakken.
Kommunen har endnu ikke kortlagt bygningernes bevaringsværdi
i området, men der er flere ældre bygninger
langs områdets veje, der kan have bevaringsværdi. de
fleste beboelseshuse langs vejen er dog moderniseret og
ombygget, således at deres bevaringsværdi ikke er høj.
af de bedre bygninger er Bankehusene 2, opført i 1750,
med få ydre ændringer, og beboelseshuset på Spirhøjgård,
Skovvejen 7, opført i 1880, som kan blive berørt af motorvejsanlægget.
dramstrup landsby er udpeget kulturmiljø. I landsbyen ligger
4 af gårdene stadig på deres plads ved landsbyforten
(se foto næste side) og er ikke udflyttet ved udskiftningen.
Kulturmiljøet trues af nedrivning, om-, til- og nybygning samt
påvirkning af landsbyens klart markerede grænse mod de
omgivende marker.

dramstrup med et velbevaret kulturmiljø. gadekæret og det centrale fællesareal
(forten) lå til højre i billedet, hvor der i dag er græs, men den tilbagetrukne bebyggelse
markere dens tidligere placering.
der er flere overpløjede gravhøje i området, og der er gjort
en del enkeltfund fra især stenalderen i området, særligt
omkring gården hermansminde, hvor der er fundet spor
af boplads og brandgrav. Umiddelbart syd for undersøgelseskorridoren
er desuden fundet en bronzelur ved tørvegravning
sidst i 1800-tallet. den arkivalske kontrol viste, at
der er behov for arkæologiske forundersøgelser, særligt på
højdedrag og i tidligere vådområder.
9.3 vIrknInGer af lInjeførInGsforslaG
etablering af motorvejen syd om Regstrup vil påvirke de
arkæologiske og kulturhistoriske værdier i området. påvirkningerne
vil opstå i anlægsfasen, men de vurderes alle at få
permanent karakter. de behandles derfor samlet her.
omfanget af påvirkninger på de arkæologiske værdier i jorden
belyses særskilt i en analyse udført af holbæk Museum.
9.3.1 anlægs- og driftsfasen
hovedforslaget
Vommevad Bro berøres ikke ved en udvidelse af Skovvejen,
men der vil være anlægsarbejder i den yderste del af
arealet inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, i forbindelse
med den ændrede vejforbindelse mellem Regstrup og Sdr.
Jernløse. arbejder inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen
kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser.
Kirkeomgivelseszonerne omkring Sdr. og nr. Jernløse kirker
lok.
nr.
Sten- og jorddiger Berørt
strækning (m)
3B Markant, bredt og langt stendige
tilgroet med højstauder og buske.
Beliggende mest mellem græsmarker.
3a Markant, bredt og langt dige i
hvedemark. delvist tilgroet med
højstauder og buske. Mod syd et stort
enligt piletræ og spor fra stensætning.
4a Markdige beplantet med nåletræer og
tæt tilgroet med nælder.
13B Registreret som beskyttet dige, men
findes ikke.
28a nedbrudt stendige mellem grusvej og
hvedemark. tæt tilgroet med nælder
og andre højstauder og bevokset
med meget gamle stynede hvidpil -
velegnede for flagermus.
y Mod syd markant stendige, der er
nedbrudt mod nord. Beliggende tæt
på opfyldning til tankstation mod
vest, men ikke berørt af opfyldningen.
Jordoverflade højere øst end vest for
diget.
tabel 9.1 Berørte sten- og jorddiger i hovedforslaget.
10
50
45
(70)
berøres ikke af hovedforslaget, se kortbilag 7. hovedforslaget
vurderes derfor ikke at påvirke sammenhængen mellem
kirken og landskabet.
Seks registrerede beskyttede sten- og jorddiger berøres, se
kortbilag 7, men det ene af disse findes dog ikke længere.
de berørte diger ligger i almindelige markskel. det er ret
betydelige strækninger af diger, der berøres (ca. 190 m),
men det vurderes, at påvirkningen kun er moderat, da det
kun er dele af diger, der sløjfes, og det samlede system af
diger således fortsat vil kunne erkendes. nedlægning af
sten- og jorddiger kræver dispensation fra Museumslovens
beskyttelse.
der er flere ældre bygninger langs Skovvejen, der kan
have bevaringsværdi, men kommunen har ikke foretaget en
egentlig kortlægning. de fleste beboelseshuse langs vejen
er omfattende moderniseret og ombygget, således at deres
bevaringsværdi er lav. Ingen af de bygninger, der vurderes
til at have middel til høj bevaringsværdi vil blive berørt.
de arkæologiske forhold behandles i en selvstændig ana-
40
45
45

K a p I t e l 9 - a R K æ o l o g I o g K U l t U R a R V
dige i skel mellem mark og tankstation, der nedlægges på en ca. 45 m lang strækning ved valg af hovedforslaget.
lyse, der udføres af holbæk Museum. det må forventes,
at der kan forekomme andre jordfaste fortidsminder på de
berørte arealer, hvorfor der skal udføres arkæologiske forundersøgelser,
før eventuelle anlægsarbejder igangsættes.
alternativet
Vommevad Bro berøres ikke ved en udvidelse af Skovvejen,
men der vil være anlægsarbejder i den yderste del af
arealet inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, i forbindelse
med den ændrede vejforbindelse mellem Regstrup og Sdr.
Jernløse. arbejder inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen
kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser.
Kirkeomgivelseszonerne omkring Sdr. og nr. Jernløse
kirker berøres ikke af alternativet, se kortbilag 7, og vil
hermed ikke påvirke sammenhængen mellem kirken og
landskabet.
Fire registrerede beskyttede sten- og jorddiger berøres, se
kortbilag 7. de berørte diger ligger i almindelige markskel.
det er ret betydelige strækninger af diger, der berøres (ca.
165 m), men det vurderes, at påvirkningen kun er moderat,
da det kun er dele af diger, der sløjfes, og det samlede
system af diger således fortsat vil kunne erkendes. nedlægning
af sten- og jorddiger kræver dispensation fra Museumslovens
beskyttelse.
der er flere ældre bygninger langs Skovvejen, der kan
46
lok. nr. Sten- og jorddiger Berørt
strækning (m)
3B Markant, bredt og langt stendige
tilgroet med højstauder og
buske. Beliggende mest mellem
græsmarker.
3a Markant, bredt og langt dige i
hvedemark. delvist tilgroet med
højstauder og buske. Mod syd
et stort enligt piletræ og spor fra
stensætning.
15a Meget lavt dige. Mellem park og
bygmark. tæt bevokset med høje
ask og nælder.
20a lavt dige. nordøstlig del jorddige
tæt tilgroet med kvik og højstauder.
Sydlig del med enkelte sten og tæt
tilgroet med kvik og tjørn. Mellem
skov og kornmark.
tabel 9.2 Berørte sten- og jorddiger i alternativet.
have bevaringsværdi, men kommunen har ikke foretaget en
egentlig kortlægning. de fleste beboelseshuse langs vejen
er omfattende moderniseret og ombygget, således at deres
bevaringsværdi er lav. af de bedre bevarede bygninger er
Bankehusene 2, opført i 1750, med få ydre ændringer, og
beboelseshuset på Spirhøjgård, Skovvejen 7, opført i 1880.
Begge bygninger vil sandsynligvis blive nedrevet.
10
50
50
55

de arkæologiske forhold behandles i en selvstændig analyse,
der udføres af holbæk Museum. der er flere overpløjede
gravhøje i området, og der er gjort en del enkeltfund
fra stenalderen og bronzealderen tæt på de områder, der
bliver berørt. det må forventes, at der kan forekomme andre
jordfaste fortidsminder på de berørte arealer, hvorfor der
udføres arkæologiske forundersøgelser, før anlægsarbejder
igangsættes.
9.4 afværGeforanstaltnInGer
9.4.1 anlægsfasen
hovedforslag og alternativ
afværgeforanstaltninger for en eventuel anlægsfase for
både hovedforslaget og alternativet er, at arealer inden for
fortidsmindebeskyttelseslinjen i henhold til lovgivningen skal
friholdes for arbejdsplads, skure, oplag mv.
K a p I t e l 9 - a R K æ o l o g I o g K U l t U R a R V
endvidere skal sten- og jorddiger friholdes fra påvirkning fra
arbejdsveje og -arealer, og endelig skal der udføres arkæologiske
forundersøgelser.
9.4.2 driftsfasen
hovedforslag og alternativ
de omfattende påvirkninger af sten- og jorddiger kan ikke
afværges. det skal indarbejdes i en eventuel detailprojektering,
om beplantning med buske og/eller mindre træer kan
styrke den visuelle sammenhæng af diger, der afbrydes af
motorvejen.
47

K a p I t e l 1 0 - F R I l U F t S l I V o g R e K R e a t I V e I n t e R e S S e R
10. frIlUftslIv oG
rekreatIve Interesser
dette afsnit beskriver omfang og art af friluftsliv og
rekreative interesser i området omkring Rute 23 syd for
Regstrup.
10.1 metode
der er foretaget en kortlægning og beskrivelse af de eksisterende
rekreative forhold i området for den nye motorvej syd
om Regstrup, herunder mulighederne for offentlig adgang,
stisystemer, naturoplevelser, idræts- og friluftsanlæg.
Kortlægningen er foretaget på baggrund af eksisterende
tilgængelige data, som bl.a. omfatter:
■ holbæk Kommuneplan
■ lokalplaner for holbæk Kommune
■ Friluftsrådet
■ naturstyrelsen
på baggrund af kortlægningen er det vurderet, hvilke påvirkninger
etablering af en ny motorvejsstrækning syd om
Regstrup vil have på de rekreative interesser i området.
Kort vedrørende friluftsliv er præsenteret i kortbilag 8.
10.2 eksIsterende forhold
området er præget af landsbyer og landbrug uden større
naturområder. nærmeste naturområder, der bruges i rekreativt
henseende, findes ved hanerup Mose (ca. 1 km nord for
Skovvejen) og området omkring Søndersted lyng (ca. 2 km
syd for Skovvejen). Begge områder ligger uden for undersøgelseskorridoren.
den nationale cykelrute nr. 4 Søndervig - København følger
gl. Skovvej fra Kvanløse indtil rundkørslen ved nr. Jernløse,
se kortbilag 8. herefter løber cykelruten langs Skovvejen,
indtil den er ført under Skovvejen ved dramstrup. desuden
findes en sti (skolevej) fra Kvanløse til Sdr. Jernløse, og ved
Sdr. Jernløse findes en stiunderføring. I kommuneplanen er
der et generelt ønske om forbedrede stiforhold i området,
herunder sikring af skoleveje.
Følgende forslag til stier i undersøgelseskorridoren fremgår
af kommuneplanen:
48
■ Sti mellem nr. Jernløse (nord for Skovvejen) og Undløse
(syd for Skovvejen) langs holbækvej. denne foreslåede
sti krydser Skovvejen ved holbækvej.
■ Sti langs gammel Skovvej fra nr. Jernløse til Kvanløse
med forbindelse til eksisterende underføring på tværs
af Skovvejen til Sdr. Jernløse. (dette stiforløb er sammenfaldende
med den nationale cykelrute nr. 4).
I henholdsvis nr. og Sdr. Jernløse findes rekreative interesser
i form af sportshal og udendørs idrætsanlæg, kortbilag
8. Jernløsehallen og Sdr. Jernløse Idrætsforening har begge
udendørs sportsarealer langs Skovvejen.
10.3 vIrknInGer af lInjeførInGsforslaG
etablering af ca. 5 km ny motorvej syd om Regstrup på Rute
23 vil kun have en begrænset indvirkning på de forhold,
som er væsentlige for en fortsat opretholdelse af et attraktivt
friluftsliv i området.
af væsentlig betydning for friluftsliv og rekreative interesser i
forbindelse med et vejprojekt er støj, forurening og kunstige
lyspåvirkninger samt barriereeffekter og forhindret adgang til
naturen.
hovedforslaget og alternativet er ens for så vidt angår påvirkning
af de rekreative interesser i området. de behandles
derfor samlet her.
10.3.1 anlægsfasen
I anlægsfasen kan der være gener for friluftslivet, såvel
det organiserede som det uorganiserede, i form af støj- og
luftforurening, og anlægsarbejderne kan virke begrænsende
på oplevelsesværdien i området.
den nationale cykelrute nr. 4 kan blive påvirket af anlægsarbejderne
med midlertidige afbrydelser af cykeltrafikken.
10.3.2 driftsfasen
I driftsfasen, når anlægsarbejderne er afsluttet, vil den nye
motorvej påvirke friluftslivet med støj, forurening og bilernes
lys, som konsekvens af den aktuelle trafikbelastning.
den nye motorvej er på den første del af strækningen flyttet
mod syd med en større afstand til nr. Jernløse, så vejens

påvirkning af byen med støj, forurening og bilernes lys vil
som udgangspunkt blive mindre, herunder også på de eksisterende
udendørs idrætsanlæg i området.
tilsvarende ved dramstrup i hovedforslaget, hvor den nye
motorvej flyttes mod nord og dermed til en større afstand fra
landsbyen.
lokalt omkring den nye motorvejsstrækningen vil der skabes
en ny barriereeffekt, men motorvejens større afstand til
nr. Jernløse og i hovedforslaget også til dramstrup vil være
positivt for friluftslivet i og omkring byerne.
hovedforslaget
Forholdene for cyklister forringes ikke som følge af hovedforslaget.
de nye lokalveje udføres med cykelstier for
at sikre trafiksikkerheden for cyklister. den eksisterende
stipassage ved Sdr. Jernløse nedlægges, i stedet anlægges
på samme sted en ny underføring til både bil og cykeltrafik.
Underføringen udføres med cykelsti.
de øst-vest kørende cyklister på national cykelrute 4 vil få
en mindre omvejskørsel som følge af, at ruten, der i dag
løber langs Skovvejen, flyttes. Cyklister på national rute 4
skal fremover køre ad den nye lokalvej mellem Skovvejen
og holbækvej. det forventes ikke at omlægningen vil ændre
rute 4’s attraktivitet.
der er i hovedforslaget forudsat etableret en stikrydsning
ved hanerupvej. alle stier fra holbæk Kommunes stiplan er
tilgodeset i hovedforslaget.
der kører i dag en enkelt busrute på Skovvejen på strækningen
syd om Regstrup. Ruten kører ad Sdr. Jernløsevej via
Skovvejen til Regstrup. Fremover skal denne busrute føres
under Skovvejen og køre ad gl. Skovvej parallelt med den
nuværende rute. det vurderes ikke, at denne omlægning vil
få væsentlige konsekvenser for køreplanen.
alternativet
national cykelstirute 4 skal omlægges til at gå fra gl. Skovvej
via hovedgaden i Regstrup og hanerupvej langs den
nye lokalvej til Knabstrup Møllebakke, det vil give en mindre
omvejskørsel for regional cykeltrafik, det vurderes dog ikke
at have betydning for rutens attraktivitet.
K a p I t e l 1 0 - F R I l U F t S l I V o g R e K R e a t I V e I n t e R e S S e R
de nye lokalveje udføres med cykelstier for at sikre trafiksikkerheden
for cyklister. den eksisterende stipassage ved
Sdr. Jernløse nedlægges, i stedet anlægges på samme sted
en ny underføring til både bil og cykeltrafik. Underføringen
udføres med cykelsti.
Cyklister på national rute 4 skal fremover køre ad den nye
lokalvej mellem hanerupvej og Knabstrup Møllebakke.
alle stier fra holbæk Kommunes stiplan er tilgodeset i hovedforslaget.
der kører i dag en enkelt busrute på Skovvejen på strækningen
syd om Regstrup. Ruten kører ad Sdr. Jernløsevej via
Skovvejen til Regstrup. Fremover skal denne busrute føres
under Skovvejen og køre ad gl. Skovvej parallelt med den
nuværende rute. det vurderes ikke at denne omlægning vil
få væsentlige konsekvenser for køreplanen.
10.4 afværGeforanstaltnInGer
10.4.1 anlægsfasen
Såfremt der i anlægsfasen er lukninger af længere varighed
af den nationale cykelrute nr. 4, som i væsentlig omfang
vil påvirke befolkningens mobilitet og transport på cykel i
lokalområdet, skal der etableres alternative adgangsveje og
løsninger. det gælder også for øvrige påvirkninger af stier i
lokalområdet.
10.4.2 driftsfasen
der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger
i driftsfasen.
49

K a p I t e l 1 - o V e R F l a d e V a n d
11. overfladevand
I dette afsnit beskrives og vurderes forskellige påvirkninger
af etablering af motorvej på områdets vandløb. der er ingen
større søer i området, der vil blive påvirket af den nye motorvej.
der er en del mindre småsøer og vandhuller i området.
disse er nærmere beskrevet og vurderet i kapitel 8 - plante-
og dyreliv.
Vandløb i området udgøres af Regstrup Å samt tre mindre
rørlagte vandløb.
11.1 metode
Vurderingerne er dels udført med udgangspunkt i en
beskrivelse af de eksisterende forhold, dels i forhold til de
målsætninger, som recipienterne skal leve op til i henhold til
Vandplanen og gældende kommuneplan.
Beskrivelsen af de eksisterende forhold er udført på baggrund
af tilgængelige kilder. de primære trykte kilder, der er
anvendt i beskrivelsen af de eksisterende forhold, er:
■ holbæk Kommuneplan
■ Udkast til Vandplan for hovedvandopland Isefjord og
Roskilde Fjord
■ Vandløbsregulativ for Regstrup Å
■ Spildevandsplan for holbæk Kommune
overfladerecipienterne er underlagt bestemmelser i
miljømålsloven. Kommunerne har ansvar for, at overfladerecipienterne
senest i 2015 opfylder målsætninger, som
fastlægges i vandplanerne. da vandplanerne endnu ikke er
endelig vedtaget, er der taget udgangspunkt i de målsætninger,
der fremgår af den nuværende udgave, der har været i
høring fra oktober 2010 til april 2011.
11.2 eksIsterende forhold
overfladevand i området består af Regstrup Å samt 23
beskyttede mindre vandhuller (søer) beliggende inden for
undersøgelseskorridoren. der er endvidere tre rørlagte mindre
vandløb, der løber på tværs af Skovvejen, kortbilag 9.
Regstrup Å løber videre til tuse Å-systemet, der udmunder
i holbæk Fjord. Første natura 2000-område, på vandets videre
vej til Kattegat, er Udby Vig ved mundingen af holbæk
Fjord.
Regstrup Å har i dag en god vandføring og er et vigtigt
ørredvandløb både for så vidt angår gydning og opvækst
af havørreder. Åen har gode selvreproducerende ørredbestande.
nedstrøms Kobbel og Regstrup Å er tuse Å, der har
væsentlig større bestande. her har tØS (tuse Å’s Ørredsammenslutning)
lejet fiskeretten. tØS har kun lejet fiske-
50
retten her, da Regstrup og Kobbel Å ikke rummer samme
væsentlige fiskebestande som i tuse Å.
Regstrup Å er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 og
omfattet af åbeskyttelseslinje.
overfladerecipienter i undersøgelsesområdet hører til
Vandplan for hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord.
alle vandløb i hovedvandoplandet skal som hovedregel
opnå mindst god økologisk tilstand. dog skal vandløb, der
er udpegede som kunstige eller stærkt modificerede, opnå
et godt økologisk potentiale.
der er herunder redegjort for vandområdernes miljømål i
forhold til områdets vandplan.
Regstrup Å har miljømålet god økologisk tilstand med krav
om dVFI faunaklasse 5. (dansk Vandløbs Fauna Indeks).
dVFI er baseret på smådyrsfaunaen og har en skala fra
1 til 7, hvor 1 er det ringeste og 7 det bedste. af udkast til
vandplan fremgår, at tidsfristen for målopfyldelse er udskudt
for Regstrup Å. den nuværende tilstand i Regstrup Å ved
Regstrup Å er det eneste åbne vandløb der krydser Skovvejen og fremtidige
nye motorvej.

skæringen med Skovvejen er moderat med en faunaklasse
4. Vandløbet lever således ikke op til sin målsætning i dag.
af udkast til Vandplan fremgår, at tidsfristen for målopfyldelse
er udskudt for Regstrup Å til efter 2015. de tre rørlagte
mindre vandløb er ikke målsat efter vandplanen.
nord for Skovvejen inden for undersøgelseskorridoren
findes tre § 3-beskyttede vandhuller og en del § 3-beskyttede
vandhuller syd for vejen. disse vandhuller, der ikke er
specifikt målsat i vandplanen, skal ifølge Vandrammedirektivet
opfylde en god økologisk tilstand.
derudover forudsætter Vandplan for hovedvandopland Isefjord
og Roskilde Fjord, at udløb for separat overfladevand
som udgangspunkt skal forsynes med bassiner af passende
størrelse for at tilbageholde bundfældelige stoffer. Bassinstørrelse
skal dimensioneres efter vandområdets følsomhed
samt omfanget af trafikbelastningen.
11.2.1 eksisterende afvandingsforhold
Skovvejen afvandes i dag på flere forskellige måder. der
anvendes på strækningen umiddelbart øst for Sdr. Jernløse
tætte ledninger og grøfter, andre dele af strækningen
afvandes til grøfter, mens andre dele igen afvandes ved
nedsivning.
området syd for Regstrup er et område med særlige drikkevandsinteresser,
jf. kapitel 12 - grundvand. grundvandet
fIGUr 11.1 eksisterende afvanding på Rute 23.
langs hovedforslaget og alternativet er forholdsvist godt
beskyttet, og det vurderes derfor, at der ikke skal tages særlige
forholdsregler i forbindelse med afvanding af den nye
motorvej til beskyttelse af drikkevandet.
11.3 vIrknInGer af lInjeførInGsforslaG
I forbindelse med anlæg af en ny motorvej syd om Regstrup
etableres et nyt tidssvarende afvandingssystem. Motorvejen
afvandes til tætte ledninger, og der etableres regnvandsbassiner,
hvorfra vejvandet ledes til recipienterne, der fortrinsvist
er Regstrup Å og enkelte private vandløb.
der er ingen større søer i området, der vil blive påvirket af
den nye motorvej.
11.3.1 anlægsfasen
hovedforslag og alternativ
Regstrup Å bliver ikke direkte påvirket af anlægsarbejderne.
arbejderne forventes at foregå i så stor afstand fra Regstrup
Å, at der ikke er risiko for afstrømning af vand med opslæmmede
stoffer fra blotlagte arealer. arbejdspladsarealer placeres
ikke tæt på eller i nærheden Regstrup Å.
der vil dog være forskellige anlægsaktiviteter i området
omkring Regstrup Å og inden for dennes åbeskyttelseslinje
(150 m), f.eks. anlægsarbejder på det eksisterende omkringliggende
vejareal samt ved etablering af ny vejunderføring
51

K a p I t e l 1 - o V e R F l a d e V a n d
ved Sdr. Jernløse. egentlige ændringer af landskabet inden
for åbeskyttelseslinjen udføres ikke. det vurderes derfor, at
påvirkningen inden for åbeskyttelseslinjen vil være minimal.
arealerne skal friholdes for midlertidigt oplag, skurvogne,
parkering af materiel mv.
11.3.2 driftsfasen
hovedforslag og alternativ
I driftsfasen vil regnvand fra den nye motorvej blive udledt til
Regstrup Å. Begge linjeføringsforslag medfører afledning af
vejvand af samme størrelsesorden.
anlæg af en ny motorvej vil både i hovedforslaget og i alternativet
medføre, at der etableres nyt afvandingssystem,
der anlægges som et traditionelt afvandingssystem, med
nedløbsbrønde placeret i vejkanten, hvorfra vandet via
lukkede rør ledes til regnvandsbassiner, med forsinkelsesfunktion
og olieudskiller. Vejvandet ledes slutteligt til lokale
recipienter.
Motorvejen ligger på hele strækningen i kurver med ensidigt
fald. afvandingsledninger og brønde placeres i midterrabatten
og i kanten af nødsporet i kurvens lave side. afvandingen
af nødsporet i kurvens højre side afledes igennem
nedløbsbrønde til topslidsede dræn og tilsluttes afvandingssystemet
i midterrabatten.
afløb fra bassinerne forudsættes forsynet med olieudskiller,
som kan sikre mod, at olie, og andre miljøfremmede stoffer
slipper ud i recipienterne. Bassinerne forsynes med ventil
på afløbet, således at evt. spild i forbindelse med uheld kan
tilbageholdes i bassinerne og opsamles.
der er for både hovedforslaget og alternativet forudsat 3
regnvandsbassiner på strækningerne. I forbindelse med
detailprojekteringen skal det vurderes, om der er behov for
at udføre bassinerne, så der tages højde for klimaforandringer.
Bassinplaceringer er vurderet i forhold til, om der er
miljøforhold, der taler imod placeringen. på kortbilag 10 ses
placering af bassinerne.
Regnvandsbassinerne udformes, så recipienterne ikke overbelastes
hydraulisk. de etableres som åbne, våde bassiner
og udføres med tætte sider og bund, så bassinet forbliver
vådt. der kan være specielle krav til tætningen i områder
med drikkevandsinteresser og/eller følsomt grundvand.
52
dette vil blive afklaret i en senere fase af projektet i dialog
med de relevante myndigheder.
Bassiner er placeret mest hensigtsmæssigt afhængig af
området på nedstrømssiden af motorvejen, og således at
overbelastning så vidt muligt kun medfører afstrømning
væk fra vejen, ud over tilstødende ikke-bebyggede arealer.
hvor dette ikke kan opfyldes, etableres nødoverløb fra bassinerne.
Bassiner med afløb til recipient forsynes ligeledes
normalt med nødoverløb fra udløbsbygværket.
Regstrup Å har i dag en god vandføring og er et vigtigt ørredvandløb.
etableringen af regnvandsbassiner sikrer, at
der ikke tilføres partikler, og at vandløbet ikke påvirkes ved
erosion, således at forekomsten af ørreder ikke påvirkes.
natura 2000-området Udby Vig ved mundingen af holbæk
Fjord vurderes ikke at blive negativt påvirket af udledningen
af vejvand til Regstrup Å på grund af afstanden og den opblanding
samt omsætning, der finder sted undervejs, inden
vandet når natura 2000-området.
Samlet vurderes det, at etableringen af en ny motorvejsstrækning
syd om Regstrup ikke vil påvirke muligheden for,
at opfyldelse af målsætning og miljømål i Regstrup Å.
11.4 afværGeforanstaltnInGer
11.4.1 anlægsfasen
hovedforslag og alternativ
arealer inden for åbeskyttelseslinjen omkring Regstrup Å
skal friholdes for midlertidigt oplag, skure mv.
11.4.2 driftsfasen
hovedforslag og alternativ
I forbindelse med etablering af regnvandsbassiner i områder,
der er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser,
skal der tages særlige forholdsregler, så direkte
nedsivning af evt. forurenet vand fra vejanlægget forhindres.
hele undersøgelsesområdet for den nye motorvej er beliggende
i område med særlige drikkevandsinteresser.
Ud over regnvandsbassiner, der allerede indgår i projektet,
vurderes der ikke at være behov for yderligere afværgeforanstaltninger.

K a p I t e l 1 - o V e R F l a d e V a n d
53

K a p I t e l 1 2 - g R U n d V a n d
12. GrUndvand
I dette kapitel beskrives grundvandsinteresser, grundvandsmagasiner,
dæklag / sårbarhed samt drikkevandsforsyninger.
12.1 metode
Informationer om områdets hydrogeologi og grundvandsforhold
stammer fra geUS’ Jupiterdatabase 1 (boringer,
pejlinger) samt den nationale vandressourcemodel (no-
Vana-modellen). desuden er der fra danmarks Miljøportal
indhentet data om grundvandsinteresser i projektområdet.
de geologiske forhold langs tracéet er primært vurderet på
baggrund af detaljerede oplysninger om jordartsforholdene
ud fra geUS´ jordartskort og geUS database over boringer
langs strækningen. Jordartskortet er udarbejdet af geUS
og repræsenterer jordartsforholdene ca. 1 m under terræn.
den hydrogeologiske beskrivelse er udarbejdet på grundlag
af geologien suppleret med oplysninger om grundvandsstanden
for området. oplysninger vedrørende grundvandsstanden
er baseret på et relativt spinkelt grundlag og skal
tages med et vist forbehold.
oplysninger om drikkevandsinteresser, vandværker og
kildepladser er hentet på Miljøportalen, http://www.miljoeportal.dk/
og i geUS’ boringsdatabase Jupiter samt i grundvandskortlægningsrapporter
for områderne holbæk Vest
(vest for Regstrup) og holbæk Øst (øst for Regstrup).
fIGUr 12.1 Vest-øst-gående geologisk snit langs Skovvejen.
1 geUS: de nationale geologiske undersøgelser for danmark og grønland
54
de følgende beskrivelser gælder for hele linjeføringen inkl.
delstrækning 1 længst mod øst.
12.2 eksIsterende forhold
12.2.1 hydrogeologi og grundvand
grundvandsmagasinerne i området udgøres dels af et primært
nedre kvartært grundvandsmagasin og dels af sekundære
øvre kvartære grundvandsmagasiner. I den vestlige
del af området findes det nedre kvartære grundvandsmagasin
indtil ca. nr. Jernløse, hvor magasinet direkte overlejrer
kalken, jf. figur 12.1.
grundvandsmagasinets øvre grænse er beliggende i ca.
kote -10 til 3 m dVR90, og det overlejres af 20 til 40 m
moræneler. I den østlige del af området er aflejringerne
domineret af moræneler. der ses dog to mindre, sekundære
grundvandsmagasiner med tykkelser fra 2-10 m beliggende
terrænnært. det primære, nedre kvartære grundvandsmagasin
er her også tyndt og beliggende ca. 50 m under terræn.
grundvandsspejlet ligger i kalkmagasinet i kote 12-13 eller
ca. 20-30 m under terræn. Strømningsretningen er nordlig i
retning mod lammefjorden.
Boringer i området er alle filtersat i det nedre kvartære
grundvandsmagasin, der derved betragtes som primært
magasin for området. de pejlede filtre for området viser, at

grundvandsspejlet i magasinet ligger 15-25 m under terræn.
det skal dog påpeges, at flere af pejlingerne inden for
området er meget gamle. nyere pejlinger uden for området
underbygger dog de gamle pejledata.
12.2.2 drikkevandsinteresser og indvindingsboringer
hele undersøgelseskorridoren er udpeget som område
med særlige drikkevandsinteresser, se kortbilag 11, hvilket
vil sige, at kvaliteten af grundvandsressourcen ikke må
forringes. lige syd for undersøgelseskorridoren findes fra
Kræmmerstenhuse og sydover et område, der ydermere er
klassificeret som nitratfølsomt indvindingsområde. dette område
vil også kunne være følsomt for nedsivende forurening
fra vejvand, men ligger opstrøms for vejen. der vurderes
derfor ikke at være nogen risiko forbundet med de aktuelle
linjeføringer hovedforslaget og alternativet.
aktive vandværker i umiddelbar nærhed af projektområdet
er nr. Jernløse vandværk med indvindingsboringer beliggende
ca. 400 m nord for Skovvejen, se kortbilag 11. her
indvindes fra det dybtliggende nedre kvartære sandmagasin
med en samlet oppumpet mængde i 2009 på 25.553 m 3 .
Beskyttelseszone omkring boringen er i henhold til dansk
lovgivning 25 m, men inden for 300 m tillades der generelt
ikke nedsivningsanlæg.
12.2.3 grundvandets sårbarhed og nedsivning
det primære grundvandsmagasin er tilknyttet et stort kvartært
sandmagasin, som overlejres af 20 til 40 m ler. Magasinet
er beliggende umiddelbart over kalken. på baggrund
af den store mængde ler over grundvandsmagasinet anses
grundvandet for at være godt beskyttet i området. det kan
dog ikke udelukkes, at der stedvist kan være hydraulisk
kontakt mellem de sekundære øvre kvartære magasiner og
det primære nedre kvartære grundvandsmagasin.
Jf. kortbilag 2 - Jordartskortet, som viser de terrænnære
jordlag, er området præget af moræneler, som har en ringe
nedsivningskapacitet. der findes dog mindre områder med
terrænnært sand omkring dramstrup og lige syd for samt
øst for nr. Jernløse.
12.3 vIrknInGer af lInjeførInGsforslaG
12.3.1 anlægsfasen
hovedforslag og alternativ
linjeføringerne krydser indvindingsoplandene til Regstrup
og nr. Jernløse vandværker på en ca. 1,4 km lang strækning
lige syd for nr. Jernløse, se kortbilag 12. Begge vandværkers
boringer ligger mere end 300 m fra linjeføringerne
og vurderes ikke at ville blive påvirket af anlægsarbejderne.
12.3.2 driftsfasen
hovedforslag og alternativ
I forhold til grundvandet er det nedsivning og spildhændelser,
der kan udgøre en miljøbelastning. det vurderes, at
en tæt løsning med befæstet nødspor, som er den afvandingsmetode,
der indgår i nærværende projekt, vil give den
bedste løsning i forhold til grundvandet, og det er samtidig
den løsning, der med sikkerhed vil kunne gennemføres.
12.4 afværGeforanstaltnInGer
nedenstående gælder for både hovedforslaget og alternativet.
12.4.1 anlægsfasen
Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, dvs.
hele strækningen, skal der udvises særlig agtpågivenhed
med hensyn til beskyttelse mod forureningsnedsivning. der
kan gives følgende forslag til retningslinjer for anlægsfasen:
■ oplag af potentielt forurenende væskeformige produkter,
herunder brændstof, skal undgås.
■ Maskiner og materiel, der kan lække olie, opbevares på
befæstede arealer, hvorfra overfladevand håndteres som
nedenfor beskrevet, eller på arealer, hvor overjorden
efterfølgende afgraves.
■ oplag af kemikalier tillades ikke.
■ overfladevand fra anlægsarbejderne, fra eventuelle
befæstede arealer og vand fra eventuel grundvandssænkning
i de øvre jordlag opsamles og ledes igennem
olieudskiller inden udledning til kloak eller recipient.
■ Ved gravninger og grundvandssænkninger nær forurenede
grunde føres der miljøteknisk tilsyn med jordens og
vandets forureningsgrad.
Ved opfyldelse af disse retningslinjer er forureningsrisikoen
fra det nye vejanlæg sammenlignelig med forureningsrisikoen
fra det eksisterende vejanlæg.
12.4.2 driftsfasen
I driftsfasen vil afværgeforanstaltninger i forhold til grundvandet
omfatte opsamling og bortledning af vejvand. der
vurderes dog ikke at være behov for specifikke afværgeforanstaltninger,
dvs. det vurderes, at både tætte og utætte
løsninger vil kunne anvendes på strækningen, afhængigt af
nedsivningskapaciteten af de terrænnære jordlag.
Risikoen for spild fra ulykker vil være sammenlignelig med i
dag, og der vurderes ikke at være behov for nogen afværgeforanstaltninger.
Regstrup og nr. Jernløse kildepladser
ligger nedstrøms vejen, men vurderes at være godt beskyttede
i forhold til eventuelle spildhændelser.
55

K a p I t e l 1 3 - l U F t o g K l I M a
13. lUft oG klIma
I dette kapitel vurderes emissioner af luftforurenende stoffer
og Co 2 fra trafikken langs Rute 23 for de foreslåede linjeføringer
i 2020.
13.1 metode
der er foretaget en vurdering af luftforurenende stoffer og
Co 2 for følgende situationer i driftsfasen:
■ Reference (trafik år 2009).
■ 0-alternativ (trafik fremskrevet til år 2020).
■ hovedforslag (trafik år 2020).
emissionsberegningerne er foretaget på de 4 linjeføringer
(scenarier):
■ hovedforslag uden ringvej
■ hovedforslag med ringvej
■ alternativ uden ringvej
■ alternativ med ringvej
Vurderingen omfatter følgende stoffer:
■ no x (nitrogenoxider)
■ Co (carbonmonoxid)
■ hC (hydrocarboner)
■ pa (partikler)
■ So 2 (svovldioxid)
■ Co 2 (kuldioxid)
de primære negative sundheds- og miljøeffekter af de enkelte
stoffer omfatter:
■ Forsuring af vandmiljø: no x , So 2
■ eutrofiering af vandmiljøet: no x
■ Fotokemisk luftforurening: no x , Co, hC, pa
■ luftvejslidelser: no x , So 2
■ Kræft: hC, pa
■ drivhuseffekt: Co 2
Udledningen i driftsfasen er vurderet i to beregninger:
■ en beregning af emissionerne i 2020 på basis af de i
dag kendte emissionsfaktorer.
■ en beregning af emissionerne i 2020 på basis af fremskrevne
emissionsfaktorer.
forureningskilder
Forureningskilderne består af trafik, herunder både lette og
tunge køretøjer. andelen af tung trafik (primært erhvervstra-
56
fik) er vurderet at udgøre 19-41 % i hovedforslagene for rute
23 med tilhørende lokalvejnet. I referencesituationen er der
beregnet på baggrund af 11-57 pct. tung trafik på de enkelte
veje.
13.1.1 beregningsmetode
emissionerne fra trafik er beregnet ud fra:
■ trafikdata (årsdøgntrafiktal) for strækninger inden for
konsekvensområdet
■ Strækningslængder
■ Kørselshastigheder
■ Fordeling mellem tung og let trafik
■ emissionsfaktorer for tung og let trafik
der er anvendt emissionsfaktorer (g/km) ved forskellige
kørselshastigheder, der afspejler de fastsatte fartgrænser,
som de er i dag. de gennemsnitlige hastigheder er afrundet
til nærmeste fastsatte hastighedsgrænse.
emissionsfaktorerne er baseret på tema2010, der er et
værktøj til at beregne transportens energiforbrug og emission
i danmark (trafikministeriet 2010), samt skønnet af
grontmij.
til at supplere de i dag kendte emissionsfaktorer er der
foretaget en beregning af emissionerne i 2020 på basis
af fremskrevne emissionsfaktorer. Ved at anvende fremskrevne
emissionsfaktorer korrigeres der for den fremtidige
teknologiske udvikling af bilparken. Fremskrivningerne er
foretaget på basis af forskellige undersøgelser og prognoser
fra Region hovedstaden, Bilviden.dk, eU euronormer og
dMU rapporter.
13.1.2 metodeusikkerhed
emissionsfaktorer er generelt behæftet med stor usikkerhed,
og de beregnede emissioner er derfor også behæftet med
en meget stor usikkerhed. de beregnede værdier skal derfor
primært anvendes til at vurdere relative ændringer.
I beregningen uden fremskrivning af emissionsfaktorer vil
resultatet givet være konservativt, idet der ikke er taget
højde for, at bilparken i fremtiden forurener mindre end i
dag. anvendelse af fremskrevne emissionsfaktorer medfører
en betydelig usikkerhed på grund af usikkerhed vedrørende
den tekniske udvikling, hastigheden hvormed bilparken
udskiftes (som blandt andet afhænger af den økonomiske
udvikling) samt bilparkens sammensætning. der er opstillet
mange modeller for denne udvikling, som alle giver forskellige
resultater.

13.2 vIrknInGer af lInjeførInGsforslaG
13.2.1 anlægsfasen
hovedforslag og alternativ
der er erfaring for, at entreprenørmateriel har høje udledninger
af luftforurenende stoffer, hvilket derfor kan medføre en
risiko for negative påvirkninger af luftkvaliteten i nærområdet.
der er foretaget en vurdering af, om udledningen af røggasser
fra entreprenørmateriel vil kunne give anledning til
overskridelse af koncentrationen af luftforurenende stoffer
ved naboejendomme tæt på linjeføringerne.
Beregningen er foretaget med den spredningsmeteorologiske
model oMl-multi (operationel Meteorologisk luftkvalitetsmodel)
på basis af et skøn over anvendt entreprenørmateriel,
emissionsfaktorer for materiel og afstand til nærmeste bolig.
der findes enkelte boliger i en afstand af 50 m fra hoved-
fIGUr 13.1 Kort med angivelse af afstande mellem de nye linjeføringer og tættere bebyggelse.
forslaget og alternativet, se figur 13.1. herudover findes
der større samlinger af boliger i en afstand af ca. 100 m fra
linjeføringerne.
Beregningerne er foretaget for forureningskomponenten
no 2 (nitrogendioxid), som erfaringsmæssigt er det stof, som
er mest kritisk. at no 2 er dimensionerende for forureningen
betyder, at forureningen fra øvrige stoffer er relativt mindre.
hvis beregningen således viser, at no 2 ikke udgør et problem,
vil det samme gælde for de øvrige stoffer.
der er under de givne forudsætninger beregnet følgende
maksimale timeværdier som 99,8 % fraktiler:
50 m fra linjeføring: Ca. 100 µg/m 3
100 m fra linjeføring: Ca. 25 µg/m 3
området er i forvejen ikke kraftigt belastet, og baggrundskoncentrationen
skønnes ikke at overstige ca. 25 µg/m 3 .
57

K a p I t e l 1 3 - l U F t o g K l I M a
de højeste koncentrationer vurderes derfor at udgøre:
50 m fra linjeføring: Ca. 125 µg/m 3
100 m fra linjeføring: Ca. 50 µg/m 3
eU’s grænseværdi for no 2 er på 200 µg/m 3 .
der forekommer således ikke overskridelser af grænseværdien,
selv tæt på hovedforslaget og alternativet. ydermere
foregår aktiviteten kun i kort tid, sammenholdt med at beregningerne
er gennemført for et helt år.
I anlægsfasen vil der herudover fremkomme støv fra køreveje.
afværgeforanstaltninger til forebyggelse af støv er
beskrevet under afværgeforanstaltninger.
13.2.2 driftsfase
I nedenstående afsnit er emissionen af luftforurenende stoffer
vurderet langs den nye motorvej for hovedforslaget og
alternativet, henholdsvis med og uden ringvej. afsnittet er
delt op i to dele, hvor der i den første del kommenteres på
en beregning foretaget uden fremskrivning af emissionsfaktorer.
I den anden del foretages en fremskrivning af emissionsfaktorerne
anvendt i den første del, hvor der således
er korrigeret for den teknologiske udvikling og udskiftning af
bilparken.
hovedforslaget uden fremskrevne emissionsfaktorer
Som konsekvens af at trafikbelastningen stiger, vil der
ligeledes ske en proportional stigning i emissionen af Co 2 ,
kulbrinter og andre gasser fra forbrændingsmotorer.
I hovedforslaget uden ringvej er emissionen af de enkelte
58
År/emission no x Co hC pa So 2 Co 2
Reference 2009 (ton/år) 53,4 13,1 3,5 0,7 0,4 12.873
0-alternativ 2020 (ton/år) 67,0 16,4 4,3 0,9 0,5 16.146
hovedforslaget (ton/år) 92,7 22,0 6,1 1,3 0,7 22.000
ændring i % (0-alternativ) 38 34 37 35 36 36
ændring i % (reference) 74 68 72 69 70 70
tabel 13.1 Skovvejen hovedforslaget uden ringvej.
År/emission no x Co hC pa So 2 Co 2
Reference 2009 (ton/år) 53,4 13,1 3,5 0,7 0,4 12.873
0-alternativ 2020 (ton/år) 67,0 16,4 4,3 0,9 0,5 16.146
hovedforslaget (ton/år) 94,4 22,3 6,2 1,3 0,7 22.257
ændring i % (0-alternativ) 41 36 40 37 38 38
ændring i % (reference) 77 71 75 72 73 73
tabel 13.2 Skovvejen hovedforslaget med ringvej
gasser og partikler til luften fra Rute 23 med lokalvejnet
beregnet til en samlet gennemsnitlig stigning på ca. 34-38
pct. i forhold til 0-alternativet og ca. 68-74 pct. i forhold til
referencesituationen.
I hovedforslaget med ringvej er det beregnet, at emissionen
af luftforurenende stoffer øges lidt mere end uden ringvej.
emissionen øges her i forhold til 0-alternativet med ca. 36-
41 pct., og ca. 71-77 pct. i forhold til referencesituationen.
der er ikke tale om en stor afvigelse mellem de to scenarier.
den udslagsgivende faktor for, at der sker en væsentlig
forøgelse af udledningerne i forhold til 0-alternativet, er, at
hastigheden øges fra landevejskørsel til motorvejskørsel,
med dårligere brændstoføkonomi til følge.
Farten på motorvejen er, ud over den øgede trafik, den
udslagsgivende faktor for, at emissionerne øges markant.
dette kan illustreres med følgende eksempel fra trafikstyrelsen:
en bil der ved 70 km/t kører 15 km/l, vil ved 90 km/t kun
køre ca. 12,5 km/l, og ved 110 km/t er den nede på ca. 10
km/l. Brændstofforbruget, og dermed udledningen af luftforurenende
stoffer, stiger således med 50 pct. pr. kørt km
ved at øge farten fra 70-110 km/t. Ved at øge hastigheden til
130 km/t på Rute 23 vil udledningen pr. kørt km blive endnu
højere.
alternativet uden fremskrevne emissionsfaktorer
Som konsekvens af at trafikbelastningen stiger, vil der
ligeledes ske en proportional stigning i emissionen af Co 2 ,
kulbrinter og andre gasser fra forbrændingsmotorer.

K a p I t e l 1 3 - l U F t o g K l I M a
År/emission no x Co hC pa So 2 Co 2
Reference 2009 (ton/år) 53,4 13,1 3,5 0,7 0,4 12.873
0-alternativ 2020 (ton/år) 67,0 16,4 4,3 0,9 0,5 16.146
alternativet (ton/år) 92,6 22,0 6,1 1,3 0,7 21.881
ændring i % (0-alternativ) 38 34 37 34 35 36
ændring i % (reference) 74 68 72 69 70 70
tabel 13.3 Skovvejen alternativet uden ringvej
År/emission no x Co hC pa So 2 Co 2
Reference 2009 (ton/år) 53,4 13,1 3,5 0,7 0,4 12.873
0-alternativ 2020 (ton/år) 67,0 16,4 4,3 0,9 0,5 16.146
alternativet (ton/år) 92,8 22,1 6,1 1,3 0,9 21.940
ændring i % (0-alternativ) 38 35 37 35 36 36
ændring i % (reference) 74 69 72 69 70 70
tabel 13.4 Skovvejen alternativet med ringvej
I alternativet uden ringvej er emissionen af de enkelte
gasser og partikler til luften fra Rute 23 med lokalvejnet
beregnet til en samlet gennemsnitlig stigning på ca. 34-38
pct. i forhold til 0-alternativet og ca. 68-74 pct. i forhold til
referencesituationen.
I alternativet med ringvej er det beregnet, at emissionen af
luftforurenende stoffer stort set er den samme som i hovedforslaget
uden ringvej, og der er således ikke tale om en
stor afvigelse mellem de to scenarier.
den udslagsgivende faktor for, at der sker en væsentlig
stigning i udledningerne i forhold til 0-alternativet, er som i
hovedforslaget, at hastigheden øges fra landevejskørsel til
motorvejskørsel.
emissioner i driftsfasen med fremskrevne
emissionsfaktorer
I tabel 13.5 er der foretaget en fremskrivning af emissionsfaktorerne,
hvor der således er taget hensyn til den teknologiske
udvikling og udskiftning af bilparken.
generelt er der en faldende tendens for alle typer af emissioner,
dog med visse variationer. generelt forventes det,
at bilparken bliver mere brændstofbesparende, hvilket giver
en reduktion i udledningen af Co 2 pr. kørt km. For de øvrige
komponenter betyder euronormerne reduceret udledning af
Co, partikler, kulbrinter og no X . en øget andel af dieselbiler
vil ganske vist betyde en øget no X -emission, men indførelsen
af katalysatorer vil på sigt betyde en samlet reduceret
no X -emission.
der er anvendt følgende procentuelle værdier for reduktion
af emissionsfaktorerne fra 2010 til 2020 for den samlede
bilpark:
no X (g/km) ca. 30 %
Co (g/km) ca. 30 %
hC (g/km) ca. 50 %
pa (g/km) ca: 20 %
So 2 (g/km) 0 %
Co 2 (g/km) ca. 12 %
ovenstående procenter er skønnede værdier, som indebærer
store usikkerheder som beskrevet under metodeafsnittet.
Som det fremgår af de beregnede værdier i tabel 13.1-13.4,
er der ikke særlig stor variation i emissionerne mellem de
fire scenarier. I tabel 13.5 er der derfor beregnet en samlet
reduktion for gennemsnittet af emissionerne i de fire scenarier,
på baggrund af de skønnede procentuelle værdier for
reduktion af emissionsfaktorerne fra 2010 til 2020.
59

K a p I t e l 1 3 - l U F t o g K l I M a
60
År/emission no x Co hC pa So 2 Co 2
Reference 2009 (ton/år) 53 13,1 3,5 0,7 0,4 12.900
0-alternativ 2020 (ton/år) 46,9 11,5 2,2 0,7 0,5 14.200
hovedforslaget (ton/år) 66 15,6 3,1 1,0 0,7 19.600
ændring i % (0-alternativ) 40 36 44 37 38 39
ændring i % (reference) 25 19 -11 36 73 52
tabel 13.5 emissioner ved anvendelse af fremskrevne emissionsfaktorer for alle scenarier
Som det fremgår af tabel 13.5, betyder anvendelsen af
fremskrevne emissionsfaktorer, at udledningerne reduceres
væsentligt i forhold til beregningene i tabel 13.1-13.4. I
forhold til 0-alternativet er der tale om, at udledningen øges
med ca. 37-44 pct. emissionsfaktorerne for 0-alternativet er
som i de fire scenarier også fremskrevet for at kunne sammenligne
med bilparken i 2020. den gennemsnitlige stigning
i udledningen skyldes, at den øgede hastighed på motorvejen
medfører større emissioner.
I forhold til referencesituationen fremgår det, at der er stor
forskel i mængden af de luftforurenende enkeltstoffer. dette
skyldes, at der er stor variation i de skønnede værdier for
den procentvise reduktion i fremskrivningen. For kulbrinter
betyder dette, at udledningen i 2020 bliver ca. 11 pct. lavere
end i referencesituationen. For de øvrige stoffer stiger
udledningen med ca. 19-73 pct. i forhold til referencesituationen.
Påvirkning af naboer
omlægningen af Rute 23 i både hovedforslaget og alternativet
vil medføre, at vejen bliver ført uden om nr. Jernløse
samt boligbebyggelser og industri beliggende mellem Sdr.
Jernløse og nr. Jernløse. den nye motorvej vil således passere
gennem det åbne land væk fra tættere bebyggelse, og
kun få enkeltbebyggelser vil blive påvirket af luftforurenende
stoffer.
Baggrundskoncentrationen for luftforurening vurderes generelt
at være lav langs vejnettet, idet der er tale om landlige
omgivelser med begrænset anden trafik og industrielle
kilder.
Ud fra de oplyste tal for trafikintensiteten på Rute 23 og
områdets karakter i almindelighed er det vurderet, at
forureningsniveauet er lavt, og at grænseværdierne derfor
generelt ikke overskrides. Middelhøje til høje luftforureningsniveauer
forekommer normalt først ved Ådt (års døgn
trafik) større end 15.000. overskridelse af grænseværdier
forekommer erfaringsmæssigt først ved Ådt større end
20.000, tæt på vejen og primært i områder med tæt bebyg-
gelse, hvor der ikke er god spredning af de udledte luftforurenende
stoffer.
Ådt er i dag 13-14.000, og i scenarierne vurderes Ådt ikke
at ligge højere end ca. 17.000. på den baggrund forventes
det ikke, at der for 2020 vil være problemer med overholdelse
af grænseværdierne for luftforurening langs motorvejsstrækningen.
Ved anvendelse af fremskrevne emissionsfaktorer som
fremstillet i tabel 13.5, fremgår det, at emissionerne er
væsentligt lavere end i beregningerne i tabel 13.1-13.4,
hvor emissionerne ikke er fremskrevet. Resultaterne i tabel
13.5 giver derfor alt andet lige et mere realistisk billede af
emissionerne i 2020 end i den konservative fremstilling i
tabel 13.1-13.4. dette skal dog sammenholdes med de usikkerheder,
der er forbundet med anvendelse af fremskrevne
emissionsfaktorer.
13.3 afværGeforanstaltnInGer
13.3.1 anlægsfase
For anlægsfasen kan det ikke undgås, at der vil være partikeludledning
og partikelspredning fra entreprenørmateriel
og lastbiler til transport af vejmaterialer og jord. gener fra
sådanne aktiviteter skal begrænses ved fornuftige regler
for arbejdets gennemførelse og vil blive reguleret af vilkår
for arbejdets udførelse. på særligt tørre dage vil befugtning
kunne minimere dannelse og spredning af partikler til omgivelserne.
Kørevejene bliver som udgangspunkt lagt langs den nye
motorvejsstrækning på Rute 23. I og med at den nye motorvej
bliver anlagt i det åbne land, vil kørevejene således
blive anlagt i stor afstand til nærmeste samlede bebyggelse.
langs ruten er der enkelte ejendomme, der ligger tæt op
ad den nye linjeføring eller vil blive direkte berørt af den
nye linjeføring. ejendomme, der er direkte berørt, vil blive
eksproprieret og vil således ikke blive berørt af luftforurening
i anlægsfasen.

13.3.2 driftsfase
linjeføringen til den nye motorvej ledes i både hovedforslaget
og alternativet uden om tættere bebyggelse, idet den
nye motorvej flyttes væk fra nr. Jernløse (se figur 3.1). den
nye linjeføring flyttes henholdsvis i hovedforslaget ca. 250
m og i alternativet ca. 450 m væk fra nærmeste beboelse
i nr. Jernløse. på linjestykket mellem Sdr. Jernløse og nr.
Jernløse forskydes begge linjeføringer ca. 100 m væk fra
tættere bebyggelse og industriområde. linjeføringen i hovedforslaget
forskydes herudover ca. 100 m væk fra tættere
bebyggelse omkring dramstrup, hvorimod alternativet blot
opgraderes til motorvej med kort afstand til tættere bebyggelse.
For begge linjeføringer gælder, at der vil blive opsat
støjskærm langs boligerne på strækningen langs med
Sdr. Jernløse, som bliver opgraderet til motorvej. Ud over
at dæmpe støjen vil støjskærmen have en afskærmende
effekt på den direkte udbredelse af emissioner fra køretøjerne.
dette vil alt andet lige reducere kortvarige spidsbelastninger.
61

K a p I t e l 1 4 - S t Ø J
14. støj
14.1 vejledende GrænseværdIer for
vejstøj
de vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er beskrevet i
Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 ”Støj fra veje”. grænseværdierne
finder anvendelse i kommunal- og lokalplanlægningen,
når der skal udlægges områder til nye boliger og
andre støjfølsomme områder langs det eksisterende vejnet.
dette er med henblik på at forebygge fremtidige støjgener.
Samtidigt lægges grænseværdierne også til grund for
vurdering af støjulemper ved eksisterende boliger langs
eksisterende veje.
Følgende vejledende grænseværdier er gældende for forskellige
typer fremtidig bebyggelse og arealanvendelse.
62
område grænseværdi
Rekreative områder i det åbne land,
sommerhusområder, campingpladser o.l.
Boligområder, børnehaver, vuggestuer,
skoler og undervisningsbygninger, plejehjem,
hospitaler o.l. desuden kolonihaver, udendørs
opholdsarealer og parker.
l den 53
l den 58
hoteller, kontorer mv. l den 63
tabel 14.1 grænseværdi for vejstøj.
der er ikke fastsat vejledende grænseværdier for støjen
fra nye veje, men Miljøstyrelsen finder, at der bør tages tilsvarende
hensyn til støjen, når der planlægges nye veje og
vejudbygninger som ved planlægning af nye boliger.
Vejdirektoratet tilstræber så vidt muligt at nedbringe støjen
for boligområder o. lign., hvor vejstøjen overstiger Miljøstyrelsens
vejledende grænseværdi på 58 dB, når der anlægges
nye veje og når eksisterende veje udbygges.
grænseværdierne er et udtryk for en afvejning mellem samfundets
omkostninger til reduktion af støjen og hensyn til
sundhed og miljø. eksempelvist er det ressourcekrævende
og ofte meget vanskeligt at overholde grænseværdierne for
støj langs motorveje gennem større byområder.
14.2 metode
Støjen er kortlagt i henhold til Miljøstyrelsens vejledning
nr. 4/2006 ”Støjkortlægning og støjhandlingsplaner” samt
vejledning nr. 4/2007 ”Støj fra veje”.
Støjindikatoren l den
på baggrund af et eU-støjdirektiv om støjkortlægning og
handlingsplaner (2002/49/eF) er der i danmark i 2007
indført en ny støjindikator til kortlægning og vurdering af støj
fra vejtrafik. Støjindikatoren benævnes l den , hvor ’l’ står for
lydtrykniveau og ’den’ står for day, evening and night.
l den udregnes ved hjælp af de gennemsnitlige støjniveauer
i dag-, aften- og natperioderne. Støjen fra aftenperioden
(kl. 19 - 22) tillægges et genetillæg på 5 dB, og støjen i
natperioden (kl. 22 - 07) får et genetillæg på 10 dB, inden
middelværdien regnes ud. Begrundelsen for at tillægge et
genetillæg i aften- og natperioden er for at kompensere
for den større genevirkning i aften- og natperioden. tillægget
om natten tager således højde for, at støjen om natten
generelt omfattes som mere generende.
tillægget på 5 dB om aftenen svarer til, at hver bil om aftenen
tæller lige så meget som ca. 3 biler om dagen, mens
tillægget på 10 dB svarer til, at hver bil om natten tæller som
10 biler om dagen. de tre døgnperioder er:
døgnperiode tidsramme Varighed
dag 07 - 19 12 timer
aften 19 - 22 3 timer
nat 22 - 07 9 timer
tabel 14.2 døgnperioder for vurdering af vejstøj.
de beregnede støjniveauer med støjindikatoren l den er
direkte sammenlignelige med Miljøstyrelsens vejledende
grænseværdier for vejtrafikstøj. l den beregnes som en
årsmiddelværdi, dvs. den gennemsnitsværdi af støjniveauet,
man ville finde efter at have målt støjen i et helt år med gennemsnitligt
forekommende vejr- og trafikforhold.
14.2.1 Støjbelastningstal, Sbt
Støjbelastningstallet SBt udtrykker den totale støjbelastning
fra projektet og anvendes til at sammenligne støjpåvirkningen
af omgivelserne i de forskellige scenarier. SBt
kombiner antallet af støjbelastede boliger og graden af den
støjbelastning, hver bolig udsættes for. hver enkelt bolig i
nærheden af vejen vægtes med en faktor (genefaktor), der
afhænger af støjniveauet, sådan at stærkt støjbelastede
boliger tildeles en større vægt end mindre støjbelastede. til
sidst tæller man alle de vægtede boliger, og man får på den
måde støjbelastningstallet for det pågældende vejprojekt.
Støjberegningsmodellen nord2000
I danmarks anvendes en beregningsmodel kaldet

noRd2000. Beregningsmodellen, som formentlig er den
mest avancerede model, der anvendes til vurdering af støj i
forbindelse med vejprojekter, tager højde for alle parametre
der har betydning for støjudsendelsen fra vejen, og for hvordan
støjen spredes i omgivelserne. det drejer sig bl.a. om:
■ afstanden til vejen
■ Vejr- og vindforhold
■ Jordoverfladens beskaffenhed (f.eks. hård asfalt eller
græs)
■ Bygninger eller andet, der skærmer for, eller reflekterer,
støjen
■ Vejbelægningen
■ antal personbiler og varevogne
■ antal lastvogne, busser o.lign.
■ Køretøjernes hastighed
■ Køretøjernes fordeling på dag, aften og nat
Beregningerne af støjudbredelsen er udført ved at etablere
en 3-dimensionel topografisk model i softwareprogrammet
Soundplan ver. 7.0. I modellen indgår bygninger med oplysninger
om bygningshøjder og -anvendelse, placering og
højde af støjskærme, vejstrækninger med oplysninger om
trafikmængder, andelen af tung trafik, vejtrafikkens hastighed,
fordelingen af trafikken over døgnet, asfaltbelægning
m.m.
Vejanlægget er indlagt i støjberegningsmodellen på grundlag
af 3-dimensionelle anlægstegninger. Vejanlægget omfatter
foruden Skovvejen og tilhørende rampeanlæg, også de
væsentligste nærliggende og skærende veje.
14.2.2 Støjkort og støjudbredelseskurver
Støjniveauet er beregnet i et net af punkter (et gridnet) placeret
med indbyrdes afstande på 25 m. Mellem de beregnede
støjniveauer pr. 25 x 25 m, er støjniveauerne interpoleret
med henblik på bestemmelse af kurveforløbet for støjudbredelsen
fra vejtrafikken.
Støjbelastningen langs vejen er herefter visualiseret ved
støjkurver for intervallerne 58-63 dB, 63-68 dB, 68-73 dB og
mere end 73 dB, og viser støjniveauet 1,5 m over terræn.
14.2.3 optælling af antal støjbelastede boliger
optælling af antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger
er baseret på beregnede støjniveauer på boligfacader
og oplysninger om bygningsanvendelse som registreret i
Bygnings- og BoligRegistret (BBR). I det følgende benævnes
helårs- og fritidsboliger blot som boliger. der foretages
opgørelser over antallet af boliger, der belastes med
støjniveauer over 58 dB. Metoden er benævnt metode 3 i
Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2006 ”Støjkortlægning og
støjhandlingsplaner”.
14.2.4 forudsætninger
asfaltbelægning
den nuværende belægning på Skovvejen er en traditionel
asfaltbeton. denne type belægning udgør referencebelægning
til sammenligning af hovedforslag og alternativ.
den fremtidige motorvejsstrækning omfatter udlægning af
en ny mindre støjende asfaltbelægning (tyndlagsbelægning).
Ved anvendelse af denne belægning vurderes det, at
der kan opnås en reduktion i støjudsendelsen på minimum
2 dB i forhold til eksisterende belægningsforhold. Støjreduktionen
opnås ved at bruge mindre stenstørrelse end normalt
og en anden fordeling af størrelsen af stenene i asfalten.
det giver belægningen en jævn overflade med en åben
struktur, hvilket bevirker at dæk/vejbanestøjen reduceres.
bygninger
af hensyn til afskærmnings- og refleksionsvirkninger fra
bygninger er alle bygninger, beliggende i området omkring
vejstrækningen, indlagt i beregningsmodellen.
til brug for optælling af helårs- og fritidsboliger inden for de
enkelte støjbelastningsintervaller, er der anvendt en kombination
af digitale adresser fra grundkort og anvendelsesdata
for samme adresser jf. BBR (bygge- og boligregistre) på
bygningsniveau.
terræn
terrænet er modelleret på baggrund af højdekurver genereret
af laserscanning fra overflyvning af influensområdet.
63

K a p I t e l 1 4 - S t Ø J
alle terrænoverflader regnes akustisk bløde bortset fra vådområder
og kørebaner, der regnes akustisk hårde.
trafikmængder
trafikgrundlaget er leveret af CoWI.
Sammenholdes trafikmængderne i simuleringerne for
hovedforslaget og alternativet ses det, at forskellen for
begge linjeføringer med og uden etablering af omfartsvejen
omkring Regstrup er meget begrænset. derfor differentieres
der ikke mellem trafikmængder for hovedforslaget og alternativet
under behandling af miljøpåvirkninger ved projektet.
den skiltede hastighed på hovedforslaget for rute 23 bliver
110 km/t frem til umiddelbart vest for dramstrup. Ved alternativet
sættes den skiltede hastighed ligeledes til 110 km/t,
men kun frem til hanerupvej. I dag er den skiltede hastighed
på den pågældende del af rute 23 80 km/t (dog også
70 km/t og 90 km/t på enkelte mindre delstrækninger). en
hastighedsforøgelse fra 80 km/t til 110 km/t må forventes at
resultere i en forøgelse af støjen fra vejen på omkring 3 dB.
Støjskærme
der er foreslået opsætning af støjskærm langs boligerne
på Ådalen i den nordlige del af Sdr. Jernløse. Støjskærmen
har en samlet længde på ca. 590 m. placeringen fremgår af
billedet herefter:
den foreslåede støjskærm er indlagt i beregningsmodellen
med angivelse af højde over kørebane og absorberende
overflade. Støjskærmen er forudsat at være 4 m høj.
en støjskærm kan mindske, men ikke fjerne støjen fra motorvejen.
Virkningen af en støjskærm er størst i området lige
64
Bygningsanvendelse
2011
58 - 63 dB(a) 63 - 68
dB(a)
68 - 73
dB(a)
> 73
dB(a)
I alt SBt
Stuehus til landbrugsejendom 1 5 0 0 6 1,29
Fritliggende enfamiliehus 25 10 5 2 42 9,74
Række-, kæde eller dobbelthus 1 0 0 0 1 0,12
etagebolig 0 9 0 0 9 1,43
Sum 27 24 5 2 58 12,57
2020
Stuehus til landbrugsejendom 1 3 2 0 6 1,47
Fritliggende enfamiliehus 28 11 5 3 47 11,10
Række-, kæde eller dobbelthus 1 0 0 0 1 0,14
etagebolig 0 9 0 0 9 1,63
Sum 30 23 7 3 63 14,33
tabel 14.3 opgørelse over støjbelastede boliger for eksisterende forhold langs delstrækning 1 i 2011 og 2020.
fIGUr 14.1 Forslag til placering af støjskærm ved Sdr. Jernløse.
bag skærmen og i lav højde over terræn. her kan en skærm
typisk dæmpe støjen med 8-10 dB, hvilket almindeligvis
opfattes som en halvering af støjen.
Støjskærmen er forudsat placeret 1,0 m bag autoværn, så
krav til oversigtsforhold, placering af tavler og skilte samt
sikkerhedsafstand fra kørebanekant mv. kan overholdes.
14.2 eksIsterende forhold
I dette afsnit beskrives støjforholdene i dag med det eksisterende
vejanlæg i 2011 samt en fremtidig situation ligeledes
med eksisterende vejanlæg i 2020. Sidstnævnte er uden
etablering af motorvej syd om Regstrup. hastighedsgrænserne
for hele strækningen forudsættes under eksisterende
forhold uændrede i 2020.
I nedenstående tabeller er antallet af støjbelastede boliger

Bygningsanvendelse
2011
58 - 63 dB(a) 63 - 68
dB(a)
68 - 73
dB(a)
> 73
dB(a)
K a p I t e l 1 4 - S t Ø J
I alt SBt
Stuehus til landbrugsejendom 4 2 3 1 10 3,24
Fritliggende enfamiliehus 25 23 9 5 62 15,99
Række-, kæde eller dobbelthus 2 1 1 0 4 0,84
Sommerhus 1 0 0 0 1 0,12
Sum 32 26 13 6 77 20,19
2020
Stuehus til landbrugsejendom 4 2 1 3 10 3,74
Fritliggende enfamiliehus 24 24 10 6 64 18,63
Række-, kæde eller dobbelthus 3 1 1 0 5 0,98
Sommerhus 1 0 0 0 1 0,13
Sum 32 27 12 9 80 23,48
tabel 14.4 opgørelse over støjbelastede boliger for eksisterende forhold langs delstrækning 2 i 2011 og 2020.
opgjort i 5 dB støjintervaller for hovedforslaget eller alternativet.
antallet af støjbelastede boliger er opgjort med støjbidrag
fra motorvejen, rampeanlæg og større lokale nærliggende
veje og er fordelt på boligernes bygningsanvendelser.
opgørelserne er udført for henholdsvis delstrækning 1 og 2.
Støjbelastningstallet SBt er udregnet for hver enkelt gruppering
af bygninger med samme bygningsanvendelseskode
og summeret for hvert undersøgt situation. Støjbelastningstallet
anvendes som direkte sammenligningsparameter for,
hvor støjbelastet en vejstrækning er.
14.2.1 delstrækning 1
I tabel 14.3 fremgår antallet af støjbelastede boliger ved
en nutidig situation med eksisterende forhold i 2011 og
en fremtidig situation i 2020 (fremskrevet 0-alternativ) for
strækningen mellem Ringstedvej og umiddelbart øst for Sdr.
Jernløse.
Støjkonturerne for nutidige eksisterende forhold kan ses på
kortbilag 13 og 14.
af opgørelserne i tabellen ses det, at såvel antallet af
støjbelastede boliger som støjbelastningstallet stiger lidt fra
2011 til 2020. dette skyldes en generel forventning om en
stigning i trafikmængden på vejnettet.
14.2.2 delstrækning 2
I tabel 14.4 fremgår antallet af støjbelastede boliger ved en
nutidig situation med eksisterende forhold i 2011 og en fremtidig
situation i 2020 (fremskrevet 0-alternativ) for strækningen
mellem Sdr. Jernløse til vest for dramstrup.
Støjkonturerne for nutidige eksisterende forhold kan ses på
kortbilag 13 og 14.
Som det var tilfældet ved delstrækning 1 stiger støjniveauet
langs delstrækning 2 på grund af en forventet øget trafikmængde.
14.3 vIrknInGer af lInjeførInGsforslaG
de støjmæssige virkninger ved en ny motorvej syd om Regstrup
er ligeledes beskrevet for henholdsvis delstrækning
1 og 2 ved en fremtidig situation efter etablering af hovedforslaget
eller alternativet. For begge strækninger belyses
støjbidragene i både anlægs- og driftsfasen.
der er på nuværende tidspunkt ikke et tilstrækkeligt
kendskab til, hvor og i hvor lang tid anlægsmaskinerne vil
65

K a p I t e l 1 4 - S t Ø J
66
Bygningsanvendelse 58 - 63 dB(a) 63 - 68
dB(a)
68 - 73
dB(a)
> 73
dB(a)
I alt SBt
Stuehus til landbrugsejendom 0 3 2 0 5 1,51
Fritliggende enfamiliehus 20 19 3 5 47 12,55
Række-, kæde eller dobbelthus 0 1 0 0 1 0,19
etageboligbebyggelse 0 9 0 0 9 2,33
Sum 20 32 5 5 62 16,58
tabel 14.5 opgørelse over støjbelastede boliger for fremtidige forhold langs delstrækning 1 i 2020 efter opgradering til motorvej og etablering af enten hoved-
forslaget eller alternativet for delstrækning 2.
arbejde samt placeringer af byggepladser. derfor er der
alene anvist, hvor der kan forventes gener hos naboer til
anlægsarbejdet samt principper for anlægsarbejdet, som
kan begrænse generne hos naboerne.
I driftsfasen foreligger trafiksimuleringer af forventelige
trafikmængder dels på Skovvejen, men også nærliggende
lokalveje. For at vurdere støjpåvirkningen fra vejtrafikken
er der foretaget beregninger af vejstøjen for de fremtidige
forhold for dels hovedforslaget og alternativet, som kan sammenholdes
med eksisterende fremtidige forhold.
14.3.1 delstrækning 1
Strækningen forløber mellem Ringstedvej og umiddelbart
øst for Sdr. Jernløse.
anlægsfasen
Udbygningen af vejanlægget for delstrækning 1 består af
etablering af autoværn i midterrabatten, mindre udbygninger
af vejbaneoverfladen blandt andet ved Sdr. Jernløse samt
etablering af støjskærm ved Sdr. Jernløse. der skal således
ikke etableres ny linjeføring på denne delstrækning.
anlægsarbejderne forventes gennemført ved anvendelse
af en række entreprenørmaskiner, hvoraf de væsentligste
i støjmæssig sammenhæng er lastvogne, gravemaskiner,
dozere, gradere, vibrationstromler, dumpere og råjordskompaktorer.
de fleste arbejder i forbindelse med etablering af autoværn vil
foregå i åbent land og dermed i en vis afstand til boliger. For
et mindre antal boliger tæt på anlægsarbejderne specielt på
Ådalen i Sdr. Jernløse vil der være perioder, hvor entreprenørmaskinerne
er markante støjkilder. dette vil både forekomme
ved etablering af støjskærm, men også ved etablering af
autoværn i midterrabatten og mindre udbygning af vejbanen i
vestgående retning af Skovvejen ved Sdr. Jernløse.
byggepladser
I forbindelse med byggeplads- og depotareal må der i hele
anlægsperioden forventes støjende aktiviteter. Med undta-
gelse af den nordlige del af Sdr. Jernløse forventes det dog
muligt at placere disse arealer i stor afstand fra boliger og
anden støjfølsom anvendelse.
I afstande op til 500 m må det forventes, at der kan forekomme
hørbar støj fra pladserne. det vil dog normalt kun
være et mindre antal boliger indenfor en afstand på ca. 100
m eller mindre, der i perioder må forventes at blive generet
i væsentlig grad. disse afstandsvurderinger er bl.a. baseret
på erfaringer fra anlæg med tilsvarende aktiviteter, f.eks.
jordbehandlingsanlæg, råstofanlæg m.v. de mest udsatte
boliger forventes at være beliggende i den nordlige ende af
Sdr. Jernløse på Ådalen.
generne skal afbødes ved en god information af de nærmeste
naboer, og så vidt muligt en hensigtsmæssig indretning
af pladserne, der især tager sigte på at beskytte boligområder
bedst muligt. I praksis skal anlægsarbejderne i videst
muligt omfang udføres i dagperioden og på hverdage.
Støj fra anlægsaktiviteter reguleres efter Miljøbeskyttelseslovens
bestemmelser, og det er kommunalbestyrelsen, der
fastsætter eventuelle reguleringer heraf.
driftsfasen
de forventede trafikmængder på delstrækning 1 ved trafikprognoserne
afhænger af, om hovedforslaget eller alternativet
etableres på delstrækning 2. Men trafikmængderne er
næsten identiske; sammenlignes SBt er forskellen indenfor
0,3 %. derfor præsenteres i tabel 14.5 et gennemsnit for
hovedforslaget og alternativet på delstrækning 1.
Støjkort for de fremtidige støjkonturer efter etablering af hovedforslaget
og alternativet kan ses på henholdsvis kortbilag
15 og 16.
Sammenlignes støjbelastningen med de eksisterende forhold
for 2020 (fremskrevet 0-alternativ) ses det, at antallet
af støjbelastede boliger stort set er identiske. dog forøges
støjbelastningstallet fra 14,33 til 16,58. dette forhold skyldes
en højere hastighed på strækningen.

14.3.2 delstrækning 2
anlægsfasen
Ved etablering af delstrækning 2 mellem Sdr. Jernløse og
frem til vest for dramstrup etableres en ny linjeføring for
Skovvejen. det vil medføre et væsentlig større omfang i
anlægsarbejderne.
anlægsarbejderne forventes ligeledes gennemført ved
anvendelse af en række entreprenørmaskiner, hvoraf de
væsentligste i støjmæssig sammenhæng er lastvogne,
gravemaskiner, dozere, gradere, vibrationstromler, dumpere
og råjordskompaktorer.
de fleste arbejder i forbindelse med etablering af en ny linjeføring
vil foregå i åbent land og dermed i en vis afstand til boliger.
Samlet set forventes lastvognene at være den væsentligste
støjkilde, da disse stort set er de eneste køretøjer, som
i større omfang vil befærde de eksisterende bolignære veje.
det kan forekomme i forbindelse med levering af de materialer,
som nødvendigvis må tilføres (sand, grus, asfalt mv.).
Bygningsanvendelse 58 - 63 dB(a) 63 - 68
dB(a)
68 - 73
dB(a)
> 73
dB(a)
I alt SBt
Stuehus til landbrugsejendom 5 3 0 0 8 1,45
Fritliggende enfamiliehus 22 14 4 0 40 8,41
Række-, kæde eller dobbelthus 1 1 2 0 4 1,19
Sum 28 18 6 0 52 11,05
tabel 14.6 opgørelse over støjbelastede boliger for fremtidige forhold langs delstrækning 2 i 2020 ved hovedforslaget. Strækningen er etableret som motorvej.
trafikscenariet er med etableret omfartsvej omkring Regstrup.
Bygningsanvendelse 58 - 63 dB(a) 63 - 68
dB(a)
68 - 73
dB(a)
> 73
dB(a)
I alt SBt
Stuehus til landbrugsejendom 7 2 0 0 9 1,31
Fritliggende enfamiliehus 20 21 2 0 43 8,71
Række-, kæde eller dobbelthus 1 2 1 0 4 0,86
etageboligbebyggelse 1 0 0 0 1 0,14
Sum 29 25 3 0 57 11,02
tabel 14.7 opgørelse over støjbelastede boliger for fremtidige forhold langs delstrækning 2 i 2020 ved alternativet. Strækningen er etableret som motorvej. trafik-
scenariet er med etableret omfartsvej omkring Regstrup.
det anbefales, at der i videst muligt omfang anvendes tilkørselsveje
til anlægsområdet, som i forvejen er belastet af relativt
store trafikmængder samt er orienteret bort fra boliger.
tilslutningsvejene til anlægsområdet forventes hovedsagligt
at blive betjent fra Skovvejen. den ekstra trafik vil derfor kun
have en marginal påvirkning af den samlede støjbelastning.
For et mindre antal boliger tæt på anlægsarbejderne vil der
være perioder, hvor entreprenørmaskinerne er markante
støjkilder. det drejer sig om enkelte fritliggende landejendomme
og boligerne i den nordlige del af dramstrup. Men
generelt forventes det at være i kortere perioder.
Med hensyn til støj fra byggepladser i anlægsperioden vil
den være den samme som beskrevet for delstrækning 1 i
foregående afsnit.
driftsfasen
Ved etablering af hovedforslaget er støjbelastningen beregnet
som præsenteret i tabel 14.6.
67

K a p I t e l 1 4 - S t Ø J
Ved etablering af alternativet er støjbelastningen som præsenteret
i tabel 14.7.
Støjkort for fremtidige støjkonturer efter etablering af hovedforslaget
og alternativet kan ses på kortbilag 15 og 16.
Sammenlignes opgørelserlen med eksisterende forhold i
2010, ses det, at antallet af støjbelastede boliger reduceres
fra 80 til 52. Samtidigt halveres støjbelastningstallet fra
23,5 til 11. der må derfor forventes en anseelig reduktion i
støjniveauet for de nærliggende boliger. Forklaringen er dels
en forøget afstand til Regstrup og nr. Jernløse på en betydelig
del af den ny linjeføring, men samtidigt også at den
del af strækningen nærmest specielt nr. Jernløse forløber i
afgravning. dette har tilnærmelsesvis samme virkning som
en støjvold.
Som det er tilfældet med hovedforslaget reduceres antallet
af støjbelastede boliger betydeligt i alternativet; fra 80 til
57 og støjbelastningstallet halveres ligeledes fra 23,5 til 11.
Forklaringen er den samme som for hovedforslaget, nemlig
større afstande til nærliggende boliger samt at motorvejen
placeres i afgravning nær nr. Jernløse.
herudover er det forudsat, at der anvendes en mindre
støjende asfaltbelægning. dette reducerer det generelle
støjbidrag fra motorvejen.
Ved dramstrup, som Rute 23 forløber tæt forbi i dag og ved
alternativet, forventes støjniveauet ikke at forværres. hovedforslaget
forløber tilstrækkeligt langt bort fra dramstrup til at
støjniveauet ikke forøges. den skiltede hastighed for Rute 23
68
Bygningsanvendelse 58 - 63 dB(a) 63 - 68
dB(a)
68 - 73
dB(a)
> 73
dB(a)
ved alternativet vil være 80 km/t fra hanerupvej og mod vest,
hvorved hastigheden omkring dramstrup vil være som i dag.
14.4 afværGeforanstaltnInGer
I alt SBt
Stuehus til landbrugsejendom 0 3 2 0 5 1,50
Fritliggende enfamiliehus 33 12 1 0 46 7,15
Række-, kæde eller dobbelthus 0 1 0 0 1 0,19
etageboligbebyggelse 0 9 0 0 9 2,26
Sum 33 25 3 0 61 11,10
tabel 14.8 opgørelse over støjbelastede boliger for fremtidige forhold langs delstrækning 1 i 2020 ved hovedforslaget med etablering af støjskærm ved Ådalen i
Sdr. Jernløse.
14.4.1 delstrækning 1
Ved boligerne på Ådalen i Sdr. Jernløse skal der etableres
en støjskærm, da disse boliger er beliggende meget tæt
på Skovvejen og grænseværdierne i henhold til Miljøstyrelsens
vejledning er overskredet, hvis der ikke etableres
støjskærm. Skærmens højde er forudsat til 4 m over vejbaneoverflade
af Skovvejen og placeret ca. 1 m bag autoværn.
Skærmen er forudsat at være 590 m lang. Samtidigt forudsættes
der udlægning af en støjreducerende asfaltbelægning
på delstrækning 1. Sidstnævnte vil sænke det generelle
støjniveau i området, da Skovvejen er den mest betydende
kilde til vejstøj i området.
Som eksempel præsenteres støjkonturerne for fremtidige
forhold efter etablering af hovedforslaget og støjskærm ved
Sdr. Jernløse på kortbilag 17.
optælling af antallet af støjbelastede boliger efter opførelse
af støjskærm ved Sdr. Jernløse kan ses i tabel 14.8.
Ved opsætning af en støjskærm reduceres støjniveauet
ved boligerne på Ådalen i Sdr. Jernløse efter opgradering
til motorvej. dette fremgår af ovenstående tabel. antallet af
støjbelastede boliger reduceres fra 62 til 61, men støjbelastningstallet
reduceres fra 16,58 til 11,10 på hele delstrækning
1. til sammenligning er støjbelastningstallet for de eksisterende
forhold i 2011 12,57, og ved eksisterende fremtidige

fIGUr 14.2 Støjniveau for hovedforslaget ved Ådalen
uden og med planlagt støjskærm.
forhold, med en fremskrivning af trafikken til 2020 14,33.
på figur 14.2 herefter ses støjniveauet i en afgrænset del
af Sdr. Jernløse uden og med etablering af støjskærm mod
Skovvejen. heraf fremgår, at støjniveauet fortsat vil være
højere end grænseværdien på 58 dB for en del af boligerne
i området, men støjforholdene forbedres markant for de
nærmest beliggende boliger ved etablering af en støjskærm
ud mod Skovvejen.
14.4.2 delstrækning 2
på denne strækning forventes der ikke etableret støjskærme
som afværgeforanstaltning. Støjskærmen ved Sdr. Jernløse
har dog en udstrækning, som forløber langs et stykke
af delstrækning 2. der forventes også på delstrækning 2
anvendelse af en mindre støjende asfaltbelægning. på grund
af terrænets udformning vil en del af den kommende motorvej
forløbe i afgravning nær nr. Jernløse. dette har en virkning,
som tilsvarer en støjvold, hvor støjniveauet bagved reduceres.
14.4.3 Støjisolering af boliger
de omtalte afværgeforanstaltninger kan ikke i alle tilfælde
sikre et støjniveau under 58 dB for alle boliger. der er
ejendomme i det åbne land samt bag den foreslåede skærm
i Sdr. Jernløse, hvor støjniveauet må forventes at overstige
58 dB, og som ikke kan beskyttes inden for rimelige tekniske
og økonomiske rammer ved alene støjskærme. Boliger
med et støjniveau over 63 dB kan om muligt støjisoleres i
henhold til retningslinjerne i Vejdirektoratets tilskudsordning
for støjisolering. Støjisolering omfatter ofte forbedring eller
udskiftning af vinduer. tilskud til støjisolering vil blive nærmere
fastlagt ved en eventuel fremtidig detailprojektering.
69

K a p I t e l 1 5 - ly S
15. lys
15.1 metode
Betydningen af bilernes lys og eventuel vejbelysning ved
tilslutningsanlæg for områdets beboere samt biologiske og
landskabelige forhold er vurderet ud fra kortlægningen af interesser
i de øvrige kapitler og oplysninger om belysning af
vejanlægget. desuden er lys fra trafikken på vejen vurderet.
15.2 eksIsterende forhold
på den eksisterende vejstrækning på Rute 23 er der ikke
vejbelysning bortset fra ved tilslutningsanlæg ved Sdr.
Jernløse og nr. Jernløse samt dramstup. Ud over lys fra
trafikken forekommer der i mørketimerne kun lys fra vejnære
beboelsesejendomme og andre bygninger. Rute 23 er således
et nattemørkt område.
15.3 vIrknInGer af lInjeførInGsforslaG
da den nye motorvejsstrækning i både hovedforslaget og
alternativet ligger uden for tættere bebygget område, etableres
der ikke belysning på strækningen.
70
Belysningsanlæg på ramperne ved tilslutningsanlæg og ved
vejkryds i øvrigt på lokalvejnettet skal etableres i overensstemmelse
med vejreglernes krav.
15.3.1 anlægsfasen
I anlægsfasen må det forventes, at der i perioder etableres
belysning på byggepladsarealer og arealer med vejarbejder.
overordnet er der ingen forskel her på de to linjeføringsforslag.
15.3.2 driftsfasen
I driftsfasen, når anlægsarbejderne er afsluttet, vil den nye
motorvej fortsat ikke være belyst bortset fra ved diverse
tilslutningsanlæg og vejkrydsninger m.m. det bemærkes, at
belysning af veje i dag kan udføres, så lyset ikke spredes
uden for de arealer, der er behov for at oplyse. der ventes
derfor ikke væsentlig effekt af denne belysning i forhold til i
dag.
lys fra trafikken på vejene kan opfattes generende, hvis der
ses fejende lyskegler på vægge eller i landskabet.

lyspåvirkninger fra kørende biler vil afhænge af vejbanens
placering i forhold til det omgivende terræn. I landskabet syd
for nr. Jernløse og Regstrup vil en stor del af vejen være
nedgravet i terræn, ligesom motorvejen udføres med bløde
kurver, og lyspåvirkninger i landskabet fra kørende biler vil
derfor være mindre end de er i dag.
Ved tilslutningsanlæg og veje, hvor vejene krummer mere,
vil der være mulighed for fejende lyskegler, men da der kun
er få boliger langs motorvejen, vurderes gener fra fejende
lyskegler at blive minimale.
overordnet er der ingen forskel på hovedforslaget og alternativet
for så vidt angår påvirkninger i driftsfasen.
15.4 afværGeforanstaltnInGer
15.4.1 anlægsfasen
I anlægsfasen vil generende lyspåvirkninger være minimale
eller ikke eksisterende, og der vurderes derfor ikke at være
behov for afværgeforanstaltninger.
15.4.2 driftsfasen
af trafiksikkerhedsmæssige årsager vil nyanlagte veje i
tilknytning og nærhed til motorvejen blive etableret, så der
ikke vil optræde generende lyspåvirkning fra den ene vej til
den anden vej.
I driftsfasen vil lyspåvirkninger således ikke være væsentligt
mere generende end ved det eksisterende vejanlæg i
forhold til beboelser eller landskabsoplevelsen.
eventuelt kan generende lyspåvirkning i landskabet reduceres
ved at etablere langs- og tværgående beplantninger
i landskabet omkring vejen. generende fejende lyskegler
ved de mere krumme tilslutningsanlæg kan standses med
beplantning langs vejen, som stopper lysets spredning.
generelt vurderes det, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger
til regulering af lys og lyspåvirkninger i
forbindelse med anlæg af ny motorvej på strækningen syd
om Regstrup.
71

K a p I t e l 1 6 - R Å S t o F F e R o g a F F a l d
16. råstoffer oG affald
16.1 eksIsterende oG UdpeGede
råstofområder
af Råstofplan 2008 for Region Sjælland fremgår det, at
store dele af området omkring anlægsstrækningen er udlagt
som råstofinteresseområde, og at tre områder er udlagt
som forslag til nye råstofgraveområder. to af disse områder
ligger nær Brorfelde ca. 4 km syd for Skovvejen. det tredje
område ligger ca. 2 km sydøst for krydset mellem Skovvejen
og Ringstedvej. de tre områder ligger uden for det areal,
kortbilag 3 dækker. yderligere inden for en radius af 10 km
fra anlægsområdet ligger to eksisterende råstofgrave:
■ Igelsø grusgrav (nCC Roads), Maglesøvej 79, 4300
holbæk
■ Sophienholm grus og Sten apS, Sophienholmvej 61,
4340 tølløse.
derudover er der inden for en radius på 20 km råstofgrave
ved Svebølle og nord for Sorø.
Region Sjælland har i perioden 11. oktober 2010 til 11.
december 2010 offentlig høring om et debatoplæg til en
Råstofplan 2012. en endelig ny Råstofplan foreligger ikke
endnu.
16.2 forbrUG af råstoffer
der er indhentet oplysninger om afgravnings- og påfyldningsmængder
for råjord og muldjord i forbindelse med de
to linjeføringsforslag for etablering af ny motorvej syd om
Regstrup.
16.2.1 hovedforslaget
på det nuværende stadie i projektet foreligger der kun overordnede
beregninger af mængden af muld og råjord, der
forventes håndteret i projektet.
I forbindelse med etableringen af det nye motorvejsanlæg,
inklusive rampeanlæg og lokalveje, forventes der opgravet
i alt 125.000 m 3 muldjord og 310.000 m 3 råjord. I det
omfang muldjorden og råjorden er geoteknisk egnet og ikke
er forurenet i et omfang, der umuliggør genanvendelse af
miljømæssige og økonomiske årsager, planlægges al den
opgravede jord genindbygget i projektet.
I projektet er der brug for at genindbygge 350.000 m 3 råjord,
hvilket giver et jordunderskud på ca. 40.000 m 3 råjord. dertil
kommer, at ca. 7.000 m 3 muld og råjord, som opgraves ved
Servicestationen ved dramstrup, kan forventes at være så
forurenet, at det ikke kan genindbygges i projektet, hvilket
øger jordunderskuddet i projektet en smule.
72
Fra det eksisterende vejanlæg forventes opbrudt i alt 9.000
m 3 stabil grus, hvor af 6.000 m 3 forventes at kunne genanvendes
i projektet, mens de resterende 3.000 m 3 forventes
at have en kvalitet der ikke gør dem egnede til genbrug
internt i projektet, og som derfor skal bortskaffes.
Jordarbejder Forventet
mængde i m 3
afgravning muld 125.000
afgravning råjord 310.000
genindbygning råjord 350.000
Jordbalance råjord -40.000
opbrydning af stabilt grus til bortskaffelse 3.000
opbrydning af stabilt grus til genanvendelse 6.000
tabel 16.1 overordnet jordbalance for hovedforslaget.
Beregninger af jordmængderne, der skal afgraves i forbindelse
med etableringen af regnvandsbassiner langs motorvejsanlægget,
er ikke indbefattet. de præcise afgravningsmængder
er helt afhængige af det lokale terræn, dvs. om
der er en lokal lavning eller en lille bakke. overskudsjorden
kan ikke forventes at kunne genindbygges i forbindelse med
bassinerne, men søges genindbygget i selve vejprojektet.
Muldjorden, som opgraves langs Skovvejen, må forventes
at være lettere forurenet. endvidere må der i forbindelse
med anlægsarbejdet forventes at skulle håndteres forurenet
jord ved Servicestationsanlægget ved dramstrup samt evt.
ved passagen af affaldsdepotet ved Skovvejen 5. Forhold
vedrørende forurenet jord er behandlet nærmere i kapitel 17
- Forurenet jord.
Ud over muld og råjord vil der i forbindelse med anlægget af
ny motorvej og nye lokalveje blive benyttet forskellige råstoffer
primært i form af stabilgrus, bundsikring (sand og grus),
asfalt, beton og stål.
den nuværende asfaltbelægning og grusmateriale i vejen
forventes, i det omfang den opbrydes og har den rigtige
kvalitet, så vidt muligt at blive genindbygget ved anlæggelse
af vejanlægget.
Forbruget af stabilgrus og bundsikringsgrus er anslået til
i alt ca. 115.000 m 3 . dertil kommer ca. 6.000 m 3 , som er
genbrugsgrus fra den eksisterende vej. det forventes, at
den nødvendige mængde grus til projektet kan skaffes inden
for regionen. det opgjorte forbrug af råstoffer vurderes ikke

at være problematisk set ud fra et nationalt råstofindvindingssynspunkt,
men da grus er et ikke fornybart råstof, bør
eventuelle forekomster af grus fra afgravninger genbruges.
Forbruget af asfalt i projektet er opgjort til ca. 96.000 tons.
I forbindelse med hovedforslaget skal der fjernes ca. 900
m af Skovvejen, og i den forbindelse skal der fjernes ca.
15.000 tons asfalt. alt i alt giver dette et netto forbrug på
81.000 tons asfalt. det vægtes højt at genbruge opbrudt
asfalt, da asfalt er en ikke fornybar ressource på linje med
sten, skærver og olie.
der skal bygges tre overføringsanlæg (bro/tunnel) i forbindelse
med projektet. Forbruget af stål og beton i den
forbindelse vurderes ikke at udgøre et problem i forhold til
ressourcen.
16.2.2 alternativet
på det nuværende stadie i projektet foreligger der kun overordnede
beregninger af mængden af muld og råjord, der
forventes håndteret i projektet.
I forbindelse med etableringen af det nye motorvejsanlæg,
inklusive rampeanlæg og lokalveje, forventes der opgravet
i alt 100.000 m 3 muldjord og 340.000 m 3 råjord. I det
omfang muldjorden og råjorden er geoteknisk egnet og ikke
er forurenet i et omfang, der umuliggør genanvendelse af
miljømæssige og økonomiske årsager, planlægges den
opgravede jord genindbygget i projektet.
I projektet er der brug for at genindbygge 280.000 m 3 råjord,
hvilket giver et jordoverskud på ca. 60.000 m 3 råjord.
Fra det eksisterende vejanlæg opbrydes i alt 9.000 m 3 stabil
grus, hvor af 6.000 m 3 forventes at kunne genanvendes i
projektet, mens de resterende 3.000 m 3 forventes at have
Jordarbejder Forventet
mængde i m 3
afgravning muld 100.000
afgravning råjord 340.000
genindbygning råjord 280.000
Jordbalance råjord 60.000
opbrydning af stabilt grus til bortskaffelse 3.000
opbrydning af stabilt grus til genanvendelse 6.000
tabel 16.2 overordnet jordbalance for alternativet.
en kvalitet. der ikke gør dem egnede til genbrug internt i
projektet, og som derfor skal bortskaffes.
der foreligger endnu ikke beregninger af jordmængderne,
der skal afgraves i forbindelse med etableringen af regnvandsbassiner
langs motorvejsanlægget. de præcise
afgravningsmængder er helt afhængige af det lokale terræn,
dvs. om der er en lokal lavning eller en lille bakke. overskudsjorden
kan ikke forventes at kunne genindbygges i
forbindelse med bassinerne, men søges genindbygget i
selve vejprojektet.
Muldjorden, som opgraves langs Skovvejen, må forventes
at være lettere forurenet. endvidere må der i forbindelse
med anlægsarbejdet forventes at skulle håndteres forurenet
jord ved Servicestationsanlægget ved dramstrup. Forhold
vedrørende forurenet jord er behandlet nærmere i kapitel 17
- Forurenet jord.
Ud over muld og råjord vil den nuværende asfaltbelægning
og grusmateriale i vejen, i det omfang den opbrydes og har
den rigtige kvalitet, også så vidt muligt blive genindbygget
ved udvidelsen af vejanlægget.
Forbruget af stabilgrus og bundsikringsgrus er anslået til
i alt ca. 100.000 m 3 . dertil kommer ca. 6.000 m 3 , som er
genbrugsgrus fra den eksisterende vej. det forventes, at
den nødvendige mængde grus til projektet kan skaffes inden
for regionen. det opgjorte forbrug af råstoffer vurderes ikke
at være problematisk set ud fra et nationalt råstofindvindingssynspunkt,
men da grus er et ikke fornybart råstof, bør
eventuelle forekomster af grus fra afgravninger genbruges.
Forbruget af asfalt i projektet er opgjort til ca. 84.000 tons.
I forbindelse med alternativet skal der fjernes ca. 600 m af
Skovvejen, og i den forbindelse skal der fjernes ca. 15.000
tons asfalt. alt i alt giver dette et netto forbrug på 69.000
tons asfalt. det vægtes højt at genbruge opbrudt asfalt,
da asfalt er en ikke fornybar ressource på linje med sten,
skærver og olie.
der skal bygges tre overføringsanlæg (bro/tunnel) i forbindelse
med projektet. Forbruget af stål og beton den
forbindelse vurderes ikke at udgøre et problem i forhold til
ressourcen.
16.3 affald
16.3.1 hovedforslaget
affaldsmængderne i projektet vil primært bestå af materialer
fra de ejendomme, der skal rives ned, herunder Servicesta-
73

K a p I t e l 1 6 - R Å S t o F F e R o g a F F a l d
tionen ved dramstrup, samt materialer fra de eksisterende
vejanlæg, der skal fjernes. I forbindelse med nedlæggelsen
af Servicestationen ved dramstrup skal derud over bygninger
og tankanlæg håndteres ca. 7.000 m 3 jord, som må
forventes at være så forurenet, at det skal bortskaffes til
godkendt modtageanlæg. Berøres affaldsdepotet ved Skovvejen
5, skal der ligeledes bortskaffes usorteret lossepladsaffald.
I det omfang det er muligt, vil genanvendelige materialer
(f.eks. grus og asfalt) blive genanvendt i projektet, som
beskrevet i det foregående afsnit eller afhændet til f.eks.
asfaltindustrien til genanvendelse uden for projektet.
affaldet fra projektet skal kildesorteres, håndteres og
bortskaffes i overensstemmelse med holbæk Kommunes
erhvervsaffaldsregulativ.
der vurderes ikke at være konsekvenser for miljøet i forbindelse
med bortskaffelsen af affald i projektet.
74
16.3.2 alternativet
affaldsmængderne i projektet vil primært bestå af materialer
fra de ejendomme, der skal rives ned, samt materialer fra de
eksisterende vejanlæg, der skal fjernes. I det omfang det er
muligt, vil genanvendelige materialer (f.eks. grus og asfalt)
blive genanvendt i projektet, som beskrevet i foregående afsnit
eller afhændet til f.eks. asfaltindustrien til genanvendelse
uden for projektet.
affaldet fra projektet skal kildesorteres, håndteres og bortskaffes
i overensstemmelse med holbæk Kommunes erhvervsaffaldsregulativ.
overholdes gældende regler for affaldshåndtering, vurderes
der ikke at være konsekvenser for miljøet i forbindelse med
bortskaffelsen af affald i projektet.

K a p I t e l 1 6 - R Å S t o F F e R o g a F F a l d
75

K a p I t e l 1 7 - F o R U R e n e t J o R d
17. forUrenet jord
17.1 metode
der er indhentet oplysninger om grunde/lokaliteter inden
for undersøgelseskorridoren, hvor der enten er konstateret
forurening (kortlagt på vidensniveau 2), eller hvor der er
potentiel risiko for forurening (kortlagt på vidensniveau 1).
oplysningerne vedrørende kortlagte ejendomme er indhentet
fra Region Sjællands korttema om forurenede grunde.
på www.miljoeportalen.dk er der søgt informationer om
områdeklassificerede arealer.
der er søgt om supplerende oplysninger hos Region Sjælland
vedrørende Skovvejen 5 og Skovvejen 12.
endvidere er identificeret potentielt forurenede arealer,
såkaldte fokusarealer, i undersøgelseskorridoren, ved
systematisk gennemgang af udvalgte flyfotos fra de sidste
50 år. Fokusarealer omfatter større udgravede arealer eller
vådområder / vandhuller, der tidligere kan være benyttet til
opfyldning/losseplads og derfor kan være potentielt forurenede
arealer. opfyldninger gennem tiden kan betyde, at
jorden i de pågældende områder har en forringet bæreevne,
eller at jorden efter opgravning ikke vil være geoteknisk
egnet til genindbygning. opfyldningerne kan desuden være
foretaget med jord, som ikke kan klassificeres som ren jord
endelig er der i forbindelse med de geotekniske undersøgelser
i området udtaget en række jordprøver, som er blevet
analyseret for en række forureningsparametre. Resultater
herfra er også inddraget i beskrivelserne og vurderingerne
af jordforholdene i området.
17.2 eksIsterende forhold
17.2.1 områdeklassificering
I forbindelse med indførelsen af reglerne om områdeklassificering
er områder beliggende i byzone som udgangspunkt
blevet områdeklassificeret af de respektive kommuner og
dermed administrativt defineret som værende potentielt
lettere forurenet. områder beliggende i landzone er ikke
omfattet af områdeklassificering, ligesom arealer inden for
byzonen kan være udtaget af områdeklassificeringen, hvis
områdets historik berettiger til dette.
Ved Regstrup er arealet nord for Skovvejen områdeklassificeret.
på kortbilag 18 er placeringen af områdeklassificerede
arealer vist.
76
lokalitet 321-00041 316-00024
afstand til
Skovvejen
10 m 0 m, men lige vest
for undersøgelseskorridoren
Status V2 V1 og V2
adresse Skovvejen 5, 4420
Regstrup
Matrikel 14a og 14u nr.
Jernløse By, nr.
Jernløse
aktiviteter affaldsdepot i tidligere
grusgrav
Skovvejen 12, 4420
Regstrup
3ad og 3ak,
dramstrup By, nr.
Jernløse
Servicestation, salg
af benzin og olie
1968 - i dag
Fundet stof Bly, fuel olie og tjære Benzin og olie
tabel 17.1 oversigt over data fra kortlagte grunde inden for undersøgelseskorridoren.
17.2.2 kortlagte grunde
de V1- og V2-kortlagte grunde, der ligger inden for undersøgelseskorridoren,
er vist på kortbilag 18, samt oplistet med
relevante data i tabel 17.1.
der er fundet to lokaliteter, og begge ligger så nær anlægsstrækningen
på Skovvejen, at der skal være særligt fokus
på dem i forbindelse med anlægsprojektet. dette kan dog
ændre sig afhængigt af projektets endelige udformning,
placering af arbejdsarealer og arbejdsveje etc.
lokalitet 321-00041- v2-kortlagt grund - affaldsdepot
Skovvejen 5
I perioden 1964 til 1970 har nr. Jernløse Kommune deponeret
affald i en gammel grusgrav ved gården Marielyst,
Skovvejen 5. Kommunen har formentligt primært deponeret
dagrenovation i grusgraven, men der blev ikke ført kontrol
med hvem, der deponerede, og hvad der er blevet deponeret.
Før grusgravningen begyndte, var der en bakke på stedet.
Bakkens højeste del blev gravet bort, og terrænet ligger i
dag 5-7 m lavere end oprindeligt. der anslås at være omkring
7-10 m fyld i grusgraven, hvilket svarer til ca. 50.000
m 3 affald. I 1989 kunne man konstatere, at affaldsdepotet
kun er dækket af et tyndt lag jord, da der stikker plast op
mange steder.

I 1966, inden grusgraven blev fyldt med affald, blev det det
sekundære grundvandsspejl målt i bunden af grusgraven.
der er således direkte kontakt mellem affaldsdepotet og
det sekundære grundvandsmagasin. geologien er meget
kompleks i området, og der kan stedvis være mindre god
adskillelse mellem det øvre, sekundære magasin og det
nedre, primære magasin.
der foreligger ingen undersøgelser af indholdet i affaldsdepotet.
Vestsjællands amt anbefalede i 1989, at der skulle
foretages yderligere undersøgelser af depotet, men der
ligger ikke mere i sagen. I forbindelse med nærværende
VVM er der udført tre geotekniske boringer i affaldsdepotet.
I én af boringerne blev der påvist kraftig forurening med
bly og zink samt lettere forurening med cadmium, nikkel og
tung olie. gravninger eller boringer kan ikke dokumentere
affaldet i hele deponiet, men kun i punkter. det er meget
problematisk og dyrt at komme af med affald fra en gammel
losseplads, da alt affald skal kildesorteres.
lokalitet 316-00024 - v1/v2-kortlagt grund -
Servicestation, Skovvejen 12, dramstrup
lokaliteten omfatter to matrikler med servicestationer på
begge sider af Skovvejen. Matriklerne er kortlagt på vidensniveau
1, dog er et mindre areal kortlagt på vidensniveau
2. erfaringsmæssigt må det forventes, at jorden og evt.
grundvandet under en servicestation med tilhørende anlæg
er forurenet med olieprodukter.
da hele området er udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser,
skal der i forbindelse med bygge- og
anlægsarbejder på det kortlagte areal, søges om tilladelse
hos kommunen i henhold til § 8 i jordforureningsloven. det
må forventes, at kommunen i den forbindelse vil stille krav
om miljøtekniske undersøgelser, der dokumenterer omfanget
af forureningen, herunder i hvilket omfang grundvandet
i området er truet af affaldsdepotet. Kommunen kan på
baggrund af de miljøtekniske undersøgelser og forsigtighedsprincippet
stille vilkår i tilladelsen, herunder at der
skal foretages en oprydning af depotet, hvis man ønsker at
bygge på arealet.
17.2.3 anden jordforurening
For så vidt angår forurening langs eksisterende veje kan det
erfaringsmæssigt forventes, at rabatjorden langs hovedveje
som Skovvejen er lettere forurenet med olieprodukter, tungmetaller
og benz(a)pyren fra støv, sprøjt og afstrømning fra
vejbanen. Forureningen vil typisk blive opkoncentreret i de
øverste 10-30 cm rabatjord og forureningskoncentrationerne
vil aftage ned gennem jordprofilet.
77

K a p I t e l 1 7 - F o R U R e n e t J o R d
78
nr. Fokustype Kort/flytfoto
reference
Målestok areal (ha) nuværende akivitet Bemærkninger
1 Vandhul 1945 1:1485 0,013 Bebyggelse. Vandhul
forsvundet.
2 Vandhul 1979, 1985 1:1485 0,0038 Vandhul forsvundet.
3 Bassin 2008 1:1485 0,039 eksisterende vejvandsbassin
anlagt efter 1985.
4 Vandhul 1985 1:1485 0,033 Mindre markvandhul der er
drænet og dyrket.
5 Vandhul 1985 1:2163 0,014 Mindre markvandhul der nu
har trækronedække.
6 Blødbundsområde
det kan ikke konstateres ud fra
luftfoto, om vandhullet stadig
eksisterer.
1985 1:2163 0,14 Udyrket område i mark. Muligt blødbundsområde
7 Vandhul 1985 1:2163 0,19 lavvandet vandhul der
optræder fra 1985 og frem.
8 Vandhul 1985 1:2163 0,018 Mindre markvandhul på
1985 luftfoto. nuværende
plantage.
9 Vandhul 1979, 1985 1:2163 0,044 drænet og opdyrket.
10 Blødbundsområde
1985 1:2163 0,15 drænet og opdyrket.
11 Vandhul 2008 1:2163 0,027 eksisterende nyanlagt
vandhul.
12 tidligere mark
og grusgrav
1979 1:2163 9,7 olielager.
13 Vandhul 1979 1:2163 0,2 eksisterende vandhul. Ses fra 1979 luftfoto og frem.
14 Blødbundsområde
15 Vandhul høje
målebordsblade
16 Vandhul høje
målebordsblade
17 Vandhul høje
målebordsblade
18 Blødbundsområde
1985 1:2163 0,28 dyrket mark. drænet og/eller opfyldt.
høje målebordsblade
19 Vandhul høje målebordsblade
20 Blødbundsområde
21 Blødbundsområde
22 Blødbundsområde
høje målebordsblade
høje målebordsblade
høje
målebordsblade
23 Vandhul høje
målebordsblade
24 Vandhul høje
målebordsblade
1:2000 0,048 dyrket mark. drænet og/eller opfyldt.
1:2000 0,068 dyrket mark. drænet og/eller opfyldt.
1:2000 0,091 dyrket mark. drænet og/eller opfyldt.
1:2000 0,44 dyrket mark. drænet og/eller opfyldt.
1:2000 0,042 dyrket mark. drænet og/eller opfyldt.
1:2000 0,27 dyrket mark. drænet og/eller opfyldt.
1:2000 0,072 dyrket mark/læhegn. drænet og/eller opfyldt.
1:2000 0,12 dyrket mark. drænet og/ eller opfyldt.
1:2000 0,05 dyrket mark. 2 mindre gamle vandhuller.
drænet og/ eller opfyldt
1:2000 0,079 park/by. Formentlig opfyldt gammelt
gadekær
25 losseplads 1962, 1970 1:2000 1,32 Mark. affaldsdepot. Fremgår ikke af
de udleverede luftfotoårgange,
men er V2 kortlagt (se tekst).
tabel 17.2 Resultater af flyfoto- og kortgennemgangen nummeret henviser til de indtegnede områder på kortbilag 19.

der er ikke identificeret eksisterende støjvolde inden for
undersøgelseskorridoren.
17.2.4 fokusarealer - flyfotokortlægning
I tabel 17.2 præsenteres resultaterne af flyfoto- og kortgennemgangen.
Kolonnen med nummer henviser til numrene
på kortbilag 19.
17.3 vIrknInGer af lInjeførInGsforslaG
17.3.1 anlægsfasen
kortlagte arealer - hovedforslaget
I forbindelse med linjeføringsforslaget er der taget hensyn
til affaldsdepotet på Skovvejen 5, således at motorvejen
forløber lige syd om affaldsdepotet. afstanden fra centerlinje
af motorvej til det registrerede kortlagte areal er 30 m. Med
en symmetrisk udvidelse og plads til arbejdsareal omkring
motorvejen skal der være anlægsarbejder/arbejdsareal
inden for 8 m fra det kortlagte areal. der er udført en boring
og udtaget en jordprøve til analyse lige syd for det kortlagte
areal, som viser, at overjorden her ikke er forurenet. dog er
der i fyldjorden fundet rester af tovværk, som kunne tyde på,
at boringen er tæt på affaldsdepotet.
Ved holbækvej skal der etableres en vejunderføring. Bliver
det i den forbindelse nødvendigt at udføre grundvandssænkninger,
skal det ske under hensyntagen til det nærliggende
affaldsdepot. det kortlagte areal er vist på figur 17.1.
fIGUr 17.1 Kortlagt affaldsdepot. Rød linje: hovedforslaget, Blå linje: alternativet
K a p I t e l 1 7 - F o R U R e n e t J o R d
fIGUr 17.2 Kortlagt tankstation. Rød linje: hovedforslaget
traceet for motorvejen forløber igennem matriklen med servicestationen
nord for Skovvejen ved dramstrup. Servicestationen
skal nedlægges, og det må forventes, at jorden
inden for det kortlagte areal er forurenet, ligesom grundvandet
i området kan være forurenet. den planlagte lokalvej fra
Knabstrupvej til dramstrup tangerer servicestationsanlægget
syd for Skovvejen, hvor jord og grundvand ligeledes kan
forventes at være forurenet. det kortlagte areal er vist på
figur 17.2.
øvrig forurenet jord - hovedforslaget
I forbindelse med anlæg af rundkørsel og fordelingsveje ved
79

K a p I t e l 1 7 - F o R U R e n e t J o R d
Regstrup skal der udføres anlægsarbejder inden for områdeklassificerede
arealer, hvor jorden kan forventes at være
lettere forurenet.
derudover skal der håndteres rabatjord i de områder, hvor
der skal gennemføres anlægsarbejder nær Skovvejen samt
omkring øvrige skærende veje. Rabatjorden må forventes at
skulle håndteres som lettere forurenet jord.
I forbindelse med hovedforslaget skal der fjernes ca. 900 m
af Skovvejen. afhængigt af den efterfølgende arealanvendelse
må det forventes, at ud over asfaltbelægningen skal
den resterende del af vejkassen fjernes og bortskaffes som
lettere forurenet jord. omfanget af krav til dokumentation af
den efterladte jord afhænger af, om arealet efterfølgende
skal bruges til følsom arealanvendelse eller ej. Skal arealet
f.eks. benyttes til landbrugsjord, som ikke er følsom arealanvendelse,
kræver dette ikke særlig tilladelse og dokumentation,
når blot vejkassen er fjernet.
flykortlægning - hovedforslaget
I forbindelse med flyfotokortlægningen er der identificeret en
række fokusområder. af tabel 17.3 fremgår de fokusområder,
som vurderes at kunne komme i konflikt med hovedforslaget.
Ud af de identificerede fokusområder vurderes fokusområde
25 (affaldsdepot ved Skovvejen 5) at være mest kritisk.
Fokusområde 25 er beskrevet nærmere under kortlagte
arealer ovenfor.
kortlagte arealer - alternativet
I forbindelse med alternativet berøres det kortlagte affaldsdepot
ved Skovvejen ikke.
den nordligste del af det kortlagte areal ved servicestationsanlægget
nord for Skovvejen ved dramstrup berøres i
forbindelse med den planlagte lokalvej mellem Knabstrup
Møllebakke og hanerupvej. der er mulighed for, at jorden i
området er forurenet.
80
nr. Fokustype Kort/flytfoto
reference
areal (ha) nuværende akivitet Bemærkninger
1 Vandhul 1945 0,013 Bebyggelse. Vandhul
forsvundet.
2 Vandhul 1979, 1985 0,0038 Vandhul forsvundet.
3 Bassin 2008 0,039 eksisterende vejvandsbassin
anlagt efter 1985
25 losseplads 1962, 1970 1,32 Mark affaldsdepot Fremgår
ikke af de udleverede
luftfotoårgange, men er V2
kortlagt (se tekst).
tabel 17.3 Identificerede fokusområder som potentielt er i konflikt med hovedforslaget.
øvrig forurenet jord - alternativet
I forbindelse med anlægget af rundkørsel og fordelingsveje
ved Regstrup skal der udføres anlægsarbejder inden for
områdeklassificerede arealer, hvor jorden kan forventes at
være lettere forurenet.
derudover skal der håndteres rabatjord i de områder, hvor
der skal gennemføres anlægsarbejder nær Skovvejen samt
omkring øvrige skærende veje. Rabatjorden må forventes at
skulle håndteres som lettere forurenet jord.
I forbindelse med alternativet skal der fjernes ca. 600 m af
Skovvejen. afhængigt af den efterfølgende arealanvendelse
må det forventes, at ud over asfaltbelægningen skal den resterende
del af vejkassen fjernes og bortskaffes som lettere
forurenet jord. omfanget af krav til dokumentation af den
efterladte jord afhænger af, om arealet efterfølgende skal
bruges til følsom arealanvendelse eller ej. Skal arealet f.eks.
benyttes til landbrugsjord, som ikke er følsom arealanvendelse,
kræver dette ikke særlig tilladelse og dokumentation,
når blot vejkassen er fjernet.
flykortlægning - alternativet
I forbindelse med flyfotokortlægningen er der identificeret en
række fokusområder. af tabel 17.4 fremgår de fokusområder,
som vurderes at kunne komme i konflikt med alternativet.
de identificerede fokusområder vurderes ikke at være
kritiske for projektet.
17.3.2 driftsfasen
I driftsfasen forventes det, at jorden under og langs den nye
motorvej med tiden vil blive lettere forurenet med tungmetaller,
olieprodukter og polyaromatiske hydrocarboner (pah’er)
fra støv, sprøjt og afstrømning fra vejbanen. Forureningen vil
typisk blive opkoncentreret i de øverste 10-30 cm rabatjord,
hvor forureningskoncentrationerne vil aftage ned gennem
jordprofilet. ligeledes kan det forventes, at der med tiden vil
ophobes slam forurenet med de ovennævnte forureningskomponenter
i regnvandsbassinerne.

nr. Fokustype Kort/flytfoto
reference
K a p I t e l 1 7 - F o R U R e n e t J o R d
areal (ha) nuværende akivitet Bemærkninger
1 Vandhul 1945 0,013 Bebyggelse. Vandhul
forsvundet.
2 Vandhul 1979, 1985 0,0038 Vandhul forsvundet.
3 Bassin 2008 0,039 eksisterende vejvandsbassin
anlagt efter 1985
10 Blødbundsområde
18 Blødbundsområde
1985 0,15 drænet og opdyrket.
høje målebordsblade
19 Vandhul høje målebordsblade
21 Blødbundsområde
høje målebordsblade
tabel 17.4 Identificerede fokusområder som er i konflikt med alternativet.
håndtering af rabatjord og slam fra regnvandsbassiner vil
kun blive relevant i forbindelse med fremtidige anlægsarbejder
langs motorvejen eller oprensninger af regnvandsbassinerne.
genindbygning af forurenet jord
hvorledes overskudsjorden i projektet, ren som forurenet,
kan genanvendes, og hvad det kræver af dokumentation
og tilladelser, er afhængig af mange faktorer. dels jordens
geotekniske og forureningsmæssige egenskaber, dels behovet
for jord til genindbygning inden for eksisterende vejskel
samt mulighederne for genindbygning omkring projektet i
form af ramper, støjvolde, dyrkningsskråninger og anden
terrænregulering. dertil kommer hensynet til beskyttet natur,
overfladevand, grundvandsinteresser, kulturhistoriske og
landskabelige interesser.
I forbindelse med permanent deponering af vejrabatjord og
anden forurenet jord skal der hos myndighederne søges en
§ 19-tilladelse eller en § 33-tilladelse (kapitel 5) i henhold til
Miljøbeskyttelsesloven. dette gælder også, hvis den forurenede
jord deponeres inden for eksisterende vejskel. I forbindelse
med ansøgningen skal det sandsynliggøres, f.eks. ved
en risikovurdering, at deponeringen ikke udgør en trussel for
det omgivende miljø. Kommunen kan i forbindelse med en
tilladelse stille vilkår, herunder om afværgetiltag.
genindbygges der forurenet jord i forbindelse med projektet,
vil det i forbindelse med senere anlægsarbejder på strækningen
kunne blive aktuelt, at denne jord skal håndteres.
dertil kommer den trussel, som et depot med forurenet jord
på sigt kan udgøre for det omgivende miljø. denne trussel
skal der være taget forholdsregler for i forbindelse med de
vilkår, myndighederne opstiller i forbindelse med en evt. tilladelse
til genindbygning af forurenet jord.
0,44 dyrket mark. drænet og/eller opfyldt
0,042 dyrket mark. drænet og/eller opfyldt
0,072 dyrket mark/læhegn drænet og/eller opfyldt
hovedforslaget
I forbindelse med projektet forventes det, at al den råjord,
der afgraves i projektet, og som er geoteknisk egnet, vil
kunne genindbygges i projektet. I forbindelse med hovedforslaget
skal der opgraves ca. 7.000 m 3 jord fra den kortlagte
matrikel ved servicestationen nord for dramstrup. Jordens
forureningsgrad vil være afgørende for, om jorden vil kunne
genindbygges i projektet og på hvilke vilkår. Berøres affaldsdepotet
ved Skovvejen 5, kan det forventes, at jorden
ikke har en kvalitet, der gør den egnet til genindbygning.
Som udgangspunkt forventes det, at den resterende jord,
som opgraves på strækningen, vil være ren eller kun lettere
forurenet og på denne baggrund egnet til genindbygning i
rampeanlæg mv.
alternativet
I forbindelse med projektet forventes det, at næsten al den
råjord, der afgraves i projektet, og som er geoteknisk egnet,
vil kunne genindbygges i projektet. I forbindelse med alternativet
skal der muligvis afgraves jord fra den kortlagte matrikel
ved servicestationen nord for dramstrup i forbindelse
med anlægget af en ny lokal vej. Jordens forureningsgrad
vil være afgørende for, om jorden vil kunne genindbygges i
projektet og på hvilke vilkår.
Som udgangspunkt forventes det, at den resterende jord,
som opgraves på strækningen, vil være ren eller kun lettere
forurenet og på denne baggrund egnet til genindbygning i
rampeanlæg mv.
17.4 afværGeforanstaltnInGer
17.4.1 anlægsfasen
håndtering af forurenet jord - generelt
81

K a p I t e l 1 7 - F o R U R e n e t J o R d
håndtering og mellemdeponering af forurenet jord i projektet
vil ske med fokus på at minimere og så vidt muligt undgå
påvirkning af det omgivende miljø, herunder grundvand,
overfladevand og følsom natur. Mange af de forholdsregler
og afværgetiltag, der skal gennemføres i den forbindelse, er
reguleret af love og bekendtgørelser, ligesom der kan blive
stillet individuelle krav om afværgetiltag i forbindelse med
tilladelser og dispensationer.
håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til lovgivningen
om forurenet jord samt jordflytningsbekendtgørelsen om
anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af
jord. håndtering af jord skal endvidere følge bestemmelserne
i ”Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland
2001” (”Jordplan Sjælland”) med tilhørende rettelsesblade.
Jordflytningsbekendtgørelsen fastsætter regler om anmeldelse
og dokumentation ved flytning af forurenet jord samt
flytning af jord fra forureningskortlagte arealer, offentlige
vejarealer, områdeklassificerede arealer og godkendte
modtageanlæg. holdes overskudsjorden i projektet inden for
det areal/matrikel/vejskel, hvor det er gravet op, vil antallet
af jordprøver til dokumentation af jordens forureningsgrad
være bestemt af dokumentationsbehovet i forbindelse med
ansøgningen om § 19-tilladelse til genindbygning af jorden.
Skal jorden flyttes ud over eksisterende areal/matrikel/vejskel
og genindbygges i nyanlæg, skal jorden dokumenteres
i henhold til reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen, ligesom
der skal ansøges om § 19 tilladelse.
Jord, som graves op uden for vejskel, kortlagte eller
områdeklassificerede arealer, og hvor der i øvrigt ikke er
mistanke om forurening, er ikke omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsen
og kan frit genanvendes uden dokumentation
i form af analyser til myndighederne. dog er der mulighed
for, at jordmodtageren vil stille krav om dokumentation.
Såfremt det under anlægsarbejdet på et ikke-kortlagt areal
konstateres, at jorden er forurenet, skal arbejdet standses.
tilsvarende gælder anlægsarbejde på et kortlagt areal,
82
såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i
kortlægningen.
arbejdet kan genoptages efter 4 uger, eller når miljømyndighederne
har taget stilling til, hvad der skal ske med
forureningen. For at imødegå en sådan forsinkelse af anlægsarbejdet
anbefales det at aftale nogle overordnede retningslinjer
med myndighederne for, hvad man gør, såfremt
man støder på en ukendt forurening.
mellemdepoter for forurenet jord
For at imødegå påvirkning af det omgivende miljø skal
arbejdsarealer og mellemdepoter til forurenet jord placeres
under hensyntagen til grundvandsinteresser, natur og overfladevand
m.m. I det omfang dette ikke er muligt, skal der
gennemføres afværgetiltag, så miljøpåvirkningen reduceres
mest muligt
I forbindelse med mellemdeponering af vejrabatjord og
anden forurenet jord, skal der hos myndighederne søges en
§ 19-tilladelse eller en § 33-tilladelse (kapitel 5) i henhold til
Miljøbeskyttelsesloven. det skal sandsynliggøres, f.eks. ved
en risikovurdering, at deponeringen ikke udgør en trussel for
det omgivende miljø.
der er endnu ikke udpeget særlige lokaliteter til mellemdeponering
af forurenet jord for de to linjeføringsforslag.
anlægsarbejder på kortlagte arealer - hovedforslaget
For at imødegå forsinkelse af projektet og unødig forureningsmæssig
påvirkning af det omgivende miljø, anbefales
det, at der i god tid inden anlægsarbejdet igangsættes, udføres
miljøtekniske undersøgelser, der skal afklare, om projektet
kommer i konflikt med affaldsdepotet. Kommer anlægget
i konflikt med depotet, er det sandsynligt, at myndighederne
vil stille skærpede vilkår i forbindelse med § 8-tilladelsen
(tilladelse til anlægsarbejder på kortlagte arealer), f.eks. om
oprensning.
Skal der udføres grundvandssænkninger i forbindelse med

etableringen af broanlægget ved holbækvej, skal det ske på
en miljømæssig forsvarlig måde, så det sikres, at der ikke
sker en spredning af forurening fra depotet.
I forbindelse med nedlæggelsen af servicestationen ved
dramstrup må det forventes, at der i forbindelse med en §
8-ansøgning fra myndighedernes side vil blive stillet krav
om at udføre miljøtekniske forureningsundersøgelser. på
baggrund af forureningsundersøgelserne fastægges, i samarbejde
med myndighederne, omfanget af de efterfølgende
oprensninger på grunden, som gennemføres, samtidigt med
at tankstationen rives ned og tankanlæg m.m fjernes. For
at imødegå forsinkelse af projektet og unødig forureningsmæssig
påvirkning af det omgivende miljø, anbefales det,
at de miljøtekniske undersøgelser sættes i gang, i god tid
K a p I t e l 1 7 - F o R U R e n e t J o R d
inden anlægsarbejdet påbegyndes, således, at der også er
tid til at gennemføre evt. oprensning inden anlægsarbejdet
påbegyndes.
anlægsarbejder på kortlagte arealer - alternativet
Som udgangspunkt berøres den kortlagte matrikel med
servicestationen i forbindelse med den nye lokalvej mellem
Knabstrup Møllebakke og hanerupvej. dog vurderes det
som muligt at undgå den kortlagte matrikel ved en mindre
justering af lokalvejens linjeføring. da en evt. forurening ikke
nødvendigvis vil være begrænset til den kortlagte matrikel,
anbefales det, at der i god tid inden anlægsarbejdet igangsættes,
udføres miljøtekniske undersøgelser på den del
af lokalvejen, som kommer til at forløbe nær den kortlagte
matrikel.
83

K a p I t e l 1 8 - M I l J Ø a F l e d t e S o C I o Ø K o n o M I S K e K o n S e K V e n S e R
18. mIljøafledte
socIoøkonomIske
konsekvenser
de miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser beskrives,
i det omfang vejanlæggets miljøkonsekvenser har væsentlige
effekter på mennesker og samfund, dvs. på erhverv og
samfundsgrupper i nærområdet.
de parter, der kan blive direkte eller indirekte berørt af de
miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser, kan være henholdsvis
erhvervsgrupper nu og i fremtiden, der inkluderer
landbrug, turisme og iværksættere, eller samfundsgrupper,
der inkluderer nuværende og fremtidige beboere.
det vurderes, at miljøpåvirkningerne fra etablering af ca.
5 km ny motorvej syd om Regstrup på Rute 23 samlet set
ikke vil føre til væsentlige ændringer i større erhvervs- eller
samfundsgruppers levevis og økonomi.
Vejstrukturen i lokalområdet omkring Regstrup vil med den
nye motorvejsstrækning blive ændret i området, men overordnet
vil vejanlæggets betydning lokalt, trafikmønstrene,
barrierevirkningen og den visuelle påvirkning ikke føre til
væsentlige ændringer i større erhvervs- eller samfundsgruppers
levevis og økonomi.
I anlægsfasen vil vejbyggeriet kunne medføre midlertidige
gener for lokalbefolkningen i form af støj-, støv- og luftforurening,
men dog ikke med væsentlige socioøkonomiske
konsekvenser for erhverv, turisme eller beboere. Støj-, støv-
og luftforurening bør minimeres mest muligt i anlægsfasen.
I begge forslag til linjeføringer rykkes vejen længere mod
syd i forhold til nr. Jernløse og Regstrup og passerer gennem
det åbne land væk fra tættere bebyggelse. antallet af
støj-, støv- og luftforureningspåvirkede boliger og mennesker
reduceres derfor i forhold til situationen i dag, så
kun et mindre antal enkeltbebyggelser og beboere vil blive
påvirket.
84

K a p I t e l 1 8 - M I l J Ø a F l e d t e S o C I o Ø K o n o M I S K e K o n S e K V e n S e R
85

K a p I t e l 1 9 - a F V æ R g e F o R a n S t a l t n I n g e R
19. afværGeforanstaltnInGer
I forbindelse med detailprojektering af den nye motorvej
syd om Regstrup vil der blive udarbejdet en miljøledelsesplan.
heri vil indgå de forskellige afværgeforanstaltninger,
der er beskrevet i de forrige kapitler. afværgeforanstaltningerne
skal anvendes for at undgå, nedbringe og om muligt
neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. desuden vil
miljøledelsesplanen omfatte en beredskabsplan, som indeholder
forholdsregler ved evt. uheld med forurenende stoffer
i anlægs- og driftsfase.
19.1 anlæGsfasen
Følgende afværgeforanstaltninger skal indarbejdes i anlægsfasen:
Plante- og dyreliv
potentielle opholdssteder for flagermus, herunder ynglepladser,
undersøges specifikt for forekomst af flagermus, og
i god tid inden anlægsarbejdets begyndelse.
arealer af væsentlig betydning for padder reetableres efter
færdiggørelse af projektet.
Indarbejdelse af passende procedurer, der modvirker hydrologiske
påvirkninger af § 3-arealer.
arkæologi og kulturarv
arealer inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen friholdes for
arbejdsplads, skure, oplag mv.
Sten og jorddiger friholdes fra påvirkning fra arbejdsveje og
-arealer.
der udføres arkæologiske forundersøgelser.
friluftsliv og rekreative interesser
hvis lukninger af veje, stier og cykelruter i væsentligt omfang
påvirker befolkningens mobilitet i anlægsfasen, bør der
etableres alternative adgangsveje.
overfladevand
arealer inden for åbeskyttelseslinjen omkring Regstrup Å
skal friholdes for midlertidigt oplag, skure mv.
grundvand
oplag af potentielt forurenende væskeformige produkter,
herunder brændstof, skal undgås. oplag af kemikalier tillades
ikke.
86
overfladevand fra anlægsarbejderne, fra eventuelle befæstede
arealer og vand fra eventuel grundvandssænkning
i de øvre jordlag opsamles og ledes igennem olieudskiller
inden udledning til kloak eller recipient.
Ved gravninger og grundvandssænkninger nær forurenede
grunde føres der miljøteknisk tilsyn med jordens og vandets
forureningsgrad.
Maskiner og materiel, der kan lække olie, opbevares på
befæstede arealer, hvorfra overfladevand håndteres som
beskrevet, eller på arealer, hvor overjorden efterfølgende
afgraves.
luft og klima
det anbefales, at entreprenørmateriel er fra 2000 eller nyere,
så maskinerne overholder euronorm III, som betyder, at
de lever op til en høj standard mht. begrænsning af udledning
af luftforurenende stoffer.
anlægsarbejdet tilrettelægges således, at gener fra luftforurening
begrænses. transport af materialer og maskiner vil i
videst muligt omfang foregå på motorvejen.
Støj
der skal anvendes tilkørselsveje til anlægsområdet, som i
forvejen er belastet af relativt store trafikmængder samt er
orienteret bort fra boliger. tilslutningsvejene til anlægsområdet
forventes hovedsagligt at blive betjent fra Skovvejen.
den ekstra trafik vil derfor kun have en marginal påvirkning
af den samlede støjbelastning
råstoffer og affald
det anbefales, at der udarbejdes en plan for jordhåndtering
i samarbejde med myndighederne. håndtering af forurenet
jord i forbindelse med genanvendelse eller ved bortskaffelse
vil ske efter gældende regler.
For at imødegå forsinkelse af projektet og unødig forureningsmæssig
påvirkning af det omgivende miljø anbefales
det, at miljøtekniske undersøgelser sættes i gang, i god tid
inden anlægsarbejdet påbegyndes, således, at der også er
tid til at gennemføre evt. oprensning, inden anlægsarbejdet
påbegyndes.
overholdelse af kommunernes erhvervsregulativer vil sikre,
at affaldsproduktion af beton, jern og metal vil blive genanvendt.

forurenet jord
håndtering og mellemdeponering af forurenet jord i projektet
skal ske med fokus på undgå påvirkning af det omgivende
miljø, herunder grundvand, overfladevand og følsom natur.
Mange af de forholdsregler og afværgetiltag, der skal gennemføres
i den forbindelse, er reguleret af love og bekendtgørelser,
ligesom der kan blive stillet individuelle krav om
afværgetiltag i forbindelse med tilladelser og dispensationer.
håndtering af forurenet jord skal således ske i henhold til
lovgivningen om forurenet jord samt jordflytningsbekendtgørelsen
om anmeldelse og dokumentation i forbindelse
med flytning af jord. håndtering af jord skal endvidere følge
bestemmelser ne i ”Vejledning i håndtering af forurenet jord
på Sjælland 2001” (”Jordplan Sjælland”) med tilhørende
rettelsesblade.
19.2 drIftsfasen
Følgende afværgeforanstaltninger indarbejdes i driftsfasen:
befolkning
løbende trafiksikkerhedsrevision af projektet, således at
eventuelle trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger belyses
og imødekommes rettidigt.
Plante- og dyreliv
Sikring af flyveruter for flagermus ved opretholdelse af eksisterende
ledelinjer på tværs af motorvejen.
Beplantning/afskærmning/genetablering af bevoksning for at
mindske flagermusenes trafikdødelighed.
etablering af erstatningsnatur som kompensation for øget
dødelighed ved paddernes krydsning af motorvej samt sikring
af paddernes økologiske funktionalitet.
Imødekommelse af motorvejens fragmenterende virkning
samt trafikdødelighed med hensyn til padder, ved etablering
af paddeunderføringer med tilhørende paddehegn. disse
tiltag tilgodeser også små og mellemstore pattedyr.
etablering af underføring for større pattedyr (rådyr), kombineret
med udlægning af erstatningsnatur og ledelinjer. en
sådan underføring vil give rådyr og alle mindre og mellemstore
pattedyr gode muligheder for sikker passage af
motorvejen og således også bedre mulighed for udveksling
af individer på tværs af motorvejen.
etablering af erstatningsnatur som kompensation for motorvejens
påvirkning af § 3-arealer, herunder vandhuller og
enge.
arkæologi og kulturarv
de omfattende påvirkninger af sten- og jorddiger kan ikke
afværges. Beplantning med buske og/eller mindre træer kan
styrke den visuelle sammenhæng af diger, der afbrydes af
motorvejen.
friluftsliv og rekreative interesser
Bibeholdelse og/eller etablering af nye veje og stier til
rekreative aktiviteter og naturen, således at adgangsforholdene
ikke forringes i forhold til i dag.
overfladevand
etablering af regnvandsbassiner til forsinkelse og sedimentation
af overfladevandet fra vejen og med mulighed for
rensning (eksempelvis olieudskiller), hvorved belastningen
af recipienterne reduceres.
luft og klima
Støjskærme kan også have en afskærmende effekt på den
direkte udbredelse af emissioner fra køretøjer.
Støj
etablering af støjafskærmning ved boligerne langs Skovvejen
på Ådalen i Sdr. Jernløse.
ejendomme, hvor støjbelastningen efter anlæg af motorvejen
overstiger 63 dB, tilbydes eventuelt facadeisolering efter
Vejdirektoratets retningslinjer for tilskud.
Brug af støjdæmpende asfalt vil sænke den generelle støjforurening
fra den kommende motorvej
lys
generende lyspåvirkning i landskabet kan reduceres ved at
etablere beplantninger i landskabet omkring vejen.
87

K a p I t e l 2 0 - e V e n t U e l l e M a n g l e R
20. eventUelle manGler
Ifølge VVM-bekendtgørelsen skal en VVM-redegørelse
indeholde en oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne
og vurderingen af miljøpåvirkningerne.
det vurderes, at feltundersøgelserne i rimeligt omgang
har indhentet viden om forekomst og udbredelse af bilag
IV-arter og om naturindholdet i øvrigt langs med motorvejen
indenfor den udlagte undersøgelseskorridor. Men projektets
undersøgelseskorridor er blevet udvidet lidt mod nord på
den sidste del af strækningen mod vest. Vejdirektoratet har
iværksat feltundersøgelser til indhentning og dokumentation
af forekomsten og udbredelsen af bilag IV-arter og naturindholdet
i dette område. arbejdet gennemføres i foråret/sommeren
2011 og rapporteres senest med udgangen af august
måned.
Fokusarealer og kortlagte forurenede arealer er identificeret,
men der er ikke kendskab til forureningernes konkrete udstrækning
og omfang. arealerne er ikke detaljeret undersøgt
i forbindelse med VVM-undersøgelsen.
88

21. referencer
■ Kortlægning af padder, krybdyr og insekter - datarapport.
Udarbejdet ifm. VVM-undersøgelse for ny motorvej
syd om Regstrup af nIRaS for Vejdirektoratet, december
2010.
■ Flagermus - Kortlægning, vurdering af påvirkninger
og forslag til afværgeforanstaltninger. Udarbejdet ifm.
VVM-undersøgelse for ny motorvej syd om Regstrup af
nIRaS for Vejdirektoratet, december 2010.
■ Kortlægning af naturlokaliteter. Udarbejdet ifm.
VVM-undersøgelse for ny motorvej syd om Regstrup af
nIRaS for Vejdirektoratet, november 2010.
■ dansk Cyklistforbund www.dcf.dk
■ holbæk Kommuneplan 2007-2018
■ www.regionsjaelland.dk - jordforureningskort
■ Friluftsrådet www.friluftsraadet.dk
■ Kommuneplantillæg 7: Stiplan - 14 Regstrup/nr. Jernløse
■ Kommuneplantillæg 7: Stiplan - 14 Regstrup/nr. Jernløse
■ Kulturarvsstyrelsen KUC www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder
■ lokalplan 1.10 For et værksteds-, håndværker- og boligområde
i nr. Jernløse beliggende Virkelyst gl. Skovvej.
21.08.1989
■ lokalplan 1.15 For offentligt område nr. Jernløse Skole
■ lokalplan 4.1 For hele Sdr. Jernløse By
■ lokalplan 4.5 tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2004-2015
tidligere Sdr. Jernløse plejehjem beliggende gl. Skovvej
130
■ Miljøportalen www.arealinfo.dk
■ tillæg nr. 1 til holbæk Kommuneplan 2007-2018 Vindmølleplan
K a p I t e l 2 1 - R e F e R e n C e R
■ trafiksikkerhedsplan 2008 tillæg nr. 4 til holbæk
Kommuneplan 2007 - 2018
■ Udkast til Vandplan hovedopland 2.2 Isefjord og
Roskilde Fjord. Forhøring Januar 2010. Miljøministeriet,
By- og landskabsstyrelsen
■ www.holbaeknettet.dk
■ www.holbaeknettet.dk/dokumenter/dramstrup_321-3.pdf/.
■ www.holbaeknettet.dk/dokumenter/sdr._jernloese_321-4.
pdf
■ www.naturstyrelsen.dk
■ www.regionsjaelland.dk - Raastofplan2008
■ www.regionsjaelland.dk - Raastofplanihøring
■ danmarks naturfredningsforening - www.dn.dk/default.
aspx?Id=102
■ dMU www.dmu.dk/udgivelser/dmunyt/2007/15/odder/
■ www.fugleognatur.dk
■ www.dofbasen.dk
■ Jordartskort, udarbejdet af geUS samt databasen JUpIteR:
http://geuskort.geus.dk/geusMap/
■ holbæk Kommune: Forslag til rammeindsatsplan for
grundvandsbeskyttelse i holbæk Øst indsatsområde.
Cowi, oktober 2010.
■ Miljøcenter Roskilde: holbæk Vest kortlægningsområde.
niras, maj 2010.
■ dietz m.fl. 2007.
■ Interim advice note 116/08. nature Conservation in
relation to bats.
89

K o R t B I l a g
kortbIlaG
90

Vejdirektoratet har lokale kontorer i Aalborg, Fløng, Herlev, Herning,
Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København.
Find mere information på vejdirektoratet.dk
VEJDIREKTORATET
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
vd@vd.dk
vejdirektoratet.dk