Den gode modtagelse

Den gode modtagelse
af flygtninge i kommunerne
April 2008

Den gode modtagelse
af flygtninge i kommunerne
2008
Udgiver:
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf.: 33 92 33 80
Fax: 33 11 12 39
ISBN: 978-87-92275-43-1
Elektronisk ISBN: 978-87-92275-44-8
Oplag: 1000 stk.
Forsidefoto: Scanpix
Grafisk produktion: en:60
Tryk: Kailow graphic a/s
Redaktion: Else-Marie Ringgaard og Birgitte Degnegaard
Publikationen er tilgængelig på
Integrationsministeriets hjemmeside www.nyidanmark.dk
Yderligere information hos Integrationsservice:
Konsulent Else-Marie Ringgaard
Email: emr@inm.dk
Telefon: 21 67 82 86

Den gode modtagelse
af flygtninge i kommunerne

Indholdsfortegnelse
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3
Modtagehåndbogens opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4
Kapitel 1: Flygtningegrupper og deres ankomst til Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5
1 .1 . Asyl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6
1.2. FN-kvoteflygtninge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6
1 .3 . Spontane asylansøgere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8
1.4. Mindreårige uledsagede flygtningebørn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9
3.5. Forskellen mellem FN-kvoteflygtninge og andre flygtninge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10
Kapitel 2: De overordnede rammer for integrationsarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11
2 .1 . Lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12
2 .2 . Fordelingsaftaler mellem staten og kommunerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12
2 .3 . Fordeling og boligplacering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13
2 .4 . Integrationspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14
Kapitel 3: Den gode modtagelse og arbejdsmarkedsrettet integration . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15
3 .1 . Systematisk integrationsindsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16
3 .2 . Introduktionsprogram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22
3 .3 . Integrationskontrakt og erklæring om aktivt medborgerskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22
3.4. Modtagelse af uledsagede mindreårige flygtningebørn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
3.5. Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25
3 .6 . Arbejdsmarkedsrettet integration — trappemodellen anno 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27
Kapitel 4: Andre forhold af betydning for en vellykket integration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31
4 .1 . Tolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32
4.2. Traumatiserede flygtninge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34
4 .3 . Det tværfaglige samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36
4 .4 . Kultur og samfundsforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36
4 .5 . Den frivillige integrationsindsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37
Bilag og links . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .39
2

Indledning
Integration af nyankomne udlændinge
Det er kommunernes opgave at modtage og introducere
nyankomne udlændinge til det danske samfund . Der er
opstillet visse rammer for opgaven, navnlig i integrationsloven,
men ellers er det inden for disse rammer i vid
udstrækning op til den enkelte kommune, hvordan den
vil tilrettelægge opgaven . En god modtagelsesindsats
har afgørende betydning for, at de nye borgere hurtigt
kan blive aktive og deltagende medborgere i det danske
samfund . Derfor efterlyser mange kommuner gode råd
til en målrettet og systematisk modtagelse, som kan
støtte og hjælpe den enkelte til et godt og velintegreret
liv i Danmark .
Dette er baggrunden for denne håndbog om modtagelse
af nyankomne udlændinge . Håndbogens formål er ikke
at ensrette indsatsen — men at videreformidle gode
erfaringer og klare anbefalinger fra et antal kommuner,
der allerede har systematiseret deres indsats . Håbet er,
at håndbogen kan fungere som inspirationskilde til det
fortsatte arbejde .
Kommunerne har som udgangspunkt samme ansvar og
samme forpligtelser over for alle flygtninge, der har fået
opholdstilladelse i Danmark, uanset om de er kommet
som såkaldte FN-kvoteflygtninge, eller om de har søgt
asyl efter at være indrejst i Danmark . I praksis kan der
imidlertid være stor forskel på, hvordan man bedst modtager
de forskellige grupper . Håndbogen vil beskrive,
hvordan man bedst tackler de udfordringer, der ligger i
en god modtagelse .
3
Håndbogen er skrevet med henblik på modtagelsen af
FN-kvoteflygtninge og andre flygtninge. Det udelukker
ikke, at man også kan hente inspiration og få gode råd
til modtagelse af andre grupper af udlændinge . Der er
over de senere år sket en ændring i indvandringsmønsteret
til Danmark . Således er der sket en markant stigning
i antallet af personer, der kommer her til landet som
arbejdstagere, ikke mindst fra de nye østeuropæiske
EU-medlemslande . Disse er ikke omfattet af integrationsloven,
men kommunerne vil i forhold til bl .a . danskuddannelse
og modtagelse i folkeskolen også i forhold
til denne gruppe have en række integrationsmæssige
opgaver 1 .
Håndbogen henvender sig primært til praktikere, som i
det daglige arbejder med integration, især til nyansatte,
der har begrænset erfaring med området; det være
sig sagsbehandlere, sundhedspersonale, lærere, frivillige
m.fl. Sekundært henvender den sig til ledere med
ansvar for integrationsindsatsen, og som kan have gavn
af at kende modtageforløbet i forhold til f .eks . ressourceplanlægning
og organisering . Endelig kan bogen
med fordel bruges af kommunale politikere, som har det
overordnede ansvar for den samlede integrationsindsats
i kommunen .
1 Oplysning om opholdsregler for borgere fra de nye EU-lande kan
findes på www.nyidanmark.dk under menupunktet ”Ophold”
samt i manual om ”Regler for ophold og arbejde i Danmark for
statsborgere fra de østeuropæiske EU-lande", der kan hentes på
www.bm.dk under temaet Østaftale.

Modtagehåndbogens opbygning
Denne håndbog redegør i kapitel 1 for de forskellige
flygtningegruppers ankomst til Danmark og for den
asylproces, de pågældende gennemgår . Den beskriver
ligeledes særlige omstændigheder, der gør sig gældende
i forhold til FN-kvoteflygtninge set i forhold til spontane
asylansøgere .
Kapitel 2 indeholder en gennemgang af lovgrundlaget for
kommunernes arbejde med modtagelse og integration .
Den gode modtagelse af flygtninge i kommunerne beskrives
— med udgangspunkt i erfaringer fra to kommuner,
Århus og Lemvig — i håndbogens kapitel 3 . Kapitlet
indeholder endvidere en række anbefalinger til organiseringen
af modtagelsen i den første tid i kommunen . Her
beskrives også de afgørende faktorer for en god start:
Hvordan forberedes flygtningene bedst muligt til den
nye situation, og hvordan kan kommunen forberede sig?
De spørgsmål, der behandles i dette kapitel, anses for at
være centrale for kommunens praktiske modtagearbejde
og er derfor beskrevet forholdsvis detaljeret .
4
I kapitel 4 peges der på en række andre forhold, som
også har betydning for, at integrationen bliver vellykket .
Der er tale om forhold, der ikke nødvendigvis kræver
flere økonomiske ressourcer, men hvor en stor faglig
opmærksomhed er afgørende . I kapitlet beskrives blandt
andet det frivillige arbejde, som kan bidrage til styrkelse
af modtagelsen og integrationen af de nyankomne
samfundsborgere .
Håndbogen indeholder afslutningsvis forskellige links til
hjemmesider, der kan anbefales som yderligere inspirationskilder
i forbindelse med planlægningen af modtagelsen
af nye flygtninge og den efterfølgende integrationsindsats
.

Kapitel 1
Flygtningegrupper og deres ankomst til Danmark

1.1. Asyl
I Danmark gives i medfør af udlændingeloven asyl, det
vil sige beskyttelse, til mennesker, som opfylder de
betingelser, der er nævnt i FN’s flygtningekonvention 2 ,
eller de betingelser der er nævnt i udlændingelovens §
7, stk . 2, om beskyttelsesstatus . Det vil sige asylansøgere,
der risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf, hvis de vender
tilbage til deres hjemland .
Det er Udlændingeservice under Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration, der behandler
asylansøgninger i første instans . Udlændingeservice har i
samarbejde med Flygtningenævnet 3 udarbejdet et antal
notater, som beskriver indholdet af de internationale
konventioner på asylområdet og menneskerettighedsorganernes
praksis på området 4 .
1.2. FN-kvoteflygtninge
En flygtning, der befinder sig uden for Danmark, kan
blive genbosat her i landet efter aftale med De Forenede
Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR)
eller lignende international organisation . Det sker på
baggrund af Udlændingelovens § 8 5 . Siden 1989 har kvoten
for, hvor mange sådanne flygtninge, der modtages i
Danmark årligt, som udgangspunkt været på 500 pladser .
Denne type flygtninge betegnes ofte som kvoteflygtninge
eller FN-flygtninge. I denne håndbog betegnes de som
FN-kvoteflygtninge.
2 Konvention om flygtninges retsstilling (28. juli, 1951). Ifølge
FN´s flygtningekonvention er en flygtning en person, som nærer
en velbegrundet frygt for at blive forfulgt pga. sin race, religion,
nationalitet, sit tilhørsforhold til en social gruppe eller sine politiske
anskuelser, og som befinder sig uden for det land, hvor
personen er statsborger.
3 Flygtningenævnet behandler klager over afgørelser truffet af
Udlændingeservice i 1. instans, jf. udlændingelovens § 53 a og
er et uafhængigt domstolslignende organ.
4 Læs notater om menneskerettigheder på Flygtningenævnets
hjemmeside www.fln.dk
6
Genbosætning i Danmark sker altid efter henvendelse
fra UNHCR . Der kan ikke søges om genbosætning i Danmark
f .eks . via herboende familie .
Den overordnede kvote er fordelt på tre kategorier:
• personer, der oprindeligt kommer fra udvalgte geografiske
områder — f.eks. Asien og Afrika
• personer, der har særligt behandlingskrævende sygdomme
• personer, der risikerer umiddelbar tilbagesendelse
til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet, dvs .
hastesager
Langt hovedparten af de flygtninge, der tilbydes genbosætning,
er omfattet af den første kategori . Fra de
to sidstnævnte kategorier er der kun et mindre antal
flygtninge. Integrationsministeren beslutter på baggrund
af en indstilling fra Udlændingeservice den endelige
fordeling af de 500 pladser inden for de tre kategorier .
Kriterier for udvælgelse
De enkelte FN-kvoteflygtninge udvælges blandt UNHCRflygtninge.
I hver sag vurderer Udlændingeservice, om
ansøgerne kunne have fået opholdstilladelse, hvis de var
indrejst i Danmark som asylansøgere . Det vil sige, at de
personer, der kunne have fået asyl, beskyttelsesstatus
eller humanitær opholdstilladelse 6 , hvis de var rejst ind
i Danmark som asylansøgere, vil have en mulighed for
genbosættelse i Danmark .
Udlændingeservice lægger også vægt på ansøgernes
mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af
opholdstilladelsen; herunder ses der på deres sproglige
forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring,
familieforhold, netværk, alder og motivation . I hastesager
og i sager om personer med særligt behandlingskrævende
sygdomme vil disse forhold ikke have betydning .
Flygtningene udvælges på kvoterejser
De fleste FN-kvoteflygtninge opholder sig i flygtningelejre,
indtil de bliver tilbudt genbosætning . Det foregår

ved, at en dansk delegation besøger de lande, hvor flygtningene
midlertidigt opholder sig . Den danske delegation
interviewer de enkelte flygtninge for at afgøre, hvem der
skal have tilbud om genbosætning i Danmark . Rejserne
bliver gennemført af Udlændingeservice og eventuelt
af repræsentanter fra kommunerne og/eller Dansk
Flygtningehjælp . Det er Udlændingeservice, der træffer
afgørelse og giver opholdstilladelse i de enkelte sager .
Nogle FN-kvoteflygtninge
udvælges på skriftligt grundlag
UNHCR har mulighed for at forelægge hastesager og
sager om personer med særligt behandlingskrævende
sygdomme på skriftligt grundlag (dossierbasis) i årets
løb . Det sker oftest via UNHCR’s genbosætningssektion i
hovedkvarteret i Genève . I disse tilfælde sender UNHCR
sagsakterne til Udlændingeservice, der afgør sagen .
Før genbosætning
Inden en FN-kvoteflygtning vælger at acceptere tilbuddet
om genbosætning i Danmark, vil han eller hun få
udleveret et skriftligt materiale, der beskriver vedkommendes
rettigheder og pligter i Danmark . Formålet er at
afstemme flygtningenes forventninger til den virkelighed,
de møder i Danmark .
Erklæring om vilkårene for genbosætning i Danmark
Udl. nr.:
RGI nr.:
Lokalt UNHCR nr.:
Navn:
Denne erklæring har først og fremmest til formål at sikre, at du før din beslutning
om at ville tage ophold og blive integreret i Danmark har et godt grundlag at
træffe denne beslutning på. Erklæringen skal underskrives af alle, der ønsker at
blive genbosat i Danmark.!!
Jeg er blevet oplyst om følgende om forholdene i Danmark:
Asyl- og Visumafdelingen
1. I Danmark er det vigtigt at have et arbejde for, at man kan forsørge sig selv
og sin familie. Både mænd og kvinder arbejder uden for hjemmet.
2. Det er afgørende, at alle – både mænd og kvinder, børn og voksne – lærer
dansk, fordi det er en forudsætning for at blive en aktiv medborger i
Danmark.
3. Det er vigtigt at lære om og forstå det danske samfunds grundlæggende
værdier og normer.
4. Jeg har pligt til at deltage i et introduktionsprogram, som skal hjælpe mig
til hurtigst muligt at lære dansk, at forsørge mig selv og min familie og i
øvrigt at blive en aktiv medborger i det danske samfund.
5. Indtil jeg får et arbejde og kan forsørge mig selv og min familie, kan jeg
under visse betingelser modtage starthjælp fra den danske stat.
Starthjælpen er lavere end den hjælp til forsørgelse, der kan gives til
personer, der har boet i Danmark i mindst 7 ud af de seneste 8 år.
6. Adgangen til familiesammenføring i Danmark er begrænset, og jeg er
derfor klar over, at jeg ikke i alle tilfælde kan få min familie til Danmark.
(De danske regler om familiesammenføring er beskrevet i et bilag til denne
erklæring)
7. Det er som udgangspunkt en betingelse for at få tidsubegrænset
opholdstilladelse og indfødsret i Danmark, at jeg består en danskprøve.
Erklæring om vilkårene
for genbosætning
i Danmark
7
Flygtningen skal desuden, før det endelige tilbud om
genbosætning, underskrive en erklæring om, at han eller
hun er blevet oplyst om vilkårene for genbosætning i
Danmark, og at han eller hun på den baggrund ønsker at
tage ophold i Danmark 7 .
FN-kvoteflygtninge, der får tilbud om genbosætning i
Danmark, gennemgår et ”før-afrejse-kursus”, der foregår
i flygtningenes opholdslande. Kurset giver kendskab
til sprog og samfundsforhold i Danmark og har til formål
at gøre overgangen fra opholdslandet til tilværelsen i
Danmark så smidig som muligt . Kurserne bliver løbende
evalueret, således at de er opdateret .
Samarbejde med kommunerne
og Dansk Flygtningehjælp
Medarbejdere fra kommunerne og repræsentanter fra
Dansk Flygtningehjælp har som nævnt mulighed for at
deltage på kvoteudvælgelsesrejserne . Derudover kan
såvel medarbejdere fra kommunerne som repræsentanter
fra Dansk Flygtningehjælp deltage som undervisere
på før-afrejse-kurser i opholdslandet 8 .
Opholdstilladelse
En FN-kvoteflygtning får i første omgang en opholdstilladelse
på seks måneder til at rejse ind i landet . Opholdstilladelsen
forlænges herefter i syv år fra indrejsen . Herefter
kan flygtningen søge om at få tilladelsen forlænget
og gjort tidsubegrænset, hvis han eller hun stadig
opfylder betingelserne for at opholde sig her i landet .
5 www.retsinfo.dk
6 Der kan gives humanitær opholdstilladelse til en udlænding,
som er registreret som asylansøger i Danmark, hvis der er væsentlige
humanitære hensyn, som afgørende taler for det. Flere
informationer kan hentes under menupunktet ”Ophold/asyl” på
www.nyidanmark.dk
7 Erklæringer kan hentes på www.nyidanmark.dk
8 Orienteringsbrev samt retningslinjer for deltagelse i kvoterejser
kan hentes under menupunktet ”Ophold/asyl/kvoteflygtninge” på
www.nyidanmark.dk

1.3. Spontane asylansøgere
En person, som på egen hånd rejser ind i Danmark, og som
herefter søger om asyl, kaldes en spontan asylansøger .
Før en asylansøgning bliver behandlet
Når spontane asylansøgere er rejst ind i Danmark, skal
de henvende sig til politiet . Det er Rigspolitiets opgave
at finde ud af hvem asylansøgeren er, det vil sige fastslå
ansøgerens nationalitet og identitet . Politiet tager
fingeraftryk og foto af asylansøgeren og afhører blandt
andet asylansøgeren om, hvordan han eller hun er rejst
til Danmark .
Under asylsagens behandling bor asylansøgeren som udgangspunkt
i et asylcenter . Asylcentrene ligger spredt ud
over Danmark. De fleste asylcentre drives af Dansk Røde
Kors . I visse tilfælde kan asylansøgeren også bo privat 9 .
Behandling af asylansøgning
Hvis Udlændingeservice beslutter, at asylansøgningen
skal behandles i Danmark, går ansøgningsproceduren i
gang . Asylansøgeren udfylder et asylansøgningsskema og
fortæller her nærmere om, hvorfor han eller hun søger
asyl i Danmark . Derefter afholder Udlændingeservice en
samtale med asylansøgeren . Under samtalen er der en
tolk til stede . Asylansøgeren får her lejlighed til at uddybe,
hvorfor han eller hun søger om asyl i Danmark .
Herefter træffes der afgørelse i sagen . Det sker på baggrund
af en samlet vurdering af alle sagens oplysninger .
Man inddrager både asylansøgerens egne oplysninger og
de oplysninger, der foreligger om forholdene i ansøgerens
hjemland. I de fleste sager vil der kunne træffes en
afgørelse på dette grundlag . Der kan dog være tilfælde,
hvor det er nødvendigt at indhente yderligere information
— f .eks . oplysninger om forholdene i asylansøgerens
hjemland .
9 Mere information om asylcentre findes under menupunktet
”Asylcentre”på www.nyidanmark.dk
8
Når asylansøgeren får tilladelse
Får en ansøger asyl, skal han eller hun bo et sted i Danmark
. Det er Udlændingeservice, der bestemmer, hvor
i Danmark man skal bo, hvis man bliver anerkendt som
flygtning. Læs mere om dette i kapitlet ”De overordnede
rammer” .
Når asylansøgeren får afslag
Får en asylansøger et endeligt afslag, skal han eller hun
straks rejse ud af Danmark . Asylansøgeren vil dog få
rimelig mulighed for at forberede sig på udrejsen . Der
vil i den forbindelse blive taget hensyn til, om ansøgeren
lider af en akut sygdom, er højgravid, eller om ansøgeren
har født inden for en kort periode forud for afgørelsen
. Et endeligt afslag betyder, at asylansøgeren ikke
har flere muligheder for at klage over sin afgørelse. Det
kan enten ske ved et afslag i Flygtningenævnet eller
et afslag i Udlændingeservice i de sager, som anses for
åbenbart grundløse . Nogle asylansøgere vil ikke rejse
ud frivilligt . I disse situationer er det politiets opgave at
sørge for, at asylansøgeren rejser ud af landet .
Opholdstilladelse af andre grunde
Hvis væsentlige grunde taler for det, kan Integrationsministeriet
i visse tilfælde give en udlænding, som har
søgt asyl, midlertidig humanitær opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 b, stk . 1 . Ministeriet lægger ved
vurderingen navnlig vægt på ansøgerens personlige forhold,
herunder om der foreligger en fysisk eller psykisk
sygdom af meget alvorlig karakter, og om der er tale om
en familie med mindre børn, der kommer fra et land i
krig . Hvis ansøgeren lider af en meget alvorlig sygdom,
der kan begrunde humanitær opholdstilladelse, vil det
indgå i vurderingen, om den pågældende kan modtage
den fornødne behandling for sygdommen i sit hjemland .

1.4. Mindreårige
uledsagede flygtningebørn
Når børn under 18 år kommer til Danmark og søger asyl
uden deres forældre eller andre forældremyndighedshavere,
kaldes de mindreårige uledsagede asylansøgere .
Hvad gælder for de uledsagede børn?
Alle børn kan søge om asyl i Danmark . Uledsagede børn
skal som udgangspunkt opfylde de samme betingelser
som andre asylansøgere for at få deres ansøgning behandlet
i Danmark og for at få asyl .
Børn betragtes dog som en særlig sårbar gruppe, og der
er derfor lavet særlige retningslinjer for behandlingen
af deres ansøgninger . Børns ansøgninger skal således
behandles hurtigt, og børnene bliver indkvarteret på
særlige asylcentre med specialuddannet personale .
Modenhed har betydning for sagen
Børn skal kun gennemgå asylsagsbehandlingen, hvis de
er modne nok til det . Vurderer Udlændingeservice, at
et barn ikke er tilstrækkeligt modent, kan barnet få en
opholdstilladelse, uden at ansøgningen om asyl bliver
behandlet .
Barnets situation i
hjemlandet tages i betragtning
Får et barn sin ansøgning om asyl behandlet, og bliver
der givet afslag, vil barnet i visse tilfælde alligevel få en
opholdstilladelse . Det kan f .eks . være, hvis barnet vil
have svært ved at klare sig i hjemlandet, fordi det ikke
har et tilstrækkeligt netværk i form af familie, andre
voksne, offentlig forsorg eller lignende . Oplysninger om
barnets helbred og behov for særlig omsorg og bistand
vil også indgå i vurderingen . Man tager desuden den
generelle situation i hjemlandet, f .eks . om der er krig, i
betragtning .
9
Barnet får en repræsentant
Uledsagede børn, der bliver registreret som asylansøgere
i Danmark, får alle udpeget en personlig repræsentant,
der skal varetage barnets interesser . Repræsentanten
skal yde støtte til barnet under asylsagens behandling,
f .eks . ved at være til stede under asylsamtalen . Men
repræsentanten skal også støtte barnet i mere personlige
forhold . Når Udlændingeservice har konstateret, at
der er tale om en uledsaget og mindreårig person, beder
de Dansk Røde Kors om at indstille en repræsentant
til statsforvaltningen, der endeligt udpeger personen .
Repræsentanten skal være uafhængig af udlændingemyndighederne
og kan f .eks . være en slægtning eller en
anden privatperson .
Eftersøgning af barnets forældre
Udlændingeservice kan efter barnets ankomst til
Danmark iværksætte en eftersøgning af forældrene .
Eftersøgningen kan ske i samarbejde med Dansk Røde
Kors eller en anden tilsvarende organisation, der er udpeget
til det af integrationsministeren . Eftersøgningen
forudsætter et samtykke fra barnet eller den personlige
repræsentant .
Opholdstilladelse
Får et uledsaget barn opholdstilladelse, vil tilladelsen i
første omgang være tidsbegrænset til 2 år . Når opholdstilladelsen
udløber, kan barnet søge om at få den forlænget
. Den kan dog kun forlænges, hvis betingelserne
for opholdstilladelsen stadig er opfyldt .

1.5. Forskellen mellem FN-kvote-
flygtninge og andre flygtninge
Det er vigtigt — også i forhold til tilrettelæggelsen af
modtageindsatsen i kommunerne — at være opmærksom
på de store forskelle, der ofte vil være i livssituationen
hos FN-kvoteflygtninge og andre flygtninge. FN-kvoteflygtninge
kommer ofte direkte fra flygtningelejre, hvor
de måske har opholdt sig i årevis under meget specielle
og belastende livsvilkår . Deres liv ændres radikalt ved
genbosætningen, og de har ikke mentalt haft tid til at
omstille sig til den nye situation. Andre flygtninge har
derimod ofte gennemlevet en kortere eller længere
præasylfase i Danmark og har derfor haft mulighed for
langsomt at tilegne sig en første viden om det danske
samfund og integrationsprocessen .
FN-kvoteflygtninge, der har været på før-afrejse-kursus,
har ganske vist modtaget en række grundlæggende
informationer om deres nye land, men mange ting vil i
praksis opleves fremmede og uforståelige . De har måske
ringe eller ingen forståelse af et velfærdssystem og en
fungerende stat og kan derfor være meget forvirrede og
usikre over for de mennesker, de møder, og de informationer
de får . Derudover er der en række praktiske
forhold (klima/tøj, bolig, penge, indkøb osv .), de heller
ikke har stiftet bekendtskab med, inden de kommer til
kommunen .
Kommunerne må derfor i deres modtageprogram tage
højde for de forskellige livsvilkår, de enkelte flygtningegrupper
kommer fra, ligesom der skal tages højde for
de forskelle, der kan være på individuelle og kulturelle
forudsætninger .
10

Kapitel 2
De overordnede rammer for integrationsarbejdet

2.1. Lovgivning
Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven)
10 er den lovgivningsmæssige ramme for integrationen
af nyankomne flygtninge og familiesammenførte
fra lande uden for EU . Lovens overordnede formål
er at sikre, at nyankomne flygtninge m.fl. får mulighed
for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på
at blive deltagende og ydende medborgere på lige fod
med samfundets øvrige borgere .
Der er i tilknytning til integrationsloven
udarbejdet et antal vejledninger:
Vejledning om introduktionsprogrammet
efter integrationsloven 11
I vejledningen ”Introduktionsprogrammet m .v . efter
integrationsloven” beskrives rammerne for integrationsindsatsen
— integrationslovens bestemmelser om
boligplacering, tilbud i medfør af introduktionsprogrammet
m .m .
Vejledning om ydelser efter integrationsloven 12
Vejledningen ”Ydelser efter integrationsloven” indeholder
en nærmere beskrivelse af reglerne i integrationsloven
vedrørende ydelser og hjælp i særlige tilfælde til
udlændinge omfattet af loven .
Vejledning om finansiering af kommunernes opgaver ved-
rørende integration, danskuddannelse og repatriering
Denne vejledning er et redskab for sagsbehandlere og
regnskabsmedarbejdere i kommunerne . Vejledningen beskriver
de regler om statslige tilskud og refusioner efter
integrationsloven, danskuddannelsesloven og repatrieringsloven,
der gælder fra den 1 . januar 2008 .
10 Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 31. juli 2006, som senest
ændret ved lov nr. 292 af 27. marts 2007
11 Opdateret vejledning forventes udarbejdet i løbet af 2008
12 Opdateret vejledning forventes udarbejdet i løbet af 2008
13 Udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 af 6. august
2007
12
Derudover henvises til følgende love:
Udlændingeloven 13 , som blandt andet indeholder regler
om indrejse og adgang til Danmark, jf . kapitel 1 .
Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. 14
(Danskuddannelsesloven), der indeholder regler om
undervisning i dansk som andetsprog for voksne .
Lov om aktiv beskæftigelsespolitik 15 , der indeholder
regler om redskaberne i beskæftigelsesindsatsen for
personer, der ikke er omfattet af integrationsloven:
”Vejledning og opkvalificering”, ”Virksomhedspraktik”,
”Ansættelse med løntilskud” og forskellige tillægsydelser,
reglerne om individuelt kontaktforløb, krav om
jobplaner, ret og pligt til tilbud m .m .
2.2. Fordelingsaftaler mellem staten
og kommunerne
De flygtninge, som Danmark årligt modtager, bliver
fordelt efter den almindelige kommunale fordelingskvote,
som inkluderer både FN-kvoteflygtninge, spontane
flygtninge, uledsagede mindreårige samt personer med
humanitær opholdstilladelse 16 . Kommunen får hverken
færre eller flere flygtninge ved f.eks. at sige ja til at
modtage FN-kvoteflygtninge.
Udlændingeservice udmelder hvert år landstal for det
følgende år. Landstallet er et skøn over det antal flygtninge,
man forventer, vil få opholdstilladelse i Danmark i
det pågældende år, og som derfor skal bo her i landet .
14 Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse
nr. 259 af 18. marts 2006 om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl., som senest ændret ved lov nr. 104 af
7. februar 2007.
15 Lov om aktiv beskæftigelsespolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
1009 af 24. oktober 2005, som senest ændret ved lov nr. 523 af
6. juni 2007
16 Familiesammenføringer bliver ikke fordelt efter den kommunale
fordelingskvote, men antallet af modtagne familiesammenførte
fra året før medtages i beregningerne.

På baggrund af landstallet forsøger landets kommunekontakt-
råd at nå til enighed om, hvordan flygtningene skal fordeles
mellem regionerne — på regionskvoter . Derefter forsøger
kommunerne at fordele regionskvoterne på kommunekvoter
. Hvis kommunekontaktrådene eller kommunerne ikke
kan blive enige, fastsætter Udlændingeservice kvoterne .
Det er visiteringsenheden i Udlændingeservice, der giver
kommunerne besked, når de kan forvente at modtage
FN-kvoteflygtninge, spontane flygtninge samt uledsagede
mindreårige og personer med humanitær opholdstilladelse
. Hvis der skal laves rejsearrangement i forbindelse
med FN-kvoteflygtninge, er det kvotesektionen i Udlændingeservice,
der står for dette .
2.3. Fordeling og boligplacering
Når en flygtning er meddelt asyl, orienteres den kommune,
hvor flygtningen skal bo. Kommunen skal være
klar med bolig (eller evt . foreløbig indkvartering) og
øvrig modtagelse senest den 31 . i den følgende måned .
Det kan i enkelte tilfælde aftales, at den pågældende
flygtning bliver på asylcenteret endnu en periode, hvis
det er nødvendigt . Det er som udgangspunkt kommunen,
der skal betale for dette ophold .
FN-kvoteflygtninge kan i princippet ankomme med dags
varsel, såfremt det drejer sig om FN-kvoteflygtninge på
dossier . Kommer der større grupper, vil man dog oftest
kende ankomsttidspunktet flere uger i forvejen 17 .
Det anbefales, at kommunen allerede på forhånd gør
sig nogle tanker om, hvilke flygtninge kommunen har
bedst forudsætninger for at modtage og integrere . Er
der f .eks . stor efterspørgsel på en bestemt type arbejdskraft
i kommunen, vil det være en relevant oplysning for
Udlændingeservice, og det samme er tilfældet, hvis der
eksempelvis er gode muligheder for forskellige typer af
behandling, og at man derfor kan modtage personer med
f .eks . hjertesygdom eller krigstraumer .
13
Kommunale forpligtigelser
ved boligplacering af udlændinge
Det er Udlændingeservice, der afgør, hvilken kommune
de enkelte flygtninge skal bo i, mens det er en kommunal
opgave at anvise boliger til de flygtninge, der
visiteres til kommunen 18 .
Boligplacering af familiesammenførte
Familiesammenførte udlændinge er ikke omfattet af
integrationslovens boligplaceringsregler . Baggrunden er,
at disse udlændinge forudsættes at skulle have samme
bopæl som den eller de personer, som allerede er bosat i
Danmark, og som de familiesammenføres med .
Kommunen er altså ikke forpligtet til at anvise bolig
til de familiesammenførte udlændinge efter integrationsloven,
og der er heller ikke anden lovgivning, der
stiller krav om anvisning af bolig til familiesammenførte
udlændinge . De kommunale forpligtelser vedrørende anvisning
af husly er beskrevet i kommunale opgaver efter
serviceloven § 80 .
Krav til den anviste bolig
Integrationslovens regler om boligplacering af flygtninge
indebærer, at en kommunalbestyrelse snarest muligt
skal anvise en bolig, hvor den pågældende flygtning kan
blive boende, så længe introduktionsprogrammet løber,
og hvor flygtningen kan blive boende efter udløb af integrationsperioden
. En kommunalbestyrelse kan således
ikke opfylde sin forpligtigelse ved at anvise en flygtning
en bolig for en tidsbegrænset periode .
Kommunalbestyrelsen kan normalt ikke anvise en flygtning
bolig på et kollegium eller i en anden ungdomsbolig,
der er etableret med offentlig støtte, med henblik
på at opfylde sin pligt til at anvise flygtningen en permanent
bolig, idet aftaler om udlejning af sådanne boliger
17 Læs mere i ”FN-Flygtninge, Håndbog om modtagelse og integration”,
udgivet af Dansk Flygtningehjælp i 2002
18 Integrationsloven §12, kap. 3

ikke kan anses for at være tidsubegrænsede . I særlige
tilfælde, f .eks . hvor almene ungdomsboliger på grund af
længerevarende udlejningsvanskeligheder lejes ud som
almene familie- eller ældreboliger, vil udlejningen dog
ske uden tidsbegrænsning . En kommunalbestyrelse, der
har anvisningsret til en sådan bolig, vil i disse situationer
således kunne anvise en ungdomsbolig som permanent
bolig .
Der er ikke noget til hinder for, at flygtningen selv vælger
at bo på et kollegium, indtil kommunalbestyrelsen
tilbyder en permanent bolig, eller at flygtningen i stedet
for den tilbudte permanente bolig vælger at bo på et
kollegium .
Integrationsloven indeholder ikke en nærmere angivelse
af de krav, som anviste boliger skal opfylde . Det eneste
krav er, at kommunalbestyrelsen kun kan anvise boliger,
som ifølge byggelovgivningen, planlovgivningen og anden
lovgivning kan anvendes som lovlig bolig .
Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, kan
kommunen anvise flygtningen indkvartering på et midlertidigt
opholdssted .
Flytning
Hvis en udlænding ønsker at flytte til en anden kommune,
kan vedkommende kun fortsætte i et introduktionsprogram,
hvis kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen
vil overtage ansvaret for programmet (§ 18
i integrationsloven). Godkender tilflytningskommunen
ikke at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet,
og flytter udlændingen alligevel 19 , kan kommunen
bestemme, at introduktionsydelsen skal nedsættes eller
bortfalde (§ 32 i integrationsloven) .
14
2.4. Integrationspolitik
Der er ikke noget krav om, at kommunerne skal have en
skriftlig integrationspolitik, men en række kommuner
har valgt at formulere deres visioner og værdier i en
konkret og operationel politik .
Undersøgelser har vist, at der er en klar sammenhæng
mellem et lokalpolitisk fokus på integrationsområdet og
de resultater, kommunen opnår . Klare målsætninger og
politisk opbakning til integrationsområdet kan således
støtte medarbejderne i deres daglige arbejde og dermed
styrke effekten af indsatsen 20 .
For den kommunale medarbejder, som beskæftiger sig
praktisk med integrationsarbejdet, kan der i kommunens
integrationspolitik være brugbare retningslinjer, som kan
være en hjælp i arbejdet med at udvikle og udarbejde
en modtageplan for nyankomne udlændinge .
I de kommuner, hvor der ikke er udarbejdet en skriftlig
integrationspolitik, kan det være en god idé at diskutere
modtageprogrammet mellem ledelse og medarbejdere .
Man kan sammen formulere nogle klare mål for modtageprogrammet,
så dette kommer til at stemme overens
med den øvrige integrationsindsats i kommunen 21 .
19 For yderligere oplysninger og regler om boligplacering kan Kommunernes
Landsforening kontaktes, www.kl.dk
20 Rambøll Management (2005): ”Integration i udvikling” samt
Hansen et al (2006): ”Flygtninge og familiesammenførtes integration
på arbejdsmarkedet – har kommunernes integrationsindsats
betydning for integrationen?”. FOKUS.
21 For yderligere information og vejledning kan Integrationsservice
kontaktes. Integrationsservice er en enhed af konsulenter under
Integrationsministeriet, der bistår kommunerne med at gøre
de gode eksempler til hverdag. Integrationsservice opsamler og
formidler projekterfaringer, metoder og redskaber til brug for
den uddannelses- og beskæftigelsesrettede integrationsindsats.
Se www.nyidanmark.dk

Kapitel 3
Den gode modtagelse og
arbejdsmarkedsrettet integration

3.1. Systematisk integrationsindsats
Det gode integrationsforløb er kendetegnet ved systematik
(se model side 17) . Systematik i indsatsen sikrer,
at den enkelte udlænding så hurtigt som muligt bliver
afklaret i forhold til vedkommendes arbejdsmarkeds- og
uddannelseskompetencer samt i forhold til helbredsmæssige
forhold . På den måde kan man designe og
opstarte et opkvalificeringsforløb, som gør vejen til
selvforsørgelse kortest mulig .
Det gode integrationsforløb kræver desuden, at man er
opmærksomhed på, at forskellige mennesker har brug
for forskellige muligheder og forskellige hensyn . Integrationsforløbet
bør tage udgangspunkt i og tage hensyn til
den enkeltes forudsætninger og ressourcer . Det er derfor
vigtigt, at kommunen som standardprocedure sørger for at
få informationer om den flygtedes baggrund, kultur, sundhedstilstand
mv ., inden man planlægger modtagelsen .
De enkelte integrationsområder uddybes nærmere i de
efterfølgende afsnit . Det anbefales, at der rettes særlig
opmærksomhed på især tre områder, når der arbejdes
med systematisk integrationsindsats .
1. En hurtig og dybdegående kompetenceafklaring både
fagligt, personligt og eventuelt helbredsmæssigt .
Dette bør ske, uanset om målet for den enkelte er
arbejde, uddannelse, behandling, revalidering eller
pension . Læs mere i afsnittene om helbredsafklarende
team og kompetenceafklaring
22 I Dansk Flygtningehjælp´s håndbog” FN-Flygtninge, Håndbog
om modtagelse og integration”, nævnes det, at flere kommuner
har haft positive erfaringer med forskellige former for tværkommunalt
samarbejde om modtagelse af FN-kvoteflygtninge. Det
har givet mulighed for fleksibilitet i det praktiske arbejde samt
supplerende grundlag for erfarings- og idéudveksling imellem
medarbejderne i kommunerne.
16
2. En høj vægtning af undervisning i danske samfundsforhold,
herunder kultur– og arbejdspladsforståelse
3. Fokus på sprogdelen, herunder organiseringen af
danskuddannelsen og alternativ sprogundervisning .
Læs mere i afsnittet om danskuddannelsen
Det er generelt en god idé at udarbejde standardprocedurer
— med plads til individuelle hensyn — ved modtagelse
af flygtninge (se model side 18). Det betyder en
mere effektiv proces for både kommunen og den enkelte
flygtning, samtidig med at det sikrer en optimal udnyttelse
af alles ressourcer . Når man planlægger modtagelsesproceduren,
bør man overveje, om et tværkommunalt
samarbejde vil være frugtbart 22 , og om der skal
laves et informationsarbejde over for lokalsamfundet .
Det kan være information på skoler, daginstitutioner,
borgermøder eller lignende (se nedenstående model) .
Opgaverne omkring modtageforløbet bør være defineret
og uddelegeret på forhånd . Det giver en smidig proces,
og det forebygger hovsaløsninger og misforståelser mellem
de involverede parter . Det gode modtageforløb vil
dog altid være en balancegang mellem effektivitet og
hensynet til individuelle behov .
På de følgende sider er der i stikordsform — baseret på
praktiske, kommunale erfaringer — angivet en række af
de mange sagsskridt og opmærksomhedspunkter, som
med fordel kan indgå i kommunens modtagearbejde .
Erfaringerne er opdelt i før (Det forberedende arbejde),
under (Ved ankomsten) og efter ankomsten (Dagene
efter ankomsten) . Hvis der er særlige hensyn eller
bemærkninger i forbindelse med modtagelse af FN-kvoteflygtninge,
er dette anført. Praksis viser, at der er stor
forskel fra modtagelse til modtagelse — det er derfor
vigtigt, at der altid tages udgangspunkt i den konkrete
situation .

Det gode integrationsforløb – forskellige muligheder til forskellige mennesker
Behandling
Opfølgning og vejledning
Kompetenceudvikling, samfundsforståelse, kultur- og arbejdspladsforståelse
Modtagelse/indkvartering
Tilmelding til danskuddannelse
Grundsamtale/individuel kontrakt
Danskuddannelse
inkl. samfundsforståelse
Kompetence- og helbredsafklaring
Jobformidling/jobsøgning
Danskuddannelse + praktik
(Dansk på arbejdspladsen – evt.
mentorordning)
Danskuddannelse + løntilskud
(Dansk på arbejdspladsen – evt.
mentorordning)
17
Job, uddannelse el.revalidering
Pension
Job, uddannelse el.revalidering
Pension
Job, uddannelse el.revalidering
Pension
Job, uddannelse el.revalidering
Pension
Job, uddannelse el.revalidering
Pension
Job, uddannelse el.revalidering
Pension

Modtagemodel
Information til
lokalsamfundet
Helbredsafklaring
Børnepasning
Børn og
unge
Folkeskole
Aftale om fordeling af flygtninge
Udarbejdelse af kommunal
integrationspolitik
Aftale med udlændingeservice/
visiteringsenheden om fordeling
Forberedelse
Søgning af baggrundsinformation
Møde med forskellige interessenter
Ankomst/velkomst
Modtageprogram
Netværk af egne landsmænd
18
Boligsøgning
Inddragelse
af frivillige
Voksne
Introduktionsprogram:
Arbejde/uddannelse
Model for arbejdsmarkedsintegration
Udlændingenes kvalifikationer
er bestemmende for den fase
i modellen, de starter på.
Tid
En aktiv
start
Ordinær
ansættelse
Fase 2
Introduktion til
ordinær ansættelse
Fase 1 (arbejdspladsoplæring)
Virksomhedspraktik
(arbejdspladsintroduktion)

FØR
DeT FORbeReDenDe aRbejDe
Det er en god ide at have forberedt følgende inden modtagelsen
af flygtninge:
• Oprettelse af sag
• Flytteformular
• Orienteringsbrev med blandt andet sundhedsoplysninger,
psykolograpporter m.v. fra asylcenter til modtagekommune
• Klargørelse af indkvartering eller permanent bolig
• Vurdering af eventuel udlevering af modulpakker
(Køkkeninventar, sengetøj mv.)
• Bestilling af lokaler til modtagelsen
• Bestilling af transport (taxa, bus, tog, bil)
• Bestilling af tolk
• Bestilling af forplejning i forbindelse med modtagelsen
• CPR – registrering
• Vurdering af behov for etablering ved permanent bolig-
placering
• Vurdering af behov for beklædningshjælp
• Vurdering af behov for hjælp til flytning/transport af
ejendele fra asylcenter
VeD Fn-kVOTeFlYGTnInGe
• Tæt kontakt til Resettlement i Udlændingeservice/Dansk
Flygtningehjælp vedrørende ankomsten
• Vurdering af behov for beklædning og/eller lægehjælp ved
ankomsten
DeT FORmelle papIRaRbejDe
• Ansøgning om introduktionsydelse eller andet forsørgelsesgrundlag
• Erklæring og orientering om oplysningspligt 23
• Anmeldelse om indvandring
• Forskudsregistrering/skattekort
• Ansøgning om børnefamilieydelse
• Henvisning til sprogcenter
• Gennemgang af fraværsprocedure
• Eventuel opskrivning til institutionsplads/skole
• Eventuel kvittering for udleverede moduler
• Indkvarteringskontrakt/betalingsaftale eller husleje
• Pasansøgning
• Ansøgningsskemaer til indskudslån/boligsikring/fraflytnings-
garanti ved permanent boligplacering
Begræns information om kommunale regler og antallet af
underskrifter til det mest nødvendige: Indrejsepapirer, CPRtilmelding
og en underskrift på en a conto udbetaling
23 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
19
UNDER
VeD ankOmsTen
• Præsentation af de personer, der er til stede ved modtagelsen
• Gennemgang af modtagemappe, herunder oplysninger til
brug i eventuelt akutte situationer
• Udlevering af penge
• Oprettelse af bankkonto
• Information om boligen (midlertidig eller permanent bolig)
• Udkørsel af flygtninge til boligen
• Bo-træning - hvordan bruges boligen; herunder især om
fugtskader og de økonomiske følger heraf
• Gennemgang af udleverede modulpakker med sengetøj,
køkkenudstyr m.v.
• Indkøbsmuligheder, herunder evt. indkøb af mad til de
første dage
• Orientering om nærmeste fremtid, herunder:
• Aftale om førstegangssamtale med sagsbehandler med
udgangspunkt i integrationskontrakten
• Aftale om en boligsamtale
• Aftale vedrørende eventuelle børn
• Aftale vedrørende eventuel lægehjælp
Giv flygtningen 3-4 dage, hvor det eneste nye består i at vise
til rette i bolig samt indkøb af mad og tøj
mODTaGesamTalen
• Oplysning om de ansattes tavshedspligt, herunder om
tolkens tavshedspligt og rolle
• Alle skemaer gennemgås, udfyldes og underskrives. Kopi
udleveres af alle dokumenter, gerne på flygtningens sprog
• Orientering om betingelser for at modtage introduktionsydelse,
herunder forklaring på, hvad det vil sige at stå til
rådighed for arbejdsmarkedet
• Orientering om integrationskontrakten
• Information om sygesikring og sygesikringskort (f.eks. ”Hvis
man mister kortet, koster det penge at få et nyt”)
• Eventuel fastsættelse/ændring af personlige data
• Erhvervelse af CPR-nr. og lægevalg
• De økonomiske regler ved tandlæge- og psykologbesøg
samt medicin. Hvis der ønskes hjælp til behandling, skal der
søges inden påbegyndelse
• Man skal altid bære ID-kort og opholdskort. Det tager ca.
4-6 måneder, før opholdskort udstedes

EFTER
DaGene eFTeR ankOmsTen
• Tilmelding til sprogcenter. Orientering om danskuddannelse
og sprogskolestart
• Tilmelding til skole/daginstitution for eventuelle børn
• Introduktion til lokalområdet
• Gennemgang og opfølgning på tidligere udleverede skemaer
fra modtagelsesdagen
VeD Fn-kVOTeFlYGTnInGe
• Anmeldelse om indvandring (folkeregister med opholdstilladelse)
• Pasansøgning/politi/laizzes passes (midlertidigt pas) inddrages,
kopi til flygtning, afleveres sammen med pas-ansøgning
hos politiet
• Bekræftelse af ankomsten til Dansk Flygtningehjælps asylafdeling/Udlændingeservice
• Vurdering af behov for ekstra hjælp, eksempelvis penge til
tøj, akut lægebehandling m.v.
• Eventuel opfølgning på forsvunden bagage
HjemmebesøG VeD peRmanenT bOlIGplaceRInG
Hjemmebesøget bør normalt finde sted inden 14 dage efter
indflytning i permanent bolig af hensyn til udfærdigelse af
mangelliste. Der er en tidsfrist på maksimum 14 dage ifølge
lejeloven. Mangellisten skal underskrives af både lejer og
udlejer inden 14 dage.
DeR skal ORIenTeRes Om FølGenDe:
• Lejekontrakten
• Mangellisten
• A conto forbrugsudgifter: Vand/varme og el
• Vicevært - træffetid og telefonnummer
• Brug af boligen og dens installationer
• Affaldssortering
• Udluftning
• Energibesparelser
• Fællesfaciliteter
• Skrevne og uskrevne regler i lokalområdet
• Rettigheder og pligter
• Offentlige transportmidler
• Indkøbsmuligheder
• Kontakt til beboerforening, hvis der findes en
• Kontakt til naboer
• Vurdering af kontakt til øvrige foreninger, fritidsforeninger
eller lokale frivilligforeninger
20
HjemmebesøG VeD mIDleRTIDIG bOlIGplaceRInG
DeR skal ORIenTeRes Om FølGenDe:
• Gennemgang af boligen som ved permanent boligplacering
• Uddybning af informationen fra den første modtagelsessamtale,
herunder en afstemning af flygtningens boligbehov og realistiske
muligheder i relation til økonomi og øvrige livssituation
• Aftale om flygtningens mål med boligsøgningen, hvem gør
hvad, herunder evt. indmeldelse i boligforeninger
GeneRel bOlIGInFORmaTIOn
Den generelle boliginformation gives så hurtigt som mulig
efter flygtningens ankomst og ofte i sammenhæng med undervisning
i kultur- og samfundsforhold.
bOlIGFORHOlD/bOlIGFORmeR
• Hvordan søger man en bolig i Danmark
• Boligforeninger
• Orientering om Lejernes landsorganisation (LLO)
• Lejekontrakter
• Vedligeholdelse/rengøring (ude + inde) herunder især om
fugtskader
• Energiforbrug/el-installationer
• Udluftning
• Boligsocialt arbejde/uskrevne regler
• Tjekliste i forbindelse med permanent boligplacering
• Forsikring
• Affaldssortering
• Økonomi/budgetservice/etableringshjælp
• Køb af hus

Anbefalinger
• Lav en systematisk sagsgang — tænk alternativt
• Efter hvert samtaleforløb er det en god huskeregel
at vurdere, hvorvidt der skal foretages
yderligere tiltag eller opfølgning
• Sørg altid for at begge parter i et ægtepar skriver
under og forstår de givne informationer
• Kontroller altid baggrundsoplysningerne (persondata)
vedrørende flygtningen. Der kan være
opstået misforståelser undervejs, f .eks . i forbindelse
med oversættelser eller på grund af angst
for udlevering af informationer .
• Fremskaf eventuelle dokumentationer på uddannelses-
og arbejdsbaggrund hurtigst muligt, meget
gerne i forbindelse med den første kontakt
på asylcenteret, da det kan tage lang tid
• Vær meget klar på opgavefordelingen blandt
medarbejderne
• Få alle samarbejdspartnere på banen
• Gå i gang med vurdering af kompetencer hurtigst
muligt
• Lav en grundig introduktion i kultur- og samfundsforståelse
• Sørg for kvalificeret tolkning
• Vær opmærksom på, at der kan forekomme
etniske komplikationer i forholdet mellem tolk
og borger
21
• Vær opmærksom på, at nye borgere får en del
breve fra det offentlige . Disse bør gennemgås
grundigt med tolk
• Arbejd med helbredsafklarende team
• Vurder løbende på indsatser i forhold til helbred.
Eventuelle traumer kan fremkomme senere i
integrationsforløbet
• Inddrag frivillige i indsatsen
• Inddrag gerne flerkulturelle medarbejdere i modtagelsen
(f .eks . bostøttemedarbejdere)
• For at kunne søge en passende bolig er det
vigtigt at sætte sig grundigt ind i baggrundsinformationer,
f .eks . eventuelle handicaps
• Inddrag gerne eventuel herboende familie i forbindelse
med boligplacering og modtagelse
• Husk grundig information om brug af fællesfaciliteter
ved boligen, da dette erfaringsmæssigt kan
give anledning til konflikt med naboer
• Grundig orientering om byen, læge, bus, bank,
biblioteker, sygehus, banegård mv .
• Sørg for opfølgning, hvis indsatsen skal være
effektfuld
• Vær konsekvent, men ordentlig

3.2. Introduktionsprogram
Kommunerne skal som hovedregel tilbyde et introduktionsprogram
til hver udlænding, som er omfattet af integrationsloven,
og som er fyldt 18 år på det tidspunkt,
hvor kommunen overtager ansvaret for vedkommende .
Kommunen kan desuden vælge at tilbyde et introduktionsprogram
til mindreårige uledsagede flygtningebørn,
inden de fylder 18 år . Se mere i afsnittet ”Uledsagede
mindreårige flygtningebørn”.
Introduktionsprogrammet skal sikre, at nyankomne udlændinge
integreres hurtigst muligt og mest hensigtsmæssigt
i det danske samfund . Det skal foregå ved, at man
støtter nyankomne udlændinge i at tilegne sig de sproglige,
kulturelle og faglige forudsætninger, der er nødvendige
for at kunne deltage i samfundslivet på lige fod
med andre borgere . Programmet skal også sigte mod, at
udlændinge så hurtigt som muligt bliver selvforsørgende .
Kommunen kan i særlige tilfælde undlade at tilbyde et
introduktionsprogram . Særlige grunde kan være fysiske
eller psykiske handicap, torturoplevelser eller stærk
traumatisering .
Introduktionsprogrammets
indhold og varighed
Introduktionsprogrammet omfatter danskundervisning og
aktive beskæftigelsesrettede tilbud i op til tre år . Retten
til danskundervisning kan forlænges ud over den treårige
periode, hvis kursisten f .eks . har været sygemeldt eller
på barsel . Kommunerne skal give beskæftigelsesrettede
tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik
og ansættelse med løntilskud for udlændinge,
der modtager introduktionsydelse .
Udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse,
skal alene tilbydes danskuddannelse, men kommunerne
kan dog give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse,
tilbud om vejledning og opkvalificering,
22
virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud . Det
er dog frivilligt for kommunen, om den vil give beskæftigelsesrettede
tilbud, og det er frivilligt for udlændingen
at tage imod sådanne tilbud .
Kommunen kan desuden yde støtte til mentorfunktion til
udlændinge, der deltager i aktive beskæftigelsesrettede
tilbud . Se mere herom i afsnit 3 .6 om ”Arbejdsmarkedsrettet
integration” .
3.3. Integrationskontrakt og
erklæring om aktivt medborgerskab
Kommunalbestyrelsen skal, inden der er gået en måned
efter modtagelsen af den nyankomne udlænding, tilbyde
introduktionsprogrammet og udarbejde en integrationskontrakt
sammen med den pågældende flygtning.
Integrationskontrakten er et nyttigt redskab, som
kommunen og den nyankomne udlænding kan bruge til
sammen at aftale indholdet af introduktionsprogrammet,
herunder hvilke mål der er for fremtidigt job eller
uddannelse, og hvad der skal ske, for at disse mål kan
nås . Kontrakten giver mulighed for at fastholde aftalerne
mellem den enkelte udlænding og kommunen og
for at få talt om udlændingens muligheder og ønsker på
både kort og lang sigt .
Integrationsministeriet har udarbejdet en skabelon for
denne kontrakt, som kan findes som bilag til Bekendtgørelse
nr . 252 af 28 . marts 2006 om udarbejdelse af
integrationskontrakt og om introduktionsprogrammet
efter integrationsloven . Integrationsministeriet har
desuden udgivet en pjece med information om blandt
andet kontraktens indhold, hvem der skal have en integrationskontrakt
mv. Pjecen kan findes på ministeriets
hjemmeside 24 .
24 Pjecen findes via dette link: http://www.nyidanmark.dk/resources.
ashx/Resources/Blanketter/Blanket_vejledninger/2006/Informationsmateriale_til_kommunerne_om_integrationserklaering_og_kontrakt.pdf

Integrationskontrakten skal underskrives af begge parter,
og den skal udarbejdes for alle udlændinge omfattet af
integrationsloven, uanset om der ydes introduktionsydelse
eller ej . Kommunen skal løbende og efter behov,
mindst hver tredje måned, følge op på kontrakten, indtil
de mål, der er beskrevet, er opnået . Integrationskontrakten
gælder, indtil udlændingen får tidsubegrænset
opholdstilladelse .
Hvis udlændingen bliver væk fra en eller flere af de
aktiviteter, der er aftalt i kontrakten, kan det betyde,
at den pågældendes introduktionsydelse skal nedsættes
eller ophøre . Det kan desuden få betydning for den pågældendes
mulighed for at få tidsubegrænset opholdstilladelse,
hvis vedkommende udebliver fra eller afviser at
deltage i introduktionsprogrammet .
Integrationskontrakt
Vedrørende __________________________________ Cpr.nr. _________________
Grundoplysninger ved modtagelsen
Dato for kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret:
Tidspunkt for påbegyndelse af introduktionsforløb:
I. Opholdsoplysninger m.v.
Er omfattet af integrationsloven som:
A. Flygtning m.v., jf. integrationslovens § 54
B. Familiesammenført til en flygtning m.v., jf. integrationslovens § 55
C. Familiesammenført til andre, jf. integrationslovens § 56
II. Familiemæssige og sociale forhold
Civilstand:
Evt. ægtefælles eller samlevers beskæftigelse:
Børn:
Børnepasning:
Forhold vedrørende familiens situation, der kan have betydning for
introduktionsprogrammet:
III. Forudsætninger
Uddannelsesbaggrund:
– Grunduddannelse (folkeskole, ungdomsuddannelse):
– Erhvervsuddannelse (faglig eller videregående uddannelse):
Erhvervserfaring:
1
23
Erklæring om aktivt medborgerskab
Udlændingen skal samtidig med kontraktindgåelsen
underskrive en erklæring om aktivt medborgerskab i det
danske samfund .
Formålet med erklæringen om integration og aktivt
medborgerskab i det danske samfund er at synliggøre
det danske samfunds værdier over for den enkelte
udlænding, og at gøre udlændingen bevidst om, at det
danske samfund forventer, at man gør en indsats for at
blive integreret som medborger på lige fod med andre
borgere. Erklæringen findes på 20 sprog 25 .
25 Kontrakten, erklæringen og vejledningen findes på
www.nyidanmark.dk under menupunktet ’Integration’.
Bilag I
Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund
Navn:
Udl.nr./personnr.:
Jeg erklærer herved, at jeg vil arbejde aktivt for at sikre min egen og mine herboende
børns og ægtefælles/samlevers integration og aktive medborgerskab i det danske
samfund.
Jeg erklærer derfor følgende:
Jeg vil på alle måder overholde den danske lovgivning og værne om de danske
demokratiske principper.
Jeg anerkender, at det danske sprog og kendskabet til det danske samfund er
nøglen til en god og aktiv tilværelse i Danmark. Jeg vil derfor lære dansk og
skaffe mig viden om det danske samfund hurtigst muligt. Jeg ved, at jeg kan
lære dansk ved at deltage i den danskuddannelse, som kommunalbestyrelsen
tilbyder mig.
Jeg anerkender, at de enkelte borgere og familier har ansvar for at forsørge sig
selv. Jeg vil derfor arbejde på at blive selvforsørgende hurtigst muligt. Jeg ved,
at det kan hjælpe mig til at blive selvforsørgende, at jeg deltager i de aktiviteter,
som er beskrevet i min integrationskontrakt med kommunen.
Jeg ved, at hvis jeg er arbejdssøgende og deltager i danskuddannelse og i de
aktiviteter, der er beskrevet i min integrationskontrakt med kommunen, er jeg –
hvis ikke min ægtefælle har pligt til at forsørge mig – berettiget til midlertidig
økonomisk hjælp, indtil jeg kan forsørge mig selv.
Jeg anerkender, at mænd og kvinder har lige pligter og rettigheder i Danmark,
og at både mænd og kvinder skal bidrage til samfundet. Mænd og kvinder har
således den samme ret – og i visse tilfælde pligt – til at uddanne sig og arbejde,
ligesom mænd og kvinder har den samme ret til at deltage i demokratiske
processer. Både mænd og kvinder har pligt til at betale skat og varetage
forældreansvaret over for deres børn.
Jeg ved, at det i Danmark er forbudt at udøve vold og ulovlig tvang over for sin
ægtefælle.
Jeg anerkender, at der i Danmark skal være lige respekt og
udfoldelsesmuligheder for alle børn – både piger og drenge – så de kan vokse op
Integrationskontrakt Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske
samfund

3.4. Modtagelse af uledsagede
mindreårige flygtningebørn
Det er vigtigt, at kommunen sikrer sig, at man er i besiddelse
af alle relevante informationer, før man modtager
uledsagede mindreårige flygtningebørn. Det drejer sig
f .eks . om børnerapporter, helbredsoplysninger, herunder
også fra psykolog, psykiatere m .v ., samt uddannelsesoplysninger
og UNHCR-informationer, hvis det drejer sig om
FN-kvoteflygtninge.
Ankomsten
Når det drejer sig om børn, der har ophold i Danmark og
skal bosættes i en kommune, anbefales det, at kommunen
besøger børnecenteret og taler med personale og/
eller andre kontaktpersoner . På denne måde er begge
parter forberedt på fremtiden . Når det drejer sig om
børn, der er FN-kvoteflygtninge, er man nødt til at lade
planlægningen af børnenes ankomst afhænge af, hvor
lang tids forberedelse kommunen har haft, og hvordan
børnenes situation i øvrigt er .
Integrationsindsatsen
Uledsagede flygtningebørn under 18 år kan tilbydes
et introduktionsprogram 26 . Det er således frivilligt for
en kommune, om den vil vælge at tilbyde barnet et
introduktionsprogram . Det vil navnlig være relevant at
tilbyde et introduktionsprogram til børn i alderen 16 til
17 år, der ikke længere går i skole/er under uddannelse,
og som har en sådan alder og modenhed, at kommunen
vurderer, at de med fordel kan deltage i programmet .
Hvis et uledsaget barn ikke tilbydes et introduktionsprogram,
før det fylder 18 år, vil barnet ikke, når det
senere fylder 18 år, blive omfattet af integrationslovens
regler om introduktionsprogram og introduktionsydelse .
Der gælder de samme regler vedrørende introduktionsprogrammet,
der tilbydes mindreårige uledsagede børn,
som for andre i forhold til danskuddannelse og beskæftigelsesrettede
tilbud .
26 Jf. § 16, stk. 6, i integrationsloven
24
Hvis kommunen vælger at tilbyde et introduktionsforløb,
er det vigtigt, at dette beskrives meget konkret og individuelt
. Generelt må man sige, at det kræver en grundig
vurdering fra kommunens side, hvorvidt barnet eller den
unge vil være i stand til at gennemføre og få det fulde
udbytte af introduktionsprogrammet . Uledsagede børn
kan være dybt traumatiserede og berørt af en turbulent
og krigspræget opvækst og vil i så fald kræve ekstra
opmærksomhed og opfølgning, som ikke er tænkt ind i
introduktionsprogrammet . Det anbefales, at kommunen
undersøger, om der i kommunen findes et mere passende
tilbud, som f .eks . et uddannelsestilbud, hvor man har
erfaring med uledsagede flygtningebørn. Generelt anbefales
det, at unge, der får tilbudt introduktionsprogrammet,
samtidig tilbydes en voksen støtteperson .
Varigheden af introduktionsprogrammet
Når et uledsaget barn tilbydes et introduktionsprogram,
regner man varigheden af introduktionsprogrammet fra
det tidspunkt, hvor kommunen besluttede at tilbyde
programmet . Introduktionsprogrammet vil herefter fortsætte
efter barnets fyldte 18 . år, indtil programmet har
haft en samlet varighed på højst tre år . Dette betyder
for eksempel, at hvis en kommune tager imod et barn på
16 år, og dette barn tilbydes et introduktionsprogram,
når det fylder 17 år, kan barnet fortsætte i programmet,
til han eller hun fylder 20 år .
Økonomisk støtte
Der kan ikke udbetales introduktionsydelse til et uledsaget
barn, der ikke har fået tilbudt et introduktionsprogram
. Hvis barnet skal have udbetalt økonomisk hjælp,
ydes hjælpen i stedet som kontanthjælp (modtaget før
1 . juli 2002) eller starthjælp (modtaget fra og med 1 .
juli 2002) .
Man kan læse mere om hjælp i særlige tilfælde i ministeriets
vejledning ”Ydelser efter integrationsloven”,
som udkommer i en revideret udgave i 2008 .

Uledsagede børn, der ikke er blevet tilbudt et introduktionsprogram,
før de fylder 18 år, vil ikke blive omfattet
af integrationslovens regler om introduktionsydelse, når
de fylder 18 år . De unge vil derimod være omfattet af
lovgivningens almindelige regler og vil kunne få hjælp
efter aktivloven og tilbud efter beskæftigelsesloven 27 ,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt .
Flytteadgang
Uledsagede børn, der ikke tilbydes et introduktionsprogram,
er ikke omfattet af flyttereglen i integrationslovens
§ 18 om tilflytningskommunens godkendelse af
overtagelse af ansvaret for introduktionsprogrammet .
Boform
Placeres barnet i familiepleje, er det vigtigt at forholde
sig til boligen, herunder størrelse, indretning og placering
. Det kan være, at der skal ske ændringer i plejefamiliens
oprindelige boform og dermed eventuel støtte
hertil .
Placeres barnet i bofællesskab eller lignende, er det
igen vigtigt at tage meget konkrete og individuelle
forholdsregler . Det gælder også her i forhold til personlig
og økonomisk støtte .
Støttefunktioner
I forbindelse med etablering af støttefunktioner er det
vigtigt at forholde sig til både alder, køn, psyke og fysik .
De fleste kommuner har specielle tiltag for alle aldersgrupper
i forbindelse med indslusning til enten vuggestue,
dagpleje, børnehave eller folkeskole .
Herudover er det meget vigtigt, at der sker en løbende
vurdering af og holdes løbende kontakt med de støttepersoner,
institutioner m .v ., der etableres omkring
det enkelte barn . Der bør også løbendes foretages en
vurdering af værgens/familiens behov for støtte .
27 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
25
18 år og hvad så?
Støtteforanstaltninger skal iværksættes inden det fyldte
18 år . Derefter kan der bevilges støtteforanstaltninger
efter servicelovens § 76 . Det er muligt at forlænge op til
det fyldte 23 år .
3.5. Danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl.
Formålet med uddannelse i dansk som andetsprog (dansk-
uddannelse) er at bidrage til, at voksne udlændinge
med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger
og integrationsmål opnår nødvendige dansksproglige
kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i
Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere
på lige fod med samfundets øvrige borgere .
Kommunerne har ansvaret for at tilbyde udlændinge
danskuddannelse i op til tre år efter ankomsten til Danmark
28 . Retten til danskuddannelse kan dog forlænges
ud over den treårige periode, hvis kursisten f .eks . har
været sygemeldt eller på barsel 29 .
28 Udlændinge med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har
lært at læse og skrive på deres eget modersmål, indplaceres på
Danskuddannelse 1. Udlændinge med en kort skole- og uddannelsesbaggrund
fra hjemlandet, som må forventes at have en
forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog, indplaceres
på Danskuddannelse 2. Udlændinge med en mellemlang
eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, som
må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk
som andetsprog, indplaceres på Danskuddannelse 3.
De tre danskuddannelser er opdelt i moduler. Hvert modul
afsluttes med en modultest. Danskuddannelse 1 og 2 er hver
opdelt i 6 moduler. De to danskuddannelser afsluttes efter
modul 6 med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2.
Danskuddannelse 3 afsluttes efter modul 5 med Prøve i Dansk 3
og efter modul 6 med Studieprøven. De afsluttende danskprøver
har blandt andet betydning for en udlændings mulighed for at
opnå tidsubegrænset opholdstilladelse og dansk indfødsret.
29 I den nye danskuddannelsesbekendtgørelse er der en nærmere
præcisering af i hvilke tilfælde retten til danskuddannelse kan
forlænges.

PRØVE I DANSK 1
Skriftligt
MODUL 6
MODUL
1, 2, 3, 4
og 5
Mundligt
MODUL 6
MODUL 5
MODUL 4
MODUL 3
MODUL 2
MODUL 1
Danskuddannelse 1
PRØVE I DANSK 2
Skriftligt
MODUL 5
MODUL 4
MODUL 3
MODUL 2
MODUL 1
Mundligt
MODUL 6
STUDIEPRØVEN
Skriftligt Mundligt
MODUL 6
Prøve i Dansk 3
MODUL 5
MODUL 4
MODUL 3
MODUL 2
MODUL 1
Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3
Udover den treårige ret til danskuddannelse har kommunen
mulighed for frivilligt at tilbyde yderligere undervisning
for personer, der ikke har afsluttet en danskuddannelse
.
Det er kommunernes opgave at bidrage til, at nye danskere
får indsigt i det samfund, de er blevet en del af .
I tilbuddet om danskuddannelse til voksne udlændinge
indgår derfor særlig tilrettelagt undervisning i kultur- og
samfundsforhold i Danmark .
Undervisningen skal sikre, at udlændinge så hurtigt som
muligt bliver i stand til at varetage erhvervsarbejde
og tage del i samfundslivet generelt . Undervisningen
tilrettelægges fortrinsvist i tilknytning til danskuddannelse
på modul 1 og modul 2 . Undervisningen i kultur og
samfundsforhold indgår så vidt muligt i samspil med den
øvrige sprogundervisning på disse to moduler, så sprog-
26
undervisningen kan støtte og underbygge det lærte .
Undervisningen indeholder en række obligatoriske
emner på de to moduler (se nedenstående), som er de
samme for alle tre danskuddannelser . Det umiddelbare
integrationsmål er beskæftigelse, og emner i forhold til
danske uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold er derfor
prioriteret højt .
Bestemmelserne (Bekendtgørelse nr . 737 af 28 . juni
2006, bilag 3, fagbeskrivelse for Danskuddannelse 1,
Danskuddannelse 2, Danskuddannelse 3 og den særlig
tilrettelagte undervisning i kultur- og samfundsforhold
i Danmark) lægger op til en varieret undervisning, hvor
emner med særlig relevans for den aktuelle kursistgruppe
f .eks . kan udvides indholdsmæssigt og tidsmæssigt
og kan gennemføres på tværs af modulerne og i en
anden rækkefølge . Dette kan være hensigtsmæssigt, da
målgruppen kan have meget forskellige forudsætninger
og behov . Desuden anbefales det i vejledningen, at
personer med relevans for undervisningen, f .eks . lokale
myndigheder, foreninger, herunder flygtninge- og indvandrerforeninger,
private og offentlige virksomheder,
jobcentre, arbejdsmarkedsorganisationer og uddannelsesinstitutioner
mv . i videst muligt omfang inddrages ved
tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen .
De OblIGaTORIske emneR
I kUlTUR- OG samFUnDsFORHOlD
mODUl 1
• Integrationslovgivningen
• Hverdagsliv
• Lokalsamfundet
• Arbejde og uddannelse
• Danmark før og nu
mODUl 2
• Velfærdssamfund og demokrati
• Arbejdsmarkedet og arbejdspladskultur
• Beskæftigelse
• Jobsøgning
• Informationssøgning
• Studie- og undervisningsformer (er særlig rettet mod kursister
på Danskuddannelse 3)

3.6. Arbejdsmarkedsrettet integration
– trappemodellen anno 2008
En systematisk indsats er vejen til at få den nyankomne
borger i arbejde hurtigst muligt . Midlet er faglig og
sproglig opkvalificering, hurtig kompetence– og eventuel
helbredsafklaring samt fleksibel danskundervisning — og
gerne i samarbejde med virksomhederne . Den såkaldte
trappemodel kan benyttes til at understøtte et sådant
samarbejde (se nedenstående model) . I de følgende
Trappemodellen anno 2008
Udlændingenes kvalifikationer
afgør, hvor på trappen
de starter deres forløb
Helbredsafklaring
Kompentenceafklaring
Afklaring af repatriering
Mentorordning
Praktik
Udbygning af trappemodel i relation til modtagelse af flygtninge
Dansk
27
afsnit gennemgås derfor nogle af de metoder og ordninger,
som indgår i modellen, og som er med til at
støtte den arbejdsmarkedsrettede integration . Man kan
desuden læse mere om virksomhedsrettet integration
i Integrationsministeriets pjece ”Det er lettere end du
tror — integration i virksomhederne”, som kan findes på
ministeriets hjemmeside . 30
30 Pjecen kan findes via dette link: http://www.nyidanmark.dk/
resources.ashx/Resources/Publikationer/Pjece/2004/det_er_lettere_
end_du_tror_integration_i_virksomhederne.pdf
Løntilskud
Trappemodellen
Arbejde
Uddannelse
Kultur, samfunds,- og
arbejdspladsforståelse
Model for arbejdsmarkedsintegration
Udlændingenes kvalifikationer
er bestemmende for den fase
i modellen, de starter på.
Tid
En aktiv
start
Ordinær
ansættelse
Fase 2
Introduktion til
ordinær ansættelse
Fase 1 (arbejdspladsoplæring)
Virksomhedspraktik
(arbejdspladsintroduktion)

På første trappetrin er den ledige endnu ikke klar til
at blive opkvalificeret på en virksomhed. Det kan for
eksempel være, at personen har behov for at lære dansk
eller for et kursus, der introducerer det danske arbejdsmarked
. Det er også her, at kommunen påbegynder
afklaringen af den lediges kompetencer og jobønsker . På
dette trin er virksomheden sjældent direkte inddraget .
Trappens andet trin er virksomhedspraktik . Den ledige
mangler her stadig faglige, sproglige eller sociale kvalifikationer.
Personen er derfor ikke ansat i virksomheden,
men modtager sin ydelse fra kommunen . Der kan være
forskellige formål med den lediges praktik alt afhængigt
af den enkeltes behov, for eksempel:
- Kompetenceafklaring
- Introduktion til kultur- og arbejdsforhold på danske
virksomheder
- Arbejdsprøvning
- Introduktion til forskellige brancher
- Sproglig og faglig opkvalificering
Det tredje trin på trappen bliver relevant, når den ledige
har opnået visse faglige og sproglige kvalifikationer.
Nu er der mulighed for ansættelse med løntilskud eller
ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår . Kommunen
har mulighed for at tilbyde job med løntilskud
i op til et år i en offentlig eller privat virksomhed, hvis
personen vurderes at have særlig risiko for langvarig
ledighed eller har været ledig i sammenlagt mere end
12 måneder . Det anbefales, at kommunen i samarbejde
med virksomheden regelmæssigt vurderer, hvorvidt
personen er parat til at indgå i ordinær ansættelse, og
at begge parter bestræber sig på en hurtig overgang til
ordinær ansættelse .
28
den centrale aftale kan der laves individuelle aftaler
mellem virksomheden, den ledige og en medarbejderrepræsentant
. Kommunen kan afholde udgifter til faglig og
sproglig opkvalificering under ansættelsen.
Fjerde trappetrin er ordinær ansættelse, når medarbejderen
har erhvervet sig de nødvendige kvalifikationer og
kan indgå på lige fod med de andre medarbejdere .
Det har i en del tilfælde været nødvendigt at lægge
flere trin ind i trappemodellen for at bringe den ledige
frem til sluttrinet — ordinær ansættelse . Man kan i den
forbindelse tale om en ”udvidet trappemodel”, hvori
følgende elementer kan indgå:
Helbredsafklaring
En del flygtninge, ikke mindst kvinder, har behov for
ekstra støtte til at komme væk fra kontanthjælp og ind
på arbejdsmarkedet . Manglende støtte resulterer ofte
i kortvarige aktiveringsforsøg og sygemeldinger . Som en
hjælp til udredningen af borgerens arbejdsmarkedsparathed
i sådanne sager er der i flere kommuner gode
erfaringer med såkaldte helbredsafklarende teams .
Formålet med et helbredsafklarende team er at afklare,
om den enkelte — trods eventuelle helbredsmæssige
problemer — har arbejdsevne og ressourcer til at komme
i gang med en beskæftigelsesfremmende indsats . Et
helbredsafklarende team er tværfagligt og består af
en læge, en psykolog og en socialfaglig leder . Teamet
undersøger, om der gennem en tværfaglig afklaring kan
fremskaffes ny viden om den enkelte, som kan forklare
den manglende succes med aktivering 31 .
Flere af de overenskomstberettigede organisationer har
på centralt niveau aftalt særlige løn- og ansættelsesvilkår
for flygtninge og indvandrere. For disse aftaler
gælder, at en del af arbejdstiden anvendes på opkvalificering,
og at der betales løn svarende til den indsats,
medarbejderen yder på virksomheden . På baggrund af 31 Læs mere på www.nyidanmark/integratiosnservice/god praksis

HelbReDsaFklaRenDe Team
Et team bestående af læge, psykolog og socialfaglig leder
sikrer et tværfagligt samarbejde, hvor borgerens klager kan
vurderes forsvarligt, og hvor der kan handles ud fra disse
vurderinger.
Deltagelse af socialfaglig leder sikrer den nødvendige sammenhæng
i forhold til den lokale ledelse og opbakning til
myndighedssagsbehandler.
Myndighedssagsbehandler deltager, når anbefalingerne gives
og modtager efterfølgende tværfaglig sparring på sagen.
Kompetenceafklaring
Formålet med kompetenceafklaring er at få afdækket,
afklaret og synliggjort de kvalifikationer og kompetencer,
som den enkelte flygtning har. Nogle flygtninge har
måske ikke et uddannelsesbevis eller kan ikke fremskaffe
det på grund af forhold i hjemlandet . Andre kan have
behov for at dokumentere kompetencer opnået gennem
konkret arbejdserfaring* .
Der er bred enighed om, at det er hensigtsmæssigt
for både ledige og virksomheder, at der fokuseres på
kompetenceafklaring, idet det giver nemmere adgang
til arbejdsmarkedet. Der er flere måder at arbejde med
kompetenceafklaring på — nedenstående retningslinjer
er udarbejdet af Videnscenter Midt Vest og indeholder
en række stikord til den gode kompetenceafklaring .
* De tidligere regionale videnscentre for kompetenceafklaring af
flygtninge og indvandrere har udviklet en afklaringsskabelon
og et kompetencekort, der synligør og sætter kompetencerne i
system. Du finder redskaberne på www.kompetenceafklaring.dk
29
sYsTemaTIsk TIlbaGemelDInG
Den gode kompetenceafklaring indeholder systematisk og
konkret tilbagemelding – både til borgeren og til de øvrige
aktører i processen. Der skal udarbejdes grundig og fyldestgørende
dokumentation for personens kompetencer med
konkrete forslag til kompetenceudvikling, job- eller uddannelsesplan.
Dette gør afklaringprocessen anvendelig for både
myndigheder, arbejdsplads og den enkelte borger.
pRasIsnæR aFklaRInG
Hvis man kompenteenceafklarer ude i “det virkelige liv”,
kan man sikre, at resultatet af afklaringen af borgerens
arbejdsmarkedskompetencer bliver så præcist og realistisk
som muligt. Praksisnær kompetenceafklaring kan foregå både
i forhold til uddannelsesmål og i forhold til helt konkrete
jobfunktioner.
samTIDIG InDsaTs
Der vil ofte være brug for at afklare flere kategorier af kompetencer,
og det kan sagtens gøres samtidigt. Man kan for
eksempel lave afklaring af sproglige, faglige og personlige
kompetencer i samme forløb. Man skal bare holde fokus på
det konkrete job- eller uddannelsesmål og derfor være målrettet
i forhold til, hvad man vil have ud af afklaringen.
samaRbejDe
Der skal samarbejdes på tværs mellem alle parter i kompetenceafklaringsforløbet.
Det fremmer oplevelsen af et fælles
mål, sikrer sammenhæng i forløbet og fremmer nødvendig
informationsformidling på tværs af myndighed, deltager
arbejdsplads og eventuel udbyder. Det gode samarbejde
giver også en klarhed over rollefordelingen og de gensidige
forventninger og sikrer en tæt opfølgning på kompetenceafklaringens
mål til gavn for alle parter.
jObmaTcH
Der skal ske et velovervejet match mellem borgerens kompetencer
og arbejdspladsens eller uddannelsens kompetencekrav,
så man ikke kun tager udgangspunkt i en af delene.
Det er ofte virkningsfuldt at arbejde med en vekselvirkning
mellem praktik og teori eller mellem praktik og individuelle
afklaringsmetoder for at sikre det rette match.
Kompetenceafklaring fra Videnscenter Midt Vest

Afklaring i forhold til repatriering
Mange flygtninge og indvandrere har en drøm om at
vende tilbage til deres hjemland, når omstændighederne
tillader det . De savner den tilbageværende familie,
sproget, traditionerne, klimaet, maden mv ., og de
savner de muligheder og den identitet, der naturligvis er
forbundet med at leve i det land, hvor man er født . Et
ønske om at rejse hjem kan blive en blokering for integrationen
i Danmark, og det kan derfor være afgørende,
at man aktivt forholder sig til en afklaring, herunder til
de muligheder, der er for at få støtte til repatriering
efter repatrieringsloven 32 .
Der er kun tale om repatriering, hvis tilbagevenden sker
på frivilligt grundlag og med det formål at tage varig
bopæl i hjemlandet . En udlænding, der ønsker at tage
midlertidigt ophold i hjemlandet, vil derfor ikke kunne
få økonomisk støtte efter loven om repatriering .
Da det er ret normalt for flygtninge regelmæssigt at
overveje at vende tilbage til hjemlandet, er det vigtigt
som medarbejder at forholde sig bevidst til problemstillingen
i løbet af integrationsprocessen, f .eks . i forbindelse
med uddannelsesplanlægning, arbejdsplacering og
modersmålsundervisning af børnene 33 .
Mentorordning
En mentor er en kollega i virksomheden eller ved uddannelsesinstitutionen,
som påtager sig opgaven med at
introducere den nye medarbejder, når der er brug for
lidt ekstra hjælp i begyndelsen . Mentoren hjælper til i
en periode, så den nye medarbejder gradvist kan indgå i
arbejdet på lige fod med de øvrige medarbejdere .
En mentors opgaver er mange og forskellige . Den faglige
sparring og støtte er ofte det primære; f .eks . at instruere
og rette udførelsen af opgaver og svare på faglige spørgsmål
. Men en mentor er mindst lige så vigtig i forhold til
de sociale aspekter, hvor han eller hun introducerer og
hjælper den nye kollega til at blive en del af fællesskabet
på virksomheden og vejleder om normer og uskrevne regler .
30
Kommunen kan yde støtte til mentorer, så en medarbejder
”frikøbes” til at være mentor for en ny kollega . Det
kræver, at der foregår et integrationsforløb på virksomheden
(f .eks . en virksomhedspraktik), og at pågældende
har brug for ekstra støtte og introduktion . Tilskuddets
størrelse beror på en konkret vurdering af den enkeltes
behov for opkvalificering og støtte. Denne vurdering
foretages af kommunen . Der er lovgivningsmæssigt ikke
sat en tidsmæssig ramme for brug af mentoren . Dette
er en vurdering, der foretages sammen med arbejdsgiveren
.
Der findes en række beslægtede ordninger, også inden
for den frivillige verden, som f .eks . Kvinfo’s mentornetværk
og Guideprojektet under Dansk Flygtningehjælp 34 ,
som det kan være nyttigt at kende til .
32 Læs mere på www.nyidanmark.dk under menupunktet ’Lovgivning’
33 Dansk Flygtningehjælps asylafdeling rådgiver vedrørende repatriering.
Flere oplysninger kan hentes på
www.flygtning.dk/atvendehjem
34 Læs mere på www.flygtning.dk, www.kvinfo.dk,
www.cabiweb.dk, www.foreningen-nydansker.dk

Kapitel 4
Andre forhold af betydning
for en vellykket integration

Integration handler ikke kun om at få en bolig og et arbejde
. En række andre forhold er også af stor betydning
for, om integrationen bliver vellykket . I det følgende
gennemgås nogle af disse forhold .
4.1. Tolkning
En flygtning, som alene har haft ophold her i landet i
kortere tid, kan typisk ikke tale eller forstå dansk . Tolkning
har derfor en vigtig funktion i forhold til informa-
tion om og forståelse for det samfund, man som flygtning
er ankommet til . Det er derfor vigtigt, at tolkningen
bliver prioriteret højt og tilrettelægges professionelt .
På enkelte områder er brug af tolke direkte reguleret i
lovgivningen . Eksempelvis sundheds- og asylområdet . I
disse tilfælde kan kommunikationsvanskeligheder have
alvorlige konsekvenser for udlændingen i form af forkert
lægebehandling eller afslag på asylansøgningen .
I forbindelse med behandling af sager, hvor der vil blive
truffet afgørelse, samt ved udøvelsen af faktisk forvaltningsvirksomhed,
anvender kommunerne en række love,
som ikke indeholder udtrykkelige bestemmelser om brug
af tolke .
I mangel af bestemmelser i særlove vil forvaltningslovens
bestemmelser og forvaltningsretlige principper
lægges til grund ved offentlig sagsbehandling .
Endvidere er reglerne i retssikkerhedsloven 35 relevante
i en række sager på det sociale område . Efter retssikkerhedslovens
§ 4, skal borgeren have mulighed for at
medvirke ved behandlingen af sin sag . Kommunen tilrettelægger
behandlingen af sagerne på en sådan måde, at
borgeren kan udnytte denne mulighed . Kommunerne er
således helt overordnet underlagt en tolkeforpligtelse i
henhold til retssikkerhedsloven .
32
Kommunerne har ansvaret for at vurdere og beslutte ud
fra sagens konkrete omstændigheder, om der skal bruges
tolk, når borgerne henvender sig til kommunerne og
omvendt .
Selv om pligten til at tilbyde tolkebistand ikke er reguleret
i en særlov, kan den i enkelte tilfælde afledes fra
loven som underforstået, hvis det kan antages, at de i
loven fastsatte rettigheder og pligter alene kan virkeliggøres
ved brug af en tolk .
Eksempelvis har kommunerne ansvaret for en udlændings
integration fra det tidspunkt, hvor den pågældende
registreres i Det Centrale Personregister . Efter
integrationsloven skal kommunen inden en måned efter
at have overtaget ansvaret for udlændingen i samarbejde
med den pågældende udarbejde en integrationskontrakt
. I den givne situation har kommunen således pligt
til at udarbejde en integrationskontrakt . Det forudsætter,
at den kommunale sagsbehandler gennemfører en
samtale med udlændingen . Som hovedregel vil en udlænding,
som lige har fået meddelt opholdstilladelse her
i landet, ikke være i stand til at gennemføre samtalen
på dansk . Det er således nødvendigt at bruge en tolk i en
sådan situation, medmindre samtalen på forsvarlig måde
kan gennemføres på et andet sprog, f .eks . engelsk .
Kommunerne er således forpligtede til at anvende
tolkning i en lang række sammenhænge, hvad angår
modtagelsen af flygtninge og varetagelse af denne gruppes
integration i det danske samfund . Det kan f .eks .
være relevant:
• I den almindelige forvaltningsvirksomhed
• Ved visitation til sprogundervisning
• Ved særlig tilrettelagt undervisning i kultur- og samfundsforhold
i Danmark
• Ved boligplacering
• Ved kontakt med daginstitutioner, skoler mv .
35 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Man bør bestille tolk i de situationer, hvor man skal kommunikere
med en borger, som ikke taler og forstår dansk
tilstrækkeligt til at forstå og udtrykke de samme budskaber,
han/hun kan på sit modersmål .
For så vidt angår brug af borgerens familie og venner,
kan det i nogle tilfælde accepteres, at vejledning gives
ved hjælp af familie og venner . Hvis der er tale om
fortrolige oplysning bør man ALDRIG anvende familie
og venner . Man bør endvidere som udgangspunkt ikke
bruge børn som tolk . Det er blandt andet problematisk i
forhold til tolkens neutralitet og tavshedspligt .
Som tolkebruger har man det overordnede ansvar for
tolkesituationen, og en vellykket tolkning kræver en
professionalisme fra både tolkebrugerens og tolkens
side . Desværre går mange tolkesituationer skævt, fordi
tolkebrugeren ved for lidt om tolkning til at give tolken
mulighed for at tolke professionelt .
Bestilling af tolk
• Bestil altid tolk i god tid
• Undersøg hvilket sprog, der skal tolkes til og fra — og
om der kræves kendskab til en særlig dialekt
• Gør klart, hvilke fagområder tolken skal have kendskab
til, f .eks . boligret, familieret eller medicin
• Vær bevidst om særlige forhold, hvor det f .eks . er
oplagt at tilgodese den enkelte i forhold til køn, alder
mv .
Før samtalen
• Afsæt god tid til samtalen, da alt skal siges to gange
• Giv tolken en grundig orientering om indholdet og
hensigten med samtalen — især hvis det er en specielt
vanskelig sag
• Gennemtænk placering af parterne . Normalt anbefales
det at sidde i en trekant med tolken imellem sig
• Vær bevist om, at det er tolkebrugeren, der styrer
samtalen og ikke tolken . Tolken er tolkebrugerens
redskab til at kommunikere med borgeren
33
Under samtalen
• Tal direkte til borgeren — ikke til tolken
• Hav øjenkontakt med borgeren og brug direkte tale
• Tal i et klart og enkelt sprog uden for mange fagterminologier
• Tal kortfattet, men således at der kommer en mening
frem
• Vær opmærksom på borgerens kropssprog og reaktioner
. Det kan hjælpe til at vide, om borgeren har
forstået indholdet
• Forvent at tolken oversætter alt, hvad der bliver sagt
af alle under samtalen
• Afslut samtalen med at samle løse tråde op og sikre, at
der er enighed om samtalens resultater
Ved lange samtaler
• Hold pause ved lange samtaler, da det er meget ressourcekrævende
at tolke
Efter samtalen
Alle bør forlade lokalet samtidigt af hensyn til tillidsforholdet
mellem parterne . Det er dog vigtigt, at tolk og
tolkebruger afrunder samtalen i forhold til at evaluere
den og give feedback på hinanden og afklare eventuelle
løse ender . Dette er især vigtigt ved psykisk belastende
samtaler .
Anbefalinger til tolken
En professionel tolk får samtalen til at fungere ved at
bruge især fire kompetenceområder:
• sproglig — lingvistisk kompetence, det vil sige sprogets
struktur og funktion, fagterminologi, kommunikativ
viden på begge sprog
• teknisk og etisk kompetence, det vil sige bevidsthed
om blandt andet tavshedspligt, neutralitet og habilitet
• kulturelle kompetencer fra begge kulturer
• personlige kompetencer, som f .eks . ansvarsbevidsthed,
situationsfornemmelse og tolerance

Tolken har også et medansvar for at få afstemt myndighedspersonens
forventninger til tolkens funktion og rolle
under opgaven . Det kan f .eks . være i forhold til hvilken
tolkeform, der ønskes og er relevant . Det er tolken, der
har ansvar for at vurdere, om han/hun er sproglig kompetent
(taler tolk og klient det samme sprog/dialekt) og
faglig kompetent til opgaven (f .eks . om tolken behersker
fagterminologien, eller om han/hun mestrer opgaven
ved særligt vanskelige psykosociale emner/situationer) .
Fysisk placering i tolkesamtaler
KLIENT
KLIENT
TOLK
BEHANDLER
TOLK
TOLK
BEHANDLER
BEHANDLER
KLIENT
Den øverste trekantmodel illustrerer den ligeværdige tolkesamtale.
Den fysiske placering og afstanden mellem tolkesamtalens tre parter
er vigtig – derfor kan de nederste modeller ikke anbefales.
34
4.2. Traumatiserede flygtninge
Flygtninge, som er traumatiserede efter flugt, krig eller
tortur, har behov for behandling og støtte, og for
traumatiserede flygtninge kan integrationen i det nye
samfund være en uoverskuelig og langvarig opgave .
Det er derfor vigtigt for sagsbehandlere at have basal
viden om psykiske traumer for at kunne tilbyde den
rette socialfaglige hjælp og for at kunne vurdere, hvornår
en flygtning har brug for anden hjælp og derfor må
henvises til andre fagfolk . Sagsbehandleren kan og skal
ikke behandle traumer, men skal kende signalerne hos
en traumatiseret flygtning. Følgende afsnit gennemgår
de symptomer, der kan være i forbindelse med traumatisering
36 .
TRaUmebeskRIVelse
Traumets natur er, at man oplever noget, som ryster sjælen
alvorligt, f.eks. en trussel på livet, tortur, seksuelle overgreb,
generel frygt og afmagt.
1. Man kan miste illusionen om kontrol over sit liv
2. Tilliden til verden smuldrer
3. Personen kan ikke opretholde det sunde psykiske forsvarssystem,
som normalt:
• Beskytter imod dødsangst uden at fortrænge dødens
realitet
• Gør det muligt at udholde en viden om, at vi basalt er
alene og alligevel tør knytte os til andre
• Gør os i stand til at håndtere vores frie valg og dermed
påtage os ansvar for vores egen tilværelse
• Gør det muligt at skabe mening i en tilsyneladende meningsløs
tilværelse
Personen bliver med andre ord stillet over for de ”eksistentielle
livsvilkår” uden at have sit normale forsvarssystem intakt.
Der er større sandsynlighed for at møde mennesker med
traumer blandt FN-kvoteflygtninge end blandt spontane
flygtninge. Dette skyldes blandt andet, at der ofte er
tale om mangeårige ophold i flygtningelejre under meget
mangelfulde forhold .
36 Fra Dansk Flygtningehjælp: ”FN-Flygtninge, Håndbog om modtagelse
og integration”, dec. 2002

Hændelser, der udløser traumer hos flygtninge, kan
være etnisk udrensning, arrestation, fængsling, ophold
i koncentrationslejr, tortur, voldtægt og anden organiseret
vold. Hertil skal lægges selve flugtoplevelsen, der
kan have strakt sig over en længere periode, og de tab
der følger med at måtte forlade sin familie, ejendom og
vante omgivelser .
PTSD – en diagnose
En del traumatiserede flygtninge får diagnosen PTSD.
PTSD er en forkortelse for Post Traumatisk Stress Disorder,
der almindeligvis oversættes som posttraumatisk
stressforstyrrelse .
Flygtninge, der har PTSD, er vedvarende plaget af følgerne af
de traumatiske begivenheder. Det kommer til udtryk i en ændret
adfærd, øget anspændthed samt en række øvrige fysiske
og psykiske reaktioner.
Behandling af svært traumatiserede flygtninge
Behandling af flygtninge med traumer efter tortur er en
sygehusopgave . Det er dermed en regionsforpligtelse at
sørge for behandlingstilbud til denne gruppe . Behandlingen
af traumatiserede flygtninge er underlagt reglerne
for det udvidede frie sygehusvalg .
Børn og traumer
Børn kan også have været udsat for ualmindelig svære
oplevelser — som f .eks . stor utryghedsfølelse både før,
under og efter flugten og den uvisse situation i en flygtningelejr
. Desuden kan børnene reagere på, at forældrene
forandrer sig som følge af traumer (se nedenfor) .
37 Fra Dansk Flygtningehjælp: "FN-Flygtninge, Håndbog om modtagelse
og integration", dec. 2002
35
TInG DeR eR VIGTIGe aT VæRe OpmæRksOmme
på VeD bøRns aDFæRD:
• Ukoncentreret
• Flabet
• Oversød
• Larmende
• Laver ulykker
• Flimrer
• Vil beskytte forældre
TInG DeR eR VIGTIGe aT VæRe OpmæRksOmme
på VeD bøRns psYkIske ReakTIOneR:
• Angst for at være alene
• Angst for mærke
• Manglende appetit
• Skyldfølelse og tristhed
• Fantaserer, når de ikke har fået en forklaring
• Dårligt socialt fungerende 37
Sekundær traumatisering
Man taler om sekundær traumatisering, når de nærmeste
pårørende og i særdeleshed børnene lider under, at
en eller flere i familien har svære psykiske traumer.
Belastningen opstår, fordi den traumatiserede person
optræder uforudsigeligt og krisepræget, og fordi han
eller hun ofte fremviser aggressive eller depressive
symptomer .
Man skal også være opmærksom på, at personale, der er i
regelmæssig kontakt med de traumatiserede og deres familier,
kan have brug for supervision og efterbearbejdning .
Traumatiserede og arbejdsmarkedet
Det vil ofte kunne lade sig gøre at hjælpe flygtninge
med traumer til et selvstændigt liv på arbejdsmarkedet
— enten på ordinære vilkår eller i et støttet job . Det
forudsætter målrettet støtte, og at man tager udbredt
hensyn til den traumatiseredes særlige situation . Man
ved i dag, at mange traumatiserede er i stand til at
arbejde, samtidig med at de går i behandling, og at det
faktisk kan understøtte behandlingen, da mange får
det dårligere ved at være passive og isolerede i deres
hverdag .

Det er altafgørende, at de fagpersoner, der varetager
den arbejdsmarkedsrettede integrationsindsats for
flygtninge med traumer, har den nødvendige viden. Det
er især vigtigt for at sikre en sammenhæng mellem de
sociale indsatser 38 og de dele af integrationsindsatsen,
der ligger i jobcentrene .
anbeFalInGeR
• Vær opmærksom på signaler, der kan indikere traumer
• Vær opmærksom på hele familien, evt. andre der har
tilknytning
• Undersøg mulighederne for støtte
• Henvis altid til behandling hos fagfolk
• Undersøg mulighederne for behandling i nærområdet
• Undgå eventuel ventetid, der skal handles hurtigt
• Søg viden om traumatisering hos fagfolk
• Sørg for at få supervision, når der arbejdes med udsatte
flygtninge
4.3. Det tværfaglige samarbejde
Mange faggrupper arbejder sammen i den kommunale
integrationsindsats; sagsbehandlere, lærere, pædagoger,
aktiveringsmedarbejdere, kultur- og fritidsmedarbejdere,
jobkonsulenter, sundhedspersonale osv . Der
er bred enighed om værdien af en helhedsorienteret
indsats med tæt koordinering og samarbejde mellem
de forskellige fagpersoner, som deltager i den enkelte
borgers integrationsproces 39 . Men samarbejdet mellem
de forskellige faggrupper kan også være en svær øvelse,
fordi de forskellige faggrupper har forskellige indfaldsvinker
til integrationsindsatsen — hvilket er en ganske
naturlig følge af forskelle i arbejdsopgaver, uddannelse
og faglighed samt af, at de kommer fra forskellige forvaltninger
med hver deres værdigrundlag .
38 Læs mere på www.sundhed.dk og www.traume.dk
39 ”Fra modspil til medspil. Ideer til styrkelse af det tværfaglige
samarbejde i integrationsindsatsen for voksne flygtninge og indvandrere”,
UC2, 2007
36
De barrierer, der kan opstå i et tværfagligt samarbejde,
mindskes bedst via indsigt i hinandens opgaver og vilkår .
Det skaber fundament for dialog, det giver kontinuitet
og sammenhæng, og det reducerer frem for alt den
indbyrdes skepsis . Samtidig er det vigtigt, at der er en
organisatorisk og ledelsesmæssig plan for det tværfaglige
samarbejde . Er der ikke strukturel og ledelsesmæssig
opbakning, kan det være svært at skabe fora, hvor der
er reel mulighed for at udveksle viden og erfaringer .
4.4. Kultur og samfundsforståelse
Undervisning i danske samfundsforhold er en langsigtet
og kompleks opgave, som handler om mere end blot at
give udlændinge formelle (sproglige) kompetencer . De
samfund, flygtninge og indvandrere kommer fra, er ofte
meget forskellige fra det danske samfund . Det gælder
både på et overordnet niveau med hensyn til demokrati,
traditioner, institutioner, retssystem mv ., men det
gælder også helt konkret som f .eks . i mødet med de
værdier, som udfolder sig i nærdemokratiet på skolerne
eller i foreningerne . Det kan derfor være en lang proces
for de nyankomne udlændinge at kapere så meget ny og
fremmedartet information . Desuden har de nyankomne
borgere ikke altid det ressourcemæssige overskud til at
modtage disse informationer på det tidspunkt, undervisningen
sættes i gang . Det betyder, at nogle får et meget
begrænset udbytte i starten, og at mange gentagelser
kan være nødvendige . Det er på den ene side vigtigt at
begynde undervisningen tidligt i integrationsperioden,
men på den anden side er det også vigtigt, at det er en
løbende proces, som følger den enkeltes integrationsudvikling
.
Det anbefales, at undervisningen i danske kultur- og
samfundsforhold spiller sammen med det hverdags- og
arbejdsliv, den enkelte udlændinge møder i det danske
samfund . Undervisningen bør være med til at klæde den
nye samfundsborger på, så den enkelte kan indgå i det
danske samfund på en aktiv og respektfuld måde . Under-

visning bør derfor rette sig mere mod ”bløde” kompetencer
som forståelse for danske normer, omgangsform,
demokratisk tankegang og så videre, og mindre mod
formelle kompetencer . Et eksempel på dette er, når den
nyankomne udlænding skal ud på arbejdsmarkedet . Her
er de faglige kvalifikationer ikke nok til at sikre en varig
tilknytning til en virksomhed . Det er grundlæggende vigtigt
med en forståelse af de uskrevne regler, værdier og
normer på arbejdspladserne . Undervisning i samfunds-
forståelse spiller her en væsentlig rolle . Undervisningen
kan i samspil med aktiveringsindsatsen orientere borgeren
om f .eks . den danske arbejdspladskultur, fagforenin-
gernes rolle mv . Undervisningen kan også helt konkret
orientere om forventningerne hos arbejdsgivere og kommende
kolleger .
Erfaringer viser, at behovet for undervisning i danske
samfundsforhold rækker ud over danskuddannelsesperioden
.
Ideelt set er undervisningen en investering, hvor den
enkelte udlænding over tid opnår viden om:
• det danske samfund og rollen som borger
• det danske samfunds grundlæggende værdier og normer
• viden om lokalsamfundet
• praktisk information
Alle disse emner er væsentlige brikker i den samlede
integrationsproces og dermed også helt afgørende for
succes og muligheden for at blive en aktiv borger og en
god arbejdskraft .
37
4.5. Den frivillige integrationsindsats
Der er en tendens til, at flygtninge lever relativt isoleret
fra de øvrige borgere i det danske samfund . Selv når
flygtninge kommer i arbejde eller ind på uddannelsesinstitutioner,
har de ofte svært ved at komme i kontakt
med det omgivende samfund .
Isolationen kan skyldes flere ting. Årsager kan være
mangelfuld sproglig kunnen, manglende forståelse for
samfundets måde at virke på i det daglige og mytedannelser
om danskerne . De etniske danskere kan være med
til at isolere flygtninge gennem mistænksomhed over
for “de fremmede” samt tendenser til at lade negative
eksempler være udtryk for hele flygtningegruppens
karakter . En tendens der også medvirker til direkte eller
indirekte diskriminering og dermed yderligere isolation .
En professionel indsats over for flygtninge kan hjælpe på
væsentlige områder i forbindelse med integrationen . På
andre områder kan denne indsats ikke løse problemerne .
Det drejer sig om hele det store område, der bygger
på almindeligt menneskeligt samvær ud fra ønsket om
at bringe flygtninge ind i lokalsamfundene, så de bliver
ligeværdige deltagere i det lokale liv .
Personlig kontakt mellem mennesker er den bedste
metode til at bryde isolationen, skabe gensidig forståelse
og nedbryde myter og stereotype opfattelser af
hinanden . Det er i den sociale kontakt og dialog, at der
er tid og plads til at afprøve både sprog og meninger,
og at opbygge den viden, indsigt og selvtillid, som er
fundamentale egenskaber for at kunne deltage aktivt i
det demokratiske samfund 40 .
40 Dansk Flygtningehjælp, 2004: http://www.flygtning.dk/fileadmin/
user_upload/frivillignet/uploads/M_l_og_strategi/frivilligpolitik.pdf

Frivillige
En frivillig møder flygtningen på lige fod og uden dagsorden
og kan derfor gå ind i det, der er flygtningens behov
her og nu. Den frivillige kommer i flygtningens hjem
og ser, hvor der er behov for af hjælp . Frivillige kan
tilbyde hjælp med mange praktiske ting og samtidig yde
”hverdagsrådgivning”, som gør, at ikke alle spørgsmål og
problemer behøver at havne på sagsbehandlerens bord .
En frivillig kan f .eks . følge op på den information, som
sagsbehandleren har givet ved indflytningen om brug af
boligen og fællesfaciliteterne og om både de skrevne og
uskrevne regler . Derved undgås mange problemer i forhold
til boligselskabet og de øvrige lejere . Ligeledes kan
den frivillige bruges i beskæftigelsesindsatsen i forhold
til netværk, hjælpe med ansøgninger, jobsamtaler og
arbejdskultur osv .
Frivillige er omfattet af tavshedspligten — også over for
kommunens medarbejdere — og er derfor til enhver tid
”flygtningens mand”. De har ikke adgang til sagsindsigt/
aktindsigt og kan ikke pålægges et ansvar for, at information
bliver formidlet, men de kan støtte flygtningen
og yde almindelig nabohjælp og derved lette flygtningens
vej til integration i Danmark . Senere i forløbet kan
de frivillige også støtte med lektiehjælp og sprogtræning,
virksomhedsbesøg og hjælp til at komme i gang
med fritidsaktiviteter .
Det er vigtigt, at aktiviteterne i den frivillige integrationsindsats
bygger på et respektfuldt og gensidigt samarbejde
. Samarbejdet skal ligeledes tage udgangspunkt
i flygtningen og familiens behov og søge at udnytte de
ressourcer og kompetencer, der allerede eksisterer i
familien samt i de pågældendes netværk .
Der bør være klare aftaler mellem kommunen og de
frivillige omkring deres arbejdsopgaver, så de frivillige
ikke udvikler sig til at blive borgerens advokat over for
kommunen .
38
Frivillige yder hjælp til selvhjælp og medvirker til at
udvide flygtningens netværk lokalt. Derfor er frivilligt integrationsarbejde
en helt nødvendig og væsentlig faktor
for, at integrationen kan blive vellykket .
Frivillige rådgivninger
Der er flere organisationer, der koordinerer det frivillige
arbejde, herunder Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp
.
Derudover henvises til de frivillige rådgivninger i Dansk
Flygtningehjælps regi . Disse rådgivninger er specielt oprettet
til at give neutral og uvildig rådgivning til udlændinge
i Danmark .
Rådgivningerne er landsdækkende med kontorer i
Esbjerg, Fredericia, Hillerød, Holstebro, København,
Nykøbing Falster, Odense, Vejle og Århus 41 .
41 Læs mere på www.flygtning.dk/frivilig

Bilag
og links

Bilag 1
Bilag 1 beskriver et forslag til kommuneinformation i forbindelse med modtagelse af
nyankomne udlændinge, her FN-kvoteflygtninge. Forslaget er tænkt som inspiration til
udarbejdelse af kommunal information og et programsat modtageforløb i forbindelse
med ankomsten til kommunen. Programmet er udarbejdet med udgangspunkt i
anbefalinger fra Odsherred kommune.
Dato:__________________________________
Kommune:__________________________
Korte oplysninger som kommunen har erfaring for, at nyankomne
flygtninge gerne vil have om geografi, befolkning, erhverv,
infrastruktur i kommune og omegn
Geografisk
beskrivelse af
kommunen (f.eks
land/by, natur, antal
byer, landsdel o.l.)
Befolkningsmæssige
oplysninger
(indbyggertal,
sammensætning o.l.)
Primære erhverv
40
Gunne kommune ligger på Sjælland, ca. 1! times
kørsel fra København, som er hovedstaden i Danmark.
Naturen er én af de smukkeste i landet. Her er meget
kuperet, og der er alle steder meget kort afstand til
havet eller fjorden.
Gunne er en landkommune, der er karakteriseret ved at
have mange små landsbyer og mindre bysamfund.
Gunne kommune har ca. 33.000 indbyggere.
Arbejdsløsheden er meget lav. De fleste ernærer sig
ved håndværksmæssig virksomhed, gennem
landbruget eller ved mindre og mellemstore
virksomheder.
I lokalsamfundene er der meget stærke sammenhold.
De fleste er aktive i foreninger og organisationer. Alle vil
blive tilbudt at være med i de eksisterende foreningsliv,
på den ene eller anden måde, eller man kan selv
opstarte en forening og invitere andre med.
Der bor en del borgere fra Asien i Gunne. Primært fra
Sri Lanka, Kina og Thailand samt enkelte fra
Indonesien og Indien.
Landbrug, håndværk, små-industri. Gunne Kommune er
især kendt for sin grønsagsproduktion, der er af særlig
49

Primære erhverv
Infrastruktur
(offentlige
transportmuligheder
m.v.)
Arbejde
3. Kort information om boligforhold
41
Landbrug, håndværk, små-industri. Gunne Kommune er
især kendt for sin grønsagsproduktion, der er af særlig
høj kvalitet, og meget berømt i hele Danmark.
Gunne er forbundet til de større byer med tog og
busser, der kører jævnligt. I vil alle få en cykel, som vil
være til stor hjælp i dagligdagen. Der, hvor I kommer til
at bo (Kirkeby), vil der jævnligt gå busser til Kirkeby
Stationsby, hvor I kan arbejde. Derudover går bussen
også til Digestrup, der er en lidt større handelsby.
Vi kan sandsynligvis tilbyde arbejde til jer alle, allerede
en måned efter I er kommet. Det er arbejde inden for
landbruget. Landbruget i Danmark er meget teknisk, og
meget af arbejdet vil komme til at foregå på fabrikker.
Ved at tage imod dette arbejde, vil I sikre jer, at I ikke
ender i fattigdom. Livet i Danmark er generelt meget
dyrt, og der skal en god løn til for at klare sig. Dette er
et tilbud til jer, som vi selvfølgelig håber, I vil sige ja til. I
kan altid finde jer et andet arbejde, hvis I har lyst. I
Danmark er det dog sådan, at det er meget lettere at
finde et nyt arbejde, hvis man allerede har et arbejde. I
vil også blive respekteret meget mere i lokalsamfundet,
hvis I hurtigt kommer i arbejde. At være i arbejde er en
god adgangsbillet til det danske samfund.
47

Infrastruktur
(offentlige
transportmuligheder
m.v.)
Arbejde
3. Kort information om boligforhold
Beskrivelse af
midlertidige
boligtilbud
(størrelser,
beliggenhed, antal
personer i boligen)
Beskrivelse af
varige boligtilbud /
muligheder
(etageejendomme/
huse/i by/på landet
o.l., huslejeniveau)
42
Gunne er forbundet til de større byer med tog og
busser, der kører jævnligt. I vil alle få en cykel, som vil
være til stor hjælp i dagligdagen. Der, hvor I kommer til
at bo (Kirkeby), vil der jævnligt gå busser til Kirkeby
Stationsby, hvor I kan arbejde. Derudover går bussen
også til Digestrup, der er en lidt større handelsby.
Vi kan sandsynligvis tilbyde arbejde til jer alle, allerede
en måned efter I er kommet. Det er arbejde inden for
landbruget. Landbruget i Danmark er meget teknisk, og
meget af arbejdet vil komme til at foregå på fabrikker.
Ved at tage imod dette arbejde, vil I sikre jer, at I ikke
ender i fattigdom. Livet i Danmark er generelt meget
dyrt, og der skal en god løn til for at klare sig. Dette er
et tilbud til jer, som vi selvfølgelig håber, I vil sige ja til. I
kan altid finde jer et andet arbejde, hvis I har lyst. I
Danmark er det dog sådan, at det er meget lettere at
finde et nyt arbejde, hvis man allerede har et arbejde. I
vil også blive respekteret meget mere i lokalsamfundet,
hvis I hurtigt kommer i arbejde. At være i arbejde er en
god adgangsbillet til det danske samfund.
Vi har pt. fundet tre lejligheder, hvor I vil komme til at bo
sammen. Alle lejligheder ligger i den samme landsby –
Kirkeby. Lejlighederne ligger alle i stueplan, med adgang
til lille gård eller græsplæne. Der vil være mulighed for at
have havestole udenfor, og der er plads til, at børnene
kan lege.
Til at begynde med skal familien på tre og familien på to
bo sammen i en lejlighed på ca. 100 m2. Dernæst vil den
ene familie blive rykket til nabolejligheden, som har
samme størrelse. Medmindre familien med drengen på 9
år ønsker at bo i Digestrup, hvor drengen går i skole. Hvis
det er tilfældet, vil vi forsøge at finde en lejlighed til
familien dér.
47
Mand på 37 år, mand på 29 år og mand på 49 år vil få en
stor lejlighed sammen. De vil dele stue, køkken og bad,
men få hvert sit værelse. Senere vil vi få to små
lejligheder til rådighed andet sted i Kirkeby, og de må så
tage stilling til, om de ønsker at blive boende sammen
eller flytte hver for sig.
Mand 25 år, mand 34 år vil få en lille lejlighed sammen. Vi
vil dog hurtigst muligt boligplacere den ene et andet sted,
da lejligheden er ret lille.
Det er dog endnu ikke afgjort, hvorvidt og for hvem det
drejer sig om midlertidig boligplacering eller permanent.
Men I vil alle komme til at bo i samme lille
landsbysamfund, der hedder Kirkeby.
I Kirkeby er der to små købmænd.
Vi vil allerede her gøre opmærksom på, at I har mulighed
for at flyttet rundt internt i kommunen uden problemer.
Lejlighederne ligger på Adlers vej, Kirkevej og Gunnevej
(se kort)
48

4a. Kort information om skole og uddannelse
Under dette punkt kan kommunen anføre oplysninger om daginstitutioner,
skoler, uddannelsesinstitutioner, sprogcentre, højskoler, tosproget
undervisning, modtageklasser, frivillig lektiehjælp o.l., som kommunen
finder, kunne være af interesse for netop de kvoteflygtninge, kommunen
skal modtage.
Drengen på 9 år vil begynde i en modtageklasse på Lerbjergskolen i Digestrup.
Modtageklassen er en særlig klasse for børn, der ikke taler dansk. Her vil han få
særlig hjælp til at blive dygtig til dansk. Han vil gå 25 timer om ugen i denne
klasse. Nogle timer om ugen vil han komme i skolens børnehaveklasse, hvor han
vil lege med de andre børn. Efter skoletid vil han blive tilbudt at komme i
skolefritidsordning. Her kan han være, til forældrene får fri fra arbejde. I en
skolefritidsordning kan man lave lektier, lege og lave andre aktiviteter som sport,
computer etc. Modtageklassen ligger i en anden by. Men drengen vil blive hentet
og bragt hver dag. Familien skal derfor ikke bekymre sig om transport til og fra
skolen for drengen.
Barnet på 0 år vil blive tilbudt at komme i dagpleje, så snart mor og far begynder
at arbejde.
5a. Kort information om fritidslivet til voksne flygtninge
Under dette punkt kan kommunen kort beskrive tilbud i kommunen for så
vidt angår f.eks. fritidsaktiviteter, foreninger, organisationer,
frivilliggrupper, netværk, biblioteker, sportsklubber og kulturliv, som vil
være relevante for netop de kvoteflygtninge, kommunen skal modtage.
Aktivitet/forening Beskrivelse
43
49

Under dette punkt kan kommunen anføre oplysninger om daginstitutioner,
skoler, uddannelsesinstitutioner, sprogcentre, højskoler, tosproget
undervisning, modtageklasser, frivillig lektiehjælp o.l., som kommunen
finder, kunne være af interesse for netop de kvoteflygtninge, kommunen
skal modtage.
Drengen på 9 år vil begynde i en modtageklasse på Lerbjergskolen i Digestrup.
Modtageklassen er en særlig klasse for børn, der ikke taler dansk. Her vil han få
særlig hjælp til at blive dygtig til dansk. Han vil gå 25 timer om ugen i denne
klasse. Nogle timer om ugen vil han komme i skolens børnehaveklasse, hvor han
vil lege med de andre børn. Efter skoletid vil han blive tilbudt at komme i
skolefritidsordning. Her kan han være, til forældrene får fri fra arbejde. I en
skolefritidsordning kan man lave lektier, lege og lave andre aktiviteter som sport,
computer etc. Modtageklassen ligger i en anden by. Men drengen vil blive hentet
og bragt hver dag. Familien skal derfor ikke bekymre sig om transport til og fra
skolen for drengen.
Barnet på 0 år vil blive tilbudt at komme i dagpleje, så snart mor og far begynder
at arbejde.
5a. Kort information om fritidslivet til voksne flygtninge
Under dette punkt kan kommunen kort beskrive tilbud i kommunen for så
vidt angår f.eks. fritidsaktiviteter, foreninger, organisationer,
frivilliggrupper, netværk, biblioteker, sportsklubber og kulturliv, som vil
være relevante for netop de kvoteflygtninge, kommunen skal modtage.
Aktivitet/forening Beskrivelse
44
Som sagt er fritidslivet i kommunen i høj grad baseret
på, at man involverer sig aktivt i enten en forening eller
organisation. Og jeg vil kraftigt anbefale, at alle på sigt
forsøger at finde en fritidsaktivitet, som I kan blive en del
af. I lokalsamfundet vil I møde en ”lokalguide” Hver by i
Gunne Kommune har en ”lokalguide”. En lokalguide er
en person, der kender lokalsamfundet 49 rigtig godt.
Personen vil fortælle jer alt om, hvad det er for et sted,
man bor, hvordan man kan blive medlem af en klub eller
forening, hvordan man laver politisk arbejde, hvordan
man bliver en del af det demokratiske liv i skoler,
skolefritidsordning, politiske partier, bestyrelser i
foreninger etc.
Der er mange forskellige slags klubber og foreninger.
Hvis der ikke er det, som I ønsker, har I altid selv
muligheden for at få hjælp til at danne det.
Der er ikke nogle særlige tilbud til jer. I er jo medborgere
som alle andre, og vi forventer og håber på, at I vil
benytte jer af de muligheder, der allerede er, eller gå
aktivt ind i at skabe noget nyt. Dette gælder også jeres
børn. De vil få tilbudt de samme aktiviteter,
skolefritidsordning osv. som andre børn.
Men derudover vil I alle få tilknyttet en dansk
kontaktfamilie. Som ny borger i Gunne Kommune får du
tilbudt en kontaktfamilie. En kontaktfamilie er en
dansker, der bor i din kommune, men som ikke er ansat
og ikke får løn for at hjælpe dig. Det er en dansker, der
frivilligt har sagt ja tak til at være med til at hjælpe dig til
rette i dit lokalområde og i dit nye land, øve det danske
sprog med dig, vise dig butikker og andre ting i byen,
hjælpe dig med at komme på plads i din bolig, hjælpe
dig med at forstå breve og papirer fra kommunen,
måske lære dig at cykle og meget mere. I kan drikke en
kop kaffe og måske lære hinanden bedre at kende
efterhånden.
Denne kontaktfamilie vil være med til at byde jer
velkommen. Vise jer, hvor I kan handle, hvordan man
tager bussen, hvordan man læser en busplan, hvor det
er godt og billigt, hvor de gode butikker er osv. I vil også
kunne invitere kontaktfamilien på besøg, gå på
biblioteket sammen, holde fester og arrangere større
lokale arrangementer i samarbejde med dem, hvis I har
lyst.
50

6. Kort beskrivelse af trossamfund
Under dette punkt kan det oplyses, hvilke trossamfund der findes i eller i
nærheden af kommunen (kirker, moskeer, bedehuse, templer o.a.), og som
kan være af interesse for netop de kvoteflygtninge, kommunen skal
modtage.
Gunne kommune er et typisk kristen/protestantisk samfund. Der er forskellige
andre små trossamfund og sekter, men ikke meget. Buddhisme er der dog en del,
der kender til i området. Mange mediterer og dyrker yoga.
I Sundager, som er nabokommunen, er der dog en større gruppe af
buddhister. Formålet med gruppen er at gøre det muligt for folk i denne
del af landet at møde buddhismen, som den videregives inden for Karma
Kadjy Skolen.
Gruppen mødes - få eller mange - hver onsdag til fællesmeditation.
Første onsdag hver måned arrangeres desuden emneforedrag med
vekslende lærere fra Kadjy Skolen, og øvrige onsdage gives der
introduktion til henholdsvis buddhisme og til buddhistisk meditation. Det
er her både muligt at låne blade og købe meditationshæfter og bøger.
I Karma Kadjy Skolen praktiseres den form for buddhisme, der hedder
diamantvejsbuddhisme.
7. Øvrige nyttige oplysninger for de kvoteflygtninge, som kommunen
skal modtage (i kort form)
45
51

7. Øvrige nyttige oplysninger for de kvoteflygtninge, som kommunen
skal modtage (i kort form)
Vi glæder os meget, til I kommer, og vi håber, at I falder godt til i vores kommune. I
vil møde et samfund, der er meget forskelligt fra jeres eget, men vi vil gøre alt for,
at I skal føle jer velkomne. I begyndelsen vil der være en tolk til rådighed to gange
om ugen. Men I vil hurtigt begynde at lære dansk. De fleste danskere kan også
tale engelsk. Hvis I tager imod det arbejde, vi har fundet til jer, vil I modtage
undervisning efter arbejde og enkelte gange på arbejdspladsen.
I de første 14 dage vil I modtage undervisning i husførelse (hvordan man passer
på et dansk hus i et dansk klima), rettigheder & pligter, virksomhedsbesøg på den
virksomhed hvor der er arbejde, vejledning i arbejdsmarkedet, kropssprog,
bibliotek, tandpleje og sundhedskursus.
27. juli
ankomst
28. juli
Ankomst
29. juli
Ankomst
46
30. juli
Husførelse
3. august 4. august 5. august 6. august
Virksomhedsbesøg
Arbejdsmarked
10. august 11. august 12. august 13. august
Skolemøde for
forældre med
dreng
Ret & pligt
17. august 18. august 19. august 20. august
afklaring på
kommunen
(individuelt)
24. august 25. august 28. august 27. august
Bibliotek
Tandpleje
31. august
sprogskole
3.-16. sep.
sprogskole
17. sept.
Arbejde
55
31.juli
Ret & pligt
7. august
Kropssprog
1. august 2. august
8. august
Visitering til
sprogskole
(individuelt)
14. august 15. august
Møde med
de frivillige
21. august
afklaring på
kommunen
(individuelt)
28. august
Sundhedskursus
22. august
sprogskole
29. august
sprogskole
9. august
Visitering til
sprogskole
(individuelt)
16. august
23. august
Sprogskole
30. august
sprogskole
De anførte møder er med tolk. Derudover vil der være mange møder med
de frivillige, som kan være både med og uden tolk.

Links
Her er samlet links til en række centrale aktører
i forhold til modtagelse af flygtninge.
Listen giver alene en oversigt over aktører og anlægger
ingen vurdering af den enkelte aktørs bidrag .
Listen giver ikke et udtømmende billede af de mange
aktører . Således vil der være en række selvstændige
aktører og andre med specialviden, der ikke er nævnt .
www.nyidanmark.dk — Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
www.bm.dk — Beskæftigelsesministeriet
www.uvm.dk — Undervisningsministeriet
www.cabiweb.dk — Viden- og formidlingscenter under Beskæftigelsesministeriet
www.ams.dk — Arbejdsmarkedsstyrelsen
www.kl.dk — Kommunernes Landsforening
www.drc.dk — Dansk Flygtningehjælp
www.traume.dk — Hjemmeside der formidler viden om følgerne af tortur- og krigstraumer til fagfolk
www.retsinfo.dk — Netsted som giver borgerne adgang til det fælles statslige retsinformationssystem
www.fln.dk — Flygtningenævnet
www.sundhed.dk — Det offentlige sundhedsvæsen på internettet
www.uc2.dk — Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet
www.ciriusonline.dk — Statslig styrelse for internationalisering af uddannelser og læringsmiljøer
www.bmetnisk.dk — Specialfunktionen for den etniske beskæftigelsesindsats
www.foreningen-nydansker.dk— Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet
47