Den gode modtagelse

Det er altafgørende, at de fagpersoner, der varetager
den arbejdsmarkedsrettede integrationsindsats for
flygtninge med traumer, har den nødvendige viden. Det
er især vigtigt for at sikre en sammenhæng mellem de
sociale indsatser 38 og de dele af integrationsindsatsen,
der ligger i jobcentrene .
anbeFalInGeR
• Vær opmærksom på signaler, der kan indikere traumer
• Vær opmærksom på hele familien, evt. andre der har
tilknytning
• Undersøg mulighederne for støtte
• Henvis altid til behandling hos fagfolk
• Undersøg mulighederne for behandling i nærområdet
• Undgå eventuel ventetid, der skal handles hurtigt
• Søg viden om traumatisering hos fagfolk
• Sørg for at få supervision, når der arbejdes med udsatte
flygtninge
4.3. Det tværfaglige samarbejde
Mange faggrupper arbejder sammen i den kommunale
integrationsindsats; sagsbehandlere, lærere, pædagoger,
aktiveringsmedarbejdere, kultur- og fritidsmedarbejdere,
jobkonsulenter, sundhedspersonale osv . Der
er bred enighed om værdien af en helhedsorienteret
indsats med tæt koordinering og samarbejde mellem
de forskellige fagpersoner, som deltager i den enkelte
borgers integrationsproces 39 . Men samarbejdet mellem
de forskellige faggrupper kan også være en svær øvelse,
fordi de forskellige faggrupper har forskellige indfaldsvinker
til integrationsindsatsen — hvilket er en ganske
naturlig følge af forskelle i arbejdsopgaver, uddannelse
og faglighed samt af, at de kommer fra forskellige forvaltninger
med hver deres værdigrundlag .
38 Læs mere på www.sundhed.dk og www.traume.dk
39 ”Fra modspil til medspil. Ideer til styrkelse af det tværfaglige
samarbejde i integrationsindsatsen for voksne flygtninge og indvandrere”,
UC2, 2007
36
De barrierer, der kan opstå i et tværfagligt samarbejde,
mindskes bedst via indsigt i hinandens opgaver og vilkår .
Det skaber fundament for dialog, det giver kontinuitet
og sammenhæng, og det reducerer frem for alt den
indbyrdes skepsis . Samtidig er det vigtigt, at der er en
organisatorisk og ledelsesmæssig plan for det tværfaglige
samarbejde . Er der ikke strukturel og ledelsesmæssig
opbakning, kan det være svært at skabe fora, hvor der
er reel mulighed for at udveksle viden og erfaringer .
4.4. Kultur og samfundsforståelse
Undervisning i danske samfundsforhold er en langsigtet
og kompleks opgave, som handler om mere end blot at
give udlændinge formelle (sproglige) kompetencer . De
samfund, flygtninge og indvandrere kommer fra, er ofte
meget forskellige fra det danske samfund . Det gælder
både på et overordnet niveau med hensyn til demokrati,
traditioner, institutioner, retssystem mv ., men det
gælder også helt konkret som f .eks . i mødet med de
værdier, som udfolder sig i nærdemokratiet på skolerne
eller i foreningerne . Det kan derfor være en lang proces
for de nyankomne udlændinge at kapere så meget ny og
fremmedartet information . Desuden har de nyankomne
borgere ikke altid det ressourcemæssige overskud til at
modtage disse informationer på det tidspunkt, undervisningen
sættes i gang . Det betyder, at nogle får et meget
begrænset udbytte i starten, og at mange gentagelser
kan være nødvendige . Det er på den ene side vigtigt at
begynde undervisningen tidligt i integrationsperioden,
men på den anden side er det også vigtigt, at det er en
løbende proces, som følger den enkeltes integrationsudvikling
.
Det anbefales, at undervisningen i danske kultur- og
samfundsforhold spiller sammen med det hverdags- og
arbejdsliv, den enkelte udlændinge møder i det danske
samfund . Undervisningen bør være med til at klæde den
nye samfundsborger på, så den enkelte kan indgå i det
danske samfund på en aktiv og respektfuld måde . Under-