Skovdyrkeren - Skovdyrkerforeningen

Skovdyrkeren
NORD-ØSTJYLLAND
Nr. 1
December 2010
Ny organisation
Træmarkedet i dag
Profil af en skovdyrker

Generalforsamlinger 2010
Årets sidste efterårsmåneder har budt på
både en ordinær og en ekstraordinær generalforsamling
i Skovdyrkerforeningen Nord-
Østjylland - som nu er blevet til en andelsforening.
Bestyrelsens forslag om ændrede vedtægter blev
godkendt på begge generalforsamlinger, hvorved
Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland blev ændret
fra at være en forening med begrænset ansvar
til en andelsforening med begrænset ansvar.
Hvis man som medlem ikke kan acceptere at være
medlem under de nye vedtægter, har man mulighed
for at melde sig ud pr. 31.12.2010 indtil denne dato.
Dompap. Foto: Jens Elm Sørensen
2
Kontingentet til foreningen forblev uændret (pristalsreguleres
efter Netto-prisindekset).
Vores revisor er fortsat Beierholm.
Foreningens bestyrelse og repræsentantskab er
fremover: Ivan Byskov (fmd.), Peter Mouritzen
(næstfmd.), Niels Andreasen, Jørgen Bladt, Jørgen
Holm-Petersen, Ole Iversen, Bo Michael Ravn.
Suppleant: Frode Mogensen.
Velbesøgte temadage om
skovrejsning og dyrkning
I efteråret inviterede foreningen medlemmer og andre
interesserede på søndagsture om først skovrejsning
og siden løvtræ-skovdyrkning.
Vi fokuserede lidt mere på bløde værdier såsom oplevelser,
ejerglæde og følelser/stemning end på traditionel
teknik og produktion. Tilsammen kom der
knapt 200 gæster til de to arrangementer.
Det gav os lidt blod på tanden til at afholde lignende
temadage i foråret, selvfølgelig med nye/andre
temaer. Men altså med samme fokus på de blødere
værdier i skoven.
Arrangementerne vil fremgå af vores hjemmeside
www.skovdyrkerne.dk/nordost, af e-mails til
medlemmer hvor vi kender e-mailadressen og om
muligt vil arrangementerne også blive omtalt løbende
her i medlemsbladet.
Frank Lærke

Klædt på til fremtiden
Med overvældende majoritet vedtog medlemmerne på generalforsamlinger i de syv
skovdyrkerforeninger den nye organisation, som vi har arbejdet med i mere end et år
sammen med en ny strategi for De Danske Skovdyrkerforeninger (DDS). Fra at have
været syv helt selvstændige foreninger med et fælles sekretariat i København er Skovdyrkerne
nu en koncern.
Hvorfor ændring?
Behovet for videndeling og specialisering, samt for
udvikling af nye løsninger og koncepter, gør i stigende
grad et tættere samarbejde på tværs af foreningerne
nødvendigt. Selv om foreningerne ved
fusioner og som følge af stigende markedsandel bliver
stadigt større, giver et tværgående samarbejde
yderligere fordele og nye muligheder.
Hovedformålet er i fremtiden overalt at kunne tilbyde
rationelle og billige løsninger af højeste kvalitet
til medlemmerne. Og at opnå de højeste priser
på ejernes produkter. Det er de centrale fordele, vi
søger at opnå med den nye organisation. Og vi gennemfører
ændringen på en måde, der ikke ødelægger
de lokale skovejeres indflydelse eller det lokale engagement
hos medarbejderne.
At vi nu har koncernstatus giver samtidig den fordel,
at samarbejdet mellem foreningerne kan udvides
ubegrænset uden at vi risikerer problemer
i forhold til en stadig mere skærpet konkurrencelovgivning.
Et af de første praktiske resultater af det intensiverede
samarbejde er samlingen af alle foreningernes
eksport af juletræer og grønt i firmaet Green Product
A/S, der nu er den største eksportør i branchen.
Et andet er det nye blad, du sidder med i hånden.
Flere tiltag vil følge.
Hvad betyder det?
Vi vil efter ændringen stadig have en struktur med
lokalforeninger med egen økonomi, med egen ledelse,
som er ansvarlig for den daglige drift, og med
egen bestyrelse. Og medlemmerne vil stadig have
samme nærhed til betjeningen som før. Men foreningerne
vil være bundet op i et stærkere netværk,
hvor de juridisk bliver en del af den landsdækkende
forening, De Danske Skovdyrkerforeninger (DDS).
DDS vil normalt ikke blande sig i den daglige drift.
Men vi arbejder fremover efter en fælles overordnet
strategi, som de lokale strategier vil være en del
af, og de lokale bestyrelser skal fremover godkendes
af den fælles hovedbestyrelse.
Så selv om ændringen betyder en vis centralisering,
så fastholder den nye struktur Skovdyrkerne som
en lokalt baseret, ejer-ejet og ejer-styret virksomhed,
og den sigter først og fremmest mod at give os
øget styrke internt og eksternt.
Skovdyrkerkonceptet
Ingen af de foreslåede ændringer vil ændre vore
kerneværdier. Vi vil fastholde vort grundkoncept,
der bygger på en kombination af viden og tillid.
Kun meget få skovejere har tilstrækkelig viden til
- alene - at kunne få det optimale ud af deres ejen-
3

dom. De fleste skovejere har behov for input, for
sparring og for praktisk hjælp til driften. Lige fra
indkøb af den mest velegnede proveniens af planter
til salget af de færdige produkter til den rigtige pris.
Gode råd kan man få mange steder. Hos planteskoler,
entreprenører, træhandlere m.fl. Men vi er det eneste
sted i markedet, hvor skovejeren kan have tillid
til, at hans interesser bliver varetaget – det er det,
der ligger i det medlemskab, som de fleste vælger.
Fordi vi i vor rådgivning tager udgangspunkt i den
enkelte ejers situation og behov. Fordi vi arbejder
langsigtet, og ser det enkelte tiltag i skoven som et
led i en lang kæde af indgreb, der tilsammen giver
en optimal drift. Med os som rådgivere og entreprenører
har skovejeren fagfolkene på sin side!
På det grundlag bygger vi vor forretning. Ikke guldrandet,
men økonomisk sund, fordi den bygger på
Træmarkedet idag
Løvtræ
Der har gennem efteråret generelt været god afsætning
på løvtræ. Nogle af de store europæiske
løvtræsproducenter - bl.a. Tyskland og Frankrig -
skover traditionelt først rigtigt efter nytår. Derfor
er afsætningsforholdene for løvtræ normalt bedre i
efteråret end i foråret. Umiddelbart ser det dog ud
til, at markedet fortsætter uændret hen over nytår.
Vi mærker en tendens til, at der kan opnås lidt højere
pris pr. kubikmeter ved store partier end ved
små. Det er logisk nok. Der går lang tid med syning
pr. kubikmeter ved små partier og derfor er større
partier mere værd for opkøber. Afhentning af træ
er også mere rationel ved større mængder på hver
4
en fair deal med skovejerne, på vort `lette´ koncept
uden egne maskinstationer, planteskoler m.m. og
på en videndeling mellem op mod 100 engagerede
fagfolk.
Velkommen til alle vore stamkunder i en endnu
bedre forretning.
Torben Bille Brahe, Landsformand
Per Hilbert, Sekretariatsleder
Skovdyrkernes logo. Symboliserer samarbejde og netværk. Mellem
skovejerne indbyrdes, mellem skovejerne og deres foreninger
og mellem de forskellige skovdyrkerforeninger.
lokalitet. Endelig giver større partier bedre mulighed
for at optimere aflægningen af effekter.
Askesituationen
I forbindelse med syning af ask er der i flere tilfælde
konstateret problemer med misfarvning af ved
i træer, der er angrebet af sygdommen ”asketoptørre”.
Som navnet siger, så udtørrer og dør større
eller mindre dele af træernes kroner.
Nogle træer reagerer ved at sætte vanris - altså nye
grene på de lavere dele af stammen. Det er især i de
tilfælde, hvor disse vanris dør, at der optræder forringelser
i træets ved. Nogle træer dør fuldstændig
og da indtræder forringelsen af veddet umiddelbart
herefter.

Askebevoksning med mange toptørre træer. Foto: Henrik Buhl
Heldigvis er især afsætningen for asketræ fin og
priserne er endda steget noget gennem efteråret.
Ask handles i stigende grad som standardvare
uden klassificering af de enkelte stammer.
Alle kvaliteter handles således som én sortering
dog med en prisgraduering efter diameteren. Når
kvaliteten af partiet passer til prisen, så er denne
handelsform fornuftig. Gode kævler over 45 cm
midtmålt, uden væsentlig brunkerne, klassificeres
normalt enkeltvis.
Nåletræ
Efter at have oplevet prisstigninger tre gange i første
halvår af 2010 har de priser, som vi fik lige før
sommerferien, været gældende siden. Savværkerne
manglede træ i foråret og nåletræspriserne er nu
højere end de var før krisen, hvor de endda var på
det højeste i en årrække. Det har givet en væsentlig
forøgelse af skovningsomfanget. Vi kan dog godt
komme til at se den klassiske reaktion, at gode priser
på træ bevirker, at indtjeningsbehovet til mange
skove ret hurtigt indfries og at hugsten derfor reduceres,
hvilket så betyder, at udbuddet falder. En
skovkontoordning kunne afhjælpe dette problem.
For nylig er priserne på tømmer faldet lidt i Sverige.
Det skyldes bl.a. den kraftige styrkelse af den
svenske krone fra foråret 2009 og frem til nu, som
har svækket den svenske skovindustris konkurrenceevne.
En anden del af forklaringen er, at de
svenske træindustrier mangler papirtræ og en lavere
tømmerpris skulle give lidt mere i stakken med
papirtræ.
En ret ny rapport fra FN forudser en forbedring af
træmarkederne i løbet af 2011. Primært i Europa/
Rusland og mindre i Nordamerika, hvor byggeriet af
enfamiliehuse er faldet dramatisk og skal fordobles
fra det nuværende niveau før træmarkedet normaliseres.
Trenden globalt vil også påvirke situationen
i Danmark, men der er lokale forhold der gør, at der
ikke altid vil være lighedstegn mellem udviklingen
globalt og nationalt. Din lokale skovfoged kan altid
give dig en aktuel vurdering af markedssituationen.
Danske nåletræssavværker efterspørger fortsat betydelige
mængder af råtræ, og det såvel til tømmer
som til emballage.
Efterspørgslen på træ til energiformål vil fortsat
øges og det lægger en god bund under træmarkederne
generelt.
Henrik Buhl
Skovdyrkerforeningen Østjylland
Der er skovet mange kubikmeter siden sommerferien.
Foto: Henrik Buhl
5

En anderledes ejendom
Else og Christian Westh Andersen brænder for deres juletræer og pyntegrønt. Foto: Rasmus Fejer Nielsen
Umiddelbart øst for Holstebro ligger en anderledes ejendom med egen planteskole og
produktion af flere forskellige nichearter til pyntegrønt.
Ejendommen på 34 hektar kaldes i daglig tale Krogager
og ejes af Else og Christian Westh Andersen.
Ægteparret overtog gården og jorden i 1992 med et
stort ønske om at få et aktivt liv med `fingrene i jorden’
sideløbende med deres `normale’ arbejdsuge.
I første omgang forsøgte parret sig med produktion
af Ginseng. Det viste sig dog at være lidt for besværligt
– men da Christian W. Andersen altid har
haft en forkærlighed for træer, skulle det være noget
i den retning – derfor endte det i stedet med
produktion af juletræer og pyntegrønt. Resultatet
er idag blevet en spændende og velpasset ejendom.
Fem hektar er tilplantet med en blanding af forskellige
pyntegrøntarter. Hovedparten udgøres af nobi-
6
lis, men derudover dyrkes silkefyr, blå, grøn og gul
cypres, buksbom og kristtjørn.
Else og Christian W. Andersen synes at nicheproduktionen
med mange forskellige arter er spændende
i sig selv, og de lægger mange arbejdstimer i
det, men traditionel produktion af nordmannsgran
er dog stadig det, der fylder mest.
I de seneste otte år er der hvert år blevet tilplantet
et nyt areal med nordmannsgran. Målet er at
to arealer mere tilplantes, så et areal høstes hvert
år, og nordmannsgranerne derved dyrkes i 10-årig
omdrift. På det tidspunkt vil i alt 23 hektar være
i produktion. Økonomi og arbejdsindsats er nøje
planlagt og gransket i samråd med Skovdyrkerne.

Egen planteskole
Alle juletræer på ejendommen stammer fra planter
dyrket i egen planteskole. I begyndelsen var planteskolens
produktion af nordmannsgran baseret på
1 kg tyrkiske frø af tvivlsom herkomst. Med større
indsigt i provenienser foretrækker Christian W. Andersen
i dag frø fra danske afstamninger som Tværsted
og Silkeborg.
Nicheproduktion af kristtjørn. Vildtet har til vane at følge en
fast veksel frem til kristtjørnen – som er en yndet standplads.
Overraskende nok er kristtjørnen den art der synes bidt hårdest
på ejendommen. Foto: Rasmus Fejer Nielsen
Planterne dyrkes 3 år i frøbed og 0 år i priklebed
(3/0’ere) inden de tages ud af planteskolen. I forhold
til planternes vækst ville Christian egentlig
hellere dyrke planter i størrelsen 2/1, men skiftet
over til priklebedet er fravalgt da det giver for meget
arbejde.
Afsætningen
I begyndelsen var afsætningen af juletræer og pyntegrønt
udelukkende baseret på detailsalg direkte
fra gården. Idag afsættes størstedelen af både juletræer
og pyntegrønt til udlandet gennem Skovdyrkerne.
Gårdsalget er dog en tradition, og begge synes at
salget giver mange hyggelige stunder. Hvert år sæl-
ges omkring 400-600 træer fra gården, og især i de
sidste weekender op mod jul er der fornuftig afsætning.
For mange af kunderne er det blevet en fast
juletradion at hente juletræ og grønt fra Krogager.
I de senere år har Else og Christian W. Andersen årligt
produceret omkring 2.000 træer, og fremadrettet
forventer de at afsætningen kommer op 8.000
-12.000 træer årligt. Med det nuværende marked
kan parret derfor se frem til en god indtjening.
Udbuddet i markedet bliver dog større i den nærmeste
fremtid og vil påvirke afsætning og prisniveau.
Christian W. Andersen er imidlertid meget afklaret
med udviklingen og tror på værdien i ejendommens
produktionsform baseret på eget plantemateriale
fra danske frøkilder. For yderligere at fremtidssikre
ejendommen er det en målsætning at hele produktionen
af nordmannsgran juletræer fremover skal
Global GAP certificeres.
Rasmus Fejer Nielsen
Skovdyrkerforeningen Vestjylland
Se flere billeder på dyrkningsaktuelt.dk
7

Skovlovens muligheder
for vildtpleje
Skovloven gør det muligt i samspil med skovdriften, at tilgodese vildtet, jagten og ikke
mindst herlighedsværdien. Her er et udpluk af mulighederne for vildtpleje i skoven.
Der er ingen tvivl om, at korrekt anlæg af lysåbne
arealer, vildtagre og skovenge gør en stor forskel
for skoven som helhed. Herlighedsværdien øges
betragteligt, skoven bliver bæredygtig mht. føde til
vildtet - herunder især hjortevildtet - jagtlejen stiger
og den biologiske variation i skoven øges. Altsammen
noget de fleste skovejere synes godt om.
Skovloven åbner mulighed for at skabe åbne naturarealer
på 10% af den enkelte skovs areal. Efter hugst
kan genplantning undlades på udvalgte arealer. Det
betyder, at det er muligt at udnytte arealer, der har
mindre skovdyrkningsmæssig værdi, til et andet og
måske bedre formål, f.eks. en frodig skoveng.
De lysåbne arealer er af meget stor værdi for vildtet
i skoven. Her findes et stort fødeudbud i form af
urter og græsser og en større forekomst af insekter
til gavn for især småfugle og fasaner. Udover det
større udbud af føde, skabes der lys og varme, som
er to af vildtets grundkrav til skoven som levested.
Nyetableret skoveng (vildtager) efter skovning, grenknusning
og grundgødskning. Foto: René Didriksen
8
Skovejeren bestemmer!
Generelt gælder at træerne i skoven skal have opnået
en hugstmoden alder før de fældes. Men når
der skal etableres et åbent naturareal i skoven er
der undtagelser. Er der et velegnet sted at placere
et lysåbent naturareal må også unge træer ryddes til
formålet. Eksempelvis er det muligt at skabe åbne
naturarealer langs skovvejene, også hvor det er nødvendigt
at rydde bræmmer i yngre bevoksninger.
Lystilførslen langs med skovvejene muliggør en
fremspiring af urter, der sikrer mere føde til vildtet,
og samtidig kan skytterne placeres optimalt på
efterårets jagter. Sidst men ikke mindst øger de frodige
skovveje også skovens herlighedsværdi.
Askesygen, som er udbredt i hele landet, betyder
at flere bevoksninger i øjeblikket må lade livet tidligere
end forventet. Det er typisk små bevoksninger
i mere eller mindre fugtige lavninger. Disse arealer,
eller et udvalg af dem, kan evt. indgå i driftsplanen
som værende fremtidige lysninger og skovenge, hvis
det ellers passer ind i den øvrige drift af skoven.
Ønsker man at etablere flest mulige lysåbne arealer
i skoven, er det væsentligt at bemærke, at de
arealer der ved lovens ikrafttræden lovligt var uden
træbevoksning, ikke tæller med i opgørelsen af de
10%. Der kan derfor i den enkelte skov etableres
10% åbne naturarealer ud over de arealer, der lovligt
var uden træbevoksning den 1. oktober 2004.

Her ryddes dele af nåletræsbevoksning for at finde skovsøen frem... En time efter er effekten til at få øje på! Fotos: René Didriksen
Vildtagre i skoven
Skovloven gør det også muligt, når det er nødvendigt
for skovdriften, at friholde arealer til f.eks.
vildtagre. En åben formulering der kan tolkes bredt.
Derfor anbefales det, at skovfogeden tages med på
råd inden vildtageren etableres. Vildtagre anlagt i
et forsøg på at afværge vildtskader i skoven er ét
eksempel. Hvordan vildtagrene placeres og dyrkes
beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Vildtagre må omlægges, gødes og sprøjtes,
hvilket gør det muligt at etablere dem med fornuft
også i skoven.
For at opnå optimale næringsforhold og dermed
vækstbetingelser, er det fornuftigt at foretage en
analyse af jorden. Jordens surhedsgrad (pH-værdi)
og næringsstofbalance skal bringes i orden. Det er
ikke unormalt, at der på skovjord skal tilføres 7-8
tons/ha kalk eller mere. Plus fosfor og kalium.
Er skoven, og de arealer der er tiltænkt vildtager,
certificeret i PEFC, FSC eller begge, er det stadig
muligt at lave vildtagre. Ved PEFC skal der dokumenteres
forbrug af gødning og pesticider (som
man gør i resten af skoven). Ved FSC er det kun
tilladt at bruge økologisk gødning og aske, og der
må ikke bruges GMO-afgrøder (genmodificerede).
Stævning og græsning
Udover de åbne naturarealer og vildtagre kan der
jf. skovloven også indføres gamle skovdriftsformer
som stævningsdrift og skovgræsning.
Stævningsskov drives ved at træerne i en bevoksning
skæres ned til roden med 5-20 års mellemrum,
f.eks. til flis. Herefter skyder de igen. Typisk anvendes
hassel, rødel, ask og eg til dette. Stævningsskov
er ofte meget lysåben, og har et rigt dyre- og planteliv
tilknyttet.
Skovgræsning er modsat tidligere også blevet muliggjort,
og som ved stævningsskov giver dette også
en lysåben skov med et særligt plante- og dyreliv
tilknyttet. Stævningsskov og græsning må udgøre
10% af den enkelte skovs areal.
”Øje” for opgaven
Det er afgørende for et godt resultat, at de beskrevne
tiltag planlægges nøje. Det er ikke ligegyldigt
hvor de lysåbne arealer og vildtagrene placeres,
hvis de skal have effekt. Og deres udformning er
afgørende for at de falder naturligt ind i skovbilledet.
Derfor er det også vigtigt at vedkommende,
9

der skal planlægge og udføre tiltagene, er instrueret
grundigt og har ”øje” for opgaven. Fortolkningen af
skovlovens mulighed for anlæg af vildtagre er, som
nævnt, meget åben, og det anbefales derfor at tage
skovfogeden med på råd inden tingene iværksættes.
En af landets dygtigste og mest erfarne plantemennesker,
Poul Erik Brander, har sammen med tre kolleger
udgivet en helt ny og meget omfattende bog
om træer og buske i landskabet.
10
Det samme gælder valg af engblandinger til skovenge
og vildtafgrøder. Her er mulighederne mange.
Skovdyrkerne har bl.a. selv fået produceret en engblanding
målrettet til råvildtet.
René Didriksen
Skovdyrkerforeningen ØST
Træer og buske i by og land
Alm. bøg. Illustration fra bogen: Signe Moos Andersen
Nyt medlemsblad
Som den opmærksomme læser nok har opdaget, så
har medlemsbladet skiftet navn, format og layout.
Lokale nyheder og meddelelser vil fremover have
fast plads på bladets forside, bagside og indersider.
Bladets midtersider vil derimod bestå af fælles ar-
For hver art er grundigt beskrevet, hvad den kan
bruges til, hvor den kan vokse, udseende og vækst,
skadedyrs- og sygdomsproblemer samt sorter og
frøkilder. Endelig er bogen fuld af vellykkede fotos
og fine tegninger.
Vi kan meget anbefale bogen til den interesserede
amatør - selv om den egentlig er skrevet til professionelle.
Bogen er på 496 sider og koster 1 kr./
side, dvs. 496 kr. plus moms. Den udgives af og kan
bestilles hos forlaget Grønt Miljø på www.dag.dk
Læs flere boganmeldelser eller gå på jagt efter ellers
uopdrivelige fagbøger på Skovdyrkernes hjemmeside
under dyrkningsaktuelt/anden rådgivning/
litteratur. Her vil der være mulighed for at finde
en spændende og uventet julegave.
Per Hilbert
Skovdyrkernes Sekretariat
tikler med aktuelle emner, relevante for alle skovejere
og skovdyrkere - ofte skrevet af Skovdyrkernes
specialist på området.
Skovdyrkeren udkommer otte gange om året.

Forsiden på Niels Søndergaards “Natur- og vildtpleje”.
Foto: Niels Søndergaard
Mangler du julegaveidéer?
Vi har stadig en del eksemplarer af Niels Søndergaards
store og meget roste bog ”Natur- og vildtpleje”
tilbage. Bogen er på over 500 sider og er rigt
illustreret. Den fremstiller på fornem vis de forskellige
problematikker ved natur- og vildtpleje og giver
fine operationelle anvisninger på, hvordan man
skal gribe sagen an.
Udsalgsprisen på denne bog er kr. 620,00, men vort
medlemstilbud lyder på kr. 496,00 incl. moms.
Vi har 2 x 2 bind tilbage af haveleksikonet ”Træer
og buske”. Det er et fremragende værk, som i modsætning
til mange andre bøger på markedet, IKKE
er en oversættelse af en engelsk havebog. 2,2 kg
viden og inspiration til kun kr. 600,00 incl. moms.
Udsalgsprisen er kr. 720,00.
Bøgerne kan afhentes på vort kontor i Randers eller
sendes pr. post (porto tillægges).
Foreningens kontor flytter
et par husnumre
Vores kontor er stadig i den bygning, der i mange år
har heddet Landbocentret. Vi er bare flyttet hen i
den anden ende. Derved ændres vores adresse mht.
husnr., så det fremover er nr. 3. Vores fuldstændige
postadresse fremgår af bladets bagside.
Skoven netop nu
Få besøg af din konsulent, så vi kan planlægge vinterens
aktiviteter. Det er især skovning af træ, der
står på programmet.
Husk vildtafværgning. Det tegner til at blive en hård
vinter, hvor vildtet søger føde i kulturerne både i
skov og på mark. Der anvendes blodmel (Gyllebo)
eller hjortetaksolie, som påføres i tøvejr og tørvejr.
Skovdyrkerforeningen
Nord-Østjylland ønsker
vores medlemmer...
Glædelig Jul & Godt Nytår
11

Skovdyrkerkalenderen ID- nr. 42856
December 2010
Skovdyrkerforeningen ønsker alle medlemmer
en glædelig jul og et godt nytår.
Januar 2011
Det er tid til at aftale konsulentbesøg.
Ring til din skovfoged og aftal nærmere.
Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland
Medarbejdere
Thy, Mors og Randers
Skovrider Frank Lærke
mobil 40 86 73 17
fla@skovdyrkerne.dk
Vestvendsyssel
Skovfoged Hans Chr. Graversgaard
mobil 20 40 07 26
hcg@skovdyrkerne.dk
Østvendsyssel
Skovfoged Torben Mangaard Frandsen
mobil 61 20 87 17
tma@skovdyrkerne.dk
Vesthimmerland
Skovfoged Lars Skov Andreasen
mobil 40 28 72 95
and@skovdyrkerne.dk
Østhimmerland
Skovfoged Ulrik Kragh Hansen
mobil 23 40 62 12
ukh@skovdyrkerne.dk
Hobro, Mariager
Skovfoged Søren Ladefoged
mobil 20 99 23 17
sla@skovdyrkerne.dk
Djursland
Skovfoged Ole Ruhwald
mobil 40 25 73 17
oru@skovdyrkerne.dk
Udgiver: De Danske Skovdyrkerforeninger
Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C
Tlf. 33 24 42 66 - info@skovdyrkerne.dk
www.skovdyrkerne.dk
Mandag d. 31. januar 2011
Ansøgningsfrist for tilskud til etablering
af vådområder. Læs mere på
www.skovdyrkerne.dk/naturogvildt/
tilskudtilnaturogvildt. Foreningen kan
hjælpe med både ansøgning og etablering.
Juletræer
Skovfoged Michael Rasmussen
mobil 40 11 73 17
mir@skovdyrkerne.dk
Driftsplanlægger
Skovfoged Jacob Friis
mobil 20 65 12 02
jfr@skovdyrkerne.dk
Administration
Liselotte C. Lanng
mobil 21 12 73 17
lcl@skovdyrkerne.dk
Bente K. Nielsen
mobil 21 12 73 17
bkn@skovdyrkerne.dk
Kontor
Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland
Marsvej 3, Paderup, 8960 Randers SØ
tlf. 86 44 73 17 - fax 86 44 81 87
sno@skovdyrkerne.dk
www.skovdyrkerne.dk/sno
Ansvarshavende redaktør: Per Hilbert
Redaktion: Tine Nordentoft Petersen
Forsidefoto: Per Hilbert, Skovdyrkernes
Sekretariat