Den gode modtagelse

1.3. Spontane asylansøgere
En person, som på egen hånd rejser ind i Danmark, og som
herefter søger om asyl, kaldes en spontan asylansøger .
Før en asylansøgning bliver behandlet
Når spontane asylansøgere er rejst ind i Danmark, skal
de henvende sig til politiet . Det er Rigspolitiets opgave
at finde ud af hvem asylansøgeren er, det vil sige fastslå
ansøgerens nationalitet og identitet . Politiet tager
fingeraftryk og foto af asylansøgeren og afhører blandt
andet asylansøgeren om, hvordan han eller hun er rejst
til Danmark .
Under asylsagens behandling bor asylansøgeren som udgangspunkt
i et asylcenter . Asylcentrene ligger spredt ud
over Danmark. De fleste asylcentre drives af Dansk Røde
Kors . I visse tilfælde kan asylansøgeren også bo privat 9 .
Behandling af asylansøgning
Hvis Udlændingeservice beslutter, at asylansøgningen
skal behandles i Danmark, går ansøgningsproceduren i
gang . Asylansøgeren udfylder et asylansøgningsskema og
fortæller her nærmere om, hvorfor han eller hun søger
asyl i Danmark . Derefter afholder Udlændingeservice en
samtale med asylansøgeren . Under samtalen er der en
tolk til stede . Asylansøgeren får her lejlighed til at uddybe,
hvorfor han eller hun søger om asyl i Danmark .
Herefter træffes der afgørelse i sagen . Det sker på baggrund
af en samlet vurdering af alle sagens oplysninger .
Man inddrager både asylansøgerens egne oplysninger og
de oplysninger, der foreligger om forholdene i ansøgerens
hjemland. I de fleste sager vil der kunne træffes en
afgørelse på dette grundlag . Der kan dog være tilfælde,
hvor det er nødvendigt at indhente yderligere information
— f .eks . oplysninger om forholdene i asylansøgerens
hjemland .
9 Mere information om asylcentre findes under menupunktet
”Asylcentre”på www.nyidanmark.dk
8
Når asylansøgeren får tilladelse
Får en ansøger asyl, skal han eller hun bo et sted i Danmark
. Det er Udlændingeservice, der bestemmer, hvor
i Danmark man skal bo, hvis man bliver anerkendt som
flygtning. Læs mere om dette i kapitlet ”De overordnede
rammer” .
Når asylansøgeren får afslag
Får en asylansøger et endeligt afslag, skal han eller hun
straks rejse ud af Danmark . Asylansøgeren vil dog få
rimelig mulighed for at forberede sig på udrejsen . Der
vil i den forbindelse blive taget hensyn til, om ansøgeren
lider af en akut sygdom, er højgravid, eller om ansøgeren
har født inden for en kort periode forud for afgørelsen
. Et endeligt afslag betyder, at asylansøgeren ikke
har flere muligheder for at klage over sin afgørelse. Det
kan enten ske ved et afslag i Flygtningenævnet eller
et afslag i Udlændingeservice i de sager, som anses for
åbenbart grundløse . Nogle asylansøgere vil ikke rejse
ud frivilligt . I disse situationer er det politiets opgave at
sørge for, at asylansøgeren rejser ud af landet .
Opholdstilladelse af andre grunde
Hvis væsentlige grunde taler for det, kan Integrationsministeriet
i visse tilfælde give en udlænding, som har
søgt asyl, midlertidig humanitær opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 b, stk . 1 . Ministeriet lægger ved
vurderingen navnlig vægt på ansøgerens personlige forhold,
herunder om der foreligger en fysisk eller psykisk
sygdom af meget alvorlig karakter, og om der er tale om
en familie med mindre børn, der kommer fra et land i
krig . Hvis ansøgeren lider af en meget alvorlig sygdom,
der kan begrunde humanitær opholdstilladelse, vil det
indgå i vurderingen, om den pågældende kan modtage
den fornødne behandling for sygdommen i sit hjemland .