Den gode modtagelse

familiecentret.skive.skive.dk

Den gode modtagelse

Den gode modtagelse

af flygtninge i kommunerne

April 2008


Den gode modtagelse

af flygtninge i kommunerne

2008

Udgiver:

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Holbergsgade 6

1057 København K

Tlf.: 33 92 33 80

Fax: 33 11 12 39

ISBN: 978-87-92275-43-1

Elektronisk ISBN: 978-87-92275-44-8

Oplag: 1000 stk.

Forsidefoto: Scanpix

Grafisk produktion: en:60

Tryk: Kailow graphic a/s

Redaktion: Else-Marie Ringgaard og Birgitte Degnegaard

Publikationen er tilgængelig på

Integrationsministeriets hjemmeside www.nyidanmark.dk

Yderligere information hos Integrationsservice:

Konsulent Else-Marie Ringgaard

Email: emr@inm.dk

Telefon: 21 67 82 86


Den gode modtagelse

af flygtninge i kommunerne


Indholdsfortegnelse

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3

Modtagehåndbogens opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4

Kapitel 1: Flygtningegrupper og deres ankomst til Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5

1 .1 . Asyl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6

1.2. FN-kvoteflygtninge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6

1 .3 . Spontane asylansøgere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8

1.4. Mindreårige uledsagede flygtningebørn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9

3.5. Forskellen mellem FN-kvoteflygtninge og andre flygtninge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10

Kapitel 2: De overordnede rammer for integrationsarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11

2 .1 . Lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12

2 .2 . Fordelingsaftaler mellem staten og kommunerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12

2 .3 . Fordeling og boligplacering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13

2 .4 . Integrationspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14

Kapitel 3: Den gode modtagelse og arbejdsmarkedsrettet integration . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15

3 .1 . Systematisk integrationsindsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16

3 .2 . Introduktionsprogram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22

3 .3 . Integrationskontrakt og erklæring om aktivt medborgerskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22

3.4. Modtagelse af uledsagede mindreårige flygtningebørn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

3.5. Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25

3 .6 . Arbejdsmarkedsrettet integration — trappemodellen anno 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27

Kapitel 4: Andre forhold af betydning for en vellykket integration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31

4 .1 . Tolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32

4.2. Traumatiserede flygtninge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34

4 .3 . Det tværfaglige samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36

4 .4 . Kultur og samfundsforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36

4 .5 . Den frivillige integrationsindsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37

Bilag og links . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .39

2


Indledning

Integration af nyankomne udlændinge

Det er kommunernes opgave at modtage og introducere

nyankomne udlændinge til det danske samfund . Der er

opstillet visse rammer for opgaven, navnlig i integrationsloven,

men ellers er det inden for disse rammer i vid

udstrækning op til den enkelte kommune, hvordan den

vil tilrettelægge opgaven . En god modtagelsesindsats

har afgørende betydning for, at de nye borgere hurtigt

kan blive aktive og deltagende medborgere i det danske

samfund . Derfor efterlyser mange kommuner gode råd

til en målrettet og systematisk modtagelse, som kan

støtte og hjælpe den enkelte til et godt og velintegreret

liv i Danmark .

Dette er baggrunden for denne håndbog om modtagelse

af nyankomne udlændinge . Håndbogens formål er ikke

at ensrette indsatsen — men at videreformidle gode

erfaringer og klare anbefalinger fra et antal kommuner,

der allerede har systematiseret deres indsats . Håbet er,

at håndbogen kan fungere som inspirationskilde til det

fortsatte arbejde .

Kommunerne har som udgangspunkt samme ansvar og

samme forpligtelser over for alle flygtninge, der har fået

opholdstilladelse i Danmark, uanset om de er kommet

som såkaldte FN-kvoteflygtninge, eller om de har søgt

asyl efter at være indrejst i Danmark . I praksis kan der

imidlertid være stor forskel på, hvordan man bedst modtager

de forskellige grupper . Håndbogen vil beskrive,

hvordan man bedst tackler de udfordringer, der ligger i

en god modtagelse .

3

Håndbogen er skrevet med henblik på modtagelsen af

FN-kvoteflygtninge og andre flygtninge. Det udelukker

ikke, at man også kan hente inspiration og få gode råd

til modtagelse af andre grupper af udlændinge . Der er

over de senere år sket en ændring i indvandringsmønsteret

til Danmark . Således er der sket en markant stigning

i antallet af personer, der kommer her til landet som

arbejdstagere, ikke mindst fra de nye østeuropæiske

EU-medlemslande . Disse er ikke omfattet af integrationsloven,

men kommunerne vil i forhold til bl .a . danskuddannelse

og modtagelse i folkeskolen også i forhold

til denne gruppe have en række integrationsmæssige

opgaver 1 .

Håndbogen henvender sig primært til praktikere, som i

det daglige arbejder med integration, især til nyansatte,

der har begrænset erfaring med området; det være

sig sagsbehandlere, sundhedspersonale, lærere, frivillige

m.fl. Sekundært henvender den sig til ledere med

ansvar for integrationsindsatsen, og som kan have gavn

af at kende modtageforløbet i forhold til f .eks . ressourceplanlægning

og organisering . Endelig kan bogen

med fordel bruges af kommunale politikere, som har det

overordnede ansvar for den samlede integrationsindsats

i kommunen .

1 Oplysning om opholdsregler for borgere fra de nye EU-lande kan

findes på www.nyidanmark.dk under menupunktet ”Ophold”

samt i manual om ”Regler for ophold og arbejde i Danmark for

statsborgere fra de østeuropæiske EU-lande", der kan hentes på

www.bm.dk under temaet Østaftale.


Modtagehåndbogens opbygning

Denne håndbog redegør i kapitel 1 for de forskellige

flygtningegruppers ankomst til Danmark og for den

asylproces, de pågældende gennemgår . Den beskriver

ligeledes særlige omstændigheder, der gør sig gældende

i forhold til FN-kvoteflygtninge set i forhold til spontane

asylansøgere .

Kapitel 2 indeholder en gennemgang af lovgrundlaget for

kommunernes arbejde med modtagelse og integration .

Den gode modtagelse af flygtninge i kommunerne beskrives

— med udgangspunkt i erfaringer fra to kommuner,

Århus og Lemvig — i håndbogens kapitel 3 . Kapitlet

indeholder endvidere en række anbefalinger til organiseringen

af modtagelsen i den første tid i kommunen . Her

beskrives også de afgørende faktorer for en god start:

Hvordan forberedes flygtningene bedst muligt til den

nye situation, og hvordan kan kommunen forberede sig?

De spørgsmål, der behandles i dette kapitel, anses for at

være centrale for kommunens praktiske modtagearbejde

og er derfor beskrevet forholdsvis detaljeret .

4

I kapitel 4 peges der på en række andre forhold, som

også har betydning for, at integrationen bliver vellykket .

Der er tale om forhold, der ikke nødvendigvis kræver

flere økonomiske ressourcer, men hvor en stor faglig

opmærksomhed er afgørende . I kapitlet beskrives blandt

andet det frivillige arbejde, som kan bidrage til styrkelse

af modtagelsen og integrationen af de nyankomne

samfundsborgere .

Håndbogen indeholder afslutningsvis forskellige links til

hjemmesider, der kan anbefales som yderligere inspirationskilder

i forbindelse med planlægningen af modtagelsen

af nye flygtninge og den efterfølgende integrationsindsats

.


Kapitel 1

Flygtningegrupper og deres ankomst til Danmark


1.1. Asyl

I Danmark gives i medfør af udlændingeloven asyl, det

vil sige beskyttelse, til mennesker, som opfylder de

betingelser, der er nævnt i FN’s flygtningekonvention 2 ,

eller de betingelser der er nævnt i udlændingelovens §

7, stk . 2, om beskyttelsesstatus . Det vil sige asylansøgere,

der risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig eller

nedværdigende behandling eller straf, hvis de vender

tilbage til deres hjemland .

Det er Udlændingeservice under Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration, der behandler

asylansøgninger i første instans . Udlændingeservice har i

samarbejde med Flygtningenævnet 3 udarbejdet et antal

notater, som beskriver indholdet af de internationale

konventioner på asylområdet og menneskerettighedsorganernes

praksis på området 4 .

1.2. FN-kvoteflygtninge

En flygtning, der befinder sig uden for Danmark, kan

blive genbosat her i landet efter aftale med De Forenede

Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR)

eller lignende international organisation . Det sker på

baggrund af Udlændingelovens § 8 5 . Siden 1989 har kvoten

for, hvor mange sådanne flygtninge, der modtages i

Danmark årligt, som udgangspunkt været på 500 pladser .

Denne type flygtninge betegnes ofte som kvoteflygtninge

eller FN-flygtninge. I denne håndbog betegnes de som

FN-kvoteflygtninge.

2 Konvention om flygtninges retsstilling (28. juli, 1951). Ifølge

FN´s flygtningekonvention er en flygtning en person, som nærer

en velbegrundet frygt for at blive forfulgt pga. sin race, religion,

nationalitet, sit tilhørsforhold til en social gruppe eller sine politiske

anskuelser, og som befinder sig uden for det land, hvor

personen er statsborger.

3 Flygtningenævnet behandler klager over afgørelser truffet af

Udlændingeservice i 1. instans, jf. udlændingelovens § 53 a og

er et uafhængigt domstolslignende organ.

4 Læs notater om menneskerettigheder på Flygtningenævnets

hjemmeside www.fln.dk

6

Genbosætning i Danmark sker altid efter henvendelse

fra UNHCR . Der kan ikke søges om genbosætning i Danmark

f .eks . via herboende familie .

Den overordnede kvote er fordelt på tre kategorier:

• personer, der oprindeligt kommer fra udvalgte geografiske

områder — f.eks. Asien og Afrika

• personer, der har særligt behandlingskrævende sygdomme

• personer, der risikerer umiddelbar tilbagesendelse

til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet, dvs .

hastesager

Langt hovedparten af de flygtninge, der tilbydes genbosætning,

er omfattet af den første kategori . Fra de

to sidstnævnte kategorier er der kun et mindre antal

flygtninge. Integrationsministeren beslutter på baggrund

af en indstilling fra Udlændingeservice den endelige

fordeling af de 500 pladser inden for de tre kategorier .

Kriterier for udvælgelse

De enkelte FN-kvoteflygtninge udvælges blandt UNHCRflygtninge.

I hver sag vurderer Udlændingeservice, om

ansøgerne kunne have fået opholdstilladelse, hvis de var

indrejst i Danmark som asylansøgere . Det vil sige, at de

personer, der kunne have fået asyl, beskyttelsesstatus

eller humanitær opholdstilladelse 6 , hvis de var rejst ind

i Danmark som asylansøgere, vil have en mulighed for

genbosættelse i Danmark .

Udlændingeservice lægger også vægt på ansøgernes

mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af

opholdstilladelsen; herunder ses der på deres sproglige

forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring,

familieforhold, netværk, alder og motivation . I hastesager

og i sager om personer med særligt behandlingskrævende

sygdomme vil disse forhold ikke have betydning .

Flygtningene udvælges på kvoterejser

De fleste FN-kvoteflygtninge opholder sig i flygtningelejre,

indtil de bliver tilbudt genbosætning . Det foregår


ved, at en dansk delegation besøger de lande, hvor flygtningene

midlertidigt opholder sig . Den danske delegation

interviewer de enkelte flygtninge for at afgøre, hvem der

skal have tilbud om genbosætning i Danmark . Rejserne

bliver gennemført af Udlændingeservice og eventuelt

af repræsentanter fra kommunerne og/eller Dansk

Flygtningehjælp . Det er Udlændingeservice, der træffer

afgørelse og giver opholdstilladelse i de enkelte sager .

Nogle FN-kvoteflygtninge

udvælges på skriftligt grundlag

UNHCR har mulighed for at forelægge hastesager og

sager om personer med særligt behandlingskrævende

sygdomme på skriftligt grundlag (dossierbasis) i årets

løb . Det sker oftest via UNHCR’s genbosætningssektion i

hovedkvarteret i Genève . I disse tilfælde sender UNHCR

sagsakterne til Udlændingeservice, der afgør sagen .

Før genbosætning

Inden en FN-kvoteflygtning vælger at acceptere tilbuddet

om genbosætning i Danmark, vil han eller hun få

udleveret et skriftligt materiale, der beskriver vedkommendes

rettigheder og pligter i Danmark . Formålet er at

afstemme flygtningenes forventninger til den virkelighed,

de møder i Danmark .

Erklæring om vilkårene for genbosætning i Danmark

Udl. nr.:

RGI nr.:

Lokalt UNHCR nr.:

Navn:

Denne erklæring har først og fremmest til formål at sikre, at du før din beslutning

om at ville tage ophold og blive integreret i Danmark har et godt grundlag at

træffe denne beslutning på. Erklæringen skal underskrives af alle, der ønsker at

blive genbosat i Danmark.!!

Jeg er blevet oplyst om følgende om forholdene i Danmark:

Asyl- og Visumafdelingen

1. I Danmark er det vigtigt at have et arbejde for, at man kan forsørge sig selv

og sin familie. Både mænd og kvinder arbejder uden for hjemmet.

2. Det er afgørende, at alle – både mænd og kvinder, børn og voksne – lærer

dansk, fordi det er en forudsætning for at blive en aktiv medborger i

Danmark.

3. Det er vigtigt at lære om og forstå det danske samfunds grundlæggende

værdier og normer.

4. Jeg har pligt til at deltage i et introduktionsprogram, som skal hjælpe mig

til hurtigst muligt at lære dansk, at forsørge mig selv og min familie og i

øvrigt at blive en aktiv medborger i det danske samfund.

5. Indtil jeg får et arbejde og kan forsørge mig selv og min familie, kan jeg

under visse betingelser modtage starthjælp fra den danske stat.

Starthjælpen er lavere end den hjælp til forsørgelse, der kan gives til

personer, der har boet i Danmark i mindst 7 ud af de seneste 8 år.

6. Adgangen til familiesammenføring i Danmark er begrænset, og jeg er

derfor klar over, at jeg ikke i alle tilfælde kan få min familie til Danmark.

(De danske regler om familiesammenføring er beskrevet i et bilag til denne

erklæring)

7. Det er som udgangspunkt en betingelse for at få tidsubegrænset

opholdstilladelse og indfødsret i Danmark, at jeg består en danskprøve.

Erklæring om vilkårene

for genbosætning

i Danmark

7

Flygtningen skal desuden, før det endelige tilbud om

genbosætning, underskrive en erklæring om, at han eller

hun er blevet oplyst om vilkårene for genbosætning i

Danmark, og at han eller hun på den baggrund ønsker at

tage ophold i Danmark 7 .

FN-kvoteflygtninge, der får tilbud om genbosætning i

Danmark, gennemgår et ”før-afrejse-kursus”, der foregår

i flygtningenes opholdslande. Kurset giver kendskab

til sprog og samfundsforhold i Danmark og har til formål

at gøre overgangen fra opholdslandet til tilværelsen i

Danmark så smidig som muligt . Kurserne bliver løbende

evalueret, således at de er opdateret .

Samarbejde med kommunerne

og Dansk Flygtningehjælp

Medarbejdere fra kommunerne og repræsentanter fra

Dansk Flygtningehjælp har som nævnt mulighed for at

deltage på kvoteudvælgelsesrejserne . Derudover kan

såvel medarbejdere fra kommunerne som repræsentanter

fra Dansk Flygtningehjælp deltage som undervisere

på før-afrejse-kurser i opholdslandet 8 .

Opholdstilladelse

En FN-kvoteflygtning får i første omgang en opholdstilladelse

på seks måneder til at rejse ind i landet . Opholdstilladelsen

forlænges herefter i syv år fra indrejsen . Herefter

kan flygtningen søge om at få tilladelsen forlænget

og gjort tidsubegrænset, hvis han eller hun stadig

opfylder betingelserne for at opholde sig her i landet .

5 www.retsinfo.dk

6 Der kan gives humanitær opholdstilladelse til en udlænding,

som er registreret som asylansøger i Danmark, hvis der er væsentlige

humanitære hensyn, som afgørende taler for det. Flere

informationer kan hentes under menupunktet ”Ophold/asyl” på

www.nyidanmark.dk

7 Erklæringer kan hentes på www.nyidanmark.dk

8 Orienteringsbrev samt retningslinjer for deltagelse i kvoterejser

kan hentes under menupunktet ”Ophold/asyl/kvoteflygtninge” på

www.nyidanmark.dk


1.3. Spontane asylansøgere

En person, som på egen hånd rejser ind i Danmark, og som

herefter søger om asyl, kaldes en spontan asylansøger .

Før en asylansøgning bliver behandlet

Når spontane asylansøgere er rejst ind i Danmark, skal

de henvende sig til politiet . Det er Rigspolitiets opgave

at finde ud af hvem asylansøgeren er, det vil sige fastslå

ansøgerens nationalitet og identitet . Politiet tager

fingeraftryk og foto af asylansøgeren og afhører blandt

andet asylansøgeren om, hvordan han eller hun er rejst

til Danmark .

Under asylsagens behandling bor asylansøgeren som udgangspunkt

i et asylcenter . Asylcentrene ligger spredt ud

over Danmark. De fleste asylcentre drives af Dansk Røde

Kors . I visse tilfælde kan asylansøgeren også bo privat 9 .

Behandling af asylansøgning

Hvis Udlændingeservice beslutter, at asylansøgningen

skal behandles i Danmark, går ansøgningsproceduren i

gang . Asylansøgeren udfylder et asylansøgningsskema og

fortæller her nærmere om, hvorfor han eller hun søger

asyl i Danmark . Derefter afholder Udlændingeservice en

samtale med asylansøgeren . Under samtalen er der en

tolk til stede . Asylansøgeren får her lejlighed til at uddybe,

hvorfor han eller hun søger om asyl i Danmark .

Herefter træffes der afgørelse i sagen . Det sker på baggrund

af en samlet vurdering af alle sagens oplysninger .

Man inddrager både asylansøgerens egne oplysninger og

de oplysninger, der foreligger om forholdene i ansøgerens

hjemland. I de fleste sager vil der kunne træffes en

afgørelse på dette grundlag . Der kan dog være tilfælde,

hvor det er nødvendigt at indhente yderligere information

— f .eks . oplysninger om forholdene i asylansøgerens

hjemland .

9 Mere information om asylcentre findes under menupunktet

”Asylcentre”på www.nyidanmark.dk

8

Når asylansøgeren får tilladelse

Får en ansøger asyl, skal han eller hun bo et sted i Danmark

. Det er Udlændingeservice, der bestemmer, hvor

i Danmark man skal bo, hvis man bliver anerkendt som

flygtning. Læs mere om dette i kapitlet ”De overordnede

rammer” .

Når asylansøgeren får afslag

Får en asylansøger et endeligt afslag, skal han eller hun

straks rejse ud af Danmark . Asylansøgeren vil dog få

rimelig mulighed for at forberede sig på udrejsen . Der

vil i den forbindelse blive taget hensyn til, om ansøgeren

lider af en akut sygdom, er højgravid, eller om ansøgeren

har født inden for en kort periode forud for afgørelsen

. Et endeligt afslag betyder, at asylansøgeren ikke

har flere muligheder for at klage over sin afgørelse. Det

kan enten ske ved et afslag i Flygtningenævnet eller

et afslag i Udlændingeservice i de sager, som anses for

åbenbart grundløse . Nogle asylansøgere vil ikke rejse

ud frivilligt . I disse situationer er det politiets opgave at

sørge for, at asylansøgeren rejser ud af landet .

Opholdstilladelse af andre grunde

Hvis væsentlige grunde taler for det, kan Integrationsministeriet

i visse tilfælde give en udlænding, som har

søgt asyl, midlertidig humanitær opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 b, stk . 1 . Ministeriet lægger ved

vurderingen navnlig vægt på ansøgerens personlige forhold,

herunder om der foreligger en fysisk eller psykisk

sygdom af meget alvorlig karakter, og om der er tale om

en familie med mindre børn, der kommer fra et land i

krig . Hvis ansøgeren lider af en meget alvorlig sygdom,

der kan begrunde humanitær opholdstilladelse, vil det

indgå i vurderingen, om den pågældende kan modtage

den fornødne behandling for sygdommen i sit hjemland .


1.4. Mindreårige

uledsagede flygtningebørn

Når børn under 18 år kommer til Danmark og søger asyl

uden deres forældre eller andre forældremyndighedshavere,

kaldes de mindreårige uledsagede asylansøgere .

Hvad gælder for de uledsagede børn?

Alle børn kan søge om asyl i Danmark . Uledsagede børn

skal som udgangspunkt opfylde de samme betingelser

som andre asylansøgere for at få deres ansøgning behandlet

i Danmark og for at få asyl .

Børn betragtes dog som en særlig sårbar gruppe, og der

er derfor lavet særlige retningslinjer for behandlingen

af deres ansøgninger . Børns ansøgninger skal således

behandles hurtigt, og børnene bliver indkvarteret på

særlige asylcentre med specialuddannet personale .

Modenhed har betydning for sagen

Børn skal kun gennemgå asylsagsbehandlingen, hvis de

er modne nok til det . Vurderer Udlændingeservice, at

et barn ikke er tilstrækkeligt modent, kan barnet få en

opholdstilladelse, uden at ansøgningen om asyl bliver

behandlet .

Barnets situation i

hjemlandet tages i betragtning

Får et barn sin ansøgning om asyl behandlet, og bliver

der givet afslag, vil barnet i visse tilfælde alligevel få en

opholdstilladelse . Det kan f .eks . være, hvis barnet vil

have svært ved at klare sig i hjemlandet, fordi det ikke

har et tilstrækkeligt netværk i form af familie, andre

voksne, offentlig forsorg eller lignende . Oplysninger om

barnets helbred og behov for særlig omsorg og bistand

vil også indgå i vurderingen . Man tager desuden den

generelle situation i hjemlandet, f .eks . om der er krig, i

betragtning .

9

Barnet får en repræsentant

Uledsagede børn, der bliver registreret som asylansøgere

i Danmark, får alle udpeget en personlig repræsentant,

der skal varetage barnets interesser . Repræsentanten

skal yde støtte til barnet under asylsagens behandling,

f .eks . ved at være til stede under asylsamtalen . Men

repræsentanten skal også støtte barnet i mere personlige

forhold . Når Udlændingeservice har konstateret, at

der er tale om en uledsaget og mindreårig person, beder

de Dansk Røde Kors om at indstille en repræsentant

til statsforvaltningen, der endeligt udpeger personen .

Repræsentanten skal være uafhængig af udlændingemyndighederne

og kan f .eks . være en slægtning eller en

anden privatperson .

Eftersøgning af barnets forældre

Udlændingeservice kan efter barnets ankomst til

Danmark iværksætte en eftersøgning af forældrene .

Eftersøgningen kan ske i samarbejde med Dansk Røde

Kors eller en anden tilsvarende organisation, der er udpeget

til det af integrationsministeren . Eftersøgningen

forudsætter et samtykke fra barnet eller den personlige

repræsentant .

Opholdstilladelse

Får et uledsaget barn opholdstilladelse, vil tilladelsen i

første omgang være tidsbegrænset til 2 år . Når opholdstilladelsen

udløber, kan barnet søge om at få den forlænget

. Den kan dog kun forlænges, hvis betingelserne

for opholdstilladelsen stadig er opfyldt .


1.5. Forskellen mellem FN-kvote-

flygtninge og andre flygtninge

Det er vigtigt — også i forhold til tilrettelæggelsen af

modtageindsatsen i kommunerne — at være opmærksom

på de store forskelle, der ofte vil være i livssituationen

hos FN-kvoteflygtninge og andre flygtninge. FN-kvoteflygtninge

kommer ofte direkte fra flygtningelejre, hvor

de måske har opholdt sig i årevis under meget specielle

og belastende livsvilkår . Deres liv ændres radikalt ved

genbosætningen, og de har ikke mentalt haft tid til at

omstille sig til den nye situation. Andre flygtninge har

derimod ofte gennemlevet en kortere eller længere

præasylfase i Danmark og har derfor haft mulighed for

langsomt at tilegne sig en første viden om det danske

samfund og integrationsprocessen .

FN-kvoteflygtninge, der har været på før-afrejse-kursus,

har ganske vist modtaget en række grundlæggende

informationer om deres nye land, men mange ting vil i

praksis opleves fremmede og uforståelige . De har måske

ringe eller ingen forståelse af et velfærdssystem og en

fungerende stat og kan derfor være meget forvirrede og

usikre over for de mennesker, de møder, og de informationer

de får . Derudover er der en række praktiske

forhold (klima/tøj, bolig, penge, indkøb osv .), de heller

ikke har stiftet bekendtskab med, inden de kommer til

kommunen .

Kommunerne må derfor i deres modtageprogram tage

højde for de forskellige livsvilkår, de enkelte flygtningegrupper

kommer fra, ligesom der skal tages højde for

de forskelle, der kan være på individuelle og kulturelle

forudsætninger .

10


Kapitel 2

De overordnede rammer for integrationsarbejdet


2.1. Lovgivning

Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven)

10 er den lovgivningsmæssige ramme for integrationen

af nyankomne flygtninge og familiesammenførte

fra lande uden for EU . Lovens overordnede formål

er at sikre, at nyankomne flygtninge m.fl. får mulighed

for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på

at blive deltagende og ydende medborgere på lige fod

med samfundets øvrige borgere .

Der er i tilknytning til integrationsloven

udarbejdet et antal vejledninger:

Vejledning om introduktionsprogrammet

efter integrationsloven 11

I vejledningen ”Introduktionsprogrammet m .v . efter

integrationsloven” beskrives rammerne for integrationsindsatsen

— integrationslovens bestemmelser om

boligplacering, tilbud i medfør af introduktionsprogrammet

m .m .

Vejledning om ydelser efter integrationsloven 12

Vejledningen ”Ydelser efter integrationsloven” indeholder

en nærmere beskrivelse af reglerne i integrationsloven

vedrørende ydelser og hjælp i særlige tilfælde til

udlændinge omfattet af loven .

Vejledning om finansiering af kommunernes opgaver ved-

rørende integration, danskuddannelse og repatriering

Denne vejledning er et redskab for sagsbehandlere og

regnskabsmedarbejdere i kommunerne . Vejledningen beskriver

de regler om statslige tilskud og refusioner efter

integrationsloven, danskuddannelsesloven og repatrieringsloven,

der gælder fra den 1 . januar 2008 .

10 Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 31. juli 2006, som senest

ændret ved lov nr. 292 af 27. marts 2007

11 Opdateret vejledning forventes udarbejdet i løbet af 2008

12 Opdateret vejledning forventes udarbejdet i løbet af 2008

13 Udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 af 6. august

2007

12

Derudover henvises til følgende love:

Udlændingeloven 13 , som blandt andet indeholder regler

om indrejse og adgang til Danmark, jf . kapitel 1 .

Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. 14

(Danskuddannelsesloven), der indeholder regler om

undervisning i dansk som andetsprog for voksne .

Lov om aktiv beskæftigelsespolitik 15 , der indeholder

regler om redskaberne i beskæftigelsesindsatsen for

personer, der ikke er omfattet af integrationsloven:

”Vejledning og opkvalificering”, ”Virksomhedspraktik”,

”Ansættelse med løntilskud” og forskellige tillægsydelser,

reglerne om individuelt kontaktforløb, krav om

jobplaner, ret og pligt til tilbud m .m .

2.2. Fordelingsaftaler mellem staten

og kommunerne

De flygtninge, som Danmark årligt modtager, bliver

fordelt efter den almindelige kommunale fordelingskvote,

som inkluderer både FN-kvoteflygtninge, spontane

flygtninge, uledsagede mindreårige samt personer med

humanitær opholdstilladelse 16 . Kommunen får hverken

færre eller flere flygtninge ved f.eks. at sige ja til at

modtage FN-kvoteflygtninge.

Udlændingeservice udmelder hvert år landstal for det

følgende år. Landstallet er et skøn over det antal flygtninge,

man forventer, vil få opholdstilladelse i Danmark i

det pågældende år, og som derfor skal bo her i landet .

14 Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse

nr. 259 af 18. marts 2006 om danskuddannelse til

voksne udlændinge m.fl., som senest ændret ved lov nr. 104 af

7. februar 2007.

15 Lov om aktiv beskæftigelsespolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.

1009 af 24. oktober 2005, som senest ændret ved lov nr. 523 af

6. juni 2007

16 Familiesammenføringer bliver ikke fordelt efter den kommunale

fordelingskvote, men antallet af modtagne familiesammenførte

fra året før medtages i beregningerne.


På baggrund af landstallet forsøger landets kommunekontakt-

råd at nå til enighed om, hvordan flygtningene skal fordeles

mellem regionerne — på regionskvoter . Derefter forsøger

kommunerne at fordele regionskvoterne på kommunekvoter

. Hvis kommunekontaktrådene eller kommunerne ikke

kan blive enige, fastsætter Udlændingeservice kvoterne .

Det er visiteringsenheden i Udlændingeservice, der giver

kommunerne besked, når de kan forvente at modtage

FN-kvoteflygtninge, spontane flygtninge samt uledsagede

mindreårige og personer med humanitær opholdstilladelse

. Hvis der skal laves rejsearrangement i forbindelse

med FN-kvoteflygtninge, er det kvotesektionen i Udlændingeservice,

der står for dette .

2.3. Fordeling og boligplacering

Når en flygtning er meddelt asyl, orienteres den kommune,

hvor flygtningen skal bo. Kommunen skal være

klar med bolig (eller evt . foreløbig indkvartering) og

øvrig modtagelse senest den 31 . i den følgende måned .

Det kan i enkelte tilfælde aftales, at den pågældende

flygtning bliver på asylcenteret endnu en periode, hvis

det er nødvendigt . Det er som udgangspunkt kommunen,

der skal betale for dette ophold .

FN-kvoteflygtninge kan i princippet ankomme med dags

varsel, såfremt det drejer sig om FN-kvoteflygtninge på

dossier . Kommer der større grupper, vil man dog oftest

kende ankomsttidspunktet flere uger i forvejen 17 .

Det anbefales, at kommunen allerede på forhånd gør

sig nogle tanker om, hvilke flygtninge kommunen har

bedst forudsætninger for at modtage og integrere . Er

der f .eks . stor efterspørgsel på en bestemt type arbejdskraft

i kommunen, vil det være en relevant oplysning for

Udlændingeservice, og det samme er tilfældet, hvis der

eksempelvis er gode muligheder for forskellige typer af

behandling, og at man derfor kan modtage personer med

f .eks . hjertesygdom eller krigstraumer .

13

Kommunale forpligtigelser

ved boligplacering af udlændinge

Det er Udlændingeservice, der afgør, hvilken kommune

de enkelte flygtninge skal bo i, mens det er en kommunal

opgave at anvise boliger til de flygtninge, der

visiteres til kommunen 18 .

Boligplacering af familiesammenførte

Familiesammenførte udlændinge er ikke omfattet af

integrationslovens boligplaceringsregler . Baggrunden er,

at disse udlændinge forudsættes at skulle have samme

bopæl som den eller de personer, som allerede er bosat i

Danmark, og som de familiesammenføres med .

Kommunen er altså ikke forpligtet til at anvise bolig

til de familiesammenførte udlændinge efter integrationsloven,

og der er heller ikke anden lovgivning, der

stiller krav om anvisning af bolig til familiesammenførte

udlændinge . De kommunale forpligtelser vedrørende anvisning

af husly er beskrevet i kommunale opgaver efter

serviceloven § 80 .

Krav til den anviste bolig

Integrationslovens regler om boligplacering af flygtninge

indebærer, at en kommunalbestyrelse snarest muligt

skal anvise en bolig, hvor den pågældende flygtning kan

blive boende, så længe introduktionsprogrammet løber,

og hvor flygtningen kan blive boende efter udløb af integrationsperioden

. En kommunalbestyrelse kan således

ikke opfylde sin forpligtigelse ved at anvise en flygtning

en bolig for en tidsbegrænset periode .

Kommunalbestyrelsen kan normalt ikke anvise en flygtning

bolig på et kollegium eller i en anden ungdomsbolig,

der er etableret med offentlig støtte, med henblik

på at opfylde sin pligt til at anvise flygtningen en permanent

bolig, idet aftaler om udlejning af sådanne boliger

17 Læs mere i ”FN-Flygtninge, Håndbog om modtagelse og integration”,

udgivet af Dansk Flygtningehjælp i 2002

18 Integrationsloven §12, kap. 3


ikke kan anses for at være tidsubegrænsede . I særlige

tilfælde, f .eks . hvor almene ungdomsboliger på grund af

længerevarende udlejningsvanskeligheder lejes ud som

almene familie- eller ældreboliger, vil udlejningen dog

ske uden tidsbegrænsning . En kommunalbestyrelse, der

har anvisningsret til en sådan bolig, vil i disse situationer

således kunne anvise en ungdomsbolig som permanent

bolig .

Der er ikke noget til hinder for, at flygtningen selv vælger

at bo på et kollegium, indtil kommunalbestyrelsen

tilbyder en permanent bolig, eller at flygtningen i stedet

for den tilbudte permanente bolig vælger at bo på et

kollegium .

Integrationsloven indeholder ikke en nærmere angivelse

af de krav, som anviste boliger skal opfylde . Det eneste

krav er, at kommunalbestyrelsen kun kan anvise boliger,

som ifølge byggelovgivningen, planlovgivningen og anden

lovgivning kan anvendes som lovlig bolig .

Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, kan

kommunen anvise flygtningen indkvartering på et midlertidigt

opholdssted .

Flytning

Hvis en udlænding ønsker at flytte til en anden kommune,

kan vedkommende kun fortsætte i et introduktionsprogram,

hvis kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen

vil overtage ansvaret for programmet (§ 18

i integrationsloven). Godkender tilflytningskommunen

ikke at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet,

og flytter udlændingen alligevel 19 , kan kommunen

bestemme, at introduktionsydelsen skal nedsættes eller

bortfalde (§ 32 i integrationsloven) .

14

2.4. Integrationspolitik

Der er ikke noget krav om, at kommunerne skal have en

skriftlig integrationspolitik, men en række kommuner

har valgt at formulere deres visioner og værdier i en

konkret og operationel politik .

Undersøgelser har vist, at der er en klar sammenhæng

mellem et lokalpolitisk fokus på integrationsområdet og

de resultater, kommunen opnår . Klare målsætninger og

politisk opbakning til integrationsområdet kan således

støtte medarbejderne i deres daglige arbejde og dermed

styrke effekten af indsatsen 20 .

For den kommunale medarbejder, som beskæftiger sig

praktisk med integrationsarbejdet, kan der i kommunens

integrationspolitik være brugbare retningslinjer, som kan

være en hjælp i arbejdet med at udvikle og udarbejde

en modtageplan for nyankomne udlændinge .

I de kommuner, hvor der ikke er udarbejdet en skriftlig

integrationspolitik, kan det være en god idé at diskutere

modtageprogrammet mellem ledelse og medarbejdere .

Man kan sammen formulere nogle klare mål for modtageprogrammet,

så dette kommer til at stemme overens

med den øvrige integrationsindsats i kommunen 21 .

19 For yderligere oplysninger og regler om boligplacering kan Kommunernes

Landsforening kontaktes, www.kl.dk

20 Rambøll Management (2005): ”Integration i udvikling” samt

Hansen et al (2006): ”Flygtninge og familiesammenførtes integration

på arbejdsmarkedet – har kommunernes integrationsindsats

betydning for integrationen?”. FOKUS.

21 For yderligere information og vejledning kan Integrationsservice

kontaktes. Integrationsservice er en enhed af konsulenter under

Integrationsministeriet, der bistår kommunerne med at gøre

de gode eksempler til hverdag. Integrationsservice opsamler og

formidler projekterfaringer, metoder og redskaber til brug for

den uddannelses- og beskæftigelsesrettede integrationsindsats.

Se www.nyidanmark.dk


Kapitel 3

Den gode modtagelse og

arbejdsmarkedsrettet integration


3.1. Systematisk integrationsindsats

Det gode integrationsforløb er kendetegnet ved systematik

(se model side 17) . Systematik i indsatsen sikrer,

at den enkelte udlænding så hurtigt som muligt bliver

afklaret i forhold til vedkommendes arbejdsmarkeds- og

uddannelseskompetencer samt i forhold til helbredsmæssige

forhold . På den måde kan man designe og

opstarte et opkvalificeringsforløb, som gør vejen til

selvforsørgelse kortest mulig .

Det gode integrationsforløb kræver desuden, at man er

opmærksomhed på, at forskellige mennesker har brug

for forskellige muligheder og forskellige hensyn . Integrationsforløbet

bør tage udgangspunkt i og tage hensyn til

den enkeltes forudsætninger og ressourcer . Det er derfor

vigtigt, at kommunen som standardprocedure sørger for at

få informationer om den flygtedes baggrund, kultur, sundhedstilstand

mv ., inden man planlægger modtagelsen .

De enkelte integrationsområder uddybes nærmere i de

efterfølgende afsnit . Det anbefales, at der rettes særlig

opmærksomhed på især tre områder, når der arbejdes

med systematisk integrationsindsats .

1. En hurtig og dybdegående kompetenceafklaring både

fagligt, personligt og eventuelt helbredsmæssigt .

Dette bør ske, uanset om målet for den enkelte er

arbejde, uddannelse, behandling, revalidering eller

pension . Læs mere i afsnittene om helbredsafklarende

team og kompetenceafklaring

22 I Dansk Flygtningehjælp´s håndbog” FN-Flygtninge, Håndbog

om modtagelse og integration”, nævnes det, at flere kommuner

har haft positive erfaringer med forskellige former for tværkommunalt

samarbejde om modtagelse af FN-kvoteflygtninge. Det

har givet mulighed for fleksibilitet i det praktiske arbejde samt

supplerende grundlag for erfarings- og idéudveksling imellem

medarbejderne i kommunerne.

16

2. En høj vægtning af undervisning i danske samfundsforhold,

herunder kultur– og arbejdspladsforståelse

3. Fokus på sprogdelen, herunder organiseringen af

danskuddannelsen og alternativ sprogundervisning .

Læs mere i afsnittet om danskuddannelsen

Det er generelt en god idé at udarbejde standardprocedurer

— med plads til individuelle hensyn — ved modtagelse

af flygtninge (se model side 18). Det betyder en

mere effektiv proces for både kommunen og den enkelte

flygtning, samtidig med at det sikrer en optimal udnyttelse

af alles ressourcer . Når man planlægger modtagelsesproceduren,

bør man overveje, om et tværkommunalt

samarbejde vil være frugtbart 22 , og om der skal

laves et informationsarbejde over for lokalsamfundet .

Det kan være information på skoler, daginstitutioner,

borgermøder eller lignende (se nedenstående model) .

Opgaverne omkring modtageforløbet bør være defineret

og uddelegeret på forhånd . Det giver en smidig proces,

og det forebygger hovsaløsninger og misforståelser mellem

de involverede parter . Det gode modtageforløb vil

dog altid være en balancegang mellem effektivitet og

hensynet til individuelle behov .

På de følgende sider er der i stikordsform — baseret på

praktiske, kommunale erfaringer — angivet en række af

de mange sagsskridt og opmærksomhedspunkter, som

med fordel kan indgå i kommunens modtagearbejde .

Erfaringerne er opdelt i før (Det forberedende arbejde),

under (Ved ankomsten) og efter ankomsten (Dagene

efter ankomsten) . Hvis der er særlige hensyn eller

bemærkninger i forbindelse med modtagelse af FN-kvoteflygtninge,

er dette anført. Praksis viser, at der er stor

forskel fra modtagelse til modtagelse — det er derfor

vigtigt, at der altid tages udgangspunkt i den konkrete

situation .


Det gode integrationsforløb – forskellige muligheder til forskellige mennesker

Behandling

Opfølgning og vejledning

Kompetenceudvikling, samfundsforståelse, kultur- og arbejdspladsforståelse

Modtagelse/indkvartering

Tilmelding til danskuddannelse

Grundsamtale/individuel kontrakt

Danskuddannelse

inkl. samfundsforståelse

Kompetence- og helbredsafklaring

Jobformidling/jobsøgning

Danskuddannelse + praktik

(Dansk på arbejdspladsen – evt.

mentorordning)

Danskuddannelse + løntilskud

(Dansk på arbejdspladsen – evt.

mentorordning)

17

Job, uddannelse el.revalidering

Pension

Job, uddannelse el.revalidering

Pension

Job, uddannelse el.revalidering

Pension

Job, uddannelse el.revalidering

Pension

Job, uddannelse el.revalidering

Pension

Job, uddannelse el.revalidering

Pension


Modtagemodel

Information til

lokalsamfundet

Helbredsafklaring

Børnepasning

Børn og

unge

Folkeskole

Aftale om fordeling af flygtninge

Udarbejdelse af kommunal

integrationspolitik

Aftale med udlændingeservice/

visiteringsenheden om fordeling

Forberedelse

Søgning af baggrundsinformation

Møde med forskellige interessenter

Ankomst/velkomst

Modtageprogram

Netværk af egne landsmænd

18

Boligsøgning

Inddragelse

af frivillige

Voksne

Introduktionsprogram:

Arbejde/uddannelse

Model for arbejdsmarkedsintegration

Udlændingenes kvalifikationer

er bestemmende for den fase

i modellen, de starter på.

Tid

En aktiv

start

Ordinær

ansættelse

Fase 2

Introduktion til

ordinær ansættelse

Fase 1 (arbejdspladsoplæring)

Virksomhedspraktik

(arbejdspladsintroduktion)


FØR

DeT FORbeReDenDe aRbejDe

Det er en god ide at have forberedt følgende inden modtagelsen

af flygtninge:

• Oprettelse af sag

• Flytteformular

• Orienteringsbrev med blandt andet sundhedsoplysninger,

psykolograpporter m.v. fra asylcenter til modtagekommune

• Klargørelse af indkvartering eller permanent bolig

• Vurdering af eventuel udlevering af modulpakker

(Køkkeninventar, sengetøj mv.)

• Bestilling af lokaler til modtagelsen

• Bestilling af transport (taxa, bus, tog, bil)

• Bestilling af tolk

• Bestilling af forplejning i forbindelse med modtagelsen

• CPR – registrering

• Vurdering af behov for etablering ved permanent bolig-

placering

• Vurdering af behov for beklædningshjælp

• Vurdering af behov for hjælp til flytning/transport af

ejendele fra asylcenter

VeD Fn-kVOTeFlYGTnInGe

• Tæt kontakt til Resettlement i Udlændingeservice/Dansk

Flygtningehjælp vedrørende ankomsten

• Vurdering af behov for beklædning og/eller lægehjælp ved

ankomsten

DeT FORmelle papIRaRbejDe

• Ansøgning om introduktionsydelse eller andet forsørgelsesgrundlag

• Erklæring og orientering om oplysningspligt 23

• Anmeldelse om indvandring

• Forskudsregistrering/skattekort

• Ansøgning om børnefamilieydelse

• Henvisning til sprogcenter

• Gennemgang af fraværsprocedure

• Eventuel opskrivning til institutionsplads/skole

• Eventuel kvittering for udleverede moduler

• Indkvarteringskontrakt/betalingsaftale eller husleje

• Pasansøgning

• Ansøgningsskemaer til indskudslån/boligsikring/fraflytnings-

garanti ved permanent boligplacering

Begræns information om kommunale regler og antallet af

underskrifter til det mest nødvendige: Indrejsepapirer, CPRtilmelding

og en underskrift på en a conto udbetaling

23 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

19

UNDER

VeD ankOmsTen

• Præsentation af de personer, der er til stede ved modtagelsen

• Gennemgang af modtagemappe, herunder oplysninger til

brug i eventuelt akutte situationer

• Udlevering af penge

• Oprettelse af bankkonto

• Information om boligen (midlertidig eller permanent bolig)

• Udkørsel af flygtninge til boligen

• Bo-træning - hvordan bruges boligen; herunder især om

fugtskader og de økonomiske følger heraf

• Gennemgang af udleverede modulpakker med sengetøj,

køkkenudstyr m.v.

• Indkøbsmuligheder, herunder evt. indkøb af mad til de

første dage

• Orientering om nærmeste fremtid, herunder:

• Aftale om førstegangssamtale med sagsbehandler med

udgangspunkt i integrationskontrakten

• Aftale om en boligsamtale

• Aftale vedrørende eventuelle børn

• Aftale vedrørende eventuel lægehjælp

Giv flygtningen 3-4 dage, hvor det eneste nye består i at vise

til rette i bolig samt indkøb af mad og tøj

mODTaGesamTalen

• Oplysning om de ansattes tavshedspligt, herunder om

tolkens tavshedspligt og rolle

• Alle skemaer gennemgås, udfyldes og underskrives. Kopi

udleveres af alle dokumenter, gerne på flygtningens sprog

• Orientering om betingelser for at modtage introduktionsydelse,

herunder forklaring på, hvad det vil sige at stå til

rådighed for arbejdsmarkedet

• Orientering om integrationskontrakten

• Information om sygesikring og sygesikringskort (f.eks. ”Hvis

man mister kortet, koster det penge at få et nyt”)

• Eventuel fastsættelse/ændring af personlige data

• Erhvervelse af CPR-nr. og lægevalg

• De økonomiske regler ved tandlæge- og psykologbesøg

samt medicin. Hvis der ønskes hjælp til behandling, skal der

søges inden påbegyndelse

• Man skal altid bære ID-kort og opholdskort. Det tager ca.

4-6 måneder, før opholdskort udstedes


EFTER

DaGene eFTeR ankOmsTen

• Tilmelding til sprogcenter. Orientering om danskuddannelse

og sprogskolestart

• Tilmelding til skole/daginstitution for eventuelle børn

• Introduktion til lokalområdet

• Gennemgang og opfølgning på tidligere udleverede skemaer

fra modtagelsesdagen

VeD Fn-kVOTeFlYGTnInGe

• Anmeldelse om indvandring (folkeregister med opholdstilladelse)

• Pasansøgning/politi/laizzes passes (midlertidigt pas) inddrages,

kopi til flygtning, afleveres sammen med pas-ansøgning

hos politiet

• Bekræftelse af ankomsten til Dansk Flygtningehjælps asylafdeling/Udlændingeservice

• Vurdering af behov for ekstra hjælp, eksempelvis penge til

tøj, akut lægebehandling m.v.

• Eventuel opfølgning på forsvunden bagage

HjemmebesøG VeD peRmanenT bOlIGplaceRInG

Hjemmebesøget bør normalt finde sted inden 14 dage efter

indflytning i permanent bolig af hensyn til udfærdigelse af

mangelliste. Der er en tidsfrist på maksimum 14 dage ifølge

lejeloven. Mangellisten skal underskrives af både lejer og

udlejer inden 14 dage.

DeR skal ORIenTeRes Om FølGenDe:

• Lejekontrakten

• Mangellisten

• A conto forbrugsudgifter: Vand/varme og el

• Vicevært - træffetid og telefonnummer

• Brug af boligen og dens installationer

• Affaldssortering

• Udluftning

• Energibesparelser

• Fællesfaciliteter

• Skrevne og uskrevne regler i lokalområdet

• Rettigheder og pligter

• Offentlige transportmidler

• Indkøbsmuligheder

• Kontakt til beboerforening, hvis der findes en

• Kontakt til naboer

• Vurdering af kontakt til øvrige foreninger, fritidsforeninger

eller lokale frivilligforeninger

20

HjemmebesøG VeD mIDleRTIDIG bOlIGplaceRInG

DeR skal ORIenTeRes Om FølGenDe:

• Gennemgang af boligen som ved permanent boligplacering

• Uddybning af informationen fra den første modtagelsessamtale,

herunder en afstemning af flygtningens boligbehov og realistiske

muligheder i relation til økonomi og øvrige livssituation

• Aftale om flygtningens mål med boligsøgningen, hvem gør

hvad, herunder evt. indmeldelse i boligforeninger

GeneRel bOlIGInFORmaTIOn

Den generelle boliginformation gives så hurtigt som mulig

efter flygtningens ankomst og ofte i sammenhæng med undervisning

i kultur- og samfundsforhold.

bOlIGFORHOlD/bOlIGFORmeR

• Hvordan søger man en bolig i Danmark

• Boligforeninger

• Orientering om Lejernes landsorganisation (LLO)

• Lejekontrakter

• Vedligeholdelse/rengøring (ude + inde) herunder især om

fugtskader

• Energiforbrug/el-installationer

• Udluftning

• Boligsocialt arbejde/uskrevne regler

• Tjekliste i forbindelse med permanent boligplacering

• Forsikring

• Affaldssortering

• Økonomi/budgetservice/etableringshjælp

• Køb af hus


Anbefalinger

• Lav en systematisk sagsgang — tænk alternativt

• Efter hvert samtaleforløb er det en god huskeregel

at vurdere, hvorvidt der skal foretages

yderligere tiltag eller opfølgning

• Sørg altid for at begge parter i et ægtepar skriver

under og forstår de givne informationer

• Kontroller altid baggrundsoplysningerne (persondata)

vedrørende flygtningen. Der kan være

opstået misforståelser undervejs, f .eks . i forbindelse

med oversættelser eller på grund af angst

for udlevering af informationer .

• Fremskaf eventuelle dokumentationer på uddannelses-

og arbejdsbaggrund hurtigst muligt, meget

gerne i forbindelse med den første kontakt

på asylcenteret, da det kan tage lang tid

• Vær meget klar på opgavefordelingen blandt

medarbejderne

• Få alle samarbejdspartnere på banen

• Gå i gang med vurdering af kompetencer hurtigst

muligt

• Lav en grundig introduktion i kultur- og samfundsforståelse

• Sørg for kvalificeret tolkning

• Vær opmærksom på, at der kan forekomme

etniske komplikationer i forholdet mellem tolk

og borger

21

• Vær opmærksom på, at nye borgere får en del

breve fra det offentlige . Disse bør gennemgås

grundigt med tolk

• Arbejd med helbredsafklarende team

• Vurder løbende på indsatser i forhold til helbred.

Eventuelle traumer kan fremkomme senere i

integrationsforløbet

• Inddrag frivillige i indsatsen

• Inddrag gerne flerkulturelle medarbejdere i modtagelsen

(f .eks . bostøttemedarbejdere)

• For at kunne søge en passende bolig er det

vigtigt at sætte sig grundigt ind i baggrundsinformationer,

f .eks . eventuelle handicaps

• Inddrag gerne eventuel herboende familie i forbindelse

med boligplacering og modtagelse

• Husk grundig information om brug af fællesfaciliteter

ved boligen, da dette erfaringsmæssigt kan

give anledning til konflikt med naboer

• Grundig orientering om byen, læge, bus, bank,

biblioteker, sygehus, banegård mv .

• Sørg for opfølgning, hvis indsatsen skal være

effektfuld

• Vær konsekvent, men ordentlig


3.2. Introduktionsprogram

Kommunerne skal som hovedregel tilbyde et introduktionsprogram

til hver udlænding, som er omfattet af integrationsloven,

og som er fyldt 18 år på det tidspunkt,

hvor kommunen overtager ansvaret for vedkommende .

Kommunen kan desuden vælge at tilbyde et introduktionsprogram

til mindreårige uledsagede flygtningebørn,

inden de fylder 18 år . Se mere i afsnittet ”Uledsagede

mindreårige flygtningebørn”.

Introduktionsprogrammet skal sikre, at nyankomne udlændinge

integreres hurtigst muligt og mest hensigtsmæssigt

i det danske samfund . Det skal foregå ved, at man

støtter nyankomne udlændinge i at tilegne sig de sproglige,

kulturelle og faglige forudsætninger, der er nødvendige

for at kunne deltage i samfundslivet på lige fod

med andre borgere . Programmet skal også sigte mod, at

udlændinge så hurtigt som muligt bliver selvforsørgende .

Kommunen kan i særlige tilfælde undlade at tilbyde et

introduktionsprogram . Særlige grunde kan være fysiske

eller psykiske handicap, torturoplevelser eller stærk

traumatisering .

Introduktionsprogrammets

indhold og varighed

Introduktionsprogrammet omfatter danskundervisning og

aktive beskæftigelsesrettede tilbud i op til tre år . Retten

til danskundervisning kan forlænges ud over den treårige

periode, hvis kursisten f .eks . har været sygemeldt eller

på barsel . Kommunerne skal give beskæftigelsesrettede

tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik

og ansættelse med løntilskud for udlændinge,

der modtager introduktionsydelse .

Udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse,

skal alene tilbydes danskuddannelse, men kommunerne

kan dog give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse,

tilbud om vejledning og opkvalificering,

22

virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud . Det

er dog frivilligt for kommunen, om den vil give beskæftigelsesrettede

tilbud, og det er frivilligt for udlændingen

at tage imod sådanne tilbud .

Kommunen kan desuden yde støtte til mentorfunktion til

udlændinge, der deltager i aktive beskæftigelsesrettede

tilbud . Se mere herom i afsnit 3 .6 om ”Arbejdsmarkedsrettet

integration” .

3.3. Integrationskontrakt og

erklæring om aktivt medborgerskab

Kommunalbestyrelsen skal, inden der er gået en måned

efter modtagelsen af den nyankomne udlænding, tilbyde

introduktionsprogrammet og udarbejde en integrationskontrakt

sammen med den pågældende flygtning.

Integrationskontrakten er et nyttigt redskab, som

kommunen og den nyankomne udlænding kan bruge til

sammen at aftale indholdet af introduktionsprogrammet,

herunder hvilke mål der er for fremtidigt job eller

uddannelse, og hvad der skal ske, for at disse mål kan

nås . Kontrakten giver mulighed for at fastholde aftalerne

mellem den enkelte udlænding og kommunen og

for at få talt om udlændingens muligheder og ønsker på

både kort og lang sigt .

Integrationsministeriet har udarbejdet en skabelon for

denne kontrakt, som kan findes som bilag til Bekendtgørelse

nr . 252 af 28 . marts 2006 om udarbejdelse af

integrationskontrakt og om introduktionsprogrammet

efter integrationsloven . Integrationsministeriet har

desuden udgivet en pjece med information om blandt

andet kontraktens indhold, hvem der skal have en integrationskontrakt

mv. Pjecen kan findes på ministeriets

hjemmeside 24 .

24 Pjecen findes via dette link: http://www.nyidanmark.dk/resources.

ashx/Resources/Blanketter/Blanket_vejledninger/2006/Informationsmateriale_til_kommunerne_om_integrationserklaering_og_kontrakt.pdf


Integrationskontrakten skal underskrives af begge parter,

og den skal udarbejdes for alle udlændinge omfattet af

integrationsloven, uanset om der ydes introduktionsydelse

eller ej . Kommunen skal løbende og efter behov,

mindst hver tredje måned, følge op på kontrakten, indtil

de mål, der er beskrevet, er opnået . Integrationskontrakten

gælder, indtil udlændingen får tidsubegrænset

opholdstilladelse .

Hvis udlændingen bliver væk fra en eller flere af de

aktiviteter, der er aftalt i kontrakten, kan det betyde,

at den pågældendes introduktionsydelse skal nedsættes

eller ophøre . Det kan desuden få betydning for den pågældendes

mulighed for at få tidsubegrænset opholdstilladelse,

hvis vedkommende udebliver fra eller afviser at

deltage i introduktionsprogrammet .

Integrationskontrakt

Vedrørende __________________________________ Cpr.nr. _________________

Grundoplysninger ved modtagelsen

Dato for kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret:

Tidspunkt for påbegyndelse af introduktionsforløb:

I. Opholdsoplysninger m.v.

Er omfattet af integrationsloven som:

A. Flygtning m.v., jf. integrationslovens § 54

B. Familiesammenført til en flygtning m.v., jf. integrationslovens § 55

C. Familiesammenført til andre, jf. integrationslovens § 56

II. Familiemæssige og sociale forhold

Civilstand:

Evt. ægtefælles eller samlevers beskæftigelse:

Børn:

Børnepasning:

Forhold vedrørende familiens situation, der kan have betydning for

introduktionsprogrammet:

III. Forudsætninger

Uddannelsesbaggrund:

– Grunduddannelse (folkeskole, ungdomsuddannelse):

– Erhvervsuddannelse (faglig eller videregående uddannelse):

Erhvervserfaring:

1

23

Erklæring om aktivt medborgerskab

Udlændingen skal samtidig med kontraktindgåelsen

underskrive en erklæring om aktivt medborgerskab i det

danske samfund .

Formålet med erklæringen om integration og aktivt

medborgerskab i det danske samfund er at synliggøre

det danske samfunds værdier over for den enkelte

udlænding, og at gøre udlændingen bevidst om, at det

danske samfund forventer, at man gør en indsats for at

blive integreret som medborger på lige fod med andre

borgere. Erklæringen findes på 20 sprog 25 .

25 Kontrakten, erklæringen og vejledningen findes på

www.nyidanmark.dk under menupunktet ’Integration’.

Bilag I

Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund

Navn:

Udl.nr./personnr.:

Jeg erklærer herved, at jeg vil arbejde aktivt for at sikre min egen og mine herboende

børns og ægtefælles/samlevers integration og aktive medborgerskab i det danske

samfund.

Jeg erklærer derfor følgende:

Jeg vil på alle måder overholde den danske lovgivning og værne om de danske

demokratiske principper.

Jeg anerkender, at det danske sprog og kendskabet til det danske samfund er

nøglen til en god og aktiv tilværelse i Danmark. Jeg vil derfor lære dansk og

skaffe mig viden om det danske samfund hurtigst muligt. Jeg ved, at jeg kan

lære dansk ved at deltage i den danskuddannelse, som kommunalbestyrelsen

tilbyder mig.

Jeg anerkender, at de enkelte borgere og familier har ansvar for at forsørge sig

selv. Jeg vil derfor arbejde på at blive selvforsørgende hurtigst muligt. Jeg ved,

at det kan hjælpe mig til at blive selvforsørgende, at jeg deltager i de aktiviteter,

som er beskrevet i min integrationskontrakt med kommunen.

Jeg ved, at hvis jeg er arbejdssøgende og deltager i danskuddannelse og i de

aktiviteter, der er beskrevet i min integrationskontrakt med kommunen, er jeg –

hvis ikke min ægtefælle har pligt til at forsørge mig – berettiget til midlertidig

økonomisk hjælp, indtil jeg kan forsørge mig selv.

Jeg anerkender, at mænd og kvinder har lige pligter og rettigheder i Danmark,

og at både mænd og kvinder skal bidrage til samfundet. Mænd og kvinder har

således den samme ret – og i visse tilfælde pligt – til at uddanne sig og arbejde,

ligesom mænd og kvinder har den samme ret til at deltage i demokratiske

processer. Både mænd og kvinder har pligt til at betale skat og varetage

forældreansvaret over for deres børn.

Jeg ved, at det i Danmark er forbudt at udøve vold og ulovlig tvang over for sin

ægtefælle.

Jeg anerkender, at der i Danmark skal være lige respekt og

udfoldelsesmuligheder for alle børn – både piger og drenge – så de kan vokse op

Integrationskontrakt Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske

samfund


3.4. Modtagelse af uledsagede

mindreårige flygtningebørn

Det er vigtigt, at kommunen sikrer sig, at man er i besiddelse

af alle relevante informationer, før man modtager

uledsagede mindreårige flygtningebørn. Det drejer sig

f .eks . om børnerapporter, helbredsoplysninger, herunder

også fra psykolog, psykiatere m .v ., samt uddannelsesoplysninger

og UNHCR-informationer, hvis det drejer sig om

FN-kvoteflygtninge.

Ankomsten

Når det drejer sig om børn, der har ophold i Danmark og

skal bosættes i en kommune, anbefales det, at kommunen

besøger børnecenteret og taler med personale og/

eller andre kontaktpersoner . På denne måde er begge

parter forberedt på fremtiden . Når det drejer sig om

børn, der er FN-kvoteflygtninge, er man nødt til at lade

planlægningen af børnenes ankomst afhænge af, hvor

lang tids forberedelse kommunen har haft, og hvordan

børnenes situation i øvrigt er .

Integrationsindsatsen

Uledsagede flygtningebørn under 18 år kan tilbydes

et introduktionsprogram 26 . Det er således frivilligt for

en kommune, om den vil vælge at tilbyde barnet et

introduktionsprogram . Det vil navnlig være relevant at

tilbyde et introduktionsprogram til børn i alderen 16 til

17 år, der ikke længere går i skole/er under uddannelse,

og som har en sådan alder og modenhed, at kommunen

vurderer, at de med fordel kan deltage i programmet .

Hvis et uledsaget barn ikke tilbydes et introduktionsprogram,

før det fylder 18 år, vil barnet ikke, når det

senere fylder 18 år, blive omfattet af integrationslovens

regler om introduktionsprogram og introduktionsydelse .

Der gælder de samme regler vedrørende introduktionsprogrammet,

der tilbydes mindreårige uledsagede børn,

som for andre i forhold til danskuddannelse og beskæftigelsesrettede

tilbud .

26 Jf. § 16, stk. 6, i integrationsloven

24

Hvis kommunen vælger at tilbyde et introduktionsforløb,

er det vigtigt, at dette beskrives meget konkret og individuelt

. Generelt må man sige, at det kræver en grundig

vurdering fra kommunens side, hvorvidt barnet eller den

unge vil være i stand til at gennemføre og få det fulde

udbytte af introduktionsprogrammet . Uledsagede børn

kan være dybt traumatiserede og berørt af en turbulent

og krigspræget opvækst og vil i så fald kræve ekstra

opmærksomhed og opfølgning, som ikke er tænkt ind i

introduktionsprogrammet . Det anbefales, at kommunen

undersøger, om der i kommunen findes et mere passende

tilbud, som f .eks . et uddannelsestilbud, hvor man har

erfaring med uledsagede flygtningebørn. Generelt anbefales

det, at unge, der får tilbudt introduktionsprogrammet,

samtidig tilbydes en voksen støtteperson .

Varigheden af introduktionsprogrammet

Når et uledsaget barn tilbydes et introduktionsprogram,

regner man varigheden af introduktionsprogrammet fra

det tidspunkt, hvor kommunen besluttede at tilbyde

programmet . Introduktionsprogrammet vil herefter fortsætte

efter barnets fyldte 18 . år, indtil programmet har

haft en samlet varighed på højst tre år . Dette betyder

for eksempel, at hvis en kommune tager imod et barn på

16 år, og dette barn tilbydes et introduktionsprogram,

når det fylder 17 år, kan barnet fortsætte i programmet,

til han eller hun fylder 20 år .

Økonomisk støtte

Der kan ikke udbetales introduktionsydelse til et uledsaget

barn, der ikke har fået tilbudt et introduktionsprogram

. Hvis barnet skal have udbetalt økonomisk hjælp,

ydes hjælpen i stedet som kontanthjælp (modtaget før

1 . juli 2002) eller starthjælp (modtaget fra og med 1 .

juli 2002) .

Man kan læse mere om hjælp i særlige tilfælde i ministeriets

vejledning ”Ydelser efter integrationsloven”,

som udkommer i en revideret udgave i 2008 .


Uledsagede børn, der ikke er blevet tilbudt et introduktionsprogram,

før de fylder 18 år, vil ikke blive omfattet

af integrationslovens regler om introduktionsydelse, når

de fylder 18 år . De unge vil derimod være omfattet af

lovgivningens almindelige regler og vil kunne få hjælp

efter aktivloven og tilbud efter beskæftigelsesloven 27 ,

hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt .

Flytteadgang

Uledsagede børn, der ikke tilbydes et introduktionsprogram,

er ikke omfattet af flyttereglen i integrationslovens

§ 18 om tilflytningskommunens godkendelse af

overtagelse af ansvaret for introduktionsprogrammet .

Boform

Placeres barnet i familiepleje, er det vigtigt at forholde

sig til boligen, herunder størrelse, indretning og placering

. Det kan være, at der skal ske ændringer i plejefamiliens

oprindelige boform og dermed eventuel støtte

hertil .

Placeres barnet i bofællesskab eller lignende, er det

igen vigtigt at tage meget konkrete og individuelle

forholdsregler . Det gælder også her i forhold til personlig

og økonomisk støtte .

Støttefunktioner

I forbindelse med etablering af støttefunktioner er det

vigtigt at forholde sig til både alder, køn, psyke og fysik .

De fleste kommuner har specielle tiltag for alle aldersgrupper

i forbindelse med indslusning til enten vuggestue,

dagpleje, børnehave eller folkeskole .

Herudover er det meget vigtigt, at der sker en løbende

vurdering af og holdes løbende kontakt med de støttepersoner,

institutioner m .v ., der etableres omkring

det enkelte barn . Der bør også løbendes foretages en

vurdering af værgens/familiens behov for støtte .

27 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

25

18 år og hvad så?

Støtteforanstaltninger skal iværksættes inden det fyldte

18 år . Derefter kan der bevilges støtteforanstaltninger

efter servicelovens § 76 . Det er muligt at forlænge op til

det fyldte 23 år .

3.5. Danskuddannelse til voksne

udlændinge m.fl.

Formålet med uddannelse i dansk som andetsprog (dansk-

uddannelse) er at bidrage til, at voksne udlændinge

med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger

og integrationsmål opnår nødvendige dansksproglige

kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i

Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere

på lige fod med samfundets øvrige borgere .

Kommunerne har ansvaret for at tilbyde udlændinge

danskuddannelse i op til tre år efter ankomsten til Danmark

28 . Retten til danskuddannelse kan dog forlænges

ud over den treårige periode, hvis kursisten f .eks . har

været sygemeldt eller på barsel 29 .

28 Udlændinge med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har

lært at læse og skrive på deres eget modersmål, indplaceres på

Danskuddannelse 1. Udlændinge med en kort skole- og uddannelsesbaggrund

fra hjemlandet, som må forventes at have en

forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog, indplaceres

på Danskuddannelse 2. Udlændinge med en mellemlang

eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, som

må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk

som andetsprog, indplaceres på Danskuddannelse 3.

De tre danskuddannelser er opdelt i moduler. Hvert modul

afsluttes med en modultest. Danskuddannelse 1 og 2 er hver

opdelt i 6 moduler. De to danskuddannelser afsluttes efter

modul 6 med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2.

Danskuddannelse 3 afsluttes efter modul 5 med Prøve i Dansk 3

og efter modul 6 med Studieprøven. De afsluttende danskprøver

har blandt andet betydning for en udlændings mulighed for at

opnå tidsubegrænset opholdstilladelse og dansk indfødsret.

29 I den nye danskuddannelsesbekendtgørelse er der en nærmere

præcisering af i hvilke tilfælde retten til danskuddannelse kan

forlænges.


PRØVE I DANSK 1

Skriftligt

MODUL 6

MODUL

1, 2, 3, 4

og 5

Mundligt

MODUL 6

MODUL 5

MODUL 4

MODUL 3

MODUL 2

MODUL 1

Danskuddannelse 1

PRØVE I DANSK 2

Skriftligt

MODUL 5

MODUL 4

MODUL 3

MODUL 2

MODUL 1

Mundligt

MODUL 6

STUDIEPRØVEN

Skriftligt Mundligt

MODUL 6

Prøve i Dansk 3

MODUL 5

MODUL 4

MODUL 3

MODUL 2

MODUL 1

Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3

Udover den treårige ret til danskuddannelse har kommunen

mulighed for frivilligt at tilbyde yderligere undervisning

for personer, der ikke har afsluttet en danskuddannelse

.

Det er kommunernes opgave at bidrage til, at nye danskere

får indsigt i det samfund, de er blevet en del af .

I tilbuddet om danskuddannelse til voksne udlændinge

indgår derfor særlig tilrettelagt undervisning i kultur- og

samfundsforhold i Danmark .

Undervisningen skal sikre, at udlændinge så hurtigt som

muligt bliver i stand til at varetage erhvervsarbejde

og tage del i samfundslivet generelt . Undervisningen

tilrettelægges fortrinsvist i tilknytning til danskuddannelse

på modul 1 og modul 2 . Undervisningen i kultur og

samfundsforhold indgår så vidt muligt i samspil med den

øvrige sprogundervisning på disse to moduler, så sprog-

26

undervisningen kan støtte og underbygge det lærte .

Undervisningen indeholder en række obligatoriske

emner på de to moduler (se nedenstående), som er de

samme for alle tre danskuddannelser . Det umiddelbare

integrationsmål er beskæftigelse, og emner i forhold til

danske uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold er derfor

prioriteret højt .

Bestemmelserne (Bekendtgørelse nr . 737 af 28 . juni

2006, bilag 3, fagbeskrivelse for Danskuddannelse 1,

Danskuddannelse 2, Danskuddannelse 3 og den særlig

tilrettelagte undervisning i kultur- og samfundsforhold

i Danmark) lægger op til en varieret undervisning, hvor

emner med særlig relevans for den aktuelle kursistgruppe

f .eks . kan udvides indholdsmæssigt og tidsmæssigt

og kan gennemføres på tværs af modulerne og i en

anden rækkefølge . Dette kan være hensigtsmæssigt, da

målgruppen kan have meget forskellige forudsætninger

og behov . Desuden anbefales det i vejledningen, at

personer med relevans for undervisningen, f .eks . lokale

myndigheder, foreninger, herunder flygtninge- og indvandrerforeninger,

private og offentlige virksomheder,

jobcentre, arbejdsmarkedsorganisationer og uddannelsesinstitutioner

mv . i videst muligt omfang inddrages ved

tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen .

De OblIGaTORIske emneR

I kUlTUR- OG samFUnDsFORHOlD

mODUl 1

• Integrationslovgivningen

• Hverdagsliv

• Lokalsamfundet

• Arbejde og uddannelse

• Danmark før og nu

mODUl 2

• Velfærdssamfund og demokrati

• Arbejdsmarkedet og arbejdspladskultur

• Beskæftigelse

• Jobsøgning

• Informationssøgning

• Studie- og undervisningsformer (er særlig rettet mod kursister

på Danskuddannelse 3)


3.6. Arbejdsmarkedsrettet integration

– trappemodellen anno 2008

En systematisk indsats er vejen til at få den nyankomne

borger i arbejde hurtigst muligt . Midlet er faglig og

sproglig opkvalificering, hurtig kompetence– og eventuel

helbredsafklaring samt fleksibel danskundervisning — og

gerne i samarbejde med virksomhederne . Den såkaldte

trappemodel kan benyttes til at understøtte et sådant

samarbejde (se nedenstående model) . I de følgende

Trappemodellen anno 2008

Udlændingenes kvalifikationer

afgør, hvor på trappen

de starter deres forløb

Helbredsafklaring

Kompentenceafklaring

Afklaring af repatriering

Mentorordning

Praktik

Udbygning af trappemodel i relation til modtagelse af flygtninge

Dansk

27

afsnit gennemgås derfor nogle af de metoder og ordninger,

som indgår i modellen, og som er med til at

støtte den arbejdsmarkedsrettede integration . Man kan

desuden læse mere om virksomhedsrettet integration

i Integrationsministeriets pjece ”Det er lettere end du

tror — integration i virksomhederne”, som kan findes på

ministeriets hjemmeside . 30

30 Pjecen kan findes via dette link: http://www.nyidanmark.dk/

resources.ashx/Resources/Publikationer/Pjece/2004/det_er_lettere_

end_du_tror_integration_i_virksomhederne.pdf

Løntilskud

Trappemodellen

Arbejde

Uddannelse

Kultur, samfunds,- og

arbejdspladsforståelse

Model for arbejdsmarkedsintegration

Udlændingenes kvalifikationer

er bestemmende for den fase

i modellen, de starter på.

Tid

En aktiv

start

Ordinær

ansættelse

Fase 2

Introduktion til

ordinær ansættelse

Fase 1 (arbejdspladsoplæring)

Virksomhedspraktik

(arbejdspladsintroduktion)


På første trappetrin er den ledige endnu ikke klar til

at blive opkvalificeret på en virksomhed. Det kan for

eksempel være, at personen har behov for at lære dansk

eller for et kursus, der introducerer det danske arbejdsmarked

. Det er også her, at kommunen påbegynder

afklaringen af den lediges kompetencer og jobønsker . På

dette trin er virksomheden sjældent direkte inddraget .

Trappens andet trin er virksomhedspraktik . Den ledige

mangler her stadig faglige, sproglige eller sociale kvalifikationer.

Personen er derfor ikke ansat i virksomheden,

men modtager sin ydelse fra kommunen . Der kan være

forskellige formål med den lediges praktik alt afhængigt

af den enkeltes behov, for eksempel:

- Kompetenceafklaring

- Introduktion til kultur- og arbejdsforhold på danske

virksomheder

- Arbejdsprøvning

- Introduktion til forskellige brancher

- Sproglig og faglig opkvalificering

Det tredje trin på trappen bliver relevant, når den ledige

har opnået visse faglige og sproglige kvalifikationer.

Nu er der mulighed for ansættelse med løntilskud eller

ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår . Kommunen

har mulighed for at tilbyde job med løntilskud

i op til et år i en offentlig eller privat virksomhed, hvis

personen vurderes at have særlig risiko for langvarig

ledighed eller har været ledig i sammenlagt mere end

12 måneder . Det anbefales, at kommunen i samarbejde

med virksomheden regelmæssigt vurderer, hvorvidt

personen er parat til at indgå i ordinær ansættelse, og

at begge parter bestræber sig på en hurtig overgang til

ordinær ansættelse .

28

den centrale aftale kan der laves individuelle aftaler

mellem virksomheden, den ledige og en medarbejderrepræsentant

. Kommunen kan afholde udgifter til faglig og

sproglig opkvalificering under ansættelsen.

Fjerde trappetrin er ordinær ansættelse, når medarbejderen

har erhvervet sig de nødvendige kvalifikationer og

kan indgå på lige fod med de andre medarbejdere .

Det har i en del tilfælde været nødvendigt at lægge

flere trin ind i trappemodellen for at bringe den ledige

frem til sluttrinet — ordinær ansættelse . Man kan i den

forbindelse tale om en ”udvidet trappemodel”, hvori

følgende elementer kan indgå:

Helbredsafklaring

En del flygtninge, ikke mindst kvinder, har behov for

ekstra støtte til at komme væk fra kontanthjælp og ind

på arbejdsmarkedet . Manglende støtte resulterer ofte

i kortvarige aktiveringsforsøg og sygemeldinger . Som en

hjælp til udredningen af borgerens arbejdsmarkedsparathed

i sådanne sager er der i flere kommuner gode

erfaringer med såkaldte helbredsafklarende teams .

Formålet med et helbredsafklarende team er at afklare,

om den enkelte — trods eventuelle helbredsmæssige

problemer — har arbejdsevne og ressourcer til at komme

i gang med en beskæftigelsesfremmende indsats . Et

helbredsafklarende team er tværfagligt og består af

en læge, en psykolog og en socialfaglig leder . Teamet

undersøger, om der gennem en tværfaglig afklaring kan

fremskaffes ny viden om den enkelte, som kan forklare

den manglende succes med aktivering 31 .

Flere af de overenskomstberettigede organisationer har

på centralt niveau aftalt særlige løn- og ansættelsesvilkår

for flygtninge og indvandrere. For disse aftaler

gælder, at en del af arbejdstiden anvendes på opkvalificering,

og at der betales løn svarende til den indsats,

medarbejderen yder på virksomheden . På baggrund af 31 Læs mere på www.nyidanmark/integratiosnservice/god praksis


HelbReDsaFklaRenDe Team

Et team bestående af læge, psykolog og socialfaglig leder

sikrer et tværfagligt samarbejde, hvor borgerens klager kan

vurderes forsvarligt, og hvor der kan handles ud fra disse

vurderinger.

Deltagelse af socialfaglig leder sikrer den nødvendige sammenhæng

i forhold til den lokale ledelse og opbakning til

myndighedssagsbehandler.

Myndighedssagsbehandler deltager, når anbefalingerne gives

og modtager efterfølgende tværfaglig sparring på sagen.

Kompetenceafklaring

Formålet med kompetenceafklaring er at få afdækket,

afklaret og synliggjort de kvalifikationer og kompetencer,

som den enkelte flygtning har. Nogle flygtninge har

måske ikke et uddannelsesbevis eller kan ikke fremskaffe

det på grund af forhold i hjemlandet . Andre kan have

behov for at dokumentere kompetencer opnået gennem

konkret arbejdserfaring* .

Der er bred enighed om, at det er hensigtsmæssigt

for både ledige og virksomheder, at der fokuseres på

kompetenceafklaring, idet det giver nemmere adgang

til arbejdsmarkedet. Der er flere måder at arbejde med

kompetenceafklaring på — nedenstående retningslinjer

er udarbejdet af Videnscenter Midt Vest og indeholder

en række stikord til den gode kompetenceafklaring .

* De tidligere regionale videnscentre for kompetenceafklaring af

flygtninge og indvandrere har udviklet en afklaringsskabelon

og et kompetencekort, der synligør og sætter kompetencerne i

system. Du finder redskaberne på www.kompetenceafklaring.dk

29

sYsTemaTIsk TIlbaGemelDInG

Den gode kompetenceafklaring indeholder systematisk og

konkret tilbagemelding – både til borgeren og til de øvrige

aktører i processen. Der skal udarbejdes grundig og fyldestgørende

dokumentation for personens kompetencer med

konkrete forslag til kompetenceudvikling, job- eller uddannelsesplan.

Dette gør afklaringprocessen anvendelig for både

myndigheder, arbejdsplads og den enkelte borger.

pRasIsnæR aFklaRInG

Hvis man kompenteenceafklarer ude i “det virkelige liv”,

kan man sikre, at resultatet af afklaringen af borgerens

arbejdsmarkedskompetencer bliver så præcist og realistisk

som muligt. Praksisnær kompetenceafklaring kan foregå både

i forhold til uddannelsesmål og i forhold til helt konkrete

jobfunktioner.

samTIDIG InDsaTs

Der vil ofte være brug for at afklare flere kategorier af kompetencer,

og det kan sagtens gøres samtidigt. Man kan for

eksempel lave afklaring af sproglige, faglige og personlige

kompetencer i samme forløb. Man skal bare holde fokus på

det konkrete job- eller uddannelsesmål og derfor være målrettet

i forhold til, hvad man vil have ud af afklaringen.

samaRbejDe

Der skal samarbejdes på tværs mellem alle parter i kompetenceafklaringsforløbet.

Det fremmer oplevelsen af et fælles

mål, sikrer sammenhæng i forløbet og fremmer nødvendig

informationsformidling på tværs af myndighed, deltager

arbejdsplads og eventuel udbyder. Det gode samarbejde

giver også en klarhed over rollefordelingen og de gensidige

forventninger og sikrer en tæt opfølgning på kompetenceafklaringens

mål til gavn for alle parter.

jObmaTcH

Der skal ske et velovervejet match mellem borgerens kompetencer

og arbejdspladsens eller uddannelsens kompetencekrav,

så man ikke kun tager udgangspunkt i en af delene.

Det er ofte virkningsfuldt at arbejde med en vekselvirkning

mellem praktik og teori eller mellem praktik og individuelle

afklaringsmetoder for at sikre det rette match.

Kompetenceafklaring fra Videnscenter Midt Vest


Afklaring i forhold til repatriering

Mange flygtninge og indvandrere har en drøm om at

vende tilbage til deres hjemland, når omstændighederne

tillader det . De savner den tilbageværende familie,

sproget, traditionerne, klimaet, maden mv ., og de

savner de muligheder og den identitet, der naturligvis er

forbundet med at leve i det land, hvor man er født . Et

ønske om at rejse hjem kan blive en blokering for integrationen

i Danmark, og det kan derfor være afgørende,

at man aktivt forholder sig til en afklaring, herunder til

de muligheder, der er for at få støtte til repatriering

efter repatrieringsloven 32 .

Der er kun tale om repatriering, hvis tilbagevenden sker

på frivilligt grundlag og med det formål at tage varig

bopæl i hjemlandet . En udlænding, der ønsker at tage

midlertidigt ophold i hjemlandet, vil derfor ikke kunne

få økonomisk støtte efter loven om repatriering .

Da det er ret normalt for flygtninge regelmæssigt at

overveje at vende tilbage til hjemlandet, er det vigtigt

som medarbejder at forholde sig bevidst til problemstillingen

i løbet af integrationsprocessen, f .eks . i forbindelse

med uddannelsesplanlægning, arbejdsplacering og

modersmålsundervisning af børnene 33 .

Mentorordning

En mentor er en kollega i virksomheden eller ved uddannelsesinstitutionen,

som påtager sig opgaven med at

introducere den nye medarbejder, når der er brug for

lidt ekstra hjælp i begyndelsen . Mentoren hjælper til i

en periode, så den nye medarbejder gradvist kan indgå i

arbejdet på lige fod med de øvrige medarbejdere .

En mentors opgaver er mange og forskellige . Den faglige

sparring og støtte er ofte det primære; f .eks . at instruere

og rette udførelsen af opgaver og svare på faglige spørgsmål

. Men en mentor er mindst lige så vigtig i forhold til

de sociale aspekter, hvor han eller hun introducerer og

hjælper den nye kollega til at blive en del af fællesskabet

på virksomheden og vejleder om normer og uskrevne regler .

30

Kommunen kan yde støtte til mentorer, så en medarbejder

”frikøbes” til at være mentor for en ny kollega . Det

kræver, at der foregår et integrationsforløb på virksomheden

(f .eks . en virksomhedspraktik), og at pågældende

har brug for ekstra støtte og introduktion . Tilskuddets

størrelse beror på en konkret vurdering af den enkeltes

behov for opkvalificering og støtte. Denne vurdering

foretages af kommunen . Der er lovgivningsmæssigt ikke

sat en tidsmæssig ramme for brug af mentoren . Dette

er en vurdering, der foretages sammen med arbejdsgiveren

.

Der findes en række beslægtede ordninger, også inden

for den frivillige verden, som f .eks . Kvinfo’s mentornetværk

og Guideprojektet under Dansk Flygtningehjælp 34 ,

som det kan være nyttigt at kende til .

32 Læs mere på www.nyidanmark.dk under menupunktet ’Lovgivning’

33 Dansk Flygtningehjælps asylafdeling rådgiver vedrørende repatriering.

Flere oplysninger kan hentes på

www.flygtning.dk/atvendehjem

34 Læs mere på www.flygtning.dk, www.kvinfo.dk,

www.cabiweb.dk, www.foreningen-nydansker.dk


Kapitel 4

Andre forhold af betydning

for en vellykket integration


Integration handler ikke kun om at få en bolig og et arbejde

. En række andre forhold er også af stor betydning

for, om integrationen bliver vellykket . I det følgende

gennemgås nogle af disse forhold .

4.1. Tolkning

En flygtning, som alene har haft ophold her i landet i

kortere tid, kan typisk ikke tale eller forstå dansk . Tolkning

har derfor en vigtig funktion i forhold til informa-

tion om og forståelse for det samfund, man som flygtning

er ankommet til . Det er derfor vigtigt, at tolkningen

bliver prioriteret højt og tilrettelægges professionelt .

På enkelte områder er brug af tolke direkte reguleret i

lovgivningen . Eksempelvis sundheds- og asylområdet . I

disse tilfælde kan kommunikationsvanskeligheder have

alvorlige konsekvenser for udlændingen i form af forkert

lægebehandling eller afslag på asylansøgningen .

I forbindelse med behandling af sager, hvor der vil blive

truffet afgørelse, samt ved udøvelsen af faktisk forvaltningsvirksomhed,

anvender kommunerne en række love,

som ikke indeholder udtrykkelige bestemmelser om brug

af tolke .

I mangel af bestemmelser i særlove vil forvaltningslovens

bestemmelser og forvaltningsretlige principper

lægges til grund ved offentlig sagsbehandling .

Endvidere er reglerne i retssikkerhedsloven 35 relevante

i en række sager på det sociale område . Efter retssikkerhedslovens

§ 4, skal borgeren have mulighed for at

medvirke ved behandlingen af sin sag . Kommunen tilrettelægger

behandlingen af sagerne på en sådan måde, at

borgeren kan udnytte denne mulighed . Kommunerne er

således helt overordnet underlagt en tolkeforpligtelse i

henhold til retssikkerhedsloven .

32

Kommunerne har ansvaret for at vurdere og beslutte ud

fra sagens konkrete omstændigheder, om der skal bruges

tolk, når borgerne henvender sig til kommunerne og

omvendt .

Selv om pligten til at tilbyde tolkebistand ikke er reguleret

i en særlov, kan den i enkelte tilfælde afledes fra

loven som underforstået, hvis det kan antages, at de i

loven fastsatte rettigheder og pligter alene kan virkeliggøres

ved brug af en tolk .

Eksempelvis har kommunerne ansvaret for en udlændings

integration fra det tidspunkt, hvor den pågældende

registreres i Det Centrale Personregister . Efter

integrationsloven skal kommunen inden en måned efter

at have overtaget ansvaret for udlændingen i samarbejde

med den pågældende udarbejde en integrationskontrakt

. I den givne situation har kommunen således pligt

til at udarbejde en integrationskontrakt . Det forudsætter,

at den kommunale sagsbehandler gennemfører en

samtale med udlændingen . Som hovedregel vil en udlænding,

som lige har fået meddelt opholdstilladelse her

i landet, ikke være i stand til at gennemføre samtalen

på dansk . Det er således nødvendigt at bruge en tolk i en

sådan situation, medmindre samtalen på forsvarlig måde

kan gennemføres på et andet sprog, f .eks . engelsk .

Kommunerne er således forpligtede til at anvende

tolkning i en lang række sammenhænge, hvad angår

modtagelsen af flygtninge og varetagelse af denne gruppes

integration i det danske samfund . Det kan f .eks .

være relevant:

• I den almindelige forvaltningsvirksomhed

• Ved visitation til sprogundervisning

• Ved særlig tilrettelagt undervisning i kultur- og samfundsforhold

i Danmark

• Ved boligplacering

• Ved kontakt med daginstitutioner, skoler mv .

35 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.


Man bør bestille tolk i de situationer, hvor man skal kommunikere

med en borger, som ikke taler og forstår dansk

tilstrækkeligt til at forstå og udtrykke de samme budskaber,

han/hun kan på sit modersmål .

For så vidt angår brug af borgerens familie og venner,

kan det i nogle tilfælde accepteres, at vejledning gives

ved hjælp af familie og venner . Hvis der er tale om

fortrolige oplysning bør man ALDRIG anvende familie

og venner . Man bør endvidere som udgangspunkt ikke

bruge børn som tolk . Det er blandt andet problematisk i

forhold til tolkens neutralitet og tavshedspligt .

Som tolkebruger har man det overordnede ansvar for

tolkesituationen, og en vellykket tolkning kræver en

professionalisme fra både tolkebrugerens og tolkens

side . Desværre går mange tolkesituationer skævt, fordi

tolkebrugeren ved for lidt om tolkning til at give tolken

mulighed for at tolke professionelt .

Bestilling af tolk

• Bestil altid tolk i god tid

• Undersøg hvilket sprog, der skal tolkes til og fra — og

om der kræves kendskab til en særlig dialekt

• Gør klart, hvilke fagområder tolken skal have kendskab

til, f .eks . boligret, familieret eller medicin

• Vær bevidst om særlige forhold, hvor det f .eks . er

oplagt at tilgodese den enkelte i forhold til køn, alder

mv .

Før samtalen

• Afsæt god tid til samtalen, da alt skal siges to gange

• Giv tolken en grundig orientering om indholdet og

hensigten med samtalen — især hvis det er en specielt

vanskelig sag

• Gennemtænk placering af parterne . Normalt anbefales

det at sidde i en trekant med tolken imellem sig

• Vær bevist om, at det er tolkebrugeren, der styrer

samtalen og ikke tolken . Tolken er tolkebrugerens

redskab til at kommunikere med borgeren

33

Under samtalen

• Tal direkte til borgeren — ikke til tolken

• Hav øjenkontakt med borgeren og brug direkte tale

• Tal i et klart og enkelt sprog uden for mange fagterminologier

• Tal kortfattet, men således at der kommer en mening

frem

• Vær opmærksom på borgerens kropssprog og reaktioner

. Det kan hjælpe til at vide, om borgeren har

forstået indholdet

• Forvent at tolken oversætter alt, hvad der bliver sagt

af alle under samtalen

• Afslut samtalen med at samle løse tråde op og sikre, at

der er enighed om samtalens resultater

Ved lange samtaler

• Hold pause ved lange samtaler, da det er meget ressourcekrævende

at tolke

Efter samtalen

Alle bør forlade lokalet samtidigt af hensyn til tillidsforholdet

mellem parterne . Det er dog vigtigt, at tolk og

tolkebruger afrunder samtalen i forhold til at evaluere

den og give feedback på hinanden og afklare eventuelle

løse ender . Dette er især vigtigt ved psykisk belastende

samtaler .

Anbefalinger til tolken

En professionel tolk får samtalen til at fungere ved at

bruge især fire kompetenceområder:

• sproglig — lingvistisk kompetence, det vil sige sprogets

struktur og funktion, fagterminologi, kommunikativ

viden på begge sprog

• teknisk og etisk kompetence, det vil sige bevidsthed

om blandt andet tavshedspligt, neutralitet og habilitet

• kulturelle kompetencer fra begge kulturer

• personlige kompetencer, som f .eks . ansvarsbevidsthed,

situationsfornemmelse og tolerance


Tolken har også et medansvar for at få afstemt myndighedspersonens

forventninger til tolkens funktion og rolle

under opgaven . Det kan f .eks . være i forhold til hvilken

tolkeform, der ønskes og er relevant . Det er tolken, der

har ansvar for at vurdere, om han/hun er sproglig kompetent

(taler tolk og klient det samme sprog/dialekt) og

faglig kompetent til opgaven (f .eks . om tolken behersker

fagterminologien, eller om han/hun mestrer opgaven

ved særligt vanskelige psykosociale emner/situationer) .

Fysisk placering i tolkesamtaler

KLIENT

KLIENT

TOLK

BEHANDLER

TOLK

TOLK

BEHANDLER

BEHANDLER

KLIENT

Den øverste trekantmodel illustrerer den ligeværdige tolkesamtale.

Den fysiske placering og afstanden mellem tolkesamtalens tre parter

er vigtig – derfor kan de nederste modeller ikke anbefales.

34

4.2. Traumatiserede flygtninge

Flygtninge, som er traumatiserede efter flugt, krig eller

tortur, har behov for behandling og støtte, og for

traumatiserede flygtninge kan integrationen i det nye

samfund være en uoverskuelig og langvarig opgave .

Det er derfor vigtigt for sagsbehandlere at have basal

viden om psykiske traumer for at kunne tilbyde den

rette socialfaglige hjælp og for at kunne vurdere, hvornår

en flygtning har brug for anden hjælp og derfor må

henvises til andre fagfolk . Sagsbehandleren kan og skal

ikke behandle traumer, men skal kende signalerne hos

en traumatiseret flygtning. Følgende afsnit gennemgår

de symptomer, der kan være i forbindelse med traumatisering

36 .

TRaUmebeskRIVelse

Traumets natur er, at man oplever noget, som ryster sjælen

alvorligt, f.eks. en trussel på livet, tortur, seksuelle overgreb,

generel frygt og afmagt.

1. Man kan miste illusionen om kontrol over sit liv

2. Tilliden til verden smuldrer

3. Personen kan ikke opretholde det sunde psykiske forsvarssystem,

som normalt:

• Beskytter imod dødsangst uden at fortrænge dødens

realitet

• Gør det muligt at udholde en viden om, at vi basalt er

alene og alligevel tør knytte os til andre

• Gør os i stand til at håndtere vores frie valg og dermed

påtage os ansvar for vores egen tilværelse

• Gør det muligt at skabe mening i en tilsyneladende meningsløs

tilværelse

Personen bliver med andre ord stillet over for de ”eksistentielle

livsvilkår” uden at have sit normale forsvarssystem intakt.

Der er større sandsynlighed for at møde mennesker med

traumer blandt FN-kvoteflygtninge end blandt spontane

flygtninge. Dette skyldes blandt andet, at der ofte er

tale om mangeårige ophold i flygtningelejre under meget

mangelfulde forhold .

36 Fra Dansk Flygtningehjælp: ”FN-Flygtninge, Håndbog om modtagelse

og integration”, dec. 2002


Hændelser, der udløser traumer hos flygtninge, kan

være etnisk udrensning, arrestation, fængsling, ophold

i koncentrationslejr, tortur, voldtægt og anden organiseret

vold. Hertil skal lægges selve flugtoplevelsen, der

kan have strakt sig over en længere periode, og de tab

der følger med at måtte forlade sin familie, ejendom og

vante omgivelser .

PTSD – en diagnose

En del traumatiserede flygtninge får diagnosen PTSD.

PTSD er en forkortelse for Post Traumatisk Stress Disorder,

der almindeligvis oversættes som posttraumatisk

stressforstyrrelse .

Flygtninge, der har PTSD, er vedvarende plaget af følgerne af

de traumatiske begivenheder. Det kommer til udtryk i en ændret

adfærd, øget anspændthed samt en række øvrige fysiske

og psykiske reaktioner.

Behandling af svært traumatiserede flygtninge

Behandling af flygtninge med traumer efter tortur er en

sygehusopgave . Det er dermed en regionsforpligtelse at

sørge for behandlingstilbud til denne gruppe . Behandlingen

af traumatiserede flygtninge er underlagt reglerne

for det udvidede frie sygehusvalg .

Børn og traumer

Børn kan også have været udsat for ualmindelig svære

oplevelser — som f .eks . stor utryghedsfølelse både før,

under og efter flugten og den uvisse situation i en flygtningelejr

. Desuden kan børnene reagere på, at forældrene

forandrer sig som følge af traumer (se nedenfor) .

37 Fra Dansk Flygtningehjælp: "FN-Flygtninge, Håndbog om modtagelse

og integration", dec. 2002

35

TInG DeR eR VIGTIGe aT VæRe OpmæRksOmme

på VeD bøRns aDFæRD:

• Ukoncentreret

• Flabet

• Oversød

• Larmende

• Laver ulykker

• Flimrer

• Vil beskytte forældre

TInG DeR eR VIGTIGe aT VæRe OpmæRksOmme

på VeD bøRns psYkIske ReakTIOneR:

• Angst for at være alene

• Angst for mærke

• Manglende appetit

• Skyldfølelse og tristhed

• Fantaserer, når de ikke har fået en forklaring

• Dårligt socialt fungerende 37

Sekundær traumatisering

Man taler om sekundær traumatisering, når de nærmeste

pårørende og i særdeleshed børnene lider under, at

en eller flere i familien har svære psykiske traumer.

Belastningen opstår, fordi den traumatiserede person

optræder uforudsigeligt og krisepræget, og fordi han

eller hun ofte fremviser aggressive eller depressive

symptomer .

Man skal også være opmærksom på, at personale, der er i

regelmæssig kontakt med de traumatiserede og deres familier,

kan have brug for supervision og efterbearbejdning .

Traumatiserede og arbejdsmarkedet

Det vil ofte kunne lade sig gøre at hjælpe flygtninge

med traumer til et selvstændigt liv på arbejdsmarkedet

— enten på ordinære vilkår eller i et støttet job . Det

forudsætter målrettet støtte, og at man tager udbredt

hensyn til den traumatiseredes særlige situation . Man

ved i dag, at mange traumatiserede er i stand til at

arbejde, samtidig med at de går i behandling, og at det

faktisk kan understøtte behandlingen, da mange får

det dårligere ved at være passive og isolerede i deres

hverdag .


Det er altafgørende, at de fagpersoner, der varetager

den arbejdsmarkedsrettede integrationsindsats for

flygtninge med traumer, har den nødvendige viden. Det

er især vigtigt for at sikre en sammenhæng mellem de

sociale indsatser 38 og de dele af integrationsindsatsen,

der ligger i jobcentrene .

anbeFalInGeR

• Vær opmærksom på signaler, der kan indikere traumer

• Vær opmærksom på hele familien, evt. andre der har

tilknytning

• Undersøg mulighederne for støtte

• Henvis altid til behandling hos fagfolk

• Undersøg mulighederne for behandling i nærområdet

• Undgå eventuel ventetid, der skal handles hurtigt

• Søg viden om traumatisering hos fagfolk

• Sørg for at få supervision, når der arbejdes med udsatte

flygtninge

4.3. Det tværfaglige samarbejde

Mange faggrupper arbejder sammen i den kommunale

integrationsindsats; sagsbehandlere, lærere, pædagoger,

aktiveringsmedarbejdere, kultur- og fritidsmedarbejdere,

jobkonsulenter, sundhedspersonale osv . Der

er bred enighed om værdien af en helhedsorienteret

indsats med tæt koordinering og samarbejde mellem

de forskellige fagpersoner, som deltager i den enkelte

borgers integrationsproces 39 . Men samarbejdet mellem

de forskellige faggrupper kan også være en svær øvelse,

fordi de forskellige faggrupper har forskellige indfaldsvinker

til integrationsindsatsen — hvilket er en ganske

naturlig følge af forskelle i arbejdsopgaver, uddannelse

og faglighed samt af, at de kommer fra forskellige forvaltninger

med hver deres værdigrundlag .

38 Læs mere på www.sundhed.dk og www.traume.dk

39 ”Fra modspil til medspil. Ideer til styrkelse af det tværfaglige

samarbejde i integrationsindsatsen for voksne flygtninge og indvandrere”,

UC2, 2007

36

De barrierer, der kan opstå i et tværfagligt samarbejde,

mindskes bedst via indsigt i hinandens opgaver og vilkår .

Det skaber fundament for dialog, det giver kontinuitet

og sammenhæng, og det reducerer frem for alt den

indbyrdes skepsis . Samtidig er det vigtigt, at der er en

organisatorisk og ledelsesmæssig plan for det tværfaglige

samarbejde . Er der ikke strukturel og ledelsesmæssig

opbakning, kan det være svært at skabe fora, hvor der

er reel mulighed for at udveksle viden og erfaringer .

4.4. Kultur og samfundsforståelse

Undervisning i danske samfundsforhold er en langsigtet

og kompleks opgave, som handler om mere end blot at

give udlændinge formelle (sproglige) kompetencer . De

samfund, flygtninge og indvandrere kommer fra, er ofte

meget forskellige fra det danske samfund . Det gælder

både på et overordnet niveau med hensyn til demokrati,

traditioner, institutioner, retssystem mv ., men det

gælder også helt konkret som f .eks . i mødet med de

værdier, som udfolder sig i nærdemokratiet på skolerne

eller i foreningerne . Det kan derfor være en lang proces

for de nyankomne udlændinge at kapere så meget ny og

fremmedartet information . Desuden har de nyankomne

borgere ikke altid det ressourcemæssige overskud til at

modtage disse informationer på det tidspunkt, undervisningen

sættes i gang . Det betyder, at nogle får et meget

begrænset udbytte i starten, og at mange gentagelser

kan være nødvendige . Det er på den ene side vigtigt at

begynde undervisningen tidligt i integrationsperioden,

men på den anden side er det også vigtigt, at det er en

løbende proces, som følger den enkeltes integrationsudvikling

.

Det anbefales, at undervisningen i danske kultur- og

samfundsforhold spiller sammen med det hverdags- og

arbejdsliv, den enkelte udlændinge møder i det danske

samfund . Undervisningen bør være med til at klæde den

nye samfundsborger på, så den enkelte kan indgå i det

danske samfund på en aktiv og respektfuld måde . Under-


visning bør derfor rette sig mere mod ”bløde” kompetencer

som forståelse for danske normer, omgangsform,

demokratisk tankegang og så videre, og mindre mod

formelle kompetencer . Et eksempel på dette er, når den

nyankomne udlænding skal ud på arbejdsmarkedet . Her

er de faglige kvalifikationer ikke nok til at sikre en varig

tilknytning til en virksomhed . Det er grundlæggende vigtigt

med en forståelse af de uskrevne regler, værdier og

normer på arbejdspladserne . Undervisning i samfunds-

forståelse spiller her en væsentlig rolle . Undervisningen

kan i samspil med aktiveringsindsatsen orientere borgeren

om f .eks . den danske arbejdspladskultur, fagforenin-

gernes rolle mv . Undervisningen kan også helt konkret

orientere om forventningerne hos arbejdsgivere og kommende

kolleger .

Erfaringer viser, at behovet for undervisning i danske

samfundsforhold rækker ud over danskuddannelsesperioden

.

Ideelt set er undervisningen en investering, hvor den

enkelte udlænding over tid opnår viden om:

• det danske samfund og rollen som borger

• det danske samfunds grundlæggende værdier og normer

• viden om lokalsamfundet

• praktisk information

Alle disse emner er væsentlige brikker i den samlede

integrationsproces og dermed også helt afgørende for

succes og muligheden for at blive en aktiv borger og en

god arbejdskraft .

37

4.5. Den frivillige integrationsindsats

Der er en tendens til, at flygtninge lever relativt isoleret

fra de øvrige borgere i det danske samfund . Selv når

flygtninge kommer i arbejde eller ind på uddannelsesinstitutioner,

har de ofte svært ved at komme i kontakt

med det omgivende samfund .

Isolationen kan skyldes flere ting. Årsager kan være

mangelfuld sproglig kunnen, manglende forståelse for

samfundets måde at virke på i det daglige og mytedannelser

om danskerne . De etniske danskere kan være med

til at isolere flygtninge gennem mistænksomhed over

for “de fremmede” samt tendenser til at lade negative

eksempler være udtryk for hele flygtningegruppens

karakter . En tendens der også medvirker til direkte eller

indirekte diskriminering og dermed yderligere isolation .

En professionel indsats over for flygtninge kan hjælpe på

væsentlige områder i forbindelse med integrationen . På

andre områder kan denne indsats ikke løse problemerne .

Det drejer sig om hele det store område, der bygger

på almindeligt menneskeligt samvær ud fra ønsket om

at bringe flygtninge ind i lokalsamfundene, så de bliver

ligeværdige deltagere i det lokale liv .

Personlig kontakt mellem mennesker er den bedste

metode til at bryde isolationen, skabe gensidig forståelse

og nedbryde myter og stereotype opfattelser af

hinanden . Det er i den sociale kontakt og dialog, at der

er tid og plads til at afprøve både sprog og meninger,

og at opbygge den viden, indsigt og selvtillid, som er

fundamentale egenskaber for at kunne deltage aktivt i

det demokratiske samfund 40 .

40 Dansk Flygtningehjælp, 2004: http://www.flygtning.dk/fileadmin/

user_upload/frivillignet/uploads/M_l_og_strategi/frivilligpolitik.pdf


Frivillige

En frivillig møder flygtningen på lige fod og uden dagsorden

og kan derfor gå ind i det, der er flygtningens behov

her og nu. Den frivillige kommer i flygtningens hjem

og ser, hvor der er behov for af hjælp . Frivillige kan

tilbyde hjælp med mange praktiske ting og samtidig yde

”hverdagsrådgivning”, som gør, at ikke alle spørgsmål og

problemer behøver at havne på sagsbehandlerens bord .

En frivillig kan f .eks . følge op på den information, som

sagsbehandleren har givet ved indflytningen om brug af

boligen og fællesfaciliteterne og om både de skrevne og

uskrevne regler . Derved undgås mange problemer i forhold

til boligselskabet og de øvrige lejere . Ligeledes kan

den frivillige bruges i beskæftigelsesindsatsen i forhold

til netværk, hjælpe med ansøgninger, jobsamtaler og

arbejdskultur osv .

Frivillige er omfattet af tavshedspligten — også over for

kommunens medarbejdere — og er derfor til enhver tid

”flygtningens mand”. De har ikke adgang til sagsindsigt/

aktindsigt og kan ikke pålægges et ansvar for, at information

bliver formidlet, men de kan støtte flygtningen

og yde almindelig nabohjælp og derved lette flygtningens

vej til integration i Danmark . Senere i forløbet kan

de frivillige også støtte med lektiehjælp og sprogtræning,

virksomhedsbesøg og hjælp til at komme i gang

med fritidsaktiviteter .

Det er vigtigt, at aktiviteterne i den frivillige integrationsindsats

bygger på et respektfuldt og gensidigt samarbejde

. Samarbejdet skal ligeledes tage udgangspunkt

i flygtningen og familiens behov og søge at udnytte de

ressourcer og kompetencer, der allerede eksisterer i

familien samt i de pågældendes netværk .

Der bør være klare aftaler mellem kommunen og de

frivillige omkring deres arbejdsopgaver, så de frivillige

ikke udvikler sig til at blive borgerens advokat over for

kommunen .

38

Frivillige yder hjælp til selvhjælp og medvirker til at

udvide flygtningens netværk lokalt. Derfor er frivilligt integrationsarbejde

en helt nødvendig og væsentlig faktor

for, at integrationen kan blive vellykket .

Frivillige rådgivninger

Der er flere organisationer, der koordinerer det frivillige

arbejde, herunder Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp

.

Derudover henvises til de frivillige rådgivninger i Dansk

Flygtningehjælps regi . Disse rådgivninger er specielt oprettet

til at give neutral og uvildig rådgivning til udlændinge

i Danmark .

Rådgivningerne er landsdækkende med kontorer i

Esbjerg, Fredericia, Hillerød, Holstebro, København,

Nykøbing Falster, Odense, Vejle og Århus 41 .

41 Læs mere på www.flygtning.dk/frivilig


Bilag

og links


Bilag 1

Bilag 1 beskriver et forslag til kommuneinformation i forbindelse med modtagelse af

nyankomne udlændinge, her FN-kvoteflygtninge. Forslaget er tænkt som inspiration til

udarbejdelse af kommunal information og et programsat modtageforløb i forbindelse

med ankomsten til kommunen. Programmet er udarbejdet med udgangspunkt i

anbefalinger fra Odsherred kommune.

Dato:__________________________________

Kommune:__________________________

Korte oplysninger som kommunen har erfaring for, at nyankomne

flygtninge gerne vil have om geografi, befolkning, erhverv,

infrastruktur i kommune og omegn

Geografisk

beskrivelse af

kommunen (f.eks

land/by, natur, antal

byer, landsdel o.l.)

Befolkningsmæssige

oplysninger

(indbyggertal,

sammensætning o.l.)

Primære erhverv

40

Gunne kommune ligger på Sjælland, ca. 1! times

kørsel fra København, som er hovedstaden i Danmark.

Naturen er én af de smukkeste i landet. Her er meget

kuperet, og der er alle steder meget kort afstand til

havet eller fjorden.

Gunne er en landkommune, der er karakteriseret ved at

have mange små landsbyer og mindre bysamfund.

Gunne kommune har ca. 33.000 indbyggere.

Arbejdsløsheden er meget lav. De fleste ernærer sig

ved håndværksmæssig virksomhed, gennem

landbruget eller ved mindre og mellemstore

virksomheder.

I lokalsamfundene er der meget stærke sammenhold.

De fleste er aktive i foreninger og organisationer. Alle vil

blive tilbudt at være med i de eksisterende foreningsliv,

på den ene eller anden måde, eller man kan selv

opstarte en forening og invitere andre med.

Der bor en del borgere fra Asien i Gunne. Primært fra

Sri Lanka, Kina og Thailand samt enkelte fra

Indonesien og Indien.

Landbrug, håndværk, små-industri. Gunne Kommune er

især kendt for sin grønsagsproduktion, der er af særlig

49


Primære erhverv

Infrastruktur

(offentlige

transportmuligheder

m.v.)

Arbejde

3. Kort information om boligforhold

41

Landbrug, håndværk, små-industri. Gunne Kommune er

især kendt for sin grønsagsproduktion, der er af særlig

høj kvalitet, og meget berømt i hele Danmark.

Gunne er forbundet til de større byer med tog og

busser, der kører jævnligt. I vil alle få en cykel, som vil

være til stor hjælp i dagligdagen. Der, hvor I kommer til

at bo (Kirkeby), vil der jævnligt gå busser til Kirkeby

Stationsby, hvor I kan arbejde. Derudover går bussen

også til Digestrup, der er en lidt større handelsby.

Vi kan sandsynligvis tilbyde arbejde til jer alle, allerede

en måned efter I er kommet. Det er arbejde inden for

landbruget. Landbruget i Danmark er meget teknisk, og

meget af arbejdet vil komme til at foregå på fabrikker.

Ved at tage imod dette arbejde, vil I sikre jer, at I ikke

ender i fattigdom. Livet i Danmark er generelt meget

dyrt, og der skal en god løn til for at klare sig. Dette er

et tilbud til jer, som vi selvfølgelig håber, I vil sige ja til. I

kan altid finde jer et andet arbejde, hvis I har lyst. I

Danmark er det dog sådan, at det er meget lettere at

finde et nyt arbejde, hvis man allerede har et arbejde. I

vil også blive respekteret meget mere i lokalsamfundet,

hvis I hurtigt kommer i arbejde. At være i arbejde er en

god adgangsbillet til det danske samfund.

47


Infrastruktur

(offentlige

transportmuligheder

m.v.)

Arbejde

3. Kort information om boligforhold

Beskrivelse af

midlertidige

boligtilbud

(størrelser,

beliggenhed, antal

personer i boligen)

Beskrivelse af

varige boligtilbud /

muligheder

(etageejendomme/

huse/i by/på landet

o.l., huslejeniveau)

42

Gunne er forbundet til de større byer med tog og

busser, der kører jævnligt. I vil alle få en cykel, som vil

være til stor hjælp i dagligdagen. Der, hvor I kommer til

at bo (Kirkeby), vil der jævnligt gå busser til Kirkeby

Stationsby, hvor I kan arbejde. Derudover går bussen

også til Digestrup, der er en lidt større handelsby.

Vi kan sandsynligvis tilbyde arbejde til jer alle, allerede

en måned efter I er kommet. Det er arbejde inden for

landbruget. Landbruget i Danmark er meget teknisk, og

meget af arbejdet vil komme til at foregå på fabrikker.

Ved at tage imod dette arbejde, vil I sikre jer, at I ikke

ender i fattigdom. Livet i Danmark er generelt meget

dyrt, og der skal en god løn til for at klare sig. Dette er

et tilbud til jer, som vi selvfølgelig håber, I vil sige ja til. I

kan altid finde jer et andet arbejde, hvis I har lyst. I

Danmark er det dog sådan, at det er meget lettere at

finde et nyt arbejde, hvis man allerede har et arbejde. I

vil også blive respekteret meget mere i lokalsamfundet,

hvis I hurtigt kommer i arbejde. At være i arbejde er en

god adgangsbillet til det danske samfund.

Vi har pt. fundet tre lejligheder, hvor I vil komme til at bo

sammen. Alle lejligheder ligger i den samme landsby –

Kirkeby. Lejlighederne ligger alle i stueplan, med adgang

til lille gård eller græsplæne. Der vil være mulighed for at

have havestole udenfor, og der er plads til, at børnene

kan lege.

Til at begynde med skal familien på tre og familien på to

bo sammen i en lejlighed på ca. 100 m2. Dernæst vil den

ene familie blive rykket til nabolejligheden, som har

samme størrelse. Medmindre familien med drengen på 9

år ønsker at bo i Digestrup, hvor drengen går i skole. Hvis

det er tilfældet, vil vi forsøge at finde en lejlighed til

familien dér.

47

Mand på 37 år, mand på 29 år og mand på 49 år vil få en

stor lejlighed sammen. De vil dele stue, køkken og bad,

men få hvert sit værelse. Senere vil vi få to små

lejligheder til rådighed andet sted i Kirkeby, og de må så

tage stilling til, om de ønsker at blive boende sammen

eller flytte hver for sig.

Mand 25 år, mand 34 år vil få en lille lejlighed sammen. Vi

vil dog hurtigst muligt boligplacere den ene et andet sted,

da lejligheden er ret lille.

Det er dog endnu ikke afgjort, hvorvidt og for hvem det

drejer sig om midlertidig boligplacering eller permanent.

Men I vil alle komme til at bo i samme lille

landsbysamfund, der hedder Kirkeby.

I Kirkeby er der to små købmænd.

Vi vil allerede her gøre opmærksom på, at I har mulighed

for at flyttet rundt internt i kommunen uden problemer.

Lejlighederne ligger på Adlers vej, Kirkevej og Gunnevej

(se kort)

48


4a. Kort information om skole og uddannelse

Under dette punkt kan kommunen anføre oplysninger om daginstitutioner,

skoler, uddannelsesinstitutioner, sprogcentre, højskoler, tosproget

undervisning, modtageklasser, frivillig lektiehjælp o.l., som kommunen

finder, kunne være af interesse for netop de kvoteflygtninge, kommunen

skal modtage.

Drengen på 9 år vil begynde i en modtageklasse på Lerbjergskolen i Digestrup.

Modtageklassen er en særlig klasse for børn, der ikke taler dansk. Her vil han få

særlig hjælp til at blive dygtig til dansk. Han vil gå 25 timer om ugen i denne

klasse. Nogle timer om ugen vil han komme i skolens børnehaveklasse, hvor han

vil lege med de andre børn. Efter skoletid vil han blive tilbudt at komme i

skolefritidsordning. Her kan han være, til forældrene får fri fra arbejde. I en

skolefritidsordning kan man lave lektier, lege og lave andre aktiviteter som sport,

computer etc. Modtageklassen ligger i en anden by. Men drengen vil blive hentet

og bragt hver dag. Familien skal derfor ikke bekymre sig om transport til og fra

skolen for drengen.

Barnet på 0 år vil blive tilbudt at komme i dagpleje, så snart mor og far begynder

at arbejde.

5a. Kort information om fritidslivet til voksne flygtninge

Under dette punkt kan kommunen kort beskrive tilbud i kommunen for så

vidt angår f.eks. fritidsaktiviteter, foreninger, organisationer,

frivilliggrupper, netværk, biblioteker, sportsklubber og kulturliv, som vil

være relevante for netop de kvoteflygtninge, kommunen skal modtage.

Aktivitet/forening Beskrivelse

43

49


Under dette punkt kan kommunen anføre oplysninger om daginstitutioner,

skoler, uddannelsesinstitutioner, sprogcentre, højskoler, tosproget

undervisning, modtageklasser, frivillig lektiehjælp o.l., som kommunen

finder, kunne være af interesse for netop de kvoteflygtninge, kommunen

skal modtage.

Drengen på 9 år vil begynde i en modtageklasse på Lerbjergskolen i Digestrup.

Modtageklassen er en særlig klasse for børn, der ikke taler dansk. Her vil han få

særlig hjælp til at blive dygtig til dansk. Han vil gå 25 timer om ugen i denne

klasse. Nogle timer om ugen vil han komme i skolens børnehaveklasse, hvor han

vil lege med de andre børn. Efter skoletid vil han blive tilbudt at komme i

skolefritidsordning. Her kan han være, til forældrene får fri fra arbejde. I en

skolefritidsordning kan man lave lektier, lege og lave andre aktiviteter som sport,

computer etc. Modtageklassen ligger i en anden by. Men drengen vil blive hentet

og bragt hver dag. Familien skal derfor ikke bekymre sig om transport til og fra

skolen for drengen.

Barnet på 0 år vil blive tilbudt at komme i dagpleje, så snart mor og far begynder

at arbejde.

5a. Kort information om fritidslivet til voksne flygtninge

Under dette punkt kan kommunen kort beskrive tilbud i kommunen for så

vidt angår f.eks. fritidsaktiviteter, foreninger, organisationer,

frivilliggrupper, netværk, biblioteker, sportsklubber og kulturliv, som vil

være relevante for netop de kvoteflygtninge, kommunen skal modtage.

Aktivitet/forening Beskrivelse

44

Som sagt er fritidslivet i kommunen i høj grad baseret

på, at man involverer sig aktivt i enten en forening eller

organisation. Og jeg vil kraftigt anbefale, at alle på sigt

forsøger at finde en fritidsaktivitet, som I kan blive en del

af. I lokalsamfundet vil I møde en ”lokalguide” Hver by i

Gunne Kommune har en ”lokalguide”. En lokalguide er

en person, der kender lokalsamfundet 49 rigtig godt.

Personen vil fortælle jer alt om, hvad det er for et sted,

man bor, hvordan man kan blive medlem af en klub eller

forening, hvordan man laver politisk arbejde, hvordan

man bliver en del af det demokratiske liv i skoler,

skolefritidsordning, politiske partier, bestyrelser i

foreninger etc.

Der er mange forskellige slags klubber og foreninger.

Hvis der ikke er det, som I ønsker, har I altid selv

muligheden for at få hjælp til at danne det.

Der er ikke nogle særlige tilbud til jer. I er jo medborgere

som alle andre, og vi forventer og håber på, at I vil

benytte jer af de muligheder, der allerede er, eller gå

aktivt ind i at skabe noget nyt. Dette gælder også jeres

børn. De vil få tilbudt de samme aktiviteter,

skolefritidsordning osv. som andre børn.

Men derudover vil I alle få tilknyttet en dansk

kontaktfamilie. Som ny borger i Gunne Kommune får du

tilbudt en kontaktfamilie. En kontaktfamilie er en

dansker, der bor i din kommune, men som ikke er ansat

og ikke får løn for at hjælpe dig. Det er en dansker, der

frivilligt har sagt ja tak til at være med til at hjælpe dig til

rette i dit lokalområde og i dit nye land, øve det danske

sprog med dig, vise dig butikker og andre ting i byen,

hjælpe dig med at komme på plads i din bolig, hjælpe

dig med at forstå breve og papirer fra kommunen,

måske lære dig at cykle og meget mere. I kan drikke en

kop kaffe og måske lære hinanden bedre at kende

efterhånden.

Denne kontaktfamilie vil være med til at byde jer

velkommen. Vise jer, hvor I kan handle, hvordan man

tager bussen, hvordan man læser en busplan, hvor det

er godt og billigt, hvor de gode butikker er osv. I vil også

kunne invitere kontaktfamilien på besøg, gå på

biblioteket sammen, holde fester og arrangere større

lokale arrangementer i samarbejde med dem, hvis I har

lyst.

50


6. Kort beskrivelse af trossamfund

Under dette punkt kan det oplyses, hvilke trossamfund der findes i eller i

nærheden af kommunen (kirker, moskeer, bedehuse, templer o.a.), og som

kan være af interesse for netop de kvoteflygtninge, kommunen skal

modtage.

Gunne kommune er et typisk kristen/protestantisk samfund. Der er forskellige

andre små trossamfund og sekter, men ikke meget. Buddhisme er der dog en del,

der kender til i området. Mange mediterer og dyrker yoga.

I Sundager, som er nabokommunen, er der dog en større gruppe af

buddhister. Formålet med gruppen er at gøre det muligt for folk i denne

del af landet at møde buddhismen, som den videregives inden for Karma

Kadjy Skolen.

Gruppen mødes - få eller mange - hver onsdag til fællesmeditation.

Første onsdag hver måned arrangeres desuden emneforedrag med

vekslende lærere fra Kadjy Skolen, og øvrige onsdage gives der

introduktion til henholdsvis buddhisme og til buddhistisk meditation. Det

er her både muligt at låne blade og købe meditationshæfter og bøger.

I Karma Kadjy Skolen praktiseres den form for buddhisme, der hedder

diamantvejsbuddhisme.

7. Øvrige nyttige oplysninger for de kvoteflygtninge, som kommunen

skal modtage (i kort form)

45

51


7. Øvrige nyttige oplysninger for de kvoteflygtninge, som kommunen

skal modtage (i kort form)

Vi glæder os meget, til I kommer, og vi håber, at I falder godt til i vores kommune. I

vil møde et samfund, der er meget forskelligt fra jeres eget, men vi vil gøre alt for,

at I skal føle jer velkomne. I begyndelsen vil der være en tolk til rådighed to gange

om ugen. Men I vil hurtigt begynde at lære dansk. De fleste danskere kan også

tale engelsk. Hvis I tager imod det arbejde, vi har fundet til jer, vil I modtage

undervisning efter arbejde og enkelte gange på arbejdspladsen.

I de første 14 dage vil I modtage undervisning i husførelse (hvordan man passer

på et dansk hus i et dansk klima), rettigheder & pligter, virksomhedsbesøg på den

virksomhed hvor der er arbejde, vejledning i arbejdsmarkedet, kropssprog,

bibliotek, tandpleje og sundhedskursus.

27. juli

ankomst

28. juli

Ankomst

29. juli

Ankomst

46

30. juli

Husførelse

3. august 4. august 5. august 6. august

Virksomhedsbesøg

Arbejdsmarked

10. august 11. august 12. august 13. august

Skolemøde for

forældre med

dreng

Ret & pligt

17. august 18. august 19. august 20. august

afklaring på

kommunen

(individuelt)

24. august 25. august 28. august 27. august

Bibliotek

Tandpleje

31. august

sprogskole

3.-16. sep.

sprogskole

17. sept.

Arbejde

55

31.juli

Ret & pligt

7. august

Kropssprog

1. august 2. august

8. august

Visitering til

sprogskole

(individuelt)

14. august 15. august

Møde med

de frivillige

21. august

afklaring på

kommunen

(individuelt)

28. august

Sundhedskursus

22. august

sprogskole

29. august

sprogskole

9. august

Visitering til

sprogskole

(individuelt)

16. august

23. august

Sprogskole

30. august

sprogskole

De anførte møder er med tolk. Derudover vil der være mange møder med

de frivillige, som kan være både med og uden tolk.


Links

Her er samlet links til en række centrale aktører

i forhold til modtagelse af flygtninge.

Listen giver alene en oversigt over aktører og anlægger

ingen vurdering af den enkelte aktørs bidrag .

Listen giver ikke et udtømmende billede af de mange

aktører . Således vil der være en række selvstændige

aktører og andre med specialviden, der ikke er nævnt .

www.nyidanmark.dk — Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

www.bm.dk — Beskæftigelsesministeriet

www.uvm.dk — Undervisningsministeriet

www.cabiweb.dk — Viden- og formidlingscenter under Beskæftigelsesministeriet

www.ams.dk — Arbejdsmarkedsstyrelsen

www.kl.dk — Kommunernes Landsforening

www.drc.dk — Dansk Flygtningehjælp

www.traume.dk — Hjemmeside der formidler viden om følgerne af tortur- og krigstraumer til fagfolk

www.retsinfo.dk — Netsted som giver borgerne adgang til det fælles statslige retsinformationssystem

www.fln.dk — Flygtningenævnet

www.sundhed.dk — Det offentlige sundhedsvæsen på internettet

www.uc2.dk — Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet

www.ciriusonline.dk — Statslig styrelse for internationalisering af uddannelser og læringsmiljøer

www.bmetnisk.dk — Specialfunktionen for den etniske beskæftigelsesindsats

www.foreningen-nydansker.dk— Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet

47

Similar magazines