Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder

Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder 

Definition af svære specifikke 

sprogvanskeligheder 

Ulla Lahti 

Cand. mag., logopæd, ekstern lektor 

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, 

Københavns Universitet 

Sprogbeskrivelse 

• Mange måder at beskrive et barns sprog på 

• Vigtigt at holde sig for øje, at sprog kun er en 

del af barnets kompetencer 

• Hvis det var ’at have boldøje’, ’at synge rent’ 

eller ’at have en skarp lugtesans’ der blev anset 

for at være essentielle kompetencer, ville det 

være andre børn, der havde brug for særlig 

hjælp 

Oversigt 

1. Sprogbeskrivelse 

2. Definitioner 

3. Massive sprogvanskeligheder 

4. Ikke-sproglige følger af massive sprogvanskeligheder 

5. Hvad er så specifikke sprogvanskeligheder? 

6. Intervention ved massive sprogvanskeligheder 

Ulla Lahti 2005 

www.logopedia.dk 1


indhold 

form 

WHOs ICD-10 

brug 

indhold: 

hvad betyder ordet? 

semantik 

form: 

de formmæssige 

aspekter 

ordbygning (fonologi) 

ordbøjning (morfologi) 

ordføjning (syntax) 

brug: 

de sproglige trafikregler 

pragmatik 

• International Classification of Diseases (version 

10) er oversat til dansk, så diagnosekategorierne 

alle har danske navne. 

– hver diagnose har et bogstav + 2-3 cifre fx F80.2 

• Den diagnostiske klassifikation repræsenterer, 

hvad internationale eksperter gennem WHO er 

enige om, er den for tiden rigtigste og bedste 

opfattelse af alskens lidelser og tilstande. 

www3.who.int/icd/vol1htm2003/fr-icd.htm 

Oversigt 







F80-89: Psykiske udviklingsforstyrrelser 

• De forstyrrelser og tilstande, som er samlet i 

F80-89, har følgende fælles træk: 

– begyndelsestidspunkt i barndommen 

– mangelfuld eller forsinket udvikling af funktioner, 

som er nært knyttet til den biologiske modningsproces 

i centralnervesystemet 

– et kontinuerligt forløb uden tilbagefald. 


www.logopedia.dk 2


F80-89: Psykiske udviklingsforstyrrelser 

• Sædvanligvis har den mangelfulde eller forsinkede 

udvikling været til stede fra den tidligste 

barndom - eller så tidligt som det kan lade sig 

gøre at påvise den med sikkerhed - og vil sædvanligvis 

aftage efterhånden, som børnene vokser 

til, omend lettere defekter ofte kan bestå i 

voksenalderen. 

F80 Specifikke udviklingsforstyrrelser af 

tale og sprog 

• Disse tale- og sprogforstyrrelser er ofte ledsaget 

af andre forstyrrelser såsom 

– indlæringsforstyrrelser 

– kontaktforstyrrelser 

– emotionelle forstyrrelser og 

– adfærdsforstyrrelser 


tale og sprog 

• Forstyrrelser af de normale mønstre for sprogerhvervelse, 

som optræder fra de tidligste udviklingsstadier. 

• Forstyrrelserne kan ikke alene tilskrives 

– neurologisk lidelse 

– abnormalitet af taleapparatet 

– sansedefekter 

– mental retardering eller 

– miljøfaktorer. 

F80.0 

Specifik sprogartikulationsforstyrrelse 

• Specifik sprogartikulationsforstyrrelse, hvor 

barnets anvendelse af talelyde er tilbagestående 

i forhold til dets mentale alder, men hvor der i 

øvrigt er normal udvikling af sprogfærdigheder. 


www.logopedia.dk 3


F80.1 Sprogudtryksforstyrrelse, 

ekspressiv dysfasi 

• En specifik udviklingsforstyrrelse, hvor barnets 

evne til at udtrykke sig med talesprog er tilbagestående 

i forhold til det normale niveau for dets 

mentale alder, men hvor sprogopfattelsen er inden 

for normale grænser. 

• Kan eventuelt ledsages af artikulationsforstyrrelse. 

... andre tale-/sprogforstyrrelser ... 

• F80.8 

– Andre udviklingsforstyrrelser af tale og sprog 

•læspen 

• F80.9 

– Udviklingsforstyrrelse af tale og sprog, uspecificeret 

(NOS) 

• F98.5 

–Stammen 

• F98.6 

– Støden (alias løbsk tale) 

F80.2 Sprogopfattelsesforstyrrelse, 

impressiv dysfasi 

• En specifik udviklingsforstyrrelse, hvor barnets 

sprogforståelse er tilbagestående i forhold til det 

normale niveau for dets mentale alder. 

• Ledsages praktisk talt altid af ekspressiv dysfasi 

og ofte af forstyrrelse af ord- og lyddannelsen. 

Skelnen 

• Børn med specifikke vanskeligheder 

– Børn med udtalevanskeligheder (F80.0) 

– Børn med sproglige vanskeligheder (F80.1 + F80.2) 

• ekspressive (produktive) vanskeligheder 

• impressive (receptive) vanskeligheder 

• Børn med uspecificerede vanskeligheder 

(F80.9) 

– Det er i virkeligheden dem, der er flest af ..... 

• I Danmark får man hjælp uanset diagnosen. 


www.logopedia.dk 4


Oversigt 







Markus (3.6 år) ... 

• ... kun ganske få aktive ord: av, hov, dyt, ad. 

• Derudover siger han /a/ i betydningen ja og /a-a/ 

i betydningen nej. 

– Yndlingslyden er ’æng’, der ledsager næsten alle 

Markus’ handlinger. 

• ... pegninger med betydningen de(m), der(hen), 

deres, din, du, han(s), hendes, her(hen), hun, 

jeg, min, ud. 

Massive sprogvanskeligheder 

• Eksempler: 

– Markus’ ordforråd 

– Mortens fonologitest 

– Lines extracta-test 

– Nicklas’ bagvendte verden 

• Kriterium for ’massivitet’: 

– færre end 50% korrekte konsonanter i spontantalen 

Markus (3.6 år) ... 

• Hovedryst og nik bruges adækvat for hhv. nej/ 

ikke og ja. 

• Mimik bruges adækvat for at udtrykke emotioner 

og vurderinger. 

• Tegnforråd på 38 aktive tegn. 

• ... det samlede aktive ordforråd er på ca. 60 

tegn, pegninger, ord og lyde. 


www.logopedia.dk 5


Line (5.2 år) fortæller 

• Modelsætning: 

– Den ene hund er stor, og 

den anden hund er lille 

• Parallelsætning 

– Det ene lys er stort, og det 

andet lys er lille 



– Damen gir drengen hue 

på 


– Manden gir pigen halstørklæde 

på 



– Drengen har taget sin fars 

hat på 


– Pigen har taget sin mors 

sko på 

Oversigt 








www.logopedia.dk 7


Ikke-sproglige følger 

• Inde i barnet 

– dårligt selvværd og dårlig selvtillid 

– usikkerhed 

– ensomhed; frivillig og ufrivillig 

– tristhed 

–vrede 

• Rundt om barnet 

– manglende sociale kompetencer 

– emotionel umodenhed 

– konflikter (eksempel: Markus og sandkagerne) 

Tale-/sprogbarnet har brug for ... 

• at være sammen med andre jævnaldrende børn 

med sammenlignelige sproglige vanskeligheder 

– jeg er ikke den eneste, der har det svært 

– han har det faktisk sværere end mig! 

• at være sammen med andre børn uden sproglige 

vanskeligheder 

– jeg vil gerne lege med ham 

– jeg vil gerne blive lige så dygtig som ham 

• at undgå en psykologisk overbygning på de 

sproglige vanskeligheder! 

Markus og sandkagerne ... 

• Markus og yndlingslegekammeraten laver sandkager. 

• De finder grene, som de putter i som ’lys’. 

• Vi ’spiser’ af kagerne med skovle (det forstår 

Markus godt nu, efter at vi har leget den leg flere 

dage i træk). 

• Den anden dreng fylder en vandkande med sand 

- det er saft, forklarer han - Markus forstår det 

ikke og blir meget vred, da han får hældt sand 

op i sin kop. 

Barnet har således brug for ... 

• at kunne træne det, som er svært, sammen med 

en voksen, der kan specialdesigne samværet 

– nyindlæring 

• at kunne bruge det nye, som er blevet trænet og 

lært, med jævnaldrende 

– automatisering 


www.logopedia.dk 8


Oversigt 







Udelukkelseskriterier (SLI) 

• Hvis barnet skal have diagnosen specifik sprogforstyrrelse, 

må der ikke være tale om 

–Lav IQ 

– Høretab eller langvarige mellemørebetændelser 

– Neurologiske sygdomme eller hovedtraumer 

– Alvorlig miljømæssig deprivation 

– Emotionelle afvigelser 

– Fysiske malformationer af artikulatorer 

• Prevalenstallene svinger fra ½-1‰ af alle børn 

til 7% af alle 5-årige ... 


tale og sprog 

• Forstyrrelser af de normale mønstre for sprogerhvervelse, 

som optræder fra den tidligste udviklingsstadier. 

• Forstyrrelserne kan ikke alene tilskrives 

– neurologisk lidelse 

– abnormalitet af taleapparatet 

– sansedefekter 

– mental retardering eller 

– miljøfaktorer. 

Oversigt 








www.logopedia.dk 9


Uddrag af folkeskoleloven 

• § 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen at oprette 

børnehaveklasser og at sørge for undervisning 

i grundskolen og 10. klasse, herunder specialundervisning 

og anden specialpædagogisk 

bistand, af børn og unge under 18 år, der bor eller 

opholder sig i kommunen, og hvis forældre 

ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. § 54. Endvidere 

påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge 

for specialpædagogisk bistand til børn, der 

endnu ikke har påbegyndt skolegangen. 


•Stk. 2.Uden for Københavns og Frederiksberg 

Kommuner påhviler det dog amtsrådet at sørge 

for specialundervisning af børn og unge under 

18 år, der bor eller opholder sig i amtskommunen, 

og hvis udvikling kræver en særlig vidtgående 

hensyntagen eller støtte. Tilsvarende påhviler 

det amtsrådet at sørge for specialpædagogisk 

bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt 

skolegangen. 


• § 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen (...) at 

sørge for (...) specialundervisning og anden specialpædagogisk 

bistand af børn og unge under 

18 år, der bor eller opholder sig i kommunen 

(...). 

• Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at 

sørge for specialpædagogisk bistand til børn, 

der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. 


•Stk. 2. (...) påhviler det (...) amtsrådet at sørge for 

specialundervisning af børn og unge, (...) hvis 

udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen 

eller støtte. 

• Tilsvarende påhviler det amtsrådet at sørge for 

specialpædagogisk bistand til børn, der endnu 

ikke har påbegyndt skolegangen. 


www.logopedia.dk 10


Der er altså to ’niveauer’ 

• §20.1 - primærkommunal foranstaltning 

• §20.2 - amtskommunal foranstaltning 

Kommunale tale-sprogbørn har fx 

• fonologiske vanskeligheder 

• sproglige vanskeligheder 

• hørevanskeligheder 

• læsevanskeligheder 

• læbekæbeganespalte 

•stemmeproblemer 

• ikke-flydende tale 

•flere sprog 

• kognitive vanskeligheder 

• sociale vanskeligheder 

• alskens syndromer 

§20.1-tilbud 

• Hensyntagende undervisning 

– støtte for den almene pædagogik 

• kommunal foranstaltning 

• Parallel: 

– den alment praktiserende læge, der skal kunne klare 

det mest almindelige uden dog nødvendigvis at være 

ekspert på specifikke områder 

– generalist 

Kommunale tale-sprogbørn 

• Eksempel 

– 153 børn er indstillet til talepædagogisk bistand i 

henhold til §20.1 

– Der er 1,6 fuldtidsstillinger til at ’læse’ timerne 

• det svarer til 35,2 ugentlige lektioner 

• der igen svarer til 26 timer og 24 minutter om ugen 

– Hvert indstillet barn kan således gennemsnitligt 

modtage talepædagogisk bistand i lidt over 10 minutter 

om ugen ......... 


www.logopedia.dk 11


§20.2-tilbud Amtsligt tilbud 

• Særlig vidtgående hensyntagen eller kompenserende 

undervisning 

– i stedet for den almene pædagogik 

• amtskommunal foranstaltning 

• kommunal enkeltintegrering 

• Parallel: 

– speciallægen, der har dybdegående speciel og specifik 

viden inden for et afgrænset felt 

– specialist 

Når amterne forsvinder, hvad så? 

• Der vil stadig være brug for et speciallist-lag! 

• Der vil stadig være brug for fagfolk, der har dyb 

og specialiseret viden OG praksiserfaring! 

• Der vil stadig være brug for at sende børn i 

’amtslige’ tilbud! 

– Der vil stadig være børn, der har så store vanskeligheder, 

at den kommunale talepædagog ikke er dygtig 

nok - eller har tid nok! 

– Der vil stadig være børn, der har så sjældne vanskeligheder, 

at den kommunale talepædagog ikke har 

rutine nok! 

• For førskolebørnenes vedkommende er de amtslige 

tilbud typisk i form af gruppeundervisning 

– 2-3 gange om ugen à 3 eller 4 lektioner 

• Dét batter adskilligt mere end 10 minutter om 

ugen! 

Litteratur 

• Bertelsen, Aksel (red.) (1995): WHO ICD-10. Psykiske 

lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. 

Klassifikation og diagnostiske kriterier; Munksgaard, 

København. 

• Bishop, Dorothy V.M. (1997): Uncommon Understanding. 

Development and disorders of language 

comprehension in children; Psychology Press, 

Hove, UK. 

• Leonard, Laurence B. (1998): Children with specific 

language impairment; Massachusetts Institute 

of Technology, USA. 


www.logopedia.dk 12

Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?