Psykologiens Videnskabsteori og metodologi - Bent Hansen

Poppers syn på splittelsen kunne udmønte sig i betragtninger om, at der blot foreligger to
forskellige hypoteser, der begge for at opfylde videnskabelige krav skulle kunne testes og
drøftes. Resultatet heraf ville være en revurdering eller en afvisning, der ideelt set kunne føre
til ny og mere dristig teori
b. Kuhn
Kuhns paradigmebegreb står for helheden af videnskabelig praksis, som er knyttet til en
bestemt homogen videnskabelig disciplin eller bestemt skoledannelse indenfor en disciplin.
I forhold til nævnte splittelse, ville Kuhn kunne pege på, at psykologiens forståelse af
intelligens tyder på en krise, hvor de forskellige forskere ikke har noget fælles grundlag. En
sådan krise ville være præget af vækst og opfindsomhed og medføre en irrationel udvikling.
Før det samfundsmæssige paradigme opstod, var forskerne præget af et fælles paradigme, der
kunne betegnes som normalvidenskab. Hvis der opstår tilstrækkeligt mange anomalier, vil
forskerne internt træde ind i en krisetilstand, og der vil opstå forskellige skoler, der har hver
sit svar på en løsning af disse anomalier. Psykologien som videnskab er således efter Kuhn
splittet i mange paradigmer, der har travlt med at argumentere for eget ståsted indtil der opstår
en endelig vinder. Her genetableres normalvidenskaben indtil et nyt oprør sætter ind. Denne
normalvidenskab vil ikke ligne de forudgående, idet konteksten og erkendelsen afgørende er
anderledes end før.
For Kuhn vil der således kunne være flere videnskaber, der blot opererer udfra egne
paradigmer. De biologiske såvel som samfundsorienterede synspunkter kunne således opfattes
som to forskellige videnskabelige skoler, der opererer udfra selvstændige paradigmer.
Selvom de to retninger har hver deres videnskabelige grundlag og udgangspunkt, benytter
begge skoler sig af de præmisser, som Kuhn sætter op for anvendelse af paradigmer.
c. Socialkonstruktivismen
Den socialkonstruktivistiske tilgang til viden opstår som et produkt af kommunikation mellem
mennesker og menneskers sociale relationer. Derfor er viden omgivet af og formet ud af
sproget. Sproget er strukturelt og begrebsmæssigt forankret i de kulturelle interaktionsformer.
Uanset hvilken udtalelse, der fremføres, vil denne altid referere til andre sproglige begreber.
Derfor har udtalelsen altid forudfattet karakter.
Socialkonstruktivisterne påstår, at den psykologiske videnskab er landet i en begrebsmæssig
blindgyde. ”Den rationalistiske tradition, som for tiden manifesterer sig i den kognitive
bevægelses hegemone pulsslag, står overfor sin afslutning (”Virkelighed og relationer”,
Kenneth Gergen, side 17).
4