Livet på den anden side - Christian Friis

More documents

Recommendations

Info

“Når jeg gik rundt med barnevognen, blev jeg pludselig opmærksom på, at udstødningsgasserne var lige i barnevognshøjde. Det begyndte jeg at tænke over,” siger Camilla. Mens de boede i Svendborg, tog familien flere gange på dagsudflugt til Strynø. Og selvom det kun var ture på otte timer med to børn, barnevogn og madpakker, føltes det langt mere afstressende end 14 dages ferie sydpå. I 2010 tog de springet og købte huset på Møllevejen på Strynø. Camilla husker den første morgen i huset, hvor hun stod op og listede ind i stuen, mens de andre stadig sov. “Jeg satte mig med min dyne og sad bare og kiggede, mens himlen blev blå. Så kunne jeg se silhuetterne og træerne, og så kom fasanen gående. Da tænkte jeg: Det må da være lykke det her.” Sønnen Villads på syv år er dukket op i døren med et halvt musketeroverskæg, som han har udviklet eller nærmere fået tegnet, mens han var i skole. Han vil gerne give sit besyv med. “Mor, har du nævnt, at det gode her er, at vi alle mine venner bor tæt på hinanden? Plus, der er ikke særlig langt til købmanden, når man bor her,” siger han. ”Nej, det er både godt og skidt, ikke Villads?” siger hans mor. Rolig rytme og rummelighed Der findes 72 beboede øer i Danmark. 27 af de mindre øer er organiserede i Sammenslutningen af Danske Småøer (SaDS). De kæmper for at bevare og udvikle de små samfund på øerne. Fælles for øerne i SaDS er, at de ikke er landfaste, ikke er selvstændige kommuner, og at de er at betragte som helårssamfund med op til 1.200 beboere. Ud af de 27 øer er det kun de fire, der har oplevet en samlet befolkningsvækst i løbet af de sidste ti år. Og i perioden 20042012 er Strynø den ø, der har oplevet den største vækst fra 193 beboere til 221 – en fremgang på mere end 12 procent. Og aldersgennemsnittet på Strynø er lavere end landsgennemsnittet på grund af de mange tilflyttede børnefamilier. Kjeld Tønder Hansen er Ørepræsentant for Strynø. Ifølge ham ligger der er en målrettet indsats bag Strynøs fremgang. Da antallet af børn i 2004 havde nået et sådant lavpunkt, at
skolen, med kun tre elever fordelt over fem klassetrin, var ved at lukke, måtte der handles. Ud fra devisen ”angreb er det bedste forsvar” valgte man at lave en børnehave. Selv om der stadig manglede to til tre børn, før det kunne løbe rundt økonomisk, tænkte de: “Nu prøver vi”. Og det blev et vendepunkt for øen. Med pasningsordninger i vuggestue, børnehave og fritidshjem er der etableret grundlag for at holde liv i fem klassetrin på skolen, som nu tæller 15 elever med flere på vej. Ved en fondskyndig strynbos mellemkomst står skolen desuden foran en renovering til ti millioner kroner. Kjeld Tønder Hansen fremhæver den rolige rytme, trygheden og nærheden som de bedste salgsargumenter for Strynø. Han og konen flyttede selv til Strynø i 1995, og de var “solgt med det samme”. Lone Anesen, som er gift med Torsten, er sekretær i Strynø Beboerforening. Hun fortæller, at Strynø er den eneste småø med børn i det sydfynske. Og fordi der er børn, bliver det ikke kun til en pendlerø. Det skaber arbejdspladser, som igen skaber behov for en købmand. Børn skaber omsætning, og børn skaber liv. Og Lone understreger, at der er masser af liv på Strynø. “Strynboer snakker aldrig om, hvad der sker på den anden side. Der er hverken snak om en ny pave eller noget. Der sker rigeligt her,” siger hun. På strejf med Strynboen Da den gamle færge ‘Strynboen’ tidligere på dagen klokken 9.30 tøffer ud af havnen i Rudkøbing på Langeland med kurs mod Strynø, er det med kun to biler og en blå cykel på dækket. Så tidligt på dagen går trafikken mest den anden vej. Pigen med den blå cykel er krøbet i skjul i salonen under dækket. De andre bliver siddende i bilerne, så snak er der ikke meget af under overfarten. Det kunne i første omgang give føde til en fordom om, at øboere er isolerede, reserverede mennesker, der helst passer sig selv. Men i tilfældet Strynø er det ikke sådan, det hænger sammen. Overhovedet ikke. Forklaringen er nærmere, at der denne dag blæser en let, men stivfrossen vind ind over færgen. Det er derfor, de to fremmede på jagt efter en god historie får lov at stå alene i færgens stævn og kigge ned på isfladerne, der brydes af færgen, mens de med en begejstring, som ellers kun småbørn kan vise, peger de omkringliggende øer ud for
Page 1: Livet på den anden side Trods affo
Page 5 and 6: I Strynøs nordvestlige hjørne lig
Page 7 and 8: ”Når du har færre valg, så gri

Livet på den anden side - Christian Friis

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?