Voksnes vilkår fra ca. 1800 - Gladsaxe Kommune

Et liv i landbruget
Landbruget er et af de ældste erhverv i
Danmark. Siden bondestenalderen har
man her i landet dyrket jorden. I begyndelsen
af stenalderen levede menneskerne
primært af jagt, men omkring 4200 f.kr
fik man kendskab til at dyrke jorden. Gennem
flere århundreder udviklede landbruget
sig langsomt til at blive det mest almindelige
erhverv i Danmark. I løbet af
middelalderen begyndte man at dyrke jorden
i fællesskab inden for landsbyen. Det
mest almindelige, ordnede dyrkningssystem,
var trevangsbruget. Markjorderne
var delt i 3 vange. I løbet af tre år var
hver vange på skift, et år besået med rug
(vintersæd), et år sået med byg (vårsæd)
og et år lå den hen som fælled (lå brak).
Hver af de tre vange var inddelt i såkaldte
åse, hvis antal og størrelse rettede sig
efter jordens bonitet, terræn- og andre naturforhold.
Da jorderne som regel ikke
var ensartede og enhver lodsejer for retfærdigheds
skyld, måtte have andel i såvel
de bedre som de ringere jorder, var
åsene igen opdelt i lige så mange agre
som der var lodsejere (husmænd og gårdejerne)
i landsbyen. Systemet medførte at
gårdmændenes jord var fordelt rundt om
på landsbyens jorder. Dette gjorde arbejdet
besværligt, da der ofte var langt imellem
lodsejernes agre. Da der ikke førte
særskilte veje til de enkelte agre, måtte
alt dyrkningsarbejde, pløjning, såning
og høst ske samtidigt for alle brugerne,
og det måtte vedtages på bytinget, hvornår
disse arbejder skulle påbegyndes, og
hvornår jorden skulle anvendes til fællesgræsning.
Dette betød at den hurtigere og
mere dristige bonde måtte vente på den
langsomme eller dovne bonde.
Udskiftningen
Trevangsbruget var i anvendelse frem
til udskiftningsforordningerne i 1781 og
1792. Her blev landsbyfællesskabet ophævet
og gårdene blev flyttet ud til samlede
jorder, således at gårdmandens bolig
lå på hans egen jord.
I Gladsaxe findes det første eksempel
i hele det Københavnske Rytterdistrikt på
en partiel udskiftning. Ved en partiel udskiftning
forstås en afsluttet udskiftning
af en enkelt lodsejer indenfor landsbyen,
inden spørgsmålet om en totaludskiftning
blev aktuelt. I 1768 ansøgte Henrich
Lüche fra Gladsaxe om lov til at blive udskiftet.
Han havde sammen med de øvrige
gårdejere i landsbyen udarbejdet en aftale
om, hvor hans jord skulle ligge. Det
var ikke blot Henrich Lüche fra Gladsaxe,
som tog initiativ til at få sit lod udskiftet.
I Mørkhøj henvendte 8 bønder sig den 6.
august 1769 til regimentsskriver Dahl for
at få deres jorder udskiftet i henhold til
forordningen af 28. juli 1769. De 8 bønder
ønskede udskiftningen gennemført, så ingen
lodsejer fik sin jord samlet et sted.
Mads Pedersen ejeren af Enghavegård,
3