Livet på den anden side - Christian Friis

Foreninger, fællesmad og farvefilm
Fra et stort hul i loftet i stuen kan man kigge lige op i første sal. Køkkenet er lidt industrielt
installeret på metalborde med hjul under og med løsthængende ledninger og slanger. De
store planker til stuegulvet ligger stadig i plasticemballage indenfor.
Her bor Torsten og Lone med deres mindste datter Agnete og plejebarn Patrick i øens
ældste hus, som de er i gang med at renovere.
”Vi tænkte, at skulle man gøre noget åndssvagt, kunne man lige så godt købe et åndssvagt
hus og gå i gang,” siger Torsten. Før de flyttede til Strynø, havde de en gård i Snave på
Fyn.
I vinduet står en urtepotteskjuler med en særlig påskrift. Den viser sig at være en
vandrepokal, vundet af Torsten for bedste ‘is­sejler’.
“Der hvor vi boede før, lå jeg og kørte isbåd alene. Herovre er vi en flok, der ligger og kører
sammen. Og det er jo noget sjovere, når der er nogen at køre med og imod,” siger han.
Og sådan er det vist lidt med alt her på øen. Tingene, dem laver man sammen. Torsten har
også overvejet at starte en motorcykelklub, og der er allerede fem, som er klar på at køre til
åbningen af Bakken i slutningen af marts.
På Strynø ringer man ikke og spørger om lov, inden man besøger hinanden. I dag har
posten, genboen og den lokale tømrer været forbi Torsten. De havde selv kaffe og kage
med. De mente, at Torsten og Lone havde den bedste have med solskin, og selvom det er
vinter, skulle kaffen nydes udenfor.
“Folk er bedre til at kigge ind, låne og dele ting, ja i det hele taget at have ærinder hos
hinanden. Man render bare sammen,” siger Lone.
Der er mere end 25 aktive laug, foreninger, organisationer og klubber på de blot fem
kvadratkilometer, som Strynø strækker sig over. Det lyder af meget, men det vidt
forgrenede foreningsliv er opstået, fordi man deler ud af alt her, også interesser. Får man
en idé, starter man bare en forening.
Men selv med de mange tilgængelige tilbud, må beboerne stadig lide afsavn. Camilla
Tuxen kunne godt bruge en svømmehal. Lone Anesen savner bare en almindelig hal. Men
når det kommer til stykket, er det ikke så afgørende.