Livet på den anden side - Christian Friis

More documents

Recommendations

Info

Foreninger, fællesmad og farvefilm Fra et stort hul i loftet i stuen kan man kigge lige op i første sal. Køkkenet er lidt industrielt installeret på metalborde med hjul under og med løsthængende ledninger og slanger. De store planker til stuegulvet ligger stadig i plasticemballage indenfor. Her bor Torsten og Lone med deres mindste datter Agnete og plejebarn Patrick i øens ældste hus, som de er i gang med at renovere. ”Vi tænkte, at skulle man gøre noget åndssvagt, kunne man lige så godt købe et åndssvagt hus og gå i gang,” siger Torsten. Før de flyttede til Strynø, havde de en gård i Snave på Fyn. I vinduet står en urtepotteskjuler med en særlig påskrift. Den viser sig at være en vandrepokal, vundet af Torsten for bedste ‘issejler’. “Der hvor vi boede før, lå jeg og kørte isbåd alene. Herovre er vi en flok, der ligger og kører sammen. Og det er jo noget sjovere, når der er nogen at køre med og imod,” siger han. Og sådan er det vist lidt med alt her på øen. Tingene, dem laver man sammen. Torsten har også overvejet at starte en motorcykelklub, og der er allerede fem, som er klar på at køre til åbningen af Bakken i slutningen af marts. På Strynø ringer man ikke og spørger om lov, inden man besøger hinanden. I dag har posten, genboen og den lokale tømrer været forbi Torsten. De havde selv kaffe og kage med. De mente, at Torsten og Lone havde den bedste have med solskin, og selvom det er vinter, skulle kaffen nydes udenfor. “Folk er bedre til at kigge ind, låne og dele ting, ja i det hele taget at have ærinder hos hinanden. Man render bare sammen,” siger Lone. Der er mere end 25 aktive laug, foreninger, organisationer og klubber på de blot fem kvadratkilometer, som Strynø strækker sig over. Det lyder af meget, men det vidt forgrenede foreningsliv er opstået, fordi man deler ud af alt her, også interesser. Får man en idé, starter man bare en forening. Men selv med de mange tilgængelige tilbud, må beboerne stadig lide afsavn. Camilla Tuxen kunne godt bruge en svømmehal. Lone Anesen savner bare en almindelig hal. Men når det kommer til stykket, er det ikke så afgørende.
”Når du har færre valg, så griber du bare de muligheder, der er. Og så bliver det faktisk ret enkelt det hele. Der er jo bare det, der er, og det er faktisk ret hyggeligt,” siger Lone. Strynø byder også en gang om måneden på fællesspisning, som typisk samler mere end en tredjedel af øens beboere i skolens gymnastiksal, hvor man skiftes til at lave mad til de mange mennesker. Der er også en filmklub på øen. Den står FilmFinn for. Sidste arrangement foregik i samarbejde med Bio Langeland, da der blev inviteret til den nye James Bond film i Rudkøbing. Der blev koordineret med færgen, så alle kunne nå hjem, når filmen var slut. Og omkring 30 af øens mænd og unge drenge var taget med, selv Frede Smed, som ikke havde været i biografen siden 1964. “Vi drillede ham med, at der er kommet farver på filmene, siden han sidst havde været i biografen,” siger Torsten. Ingen brændte broer Ved aftentide er den favnende ro igen ved at sænke sig i det stjerneklare mørke over Strynø. Børnene begynder lige så stille at indfinde sig hos deres forældre. Eller rettere sagt, hos deres rigtige forældre. Ifølge Kjeld Tønder Hansen har børnene nemlig omkring 150 forældre og bedsteforældre på øen. Lone Anesen omtaler dem som "fritgående børn.” Hun og Torsten har også voksne børn, der bor i Aarhus. De kunne aldrig finde på at flytte til Strynø, siger Lone. Tværtimod betragter de forældrenes beslutning om at rykke til Strynø som en panikhandling; et skørt alderdomsprojekt, som de udsætter deres lillesøster Agnete for. Men de kommer gerne på besøg, ligesom mange andre i øvrigt gør. “Vi har ikke brændt nogen broer ved at flytte til Strynø,” siger Lone. Hjemme hos Camilla Tuxen kommer der også jævnligt besøg fra fortiden. Og om sommeren er der alle turisterne, der kigger ind. Det er de hjerteligt velkomne til. Men det er det stille vinterhalvår, der er den egentlige attraktion for den tidligere storbypige. “Det er dejligt, når turisterne kommer, og det er dejligt, når de tager væk igen. Når sæsonen er ovre, lukker øen sig om sig selv. Det er min favorittid på året,” siger hun.
Page 1 and 2: Livet på den anden side Trods affo
Page 3 and 4: skolen, med kun tre elever fordelt
Page 5: I Strynøs nordvestlige hjørne lig

Livet på den anden side - Christian Friis

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?