To sprog i én hjerne - Center for Børnesprog - Syddansk Universitet

Sprogforskning i børnehøjde 

26. feb. 2007 

To sprog i én hjerne – 

Er der plads? 

Anders Højen 

Syddansk Universitet 

1 

(c) Center for Børnesprog

Oversigt 

• Kritisk periode for sprogtilegnelse? 

• Tankeeksperiment 

• Undersøgelse af taletempo 

• ”Vægteffekten” hos tosprogede 

• Kognitiv udvikling hos et- og tosprogede 

• Konklusion 

----------------------------------- 

Åben diskussion 

2 


Er der plads? 

• Hvad tyder på der er plads? 

– Man kan høre tosprogede tale flydende og 

skifte problemfrit fra et sprog til et andet 

• Hvad tyder på der ikke er plads? 

– Nogle, specielt sent tosprogede, bruger 

afvigende udtale, ord, grammatik 

• Så, er der eller er der ikke plads til to 

sprog i en hjerne? 

3 


Mangelsynet på tosprogede 

Otto Jespersen (1941) om tosprogede: 

For det første lærere vedkommende næppe noget 

av de to sprog så fuldkomment som hvis han 

hade indskrænket sig til ett sprog; kan det 

overfladisk ta sig ud, som om han talte ganske 

som de indfødte, så mangler dog sikkert den 

fineste sprogbeherskelse 

4 




- jeg tvivler om at man nogensinde har set et barn, 

der er blevet opdraget på to sprog, virkelig blive 

fremragende sprogkunstner (digter eller 

veltalende) i noget av dem 

5 




… det hjernearbejde der i de unge år er gået til at 

lære to sprog istedenfor ett, har sikket taget noget 

fra den kraft hvormed andre ting kunde og skulde 

være lært. Der er måske ikke en eneste av dem 

menneskeheden ser op til som de mest 

fremragende på virkeligt værdifulde områder der 

har været to-sprogs-børn 

6 


Definitioner 

• Hvad er en ”tosproget”? 

– Én der kan tale to sprog 

• Hvad vil det sige at kunne tale et sprog? 

– Tale som indfødt (etsproget) 

– Kunne udtrykke stort set alt? 

– Kunne fungere godt i et sprogsamfund? 

– Kunne fungere nødtørftigt? 

– Kunne fem ord? 

7 


Hvorfor undersøge tosprogede? 

• Op mod halvdelen af jordens befolkning er 

tosprogede 

• Sprogteorier bygger stort set kun på 

hvordan etsprogedes sprog 

• Mange almindelige processer i 

sprogtilegnelsen afsløres bedst ved at 

undersøge tosprogede 

8 


Hvorfor undersøge tosprogede? 

• Repræsentation af to sprog kan afsløre 

aspekter af sprogets arkitektur i hjernen 

– Hjerneskanninger 

• Generel forståelse af tosprogethed 

– Hvor meget kan læres af hvert sprog? 

– Hvilke faktorer har betydning for tilegnelsen? 

– Hvordan kan sprogtilegnelsen fremmes? 

– Tosprogede i skolen 

– Politisk: fremme eller hindre tosprogethed? 

9 


Typer af tosprogethed 

• To typer tosprogede 

– Simultant tosprogede lærer to sprog samtidigt 

– Sekventielt tosprogede lærer først ét sprog, 

og senere et andet 

– Hvor meget senere kan det være? 

– Hvad betyder det for tilegnelsen af 

andetsproget om det læres som 2 årig, 10 

årig eller 20 årig? 

• Vi fokuserer nu på alder 

10 


Kritisk Periode? 

• Kendt observation at voksne der lærer 

andetsprog (L2) taler med fremmed accent 

• Også vanskeligheder med perception når 

andetsprog læres som voksen (fx Flege & 

MacKay, 2004) 

• Kritisk Periode-hypotesen (KPH): 

vanskeligheder skyldes neural modning 

som følge af normal biologisk udvikling – 

omkring puberteten 

11 



• Undersøgelse af engelsk udtale (Flege et al., 

1999) 

• 240 koreanske immigranter i USA 

– Immigreret i forskellig alder (1-23 år) 

• 20 amerikanske deltagere (engelsk 

modersmål = L1) 

• Indtalte bestemte engelske sætninger 

• Udtale vurderet af et panel af 

amerikanere med engelsk som L1 

12 


Resultater udtaletest 

Lineært fald i udtalekompetence 

som 

funktion af alder ved 

immigration 

KPH ville forudsige et 

markant fald når den 

kritiske periode udløber 

I øvrigt ligger de fleste 

tidligt tosprogede 

udenfor spændet for 

kontrolgruppen! Kan ikke 

forklares af KPH 


13 



• Undersøgelse af engelsk udtale hos unge 

danske kvinder før og efter ophold (3-11 

mdr.) i Sydengland (Højen, 2003) 

• Indfødt engelsk kontrolgruppe 

• Indfødt dansk kontrolgruppe (uden 

udenlandsophold) 

• Udtale vurderet af 10 englændere 

14 


Resultater 

Det korte ophold 

forbedrede udtalen 

signifikant hos den 

eksperimentelle gruppe 

KPH ville forudsige ingen 

eller ringe forbedring 


Foreign accent rating . 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Time 1 

Time 2 

48 

31 31 

30 

93 

Experience No-experience Native English 

Vurdering af udtale. 100 = ingen 

fremmed accent. 

15 


• Øget udtalekompetence 

korrelerede signifikant 

med opholdets længde 

(r=0.61) 

• Stærkere korrelation 

(r=0.81) når opholdets 

længde afvejedes med 

procent brug af engelsk 

vs. dansk (total input) 

• Tyder på nærmest ”akut” 

effekt ved intensivt 

sproginput også efter den 

kritiske periodes udløb 

Kritisk periode? 

Increase in foreign accent score 

80 

60 

40 

20 

0 

-20 

0 

10 

20 

30 

Total input 

Korrelation mellem udtaleforbedring 

og ”Total input” (opholdslængde 

afvejet med procent brug af 16 

engelsk) 

40 

50 

60 


Kritisk periode 

• Stadig plasticitet i hjernen efter puberteten 

• Fremmed accent hos meget tidligt 

tosprogede skyldes i hvert fald ikke for sen 

læring af L2 

– Skyldes det så at der ikke er ”plads” til to? 

17 


Tankeeksperiment 

• Der findes to lige gode tastatur-systemer, 

som har bogstaverne placeret vidt 

forskellige steder. Det ene system hedder 

A, det andet hedder B 

• Uanset om man bruger A eller B, så når 

man typisk sit ”topniveau” mht. hastighed 

og trykfejl efter ca. 8 års brug (se Figur 1 

og 2) 

18 


Topniveau 

Startniveau 

År siden start: 


System A 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Figur 1. 

Typisk 

niveau der 

nås af folk 

der bruger 

system-A 

19 



Startniveau 



System B 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Figur 2. 

Typisk 

niveau der 

nås af folk 

der bruger 

system-B 

20 



• Nogle der bruger system-A, får brug for 

også at kunne bruge system-B efter de har 

brugt system-A i to år. 

• De bruger A og B lige meget og bliver ”tosystemede” 

• Hvordan udvikler niveauet for A og B sig 

hos de to-systemede? 

21 



Nogle der bruger system-A får brug for også at kunne bruge system-B efter de har brugt 

system-A i to år. De bruger A og B lige meget og bliver ”to-systemede”. Hvordan udvikler 

niveauet sig for A og B hos de to-systemede? 


Startniveau 


”Normal” udvikling 

A 

B 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Figur 3.1 

Niveauet hos 

folk der 

begynder 

med system- 

A og senere 

tilegner sig 

system-B? 

22 



Startniveau 



Én mulighed: ”topniveau” for begge systemer 


A 

B 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Figur 3.1 

Niveauet hos 

folk der 

begynder 

med system- 

A og senere 

tilegner sig 

system-B? 

23 



En anden mulighed: ”topniveau” i A, men ikke B-systemet 


Startniveau 



A 

B 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Figur 3.1 

Niveauet hos 

folk der 

begynder 

med system- 

A og senere 

tilegner sig 

system-B? 

24 



Startniveau 



Mit gæt på udviklingen i kompetence for system-A 

og system-B for ”to-systemede” ved 50/50 brug 


A 

B 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Figur 3.2 

Niveauet hos 

folk der 

begynder 

med system- 

A og senere 

tilegner sig 

system-B? 

25 



Startniveau 



Mit gæt på udviklingen i tilfælde af ”system-B 

dominans” (fx 90% brug af system-B, 10% system-A) 


A 

B 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Figur 3.2 

Niveauet hos 

folk der 

begynder 

med system- 

A og senere 

tilegner sig 

system-B? 

26 



• Er sproget underlagt samme restriktioner 

som andre funktioner, fx maskinskrivning? 

• Otto Jespersen antager man ikke kan 

have fuld kompetence i to sprog: 

– …kan det overfladisk ta sig ud, som om [den 

tosprogede] talte ganske som de indfødte, så 

mangler dog sikkert den fineste 

sprogbeherskelse (Otto Jespersen, 1941) 

27 


Andre faktorer end alder? 

• Den ofte observerede effekt af alder 

skyldes måske underliggende faktorer, fx 

– Procent brug af L1 vs. L2 

– L1s udviklingsstadium (fx Hazan, 2000; Nittrouer 

& Miller 1997) 

– Motivation 

–… 

28 


Procent brug af L1 og L2 

Piske et al. (2001) 

undersøgte L2 udtale hos 

tidligt og sent tosprogede. 

Begge grupper var 

underopdelt i en gruppe 

med lavt procentuel brug 

af modersmålet (ca. 10%, 

hvid søjle), og en med højt 

brug (ca. 50% grå søjle) 

Både tidligt og sent 

tosprogede havde bedre 

udtale af L2 hvis de havde 

lavt brug af modersmålet 

29 


Kan L1 ”tage skade”? 

• Hvis færdigheder i L2 er følsomme overfor 

hvor meget man bruger det, gælder det 

samme så for L1? 

• I så fald skulle man blive dårligere til L1 

når man bruger meget L2 – og omvendt 

30 


Taletempo i L1 og L2 

• Taletempo et samlet udtryk for hvor hurtigt 

– Syntaktiske planer formuleres 

– Ord i leksikon søges og aktiveres 

– Artikulatoriske kommandoer formuleres 

– Motoriske kommandoer udføres 

• Dvs. et modersmålslignende taletempo 

kræver modersmålslignende kompetence 

på mange niveauer 

31 


Taletempo i L1 og L2 

Spørgsmål i Eksperiment 1 

• Kan spansk-engelsk tosprogede tale spansk 

og engelsk lige så hurtigt som hhv. spansk og 

engelsk monolingvale? 

32 


Eksperiment 1 

Fire informantgrupper (n=20 hver) 

Age, 

years 

Education, 

years 

Age of 1st 

exposure to E 

Years of 

E use 

E-monolinguals 31 17 - - 

S-monolinguals 29 10 - - 

Early bilinguals 31 16 6 25 

Late bilinguals 31 18 27 4 

33 


Materiale 

Spanske og engelske sætninger 

• Matchet for varighed og metrik, fx: 

– Carmen compra las fotos 

– Connie covered the photo 

• Produktion 

1. Øvede sætningerne uden instruktion om 

taletempo 

2. Producerede sætningerne ”as fast as 

possible” 

34 


Resultater - middelvarighed (ms) 

Duration, msec 

1250 

1200 

1150 

1100 

ns 

Spanish English 

sentences sentences 

E monoling. 

S monoling. 

35 




1250 

1200 

1150 

1100 

ns 

ns 

ns 



Early biling. 

E monoling. 

S monoling. 

36 




1250 

1200 

1150 

1100 

ns 

* 



* 

Late biling. 

Early biling. 

E monoling. 

S monoling. 

37 


Eksp. 1 opsummering 

1) Taletempo for tidligt og sent tosprogede 

udviser et “krydsmønster” 

2) Sent tosprogede: Signifikant længere 

sætninger end engelsk monolongvale 

men ikke spansk monolingvale 

Tidligt tosprogede: Ingen signifikant 

forskel fra hverken spanske eller 

engelske monolingvale 

38 


Eksperiment 2: første spørgsmål 

1. Kan resultaterne fra eksp. 1 repliceres 

med “erfarne” sent tosprogede? 

Husk: de sent tosprogede i 

eksperiment 1 havde talt engelsk i 

meget kortere tid end de tidligt 

tosprogede (i 4 hhv. 25 år) 

39 


Eksperiment 2: andet spørgsmål 

2. Hvor opstår forskelle i taletempo? 

Syntaks? Leksikon? Artikulation? 

Husk: Eksp. 1 undersøgte sætninger 

med syntaktisk organisering 

Samme resultater for udtale af talrække 

uden syntaktisk organisering? 

Hvis JA, opstår forskelle i taletempo 

på det artikulatoriske niveau 

40 


Deltagere 

De fire oprindelige grupper fra Eksp. 1 

Ny gruppe: “erfarne sent tosprogede” 

– Havde talt engelsk i 18 år 

– Begyndte at lære engelsk som 23årige 

– Gennemsnitsalder: 42 år 

41 


Materiale 

Talrække på engelsk og spansk 

– One two three four five six seven 

(23 segmenter I alt) 

– Uno dos tres quattro cinco seis siete 

(28 segmenter i alt) 

Produktion: 

1. Øvede først at sige talrækken uden 

instruktion om taletempo 

2.Producerede dem så “as fast as possible” 

42 



1700 

1600 

1500 

1400 

1300 

1200 

1100 

Resultater - middelvarighed 

28 segmenter 


number string number string 

* 

23 segmenter 

S monoling. 

E monoling. 

43 



1700 

1600 

1500 

1400 

1300 

1200 

1100 


* 

ns 



Early biling. 

S monoling. 

E monoling. 

44 



1700 

1600 

1500 

1400 

1300 

1200 

1100 


ns 



* 

Late inexp. biling. 

(from exp. 1) 

Early biling. 

S monoling. 

E monoling. 

45 



1700 

1600 

1500 

1400 

1300 

1200 

1100 




Late exp. biling. 

(new group) 


(from exp. 1) 

Early biling. 

S monoling. 

E monoling. 

46 



1700 

1600 

1500 

1400 

1300 

1200 

1100 


“Udlignet” varighed 

af talrække 




(new group) 


(from exp. 1) 

Early biling. 

S monoling. 

E monoling. 

47 



1500 

1400 

1300 

1200 

1100 


“Udlignet” varighed 

af talrække 




(new group) 


(from exp. 1) 

Early biling. 

S monoling. 

E monoling. 

48 


1500 


1100 

Exp. 2 “udlignet” 

varighed af 

talrække 

Late 

Early 



Exp. 1 sætningsvarighed 



49 


Diskussion 

• Større taletempo-effekt for tal-række end for sætninger 

– Forskelle i taletempo opstår ved i forbindelse med formulering af 

motoriske planer og artikulation 

• Sent tosprogede: Mange års L2-brug ændrer ikke 

taletempo-mønsteret 

– Taler langsommere end L2 monolingvale 

• Tidligt tosprogede: taler lige så hurtigt som L2 

monolingvale, men langsommere end L1 monolingvale 

• Tyder på en “L1-L2 vægt-effekt” for taletempo 

– Når ét sprog går op, går det andet ned 

• L1-L2 vægt-effekt på andre områder? 

50 


”Vægteffekt” for udtale 

• Undersøgelse af 240 koreanske 

immigranter i USA (Yeni-Komshian et al. 

2000) 

• Fik vurderet udtale af L2 engelsk hhv. L1 

koreansk af engelske og koreanske 

monolingvale 

51 


Engelsk udtale 


Samme data som vi så 

før i Flege et al. (1999) 

Tidligt tosprogede har god 

engelsk udtale. 

Sent tosprogede har 

dårlig engelsk udtale 

Tidlig teenage tosprogede 

har mellem-god engelsk 

udtale 

52 


Koreansk udtale 


Det omvendte mønster i 

forhold til engelsk 

Tidligt tosprogede har 

dårlig L1 koreansk udtale. 

Sent tosprogede har god 

koreansk udtale 

Tidlig teenage tosprogede 

har mellem-god koreansk 

udtale 

53 


Sammenfatning af to 

foregående figurer 


Gennemsnitlig 

udtalescore for engelsk 

hhv. koreansk for hver 

alderskategori 

54 


”Vægteffekt” for leksikal 

processering 

• Mägiste (1992) undersøgte reaktionstid for 

benævnelse af tal og ord på svensk og 

tysk hos tidligt tysk-svensk tosprogede 

• Jo længere tid deltagerne havde gået i 

skole i Sverige, jo kortere reaktionstid for 

svensk – men jo længere for tysk 

55 


”L1-L2 vægteffekt” 

• Tyder på at sekventielt tosprogede ikke 

kan have repræsentationer af to sprog der 

begge ligner etsprogedes 

• Kan simultant tosprogede? 

56 


Sekventielt vs. simultant tosprogede 

Undersøgelse af perception (Sebastián-Galles et al. 

2005) 

• Fire grupper af spansk-catalansk tosprogede 

• Opdelt efter sproglig dominans og tilegnelseskronologi: 

– Sekventielle, Catalansk-Spansk 

– Simultane, Catalansk dominante 

– Sekventielle, Spansk-Catalansk 

– Simultane, Spansk dominante 

• Skulle identificere [e]-[] udtalefejl i katalansk 

– [e] (som i ”dele”) byttet ud med ☯ (som i ”hvæse”) 

57 


Sekventielt vs. simultant tosprogede 

Resultater, perception 

Catalansk dominante fik høj 

score uanset tilegnelseskronologi. 

Spansk dominante 

fik lavere score uanset 

tilegnelses-kronologi 

Sproglig dominans (bestemt 

efter moders sprog) vigtigere 

end tilegnelseskronologi. 

Heller ikke simultant 

tosprogede har optimal 

repræsentation af begge 

lydsystemer 

58 


Sprogudvikling - leksis 

• Tosprogede scorer ofte lavere i 

undersøgelser af ordforrådets størrelse 

• Dvs. i hvert sprog har tosprogede typisk et 

mindre ordforråd end etsprogede har 

•Hvorfor? 

59 



• Pearson et al. (1993) undersøgte spansk og 

engelsk ordforråd hos spansk-engelsk 

tosprogede i Miami 

• På hvert sprog havde de tosprogede mindre 

ordforråd end etsprogede 

• Men lagde man de to ordforråd sammen var 

det større end hos etsprogede 

•Det konceptuelle ordforråd havde samme 

størrelse som hos etsprogede 

– (Dvs. kognater (fx eye-øje) tæller kun én gang) 

60 



Hvilke grunde kan der være til at tosprogede 

har mindre ordforråd i hvert sprog? 

1. Langtidshukommelsen 

• Kapaciteten er begrænset – kan ikke doble 

op for at klare to sprog 

2. Mængden af input 

• At lære et ord kræver at man hører det et 

antal gange (lad os sige 100 gange). Når 

man dagligt bruger to sprog varer det 

længere tid før man når op på 100 

61 



Hvilke grunde kan der være til at tosprogede 

har mindre ordforråd i hvert sprog? 

3. Konteksten for hvert sprog er begrænset 

• Et sprog bruges måske mest i skolen og med 

andre børn 

• Det andet sprog bruges måske mest hjemme 

og med voksne 

• Dvs. hvert sprog får sit naturlige domæne 

• Hvis konteksten udvides, udvides ordforrådet 

62 



• Tosprogede skal ikke bare repræsentere 

dobbelt så mange ord som etsprogede 

• De skal også holde styr på marginalt 

forskelligt semantisk indhold i ”næstenkognater” 

og på ikke-overlappende brug 

– I’m sorry = undskyld ? 

• Dvs. der er en del ekstra kognitivt arbejde 

ved at have to ordforråd 

63 



Semantisk organisering af to sprog? 

Ameel et al. (2005) undersøgte fransk-flamsk 

bilingvales benævnelse af almindelige 

genstande 

Forskellige sprog har forskellige kategori-grænser 

for fx skål-glas 

1 2 3 4 5 6 7 8 

Fransk Flamsk 

tospro 

gede 

64 


Hvad er de tosprogedes problem? 

• Tidligt eller simultant tosprogedes lavere 

performans kan ikke skyldes kritisk 

periode 

• Kan nok heller ikke skyldes ”neural 

commitment” til L1 (Kuhl, 2000) 

– Tidligt tosprogede kan gå fra L1 til L2 

dominans (Yeni-Komshian et al., 2000) 

– Adopterede kan helt glemme L1 (Pallier et al. 

2003; Ventureyra et al. 2004) 

65 


Konklusion 

• Sent tosprogede har ofte 

modersmålslignende repræsentation af 

L1, men ikke L2 

• Tidligt tosprogede har ofte ikke 

modersmålslignende repræsentation af 

hverken L2 eller L1 

• Sproglige repræsentationer følsomme 

over for brugsmønster 

• Sprog ligner på denne måde andre 

funktioner (maskinskrivning, sport…) 

66 


Konklusion 

• Bilinguals are not two monolinguals in one 

person (Grosjean, 1989) 

• [Tosprogede] mangler dog sikkert den 

fineste sprogbeherskelse (Otto Jespersen, 

1941) 

Dvs.: 

• Der er ikke plads til to ”hele” sprog i en 

hjerne 

• Men en tosproget er stadig en hel 

sprogbruger (mindst!) 

67 


Efter pausen 

• …ser vi på om den kognitive udvikling 

• Hvordan påvirkes denne af en opvækst 

med to sprog? 

68 


Test 

69 


Test 

70 


Kat 

71 


Får 

72 


Rød 

73 


Blå 

74 


Hund 

75 


Grøn 

76 


Grøn 

77 


Gul 

78 


Rød 

79 


Gul 

80 


Tosprogethed og kognitiv udvikling 

Det meste af det følgende er fra Bialystok (2005) 

• Sprog udvikles i tæt kontakt med øvrige 

kognitive processer 

• Tilegnelse af to sprog må have 

konsekvenser for kognitiv udvikling 

• Burde være en sag for psykologer og 

lingvister at undersøge… 

• … men bliver nemt et sprængfarligt politisk 

emne. Hvorfor? 

81 



• Tosprogethed bliver politisk emne fordi 

tosprogede ikke er jævnt fordelt over 

samfundet, men tilhører fx 

– bestemte etniske grupper 

– bestemte sociale grupper 

– nyligt immigrerede grupper 

• Derfor er megen research i tosprogethed 

ikke god videnskab, men farvet af politiske 

holdninger 

82 



• Undersøgelser frem til 1960’erne viste 

typisk at tosprogede 

– havde lavere IQ 

– var mentalt forvirrede 

– havde dårligere resultater i sprogtests 

• Men testene blev ofte foretaget på de 

tosprogedes andetsprog, som de først var 

ved at lære! 

83 



• Andre undersøgelser viste øget mental 

fleksibilitet hos tosprogede: 

– Evne til at manipulere symboler 

– Øget kreativitet 

– Forståelse af metalingvistiske koncepter 

• Er der ingen ulemper ved tosprogethed? 

84 



Matematik 

• Tosprogede dårligere til at løse opgaver i 

det svageste sprog end etsprogede 

• Tosprogede dårligere til at løse opgaver i 

det stærkeste sprog end det svageste 

• Tosprogede børn på niveau med 

etsprogede i det stærkeste sprog 

• Voksne tosprogede langsommere til at 

løse opgaver i begge sprog 

85 



Matematik og tosprogethed 

Hver klods er en 

lejlighed i højhuset. 

Der bor en familie i 

hver lejlighed. Bor 

der flest familier i det 

røde eller det gule 

højhus? 

86 



Matematik, fordele for tosprogede? 

• Tosprogede bedre til opgaver hvor 

irrelevant information skal undertrykkes: 

– Antallet af klodser (relevant) 

– Højhusenes størrelse (irrelevant) 

87 



Matematik 

• Tosprogethed forstyrrer altså ikke kognitiv 

udvikling mht. forståelse og dannelse af 

repræsentationer for matematiske begreber 

• Men avanceret sprog i matematiske 

opgaver kan svække tosprogedes evne til 

at løse dem – specielt i det svageste sprog 

• Derfor sprogligt, ikke kognitivt, problem 

• Tosprogede har fordel i visse opgavetyper 

88 



Begrebsdannelse 

89 




• En vigtig udvikling er evnen til at se at ting kan 

være flere ting på samme tid 

• Disse objekter kan klassificeres efter begreberne 

form, størrelse eller farve 

• børn under 5 år har svært ved at skifte fokus fra 

fx form til farve eller omvendt 

90 




• Tosprogede lærer hurtigst at klassificere 

figurer ifølge en ny dimension 

– de ved at sproglige enheder kan have én 

betydning set på én måde (L1) og en anden 

betydning set på en anden måde (L2) 

– har erfaring med at undertrykke irrelevant info 

91 



• Tosprogede børn ser ud til at have en 

fordel i visse kognitive opgaver hvor det er 

nødvendigt at 

– fokusere 

– skelne 

– undertrykke irrelevant information 

92 


Hvad med voksne tosprogede? 

• Bialystok et al. (2004) undersøgte voksne 

tosprogedes og etsprogedes reaktionstid i 

følgende opgave: 

• Tryk på venstre tast når du ser en blå firkant. 

Tryk på højre tast når du ser en brun firkant 

• I en test kom firkanten altid i midten 

• I en anden kom den i siden 

– Kongruent: blå firkant i venstre side, tryk venstre tast 

– Inkongruent: blå firkant i højre side, tryk venstre tast 

93 


Trykke på 

venstre tast 

Bialystok et al. (2004) 

94 



Trykke på 

venstre tast 

95 


Trykke på 

højre tast 


96 



Trykke på 

højre tast 

97 


Ingen kognitive mangler hos 

tosprogede – tværtimod! 

Tosprogede havde kortere reaktionstid end etsprogede 

98 


Plads til to sprog? 

• Ikke muligt at opretholde to sprog på 

samme niveau som ét mht. 

– udtale 

– ordforråd 

– taletempo 

– mm. 

• Skyldes formentlig at to sprog ikke kan 

bruges i samme omfang og samme 

kontekster som etsprogedes ene sprog 

99 



• MEN, er det i sig selv et problem at man 

kun har, groft sagt, 90% i et sprog og 70% 

i et andet? 

• Hvem siger at det eneste lyksaliggørende 

er at have en etsproget sprogevne? 

• Sprogevnen indretter sig efter behovet, er 

dynamisk 

100 



• Visse sproglige fordele ved etsprogethed – 

men er de vigtige? 

• Oplagte sproglige fordele ved to sprog 

• Visse kognitive fordele hos tosprogede 

• Er der så plads til sprog i én hjerne? 

Døm selv! 

101 


Tak for i dag! 

☺ 

Anders Højen 

hojen@language.sdu.dk 

Slides kommer på: 

www.andershojen.dk 

102 


Litteratur 

Ameel, E., Storms, G., Malt, B. C., & Sloman, S. A. (2005). How bilinguals solve 

the naming problem. Journal of Memory and Language, 53, 60-80. 

Bialystok, E., Craik, F. I. M. & Klein, R. (2004). Bilingualism, aging, and cognitive 

control: Evidence from the Simon task. Psychology and Aging, 19 (2), 290-303. 

Bialystok, E. (2005). Consequences of bilingualism for cognitive development. In 

J. F. Kroll & A. M. B. De Groot (Eds.), Handbook of Bilingualism. Oxford: 

University Press. 

Flege, J. E., & MacKay, I. R. A. (2004). Perceiving vowels in a second language. 

Studies in Second Language Acquisition, 26(1), 1-34. 

Flege, J. E., Yeni-Komshian, G. H., & Liu, S. (1999). Age constraints on secondlanguage 

acquisition. Journal of Memory and Language, 41(1), 78-104. 

Grosjean, F. (1989). Neurolinguists, beware! The bilingual is not two monolinguals 

in one person. Brain and Language, 36, 3-15. 

Hazan, V., & Barrett, S. (2000). The development of phonemic categorization in 

children aged 6-12. Journal of Phonetics, 28, 377-396. 

Højen, A. (2003). Second-language speech perception and production in adult 

learners before and after short-term immersion. Unpublished Ph.d. 

diissertation, University of Aarhus, Denmark. 

Jespersen, O. (1941). Sproget: Barnet, Kvinden, Slægten. København: Gyldendal. 

103 


Litteratur 

Kuhl, P. K. (2000). A new view of language acquisition. Proceedings of the National 

Academy of Sciences of the United States of America, 97(22), 11850-11857. 

Mägiste, E. (1992). Second language learning in elementary and high school students. 

European Journal of Cognitive Psychology, 4(4), 355-365. 

Nittrouer, S., & Miller, M. E. (1997). Predicting developmental shifts in perceptual 

weighting schemes. Journal of the Acoustical Society of America, 101(4), 2253- 

2266. 

Pallier, C., Dehaene, S., Poline, J. B., LeBihan, D., Argenti, A. M., Dupoux, E., et al. 

(2003). Brain imaging of language plasticity in adopted adults: Can a second 

language replace the first? Cerebral Cortex, 13(2), 155-161. 

Pearson, B. Z., Fernández, S. C. & Oller, D. K. (1993). Lexical development in bilingual 

infants and toddlers: Comparison to monolingual norms. Lang. Learn., 43, 93-120. 

Piske, T., MacKay, I. R. A., & Flege, J. E. (2001). Factors affecting degree of foreign 

accent in an L2: a review. Journal of Phonetics, 29(2), 191-215. 

Sebastián-Gallés, N., Echeverría, S., & Bosch, L. (2005). The influence of initial 

exposure on lexical representation: comparing early and simultaneous bilinguals. 

Journal of Memory and Language, 52, 240-255. 

Ventureyra, V. A., Pallier, C., & Yoo, H.-Y. (2004). The loss of first language phonetic 

perception in adopted Koreans. Journal of Neurolinguistics, 17(1), 79-91. 

Yeni-Komshian, G. H., Flege, J. E., & Liu, S. (2000). Pronunciation proficiency in the 

first and second languages of Korean-English bilinguals. Bilingualism: Language 

and Cognition, 3(2), 131-149. 

104 


Sprogtab 

• Sprogtests og hjernescanninger af 

Koreanske adopterede i franske familier 

(Pallier et al., 2003) 

• Deltagere adopteret fra Korea i alderen 3- 

8 år - nu voksne. 

• Kontrolgruppe af ”almindelige” franske 

deltagere 

105 


Sprogtests 

Sprogtab (Pallier et al. 2003) 

De adopterede koreanere 

kunne ikke identificere 

korensk bedre end franskmænd 

kunne 

De adopterede kunne ikke 

genkende koreanske ord 

106 


Hjernescanninger 

viste ikke større 

aktivitet ved 

koreanske stimuli 

end ved andre 

ukendte sprog for 

de adopterede 

Sprogtab (Pallier et al. 2003) 

107 


Sprogtab (Ventureyra et al. 2004) 

• Ventureyra et al. 

(2004) undersøgte 

stort set samme 

adopterede koreanere 

• skulle høre koreanske 

lydkontraster som 

ikke findes i fransk 

108 


Resultater 

Sprogtab (Ventureyra et al. 2004) 

De koreanske adopterede 

(sort søjle) kunne ikke 

høre forskel på svære 

koreanske lydkontraster 

bedre end franskmænd 

kunne (grå søjle). 

”Almindelige” koreanere 

vist med hvid søjle 

109

To sprog i én hjerne - Center for Børnesprog - Syddansk Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?