ØST Er der fremtid i nobilis? - Skovdyrkerforeningen

SkovdyrkerenNr. 5Maj-Juni 2011ØSTEr der fremtid i nobilis?Kommentar: En ny naturlov?Indstik: Adgangen til naturen

Det afgørende proveniensvalgNår vi i skoven planter eller lader en eksisterendebevoksning forynge sig selv har vi typisk valgt afgrødefor en periode på 50 - 150 år på det sammeareal. En så lang binding kræver omtanke og manbør derfor sikre sig, at den valgte træart passertil lokaliteten. Dvs. jordbunden, fugtigheds- oglæforholdene.Nogle træarter sår sig villigt på steder, hvor de ikke på langsigt kan udvikle sig fornuftigt, selv om de starter pænt.Brug af selvforyngelse anses for naturnært, letter encertificering og vil i anlæg normalt være billigere enden plantning. Naturlig foryngelse bygger på det genetiskemateriale, der findes i den bevoksning, der foryngessamt i de omliggende. Der er således ikke hverken mulighedfor at skifte træart eller forbedre næste generationsgenetiske udgangspunkt.ProvenienserDer er stor forskel på de forskellige sorter indenfor landbrugsafgrøderne.Det er også tilfældet i skoven. Betegnelsen`proveniens´ bruges i skoven som en angivelseaf moderbevoksningens voksested. For langt de flesteaf vores dyrkede træarter har det vist sig, at der er storforskel på produktionsevnen og sundhedstilstanden altefter hvor i artens udbredelsesområde frøet kommer fra.Dette gælder ikke mindst for de mange indførte nåletræsarter,men også vore hjemlige træarter som bøg ogeg. Den danske viden om forskellige proveniensers udviklingunder vores forhold er opsamlet gennem proveniensforsøgi mere end 100 år.Proveniensforsøgene er fulgt op af et forædlingsarbejde,der har ledt til etablering af frøplantager, særligt fornåletræernes vedkommende. Løbende kåres udvalgtebevoksninger af statens kårringsudvalg. Her er tale omArtiklen fortsættes på side 15Bøg plantet i den samme skov og under fuldt sammenlignelige forhold i 1992 og 1994. Der er ingen tvivl om, at vi her står over forto vidt forskellige provenienser. Den til venstre er formodentlig ”gammel dansk landrace”.2

TopskudsreguleringI Danmark kan nordmannsgran vokse op til 60 cm om året. Grenkransafstanden i forbrugerens ønsketræer kun 25-40 cm. Topskudsregulering med reducering af træernes højdevækst øger derfor kvalitet ogbundlinje i de fleste kulturer.Topskudsregulering har været anvendt siden 1985, ogder har i tidens løb været anvendt og gjort forsøg meden række forskellige mekaniske og kemiske virkemidler.Det kemiske middel, der anvendes i øjeblikket, er Topstar.Midlet er tilladt indtil udgangen af 2012, menproducenten har nu indsendt fornyet dokumentation,og stoffet er indstillet til forlænget godkendelse i EU.Alternativet til Topstar er i øjeblikket mekaniske metoder,hvor træerne på forskellige måder `generes´ i deresvækst, hvilket giver mindre topskud.De nuværende muligheder for topskudsregulering såledesdet kemiske middel Topstar, samt de mekaniskemetoder hvor man benytter Topstop-tangen eller de såkaldteTopclips.TopstarTopstar er et hormonmiddel baseret på napthyl-eddikesyre,som via auxin øger mængde af ethylen, der haren væksthæmmende effekt. Topstar skal påsmøres denøverste 2/3 af topskuddet når dette er ca. 10-18 cm langt.Timingen er vigtig, da behandling af `for lange´ skudmedfører skudkrumninger, mens behandling af `for korte´skud medfører misfarvninger. Det er altså længden pådet enkelte topskud, der afgør behandlingstidspunktet.Træernes vækst er ikke ens, og det er derfor nødvendigtat gå den samme kultur igennem 2-3 gange. Brug af farvestofgør det lettere at se, hvilke træer der er behandlet.Efter behandling falder topskud og øverste grenkranssammen, fordi cellevæggene bliver slatne. Efterca. to uger vender stivheden tilbage til normalt niveau.I modsætning til de mekaniske metoder er anvendelsenaf Topstar afhængig af vejrforholdene, men erfaringernetaler for, at den mest effektive topskudsregulering opnåsved brug af kemi. Med en smule erfaring bliver detmuligt at styre topskuddenes længde nærmest efter ønske.Der findes en mere detaljeret beskrivelse om brugenaf Topstar på www.dyrkningsaktuelt.dk.Topstop-tangenTangen har gennemgået en udvikling, der kunne mindeom barberbladenes, og den seneste model af topstoptangenforhandles med fem skær. Tangen virker ved, atman laver et snit i barken og en delvis ødelæggelse af3

Foreløbig er der kun ganske få erfaringer med Topclips,men et umiddelbart bud er, at den uøvede vil få bedreresultat med Topclips, mens den øvede bruger af tangenfortsat vil foretrække denne. Skovdyrkerne er spændtepå tilbagemeldinger omkring de første erfaringer.Ar fra top-stop tang. Arrene bliver nærmest usynlige med tidentræets vækstlag, som derved reducerer næringsstoftilførslentil topskuddet. Det er dokumenteret, at tangenkan reducere topskudstilvæksten med 25-30%, hvilketsvarer til de kemiske resultater. Der skal klippes med ettilpas tryk, som ikke efterlader for dybe ar. Et godt ogensartet resultat kræver øvelse.Den indlysende fordel er, at alle træer kan behandles ién arbejdsgang, og at det sker uden brug af kemi. Indgrebetmed tangen kan tilpasses i både `styrke’ og `antalklem’ alt efter det enkelte træs vækst på det pågældendetidspunkt. For den øvede bruger er præstationen iniveau 300-600 træer i timen.TopclipsTopclips er det nyeste forslag til mekanisk topskudsregulering.En lille plasticclips monteres 5-10 cm fra spidsenaf toppen. På samme vis som Topstop-tangen laverclipsen en skade i kambiets omrids ved at skære igennembarken. Dette giver en reduceret tilførsel af næringsstofferog leder til en mindre topskudsvækst. Det hævdesmuligt at montere clipsen på op til 1.000 træer i timen.Sammenlignet med Topstop-tangen har Topclipsen denfordel, at anvendelsen er nem og ligetil. Til gengæld erdet ikke muligt at variere indgrebets styrke efter det enkeltetræ. Desuden skal Topclips fjernes fra træet igen.For ikke at glemme dette, bør Topclips måske kun anvendesi kombination med fuglepinde?Hvad er bedst?Valg af metode afhænger af producentens tilgang ogholdning til kemi. Enten anvendes Topstar, Topstop-tang,Topclips, eller slet ingen højderegulering. Udgifterne tilhøjderegulering er stort set på samme niveau, og en metodekan derfor ikke foretrækkes frem for en anden påden baggrund. Den kemiske behandling giver dog debedste resultater, og er man vant til at anvende Topstar,vil en eventuel udfasning naturligvis være ærgerlig.Forsøg med nye midlerSkovdyrkerne er sammen med flere større juletræsproducentermed til at understøtte forsøg, der skal give juletræsproducenternenye kemiske midler, hvis Topstarforsvinder fra markedet. Forsøgene er ikke tilendebragt,men Skovdyrkerne håber på godkendelse af to nye aktivstofferi forskellige midler, således at vi også fremover harvalget mellem kemisk og mekanisk behandling.Rasmus Fejer Nielsen (rfn@skovdyrkerne.dk)Variation i vækstenPå sandjord er topskudsvækst i højere grad koblet til nedbøri midten af vækstperioden, hvor vand er en stærktbegrænsende vækstfaktor. På lerjord er topskudsvækst tilsammenligning typisk mere jævn, fordi jordens fugtighedikke varierer nær så meget.Undersøgelser af topskudsvækst peger på, at topskuddetsforskellige dele gror på forskellige tidspunkter. I begyndelsenaf sommeren vokser den nederste del mest, derefterden midterste og til sidst – i løbet af juli - overtager denøverste del af topskuddet. Dette forhold har naturligvisbetydning for, hvor du bedst påfører et kemisk virkemiddelpå topskuddet.4

Er der fremtid i at dyrkenobilis pyntegrønt?Proveniensforsøg, Tuse Næs. Foto: Per HilbertHar vi nået bunden eller er fremtidsudsigterne fortsat ”bare” dystre? Det er velkendt, at nobilis pyntegrønthar oplevet en prisudvikling, der er gået modsat de fleste andre varegrupper. Over de seneste 20år er prisniveauet på nobilis i bedste fald stagneret – og de fleste dyrkere har i praksis oplevet et prisfald.Kombineret med stigende priser på arbejdskraft og andre udgifter til dyrkning og høst, har udviklingenfået mange skovejere til at opgive nobilis.5

Danmark har historisk set været - og er stadig - det land,hvor størstedelen af det europæiske pyntegrønt produceres.Økonomien i nobilis har tidligere været ganskegod, og dækningsbidrag på 5-10 kr. pr. kilo har væretalmindeligt. Dette har medført, at der er blevet tilplantetbetydelige arealer med nobilis i de danske skove. Ikkemindst i årene efter det store stormfald i 1981.Denne massive tilplantning, kombineret med en vigendeefterspørgsel, har ført til en lang periode med etoverudbud af nobilis på det europæiske marked. Og i etoverforsynet marked er prisen den væsentligste afsætningsparameter.Overudbuddet har været sammenfaldende med en periode,hvor man i Danmark i stigende grad har anvendt(billig) østeuropæisk arbejdskraft. Billiggørelsen af oparbejdningener dog primært blevet brugt til at sænke prisernepå grøntet for at vinde eller beholde markedsandele.Dette har skabt en negativ spiral, og spørgsmålet er, omvi har nået bunden, eller om fremtidsudsigten for nobilisfortsat er dyster? Denne artikel giver et bud på et svar,bl.a. ved at se nærmere på udbud og efterspørgsel.EfterspørgselDen danske eksport af nobilis er i øjeblikket godt 27.000tons om året. I de senere år har vigende efterspørgselkombineret med stigende produktion i udlandet, primærtTyskland og Polen, medvirket til et fald i eksporten.Den vigende efterspørgsel skyldes bl.a., at nobilis i mindregrad anvendes til gravdækning på kirkegårdene. Effektenmodvirkes dog af, at udbuddet af nordmannsgrantil gravdækning er kraftigt faldende, grundet de megetha2.5002.0001.5001.000500Endelig sælges der generelt færre dekorationer mv. - forbrugerenanser ikke længere nobilis for at være `moderne’.Skovdyrkerne forventer derfor, at efterspørgslen vilvære svagt vigende. Et bud på efterspørgselen i år 2021vil være et niveau omkring 25.000 tons.Udbud0Areal (ha) med Nobilis pyntegrønt - 20110 - 5 6 - 10 11 - 15 16 - 20 21 - 25 26 - 30 31 - 35 36 - 40 > 41aldersklasseDet nuværende udbud af nobilis pyntegrønt. Bemærk destore årgange i alderen 11-25 år sammenlignet med aldersklasserne0-10 år.Ifølge Dansk Juletræsdyrkerforening er der i Danmarki øjeblikket 11.500 ha tilplantet med nobilis. Det skaldertil bemærkes, at en stor del af de ældre bevoksningerikke er i aktiv produktion. Primært fordi dækningsbidragetpå liftklip er marginalt.Ud fra ovenstående graf antager vi derfor, at kun 75%af bevoksningerne i aldersklassen 26-30 år er i produktion,og at bevoksningernes produktion herefter faldertil 50%, 25% og 0% for de følgende aldersklasser. Endeligregnes kun bevoksninger ældre end 10 år som produktionsdygtige.Det er værd at bemærke, at der kun er1.100 ha i aldersklasserne 0-10 år, mens der er 6.600 hai de højproduktive aldersklasser fra 11-25 år.store udtag af juletræer (pga. effektiv dyrkning og højepriser på træer). Denne påvirkning menes dog kun atvære midlertidig.6»Plant mere nobilis –vi er allerede sent på den!«De nævnte antagelser leder frem til, at det danske produktionsapparatfor tiden yder ca. 31.000 tons om året.

Fremskrivning af udbuddetNobilis, der plantes i dag, yder dog først om 10 år. Forat kunne svare på, om nobilis er en fornuftig investering,skal udbuddet derfor fremskrives tilsvarende. Forat lave denne fremskrivning er det nødvendigt at vide,hvor meget der plantes i øjeblikket.I de danske planteskoler er der totalt set udsået omkring350 kg frø om året over de seneste tre år, hvilket skullegive ca. 1,4 mio. treårsplanter. Af disse er der ca. eksporteret400.000 planter pr. år, hvilket giver et samletforbrug af planter i Danmark på ca. 1 mio. stk. Omregnesdisse tal til et gennemsnitligt kulturanlæg med 4.000planter/ha, svarer det til 250 ha, ekskl. planter til juletræskulturer,efterbedring mv. Realistisk set må det forventes,at dette tal næppe svarer til mere end 150-200ha nyetablerede kulturer om året i Danmark. Disse talgiver anledning til nedenstående fremskrivning, hvor viforudsætter, at tilplantningen vil stige i de kommende år.ha2.5002.0001.5001.00050000 - 5 år 6 - 10år11 - 15år16 - 20år21 - 25årAreal (ha) med Nobilis pyntegrønt - 202126 - 30år31 - 35år36 - 40år> 41 åraldersklasseUdbuddet af nobilis pyntegrønt i år 2021. Bemærk de småårgange af nobilis i alderen 11-20 år.Med samme forventninger til produktionsarealerne bemærkerman, at det samlede areal falder med 1.100 ha.Dette betyder, at produktionspotentialet falder med ca.10.000 tons om 10 år.er vi faktisk allerede i en markedssituation, hvor mangelpå grønt i de unge aldersklasser begynder at kunnemærkes. Alt andet lige kommer vi med stor sandsynlighedtil at stå i et kraftigt underforsynet marked fornobilis i aldersklasserne 10-25 år.ØkonomiSom det fremgår af den seneste artikel om Økonomi inobilis 2011 på www.dyrkningsaktuelt.dk, er et gennemsnitligtårligt netto på 4.000 kr./år ikke urealistisk.Alt andet lige må det gennemsnitlige netto forventesat stige som følge af stigende priser - og i takt med detvigende udbud.Inden vi får hænderne helt op over hovedet, skal vidog huske på, at mange faktorer spiller ind på prisdannelsen- bl.a. vil det forventede overudbud af nordmannsgranjuletræer medføre mere nordmannsgranpyntegrønt på markedet.KonklusionI Danmark er der i en lang årrække ikke blevet plantetnobilis i nævneværdigt omfang. Det betyder, at vi omganske få år kommer i en situation, hvor markedet forung nobilis er underforsynet, hvilket må formodes at fåen betydelig positiv indvirkning på driftsøkonomien idyrkning af nobilis. Derfor er konklusionen: Plant merenobilis – vi er allerede sent på den!Martin Viborg Pedersen (mvp@skovdyrkerne.dk)Et så kraftigt fald i udbuddet vil naturligvis øge sandsynlighedenfor en bedre rentabilitet i liftklip i de ældrebevoksninger, og derved føre til, at bevoksningerne forbliveri omdrift længere.Men stadigvæk falder arealet i aldersklasserne 11-25 år,fra 6.600 ha i 2011 til ca. 3.500 ha i 2021. I øjeblikket7

Terrænpleje til gavn formennesker, vildt og naturTo sønderjyske landmænd arbejder løbende med terrænpleje. Det sker i samarbejde med SkovdyrkerforeningenSyd og skovfoged Jens Venø Kjellerup.Midt mellem Haderslev og Christiansfeld i den nordøstligedel af Sønderjylland, ligger to landbrugsbedrifter,hvor terrænplejen er sat i system. Gårdejerne, 64-årigeKnud Sejer Sørensen og hans 53-årige nabo, JohnnyPeter Nielsen, kan slet ikke skjule deres begejstring fornaturen og for vildtet, der færdes i den.Selvom de tilsammen har næsten 670 hektar landbrugsjordfordelt på en række gårde på egnen, som de leveraf, så spiller terrænpleje en væsentlig rolle for beggelandmænd, der også er ivrige jægere. Naboerne er enigeom, at terrænplejen er berigende for dem begge. Og det,at se landskabet ændre form til det bedre for både dyrog mennesker, er en stor motivationsfaktor for dem.I den forgangne vinter har Skovdyrkerforeningen Sydog skovfoged Jens Venø Kjellerup i samarbejde med- Det er vigtigt athuske på, at naturenikke er værd at færdesi, hvis man ikkekan komme rundt iden, pointerer KnudSejer Sørensen.gårdejerne og en skoventreprenør iværksat et større terrænplejeprojekt,som nu begynder at tage form.MidlerneGamle tjørnehegn, der adskiller markerne, er blevetskåret ned og vil i fremtiden give bedre dækning samtbedre fødemuligheder for vildtet.Der er tyndet remiser, etableret skovbryn og anlagt lysningeri de omkringliggende småskove, og i den kommendetid skal der knuses stød, sås kløvergræs og nyplantessitkagran i skovene, der overvejende er løvskove.- Efter orkanen i 1999 har plantning af løvtræer væretgod latin. Men ligesom vi før orkanen ofte var lidt ensporedei vores beplantning, dengang bare med nåletræ,så ønsker vi i dag en varieret skov, og derfor indgår sitkagrani vores nyplantninger her i løvskoven, forklarerskovfoged Jens Venø Kjellerup. Fordelen ved gran er, atde yder god dækning, også i vinterhalvåret hvor løvskovener meget åben.For vildt og menneskerAlt sammen sker primært med henblik på at få skabtet smukt kulturlandskab og bedre vilkår for vildtet. Eksempelviser både råvildt og dåvildt glade for at søgedækning i nåletræstykninger, mens småvildt som f.eks.harer tilgodeses i de nedskårne hegn, i remiserne samtde lysninger og skovbryn, det efter Skovloven er blevettilladt at etablere inde i skovene.8

ejder og koordinerer arbejdet, kan der spares på opstartsomkostningerne,og derved forbedres projektøkonomienfor den enkelte.- Og projektet her i Sønderjylland har givet os nyttigviden og en erfaring, der har vist os, at vi kan håndteresådanne projekter både praktisk og økonomisk, sigerskovfoged Jens Venø Kjellerup.Økonomien er væsentligOg også gårdejerne er tilfredse. - For os er det selvfølgeligvæsentligt, at der er balance i økonomien. For selvomvi begge går meget op i naturpleje, og selvom vi ogsågerne bidrager med arbejdsindsats, maskiner, dieselolieosv., så er det vigtigt, at økonomien overordnet set gåri nul. Og det ser sådan ud i det her projekt, siger KnudSejer Sørensen og Johnny Peter Nielsen.De to skovejere med skovfoged Jens Venø Kjellerup. Alle erenige om, at det træ, der er skovet, og de hegn, der er klippet,vil få naturprojektet til at gå i nul, når flisen er solgt.- Man kan sige, at vi kan tåle en nul-omkostning, somsamtidig kan forbedre biotopen. Og her er kunsten at fåhegn, kvas og træ til at betale.At det ser ud til at lykkes, er begge gårdejere enige om.Journalist Jacob Lund LarsenGavnlige effekter for vildtet ved rydning, tynding og beskæring• Sollys kan komme ned til jorden• Der bliver en bedre bundvegetation af græsser ogurter• De fleste buske og træer sætter flere nye skud (buskersig) efter beskæring og giver derefter bedre læ• Nye friske skud fra græsser, urter, buske og træer ereftertragtet føde for vildtet10

En ny naturlov?Er Danmarks skove naturarealer eller produktionsarealer? Eller begge dele? Trods gode intensionerer der en del, der bekymrer i socialdemokraternes nye forslag vedrørende naturen iDanmark.Den 1. maj søsatte socialdemokraterne en `vision for enbæredygtig og mangfoldig natur´ med følgende ord:Danmark har brug for en ny naturplan, en ny naturlov – envision for fremtidens natur. Vi vil gøre Danmark grønnere.Forslaget indeholder blandt andet en idé til en ny zoneopdelingaf Danmark, 8.500 ha mere natur om året,etablering af hav-nationalparker, `bedre muligheder forat danskerne kan få adgang til naturen’, grønnere byerog mere bynær skov.Der er oplagt en del gode momenter i forslaget, og forskovejerne er det interessant, at der tilsyneladende bagforslaget ligger en oprigtig interesse for skovene. Mantaler bl.a. om `en styrket skovindsats’ og mere skovrejsning.Det lyder godt efter en periode, hvor det offentligesengagement i forhold til skovene i praksis har væretbarberet ned til nær nul.Men en del formuleringer bekymrer.En ny opdeling af landetEn af hovedtankerne er en opdeling af Danmark i byzoner,produktionszoner og naturzoner. Denne opdeling passermåske landbruget, men er ikke særlig velegnet til skovene.Skovene kan både komme til at ligge i produktionszonerneog i naturzonerne. Her studser man umiddelbart,fordi skovene netop både er produktion og natur. De erproduktionsarealer med et meget stort naturindhold. Ellerfor os gerne: Naturarealer med en vigtig produktion.Man kan læse i visionen, at produktionszonen skal givelandbruget og skovbruget mulighed for fremtidig udviklingog drift. Det er jo fint nok.Men i naturzonerne `skal skovbruget i langthøjere grad end i dag være urørt´. Det synes viikke lyder gennemtænkt. Urørt skov kan væreen god ting for forskere i afgrænsede områdersom studieobjekter, men er ikke en form forskovanvendelse, der bør have nogen udbredelsei de almindelige skove. Derfor er begrebetogså ved at blive nedtonet i den danskecertificeringsordning og erstattet af begrebetbiodiversitetsskov, hvor der stadig kan foregåskovdrift - men med øgede naturhensyn.Nu er zonerne ikke udpeget, men det er velsandsynligt, at de fleste af skovene vil komme tilat ligge i naturzonerne. Derfor er det meget afgørende,at normal skovdrift også kan fortsætteher. På dette punkt er forslaget ikke klart, ogvi er bekymrede for, at skovenes produktionsfunktionønskes nedprioriteret i disse områder.Og helt generelt er det ikke tilfredsstillende,hvis der kommer til at gælde forskellige vilkårfor skovene i `produktionszonerne’ og `naturzonerne’.En ny naturlov?Nu er det jo ikke hver dag, at der bliver (op)fundet nye naturlove, men en ny synes på vej,nemlig en sammenskrivning af naturbeskyttelsesloven,skovloven og vandløbsloven, som ogsåer en del af den socialdemokratiske vision.Det, der kunne bekymre os her, er udsigtentil en ændret balance mellem produktion ogbiodiversitet.11

Den nuværende skovlov opremser skovenes rolle i formålsparagraffen.Det drejer sig om at1. fremme opbygningen af robuste skove,2. sikre skovens produktion,3. bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed og4. sikre, at hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie,miljøbeskyttelse og friluftsliv kan tilgodeses.Det er et godt kompromis efter mange år, hvor produktionenvar eneste fokus. Den eksisterende skovlov erderfor på mange måder en god ramme om skovdriften,idet den ligestiller produktionen med hensynene til biodiversitetog friluftsliv.Det vil derfor være meget problematisk, hvis skoveneender som et nyt §3-område i en ny `naturlov’ – på liniemed heder og overdrev.Skovproduktionen er vigtigDet vil være problematisk for alle. For skovene, hvormanglende indtægter i givet fald vil sætte en stopper forden pasning af skovene, vi kender i dag. For samfundet,der har brug for større mængder af det miljøvenligeråstof træ (gerne nærproduceret), som erstatning forenergikrævende materialer som stål og beton. For denmeget efterspurgte kulstoflagring, der er lig med tilvæksteni skovene. Og endelig for visionen om biomasse tilerstatning for fossile brændsler.fra de nordiske lande, og af løvtræ fra troperne,hvor vi sammen med andre vil være med til attømme de truede skove for træ. Skovdyrkernevil tale for, at vi har en forpligtelse til at udnyttevore egne arealer først.Det er blevet moderne at tale om `urørt skov’,og begrebet har også sneget sig ind i ovennævntepolitiske program. Men bare at lade dedanske skove ligge hen, så fuglene kan syngeover dem, vil være udtryk for en samfundsmæssiguansvarlig luksusholdning, som kunstøttes af – eller som kun bør finde støtte hos- fundamentalister blandt biologerne.Vi beder derfor om (til), at man husker det bredebæredygtige sigte – midt i al lyrikken om naturog biodiversitet.Per Hilbert (phi@skovdyrkerne.dk)Skovene er nemlig unikke systemer, der både indeholderstore naturværdier, som er til rådighed for dem, der søgerfrisk luft, motion eller naturoplevelser, og samtidigudgør et værdifuldt produktionsapparat, hvor samfundetfår dækket den nævnte række af andre, men lige såvigtige behov.Alternativet til at sikre en stor produktion i skovene eren tilsvarende stor import af træ - af nåletræstømmerBilledet til venstre er en illustration fra Socialdemokratiets pjece:`Naturvision. For en bæredygtig og mangfoldig natur´, april2011. Illustrerer billedet fremtiden for dansk skovbrug: Fri fladefærdselog rådne træer? Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk13

Fradrag for naturprojekterDer har gennem alle årene være vanskeligheder med at få fradrag for udgifter til f.eks. naturprojekterog publikumsfaciliteter. Logikken har været, at man kun kan fradrage udgifter,som er nødvendige for at skabe indtægter. Den hidtidige politik har ikke været rimelig, idetforvaltningen af naturen på ejendommene er en naturlig del af driften, det er en del af samfundetsforventninger til ejerne, og det er i visse sammenhænge også en forpligtelse, selvom det ingen indtægter giver.Hvis der har været tilskud til en foranstaltning, har man dog accepteret et fradrag, men kunsvarende til tilskuddet, mens resten af udgifterne har skullet afholdes af beskattede midler.Nu har Landbrug og Fødevarer imidlertid fået tilsagn fra SKAT (i form af et bindende svar fraSkatterådet) gående ud på, at erhvervsdrivende landmænd (og skovejere) fuldt ud kan fratrækkeeventuelle omkostninger til naturprojekter med henvisning til Statsskattelovens §6a.Den 16. majVi er desværre i Danmark ved at få forskellige kulturer, der har meget svært vedat forstå hinanden. For nylig skrev således en cand.jur. fra Hillerød i et læserbrev iWeekendavisen følgende om jagten i Danmark:Det værste ved disse jagttilhængere er deresutiltalende fornøjelse ved at myrde løs på altdyreliv, der rører sig i skov, på mark, i eng ogpå strand.Det står åbent for enhver snæversynetstymper at købe sig et jagttegn og efter enyderst nødtørftig og lemfældig prøve på skydefærdighedeller snarere mangel på samme, atiføre sig de åbenbart obligatoriske knæbukser,postkasserøde strømper og læderhat med vejendefasanfjer og gå på landevejen ud og slå ihjel.Derefter skal man så i presse og andetstedsbelemres med deres godtkøbsfilosofiskeudgydelser om deres enestående naturoplevelser, som tilsyneladende kun er tilgængeligefor dem, der braser rundt i naturen med et eller andet mordredskab i hånden…Knæk og bræk!Ekstra gødningskvoteSom bekendt er gødningsanvendelsenbegrænset af lovgivningen. Men mangeved ikke, at dele af vore skove faktiskogså er tildelt en kvote, som - hvis denikke anvendes i skoven - kan bruges påejendommens landbrugsarealer.Alle nyplantninger i skov med en træhøjdepå under 3 meter oppebærer såledesen N-kvote på 15 kg/ha, og arealermed nobilis og nordmannsgran til klipeller juletræer oppebærer en kvote på75 kg/ha. Tag derfor den aktuelle bevoksningsliste,flyt de relevante bevoksningerover i et regneark og gangarealerne op med de ovennævnte kvoter.Summen angiver skovens samledeN-kvote. Træk herfra det, du anvender inyplantningerne og juletræerne. Restenkan overføres til landbrugsarealerne.Friluftsrådet træder ud af Skovpolitisk UdvalgDet går trægt med arbejdet i det skovpolitiske udvalg. Selv om hovedgrunden til dets nedsættelsevar et ønske om at se på en række urimeligheder omkring skovbrugserhvervets vilkår,så har diskussionerne udviklet sig til en kappestrid mellem organisationerne om – ikke at løseskovbrugets problemer – men om at få mest muligt ud af det i forhold til egne særinteresser.Friluftsrådet har drevet meget hårdt på med at få øget publikums færdselsret i skovene. Et kærneønskefra dem har været at få lovfæstet den såkaldte `anemone-regel’, og dermed give folkret til at færdes mellem træerne 30-40 meter på hver side af alle eksisterende veje og stier. Detvil i mange skove betyde, at der ville komme fri fladefærdsel på mindst 50% af skovens areal.Da skovbrugets og landbrugets organisationer har afvist en sådan ændring, er Friluftsrådettrådt ud af udvalget i protest. Udvalget fortsætter dog sit arbejde – og nu måske med bedremuligheder for at nå et resultat.14

Fortsat fra side 2bevoksninger af kendt herkomst, som har udviklet sigsærligt godt, hvorfor frøhøst netop her forventes at føretil gode resultater med næste generation.Erfaringer og anbefalingerFor stilkegens vedkommende har proveniensforsøgenevist, at her øst for Storebælt skal det være afkom fradanske kårede bevoksninger af hollandsk oprindelse. Idaglig tale snakker vi f.eks. om Tåstrup eg. Afkom frakårede bevoksninger betegnes i planteskolernes katalogermed et F. nr. Tåstrup egen er en F.693 eller F.148.Er det bøg der skal plantes er anbefalingen klar her iØstdanmark. Brug provenienser fra Zürich-området iSchweiz, Sihlwald, Adlisberg eller Käferberg. Når detgælder nåletræer som rødgran, sitkagran eller douglasgraner man nået så langt i afprøvningerne, at der eretableret egentlige frøplantager. Frø fra frøplantager betegnesi planteskolekatalogerne med et FP. nr. Rødgranpå vores lokaliteter bør være FP. 240 eller FP. 241.Som et kuriosum kan det nævnes at proveniensforsøgenemed ædelgran har vist at en oprindelse i Calabrien, denitalienske støvlespids, har den bedste udvikling hos os.Juletræer og klippegrøntHer er foretaget et intensivt afprøvningsarbejde. Fornordmannsgran juletræerne er der fokuseret på et sentudspring for at undgå skader i forbindelse med sen forårsnattefrost.Provenienser fra Ambrolauriområdet harvist sig at give de højeste juletræsudbytter. Den relativtkorte rotation for juletræer har medført, at der nuer etableret frøplantager baseret på udvalgte plustræer.Disse er ved at være i fuld produktion og vil i den nærmestefremtid antageligt kunne forsyne det danske markedmed det bedste frømateriale.Hvis man ønsker at danne sig et hurtigt overblik overhvad der kan plantes hvor er der megen hjælp at hentepå hjemmesiden www.plantevalg.dk supplerer man medrådgivning fra Skovdyrkerne er man rigtig godt hjulpet.Karsten Raae (kra@skovdyrkerne.dk)Bøg på henholdsvis ca. 110 og 90 år i samme skov, som de unge bevoksninger og igen under sammenlignelige forhold. Der bliverproduceret mere og bedre kvalitet i proveniensen til højre. Den ”gamle danske landrace” til venstre har produceret alt for megetbrænde og for mange C-kævler.15

Sådan holder vi ferie i årUge 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37Karsten Raae X X X XPer Bundgaard Larsen X X XRasmus Gregersen x x x xRasmus Larsen X X X XClaus Boel X X XSteffen Jørgensen X X X XJens Rasmussen X X XRené Didriksen X X X XConnie Rickens X X XHelle Madsen X XMathias JensenMagasinpost MMPID- nr. 42856Skovdyrkerforeningen ØstMedarbejdereSkovrider Karsten Raaemobil 20 41 32 47kra@skovdyrkerne.dkBornholmSkovfoged Steffen Adelsten Jørgensenmobil 61 20 51 58saj@skovdyrkerne.dkNord-ØstsjællandSkovfoged/vildtforvalterRené Didriksenmobil 20 40 39 86rdi@skovdyrkerne.dkNord-VestsjællandSkovfoged Per Bundgaard Larsenmobil 20 48 53 60pbl@skovdyrkerne.dkSkovfoged Claus Boelmobil 51 29 78 71cbo@skovdyrkerne.dkForstassistent/driftsplanlæggerRasmus Gregersenmobil 29 16 42 77rgg@skovdyrkerne.dkSkovfogedassistentMathias Jensenmaj@skovdyrkerne.dkUdgiver: De Danske SkovdyrkerforeningerAmalievej 20, 1875 Frederiksberg CTlf. 33 24 42 66 - info@skovdyrkerne.dkwww.skovdyrkerne.dkSydlige Sjælland og MønSkovfoged Rasmus Larsenmobil 22 32 95 30rla@skovdyrkerne.dkLolland-FalsterSkovfoged Jens Rasmussenmobil 61 63 22 13jra@skovdyrkerne.dkAdministrationHelle Kozioltlf. 57 86 54 62hmk@skovdyrkerne.dkConnie Rickenstlf. 57 86 54 60cri@skovdyrkerne.dkKontorFulbyvej 15, 4180 Sorøtlf. 57 86 54 60fax 57 86 54 65ost@skovdyrkerne.dkwww.skovdyrkerne.dk/ostAnsvarshavende redaktør: Per HilbertRedaktion: Tine Nordentoft PetersenForsidefoto: Morten FaudelTryk: P. J. Schmidt A/S