Voksnes vilkår fra ca. 1800 - Gladsaxe Kommune

2 værelses lejligheder i 2. eller 3. baggård
stort set uden dagslys og uden ordentlige
sanitære forhold. Nogle af disse arbejdere
boede skidt p.g.a. boligmanglen andre
p.g.a. fattigdom. De, der boede der p.g.a.
boligmanglen, begyndte omkring år 1900
at søge udenbys i deres sparsomme fritid
for at dyrke en kolonihave eller bo i et lille,
selvbygget sommerhus.
I 1901 udstykkede proprietær Klamke
Søborggårds jorder og solgte dem i
småbidder. De fleste troede, at manden
var ”gal”, for Søborg lå langt væk fra København
målt med den tids målestok. Der
var ikke trafikforbindelser, kloakeret, lavet
vejbelysning eller sørget for noget så
elementært som fjernelse af renovation.
Hvordan kunne han dog tro, at nogen som
helst ville købe hans små jordlodder?
Men nybyggerne fra København havde
pionerånd, og snart slog et utal af håndværkere
sig ned i kommunen, så de kunne
tjene på opbygningen af den nye bydel.
I kommunens vejviser fra 1912 kan man
få et indtryk af mængden af håndværkere
i kommunen. Der var: 2 arkitekter; 2
blikkenslagere; 1 cigarfabrikant; 2 entreprenører;
3 glarmestre; 1 gørtler; 2 kurvemagere;
8 malermestre; 17 murermestre;
2 sadelmagermestre; 5 skomagere; 4
skræddermestre; 6 smedemestre; 10 tømmermestre;
1 urmager og 3 vandmestre.
Søborg omkring 1915. Hovedgaden var efterhånden rimeligt bebygget, men bevægede man sig ud i
Søborghus Villakvarter nær Vangederenden, så var det stadig meget landligt, som man vil kunne se
på et billede senere i dette hæfte.
23