september 2013 - Skovdyrkerforeningen

SkovdyrkerenNr. 21September 2013NORD-ØSTJYLLANDStordrift i juletræerHvor kom træpillerne fra?Biomasseoptimeret skovdyrkning

Varsling af generalforsamling 2013Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland afholder generalforsamlingmandag den 28. oktober 2013 kl. 19.00.Efterfølgende afholdes ordinært medlemsmøde. Beggemøder afholdes på Færgekroen, Færgevej 1-2, HadsundSyd, 9560 Hadsund. Dagsorden for generalforsamlingsamt regnskab 2012/13 udsendes senest 14 dage inden.Flere indtægter til medlemmerneVi har hele tiden fokus på at forbedre fordelene vedmedlemskab af foreningen. Gennem det seneste halveår har vi analyseret områderne salg af flis og salg afnåletræ. Nye handelsaftaler og en trimning af foreningensinterne processer har medført, at vi nu kan sænkeforeningens honorar yderligere og hermed opnå endnubedre afregningspriser til medlemmerne.Ekstra 25 kr./m 3 ved skovning af tømmerForbedrede afsætningsmuligheder og en generel sænkningaf foreningens honorar til 7% ved handel med nåletræbetyder, at vi nu kan tilbyde op til 25 kr. ekstra pr.m 3 tømmer (afhængig af de enkelte effekter).Mængderabat på flisprojekterFlisforretningen er en relativ håndteringstung proces.En grundig analyse af hele vores forretning viser, atmængden har marginalt meget lavere indflydelse på ressourceforbruget.Vi kan derfor nu tilbyde en mængderabat,således at foreningens honorar ved mængder over2.000 rm, sænkes til 7%.Provision/avance dækker foreningens afsætningsarbejde,herunder aflægning af træ, opmåling, købervurdering,syning med køber, debitorrisiko samt administrationi øvrigt. Se de nye priser og forretningsbetingelserpå vores hjemmeside www.skovdyrkerne.dk/sno.Klargøring af jagtreviretDe fleste jægere er sikkert i gang med terræn- og revirplejeforud for den kommende jagtsæson. Foreningenhar derfor indgået samarbejde med BrønderslevProduktionsskole omkring fremstilling af produkter tilindretning af jagtreviret. Der er tale om kvalitetsproduktertil meget lave priser. Her ses to af produkterne– du kan se flere på www.skovdyrkerne.dk/sno.Bestilling senest den 9. september 2013 på email sno@skovdyrkerne.dk. Produktionsskolen tilstræber leveringsenest ultimo oktober 2013. Alle medlemmer fårdirekte besked, når deres produkter er færdige og klartil afhentning. Produkterne produceres i den rækkefølgesom de bliver bestilt.Produkterne kan afhentes på Dronninglund Produktionsskole,Lunderbjerg 6, 9330 Dronninglund.Foderkasse til fodring af bl.a.råvildt og fasaner. Leveresmed brændt tagpap på tagetog mekanisme til reguleringaf fodermængde. Medlemspriskr. 560,00 + moms (ermalet i grøn farve).Forstærket og ekstra stabiltskydetårn. Øvre kant 3 m.Trykimprægneret, ben ogtrin lavet af 37 x 75 mmlægter. Medlemspris kr.750,00 + moms. (maling +kr. 120,00 + moms).NB! Der tages forbehold for stigning i materialepriser!2 Skovdyrkeren 21 — 2013

Strategien diskuteres. Fra venstre skovfoged Kenneth Klausen, godsforvalter Claus Bøgh og ejer Mogens Saugmann. Foto: Per HilbertSkov er for de tålmodige –juletræer for de hurtigeSkovdyrkeren har besøgt en erhvervsmand, der blev professionel juletræsproducent. Stordrift,vedholdenhed, rationalitet og effektivitet er nøgleord i driften. Skovdyrkerne harrådgivet på ejendommen siden købet for 20 år siden.Langeskov Gods på SydfynHist hvor vejen slår en bugt – mellem Egeskov ogHolstenshuus på det frodige Sydfyn – ligger en herligejendom. Førhen udlæggergård til Egeskov, nu selvstændigunder navnet Langeskov gods. 100 ha skov og170 ha landbrugsjord. Knap halvdelen af landbrugsjordendrives p.t. med juletræer og med plan om øgetandel i fremtiden.Ejeren er Mogens Saugmann, oprindelig fra Djursland,nu bosat i København, og med en baggrund i en stadigtekspanderende virksomhed i trykkeribranchen (CoolGray). Den kommercielle tilgang fra det benhårde byerhvervafspejler sig tydeligt i driften af juletræsarealerne.Juletræer i stedet for traditionelt landbrugIdeen til at skifte de traditionelle landbrugsafgrøder udmed juletræer kom fra den nu pensionerede skovriderBoas, da man for 20 år siden købte ejendommen. Det virkedebåde mere udfordrende og mere givtigt end hvede.Så man plantede 100.000 nordmannsgraner allerede detførste år. De blev plantet på 0,9 x 0,75 efter den tidsmode. Derfor er mange træer gennem årene solgt somhalvanden meters træer. Siden er strategien ændret, såman nu planter på 1 x 1 meter med henblik på fortrinsvisat høste træer i højdeklassen 1,75-2,00 meter. Manhar i en lang årrække plantet omkring 100.000 træer,hvoraf mindst 60.000 kommer til salg.Skovdyrkeren 21 — 2013 3

Optimal arealudnyttelse: Skov, vildtagre og juletræer under hegn. Foto: Per HilbertSkarp rådgivning er Alpha og OmegaMogens Saugmann har i alle årene været medlem hosSkovdyrkerne, som han i øvrigt synes bliver stadig bedre.Det, han først og fremmest efterspørger, er rådgivningog sparring fra folk, der er professionelle på juletræsområdet.Og kravene til rådgivningen er store – denskal være kontant og konsekvent, og den skal være tilgængeliglige præcis, når der er brug for den. Ikke dageneller ugen efter.Produktionens størrelse betyder, at rådgivningen skalvære helt fremme videnmæssigt på alle områder. Der ermange penge at tjene – eller at miste – afhængig af rådgivningenskvalitet. Rådgiver på juletræerne er skovfogedKenneth Klausen, Skovdyrkerne Fyn.Pasningsstrategi – rationalitet og effektivitetDen første grundlæggende forudsætning for en vellykketjuletræsproduktion er planter af god kvalitet og afgod proveniens. Planterne til ejendommen købes hosSkovdyrkerne og stammer fra deres særlige frøkilder fraAmbrolauri-skråningen i Georgien.Andre vigtige forhold er renholdelsesstrategi og pasningsintensitet.På arealerne kører man et system medplantning uden spor. Der sprøjtes med egen portaltraktor:Bomsprøjtning i det første år og afskærmet sprøjtningsom supplement hertil. Når træerne er større,arbejdes udelukkende med afskærmet sprøjtning. Insektbekæmpelseforegår også med portaltraktor, indtilsporene laves ved første og andet juletræsudtag. Herefterbruges tågesprøjte. Det meste af entreprenørarbejdeti forbindelse med pasningen står man selv for, idet enfast godsforvalter (Claus Bøgh) er tilknyttet ejendommenmed den løbende pasning samt efterårets oparbejdningsom primære ansvarsområder.Hvad angår formning af træerne gør man en del ud afreparationsarbejdet efter naturlige skader fra f.eks. frost.Målet er så mange salgbare træer som muligt – med fo-4 Skovdyrkeren 21 — 2013

Medlem af SkovdyrkerneMogens SaugmannNavn og beliggenhed:Ejere:Ejendommens størrelse:Driftsformål:Medlem siden:Bruger Skovdyrkerne til:Er medlem fordi:Langesø GodsMogens Saugmann270 ha, heraf skov 100 ha, juletræer ca. 75 ha, landbrug og åbnearealer ca. 90 haInvestering, men med et rimeligt løbende afkast. Samtidig herlighedsejendomfungerende som en god ramme om familiensamt jagt- og naturinteresser.1993, af Skovdyrkerne FynPrimært rådgivning vedrørende driften af juletræerne og skoven.Supplerer desuden ejendommens egen arbejdsudførelse ijuletræerne efter behov. Alt entreprenørarbejde og træsalg iforbindelse med skoven.»Som ejer med en ikke-skovmæssig baggrund, men med en storog værdifuld produktion, har man behov for en skarp og troværdigdriftsrådgivning, der fungerer som sparring – både forejer og for ejendommens faste personale«Mogens Saugmann. Medlem afSkovdyrkerne Fyn siden 1993kus på gode standardvarer. Man har indtil nu fravalgt enkonsekvent formklipning, pga. den tætte planteafstandog den hidtidige markedssituation med god efterspørgsel.Det er erfaringen, at en konsekvent formtilretning kosterca. 6 kr./træ for samtlige træer. Den merpris, derkan opnås, er måske 35 kr./træ (når de er store) – menkun for 20-30% af træerne. Det giver en gennemsnitligmerpris på omkring 10 kr./træ. Trods alt et plus, mender er samtidig en usikkerhed, og endelig en ganske storlikviditetsbelastning. Endvidere sælges træerne jo tidligti deres levealder, da halvdelen skal ud som små. Enstørre planteafstand med henblik på kun salg af størretræer gør formklipning mere attraktiv.Man er glad for samarbejdet med Skovdyrkerne – ogsåhvor man trækker på entreprenørindsats. Man stiller herde samme kvalitetskrav som til rådgivningen, og mansikrer sig, at Skovdyrkerne aldrig bliver et fordyrendemellemled, men i stedet tilfører ejendommen værdi.I hele produktionen er det er krav, at alt er så effektivtog rationelt som muligt. Ejendommen er købt som enherlighedsejendom, men det er på alle måder en forretning,der hele tiden optimeres. Resultatet er et pæntoverskud på driften på årsbasis.SkovenTil sidst går vi en tur i skoven. Den er præget af gammelbøg i flot kvalitet og med en stor vedmasse. Her ertempoet lavt, her er ro og alt foregår i en helt andenkadence. Det går nok lidt langsomt i forhold til MogensSaugmanns temperament, og nogen forretning er detsvært at hive ud af den. Men skoven er køn, og jagtenbyder også på glæder og gode oplevelser. Og det er her,familien helst vil gå en tur om søndagen. Men der harman jo også fri.(phi@skovdyrkerne.dk)Skovdyrkeren 21 — 2013 5

Ny, ubehagelig svampesygdomi nordmannsgranMange af vores medlemmer er afhængige af indtægterne fra salg af nordmannsgran juletræer.(Se f.eks forrige artikel). Denne indtægtskilde er truet af en ny svampesygdom,som endnu har en relativ begrænset udbredelse, men som frygtes at sprede sig hurtigt, påsamme måde som vi har set med askens toptørre. Der findes ingen plantebeskyttelsesmidler,der kan fjerne svampen, men forebyggelse er mulig.Svampens danske navn er ædelgrankræft, men blandtfagfolk kaldes den ofte ved sit latinske slægtsnavn,Neonectria. Den er relativ ny her i landet, og den angriberde fleste arter af ædelgran (Abies) – forudennordmannsgran også især nobilis, grandis, concolor ogalmindelig ædelgran. I perioden 2011-2013 har sygdommenspredt sig med stor hast flere steder i landet, så detligner en epidemi ifølge seniorrådgiver Iben Thomsenfra Københavns Universitet.Svampen er formodentlig indslæbt fra Nordamerika(som askens toptørre er indslæbt fra Japan). I Europakendes den indtil videre kun fra Norge(hvor den først blev opdaget) samt fraTyskland og Danmark.kan ofte findes på undersiden af grene, der har væretdøde i ca. et år eller mere. En lup kan være nødvendig.Sporerne fra de røde frugtlegemer spredes med vindenover større afstande. De ukønnede sporer smitter typisklokalt i træet via vand eller berøring.Det antages, at sporespredning og smitte fortrinsvis findersted kort efter udspring, dvs. fra slutningen af majog hele juni. Det kan dog ikke afvises, at der også skerinfektion i resten af vækstsæsonen og om efteråret, måskevia sår på grene.De typiske symptomer er døde skudog grene, kræftsår med dødt vævunder barken og harpiksudflåd. Detbetyder, at træerne bliver usælgeligesom juletræer. I yderste konsekvensdør træerne.ÅrsagenSvampen hører som nævnt til i slægtenNeonectria og er en meget aggressivbarkparasit. Dens knappenålshovedstorerøde frugtlegemer og de lysesporepuder af det ukønnede stadieJuletræskultur i Østjylland, som er alvorlig ramt af ædelgrankræft. Svampen er kommetfra nogle store grandis i nabolaget – de er nu fældet. Foto: Per Hilbert6 Skovdyrkeren 21 — 2013

Skader og skadebilledeMan opdager normalt et angreb ved at konstatere dødeskud (især sideskud, men også topskud) og døde grene,samt kræftsår på grene og unge stammer med dødt vævog kraftigt harpiksudflåd. Måske enkelte helt døde træer.Bekæmpelse / forebyggelseDer findes endnu ingen tilladte plantebeskyttelsesmidler,som kan slå svampen ihjel.Der er dog netop givet dispensation til brug af det ganskegiftige middel Merpan 80WG, som ellers bruges modæblekræft. Det kan muligvis forebygge angreb mender er ingen forsøg med udbringningstidspunkt ellervirkning. Dispensationen udløber den 29. oktober i år,hvorefter midlet hverken må anvendes eller opbevares.Yderligere oplysninger på www.skovdyrkerne.dk.Indtil videre er den vigtigste modforholdsregel at begrænsesmittetrykket ved at fjerne inficerede træer påselve juletræsarealet samt i omgivelserne, hvor der kanstå gamle nobilis, grandis eller ædelgraner.Hvis der er tale om begrænsede skader i form af enkeltedøde kviste på ellers salgbare juletræer, kan de dødekviste afklippes. Materialet skal helst opsamles i poseog bortskaffes for at undgå smitte. Fjernede træer børbrændes. Man bør mærke angrebne træer i kulturernefor at kunne følge deres udvikling – og hvis den accelererer,skal de pågældende træer fjernes.Undgå at udføre arbejdet i fugtigt vejr, da svampesporerneså let spredes til resten af bevoksningen. Frost ellerlængere tørkeperioder er de bedste vejrbetingelserfor sanering og fjernelse af syge træer.Kræftsår på fire år gammel nordmannsgran. Se flere billederaf skaden på www.skovdyrkerne.dk (søg efter neonectria ellerædelgrankræft). Foto: Per HilbertSygdomsbilledet med døde kviste hist og her på træernekan være til stede i nogle år, før det udvikler sig til merealvorlige angreb.Ædelgrankræft kan forveksles med en anden svampeart,der også ved angreb giver visne og hængende topogsideskud. Frugtlegemerne ved denne art er dog sorteog skaderne mindre omfattende. Døde skud kan endvidereskyldes mekaniske skader (f.eks. afrevet bark påunderside af skud).Det anbefales at desinficere sakse og traktorer/sprøjter,der har været anvendt i inficerede bevoksninger, medf.eks. en kloropløsning. Det samme gælder gummistøvler.Indberet forekomsterHar du observeret ædelgrankræft på din ejendom, såsend gerne en mail til kbh@skovdyrkerne.dk med angivelseaf skadesomfang (andel af træerne, som er inficerede)og lokalitet. Vi samler og registrerer forekomsternefor at få et helhedsbillede af situationen.(phi@skovdyrkerne.dk)Skovdyrkeren 21 — 2013 7

Hvor kom træpillerne fra?Flis er et vigtigt brændsel og vi skrev for nylig en artikel om, hvor flisen kom fra. Men etendnu vigtigere træbrændsel er træpillerne. Hvor kom de så fra? Vi afslører her, at træpillernenæsten er en dansk opfindelse.Træpiller har udviklet sig til en gigantiskindustri. På verdensbasis produceres p.t.omkring 15 mio. ton, og produktionenventes at stige til mere end 100 mio. ton i2020. Heraf vil Europa aftage halvdelen.Træpillerne er ikke et skovprodukt. Atde er interessante i en skovsammenhængskyldes blandt andet, at de i mange tilfældekonkurrerer med flisen. Desudener de, trods alt, et træprodukt, som lavesaf træindustriens fraskær.Træpillernes succes skyldes, at man herhar et brændsel, der (i modsætning til flis):• laves normalt af restprodukter, somman ofte har gratis eller billigt til rådighed• er ganske koncentreret og kan derfor økonomisktåle at blive fragtet over store afstande• ikke medbringer sygdomme fra oprindelseslandet• er lagerstabilt på grund af sit lave fugtindhold• kan produceres og sælges i en veldefineret kvalitet• kan fyres uproblematisk i både helt små private fyr(kakkelovne) og helt store fyringsanlæg (blandt andeti de store kraftvarmeværkers kulkedler)Man kan undre sig over, at det kan være økonomisk atfragte et lavværdiprodukt som træpiller mellem kontinenterne.Men realiteten er, at træpiller, der transporteresfra Vestamerika via Panama-kanalen og til Europa, kunkoster 14% af energiforbruget til produktion og transport.Hvor det anvendes lokalt, er der kun tale om 2%.Prospekt af HP Briketters anlæg i Videbæk.Produktionens start i VestjyllandStarttidspunktet for den første industrielle produktionaf træpiller angives i flere internationale kilder til 1982.Det er derfor interessant, at der allerede i 1981 startedeto produktioner af træpiller i Danmark, den ene baseretpå friskt træ fra skoven, den anden på træindustrirester.På initiativ fra et par landmænd (J. Ebbensgaard fraØlstrup og B.A. Sloth fra Naur – i øvrigt begge medlemmeraf Skovdyrkerne) fik Tørrecentralen Vestjylland iaugust 1981 gang i en pilleproduktion på basis af friskbjergfyr fra Klosterheden. Daværende skovrider JensHandberg var også i denne sammenhæng en inspirator.Ideen var at anvende den ledige kapacitet i det maskineri,som normalt lavede grøntpiller. Med en ingeniør fra8 Skovdyrkeren 21 — 2013

Bioteknisk Institut i Kolding i spidsen lejede man et privatflyog fløj til Sverige for at indhente de svenske erfaringer.Der fik man at se, hvordan man ikke skulle gøre.Da man kom hjem, fik man produktionen til at fungerepå anlægget i Rom ved Lemvig efter ganske få eksperimenter.At få pillerne til at hænge ordentligt sammen,hvilket havde været problemet i tidligere forsøg, vistesig nu ikke at være noget problem, idet harpiksen i denfriske bjergfyr fungerede fint som bindemiddel. Produktioneni Rom ved Lemvig kørte et par år, hvorefter en nybestyrelse valgte at standse den.I 2000 solgte Hans Poulsen anlæg og leveringskontraktertil KFK, der dog ikke kunne holde økonomi i produktionenog efter nogle år solgte videre til Statoil. Idag ejes HP Briketter af firmaet VAPO, der er store påtræpiller i Finland og ejes af den finske stat.HP BriketterPå samme tidspunkt startede tidligere varmemesterHans Poulsen (HP) en produktion i Vildbjerg baseret pårester fra danske træindustrier. Han havde forinden arbejdetmed halmpiller. De var blandt andet blevet solgttil fodring af får under fragten fra Australien til Mellemøsten.Halmpillerne blev også forsøgt anvendt til afbrænding,men resultaterne var ikke gode. HP begyndte derfor ateksperimentere med savsmuld. Efter hvad Hans Poulsensiger i dag, så var der ingen erfaringer at hente internationalt,og der var intet færdigt maskineri at købe. Såtil en start baserede man produktionen på en foderpillepresserfra Esbjerg Matadormaskiner.Harpiksindholdet i savsmuldet var for lille til at få pillernetil at hænge sammen. Der blev derfor i begyndelsentilsat en andel lim, men limens svovlindhold var uønsketi en tid med megen snak om sur nedbør. Eksperimenterviste imidlertid, at ved en temperatur på 140 grader blevligninet og hemicellulosen i træet tilstrækkeligt flydendetil at kunne binde pillerne sammen.Da de grundlæggende tekniske problemer var løst, kørteproduktionen med stigende volumen gennem årene. HPfik sat sig godt på markedet, omsætningen steg til 100mio. kr./år og produktionen til 90.000 tons.Hans Poulsen i dag. Man ser i øvrigt, at der fyres med brændeog ikke træpiller i huset i plantagen ved Snejbjerg, hvor en delaf tiden bruges til skovpasning og jagt. Naturligvis stadig medlemhos Skovdyrkerne Vestjylland. Foto: Per HilbertEsbjerg Matadormaskiner er op gennem årene blevetstorproducent af presser til træpiller. Under navnet AndritzFeed and Biofuel, som er en del af den østrigskeAndritz-koncern, er man nu en af verdens førende producentermed 800 ansatte, heraf 200 i Esbjerg.Hans Poulsens søn er application manager i denne koncern,som bl.a. har installeret anlæg til 750.000 ton i Georgia,USA og 900.000 ton i Viborg, Rusland.Den seneste udvikling er, at en del af pillerne igen lavesaf friskt træ i takt med, at forbruget af skovtræ til papirproduktioner faldet.(phi@skovdyrkerne.dk)I 1998 var HP den største træpilleproducent i Europa.Man leverede piller til 19 varmeværker, og der kørte44.000 lastbiler over brovægten i Videbæk.Skovdyrkeren 21 — 2013 9

BiomasseoptimeretskovdyrkningTræflis spiller en nøglerolle i moderne skovbrug. Ved aktiv skovdyrkning kan man øge produktionog indtjening på den korte bane – uden at ændre på bevoksningens langsigtedeformål og udvikling. Det kan koste lidt på udgiftssiden i forbindelse med kulturanlægget– men nye analyser viser, at det kan betale sig på bundlinjen.Af Michael Gehlert (mgh@skovdyrkerne.dk)Det er velkendt, at der er stor forskel på de enkeltetræarters dyrkningssikkerhed og starthastighed. Desikreste og hurtigste startere er pionertræarter sombirk, rødel, poppel, fyr og lærk. Det dog også velkendt,at disse arter generelt ikke er egnede som hovedtræeri slutbevoksningen, fordi deres tilvækst kulminerer fortidligt og vedkvaliteten er for ringe.Disse forhold gør det oplagt at optimere den samledeproduktion ved at anlægge blandingsbevoksninger ogudnytte pionertræarternes hurtige startvækst til energiproduktion.Men væsentlige spørgsmål rejser sigimidlertid:• Hvilke træarter og blandinger er egnede?• Hvordan skal man plante i praksis for at sikre enhensigtsmæssig bevoksningsudvikling – også forhovedtræarten?• Hvilke produktionsgevinster kan man forvente?• Kan det betale sig – kan gevinsterne betale for eneventuel fordyrelse af kulturanlægget?Træarter til energiformålTræartsvalget er skovbrugets mest vidtrækkende ogkomplekse beslutning. Det kan ikke koges ned til noglefå linjer på tværs af lokaliteter og driftsformål, men idenne sammenhæng kan vi dog blot antage, at valget afhovedtræart er givet efter `de sædvanlige kriterier´ og istedet fokusere på `turbotræarten´. De mest relevantearter til hurtig produktion af energi er poppel, lærk, rødel,birk, skovfyr og contortafyr.PoppelVed valg af rette klon og et vellykket kulturanlæg imponererpoppel med sin ungdomsvækst – og målt påtørstofproduktion i de første 10-15 år er der ingen overeller ved siden af.Poppel stiller dog meget store krav til renholdelse og vili denne sammenhæng hovedsageligt finde anvendelsei forbindelse med skovrejsning. Her kan den udgøre etbetydende element – med respekt for, at den er en grovnabo, der hurtigt kræver plads omkring sig!»Det er vores meget klare vurdering, at hybridlærk vilbiomasseoptimerede skovdyrkning«10 Skovdyrkeren 21 20 — 2013

BirkDunbirk på det let fugtige – vortebirk på det tørre. Biomasseproduktionener på niveau med rødel, men til gengælder birk en mere robust træart, der også kan spilleen naturlig rolle inde i skoven – hvor den desværre ersvær at styre, idet den forynger sig meget villigt og letspredes til arealer, hvor den er uønsket.Lærk opnår hurtigt imponerende dimensioner. På billedet ses enhybridlærk anlagt 1995 i blandingsbevoksning med eg og birk imidtjysk plantage. Højde: 12 m – diameter i brysthøjde 24 cm.Foto: Michael Gehlert.SkovfyrSkovfyr er ret robust og som lystræart er den sent i liveten fredelig nabo og udmærket til underplantning.Men til formålet lider den i ungdomsfasen af en bred ognoget grov kronebygning – og samtidig en noget laveretilvækst end lærk.LærkLærk er det iøjnefaldende og logiske førstevalg tilformålet. Lærk trives og producerer godt også på næringsfattigjord og kvitterer samtidig for bedre jordbundsforhold.Lærken er en hurtig og sikker starter, dengiver en fortrinlig flis, om fornødent uden fortørring omvinteren. Lærk er samtidig vores mest stormfaste nåletræog kan tillige producere gavntræ af høj kvalitet.I valget mellem europæisk lærk, japansk lærk og hybridlærk,foretrækkes sidstnævnte i denne sammenhæng pågrund af den høje produktion og den mere finkvistedeudvikling hos de bedste kloner.RødelBortset fra sin naturlige rolle på blødbundsarealer, der afpraktiske grunde er helt uegnede til energiformål – harrødel på samme måde som poppel vist sig etableringssikkerog vækstkraftig i læhegn og skovrejsninger.Rødel taber dog konkurrencen til poppel på de flesteområder – bortset fra, at den er en fredeligere nabo.være universaltræet i denContortafyrContorta er dyrkningssikker, har stor starthastighedog giver en fremragende fliskvalitet. Den har desværreen ringe bevoksningsstabilitet og er vanskelig (umulig)at styre i skoven på grund af den rigelige selvsåning –også hvor den er uønsket! Der er dog ingen tvivl om, atcontortafyr er interessant i det næringsfattige plantageskovbrug,især i ekstensive selvforyngelsessystemermed fokus på energiproduktion og på kronvildt.Samlet set...Samlet set er det vores meget klare vurdering, at selvom andre arter har gode ting at byde på, vil hybridlærkvære universaltræet i den biomasseoptimerede skovdyrkning– og derfor også den træart, vi ser nærmere påi denne artikel.De mange overvejelser i forbindelse med selve kulturanlæggeter et helt kapitel for sig og behandles ikkeyderligere i denne artikel. En grundig og erfaringsbaseretbehandling af de mange forhold vedrørende blandingsbevoksningernesindre dynamik findes i ChristianNørgaard Nielsens ”Håndbog i skovrejsning”.De praktiske spørgsmål om planteafstand, rækkeafstandog blandingsmønstre i forhold til den fremtidige færdselog hugst er desuden adresseret i artiklen ”Flis i en fart?”i Skovdyrkeren Nr. 19.Skovdyrkeren 21 — 2013 11

ProduktionsgevinsterHele forudsætningen for tankegangen bag den biomasseoptimeredeskovdyrkning er naturligvis et afkast iform af en målbar produktionsgevinst.I figur 1 ses forskellene i løbende tilvækst (stammemasse)hos lærk og de to hovedtræarter i dansk skovbrug –rødgran og bøg – under typiske vækstforhold.Skovbruget som energileverandør | Tilvækstpotentiale27 m 3 /ha sammenlignet med rødgran og 38 m 3 /ha sammenlignetmed bøg) vil slet ikke udtrykke det tilvækstmæssigesamspil mellem to træarter på samme areal.En mere præcis opgørelse af gevinsterne kræver måledatafra konkrete forsøg anlagt på samme lokalitet medforskellige indblandingsforhold. Sådanne forsøgsanlæger i sagens natur bekostelige og der går mange år, indenman får brugbare resultater.Løbende tilvækst (m3 stammemasse)23,021,019,017,015,013,011,09,07,0LærkRødgran (CMM 2,5)Bøg (CMM 2)5,010 15 20 25 30 35 40 45 50AlderFigur 1: Løbende tilvækst stammemasse (m 3 stammemasse pr. ha) for lærk,rødgran (bonitet 2,5) og bøg (bonitet 2).Figuren illustrerer tydeligt, at tomgangsperioden hosklimakstræarter som gran og bøg kan udnyttes ved atindblande lærk. Den potentielle produktionsgevinstfremgår af de gråskraverede flader.ForsøgsanlægHeldigvis kan man hente viden fra eksisterendeforsøg. Vi ser nærmere på en forsøgsrækkeanlagt i 1998-1999 på tre forskellige lokaliteter(Ribe, Buderupholm og Christiansfeld) medforskellige kombinationer af bøg, lærk, sitkagranog douglasgran.Forsøget er (foreløbig) opgjort efter 12 vækstsæsonerog meget interessant, har man ikkebare opgjort volumentilvæksten, men ogsåtørstofproduktionen.Med en række forbehold (herunder at der erplantet på landbrugsjord med høje plantetal,høj indblandingsandel (50% lærk), og at der er tale omtidlige resultater, idet forsøget ikke er afsluttet), så tegnerforsøget et interessant billede af en ganske betydeliggennemsnitlig mertilvækst efter 12 vækstsæsoner:Figuren viser endvidere, at både gran og bøg (på deresrette lokalitet) producerer bedre end lærk efter 20-25år. Det er naturligvis en meget væsentlig grund til, at defastholdes som hovedtræart på lang sigt.Produktionsgevinsterne i ungdomsfasen er ganske betydelige.Opgjort efter tilvækstoversigterne ved 18 år,hvor man allerede har en fornuftig dimension i lærkene,er merproduktionen i renbestand af lærk i forhold tilrødgran på 82 m 3 /ha og til bøg på 115 m 3 /ha.Disse gevinster er imidlertid teoretiske – man har jo ikkebåde en lærkebevoksning og en anden bevoksning pådet samme areal. Og en simpel forholdsmæssig korrektiontil f.eks. en 1/3 indblanding af lærk (svarende til+ 130 m 3 pr. ha for bøg + lærk frem for bøg+ 62 m 3 pr. ha for sitka | douglas + lærk frem for sitka |douglasDet er tillige interessant, at produktionsniveauerne ilærk i forsøget ligger noget over den almene tilvækstoversigt(figur 1). Det afslører, at vi helt elementærtmangler en bedre tilvækstoversigt for lærk end dennuværende (der er fra 1955). Observationer i forsøgetviser endvidere, at bøgen er presset af lærken men dogstadig intakt.Man kan naturligvis ikke umiddelbart fremskrive resultaterefter 12 år til en afvikling af lærkene ved f.eks.20 år, og man kan heller ikke umiddelbart omregne til12 Skovdyrkeren 21 — 2013

andre blandingsforhold og plantetal. Vi har gjort det alligevelog omregnet forsøgsresultaterne så de svarer tilnogle af de modeller, som vi planlægger at arbejde medi praksis – med lavere plantetal og lavere indblanding aflærk (30% i bøg – 40% i sitkagran).Praktiske erfaringerVores analysemodel indregner alder, plantetal, indblandingsforhold.Desuden indregnes, at halvdelen afindblandingen fjernes efter 15 år. I omregningen anvendesforsigtige estimater – og der omregnes til flis(rm) og energiindhold (Gj), som er de mest relevanteudtryk for produktionsgevinsterne i denne sammenhæng.Med alle mulige forbehold viser resultaterne –ved alder efter 20 år:+ 325 rm flis (846 Gj) pr. ha for bøg + lærk frem for bøg+ 296 rm flis (766 Gj) pr. ha for sitka + lærk frem forsitkaModelberegningerne er ikke ude af trit med vorespraktiske erfaringer. Vi har i de senere år lavet andengangstyndingi blandingsbevoksninger med løv | lærk |skovfyr anlagt på markjord i midten af 1990’erne medflisudbytte på 90-100 rm pr. ha – og der er stadig enbestand af lærk og skovfyr tilbage (se billede).Med yderligere andel af lærk – bl.a. i form af dobbeltrækkertil spor frem for kun en enkeltrække – ser teoriog praksis ud til at kunne nå sammen.Andengangstynding i blandingsbevoksning med eg, bøg, lærkog skovfyr – anlagt 1994 på reolpløjet sandjord. Tyndingsudbytteca. 90 rm flis pr. ha. Førstegangstyndingen, som var hugstaf en ren lærkerække til spor, gav et lignende udbytte. Foto:Michael Gehlert.Under en række realistiske forudsætninger om flisprisog oparbejdningsomkostninger viser beregningerne, athvis man forudsætter uændrede kulturomkostningerkan man i løbet af de første 20 år opnå en merværdi på:+ 8.000 kr. i dækningsbidrag pr. ha for bøg + lærk fremfor ren bøg (nutidsværdi 5.600 kr. pr ha)+ 7.250 kr. i dækningsbidrag pr. ha for sitka + lærkfrem for ren sitka (nutidsværdi 5.100 kr. pr ha)Beregningerne viser stadig fornuftige resultater efteren fordyrelse af kulturanlægget svarende til f.eks. 500-700 planter pr. ha.ØkonomiTilvækstgevinster er naturligvis velkomne – men deter jo først for alvor interessant, hvis den biomasseoptimeredeskovdyrkning giver et ekstra plus på bundlinjen.Vores beregninger viser, at det er tilfældet.Hvor meget ekstra, der kommer på bundlinjen, afhængernaturligvis af sammenligningsgrundlaget – hvis man blotlaver kulturanlæg til samme pris, som man ellers villehave gjort (samme plantetal) blot med et ændret træartsmix`ender´ det hele på bundlinjen. Hvis man investererekstra – ved f.eks. at øge plantetallet – er der naturligvisen ekstraomkostning, der først skal dækkes ind.KonklusionModelberegninger baseret på konkrete forsøgsresultaterog praktiske erfaringer peger i samme retning:Der er både dyrkningsmæssig og økonomisk snusfornufti at `biomasseoptimere´ skovdyrkningen ved atindplante pionertræer i kulturerne med henblik på ettidligt udtag som flis.Der er også en lang række forhold der skal indtænkesi kulturanlægget. Vi har i Skovdyrkerne udviklet enrække modeller med forskellige træartskombinationer,som kan anvendes direkte eller til inspiration. Tag ensnak med din skovfoged inden du går i gang!Skovdyrkeren 21 — 2013 13

Sensommerskovningi løv og nålFør i tiden stoppede al skovning i sommerferieperioden. Det har ændret sig, så der i dagskoves gennem hele sommeren, omend i mindre omfang end resten af året. De danskesavværker mangler ofte nåletræ om sommeren og i det tidlige efterår. Efterspørgselenefter friskt løvtræ er også stor i sensommeren. Derfor er det et godt tidspunkt at afvikleskovningsprojekterne – i såvel løv som i nål.Af Kristian Løkke Kristensen (klk@skovdyrkerne.dk)Gode afsætningsmulighederDer bliver igen gode muligheder for afsætning af bådeløv og nål i denne sensommer. Ud over den generellesæsonknaphed hos danske savværker, tegner der sigogså gode muligheder for at afsætte stort dimensioneretnåletræ til eksport. Også på løvtræsiden er der tegn på,at eksporten af bøg og ask kan blive god. Det forlyder,at de kinesiske lagre af bøg er lave, hvilket ventes atafspejle sig i efterspørgselen. På hjemmemarkedet forventesligeledes god afsætning af eg, og Junckers kanaftage løvtræ fra august.Flere fordele ved sensommerskovningDer er en række fordele ved at gennemføre skovningsprojekteri sensommeren. Som regel er det en tør periode,og normalt er grundvandsstanden på sit laveste.Det betyder, at transporten i skoven er skånsom, og atman ofte kan komme i bevoksninger, der ellers kun ertilgængelige i hårde vintre. Ofte vil man også kunnegennemføre en skånsom transport på stubmarker, hvortræet også kan lægges. Ifølge reglerne om enkeltbetalingmå skovet træ om efteråret placeres på støttede markeri op til 28 dage.Det våde løvtræ tåler ikke at ligge for længe i det lunevejr, så savværker og eksportører afhenter træet hurtigt.Dermed kan et skovningsprojekt ofte være færdigafviklet,inden vinterafgrøderne skal sås, efterårsjagtengår ind og juletræssæsonen skal afvikles.Godt træ til flisSidst men ikke mindst, så kommer der ofte et virkeliggodt flisprodukt ud af en sensommerskovning i løvtræ.Træet skoves med blade på (syrefældning), hvilket betyder,at der i de første par uger efter skovningen, skeren meget stor fordampning gennem disse. Derfor tørrertræet virkelig godt i denne periode, hvilket vil afspejlesig i afregningsprisen fra varmeværket. Kontakt dinlokale skovfoged, hvis du vil vide mere om sensommerskovningog afsætningsmuligheder.Her handles askekævler efter sensommerskovning. Transportener foregået på stubmarken – en skånsom måde at transporteretræ ud af skoven. Foto: Kristian Løkke Kristensen14 Skovdyrkeren 21 — 2013

Årets Evighedstræ 2013Vi bad i forrige nummer af Skovdyrkeren vores medlemmer om at indsende et billede af deres’evighedstræ’. Vi har fået en række billeder af gamle fine træer, men vi blev charmeretaf nedenstående billede, som har et godt budskab om generationerne. Om billedet skriverejeren, Mogens Leander i Kolding, følgende:»Jeg har været ejer afCathedralskoven (beliggendesom en del af SeestØsterskov, Kolding)i nu over 10 år. Et dejligtfristed med dagligglæde, og hvor skovensdyr kan søge tilflugt, nåregnens jægere året igennemforsøger at ”regulerebestanden”, som detså smukt hedder.Ja – jeg har et ”evighedstræ”endda adskilligehundrede ”evighedstræer”– som år efter år fårlov til at danne rammenom et smukt skovrum –hvor 180-årige bøge ogege majestætisk danneret tag over skoven. Manfår følelsen af at væreanbragt i en sydlandskkatedral.Et af mine favorittræerer denne flotte gamlebøg, der måler ca. 300cm i 1,3 meters højde.Mine 2 børnebørn –Axel og Liza – forsøgerher ved fælles hjælp atfavne træet – dog udenheld.«Skovdyrkeren 21 — 2013 15

Ny bog om skovrejsningProfessor i skovdyrkning Jørgen Bo Larsen har sammen med Jørgen Nimb Lassen fra Landskabsværkstedetskrevet en bog om skovrejsning. Den er rigtig flot, og der er mange godeoplysninger i bogen, men en almindelig skovejer/landmand vil nok alligevel finde den ensmule ukonkret. Det er mere en inspirationsbog.Af Per Hilbert (phi@skovdyrkerne.dk)Bogen indledes med en gennemgang af Danmarks megetspændende skovhistorie i stærkt forkortet udgave.Om vegetationsudviklingen efter at isen trak sig tilbage.Om menneskets brug og misbrug af skovene opgennem århundrederne, og om genrejsningen af skoveneefter 1805. Den seneste del af disse bestræbelserer den moderne skovrejsning. Dernæst følger noglegenerelle afsnit om træets opbygning og vækstvilkårfor træer og skov.Først side 80 kommer vi til træartsvalget. Her er godeafsnit om de enkelte almindelige træarter, for den derikke skovkyndig. For alle træarterne er angivet, med enudmærket figur, hvor de trives bedst i relation til jordensfugtigheds- og næringsstofindhold (se figuren).Herefter vender bogen tilbage til det generelle, medbeskrivelse af den såkaldt naturnære skovdrift og af etcentralt begreb i denne driftform (Bo Larsens skovudviklingstyper),samt afsnit om de bløde værdier, om forskelligeskovtyper og om de ubevoksede arealer. Endeligfølger afsnit om kulturstarten og de første års pasning.TemaskoveBogens sidste 50 sider er viet en enkelt ejendom, hvorforskellige personer med forskellig baggrund har givetforslag til, hvorledes den kunne tilplantes. Det bliver tilen beskrivelse af en række ’temaskove’: Produktionsskoven,energiskoven, landskabsoplevelsesskoven, vandringsskoven,idræts-legeskoven, vildtskoven, dyrehave-græsningsskoven,naturskoven og madskoven.Tanken er, at kommende skovrejsere kan søge inspirationi disse temaskove, og derpå sammensætte deres egenidealskov.Hvem er læserne?Som sagt er der tale om en meget flot opsat og rigt illustreretbog. Men hvem er den skrevet til?Egentlig er der nærmest tale om en slags håndbog iskovdrift for begyndere. Nogen vil sige: Meget begyndere.Man får således at vide, at ’stammens funktion erat bære de grene, der skal holde på træets blade’. Det erikke nemt, når ambitionen er så bred, og man vil fortælleom skovens drift helt frem til 250 år efter plantning (!)Men det er som om der mangler et sikkert fokus. Forfatterneanfører selv i forordet, at den mest er tænkt somen hjælp til de private skovrejsere. Men meget af tekstensynes alligevel henvendt til offentlige skovrejsere.Eller til almenheden.Afsnittet om retten til færdsel er således klart set frapublikums og ikke fra skovejerens synsvinkel. Den,der færdes i skoven, benævnes overalt ”skovgæsten”(og ikke skovejeren). Der tales om ”den bedst muligeskovopbygning i forhold til de bevægelsesformer, mangerne vil tiltrække”. Der vises anlæg af asfalterede stiertil rulleskøjtning. Der nævnes ”basale friluftsfaciliteter”som toiletter og cykelstativer. Man nævner de bygninger,som man må opføre til børn og unge, men ikke dearbejdsskure, som ejeren må sætte op til sig selv.16 Skovdyrkeren 21 — 2013

En oversigt over generelle træartsforslag.Figur 52, side 255 i”Danmarks nye skove”Rent fagligt synes den hellerikke helt klar. Der skrives fleresteder, at træartsblandingerikke må etableres ”barefor blandingens skyld”.Men det er jo netop det, mananbefaler overalt. Blandingensom princip. Intetstedsnævnes muligheden af atetablere monokulturer. Så blandinger etableres i forfatternesunivers netop for blandingens skyld – fordi manmener, at blandinger altid er bedst.Brugsbog og coffee-table-book på én gangAlligevel er der mange oplysninger, som også kan brugesaf private skovejere. Træartsbeskrivelser. Tips om nichetræartersom valnød, ægte kastanje og tarmvridrøn.Principmodeller for kulturanlæg med henholdsvis lysogskyggetræarter. En beskrivelse af skovens naturværdier.En oversigt over træarternes anvendelsesområde.Korte, praktiske anbefalinger vedrørende plantetal. Oggod inspiration i temaskovene.Men bogen har lidt karakter af en coffee-table-book:Mange pæne billeder, men også mange luftige formuleringerom oplevelsesværdier m.m., og desværre ikkeså meget konkret om, hvordan man skal gøre i praksis.Men vi må være glade over, at der udkommer ny litteraturom skovbrug. Det er ikke ofte, at det sker i dissetider, hvor det aktive skovbrug – trods megen snak omdets betydning – stadig er i defensiven i politik og medier.Jørgen Nimb Lassen og Jørgen Bo Larsen: Danmarks nyeskove. Håndbog i skovrejsning og skovudvikling. 321 sider.Udgivet af Landskabsværkstedet. 480 kr. i boghandelenog 507 kr. incl. forsendelse i Danske Anlægsgartnereswebbutik (www.dag.dk)To bøger om skovrejsningSom man måske husker, udgav Skovdyrkerne sidste år ogsåen bog, som vi måske noget ambitiøst kaldte ’Håndbog iskovrejsning’ (der fandtes ingen anden litteratur om skovrejsningpå det tidspunkt). Den kan stadig købes på Skovdyrkerneswebshop.Hvad er så forskellen på de to bøger?Den første forskel er, at den nye bog er meget bred og almenog har alle aspekter af skovbrug med. Skovdyrkernes bog ersmallere, idet det reelt er afrapportering af en undersøgelseaf en hel række udførte skovrejsninger med henblik på indsamlingaf ny viden. Den er også smallere på den måde, atdens fokus primært er vedproduktionen. (NB: Et bind to omde bløde værdier er dog på vej).Skovdyrkernes bog er også mere konkret – nogen vil sigetung. Kernen er en undersøgelse af det helt afgørendespørgsmål for mange, der etablerer skov: Hvordan kanblandingsbevoksninger sammensættes mest hensigtsmæssigt,og hvordan skal de i hvert fald ikke sammensættes.Det står der ikke meget om i Lassen og Larsens bog, der pådette punkt henviser til Skovdyrker-bogen.Skovdyrkeren 21 — 2013 17

Årets Skovdyrker 2013Skovdyrkerne har omkring 100 medarbejdere på landsbasis. De yder en kæmpe indsats – årud og år ind. Hver sommer, ved vores årlige personaleseminar, vælger vi Årets Skovdyrkerblandt alle. Valget foregår efter indstilling og nominering fra kollegerne.Jacob Husted Christensen –Årets Skovdyrker 2013.Det er aldrig let at vælgeen enkelt ud. Og måskeheller ikke rimeligt, idetmange har fortjent at blivefremhævet. Men vi gør detalligevel, fordi vi synes deter vigtigt at lette på hattenfor medarbejdere, der gøren helt særlig indsats.I år faldt valget på skovfogedog teamchef i Vestjylland,Jacob Husted Christensen. Blandt de roser, han fikmed på vejen fra kolleger, var følgende:• Jacob har sparket gang i læplantningen i det vestjyskesamt skovrejsning i stor skala• han er nytænkende og innovativ og derfor en løbendeinspirationskilde for både ejere og kolleger –også i andre foreninger• Jacob er usædvanlig arbejdsom, en dygtig rådgiver,og en værdifuld og hjælpsom sparringspartnerVi ønsker Jacob tillykke med æren!Turbo på videndelingDa vi argumenterede for de nye vedtægter i foreningerne, lovede vi, at det ville blive tilgavn for medlemmerne. Vi tager nu fat på at udmønte nogle af de nye muligheder.Som bekendt var vi under de gamle vedtægter begrænsetpå det samarbejde og den udveksling af viden, dermåtte ske på tværs af foreningsgrænserne. De barriererer nu væk. Og det vil blive udnyttet.For nylig vedtog skovriderne således en ny politik, dervil styrke specialiseringen – og samarbejdet. Vi oprettersåledes 6 landsdækkende ’VidenCentre’ for hvert afvores vigtigste fagområder. Det drejer sig om skovdyrkning,råtræ, flis, juletræer, pyntegrønt samt landskab(herunder skovrejsning læhegn, natur, vildt m.v.)Centrene vil blive lagt i de foreninger, hvor personaleti forvejen er mest fremme i skoene på det pågældendeområde. En finansiering fra fællesskabet til dette arbejdeskal sikre, at man yderligere udvikler ekspertisenpå området, og et internt system vil sikre, at samtligerådgivere kan trække på den opsamlede viden. Hvor derer tale om større udrednings- eller udviklingsarbejder eraftalt en fælles projektfinansiering.Vi er sikre på, at medlemmerne kommer til at mærke detnye tiltag fremadrettet.18 Skovdyrkeren 21 — 2013

Salg af juletræer, kundebesøg og handelsbetingelserSå er sommerferien overstået og de første juletræskunderhar været på besøg og flere er på vej. Vi har derforbrug for at vide, hvilke af medlemmernes juletræer somskal sælges igennem foreningen. Hvis du ikke alleredehar truffet aftale med din skovfoged, så tag fat i ham nu.Foreningens handel med juletræer foregår som sædvanligtsom køb/salg hos medlemmerne. For medlemmer ogforening betyder dette en enkel afregning, mulighed foren passende fordeling af omkostninger ved små/storepartier, og ved sammensætningen af læs til kunder.Mærkning startede i uge 31. Kulturer, vi har en klarforventning om skal forsynes med kundens mærker, vilblive mærket i takt med at kunden er klar til det. Nårtræerne er mærket er det ikke ensbetydende med, attræerne er købt eller solgt. Foreningen har med dissemærketal et konkret indtryk af, hvilke træer (størrelseog kvalitet), der skal arbejdes på at få solgt.Tilmeldte træer ligger højest i foreningens prioriteredeafsætning. Jo tidligere du tilmelder dine træer, des bedrechance har vi for at sælge træerne, idet vi tidligt påsæsonen har den største portefølje af kunder.Man kan ikke ”tilmelde hvad som helst og forventesalg”. Har du problemtræer f.eks. manglende farve, insektangreb,2 m træer med kun 4 grenkranse osv., så erdet vigtigt du kontakter din skovfoged, så I sammen kandyrke de kvalitetstræer som kunderne efterspørger.Når træerne er solgt, fremsendes købskontrakt og handelsbetingelserhurtigst muligt. Prisen fastsættes medudgangspunkt i markedet. Priserne er på nuværendetidspunkt stabile for kvalitetstræer større end 175 cm,mens priserne på ringere kvaliteter er under pres. Vi forudserallerede nu en udfordring ved større mængder ringereauktionstræer, som igen i år skal konkurrere modbilligere frostskadede træer syd for grænsen.Specielle arter og kvaliteter forventes kun afsat, såfremtder er et marked. Omvendt oplever vi god efterspørgselpå gode træer > 175 cm. Vi gør selvfølgelig alt for atsælge, også problemtræerne, det er dét vi er her for ogellers tjener vi intet.Ny medarbejder i Skovdyrkerforeningen Nord-ØstjyllandDet er en stor glæde, at kunne meddele, at Anders L. Jensen pr. 1. august 2013 er ansatsom distriktsskovfoged hos Skovdyrkerne Nord-Østjylland, med arbejdsplads på foreningenskontor i Randers.Anders er uddannet Skov- og Landskabsingeniør samt HD (R). Han kommer fra en stillinghos KW-plan, hvor han har arbejdet de seneste 12 år.Anders L. Jensen – ny distriktsskovfogedi skovdyrkerforeningenNord-ØstjyllandAnders får bl.a. til opgave at varetage foreningens certificering, forestå ansøgning ogudarbejdelse af grønne driftsplaner, implementering af foreningens IT-strategi samt enrække fælles funktioner på tværs af skovparterne.Et stort velkommen til Anders, vi glæder os til et godt samarbejde!Skovdyrkeren 21 — 2013 19

SkovdyrkerkalenderenGeneralforsamling 2013Skovdyrkerforeningen Nord-Østjyllandafholder generalforsamling mandag den28. oktober 2013 kl. 19.00. Efterfølgendeafholdes ordinært medlemsmøde.Begge møder afholdes på Færgekroen,Færgevej 1-2, Hadsund Syd, 9560 Hadsund.Dagsorden for generalforsamlingsamt regnskab 2012/13 udsendes senest14 dage inden.Magasinpost MMPID- nr. 42856Skovdyrkerforeningen Nord-ØstjyllandSkovrider Rasmus Grønborg Bakmobil 40 86 73 17rgb@skovdyrkerne.dkVendsysselSkovfoged Hans Chr. Graversgaardmobil 20 40 07 26hcg@skovdyrkerne.dkHobro, RandersSkovfoged Søren Ladefogedmobil 20 99 23 17sla@skovdyrkerne.dkSkovfoged Ivan Guldagermobil 24 41 26 72igu@skovdyrkerne.dkSkovfoged Henrik Brix Christiansenmobil 61 20 87 17hbc@skovdyrkerne.dkVesthimmerland, Thy og MorsSkovfoged Lars Skov Andreasenmobil 40 28 72 95and@skovdyrkerne.dkDistriktsskovfoged Anders L. Jensenmobil 20 92 22 17alj@skovdyrkerne.dkØsthimmerlandSkovfoged Ulrik Kragh Hansenmobil 23 40 62 12ukh@skovdyrkerne.dkDjurslandSkovfoged Ole Ruhwaldmobil 40 25 73 17oru@skovdyrkerne.dkUdgiver: De Danske SkovdyrkerforeningerAmalievej 20, 1875 Frederiksberg CTlf. 33 24 42 66 — tnp@skovdyrkerne.dkwww.skovdyrkerne.dkISSN 2245-0904JuletræerSkovfoged Michael Rasmussenmobil 40 11 73 17mir@skovdyrkerne.dkAdministrationLiselotte C. Lannglcl@skovdyrkerne.dkBente K. Nielsenbkn@skovdyrkerne.dkKontorSkovdyrkerforeningen Nord-ØstjyllandMarsvej 3, Paderup, 8960 Randers SØtlf. 86 44 73 17 - fax 86 44 81 87sno@skovdyrkerne.dkwww.skovdyrkerne.dk/snoAnsvarshavende redaktør: Per HilbertRedaktion: Tine Nordentoft PetersenForsidefoto: Per Hilbert, ”Hasselnødder iseptember”Tryk: PE offset A/S