Voksnes vilkår fra ca. 1800 - Gladsaxe Kommune
Voksnes vilkår fra ca. 1800 - Gladsaxe Kommune
Voksnes vilkår fra ca. 1800 - Gladsaxe Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
gårde var Nybrogård og Højgård. Forklaringen<br />
på at der ikke kom en eneste klage<br />
over udskiftningen i Bagsværd, kan<br />
skyldes at det blot var de to gårde, som<br />
skulle flyttes ud. For samtlige landsbyer<br />
i det gamle <strong>Gladsaxe</strong> sogn gælder det,<br />
at de var blandt de første landsbyer, som<br />
blev udskiftet i landet. En forklaring herpå<br />
kan være at de hørte ind under de kgl.<br />
rytterdistrikter. Der var en større tendens<br />
til at udskiftningen tog længere tid i de<br />
landsbyer, hvor gårdene var ejet af flere<br />
forskellige godsejere.<br />
Livet som bonde omkring<br />
udskriftningen<br />
På den typiske gård var manden husstandens<br />
overhoved. Han ledede gården, og<br />
var husholdningens repræsentant på by-<br />
Landarbejdere i gang med tærskning på Kongsvillie omkring 1892.<br />
lavet. Han skulle have overblik over arbejdet<br />
i mark, stald og lo, og var generelt<br />
ansvarlig for de større dyr. Arbejdet<br />
med jorden skiftede i årets løb. Om foråret<br />
skulle der samles sten, pløjes og sås.<br />
Gærder, hegn og bygninger skulle holdes<br />
ved lige. Om sommeren krævede høhøsten<br />
alle folk i marken. Om vinteren bestod<br />
arbejdet bl.a. i at tærske og rense<br />
korn, skove træ til tømmer og brændsel,<br />
samt at forny og reparere redskaber.<br />
Før udskiftningen havde hver gård<br />
haft sine agre spredt på landsbyens marker.<br />
Markarbejdet blev organiseret af<br />
gårdmændene i bylavet under ledelse af<br />
oldermanden. Fællesskabet havde været<br />
både praktisk og socialt, og havde sat sit<br />
præg på alle sider af landsbylivet.<br />
Med landboreformerne omkring år<br />
5
Change language