Hvad er en tosproget? - Center for Børnesprog - Syddansk Universitet

Introduktion til tosprogethed
Anders Højen
Center for Børnesprog
Institut for Sprog og Kommunikation
Syddansk Universitet
Tosprogedes tilegnelse af dansk – hvordan kan vi gøre det bedre
Syddansk Universitet, 20.01.09
Oversigt
• Hvad er en tosproget?
• Sproglig udvikling hos tosprogede
• Faktorer i sprogtilegnelsen og i skolen
• Diskussion
1
2
Hvad er en tosproget?
Hvad er en tosproget?
• En sekscylindret motor er en motor med seks
cylindre
• Et trecifret tal er et tal med tre cifre
• En tosproget er… en person med d to sprog? ?
– Desværre ikke så enkelt
– Mindst to problemer
19‐01‐2009
3
4
1

Hvad er en tosproget?
1. Hvornår har man i det hele taget et sprog?
– Et reelt problem
2. Omtrentlig forståelse af tosproget i dagens
DK DK:
– Oprindelse i Mellemøsten, Afrika, Asien,
Sydamerika
– Mørkere hud
– Taler evt. flere sprog
Hvad er en tosproget?
• ”Ved tosprogede børn forstås børn, der har et
andet modersmål end dansk, og som først ved
kontakt med det omgivende samfund,
eventuelt gennem skolens undervisning undervisning, lærer
dansk” (folkeskoleloven §4a stk. 2).
• Følgelig IKKE tosprogede:
– Dansk som modersmål
– Ikke dansk som andetsprog
5
6
Hvad er en tosproget?
• Hvad skal man kalde de følgende?
– Barn med dansk mor og engelsk far
– Barn af tyske forældre bosat i Danmark
– Voksen dansker emigreret – bedre tysk end dansk
– Dansk cand.mag. i engelsk
– 2. generationsindvandrer der knapt kan modersmål
– Voksen indvandrer med 3 måneders sprogskole
Hvad er en tosproget?
• Hvad skal man kalde de følgende?
– Barn med dansk mor og engelsk far
– Barn af tyske forældre bosat i Danmark
– Voksen dansker emigreret – bedre tysk end dansk
– Dansk cand.mag. i engelsk
– 2. generationsindvandrer der knapt kan modersmål
– Voksen indvandrer med 3 måneders sprogskole
19‐01‐2009
7
8
2

Hvad er en tosproget?
• Hvad skal man kalde de følgende?
– Barn med dansk mor og engelsk far
– Barn af tyske forældre bosat i Danmark
– Voksen dansker emigreret – bedre tysk end dansk
– Dansk cand.mag. i engelsk
– 2. generationsindvandrer der knapt kan modersmål
– Voksen indvandrer med 3 måneders sprogskole
Minoritetssproglig
• Minoritetssproglige har et andet modersmål
end majoriteten:
– 1. og 2. generationsindvandrere (måske
tosprogede, måske ikke)
– Tysk minoritet i Sønderjylland
– Dansk minoritet i Nordslesvig
9
10
Hvad er en tosproget?
• Men hverken minoritetssproglig eller
tosproget duer som betegnelse for grupper
der er defineret
– Socialt
– Etnisk
– Socioøkonomisk
Hvad er en tosproget?
Forsøg på sproglig definition
• ”Native‐like control over two languages”
Bloomfield (1935)
– Få tosprogede opfylder dette
• Tosprogethed er regelmæssig brug af to (eller
flere) sprog, og tosprogede er de personer der
behøver og bruger to (eller flere) sprog i
hverdagen (Grosjean 1992)
– Men hvordan definere hverdagen?
19‐01‐2009
11
12
3

Hvad er en tosproget?
Opsummering
• Dagligdags definition:
– Fra ikke‐vesteuropæisk land
– MMørk kh hud d
– Potentielt problem
– Taler evt. to sprog
• Lingvistisk definition
– Taler to sprog i hverdagen
Hvad er en tosproget?
Opsummering
• Dagligdags definition:
– Fra ikke‐vesteuropæisk land
– MMørk kh hud d
– Potentielt problem
– Taler evt. to sprog
• Lingvistisk definition
– Taler to sprog i hverdagen
13
14
Hvad er en tosproget?
Typer af tosprogethed
• Tidligt (før pubertet ) vs. sent tosprogede
• Simultant vs. sekventielt tosprogede ( 3 år)
• Primær vs. sekundær tosprogethed
Simultant
Sekventielt
Primær
Sekventielt
Sekundær
Typiske tosprogede
Tidligt tosproget Sent
tosproget
Forældre taler
forskellige sprog ÷
Forældre samme
sprog, familien i
andet land
To sprog i et land
fx Belgien,
Spanien, Indien
Voksen flytter til
andet land
19‐01‐2009
15
Voksen studerer
sprog
DIG?
16
4

Simultant
Sekventielt
Primær
Sekventielt
Sekundær
Typiske tosprogede
Tidligt tosproget Sent
tosproget
Forældre taler
forskellige sprog ÷
Forældre samme
sprog, familien i
andet land
To sprog i et land
fx Belgien,
Spanien, Indien
Syn på tosprogede
Voksen flytter til
andet land
Voksen studerer
sprog
DIG?
17
• [En tosproget lærer] næppe noget av de to sprog
så fuldkomment, som hvis han hade indskrænket
sig til ett sprog…
• …kan det overfladisk ta sig ud, som om han talte
ganske som de indfødte indfødte, så mangler dog sikkert
den fineste sprogbeherskelse
• …det hjernearbejde der i de unge år er gået til at
lære to sprog istedenfor ett, [har] sikkert taget
noget fra den kraft hvormed andre ting kunde og
skulde være lært.
(Jespersen, 1941, s. 132‐133)
18
Fokus på tre områder:
• Sproglyde
• Ordforråd
• Grammatik
Sproglig udvikling
Sproglig udvikling – sproglyde
• Verdens sprog bruger forskellige sproglyde
• Børn skærper perceptionen af de lyde de hører
• Etablerer fonetiske kategorier for
modersmålets (L1) lyde til perception og
produktion
– Dansk fx for [s] og [u] men ikke [T] → Habi bøøs
dææj tuu juuu
• Hvad gør simultant tosprogede?
– Lærer de to sæt lyde? Forsinkes de?
19‐01‐2009
19
20
5

Sproglig udvikling – sproglyde
Perception: Tre forskellige mønstre afh. af lyd
1. Ingen perceptions‐problemer (Burns et al. 2007)
2. Små forsinkelser som indhentes (Bosch & Sebastián‐
Gallés, , 2003) )
3. Blivende nedsat perception (Sundara et al., 2006).
• Hvorfor forsinkelser?
– Tosprogede skal lære flere lyde
– Nogle lyde ligner på de to sprog, men ikke ens
Sproglig udvikling – sproglyde
Produktion
• Tosprogede begynder at pludre på samme tid
som etsprogede. På ét eller to sprog?
– EEn undersøgelse d l viste it at t bbørns pludren l d skiftede kift d
efter ”samtalepartneren” (Maneva & Genesee, 2002)
– En anden viste at børn pludrer i det dominante
sprog (Pouline‐Dubois & Goodz, 2001)
– Pludre‐mønster måske afhængig af dominans
21
22
Sproglig udvikling – sproglyde
Konklusion på sproglyde
• Små forsinkelser, de fleste overkommes
• Mangler den ”fineste sprogbeherskelse?
– Næppe
Sproglig udvikling – grammatik
To hypoteser om simultant tosprogede
• Unitary hypothesis: tosprogede blander sprog
i starten: tyder på ét fusioneret grammatisk
system – først senere to
• Separate development: Undersøgelser tyder
på separat udvikling af to systemer. Fx
kommer udviklinger i bøjningssystemerne
ikke samtidig i de to sprog (Paradise & Genesee, 1996)
19‐01‐2009
23
24
6

Sproglig udvikling – grammatik
• For sekventielt tosprogede er situationen
anerledes:
– Har grammatisk system i forvejen
– Ved hvad sprog er
– Muligvis længere periode med afhængighed L2
afhænger af L1
Sproglig udvikling –ordforråd
Udfordring for tosprogede: lære to ordforråd
• Ikke overraskende: udvikling går langsommere
for tosprogede end etsprogede
• Mindre i d ordforråd df åd i hhvert sprog end d
etsprogede
25
26
Ordforråd i hvert sprog: 2
Dansk dansk‐engelsk engelsk
etsproget tosproget etsproget
cykel
stok
næse
cykel ‐‐
‐‐
næse
cane
nose
Samlet ordforråd: 4 ord
bike
cane
nose
Dansk dansk‐engelsk engelsk
etsproget tosproget etsproget
cykel
stok
næse
cykel ‐‐
‐‐
næse
cane
nose
bike
cane
nose
19‐01‐2009
27
28
7

Konceptuelt ordforråd: 3 ord
Dansk dansk‐engelsk engelsk
etsproget tosproget etsproget
cykel
stok
cykel
bike
cane
næse nose
Sproglig udvikling –ordforråd
Udfordring for tosprogede: lære to ordforråd
• Ikke overraskende: udvikling går langsommere
for tosprogede end etsprogede
• Mindre ordforråd i hvert sprog end
etsprogede
• Men større samlet ordforråd end etsprogede
• Samme konceptuelle ordforråd
(Junker & Stockman, 2002; Oller, et al., 2007; Pearson et al., 1993;
Gimbel, 1995)
29
30
Sproglig udvikling –ordforråd
19‐01‐2009
(Junker &
Stockman,
2002)
31
Hvorfor langsommere udvikling ordforråd i hvert
sprog?
1. Begrænset neural hardware?
22. Mindre kvantitativt input på hvert sprog?
3. Sprog relateret til forskellige kontekster
– L1: paletkniv, hovedpudebetræk, skufle
– L2: kvadratrod, indholdsfortegnelse, eftersidning
– L1 + L2: cykel, vejrudsigt, opdage
• Måske både 1, 2, og 3
32
8

Sproglig udvikling –ordforråd
• Tosprogede haler ind på etsprogede i løbet af
skoletiden, men stadig ikke på niveau i 5.
klasse (Cobo‐Lewis et al., 2002). Ikke soc.økon. problem
• Problemer
– ”moving target”
– Udvikle både L2
• Dårlig udvikling af L1 fremmer måske udvikling
af L2 ordforråd(Golberg, et al. 2008).
Sproglig udvikling –ordforråd
Tosprogedes udvikling i receptivt ordforråd (”PPVT AGE”) fra 4. til 7. år
sammenholdt med etsproget norm for deres alder (AGE). (Golberg et
al., 2008)
33
34
Sproglig udvikling –ordforråd
• Også kvalitative forskelle på et‐ og tosprogede
”Flaske” eller ”dunk”?
Sproglig udvikling –ordforråd
• Også kvalitative forskelle på et‐ og tosprogede
”Flaske” eller ”dunk”?
”Flaske” ”Dunk”
Sprog A
19‐01‐2009
35
36
9

Sproglig udvikling –ordforråd
• Også kvalitative forskelle på et‐ og tosprogede
”Flaske” eller ”dunk”?
”Flaske” ”Dunk”
Sprog B
Sproglig udvikling –ordforråd
• Også kvalitative forskelle på et‐ og tosprogede
”Flaske” eller ”dunk”?
”Flaske” ”Dunk”
A‐B tosproget
37
38
Sproglig udvikling –ordforråd
• Også kvalitative forskelle på et‐ og tosprogede
”Flaske” eller ”dunk”?
”Flaske” ”Dunk”
A‐B tosproget
Sproglig udvikling –ordforråd
• Også kvalitative forskelle på et‐ og tosprogede
”Flaske” eller ”dunk”?
”Flaske” ”Dunk”
A‐B tosproget
19‐01‐2009
39
Ameel et al., 2005
40
10

Sproglig udvikling – opsummering
• Sproglyd
– Små forsinkelser, nogle overkommes, andre bliver
– To separate lydsystemer, men interaktioner
• Grammatik
– To separate systemer –kan interagere
• Ordforråd
– Specifikt: tosprogede < etsprogede
– Totalt: tosprogede > etsprogede
– Konceptuelt: tosprogede = etsprogede
– Mindre kvalitative forskelle
Faktorer i udviklingen
Alder
• Jo tidligere jo bedre
• Kritisk periode for tilegnelse af andetsprog?
Kritisk
periode
41
42
Faktorer i udviklingen
• Jo mere man bruger L2, særlig i barndommen,
desto bedre udvikling i L2 perception, udtale og
ordforråd (og sikkert også andre områder) (Cobo‐
Lewis et al., 2002; Flege & MacKay, 2004; Guion et al., 2000; Højen & Flege,
2006; MacKay et al.2001; Piske et al., 2002;)
• Tosprogede typisk dominante i det ene sprog
– Yngre går fra L1 til L2 dominans
– Ældre mindre tilbøjelige til L2 dominans
– Børn kan miste L1 og blive som etsprogede i L2
– Hvad med voksne?
Begrænsning på tosprogethed
• Tosprogede er ikke to etsprogede i én person
(Grosjean, 1989)
– Begrænsning på ordforråd → Kodeskift
– Begrænsning g gp på udtale
– Begrænsning på adgang til leksikon
– Begrænsning på talehastighed
• Men tosprogethed er dynamisk
– Dominans og kompetencer ændrer sig i takt med
aktuelle sproglige krav til kommunikation
19‐01‐2009
43
44
11

Tosprogethed en ulempe?
• Tosprogede klarer sig ofte dårligere i skolen –
sprogligt og fagligt –end etsprogede
– Slutning: tosprogethed er et problem
• Det er en fejlslutning fejlslutning. En tosproget er ikke
bare en tosproget
– Soc.økon. forhold
– Kulturelle forhold
• Rense tal for soc.økon forhold
Gennemførelsesprocenter i amerikanske high‐schools for hvide
etsprogede, og for tosprogede af mexicansk, cubansk eller anden
spansk sproglig‐kulturel oprindelse (fra Lutz, 2007).
45
46
Tosprogethed en ulempe?
• Tosprogethed ingen ulempe for skolegang hvis
L2 er godt udviklet
– Tosprogede med godt engelsk klarede sig bedre
end etsprogede i undersøgelse
• Også sociale/kulturelle/genetiske faktorer
– Oprindelse i Indien eller Kina: bedre end
etsprogede i skolen
– Oprindelse i fx Afrika, Carribien: dårligere end
etsprogede i skolen (Demie, 2001)
Tosprogethed en ulempe?
• Nogle grupper af tosprogede klarer sig bedre
end etsprogede i skolen
– Tosprogethed i sig selv kan ikke være en ulempe
– Kognitiv fordel ved tosprogethed?
19‐01‐2009
47
48
12

Fordele ved tosprogethed
• Kan kommunikere på flere sprog
• Bedre metalingvistisk forståelse
• Større sproglig opmærksomhed
• Fordele kan forplante sig til anden kogntion
– Analyse af kompleks information
– Separation af irrelevant fra relevant information (i
stroop tests)
Fordele ved tosprogethed
Etsprogede og tosprogedes reaktionstid i millisek. i en stroop‐opgave
udført i 10 omgange –se i øvrigt tekst (Bialystok et al., 2004).
49
50
Opsummering
• Tosproget definition
– Ikke relateret til nationalitet eller hudfarve el. lign.
– Har brug for to sprog i hverdagen
• SSproglig li udvikling dikli
– To separate sprogsystemer
– Små forsinkelser, nogle overkommes, andre bliver
– Ikke to etsprogede i én person
• Tosprogethed og faglig/kognitiv udvikling
– Nogle grupper af tosprogede klarer sig lige så godt
51
eller bedre end etsprogede
Diskussion
• Forskelle på grupper af tosprogede i
Danmark?
• Begrænse eller stimulere modersmål?
• Hensyn til il tosprogethed hdi i faglige f li krav k og
bedømmelse i skolen/uddannelse?
19‐01‐2009
52
13

Referencer
Ameel, E., Storms, G., Malt, B. C., & Sloman, S. A. (2005). How bilinguals solve the naming problem.
Journal of Memory and Language, 53, 60‐80.
Bialystok, E., Craik, F. I. M., Klein, R., & Viswanathan, M. (2004). Bilingualism, aging, and cognitive
control: Evidence from the Simon task. Psychology and Aging, 19(2), 290‐303.
Bloomfield, L. (1935). Language. London: George Allen & Unwin LTD
Bosch, L., & Sebastián‐Gallés, N. (2003). Simultaneous bilingualism and the perception of a language‐
specific vowel contrast in the first year of life. Language and Speech, 46, 217‐243.
Burns, T. C., Yoshida, K. A., Hill, K., & Werker, J. F. (2007). The development of phonetic representation in
bilingual and monolingual infants. Applied Psycholinguistics, 28(3), 455‐474.
Cobo‐Lewis, , A. B., , Pearson, , B. Z., , Eilers, , R. E., , & Umbel, , V. C. ( (2002). ) Effects of bilingualism g and bilingual g
education on oral and written English skills: A multifator study of standardized test oucomes. I D. K.
Oller & R. E. Eilers (Eds.), Language and Literacy in Bilingual Children (s. 64‐97). Clevedon:
Multilingual Matters.
Demie, F. (2001). Ethnic and gender differences in educational achievement and implications for school
improvement strategies. Educational Research, 43(1), 91‐106.
Flege, J. E., & MacKay, I. R. A. (2004). Perceiving vowels in a second language. Studies in Second
Language Acquisition, 26(1), 1‐34.
Gimbel, J. (1995). Bakker og udtale. Sprogforum, 3, 28‐35.
Golberg, H., Paradis, J., & Crago, M. (2008). Lexical acquisition over time in minority first language
children learning English as a second language. Applied Psycholinguistics, 29(1), 41‐65.Jespersen, O.
(1941). Sproget: Barnet, Kvinden, Slægten. København: Gyldendal.
Grosjean, F. (1989). Neurolinguists, beware! The bilingual is not two monolinguals in one person. Brain
and Language, 36, 3‐15.
Guion, S. G., Flege, J. E., & Loftin, J. D. (2000). The effect of L1 use on pronunciation in Quichua‐Spanish
bilinguals. Journal of Phonetics, 28(1), 27‐42.
53
Referencer
Højen, A., & Flege, J. E. (2006). Early learners' discrimination of second‐language
vowels. Journal of the Acoustical Society of America, 119(5), 3072‐3084.
Junker, D. A., & Stockman, I. J. (2002). Expressive vocabulary of German‐English
bilingual toddlers. American Journal of Speech‐Language Pathology, 11(4), 381‐
394.
Lutz, A. (2007). Barriers to high‐school completion among immigrant and later‐
generation Latinos in the USA ‐ Language, ethnicity and socioeconomic status.
Ethnicities Ethnicities, 7(3), 7(3) 323‐342 323 342.
MacKay, I. R. A., Meador, D., & Flege, J. E. (2001). The identification of English
consonants by native speakers of Italian. Phonetica, 58(1‐2), 103‐125.
Oller, D. K., Pearson, B. Z., & Cobo‐Lewis, A. B. (2007). Profile effects in early bilingual
language and literacy. Applied Psycholinguistics, 28(2), 191‐230.
Paradise, J., & Genesee, F. (1996). Syntactic acquisition in bilingual children:
Autonomos or interdependent? Studies in Second Language Acquisition, 18, 1‐25.
Pearson, B. Z., Fernández, S. C., & Oller, D. K. (1993). Lexical development in bilingual
infants and toddlers: Comparison to monolingual norms. Language Learning, 43,
93‐120.
Piske, T., Flege, J. E., MacKay, I. R. A., & Meador, D. (2002). The production of English
vowels by fluent early and late Italian‐English bilinguals. Phonetica, 59, 49‐71.
Sundara, M., & Polka, L. (2008). Discrimination of coronal stops by bilingual adults: The
timing and nature of language interaction. Cognition, 106, 234‐258.
54
19‐01‐2009
14