HØJESTERETS DOM - Domstol.dk

More documents

Recommendations

Info

- 2 - Aalborg Kommune har supplerende anført, at kommunen ikke bestrider, at det er en fejl, at der i afgørelsen af 23. juni 2006 henvises til den vedtagne, men endnu ikke offentliggjorte lokalplan. Kommunen var berettiget til i sin helhedsvurdering af Lars Dyrskjøts ejendom at anvende samme principper og dermed nå samme konklusion, som havde fundet udtryk i den kommende lokalplan. Det ville være unaturligt at forestille sig andet. Afgørelsen er indholds- mæssigt uangribelig, og den ”fodfejl”, som kommunen har begået, er ikke så væsentlig, at afgørelsen af denne grund må annulleres. Det, som Lars Dyrskjøt har anført om anvendelse af begrebet ”ubrudte tagflader og manglende kviste” og om, at kommunens afgørelse kun næv- ner enkelte elementer, selv om der har fundet en samlet helhedsvurdering af mange faktorer sted, kan ikke føre til et andet resultat. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet forklaring af skønsmanden Flemming Perlt. Flemming Perlt har forklaret supplerende, at han kan vedstå sin forklaring for landsretten, idet han dog præciserede, at de to ejendomme beliggende Kong Frederiksvej 2 og Skovbakkevej 24 hverken er mere eller mindre egnede til tagbelægning med sorte glaserede tegl end Lars Dyrskjøts ejendom, Hasserisvej 145. De tre ejendomme er alle i samme stilmæssige kategori, men ingen af dem udtrykker én præcis stilart. Differencerne i bygningerne er for store i for- hold til én præcis stilart. Lars Dyrskjøts ejendom er en sammenblanding af klassicisme og historicisme, ligesom der er elementer, som ikke hører hjemme i den klassicistiske-historicistiske stilart. Den klassicistiske-historicistiske stilart er en blanding af flere forskellige stilarter. Histori- cisme og klassicisme er to stilarter, som kan stå alene hver for sig. Historicisme kan indeholde op til 12 forskellige stilarter. Der kan forekomme sorte glaserede tegl inden for alle disse stilarter. Ingen af stilarterne er dog karakteriseret ved sorte glaserede tegl. Klassicisme er define- ret på nogenlunde samme måde som historicisme. Stilarten var, da den blev født, dog mere præcis end historicismen. Klassicisme blev typisk anvendt i årene 1750-1850 og kan, ligesom historicisme, bestå af flere forskellige stilarter, dog ikke helt op til 12 forskellige. Klassicisme og nyklassicisme kan f.eks. hente inspiration fra den græsk-romerske kunst og renæssancen. Der kan godt forekomme sorte glaserede tegl på en klassicistisk ejendom.
- 3 - Efter Gads fagleksikon for kunst og arkitektur, som er det ypperste opslagsværk inden for arkitektbranchen, er ”historicisme” betegnet som ”samlende betegnelse for de retninger af stilefterlignende karakter, som præger det meste af 1800-tallet”, og ”klassicisme” som ”samlende betegnelse for stilfaser, der henter inspiration fra græsk-romersk klassisk kunst”. Det er ud fra disse betegnelser, at han har forstået den klassicistiske-historicistiske stilart. Henset til de stilarter, som kan være indeholdt i den klassicistiske-historicistiske stilart, er der intet arkitektonisk, der tilsiger, at der på Lars Dyrskjøts ejendom skal anvendes røde vingetegl frem for sorte glaserede tegl, ligesom der heller ikke er noget arkitektonisk, der tilsiger det modsatte. Hertil er den klassicistiske-historicistiske stilart for upræcis. Der er valgfrihed på den måde, at ingen fagperson efterfølgende vil kunne sige, at valget af sorte glaserede tegl var arkitektonisk forkert. Besvarelsen af spørgsmål 2.3.2 i skønserklæringen af 15. september 2009 er udtryk for hans egen personlige vurdering, men han kan naturligvis ikke udelukke sin faglige viden i besvarelsen. Der er sikkert andre arkitekter, som finder de sorte glaserede tegl mere klædelige end røde vingetegl. Foreholdt sin besvarelse af spørgsmål 4 præciserede han, at den arkitektoniske udformning af ejendommene Hasserisvej 139 og Wibroesvej 13 hverken er mere eller mindre forenelig med oplægning af sorte glaserede tegl end den arkitektoniske udformning af Lars Dyrskjøts ejendom. Højesterets begrundelse og resultat Lars Dyrskjøts ejendom var i lokalplan 05-037 markeret med middel bevaringsværdi, hvilket bl.a. indebar, at ændringer af hans ejendoms ydre fremtræden, herunder udskiftning af tag, kun måtte foretages efter tilladelse fra Aalborg Kommune. Det var efter lokalplanen overladt til kommunens skøn under hensyntagen til lokalplanens formål at vurdere, om der skulle gives tilladelse til etablering af et sort glaseret tegltag på Lars Dyrskjøts ejendom. Efter bevisførelsen, herunder navnlig Ulla Kristensens forklaring, lægger Højesteret til grund, at kommunen ved sin afgørelse af 23. juni 2006 var bekendt med, hvordan taget på Lars
Page 1: Sag 352/2010 (2. afdeling) Lars Dyr

HØJESTERETS DOM - Domstol.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?