Psykologiens Videnskabsteori og metodologi - Bent Hansen

Psykologiens Videnskabsteori og metodologi
Vintereksamen 2003
Bacheloruddannelsen i psykologi 98-ordningen
intern censur
Underviser: Benny Karpatschof
Københavns Universitet
Afleveringsdato: 2. januar 2004
Skrevet af:
Bent Hansen, (BH)
&
Christian Wolff, (CW)
1

Indholdsfortegnelse
A. Videnskabsteori-delen
A1.
CW)
De tre førende videnskabsteoretiske retningers belysning
af den generelle historiske splittelse mellem et biologisk og
(BH &
et samfundsorienteret synspunkt i psykologien side 1
a. Popper side 1
b. Kuhn side 2
c. Socialkonstruktivismen side 2
A2.
Nyborgs specifikke biologisk orienterede teori belyst
(BH)
gennem de tre videnskabsteoretiske retninger side 3
d. Popper side 3
e. Kuhn side 4
f. Socialkonstruktivismen side 4
A3.
Den specifikke samfundsorienterede stereotypi-teori
(CW)
belyst gennem de tre videnskabsteoretiske retninger side 5
a. Popper side 5
b. Kuhn side 6
c. Socialkonstruktivismen
B. Metodologi-delen
side 6
B1 En metodologisk karakteristik af undersøgelserne side 6
a. En metodologisk karakteristik af Nyborgs undersøgelse (BH) side 7
b. Metodologisk karakteristik af 3 stereotypi-artikler (CW) side 8
B2 Metodologisk kritik af undersøgelserne side 8
a. En metodologisk kritik af Nyborgs undersøgelse
b. En metodologisk kritik af de 3 stereotypi-artiklers
(BH) side 8
undersøgelser (CW) side 9
B3 En forskningsetisk kritik (BH&CW) side 10
a. En forskningsetisk kritik af Nyborgs undersøgelse
b. En forskningsetisk kritik af de 3 stereotypi-artiklers
side 10
2

undersøgelser side 11
Litteraturliste
A. Videnskabsteori
A1. De tre førende videnskabsteoretiske retningers belysning af den generelle
historiske splittelse mellem et biologisk og et samfundsorienteret synspunkt i
psykologien (BH & CW)
Splittelsen mellem det biologiske og det samfundsmæssige perspektiv er klassisk og
omhandler uenigheden om en forståelse af mennesket som et biologisk materiale overfor
mennesket som et resultat af sociale og samfundsmæssige påvirkninger. I det sociale og
samfundsmæssige perspektiv fødes mennesket som et biologisk væsen, der formes undervejs
af sin kontekst. I det biologiske perspektiv er de biologiske forudsætninger afgørende for
rækkevidden af udnyttelse af eget potentiale i enhver kontekst.
a. Popper
Poppers udgangspunkt har på den ene side nogle forbehold overfor den logiske positivisme og
dens induktive principper og på den anden side en demarkationsopfattelse af forskellen
mellem metafysik og videnskab, der kan ses som en forbedret udgave af den logiske
positivisme. Det vil sige, at Popper påstår, at en almensætning aldrig vil kunne
verificeres/bekræftes. Derimod kan den falsificeres/modbevises, hvilket fører frem til
demarkationsprincippet. Dette princip indebærer, at et udsagn eller en teori er videnskabelig
hvis - og kun hvis - udsagnet/teorien kan falsificeres (Karpatschof forelæsning 3).
Falsifikationskriteriet er derfor det videnskabelige kriterium samt kriterium for en god teori.
I forhold til den klassiske splittelse ville Popper anføre, at de to opfattelser, udspringer af
forskellige baggrunde og forventninger.
Det er således vedrørende splittelsen mellem et biologisk og et samfundsorienteret synspunkt
ikke et spørgsmål om at definere, hvad der er rigtigt og forkert, men hvad der er videnskab.
For Popper vil den biologiske synsvinkel være videnskabelig, hvis dens præmisser bygger på
dristighed og samtidig lægger op til operationaliseret præcis afprøvning (falsifikationsforsøg)
mens den samfundsorienterede synsvinkel modsætningsvis vil være uvidenskabelig, hvis dens
teori bygger på forhold, der ikke kan falsificeres. I sidstnævnte tilfælde ville Popper betegne
samfundsorienteringen som en del af et metafysisk system, der ikke er videnskabeligt.
3

Poppers syn på splittelsen kunne udmønte sig i betragtninger om, at der blot foreligger to
forskellige hypoteser, der begge for at opfylde videnskabelige krav skulle kunne testes og
drøftes. Resultatet heraf ville være en revurdering eller en afvisning, der ideelt set kunne føre
til ny og mere dristig teori
b. Kuhn
Kuhns paradigmebegreb står for helheden af videnskabelig praksis, som er knyttet til en
bestemt homogen videnskabelig disciplin eller bestemt skoledannelse indenfor en disciplin.
I forhold til nævnte splittelse, ville Kuhn kunne pege på, at psykologiens forståelse af
intelligens tyder på en krise, hvor de forskellige forskere ikke har noget fælles grundlag. En
sådan krise ville være præget af vækst og opfindsomhed og medføre en irrationel udvikling.
Før det samfundsmæssige paradigme opstod, var forskerne præget af et fælles paradigme, der
kunne betegnes som normalvidenskab. Hvis der opstår tilstrækkeligt mange anomalier, vil
forskerne internt træde ind i en krisetilstand, og der vil opstå forskellige skoler, der har hver
sit svar på en løsning af disse anomalier. Psykologien som videnskab er således efter Kuhn
splittet i mange paradigmer, der har travlt med at argumentere for eget ståsted indtil der opstår
en endelig vinder. Her genetableres normalvidenskaben indtil et nyt oprør sætter ind. Denne
normalvidenskab vil ikke ligne de forudgående, idet konteksten og erkendelsen afgørende er
anderledes end før.
For Kuhn vil der således kunne være flere videnskaber, der blot opererer udfra egne
paradigmer. De biologiske såvel som samfundsorienterede synspunkter kunne således opfattes
som to forskellige videnskabelige skoler, der opererer udfra selvstændige paradigmer.
Selvom de to retninger har hver deres videnskabelige grundlag og udgangspunkt, benytter
begge skoler sig af de præmisser, som Kuhn sætter op for anvendelse af paradigmer.
c. Socialkonstruktivismen
Den socialkonstruktivistiske tilgang til viden opstår som et produkt af kommunikation mellem
mennesker og menneskers sociale relationer. Derfor er viden omgivet af og formet ud af
sproget. Sproget er strukturelt og begrebsmæssigt forankret i de kulturelle interaktionsformer.
Uanset hvilken udtalelse, der fremføres, vil denne altid referere til andre sproglige begreber.
Derfor har udtalelsen altid forudfattet karakter.
Socialkonstruktivisterne påstår, at den psykologiske videnskab er landet i en begrebsmæssig
blindgyde. ”Den rationalistiske tradition, som for tiden manifesterer sig i den kognitive
bevægelses hegemone pulsslag, står overfor sin afslutning (”Virkelighed og relationer”,
Kenneth Gergen, side 17).
4

Virkeligheden er en social konstruktion. Den form for videnskab, der forsøger at gøre ord og
regler til universelle entydige sandheder, udelukker betydningen af den oprindelige relation
mellem viden og det fællesskabte sprog. Når viden præsenteres som mere sand end den
kontekst, den udspringer fra, vil handlemulighederne for fællesskabet mellem sprog og viden
begrænse udviklingen af teorierne.
Socialkonstruktivismen har ikke et overordnet princip om én sandhed, men fremhæver
betydningen af mangfoldighed i anskuelser.
A2. Nyborgs specifikke biologisk orienterede teori belyst gennem de tre
videnskabsteoretiske retninger (BH)
Nyborg argumenterer for opstilling af kriterier for en sober videnskabelig tilgang til måling af
kønsforskelle i den generelle intelligens.
Forinden anføres 3 problemstillinger:
1. Det politiske korrekte
2. Definition af intelligens
3. De nyere intelligensformer
Kriterierne for Nyborgs forskning er inspireret af Arthur Jensen og Spearman og skal
indeholde overvejelser, der kan operationaliseres. Disse overvejelser går bl.a. på:
Personudvælgelse, varierede testelementer (minimum 9 forskellige), leksikale definitioner
(som er unødvendige), operationelle definitioner (måling af g), udelukkelse/testning af bias
(PC and PF analyses), hierarkiske analyser (HFA), Ortogonal rotation, test for forskelle og
sammenblandende faktorer.
d. Popper
For Popper er det som tidligere anført afgørende, at teorien, som Nyborg fremsætter, kan
falsificeres. Nyborg bruger selv udtrykket i sin tekst og er opmærksom på, at dette er et
videnskabeligt kriterium. ”The main conclusion is that Lynn’s notion of a sex differences in
generel is falsified” (III3 Nyborg- Sex differences in g.doc, side 19, 2. afsnit) og ”The
statistical outcome of the Aluja-Fabregat study actually supports the hypothesis it was
designed to falsify” III3 Nyborg- Sex differences in g.doc, side 26, 3. afsnit). Popper
diskuterer ikke hvad der er rigtigt og forkert, men hvad der kan verificeres og falsificeres.
Nyborg er tydeligvis bevidst om Poppers kriterier for god videnskab. Nyborg forsøger i stor
udstrækning at lægge op til en høj grad af validitet og reliabilitet og fremlægger sin store
interesse for feltet og den egenempiri, som han har udført igennem mange år. På den anden
5

side rummer Nyborgs artikel en lang serie af udsagn om rigtig og forkert med vægten lagt på
egne og Arthur Jensens synspunkter hørende til den rigtige side af god videnskab. ”I det hele
taget fungerer Helmuths evalueringskriterier, …, som en selvbekræftende procedure, der kun
accepterer de undersøgelser, hvis teori og metode er identisk med Helmuths og som forkaster
alle andre” (Noter til Helmuths manus Sex differences in g, Benny Karpatschof, side 3
øverst). Hertil kan tilføjes, at Nyborg på intet tidspunkt signalerer villighed til åbenhed
endsige lyst til drøftelse af den videnskabsteoretiske position, han har indtaget. Dette er ikke
foreneligt med Poppers forståelse af videnskab, der skal vise åbenhed for en drøftelse.
Det må anerkendes, at Nyborgs teori er dristig, især fordi den er udenfor det politisk korrekte
og desuden helt ser bort fra socialpsykologiske eksperimenter (de kønsspecifikke stereotyper).
e. Kuhn
Nyborgs argumentation kan beskrives som et paradigme, der indeholder det sociologiske
system (den generelle forskel mellem mænds og kvinders intelligens), metoder (beskrevet i
form af kriterier) og en teoretisk referenceramme (Arthur Jensen). Nyborg benytter sig flittigt
af henvisninger til en bestemt forskerkreds, der har den samme forståelsesramme, som ham
selv.
Det ser ud til at Kuhns retningslinier for paradigmet er holdt.
Derimod ser det ud til, at Nyborg kun er nået til den fase i paradigmets udvikling, der
beskrives som normalvidenskabelig. Nyborg ser ikke kriser i sit eget system, hvor defekter og
uregelmæssigheder konstateres. Med Kuhns betragtningsmåde ville Nyborg kunne
karakteriseres som en normalforsker, der bestræber sig på at værne om eget paradigme. Han
fristes åbenbart ikke af at invitere trusler mod eget paradigme ind i en kvalitativ udvikling.
Derfor opnår han aldrig den tredje fase (revolution), hvor krisen løses ved, at et nyt paradigme
opstår. Hans egen konklusion er, at nu kan alle jo se, at både han og Arthur har fået ret.
Samtidig indfries Kuhns ønsker om involvering af flere videnskabelige retninger ikke.
Helmuth Nyborg holder sig udelukkende til den kognitive indfaldsvinkel og udelukker andre,
herunder Howard Gardner og David Coleman m.fl.
f. Socialkonstruktivismen
Socialkonstruktivisterne vil ikke værdsætte Nyborgs teoriopfattelse på kønsforskelle sat i
forhold til intelligens. Den forudfattede teori baseret på biologiske forhold, som Nyborg
repræsenterer, har ikke den nødvendige mangfoldige tilgang, og vil af socialkonstruktivisterne
kunne opfattes som enfoldig eller ensporet. Nyborg forsøger netop at beskrive videnskab som
den disciplin, der ophøjer veldokumenteret viden til universelle sandheder.
6

Fra et socialkonstruktivistisk perspektiv vil intelligensforskning og målinger have sit udspring
fra en kontekst og et fællesskabt sprog. Det vil være videnskabsmandens meningssystem, der
udgør den målbare forskel mere end den egentlige eksisterende forskel mellem mennesker,
der måles.
Det, som Nyborg gør, er at isolere begrebet intelligens fra den oprindelige kontekst, og
herefter udstrækker han begrebet intelligens på tværs af tid, køn og kulturer.
A3. Den specifikke samfundsorienterede stereotypi-teori belyst gennem de tre
videnskabsteoretiske retninger (CW)
a. Popper
Med Poppers demarkationsprincip in mente vil den samfundsorienterede stereotypi-teori være
af tvivlsom videnskabelig karakter. Den overordnede konklusion på undersøgelserne fremført
i de tre artikler, at stereotypiske fordomme og opfattelser forskellige grupper imellem
påvirker den enkeltes evner i de anvendte tests, lader sig ikke falsificerer og argumentationen
bygger derfor ikke på et rent logisk grundlag. Hvad ville kunne bekræfte om resultaterne ikke
afhænger af andre udefra komne faktorer end lige stereotypi-opfattelserne? Hvordan skulle
man kunne falsificere, at social påvirkning af den ene eller anden art, virker ind på
menneskets intelligens og generelle evner? Hypotesen bliver, dog kun inden for
undersøgelsens rammer, bekræftet i de tre artikler, men der lægges ikke op til udførelse af
yderligere forsøg og undersøgelser. Set i lyset af Poppers videnskabsteori, ville hypotesen kun
være bestyrket. Nye tiltag og ideer til afprøvning af hypotesen, ville derfor være en
nødvendighed for forsat videnskabelig korrekthed – man kunne måske endda inddrage
Nyborgs undersøgelser!
Metodologisk set gribes stereotypi-undersøgelserne, ifølge Poppers hypotetisk-deduktive
metode, korrekt an, hvis man udelukkende fokuserer på elementerne. De indleder med
gættefasen, hvor der opstilles en hypotese (om den er dristig eller ej kan diskuteres).
Udledningsfasen og afprøvningen foretages, men refutationen finder ikke sted – der fokuseres
primært på bekræftelse af hypotesen. Resultatet af undersøgelsen bliver ikke gjort til genstand
for yderligere overvejelser, men godtages afsluttende som sandhed. Dette er som tidligere
nævnt, ikke hvad Popper ville kalde videnskab og det må derfor konstateres, at han generelt
set ikke ville kunne tilslutte sig undersøgelsernes videnskabelige konklusioner.
b. Kuhn
7

En ensidig deterministisk forståelse af mennesket, baseret udelukkende på argumenter
vedrørende samfundet som afgørende faktor for udvikling, vil altid være uforenelig med
andre deterministiske skoledannelser. Den samfundsmæssigt orienterede stereotypi-teori må
siges at rumme denne forudsætning. Man kunne derfor forestille sig, at forskerne bag
undersøgelserne i de tre stereotypi-artikler befinder sig og arbejder i et forholdsvis lukket
miljø, der er præget af overordnet enighed (det sociologiske system). Dette forhold,
kombineret med en fælles teoretisk referenceramme som grundlag for udførelsen af de tre
undersøgelser medvirker til en retfærdiggørelse af paradigmet. Hvad der derimod kunne gå
hen og blive et problem, er måden hvorpå resultaterne tilvejebringes. For de tre
undersøgelsers vedkomne, er der anvendt psykometriske og matematiske testmetoder, men
variablerne der måles på er konstrueret på grundlag af sociale teorier. Med andre ord syntes
alle paradigmets konstituenter ikke at være tilstede ideelt set.
Vedrørende et egentligt paradigmeskift er spørgsmålet om det kan lade sig gøre – ville
anomalierne ikke bare være et resultat af sociale processer i sig selv og derved medvirke til
opretholdelsen af det eksisterende paradigme?
c. Socialkonstruktivismen
Hvis udgangspunktet for socialkonstruktivisterne er, at virkeligheden skabes gennem sociale
forhold og konventioner over tid, syntes stereotypi-undersøgelserne at være i
overensstemmelse med deres teoretiske fundament. Stereotypiske opfattelser er uden tvivl
nærværende i samfundet, men hvordan er de blevet til og hvordan indvirker de på menneskets
liv og virke (inklusiv forskerne selv)? Ifølge socialkonstruktivistisk tankegang vil resultaterne
i sig selv, være et produkt af sociale konstruktioner. Dette efterlader spørgsmål om
selvrefutation, uendelig regres og ikke mindst den eksplicitte refleksion. Stereotypi-forskerne
gør sig ikke efterfølgende overvejelser, om de selv er en del af et konstrueret system, og hvad
det betyder for sandhedsværdien. Der refereres ikke til meta-teori, hvis det da overhovedet
lader sig gøre netop ved problematikken om uendelig regres (en meta-teori skulle funderes i
en meta-meta-teori osv.). Refleksion og logiske redegørelser for eventuelle løsninger på
ovenstående problemer debatteres ikke i artiklerne. Det ville ifølge en absolut
socialkonstruktivistisk overbevisning danne grundlag for en afvisning af undersøgelsernes
gyldighed, men hvad er så deres egen gyldighed?
B. Metodologi
B1 En metodologisk karakteristik
8

Generelt opereres med to overordnede eksperimentalpsykologiske metoder eller genrer: Det
kausale eksperiment og demonstrationseksperimentet (Karpatschof forelæsning 8).
a. En metodologisk karakteristik af Nyborgs undersøgelse (BH)
Nyborgs undersøgelsesgenre ligger indenfor rammerne af det kausale eksperiment, der har 3
forskellige typer. Typemæssigt hører Nyborgs metode ind under det komplette eksperiment,
der karakteriseres gennem:
a. Anvendelse af konstante grundforudsætninger
b. Grundlæggende kausale elementer, som eksperimentelt kan variere
c. Bestemte psykologiske fænomener, som kan observeres
Det gennemgående træk hos Nyborg er, at kausalfaktorerne kombineres med hinanden og at
hver forsøgsperson udsættes for hele eksperimentet med alle kombinationer af kausalfaktorer
– de voksne dog suppleret med én tilføjende subtest.
Nyborgs design følger i hovedtræk det komplette eksperiment, hvis formål er at foretage en
absolut årsags-reduktion.
Nyborgs undersøgelsesdesign er følgende:
1. Udvælgelsesprocedure gennem Folkeregistret med en opdeling af 5 aldersgrupper og
fordelt på køn og befolkningsgrupper fra landet eller fra forstæder og storbyer samt de fem
sociale statusgrupper (knyttet til faderen).
Ved frafald blev hver kategori fyldt op omhyggeligt repræsentativt.
2. Alle forsøgspersoner blev udsat for et testbatteri på 20 og de voksne på 21 test.
3. Et højt antal af varierende test med vægt lagt på undersøgelse af faktor g, undersøgelse af
signifikans og undersøgelse af Jensen-effekten.
Herefter ser det ud til, at Nyborg fokuserer på, at hans undersøgelse skal kunne leve op til de
fornødne point, der legitimerer hans testresultat og dermed troværdighed. Han konkluderer
efterfølgende, at hans undersøgelsesdesign berettiger hans undersøgelse til at erhverve 6
point, hvilket efter Nyborgs egen opfattelse gør den fortjent til sammenligning med Colom et
al (2002) (III3 Nyborg – Sex differences i g, side 30 øverst).
b. Metodologisk karakteristik af 3 stereotypi-artikler (CW)
I de tre stereotypi-artikler er der primært tale om et kausaleksperiment. Der arbejdes på et
hypotetisk grundlag, hvor den stereotype påvirkning af forsøgspersonerne fungerer som en
uafhængig variabel og resultatet af de forskellige prøver som afhængig variabel. Med andre
9

ord vil stereotype forestillinger om en gruppes eller et individs evner, i forhold til andre,
påvirker evnerne i enten negativ eller positiv retning. Mere specifikt opererer de tre
forskellige undersøgelser inden for det randomiserede eksperiment og/eller quasieksperimentet.
Der ”trækkes lod” om de forskellige gruppers/forsøgspersoners funktion i
eksperimentet og alle kan bruges i den position de tildeles. Forsøgspersonerne er valgt ud fra
forskellige kriterier, der alle understreger deres tilhørsforhold til det givne fænomen
(stereotypiske opfattelser af kønsforskelle). De befinder sig alle i miljøer
(skole/universitetsmiljøer) hvor præstationer værdsættes og de må derfor anses som yderst
brugbare til netop denne undersøgelse. Forsøgspersonerne vil ikke kunne testes mere end én
gang med samme materiale, da der må forventes, at en indlæring vil finde sted, og at denne
påvirker eventuelle senere forsøg i en misvisende retning. Med dette in mente vil en
fuldkommen kausal-reduktion, hvor en restløs bestemmelse af måden hvorpå de givne
fænomener fungerer på, ikke i dette tilfælde kunne lade sig gøre og det komplette eksperiment
må derfor udelukkes (Karpatschof, forelæsning 8).
Der arbejdes i alle tre undersøgelser med matematiske og psykologiske tests, som
forsøgspersonerne gennemfører under forskellige vilkår - henholdsvis under påvirkning af
stereotypiske opfattelser og uden påvirkning. Forsøgspersonerne, der deltager uden
påvirkning, fungerer som kontrolgruppe. Resultaterne/scoren af disse forskellige tests danner
grundlag for efterfølgende konklusioner. Det viser sig gennemgående i de tre
undersøgelser/eksperimenter at hypotesen holder. Stereotypisk påvirkning har en effekt på
præstationer i de forskellige opgaver, hvad enten det er i positiv retning (artikel 1) eller i
negativ retning (artikel 2 og 3).
B2 Metodologisk kritik (BH)
a. En metodologisk kritik af Nyborgs undersøgelse
Nyborg opstiller en problemformulering, der er ganske loyal overfor Arthur Jensen, som han
slet ikke forholder sig kritisk overfor. Han vælger på forhånd at udelukke andre faktorer end
de egentlige kognitive/biologiske. Fordi der har været og er stor uenighed om definitionen af
intelligens, vælger han at låse sig fast på faktor g og udelukker derfor den
intelligensforskning, som lukker døre op for andre former for intelligens (David Coleman og
Howard Gardner). Det er en stor svaghed, at Nyborg på den ene side lægger så stor vægt på
troværdighed og på den anden side udelukker de faktorer, som han ikke kan bruge til at
understøtte egne konklusioner.
10

En nærlæsning af Nyborgs redegørelse for undersøgelsesdesignet efterlader en fornemmelse
af at han designer en undersøgelse, som i hovedtræk allerede inden igangsættelse har en klar
konklusion. Forsøgspersonerne udvælges strengt matematisk, idet kønnene repræsenteres
ækvivalent med en uovertruffen præcision. Nyborg bygger på en række forudsætninger, der
passer rigtig godt ind i hans eget forsker-billede og dette på et grundlag, hvor han har tilladt
sig at karaktergive andre undersøgelser, der ikke matcher dette billede.
Det er i det hele taget vanskeligt at skabe overblik over den sampling, som Nyborg forsøger at
gøre rede for. Han anfører selv, at testpersonerne er indsamlet siden 1970, og at der har
deltaget i alt 376 børn og voksne, men det fremgår ikke af hans udredning, hvilke personer,
der indgår, og om testpersonerne har været benyttet i andre test. Ud af de 376 udvalgte har ca
52 tilsyneladende fået lov til at ryge gennem tragten. Er disse 52 repræsentative?
Nyborg har sikkert udarbejdet en kvantitativ korrekt undersøgelse, der bortser fuldt og helt fra
kvalitative overvejelser.
b. En metodologisk kritik af de 3 stereotypi-artiklers undersøgelser (CW)
I princippet kan man sige, at hvor Nyborg ensidigt udelukker sociale og samfundsmæssige
forhold som gældende faktorer for intelligens, gør den rent samfundsorienterede teori det
samme, bare omvendt. I undersøgelserne i de tre stereotypi-artikler syntes biologiske forhold
overhovedet ikke at gøre sig gældende. Der er altså også her, som hos Nyborg, tale om en
streng deterministisk opfattelse af mennesket, men her bestemt af den givne sociale kontekst
som individet befinder sig i. Når disse to yderpositioner, med hver deres fordele og ulemper,
bliver taget i betragtning som et urokkeligt ståsted og som grundlæggende uforenelige
udgangspunkter, vil det være mere fordrende at lægge sin kritik på teoriernes og
undersøgelsernes interne forhold.
Først og fremmest er det, der måles på, resultater af forskellige (godt nok velkonsoliderede)
tests, men er disse tests nødvendigvis de rigtige eller de bedste og kunne man benytte sig af
andre og flere i en kombination? Kan disse tests overhovedet sige noget om det generelle
billede af virkningen vedrørende stereotypiens påvirkninger? Man kunne også med god ret
påpege den noget snævre kontekst hvoraf konklusionerne drages. Ville man opnå samme
resultater med personer, der aldrig har været i berøring med universitære miljøer, og som
derfor ville besidde anderledes forudsætninger? Skaber forsøgspersonerne et tilstrækkeligt
repræsentativt grundlag, til at kunne generaliserer noget som helst?
En uendelig række af anfægtende spørgsmål kan selvfølgelig rejses, men afgørende for
konklusionerne må være, at se på hvad de kan bruges til og hvordan. I dette tilfælde bekræftes
11

det, inden for de opsatte rammer, at stereotypiske forestillinger kan påvirke folk. Med den
viden, kunne man i særlige relevante kontekster måske skabe nye værdirelaterede debatter,
der kunne skabe nye forudsætninger for en forandringsproces og danne grundlag for forskning
vedrørende ligeberettigelse mennesker imellem, specielt på områder som køn, race og
religion.
B3 En forskningsetisk kritik (BH & CW)
Enhver form for forskning vil altid rejse spørgsmål, der handler om etiske principper i
anvendelse af forskningsmetoder. I de retninger, der er repræsenteret i denne opgave, har
forskerne ikke selv gjort bemærkninger om overvejelser i sådan henseende. Især efter Stanley
Milgrams undersøgelse af lydighedens dilemma, blev der sat fokus på dette tema.
Konsekvensen heraf kom efter en voldsom debat om krænkelse af testpersoners integritet og
den store debat udløste et krav om, at testpersoner på forhånd skulle være informeret om
undersøgelsens formål og midler.
Besvarelsen af spørgsmål B3 vil således fokusere på en drøftelse af, om dette overordnede
princip er fulgt eller ej.
a. En forskningsetisk kritik af Nyborgs undersøgelse
Vi må formode, at Nyborg, når han ikke selv kommenterer etiske overvejelser i forbindelse
med hans undersøgelse, ikke har informeret forsøgspersonerne om formål og midler. Når
spørgsmålet rejses, er det fordi effekten af hans undersøgelse falder tilbage på
forsøgspersonerne, der hermed bidrager til at bringe Nyborgs påstande ud i verden. Hermed
bliver forsøgspersonerne misbrugt og tjener Nyborgs ærinde uden egentlig personligt at have
valgt at deltage på hans præmisser.
Sammenligning med Milgrams undersøgelse er dog helt ude af proportion, fordi
forsøgspersonerne ikke direkte opnår tilbagemelding på egen identitet på en sådan måde at
dette har indflydelse på forsøgspersonens opfattelse af sig selv og eget virke.
Dette forhold kan dog kun gælde for mænd. Kvinderne derimod kan i høj grad føle sig
misbrugte og fordummede.
Nyborg bidrager her ved hjælp af de kvindelige deltagere til at forstærke de steoretype og
miskrediterende forestillinger om kvinder, hvilket ikke alene for de deltagende kvinder må
opleves pinligt krænkende.
På den anden side ville hans undersøgelse næppe have haft det samme udfald, hvis
forsøgspersonerne havde haft en forhåndsindsigt i mål og middel.
12

Nyborgs position i den offentlige debat er imidlertid af en sådan karakter, at kvinderne har
lettere ved at trække på smilebåndet mere end at trække i de røde strømper igen.
b. En forskningsetisk kritik af de 3 stereotypi-artiklers undersøgelser
Præcis den samme argumentation som ovenfor nævnt kan anføres her.
Stereotypi undersøgelserne forekommer at have ensidigt fokus på kvinder mens mænds
påvirkning af stereotypi ikke inddrages.
Dertil kan tilføjes at for begge tilfælde er der i princippet tale om en cirkelargumentation i
forhold til deltagernes manglende indsigt i undersøgelsens formål.
Cirkelargumentationen består i at undersøgelserne aldrig ville have foreligget, hvis
forsøgspersonerne var blevet indviet i undersøgelsernes mangfoldige aspekter. Vi mener, at
cirkelargumentationen i sig selv ikke kan retfærdiggøre undersøgelsens karakter til fulde
overfor de deltagende personer, men vi vedkender os dog, at der kan være en så ringe grad af
påvirkning af den enkelte, at undersøgelser kan gennemføres uanset ovenstående forbehold,
hvis der igennem undersøgelsen fremkommer brugbare resultater for menneskeheden.
I forhold til de 3 stereotypi-artiklers undersøgelser nærer vi ikke de samme betænkeligheder i
forhold til krænkelse af kvinder, ligesom der i opfattelserne gives mulighed for forandringer,
der kan bringe ligeværdige relationer mellem kønnene.
En ekstra etisk dimension på de foreliggende undersøgelser er spørgsmålet om hvad
resultaterne skal bruges til. Er Nyborgs ærinde f.eks. at familier med mange drengebørn skal
belønnes og pigebørn straffes eller ønsker han blot at fastholde de stereotype opfattelser for at
cementere de eksisterende magtforhold mellem kønnene?
Er stereotypi-forskernes ærinde at bidrage med forslag til en opløsning af de eksisterende
kønsforskelle, eller ønsker de blot at fremstå som politisk korrekte i en stillestående
forskerverden, hvor kvinderne i deres stereotype opfattelse fastlåses?
Det ville være et spændende tankeeksperiment at lade de to retninger etablere et samarbejde
og en gensidig respekt og på den måde drage nytte af de markante forskelle, som de hver især
går ind i undersøgelserne med.
13

Litteraturliste
1. Bem, S & Looren de Jong,H: Theoretical Issues in Psychology
Sage, 1997
2. Benny Karpatschof: Udleverede noter,
Forelæsninger efterårssemesteret 2003
3. Gergen, K.J: Virkelighed og relationer
Dansk Psykologisk Forlag, 1. udgave 1997
4. Burr, Vivien, Social Constructionism
Routledge, 2nd edition, 2003
5. Popper, K.: Historicismens elendighed
Gyldendal, 1996
14